Kendelse af 27-05-2021 - indlagt i TaxCons database den 26-06-2021

Faktiske oplysninger

Hævninger på [virksomhed1] ApS’ bankkonto

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister stiftede klageren [virksomhed2] ApS den 6. november 2012. [virksomhed2] ApS har ejet anparterne i [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1] (herefter selskabet), der blev stiftet den 12. november 2012. Klageren var registreret som direktør i selskabet fra den 12. november 2012 til 1. november 2013. Selskabet havde til formål at udøve virksomhed med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil. Den 25. august 2015 blev selskabet opløst efter konkurs.

Klageren har oplyst, at selskabets fungerende direktør var [person1].

SKAT har på baggrund af kontoudskrifter for selskabets bankkonto nr. [...89] i [finans1] konstateret, at der i perioden fra den 30. november 2012 til 10. oktober 2013 fra selskabets konto er hævet sammenlagt 62.289 kr. i 2012 og 547.060 kr. i 2013. Hævningerne er sket ved adskillige posteringer benævnt blandt andet ”[...]”, ”[...]” og ”[...]”.

Den 12. april og 17. april 2013 er der fra selskabets bankkonto hævet 55.000 kr. benævnt ”Køb af bil” og ”Ny bil anden rate”. Det fremgår af referat af møde mellem klageren og hans revisor og SKAT den 14. marts 2017, at hævningerne på samlet 110.000 kr. kan henføres til køb af en Nissan Patrol.

Det fremgår af selskabets R75 for indkomståret 2012 og 2013, at selskabet er registreret som primær ejer og bruger af følgende biler:

[finans1] har oplyst til SKAT, at klageren har haft tegningsretten til selskabets bankkonto. Desuden har [finans1] oplyst, at foruden klageren havde [person2] og [person1] fuldmagt til at kunne hæve på bankkontoen. Klagerens hævekort til selskabets bankkonto blev spærret den 10. oktober 2013 som følge af, at hævekortet ifølge klagerens oplysning var bortkommet. Efter den 1. november 2013 blev bankkontoen ophævet.

Klageren har oplyst, at han ikke har haft noget med selskabet at gøre udover at være stifter af det. Selskabet blev stiftet for at hjælpe klagerens ven - [person1]. Derudover har klageren på mødet med SKAT den 14. marts 2017 oplyst, at han bistod med rådgivning og ikke var klar over, at han var sat som direktør for selskabet. Den 1. november 2013 solgte klageren selskabet til [person1] for 1 kr.

SKAT har ved afgørelse af 11. maj 2017 forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2012 og 2013 med hhv. 62.289 kr. og 547.060 kr. Hævningerne på selskabets bankkonto blev anset for maskeret udbytte til klageren.

Klageren har den 16. maj 2017 anmodet om genoptagelse af sagen. Klageren har i forbindelse med anmodningen om genoptagelse fremlagt et regneark med en oversigt, hvori de enkelte hævninger er specificeret i forhold til rejseomkostninger, drift/køb af aktiver, repræsentation, personaleomkostninger, hævninger foretaget af [person1] samt øvrige hævninger af privat karakter. Hævningerne er af klageren opgjort således:

Klageren har også fremlagt en erklæring fra [person2], der tidligere var ansat i selskabet. Af erklæringen fremgår:

”Hej [person3].

Kan ikke huske alle detaljer på dine spørgsmål,

[person1] var en okay chef i starten, men det ændre sig da hans kone fortalte ham at hun flyttede for sig selv, derefter var han svær at få fat på når jeg havde spørgsmål til udførelse af arbejdet, der kunne godt gå to dage før han ringede tilbage hvis han lige var lidt nede.

Har ikke kendskab til hvor mange penge [person1] brugte i den periode jeg var ansat, men det er sket to gange at jeg ikke kunne tanke firmabilen mandag morgen eller købe materialer fordi kortet blev afvist,

Bil køb:

Jeg ved [person1] købte en stor amerikanerbil (GMC vistnok) kontant i [by1] lige efter jeg var blevet ansat og 1 måned efter købte han en Ford transit kontant, som jeg kørte i. [person1] købte en Nissan Patrol lige inden jeg sagde op, og den har jeg set ham i for ca. Halv andet år siden +÷.

[person1] købte en motorcykel fortalte han om, men jeg nåde aldrig selv at se den.

Jeg købte materialer for at kunne udføre mit job på en byggeplads i [by2] ([by2] plejecenter) hvor vi stod for oprydning og sikkerheds værn.

Og diesel til firmabil.

[person3] har aldrig været på pladsen for at arbejde, jeg har alt den tid jeg var ansat haft den opfattelse at det var [person1]s firma, derfor han kunne ansætte mig.”

Der er fremlagt en kopi af en delvist udfyldt anmeldelsesblanket til politiet. Det fremgår heraf, at klageren har anmeldt et tab på ca. 950.000 kr., som ifølge klageren er hævet i selskabet af [person1]. Det fremgår endvidere, at anmeldelsesblanketten er udfyldt efter, skattesagen blev rejst.

Der er desuden fremlagt en kopi af en e-mail fra [by1]s Politi til klageren af 4. maj 2018, hvoraf fremgår, at anmeldelsen er modtaget, og at sagen afventer at blive behandlet af en efterforsker.

Klagerens repræsentant har oplyst, at sagen ifølge politiet er kvalitetssikret og visiteret til videre behandling, da der er belæg for yderligere efterforskning, og at politiet ikke kunne oplyse, hvornår der kommer yderligere informationer fra efterforskerne.

Klageren har derudover fremlagt en mailkorrespondance med [finans1] angående hævningerne på selskabets bankkonto. [finans1] oplyser heri følgende:

”BGS vedr. Kr 4.600,00:

Vi har vedhæftet BGS bilaget I denne mail

Kontanthævning på kr. 10.000,00:

Vi kan desværre ikke oplyse hele kortnummeret, men vi kan oplyse dele af det:

[...] xxxx xx53 94xx. Det er ejet af [person1]

Beløbet er hævet på adressen [adresse1], [by3]

Visa køb på kr. 6.916,90:

Her er det det samme kort der er brugt.

[...] xxxx xx53 94xx. Det er ejet af [person1]

Det er brugt hos [virksomhed3] i [Island]”

De i mailkorrespondancen omtalte hævninger kan ifølge kontoudskrifterne for selskabets bankkonto afstemmes med hævninger den 26. september 2013 og 30. september 2013.

Der er ikke i forbindelse med SKATs afgørelse af 11. maj 2017 eller klagerens anmodning om genoptagelse fremlagt regnskabsmateriale, herunder grundbilag vedrørende selskabets indkøb af varer, bil samt ydelser, i henhold til de ifølge SKAT konstaterede hævninger på selskabets bankkonto.

Lavt privatforbrug:

Af SKATs afgørelse fremgår, at klagerens revisor har fremlagt en privatforbrugsberegning angående klagerens privatforbrug i indkomståret 2014, samt at beregningen på et møde med SKAT den 14. marts 2017 blev tilrettet, hvorefter klagerens privatforbrug blev opgjort til 103.614 kr. Det fremgår videre, at klageren havde oplyst, at han i en periode havde boet hos familie uden at betale herfor, og at han og hans kæreste skulle flytte sammen i en lejlighed, hvor klagerens kæreste ville betale huslejen, eftersom klageren ikke havde økonomi hertil.

Ifølge Danmarks statistik vedrørende gennemsnitsprivatforbrug udgør det gennemsnitlige privatforbrug 203.400 kr. i 2014.

SKAT har ved afgørelse af 11. maj 2017 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 på grund af meget lavt privatforbrug. Ved afgørelsen forhøjede SKAT skønsmæssigt klagerens privatforbrug med 95.000 kr., svarende til differencen (nedrundet) mellem klagerens faktiske privatforbrug og det gennemsnitlige privatforbrug i 2014.

Klageren har den 16. maj 2017 anmodet om genoptagelse af sagen. Af SKATs afgørelse fremgår, at klageren i forbindelse med genoptagelsesanmodningen har oplyst følgende om sit privatforbrug:

”Indkomstforhøjelse vedrørende 2014

Der er ikke tilføjelser til den udarbejdet kapitalforklaring, som vi sammen tilpassede på mødet den 14. marts 2017. Generelt har [person3] ikke haft et stort privatforbrug, hvilket vi ved kapitalforklaringen viste.

Som fortalt på møde i marts, kan man ikke være en seriøs idrætsudøver og centerleder i en fitnesskæde, og samtidigt have den livsstil som beskrevet i de udvalgte bilag fra selskabet. Det er således fuldstændigt forkert at hæve indkomsten for [person3]. [person3] har ikke haft et privatforbrug over hvad andre forbruger andre borger forbruger med en lignende lav indkomst. En væsentlig faktor til at økonomien var sammenhængende skyldes en beskeden livsstil samt at han flyttede sammen med sin nuværende kæreste, og hendes bidrag til husstandens økonomi.

Desforuden boede [person3] i perioden hos sin faster og onkel, der ligeledes bidragede til økonomien. I perioden hvor [person3] boede hos sin faster og onkel betalte han ikke for kost, logi, tøjvask eller lignende.

[person3] har således levet et sparsomligt liv, med fokus på sit arbejdet og sin træning i [virksomhed4] samt sin familie, og kan på ingen måde relatere til det udsvævende liv som [person1] levede, og brugte selskabet til at finansiere uden [person3]s kendskab eller mulighed for indsigt i.

At antage at [person3] havde et stort privatforbrug i hverken 2012, 2013 eller 2014 er ikke korrekt. [person3] levede for sin lønindkomst samt indtægter til husstanden i 2014 fra sin kæreste, han i slutningen af 2014 flyttede sammen med.

En forhøjelse af indkomsten for 2014 er komplet ubegrundet, da der var tilstrækkelige af midler til betaling af omkostninger og udgifter fra lønindkomst fra [person3] samt hans kæreste med hjælp fra [person3]s Faster og onkel. ”

Klageren har desuden fremlagt følgende kapitalforklaring:

”

Ifølge Det Centrale Personregister har klageren haft bopæl på nedenstående adresser:

SKATs afgørelse

SKAT har fastholdt den tidligere afgørelse af 11. maj 2017, hvorved klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2012 og 2013 blev forhøjet med hhv. 62.289 kr. og 547.060 kr., og klagerens personlige indkomst for indkomståret 2014 blev forhøjet med 95.000 kr.

Som begrundelse for afgørelsen er anført:

”Der er ved lovbekendtgørelse nr. 926 af 18.09.2012 til ligningsloven indført § 16 E, der har følgende ordlyd:

§ 16 E:

Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forud­ sat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Stk.2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen har virkning for aktionærlån, der ydes - samt sikkerheder og midler der stilles til rådighed- fra og med 14.08.2012.

En gennemgang af kontoudtogene viser, at hævningerne, som SKAT har vurderet, er af privat karakter begynder den 30.11.2012. Hævningerne fremgår af vedlagte bilag 1.

De private hævninger for indkomståret 2012 udgør 62.289 kr. For indkomståret 2013 udgør de private hævninger 547.060 kr.

Lån der er ydet fra og med 14. august 2012 behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, hvilket betyder, at et lån omfattet af ligningslovens § 16 E ikke er et lån skattemæssigt. Lånet skal i stedet behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til personen. Det vil sige, at lånet beskattes som løn eller udbytte, i det indkomstår hvor udbetalingen er foretaget.

Den hidtidige praksis om løn eller udbytte finder derfor også anvendelse efter indførslen af § 16 E.

Det er SKATs vurdering at de løbende hævninger skal betragtes som maskeret udlodning til dig efter ligningslovens § 16 A stk. 1 og beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens§ 4 a, stk. 1 nr. 1.

Dine anbringender dels telefonisk, dels på mødet den 14. marts 2017 og dels det medsendte materiale i forbindelse med genoptagelsesanmodningen har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort at hævningerne ikke er foretaget af dig, hvorfor SKAT fastholder ansættelsen på dette punkt.

(...)

Det er SKATs opfattelse, at din skatteansættelse for 2014 er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. SKAT har ud fra de foreløbige oplysninger beregnet dit privatforbrug til 14.814 kr. Det faktiske forbrug blev rettet til 103.614 kr. - se punkt 2.2. ovenfor.

SKAT forhøjer din indkomst for indkomståret 2014 skønsmæssigt med henvisning til skattekontrol lovens § 5, stk. 3 da det selvangivne privatforbrug ikke levner plads til et rimeligt forbrug.

Dit privatforbrug i 2012 udgør if. SKATs beregninger 209.644 kr. med tillæg af hævninger foretaget i [virksomhed1] ApS kr. 62.289, i alt 271.933 kr.

Dit privatforbrug i 2013 udgør if. SKATs beregninger 126.318 kr. med tillæg af hævninger foretaget i [virksomhed1] ApS kr. 547.060, i alt 673.378 kr.

Vi har besluttet at bruge Danmarks statistik for så vidt angår gennemsnitsprivatforbrug, og det gennemsnitlige privatforbrug udgør ifølge statistikbanken 203.400 kr. i 2014

Det vil sige at vi forhøjer din indkomst skønsmæssigt med 95.000 kr. (203.400 kr. - 103.614 kr. = 99.786 kr., nedrundet til 95.000 kr.)

Dine bemærkninger i genoptagelsesanmodningen omkring dit privatforbrug og din livsførelse har ikke givet anledning til at ændre i den tidligere ansatte indkomstændring.

Den skønsmæssige forhøjelse af dit privatforbrug er anset som skattepligtig indkomst, i henhold til statsskatteloven § 4 stk. 1.

Beløbet beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 stk. 1. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2012 og 2013 nedsættes med hhv. 62.289 kr. og 547.060 kr. Desuden har repræsentanten nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst for indkomståret 2014 nedsættes med 95.000 kr.

Til støtte herfor er gjort gældende, at:

”[person3] klager hermed over Skats afgørelse om ændring af Skat i perioden 2012 -2014. Hermed en udredning af selskabets forbrug samt det underslæb den fungerende direktør – [person1] – lavede i selskabet uden viden fra [person3]. Efter Skats afgørelse er [person1] efterfølgende blevet meldt til politiet for underslæb. Kvittering for anmeldelsen er vedhæftet.

Vi har forsøgt at samle udsagn fra tidligere medarbejdere samt dokumentation for det forbrug der blev udført i selskabet uden viden fra [person3] ([person3]), som viser at det faktiske forbrug i virksomheden blev afholdt af [person1].

Indledningsvist vil nedenstående beskrivelse indeholde følgende:

a.Beskrivelse af selskabets aktiviteter

b.Beskrivelse af driftsomkostninger omkostninger

c.Beskrivelse af køb af aktiver i selskabet

d.Private hævninger fra den fungerende direktør

Beskrivelse af arbejdsforholdet i selskabet

Selskabet blev stiftet af [person1]. Grundet en igangværende skilsmisse blev [person3] af [person1] spurgt, om han midlertidigt ville stå som ejer af selskabet, ”Således af min ekskone ikke får noget af selskabet...”. Da [person1] tidligere havde hjulpet [person3] gennem nogle svære år, med familiære problemer, indvilligede [person3] heri. Det blev aldrig aftalt at [person3] skulle være opført som selskabets direktør.

På daværende tidspunkt skyldte [person1] [person3] ca. 175 t.kr. [person1] forsikrede [person3] om, at såfremt han hjalp ham i gang med selskabet ville han hurtigt kunne afvikle gældsforholdet. Der blev dog aldrig afdraget på dette gældsforhold, og [person1] skylder således stadig [person3] 175 t.kr.

Det var fra starten aftalt at ejerskabet alene var midlertidigt samt at [person3] ikke skulle deltage i den daglige drift af selskabet, men alene rådgive og hjælpe med at skaffe opgaver til selskabet grundet sine tidligere erfaringer og kontakter fra branchen.

De arbejdsmæssige og administrative opgaver blev alle varetaget af [person1], da [person3] allerede bestred en fuldtidsstilling som Centerchef for [virksomhed4] i [by5], samt med uddannelsesansvar for nærliggende centre i [by6], [by7] samt [by8]. Der var således ikke ressourcer ti at indgå i den daglige drift af selskabet.

Rapportering om aktiviteterne var alene på baggrund af udsagn fra [person1]. [person1] havde således prokura til at tegne selskabet samt adgang til alle konti, kreditkort samt ressourcer i selskabet, da det alligevel var meningen, at han skulle overtage selskabet når skilsmissen var overstået.

Det skal understreges, at der for selskabet frem til salget i 2013, ikke var udarbejdet nogen årsrapport. Det var således ikke muligt for [person3], at gennemgå bogføring og regnskabsmaterialerne for selskabet, da det var aftalt med [person1], at han stod for alt drift i selskabet herunder bogføringer m.v.

Selskabet blev solgt for en krone fra [person3] til [person1] den 1. november 2013. Det var aldrig tiltænkt, at [person3] skulle være den fortsatte ejer af selskabet. Det var ej heller godkendt at [person3] var opført som direktør for selskabet. [person3] har et udsagn fra en tidligere ansat i selskabet, at [person1] også havde indsat [person4] som direktør i selskabet, uden denne persons viden eller godkendelse, hvilket ligeledes var tilfældet for [person3].

Da [person1] bad [person3] sælge selskabet for 1 krone, gjorde han det gerne. Ikke mindst grundet et mere anstrengt forhold til [person1], der havde ændret personlighed i slutningen af 2013. Dette ikke mindst grundet [person1] og sin daværende kone [person5] var gået fra hinanden.

Beskrivelse af [person1]s private rejseaktiviteter

Som den del af dokumentationen for forbruget i selskabet – kan [person3] fremvise dokumentation for [person1] minimum 3 gange har været på private rejser for selskabets midler. Dette igen under [person3]s kendskab.

Ved gennemgang af ekskonens Facebook konto har [person3] fundet billede fra – Vandretur i Spanien primo maj 2013 (Caminoen) samt igen Spanien medio juli 2013 (Caminoen), hvor denne vandre tur fik endnu et forsøg. [person1] besøgte ligeledes Island i primo oktober 2013.

Ved gennemgang af bilagene ser det ud til at [person1] har betalt for minimum disse tre rejser ved brug af midler fra selskabet. Det kan være netop derfor at [person1] ønskede at købe selskabet netop i slutningen af 2013, da der snart skulle aflægges årsrapport for selskabet, og hans massive personlige forbrug af selskabets midler ville blive afsløret ved en revision af selskabet.

Beskrivelse og udsagn fra tidligere medarbejdere samt familie

Som en del af dokumentationen har vi kunne indsamlet en udtalelse fra [person1].

En udtalelse fra [person5] (eks kone), der fortæller at hun har 450K til gode hos [person1], men ikke kan se sig i stand til at hjælp med denne skattesag, da hun har lagt alt omkring ham bag sig, og ikke har kontakt til [person1].

En udtalelse fra en tidligere medarbejder [person2]:

Hej [person3].

Kan ikke huske alle detaljer på dine spørgsmål,

[person1] var en okay chef i starten, men det ændre sig da hans kone fortalte ham at hun flyttede for sig selv, derefter var han svær at få fat på når jeg havde spørgsmål til udførelse af arbejdet, der kunne godt gå to dage før han ringede tilbage hvis han lige var lidt nede.

Har ikke kendskab til hvor mange penge [person1] brugte i den periode jeg var ansat, men det er sket to gange at jeg ikke kunne tanke firmabilen mandag morgen eller købe materialer fordi kortet blev afvist,

Bil køb:

Jeg ved [person1] købte en stor amerikanerbil (GMC vistnok) kontant i [by1] lige efter jeg var blevet ansat og 1 måned efter købte han en Ford transit kontant, som jeg kørte i. [person1] købte en Nissan Patrol lige inden jeg sagde op, og den har jeg set ham i for ca. Halv andet år siden +÷.

[person1] købte en motorcykel fortalte han om, men jeg nåde aldrig selv at se den.

Jeg købte materialer for at kunne udføre mit job på en byggeplads i [by2] ([by2] plejecenter) hvor vi stod for oprydning og sikkerheds værn.

Og diesel til firmabil.

[person3] har aldrig været på pladsen for at arbejde, jeg har alt den tid jeg var ansat haft den opfattelse at det var [person1]s firma, derfor han kunne ansætte mig.

Mvh. [person2], [by9] d. 8. maj 2017.

Gennemgang af posteringsoversigt fra skat

Vi har lavet gennemgangen af de af skat udvalgte posteringer. Vi har dels gennemgået posteringerne for hvilke posteringer, der er driftsrelaterede, rejseomkostninger, køb af aktiver samt posteringer, der kan have karakter af brug af udgifter til personligt brug for [person1].

I gennemgangen (vedhæftet Excel) har vi understreget med farver – specielt i 2013, hvor der er brugt midler i selskabet i [by1]s området, trods [person3] har opholdt sig i [by5] / Jylland.

Igen skal det understreges, at [person3] ikke indgik i den daglige drift af selskabet – igen se udtalelse fra [person2].

Posteringer 2012:

Gennemgang af omkostningerne viser:

Der er således en række af de udvalgte omkostninger, hvor det er uforstående, at disse tilskrives

privatforbrug, da som en del af et hvert selskab, kunne indgå i driften af selskabet. Kontakthævningerne er dog svære at påvise hvad der er købt for disse midler, men ikke mindst grundet udtalelse for [person2], kunne der være tale om en bil, der skulle anvendes til udførelse af selskabets aktiviteter.

Posteringer 2013:

Gennemgang af omkostningerne viser:

I 2013 er der igen udvalgt flere posteringer, der uden problemer kan have driftsmæssig karakter for selskabet, og indgå i etablering og vedligeholdelse af selskabets indkomst. Dette gælder både Rejseomkostninger, repræsentationsomkostninger samt personaleomkostninger.

Der er i 2013 udvalgt posteringer til køb af aktiver i selskabet for minimum 178.581,83 kr. Dette er køb af en bil på 110.000 (2 x 55.000), der er købt af selskabet til udførelse af opgaver for selskabet i henhold til udtalelse fra [person2]. Denne bil samt alle andre aktiver var i selskabet og blev sammen med selskabets aktiver solgt til [person1]. [person3] har aldrig købt eller modtaget aktiver købt for selskabets midler, og alle aktiver blev solgt til [person1] for 1 kr. som beskrevet ovenstående.

Der er ved brug af farvekoder i Excel anført, hvor der adskillige gange er anvendt midler i selskabet i [by1] trods [person3] var i [by5] / Jylland. Dette beløber sig alene i 2013 til minimum 241.740,97 kr.

Der er samlet set alene et udestående på ca. 37K der ikke enten vil kunne henføres til drift af selskaber, køb af aktiver til selskabet eller Private hævninger fra [person1]. Igen skal det understreges, at [person3] aldrig har modtaget løn eller nogle aktiver fra selskabet, og at alle aktiver indgik i salget til [person1] i november 2013.

Indkomstforhøjelse vedrørende 2014

Der er ikke tilføjelser til den udarbejdet kapitalforklaring, som vi sammen tilpassede på mødet den 14. marts 2017. Generelt har [person3] ikke haft et stort privatforbrug, hvilket vi ved kapitalforklaringen viste.

Som fortalt på møde i marts, kan man ikke være en seriøs idrætsudøver og centerleder i en fitnesskæde, og samtidigt have den livsstil som beskrevet i de udvalgte bilag fra selskabet. Det er således fuldstændigt forkert at hæve indkomsten for [person3]. [person3] har ikke haft et privatforbrug over hvad andre borger forbruger med en lignende lav indkomst. En væsentlig faktor til at økonomien var sammenhængende skyldes en beskeden livsstil samt at han flyttede sammen med sin nuværende kæreste, og hendes bidrag til husstandens økonomi.

Desforuden boede [person3] i perioden hos sin faster og onkel, der ligeledes bidragede til økonomien. I perioden hvor [person3] boede hos sin faster og onkel betalte han ikke for kost, logi, tøjvask eller lignende.

[person3] har således levet et sparsomligt liv, med fokus på sit arbejdet og sin træning i [virksomhed4] samt sin familie, og kan på ingen måde relatere til det udsvævende liv som [person1] levede, og brugte selskabet til at finansiere uden [person3]s kendskab eller mulighed for indsigt i.

At antage at [person3] havde et stort privatforbrug i hverken 2012, 2013 eller 2014 er ikke korrekt. [person3] levede for sin lønindkomst samt indtægter til husstanden i 2014 fra sin kæreste, han i slutningen af 2014 flyttede sammen med.

En forhøjelse af indkomsten for 2014 er komplet ubegrundet, da der var tilstrækkelige af midler til betaling af omkostninger og udgifter fra lønindkomst fra [person3] samt hans kæreste med hjælp fra [person3]s Faster og onkel. ”

Skattestyrelsens udtalelse af 9. juli 2020

”SKAT har i afgørelse af 16. januar 2018 fastholdt den tidligere afgørelse af 11. maj 2017, hvor klagers indkomst blev forhøjet grundet hævninger over selskabets bank- konto og lavt privatforbrug.

Skatteankestyrelsen har indstillet, at SKATs afgørelse stadfæstes vedrørende indkomstårene 2012 og 2013, samt ændres vedrørende indkomståret 2014. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Hævninger

Klager har perioden 12/11-2012 til 1/11-2013 været hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS.

Selskabet har afholdt en række udgifter, der er hævet via selskabets bankkonto, som anses for at være foretaget af hensyn til private interesser.

Da klager har været hovedanpartshaver og direktør, påhviler der ham at godtgøre, at beløbene ikke er tilgået ham eller anvendt i hans interesse. Dette følger af praksis i bl.a. SKM2008.85.HR og SKM2004.69.ØLR.

Skattestyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om, at den fremlagte erklæring fra [person2] og anmeldelsen til politiet, der begge er udarbejdet efter skattesagens begyndelse, ikke dokumenterer, at hævningerne er foretaget af [person1]. Herved anses hævningerne fortsat for at være tilgået klager som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Lavt privatforbrug

Det følger af praksis i bl.a. SKM2009.37.HR, at indkomsten kan forhøjes skønsmæssigt, så der gives plads til et rimeligt privatforbrug, såfremt det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt.

Klager har forklaret, at han i indkomståret 2014 har boet delvist hos familie uden omkostninger hertil, og i øvrigt har boet med sin kæreste, der har bidraget til hus- standens økonomi i resten af året. Klager ejede desuden ikke selskabet i indkomståret 2014, og der er ikke konstateret yderligere indtægtskilder.

På baggrund af ovenstående kan Skattestyrelsen tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling, hvorefter SKATs forhøjelse vedrørende indkomståret 2014 nedsættes til 0 kr.

Repræsentantens supplerende indlæg af 23. april 2021

Repræsentanten har den 23. april 2021 indsendt et supplerende indlæg.

Af indlægget fremgår følgende:

”Denne klage har til formål at tydeliggøre, hvorfor beskatningen af de i sagen omhandlede økonomiske dispositioner med rette bør ske hos [person1].

Der foreligger dokumentation der understøtter Klagers forklaring om, at det er [person1] der direkte har foretaget de økonomiske transaktioner, som giver anledning til sagens krav til beskatning. Dette har [person1] gjort ved at gøre sig skyldig i underslæb.

Klager har således været udsat for svig fra 3. mand. Klager har aldrig set hverken penge eller aktiver erhvervet uretmæssigt ved brug af virksomhedens bankkonto og hævede kontanter. En beskatning hos Klager vil derfor være både urimelig og faktuel forkert.

Skattestyrelsens behandling af sagens synes desuden at være mangelfuld, idet Klager ikke er blevet kyndigt vejled. Til det skal tilføjes, at Klager indtil videre selv har stået for egen sagsbehandlingen, hvilket må skærpe skattestyrelsens pligt til som myndighed at vejlede Klager.

Sagens kompleksitet har desuden betydet, at Klagers informationsbehov må anses for at have være højt. Klager har efter bedste evne forsøgt at fremføre argumentation og dokumentation der understøtter Klagers sag, hvilket altid er vanskeligt for en person, som ikke er vant til dette.

Trods dette har Klager indleveret en fornuftig klage, som efter min faglige vurdering burde have afstedkommet langt bedre vejledning af Klager.

Retsgrundlag

Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra a, at lønindtægt er skattepligtig indkomst.

Det fremgår af kildeskattelovens § 43, at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar og lignende ydelser.

Den skattepligtige er ifølge kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1-3, 6-29 den der erhverver indkomsten.

HÆNDELSESFORLØB

Klager bliver i efteråret 2012 kontaktet af [person1], som Klager kendte fra tidligere arbejdsrelation. [person1] oplyser, at han har brug for en, som kan hjælpe med at oprette en virksomhed. Han er nemlig ved muligvis at skulle skilles fra sin hustru, og ønsker derfor ikke at oprette den selv af hensyn til potentiel fremtidig bodeling.

Klager er ikke på daværende tidspunkt, i en alder af 24 år, bekendt med at han er ved at begive sig ud i en potentiel stråmandskonstruktion. Han vil gerne hjælpe, og giver derfor [person1] tilladelse til at bruge hans personlige oplysninger. Klager bor på daværende tidspunkt i Jylland, og virksomheden oprettes og drives på Sjælland.

[person1] skylder desuden på dette tidspunkt Klager kr. 175.000. Aftalen blev, at når selskabet gav overskud, så kunne Klager få sine penge. Dette skete dog aldrig.

Ifølge virksomhedens registreringshistorik i bilag A at [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1] blev stiftet den 12. november 2012 med Klager som direktør af [virksomhed2] ApS med CVR-nr. [...2].

Klager får efterfølgende mistanke om, at der foregår noget mistænkeligt i virksomheden, men kan ikke sætte en finger på noget konkret. Da [person1] ca. et år efter virksomhedens oprettelse tilbyder at købe virksomheden af Klager for 1 kr. takker Klager derfor ja, og udtræder som direktør 1. november 2013.

Samme dato, 1. november 2013, indsættes en person ved navn [person4] som ny direktør i forbindelse med, at Klager sælger virksomheden til [person1] og udtræder som direktør.

1. december 2014 indsender Erhvervsstyrelsen anmodning om tvangsopløsning og selskabet tages under konkursbehandling 21. januar 2015 med Advokat [person6] som likvidator.

Der afsiges konkursdekret 30. juni 2015.

Sagens faktiske omstændigheder holdt op imod retsgrundlaget

Det bestrides ikke at der er tale om at der mangler at blive svaret skat af sagens omhandlede økonomiske dispositioner.

Det bestrides ligeledes ikke, at Klager som direktør i udgangspunktet er ansvarlig for virksomhedens økonomi og drift.

Det bestrides dog, at Klager skulle have været erhververen af de økonomsike dispositioner som grundet manglende dokumentation, regnes som indkomst i indeværende sag som personlige udlæg jf. kildeskatteloven § 2, stk. 1.

Det bemærkes i øvrigt, at Klager kan dokumentere hvorfor beskatningen med rette bør ske hos [person1], som ved svig har beriget sig selv ved at trække økonomi ud af virksomheden til sig selv. Dette er selve definitionen på underslæb jf. straffelovens § 278, stk. 1, nr. 2:

§ 278

For underslæb straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding...

3. uretmæssig forbruger ham betroede penge, selv om han ikke var forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.

Der gøres opmærksom på, at dette forhold er politianmeldt, så snart Klager bliver bekendt med at det er et forhold som netop kan og bør politianmeldes. (Bilag F)

Klager er i øvrigt i besiddelse af dokumentation, som understøtter forklaringen om, at sagens økonomiske dispositioner ene og alene er foretaget af [person1]. Klager har ikke været erhverver af hverken penge eller aktiver indeholdt i skattestyrelsens opgørelser.

Til yderligere understøttelse af [person1]s svigagtige handlinger fremlægges bilag G, som er en korrespondance mellem Klager og [person1]s ekskone ([person5]). Af denne korrespondance fremgår det, at [person1] også har snydt hende og flere andre for store beløb.

I det efterfølgende afsnit vil Klagers påstande blive holdt op imod Skattestyrelsens krav, med henblik på at dokumentere, at det er [person1] der grundet svig (underslæb) bør beskattes af kravene.

Kravene fra Skattestyrelsen er opgjort til:

Ad B Hævninger på selskabets bankkonto i 2013 for kr. 547.060

Køb af biler

Hvad angår køb af hhv. bil Chevrolet 1500 og Ford Transit Ladvogn, så beskriver tidligere medarbejder [person2], at [person1] købte disse køretøjer kontant. (Bilag B)

Vi ved ligeledes at mindst kr. 110.000 blev foretaget som to bankoverførsler i 2013 i forbindelse med bilkøb til virksomheden jf. bilag C.

Disse forhold skaber formodning for, at størstedelen af kontanthævningerne sammen med de to bankoverførsler, har været anvendt af [person1] til at tilegne sig pågældende køretøjer via underslæb i virksomheden.

Hvad der efterfølgende er sket med de pågældende køretøjer vides ikke. Kun [person1] kan svare på dette.

Rejse til Island

Det er ligeledes dokumenteret at det er [person1] der har brugt penge via firmaet på at rejse til Island. Dette er Klager kommet frem til gennem ihærdig undersøgelse via bankerne. Denne afslører nemlig at det drejer sig om betalingskort udstedet til [person1] jf. bilag D.

Dette er ligeledes med til at skabe formodning om, at det er [person1] der står bag de mange transaktioner på virksomhedens bankkonto, som må antages at udgøre privatforbrug.

Økonomiske transaktioner jf. virksomhedens bankudtog

Herudover fremgår det i al tydelighed, at de forskellige transaktioner foretaget i virksomheden, er foretaget i [by1] jf. bilag E. På dette tidspunkt arbejder Klager som Centerchef i [virksomhed4] i [by5] og bor i [by5]. Det er derfor med al rimelighed sandsynliggjort, at det ikke er Klager som har foretaget de mange økonomiske dispositioner.

Ad A. Hævninger på selskabets bankkonto i 2012 for kr. 62.289

Det er jf. pkt. 3.7 (Rejse til Island) og pkt. 3.5 og 3.6 (køb af bil) lykkes Klager at dokumentere, at pågældende transaktioner alene uberettiget og uden Klagers kendskab er foretaget af [person1].

Dernæst er der også hvad angår disse hævninger tale om en periode, hvor Klager bor og Arbejder i Jylland, hvorfor at det formodningsvist kan konkluderes, at disse hævninger som er foretaget på Sjælland, også er foretaget af [person1].

Ad C. Skønsmæssig forhøjelse af indkomst i 2014 for kr. 95.000

Heldigvis har Skatteankestyrelsen i sin afgørelse af 14. maj 2020 besluttet at tage Klagers forklaringog beregninger til efterretning, og fjernet dette krav.

Skattestyrelsen anerkender derved også, at der i tidligere sagsbehandling godt kunne være lagt

mere vægt på den sagsfremstilling som er fremført på Klagers vegne.

Samlet vurdering

Ovenstående gennemgang viser med al tydelighed, at det både kan dokumenteres, og deraf selvsagt også sandsynliggøres, at de skattepligtige hævninger og transaktioner ikke er udført af Klager.

En beskatning hos Klager er af samme årsag en forkert afgørelse. Stadfæstes afgørelsen, fremstår det mest af alt som en erkendelse fra Skatteankestyrelsen om, at det vil være vanskeligt at få beskattet midlerne hos rette borger, nemlig [person1], idet ingen har kunne få kontakt til ham.

Det må her understreges, at det forhold at beskatningen hos den rette kan virke vanskelig grundet vedkommendes succes med at forblive, hvad der bedst af alt kan beskrives som inkognito, ikke bør føre til andet resultat. Det vil stride mod alle principper om at lade beskatningen følge pengestrømmen. Denne pengestrøm starter og stopper hos [person1].

Myndighedsbehandling

Trods Klagers store bestræbelser og succes med at indhente ovenstående refererede dokumentation vælger SKAT, og efterfølgende Skattestyrelsen og skatteankestyrelsen, at fastholde krav om beskatning hos Klager vedr. samtlige krav pånær den skønsmæssige forhøjelse af privatforbrug i 2014. Klager bliver derfor fortsat mødt med krav om beskatning af over 0,5 mio. kr. Penge han aldrig har set.

Som kort beskrevet indledningsvist i dette skriv, så synes der at været gjort meget lidt forsøg på at vejlede Klager gennem sagsbehandlingen af denne sag. Jeg må henstille til, at det er myndighedens opgave, at informere og vejlede borgeren ift. borgenrens informationsbehov.

Dette har Skatteforvaltningen i min optik ikke formået at gøre tilstrækkeligt i denne sag, som da også har en stor kompleksitet, grundet sagens omhandlede svig i form af underslæb.

ANBRINGENDER

Klager ikke har haft kendskab til sagens økonomiske dispositioner.

Klager har ikke været erhverver af sagens omhandlende økonomiske dispositioner.

[person1] har været erhverver af sagens omhandlende økonomiske dispositioner.

Klager har løftet bevisbyrden for, hvorfor beskatningen med rette bør ske hos [person1] som erhverver af sagens økonomiske dispositioner.

BILAGSFORTEGNELSE

”

Repræsentantens supplerende indlæg af 29. april 2021

Repræsentanten har den 29. april 2021 indsendt et supplerende indlæg med en subsidiær påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Af indlægget fremgår følgende:

”Denne klage har til formål at tydeliggøre, hvorfor beskatningen af de i sagen omhandlede økonomiske dispositioner med rette bør ske hos [person1], samt hvorfor det er Klagers opfattelse, at der er sket sagsbehandlingsfejl fra Skattestyrelsens side.

Klager bliver i efteråret 2012 kontaktet af [person1], som Klager kendte fra tidligere arbejdsrelation. [person1] oplyser, at han har brug for en, som kan hjælpe med at oprette en virksomhed. Han er nemlig ved muligvis at skulle skilles fra sin hustru, og ønsker derfor ikke at oprette den selv af hensyn til potentiel fremtidig bodeling.

Klager er ikke på daværende tidspunkt, i en alder af 24 år, bekendt med at han er ved at begive sig ud i en potentiel stråmandskonstruktion. Han vil gerne hjælpe, og giver derfor [person1] tilladelse til at bruge hans personlige oplysninger. Klager bor på daværende tidspunkt i Jylland, og virksomheden oprettes og drives på Sjælland.

[person1] skylder desuden på dette tidspunkt Klager kr. 175.000. Aftalen blev, at når selskabet gav overskud, så kunne Klager få sine penge. Dette skete dog aldrig.

Ifølge virksomhedens registreringshistorik i bilag A at [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1] blev stiftet den 12. november 2012 med Klager som direktør af [virksomhed2] ApS med CVR-nr. [...2].

Klager får efterfølgende mistanke om, at der foregår noget mistænkeligt i virksomheden, men kan ikke sætte en finger på noget konkret. Da [person1] ca. et år efter virksomhedens oprettelse tilbyder at købe virksomheden af Klager for 1 kr. takker Klager derfor ja, og udtræder som direktør 1. november 2013.

Samme dato, 1. november 2013, indsættes en person ved navn [person4] som ny direktør i forbindelse med, at Klager sælger virksomheden til [person1] og udtræder som direktør.

1. december 2014 indsender Erhvervsstyrelsen anmodning om tvangsopløsning og selskabet tages under konkursbehandling 21. januar 2015 med Advokat [person6] som likvidator.

Der afsiges konkursdekret 30. juni 2015.

Det bestrides ikke at der er tale om at der mangler at blive svaret skat af sagens omhandlede økonomiske dispositioner.

Det bestrides ligeledes ikke, at Klager som direktør i udgangspunktet er ansvarlig for virksomhedens økonomi og drift.

Det bestrides dog, at beskatning skal finde sted hos Klager af to årsager:

Sagsbehandlingsfejl

Manglende fradrag for tab

Skattestyrelsen har valgt at beskatte hævninger som maskeret udlodning, og at beskatte Klager efter aktieindkomstsreglerne. I det tilfælde skulle Skattestyrelsen have modregne Klagers tab på kr. 79.999, som var det daværende kapitalkrav til ApS på kr. 80.000 modregnet kr. 1 som sælger solgte selskabet tilbage til [person1] for.

Uddybning fremgår af aktieavancebeskatningsloven § 23, karnovs note 109:

”Hvad angår likvidationsudlodninger foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er det tidspunktet for selve udlodningen og ikke beslutningen om likvidation eller selskabets endelige opløsning, der er afgørende for fastlæggelsen af afståelsestidspunktet. Dette gælder dog alene i det omfang, der er tale om en solvent likvidation, og der dermed sker en udlodning til aktionærerne. Er der tale om opløsning af selskabet, uden at der sker en udlodning (konkurs eller tvangsopløsning), er det i stedet tidspunktet for selskabets endelige opløsning, der er afgørende for fastlæggelsen af afståelsestidspunktet.”

Klagers Afståelsessum ved salg er kr. 1, hvorfor der sker et tab på 79.999 kr.

Skattestyrelsen har ikke modregnet dette tab i sagens opgjorte krav, og der er derfor tale om sagsbehandlingsfejl.

Manglende vejledning

Det findes også, at trods Klagers store bestræbelser og succes med at indhente dokumentation, så behandles disse ikke behørigt i Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsens behandling af sagen. Dokumentationen afvises kategorisk, og Klager bliver derfor fortsat mødt med krav om beskatning af over 0,5 mio. kr. Penge Klager aldrig har set, noget vi vender tilbage til senere i dette processkrift.

Som kort beskrevet indledningsvist i dette skriv, så synes der at været gjort meget lidt forsøg på at vejlede Klager gennem sagsbehandlingen af denne sag. Jeg må henstille til, at det er myndighedens opgave, at informere og vejlede borgeren ift. borgenrens informationsbehov. Dette har Skatteforvaltningen i min optik ikke formået at gøre tilstrækkeligt i denne sag, som da også har en stor kompleksitet, grundet sagens omhandlede svig i form af underslæb.

Manglende sambeskatning og agterskrivelse til moderselskab

Den ændrede skatteansættelse i selskabet skulle have indledt obligatorisk national sambeskatning med holdingselskabet.

For sambeskattede selskaber gælder specielt, at der skal sendes agterskrivelse til både moder- og datterselskab, hvis skat påtænker at ændre datterselskabets skatteansættelse, jf. SKM2001.344.HR: hvor det er forudsat, at der i forbindelse med en ændring af et datterselskabs skatteansættelse skulle gives moderselskabet lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, da ændringen af skatteansættelsen havde umiddelbar betydning for moderselskabets skatteforhold.

Skattestyrelsen har anset hævninger som maskeret udbytte, hvilket i alle henseender påvirker moderselskabet, idet der er tale om sambeskatning. Det ses ikke, at Skattestyrelsen skulle have sendt agterskrivelse til holdingselskabet. Det bemærkes, at dette også skal ske, selvom selskabet er erklæret konkurs.

Hvis det maskerede udbytte omkvalificeres til løn til aktionæren, så er der fradragsret for udbetalingen jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Beskatning som indtægt skal ske hos erhververen

Det bestrides dog, at Klager skulle have været erhververen af de økonomiske dispositioner, som grundet manglende dokumentation, regnes som indkomst i indeværende sag i form af personlige udlæg jf. kildeskatteloven § 2, stk. 1.

Det bemærkes i øvrigt, at Klager kan dokumentere hvorfor beskatningen med rette bør ske hos [person1], som ved svig har beriget sig selv ved at trække økonomi ud af virksomheden til sig selv. Dette er selve definitionen på underslæb jf. straffelovens § 278, stk. 1, nr. 2:

§ 278

For underslæb straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding...

3. uretmæssig forbruger ham betroede penge, selv om han ikke var forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.

Der gøres opmærksom på, at dette forhold er politianmeldt, så snart Klager bliver bekendt med at det er et forhold som netop kan og bør politianmeldes. (Bilag F)

Klager er i øvrigt i besiddelse af dokumentation, som understøtter forklaringen om, at sagens økonomiske dispositioner ene og alene er foretaget af [person1]. Klager har ikke været erhverver af hverken penge eller aktiver indeholdt i skattestyrelsens opgørelser.

Til yderligere understøttelse af [person1]s svigagtige handlinger fremlægges bilag G, som er en korrespondance mellem Klager og [person1]s ekskone ([person5]). Af denne korrespondance fremgår det, at [person1] også har snydt hende og flere andre for store beløb.

I det efterfølgende afsnit vil Klagers påstande blive holdt op imod Skattestyrelsens krav, med henblik på at dokumentere, at det er [person1] der grundet svig (underslæb) bør beskattes af kravene.

Behandling af kravene

Kravene fra Skattestyrelsen er opgjort til:

Ad B Hævninger på selskabets bankkonto i 2013 for kr. 547.060

Køb af biler

Hvad angår køb af hhv. bil Chevrolet 1500 og Ford Transit Ladvogn, så beskriver tidligere medarbejder [person2], at [person1] købte disse køretøjer kontant.

(Bilag B)

Vi ved ligeledes at mindst kr. 110.000 blev foretaget som to bankoverførsler i 2013 i forbindelse med bilkøb til virksomheden jf. bilag C.

Disse forhold skaber formodning for, at størstedelen af kontanthævningerne sammen med de to bankoverførsler, har været anvendt af [person1] til at tilegne sig pågældende køretøjer via underslæb i virksomheden.

Hvad der efterfølgende er sket med de pågældende køretøjer vides ikke. Kun [person1] kan svare på dette.

Rejse til Island

Det er ligeledes dokumenteret at det er [person1] der har brugt penge via firmaet på at rejse til Island. Dette er Klager kommet frem til gennem ihærdig undersøgelse via bankerne. Denne afslører nemlig at det drejer sig om betalingskort udstedet til [person1] jf. bilag D.

Dette er ligeledes med til at skabe formodning for, at det er [person1] der står bag de mange transaktioner på virksomhedens bankkonto, som må antages at udgøre privatforbrug.

Økonomiske transaktioner jf. virksomhedens bankudtog

Herudover fremgår det i al tydelighed, at de forskellige transaktioner foretaget i virksomheden, er foretaget i [by1] jf. bilag E. På dette tidspunkt arbejder Klager som Centerchef i [virksomhed4] i [by5] og bor i [by5]. Det er derfor med al rimelighed sandsynliggjort, at det ikke erKlager som har foretaget de mange økonomiske dispositioner.

Ad A. Hævinger på selskabets bankkonto i 2012 for kr. 62.289

Det er jf. pkt. 3.7 (Rejse til Island) og pkt. 3.5 og 3.6 (køb af bil) lykkes Klager at dokumentere, at pågældende transaktioner alene uberettiget og uden Klagers kendskab er foretaget af [person1].

Dernæst er der også hvad angår disse hævninger tale om en periode, hvor Klager bor og Arbejder i Jylland, hvorfor at det formodningsvist kan konkluderes, at disse hævninger som er foretaget på Sjælland, også er foretaget af [person1].

Ad C. Skønsmæssig forhøjelse af indkomst i 2014 for kr. 95.000

Heldigvis har Skatteankestyrelsen i sin afgørelse af 14. maj 2020 besluttet at tage Klagers forklaring og beregninger til efterretning, og fjernet dette krav.

Særligt før 2015 lavede Skattestyrelsen mange fejl vedr. privatforbrug opgørelser. Skønsmæssige ansættelser skal være virkelighedsnære

Skattestyrelsen skønsmæssig ansættelse af privatforbruget er forkert. Særligt før 2015 lavede Skattestyrelsen mange fejl vedr. privatforbrug opgørelser. Skattestyrelsen skal tage højde for denye oplysninger, som fremføres af Klager eller Klagers repræsentant. Dette fremgår også afLandsskatterettens afgørelse af 25. november 2020 (Journalnr. 19-0109596):

”Landsskatteretten kan på baggrund af det opgjorte privatforbrug tiltræde, at der udøves et skøn over klagerens indkomst i indkomstårene 2016, 2017 og 2018, men kan ikke tiltræde det af Skattestyrelsen foretagne skøn over indkomsten, da der er tale om et generelt skøn, der alene er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik om et gennemsnitligt forbrug for en person i en husstand med mindst tre voksne i indkomstårene 2016 og 2017 og da klageren efterfølgende har fremlagt en række nye oplysninger til Skatteankestyrelsen, som ikke har været efterprøvet hos Skattestyrelsen. Under hensyntagen hertil finder Landsskatteretten, at skønnet over klagerens indkomst for indkomstår 2016, 2017 og 2018 skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Landsskatteretten hjemviser herefter forhøjelsen på baggrund af lavt privatforbrug til Skattestyrelsen til udøvelse af et konkret skøn over klagerens indkomst i indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Skønnet skal også inddrage de nye oplysninger om klagerens udgifter til f.eks. bolig, ingen udgifter til forsikringer, tv-pakker samt klagerens oplysninger om, at han har spist hos sin moder flere gange om ugen og at hans mor har betalt udgifterne til klagerens bil i relevante indkomstår m.m.” (Min understregning)

Dette understreger blot hvor vigtigt det er, at skattestyrelsen rent faktisk inddrager de nye oplysninger, som Klager fremkommer med i denne sag.

ANBRINGENDER

Klager ikke har haft kendskab til sagens økonomiske dispositioner.

Klager har ikke været erhverver af sagens omhandlende økonomiske dispositioner.

[person1] har været erhverver af sagens omhandlende økonomiske dispositioner.

Klager har løftet bevisbyrden for, hvorfor beskatningen med rette bør ske hos [person1] som erhverver af sagens økonomiske dispositioner.

Skattestyrelsen har lavet sagsbehandlingsfejl i skatteansættelserne.

BILAGSFORTEGNELSE

”

Retsmøde

På retsmødet fastholdt repræsentanten de nedlagte påstande og anførte anbringender, der er fremkommet under den skriftlige sagsbehandling. Det blev yderligere anført, at selskabet er oprettet på vegne af klagerens nu tidligere ven [person1]. Det er ikke længere muligt at komme i kontakt med [person1], og klageren har indgivet en anmeldelse til politiet om underslæb, henset til at det formentlig er [person1], der har foretaget kontakthævningerne fra selskabets konto. Repræsentanten har af politiet fået oplyst, at sagen er taget under behandling – mere vides ikke på nuværende tidspunkt om politiets sag.

Repræsentanten bestred ikke, at der er tale om penge, der ikke er blevet beskattet, og at klageren officielt var direktør i selskabet.

Repræsentanten understregede, at klageren ikke var vidende om dispositionerne, at han ikke har modtaget pengene, og at SKAT har begået sagsbehandlingsfejl ved manglende fremsendelse af agterskrivelse til selskabet. Det blev endelig fremhævet, at det er svært at indhente dokumentation, og at det ikke bør komme klageren til skade, at det er vanskeligt at gå videre med sagen til en tredjemand.

Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Repræsentanten fra Skattestyrelsen fremhævede hertil, at klageren var hovedanpartshaver og direktør i selskabet med tegningsregn til selskabets konto, og at klageren ikke tilstrækkeligt har godtgjort at have foretaget kontanthævningerne.

Landsskatterettens afgørelse

Hævninger

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, at alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier.

Det lægges til grund, at de pågældende hævninger, herunder køb af bil, er foretaget i privat interesse og ikke vedrører selskabets udgifter.

Det anses ikke ved klagerens forklaring, erklæringen fra [person2], den fremlagte anmeldelsesblanket til politiet – der er udfyldt efter skattesagens begyndelse – eller politiets e-mail af 4. maj 2018 for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne m.v. er foretaget uberettiget af [person1].

Det påhviler herefter klageren som hovedanpartshaver og direktør at godtgøre, at beløbene ikke er tilgået ham eller anvendt i hans interesse. Der kan henvises til Højesterets dom af 15. januar 2008, offentliggjort som SKM2008.85.H, og Østre Landsrets dom af 19. december 2013, offentliggjort som SKM2014.69.ØLR, vedrørende udeholdt omsætning.

Da dette ikke anses for dokumenteret, vurderes hævningerne m.v. fra selskabet at være tilgået klageren som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Lavt privatforbrug

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Dette følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret blandt andet ved dom af 27. november 2008, offentliggjort som SKM2009.37HR. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes.

Det lægges til grund, at klageren har haft et privatforbrug på 103.614 kr. Det lægges endvidere til grund, at klageren ikke i 2014 ejede selskabet eller drev selvstændig erhvervsvirksomhed. SKAT har således ikke påvist en yderligere indtægtskilde i det pågældende indkomstår. Klageren har ved sin forklaring om, at han har boet hos familie en del af året, og at hans kæreste har bidraget til husstandens økonomi i en anden del af året, i en vis grad sandsynliggjort en beskeden levevis. Det lægges herefter til grund, at privatforbruget ikke har oversteget det opgjorte forbrug.

SKATs forhøjelse nedsættes herefter til 0 kr. på dette punkt.

Formalitet – klagerens subsidiære påstand

Der ses ikke at være grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Klagerens subsidiære påstand om hjemvisning afvises derfor.

Landsskatteretten bemærker, at aktieavancebeskatningslovens § 23 ikke finder anvendelse i nærværende sag, idet der ikke ved hævningerne m.v. fra selskabet er tale om afståelse af aktier, ligesom der ikke er tale om likvidationsudlodning. Klagerens indsigelser vedrørende den manglende vejledning samt manglende sambeskatning og agterskrivelse til moderselskabet kan ikke føre til et ændret resultat, idet spørgsmålet om tab på anparter skal rettes til første instans i forbindelse med anmodning om genoptagelse af de relevante indkomstår.