Kendelse af 04-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2020

Faktiske oplysninger

Klageren, klagerens far [person1] og faderens ægtefælle [person2] udøver bestemmende indflydelse over vagtselskabet [virksomhed1] ApS.

SKATs afgørelse udspringer af en kontrolsag på selskabet [virksomhed1] ApS. SKAT har til brug for gennemgang af selskabets regnskaber anmodet klageren om indsendelse af dokumentation. Klageren har til SKAT oplyst, at selskabet ikke er i besiddelse af regnskabsmateriale og at SKAT kunne anmode selskabets tidligere bogholder om indsendelse af materialet. SKAT har ikke rettet henvendelse til den tidligere bogholder.

Af SKATs afgørelse vedrørende selskabet fremgår:

”Repræsentanten skriver, at SKAT i henhold til skattekontrollovens § 6 A, stk. 2 2. pkt. har mulighed for at indfinde sig hos den indberetningspligtige og gennemgå relevant materiale.

SKAT finder ikke anledning til at bruge denne bestemmelse. I øvrigt anser vi ikke revisoren for indberetningspligtig.

I henhold til skattekontrollovens § 6, stk. 1 og 2, har enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, pligt til på begæring at indsende regnskabsmateriale med bilag. Såfremt materialet befinder sig hos tredjemand skal denne, efter anmodning fra SKAT udlevere materialet, jf. skattekontrollovens § 6, stk. 3.

SKAT er ikke bekendt med, at selskabets tidligere revisor har selskabets materiale liggende, eller at revisoren for den sags skyld skulle have tilbageholdsret i noget af den skattepligtiges materiale.”

Skatteankestyrelsen har anmodet repræsentanten om oplysning om, hvorvidt han har forespurgt kurator i [virksomhed1] ApS, om de har indhentet regnskabsmateriale fra den tidligere revisor og derfor er i besiddelse af regnskabsmaterialet for indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Af mail af 22. november 2019 fra repræsentanten til kurator fremgår:

”I forbindelse med verserende skattesag har Skatteankestyrelsen anmodet mig om, at spørge dig som kurator om du er i besiddelse af regnskabsmateriale for indkomstårene 2013, 2014 og 2015, og i benægtende fald: hvad har du gjort for at indhente regnskabsmateriale vedr. konkursramte”

Skatteankestyrelsen har herefter ikke modtaget yderligere svar eller bemærkninger hertil fra klagerens repræsentant.

SKAT har ved gennemgang af selskabets regnskaber m.v. bl.a. konstateret at selskabet i en flerårig periode har delt domiciladresse med klageren og klagerens ægtefælle og at selskabet ikke er registreret som ejer af egne køretøjer, men at der i regnskaberne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 er betalt driftsomkostninger til mindst 3 biler.

SKAT har endvidere konstateret at selskabet i de tre regnskabsår har betalt udgifter til fremmed arbejdskraft for godt 1.200.000 kr.

[virksomhed1] ApS har, ifølge SKAT, i regnskabsåret 2014 bogført 442.807 kr. og i regnskabsåret 2015 bogført 211.040 kr. som foretagne momsbehæftede honorarudbetalinger til fremmed arbejdskraft.

Konto for fremmed arbejde har konto nr. 1315 i selskabets kontoplan. SKAT har konstateret at når/hvis der er påført en tekst på posteringen, inkluderer den som oftest navnene [person1], [person2] og [person3].

Af konto 1315, fremmed arbejde, i selskabets bogføring fremgår:

Indkomståret 2014:

Indkomståret 2015:

SKAT har anset klageren som skattepligtig af 1/3 af posteringerne på konto 1315, fremmed arbejde og har beskattet klageren af 147.500 kr. i indkomståret 2014 og 70.000 kr. i indkomståret 2015

SKAT har ved forespørgsel på motorregisteret konstateret at klageren ikke er/var registreret som værende ejer eller lejer af en bil i indkomståret 2013.

Klageren har i perioden fra 21. januar 2014 til 14. november 2014 været registreret som ejer og bruger af en Opel Safira Van, bilen var i 2013 indregistreret i [person1]s navn.

Klageren blev pr. 13. november 2014 registreret som ejer og bruger af en Opel Corsa

SKAT har ved gennemgang af regnskabsregistreringer for [virksomhed1] ApS konstateret at selskabet har betalt leje/leasing og øvrige driftsomkostninger på 3 biler, herunder Opel Zafira Van, og at selskabet den 15. januar 2015 anmeldes som bruger / leasingtager af en Opel Astra varebil.

Af leasingkontrakten vedrørende Opel Astra fremgår, at aftalen er indgået med [virksomhed2] ApS. Aftalen er underskrevet af [person3] som bruger / tegningsberettiget.

Det fremgår ikke af SKATs afgørelse, at der er foretaget nærmere undersøgelser af anvendelsen af Opel Astra, herunder om der er betalt privat benyttelsesafgift og om der er fradraget moms.

Af de fremlagte regnskabsregistreringer for indkomståret 2014 fremgik blandet andet:

Konto 3110, brændstof indeholder udgifter til [tankstation], sprinklervæske og benzindunke.

Konto 3140, reparation / vedligeholdelse indeholder både udgifter til biler, vedligehold af lokaler og andre udgifter.

Konto 3142, parkering indeholdelser udgifter til brobizz, færge, parkering m.v..

Konto 3150, leasingudgift indeholder [finans1]

Konto 3670, leje af driftsmidler indeholder posterne: Leasing varebil, leasing bil, billeje, varebil, [finans1].

SKAT har for indkomståret 2014 beregnet fri bil af minimumsbeløbet på 160.000 kr., svarende til 44.140 kr. Indkomsten er forhøjet med 40.461 kr., svarende til fri bil i 11 måneder. SKAT har ikke beskattet klageren af fri bil i indkomståret 2015.

I indkomståret 2014 har [virksomhed1] ApS udbetalt kørselsgodtgørelse til klageren på 33.755 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har i indkomståret 2014 beskattet klageren af værdi af fri bil med 40.461 kr., kørselsgodtgørelse på 33.755 kr. ligesom SKAT har beskattet klageren af et skønsmæssigt opgjort honorar på 147.500 kr. i indkomståret 2014 og 70.000 kr. i indkomståret 2015.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”...

1.Værdi af fri bil

...

1.2.Dine bemærkninger

I mail af 17.07.17 anfører din partsrepræsentant at der ikke er belæg for at beskatte dig af fri bil til rådighed og foreslår i stedet at du indtægtsfører en skønsmæssig andel af udgifter til køb af brændstof.

På møde hos SKAT den 14.09.2017 udtalte din repræsentant at han ikke fandt belæg for at du skulle beskattes fuldt ud af fri bil når nu selskabet (ifølge repræsentanten) kun i begrænset omfang havde afholdt driftsomkostningerne til de 2 personers køretøjer.

Han mente at problemet måtte kunne løses ved at tilbageføre de af selskabet betalte udgifter til autodrift.

1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Da vagtselskabet [virksomhed1] ApS de facto har finansieret driften af den Opel Safira Van du har disponeret over har du i realiteten fået stillet fri bil til rådighed af selskabet, som minimum til og med november måned 2014.

Fri bil til rådighed er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4b.

Værdi af fri bil til rådighed er for begge indkomstår beregnet med udgangspunkt i følgende tal.

25 % af 160.000 (minimumsbeløb)40.000 kr.

150 % af betalingspligtig miljøtillæg 2.760 kr. = 4.140 kr.

44.140 kr.

2.Trækfri kørselsgodtgørelse/skattepligtig løn accessoires

...

2.2.Dine bemærkninger

På møde hos SKAT den 14.09.2017 udtalte din repræsentant at han ikke fandt belæg for at du skulle være afskåret fra at kunne modtage trækfri kørselsgodtgørelse, når nu selskabet (ifølge repræsentanten) kun i begrænset omfang havde afholdt driftsomkostningerne til den bil du har kørt i..

Han mente at problemet måtte kunne løses ved at tilbageføre de af selskabet betalte udgifter til autodrift.

...

SKATs bemærkninger og begrundelse

Da det hverken er dig selv eller din husstand, men derimod [virksomhed1] ApS der betaler de løbende driftsomkostninger til det køretøj du kørte i, så kan den af selskabet udbetalte kørselsgodtgørelse ikke anses for værende en skattefri kørselsgodtgørelse omfattet af LL § 9B

3.Øvrige udeholdte honorarindtægter

...

3.2.Dine bemærkninger

Din partsrepræsentant meddelte på møde hos skat den 14.09.17 at han ikke fandt belæg for at omkostningsposter der i selskabet er bogført som fremmed assistance, skal anses for at være yderligere udbetalt løn til selskabets ledelse.

Og blev på begæring meddelt frist til 01.10.2017 til potentielt at fremfinde og indlevere relevant bilagsdokumentation til SKAT.

...

3.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Samtlige pengebeløb som [virksomhed1] ApS har betalt og bogført på konto 1315 fremmed arbejde, må anses for at være betaling for en række særlige honorarfakturaer udstedt til selskabet af henholdsvis dig selv, din mand [person1] eller dennes søn [person3].

Dette som følge af at det de facto af posteringsteksten på selskabets kontospecifikationer kan aflæses at når/hvis der er påført en tekst ud for posteringerne er der som oftest noteret A/C [person1], [person2] eller [person3]

SKAT har gentagne gange, senest på møde den 14.09.17, bedt dig og din repræsentant om at fremsende behørig bilagsdokumentation der kan dokumentere, hvilke personer/virksomheder der udover du selv, [person1] og [person3] faktuelt har modtaget de honorarer som selskabet har udbetalt via konto for fremmed arbejde.

Du og din repræsentant hat dags dato endnu ikke fremsendt den udbedte bilagsdokumentation.

I mangel af underliggende regnskabsbilag fra [virksomhed1] ApS, skønnes ca. 1/3 af det vederlag som selskabet har omkostningsført under konto for fremmed arbejde i de 2 respektive indkomstår, at være udbetalt til dig.”

Af SKATs udtalelse af 17. maj 2018 fremgår:

”Klagers påstand 1

Ansættelserne for de påklagede indkomstsår nedsættes til det selvangivende beløb

Begrundelse for nedsættelse:

A) Det bør imødekommes således, som det blev tilkendegivet overfor SKAT, at de til selskabet udlagte beløb til visse udgifter til bilkørsel, indbetales.

B) Det foretagne skøn hviler på et urigtigt grundlag og en mangelfuldt begrundet.

Skats kommentar vedr. begrundelse for nedsættelse vedr. fri bil

A) Klagers repræsentant anmoder på dette punkt i realiteten om omgørelse iht. SFL § 29 af de dispositioner som selskabets ledelse herunder klager selv, har truffet ved at lade selskabet betale hendes samt selskabets øvrige ledelses udgifter til Autodrift.

Følgende 4 betingelser skal ALLE være opfyldt for at der kan meddeles omgørelse:

Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter eller afgifter Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige

Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne

De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige

Uden at tage stilling til hvorvidt de 2 første betingelser er opfyldt, er det uomtvisteligt at 3. og 4. betingelse ikke er/var opfyldt.

Specifikt hvad angår den 4 og sidste betingelse, skal det tillige påpeges at selskabets regnskabsførsel ikke tilnærmelsesvis har en forklarings- og detaljeringsgrad der ville gøre det muligt at udlede hvilke specifikke omkostninger til autodrift betalt i selskabet der relaterer sig til det køretøj som [person3] har benyttet.

Det vil kun i meget begrænset omfang være muligt postering for postering i selskabets Edb specifikationer at afgøre hvilket køretøj der er betalt omkostninger på under selskabet respektive udgiftsposter bogført på konto nr. 3110 - 3130 - 3140 og 3150.

Skats kommentar vedr. begrundelse for skønnet udeholdt indtægt

B) Repræsentantens synspunkt er tidligere fremført og kommenteret under sagens behandling.

Klagers påstand 2

Skats kommentar vedr. begrundelse for hjemvisning til fornyet behandling

Klagers repræsentant fremfører ikke nye oplysninger vedrørende punktet, hvorfor SKAT alene skal henvise til det på side 16 i kendelsen af 28.07.17 for [virksomhed1] ApS anførte, der lød som følger:

Skat skal udtale følgende, i relation til partsrepræsentantens udtalelse i brev af 17.07.17. om hhv. "revisor" og begæret møde:

Selskabet har betalt en revisor for at udarbejde årsrapporter, ligesom revisoren har bidraget til de personlige selvangivelser. Det oplyses, at der ikke længere er den bedste relation mellem revisor og skatteyder.

Den problemstilling har ikke noget med SKAT at gøre.

Repræsentanten skriver, at SKAT i henhold til skattekontrollovens § 6 A, stk. 2 2. pkt. har mulighed for at indfinde sig hos den indberetningspligtige og gennemgå relevant materiale.

SKAT finder ikke anledning til at bruge denne bestemmelse. I øvrigt anser vi ikke revisoren for indberetningspligtig.

I henhold til skattekontrollovens § 6, stk. 1 og 2, har enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, pligt til på begæring at indsende regnskabsmateriale med bilag. Såfremt materialet befinder sig hos tredjemand skal denne, efter anmodning fra SKAT udlevere materialet, jf. skattekontrollovens § 6, stk. 3.

SKAT er ikke bekendt med, at selskabets tidligere revisor har selskabets materiale liggende, eller at revisoren for den sags skyld skulle have tilbageholdsret i noget af den skattepligtiges materiale.

SKAT har derfor ikke tænkt sigt at anvende denne bestemmelse. Det er den skattepligtiges ansvar at regnskab med bilag indsendes.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at ansættelserne for de påklagede indkomstår nedsættes til det selvangivne beløb.

Subsidiært er der nedlagt påstand om hjemvisning.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”Begrundelse for nedsættelse:

Det bør imødekommes således, som det blev tilkendegivet overfor SKAT, at de til selskabet udlagte beløb til visse udgifter til bilkørsel, indbetales.

Der er ikke grundlag for den foretagne beskatning af fri bolig.

Det foretagne skøn hviler på et urigtigt grundlag og er mangelfuldt begrundet.

Begrundelse for hjemvisning:

En tidligere regnskabsansvarlig har bemægtiget sig alt regnskabsmateriale. Under behandlingen af sagen hos SKAT, blev SKAT anmodet om, at bistå med fremskaffelse af materialet, der befinder sig hos denne person. Det afslog SKAT. Ifølge skattekontrolloven § 6 C, stk. 3, burde SKAT have fremskaffet det pågældende materiale.

Hvis sagen verserede for retten, kunne denne afsige en editionskendelse, så materialet ad denne vej blev fremskaffet. Det kan ikke være rigtigt, at sagen skal føres helt frem til domstolene for, at materialet kan fremskaffes.”

s afgørelse

En person anses for at være hovedanpartshaver, hvis han ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen, eller hvis han råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Ved afgørelsen af, om den skattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 pct. af anpartskapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes anparter, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.

Klageren var hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, idet han har ejet mindst 25 pct. af anpartskapitalen sammen med klagerens far.

Honorar

Af skattekontrollovens § 6, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelsen nr. 1364 af 13. oktober 2013) fremgår, at enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet.

Endvidere fremgår det af skattekontrollovens § 6, stk. 3, at beror regnskabsmaterialet m.v. hos tredjemand, skal denne, selv om den pågældende har tilbageholdsret herover, efter anmodning udlevere materialet til told- og skatteforvaltningen, som i så fald drager omsorg for, at materialet afleveres til den pågældende tredjemand efter benyttelsen.

Det følger af officialprincippet, som er en ulovbestemt retsgrundsætning, at det som udgangspunkt påhviler myndigheden selv at fremskaffe de fornødne oplysninger om de foreliggende sager, eller dog foranledige at eksempelvis parterne selv medvirker til sagsoplysningen. Af officialprincippet følger tillige, at en forvaltningsretlig afgørelse først må træffes, når de nødvendige oplysninger foreligger. Officialprincippet modificeres bl.a. derved, at i sager, der rejses ved ansøgning af en borger selv, vil det ofte påhvile borgeren selv at fremskaffe de nødvendige oplysninger. Officialprincippet modificeres derudover af almindelige proportionalitetsbetragtninger.

I nærværende sag har SKAT anmodet klageren om indsendelse af regnskab og underliggende bilag. Klagerens repræsentanten har oplyst SKAT om, at regnskabsmaterialet er i en tidligere bogholders besiddelse, at klageren og repræsentanten ikke kan få udleveret materialet fra den tidligere bogholder og repræsentanten har derfor anmodet SKAT om indhentelse af materiale jf. skattekontrollovens § 6, stk. 3. SKAT har ikke anmodet om bogføringsmateriale fra tredjemand og har ansat klagerens honorar indkomst iht. den fremlagte bogføring, hvoraf fremgik, at der på konto for fremmed arbejde i indkomståret 2014 blandt andet var udbetalinger til klagerens far og faderens ægtefælle, ligesom der var bogført udbetalinger uden angivelse af tekst og med teksten ”[person4]”. I indkomståret 2015 var der ikke påført nogen tekst ved de bogførte beløb på konto for fremmed arbejde.

Landsskatteretten finder, at skattemyndighederne ikke har foretaget de fornødne bestræbelser for at fremskaffe det ønskede materiale. Landsskatteretten finder derfor, at den påklagede afgørelse vedrørende beskatning af honorar, særligt på grund af det manglende tilstrækkelige og oplyste grundlag er behæftet med mangler, der anses for at være konkret væsentlige. Der er herved henset til, at en indkaldelse af materiale hos tredjemand muligvis kunne have vist hvem der har modtaget de bogførte beløb.

Landsskatteretten finder, at manglerne i form af det manglende tilstrækkeligt klarlagte og oplyste grundlag er af et sådant omfang, at sagen, for så vidt beskatning af honorar, hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Bil

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne værdien af vederlagsfri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013), jf. statsskattelovens § 4.

[virksomhed1] ApS er ikke registreret som ejer eller lejer af biler i indkomståret 2014.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at klageren har haft fri bil til rådighed og skal dermed ikke beskattes af fri bil iht. ligningslovens § 16, stk. 1 og 4.

Selskabet har derimod betalt udgifter til biler, hvor henholdsvis klageren og klagerens fader er registreret som enten ejer eller lejer. Af de relevante konti i bogføringen fremgår, at der i indkomståret 2014 er bogført udgifter på i alt 342.517,51 kr. Det kan ikke, af det foreliggende materiale, direkte udledes, hvilke udgifter der hører til hvilke biler.

Under de foreliggende omstændigheder, hvor klageren bl.a. har været bestemmende over [virksomhed1] ApS og hvor der er blevet betalt betydelige beløb til leje, drift og vedligehold af klagerens private bil, påhviler der klageren en skærpet bevisbyrde, førend det kan anses for dokumenteret, at de betalte private udgifter ikke er skattepligtig indkomst for klageren.

Klageren har ikke løftet denne bevisbyrde, hvorfor Landsskatteretten finder, at klageren er skattepligtig af en andel af de af selskabet betalte udgifter. Beløbet er skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3.

Den talmæssige opgørelse hjemvises til Skattestyrelsen med henblik på vurdering af, hvilke af de bogførte udgifter, der kan henføres til klagerens bil i indkomståret 2014.

Landsskatteretten nedsætter således SKATs afgørelse for så vidt fri bil fra 40.461 til 0 kr. for indkomståret 2014.

Landsskatteretten hjemviser den talmæssige opgørelse af de af selskabet betalte udgifter til klagerens private bil, i indkomståret 2014, til Skattestyrelsen.

Kørselsgodtgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse forudsætter, at skatteyderen benytter egen bil til kørslen, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 1081 af 20. november 2011.

Forudsætningen for at modtage skattefri godtgørelse er, at modtageren af godtgørelsen har afholdt udgifter. Dette medfører bl.a., at der ikke kan modtages skattefri godtgørelser i tilfælde, hvor befordringen allerede på anden måde betales af arbejdsgiveren.

Det fremgår af sagen, at selskabet har udbetalt kørselsgodtgørelse på 33.755 kr. til klageren endvidere fremgår det, at selskabet har betalt driftsudgifterne til klagerens bil.

Da [virksomhed1] ApS har betalt klagerens udgifter til drift og vedligehold af den af klageren ejede bil, har klageren ikke afholdt udgifter til kørsel. Klageren er derfor ikke berettiget til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse iht. ligningslovens § 9B, hvorfor det af selskabet udbetalte beløb er skattepligtig indkomst for klageren. Der har herved ingen betydning, at klageren er blevet beskattet af de, af selskabet, betalte udgifter.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelser vedr. beskatning af udbetalt kørselsgodtgørelse.