Kendelse af 09-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 15-11-2020

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS blev stiftet den 15. januar 2015 af [person1]. Selskabet havde branchekoden 920000 Lotteri og anden spillevirksomhed, og at dens formål var at drive spillehaller, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.

Den 20. oktober 2017 rettede SKAT henvendelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) omkring lønmodtagere, der var ansat i [virksomhed1] ApS cvr. [...1], [virksomhed2], [adresse1], [by1], i indkomstårene 2014 og 2015.

SKAT oplyste at have gennemgået [virksomhed1] ApS og deres lønindberetninger til eIndkomst, da der havde været meget få udbetalinger fra selskabet og der sås at have været solgt lønindberetninger, som var blevet anvendt til misbrug overfor andre myndigheder.

Den 24. oktober 2017 svarede Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), at klageren i forbindelse med en ansøgning om forlængelse af hans opholdstilladelse under greencardordningen, havde oplyst, at han i perioden 1. november 2014 til 29. februar 2016 havde været ansat ved [virksomhed1] ApS, ligesom klageren havde indsendt lønsedler og udskrift fra sin skattemappe som dokumentation for sin ansættelse.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) bemærkede, at de den 3. august 2016 forlængede klagerens opholdstilladelse bl.a. på baggrund af lønindberetningerne fra [virksomhed1] ApS.

[person1] fratrådte den 31. december 2017 fra selskabets direktion, hvorefter [person2] overtog.

Den 8. januar 2018 sendte klageren en e-mail til SKAT som følger:

”[...]

During my stay in Denmark I had worked for different companies. [virksomhed1] ApS was one of them. While working at [virksomhed1] ApS they used to give me the salary in cash along with a pay slip. As I was not a regular employee of [virksomhed1] and I used to work part time, so they gave me the salary in cash. After that I used to check the SKAT web page. I had always found that the salary was reported on SKAT and also my tax was paid regularly (they used to cut some money from my salary for tax).

I am sending my pay slips along with this email. Please have a look to the attached files. Unfortunately, I do not have any copy of that job contract paper right now; as I got it long time ago and I have already moved to another country now.

[...]”

I en telefonsamtale med SKAT den 9. januar 2018 oplyste klageren, at han arbejdede i en spillekiosk på [adresse1] på [by1] og ikke [by2], som der stod i lønindberetningen. Klageren kunne ikke oplyse, hvorfor lønnen nogle gange var blevet udbetalt kontant, selvom klagerens kontonummer stod på lønsedlerne. Klageren oplyste, at han nogle gange tog nogle ekstra vagter, som ikke var fast arbejde, hvorfor lønudbetalingerne var så små, at han ikke undrede sig over, at udbetalingerne blev foretaget kontant.

Den 10. januar 2018 sendte klageren atter en e-mail til SKAT som følger:

”[...]

Based on our phone conversation yesterday. You asked me for some information. I am writing those below. Work place: I was mostly working for [virksomhed1] ApS at [virksomhed2], [adresse1], [by1], Denmark as an extra helping hand but a few times I worked at [by2] also.

How I used that money: I mostly used those cash money sharing house rent with my friend with whom I shared his apartment. Rest I used for shopping. If I had any cash left and become more cash after some time, I used to deposit them in my bank account or send them to my family in Bangladesh. You can also see some cash deposit in my account when they become little big for me.

[...]”

Klageren vedhæftede ligeledes sine kontoudtog fra kontoen [...29] fra [finans1], hvoraf der ikke fremgik nogle overførsler fra [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af eIndkomst, at [virksomhed1] ApS havde indberettet lønoplysninger til SKAT for klageren som følger:

Klageren har til sagen fremlagt lønsedler, hvoraf fremgår lønoplysninger som følger:

SKAT oplyste, at de ovenstående lønudbetalinger ikke kunne identificeres på selskabets konti, ligesom de af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) indsendte lønsedler ikke sås at være indberettet.

SKAT sendte den 31. januar 2018 deres afgørelse til klageren om, at annullerer de til klagerens indberettede lønninger.

Den 8. februar 2018 genfremsendte klageren sin mail dateret 10. januar 2018 til SKAT, ligesom klageren ved e-mail den 11. februar 2018 bemærkede følgende:

“[...]

I came to Denmark on 2nd June 2013 after that I had been working in different companies in Denmark.

My work place for [virksomhed1] ApS: - I was mostly working for [virksomhed1] ApS at [virksomhed2], [adresse1], [by1], Denmark.

How I used that money: - I mostly used those cash money sharing accommodation cost with my friend with whom I shared his apartment in [by3]. My friend has the contract with the fsb. Since, I could not manage any personal housing contract from anywhere, so I was living with my friend and sharing different household expenses. Rest I used for shopping. If I had any cash left over and become more cash after a period of time, I used to deposit them in my bank account or send them to my family in Bangladesh.

Cash deposit in my Bank Account:-

4th December 2014 amount 3500 DKK;

8th January 2015 amount 2000 DKK;

17th March 2015 amount 2450 DKK;

4th June 2015 amount 700 DKK;

12th June 2015 amount 5400 DKK;

8th February 2016 amount 6950 DKK;

10th February 2016 amount 2000 DKK;

During my time with [virksomhed1] ApS from December 2014 to February 2016 my total cash deposit to my Bank account was = 23000 DKK, which is near to my total cash salary from [virksomhed1] ApS.

[...]”

Den 14. februar 2018 informerede SKAT klageren om, at SKAT havde modtaget de af klageren indsendte e-mails, men at der først ville ske en gennemgang af disse efter den 15. marts 2018, da sagsbehandleren var på ferie. Samtidig informerede SKAT Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) herom og uddybede, at SKAT således endnu ikke havde taget stilling til, om lønindberetningerne skulle godkendes.

Den 10. december 2018 sendte klagerens nye repræsentant supplerende bemærkninger, ligesom repræsentanten vedhæftede selskabsudskrift og årsrapporter på [virksomhed1] ApS.

Klagerens repræsentant fremlagde ligeledes erklæring fra direktøren i [virksomhed1] ApS dateret 5. december 2018 som følger:

”[...]

Dear [person3]

Thankx for the email

We verify you as our worker and we verify that you have received salery cash, As all other workers you always signed the paper recept when receiving money.

I can understand that you are not able to find that recept but i will look into the material in office if i have a copy of your salery recept.

You can use this official email from our company as prove that we have notify that you have been our employ and have worked in our shop.

You have received salery in cash as Rules of danish Law any payment under 10000 Dkr. can be done in cash.

We have indbereted/uploaded your salery to SKAT that you also have seen in the respective year and payed also the TAX regarding to that.

if you have questions then write me again.

Regards

[person2]

Direktør

[virksomhed1] ApS

[...]”

Den 3. april 2019 anmodede [virksomhed1] ApS om at blive opløst, hvorefter konkursdekret den 11. juli 2019 blev afsagt af Sø og Handelsrettens Skifteretsafdeling.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2014, 2015 og 2016, således at den skattepligtige indkomst nedsættes med henholdsvis 7.200 kr., 16.740 kr. og 6.940 kr., ligesom klageren er blevet nægtet godskrivning af AM-bidrag med henholdsvis 576 kr., 1.339 kr. og 555 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”[...]

[virksomhed1] ApS har ikke dokumenteret lønudbetalinger til dig, hvorfor SKAT ikke kan godkende lønindberetninger i 2014 til 2016, da der ingen lønaktivitet har været i virksomheden eller på ejerens konto.

På denne baggrund slettet følgende indberettet indkomst fra [virksomhed1] ApS:

Indkomståret 2014 (1/11-31/12-2014) 7.200 kr.

Indkomståret 2015 (1/1-31/12-2015) 16.740 kr.

Indkomståret 2015 (1/1-29/2-2016) 6.940 kr.

De ikke indberettet lønsedler til SKAT fra [virksomhed1] ApS vil på ovenstående baggrund ikke blive behandlet af SKAT, da de øvrige lønindberetninger fra selskabet anses fiktive.

Det er oplyst, at lønnen er udbetalt kontant, men der ses ikke sandsynliggjort at lønnen er modtaget trods der på de indsendte lønsedler var oplysninger om dit kontonummer.

SKAT mener, at det er groft uagtsomt at medregne en fiktiv indkomst. Da udlændingestyrelsen har spurgt ind til sagen, vil de blive underrettet om denne afgørelse.

[...]”

Den 1. maj 2018 sendte SKAT høringssvar som følger:

”[...]

Skatteyder havde anmodet om genoptagelse, og vi havde modtaget nyt materiale i sagen (det som også er fremsendt til skatteankestyrelsen). Vi var dog ikke nået til klagen endnu og følgende materiale var modtaget i denne sag:

[...]

Vi kan på kontoen se flere kontantindsættelser, men der ses ikke at være overført penge fra [virksomhed1] ApS. Så på det foreliggende grundlag fastholder vi vores ansættelse, da de indsatte kontantindsættelser ikke kan afstemmes med indberetningerne til elndkomst.

Vi afslutter genoptagelsesanmodningen jf. den nye klare til skatteankestyrelsen.

[...]”

Den 19. november 2019 sendte Skattestyrelsen supplerende udtalelse som følger:

”[...]

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Klageren har fortsat ikke dokumentere, at lønudbetalinger er sket kontant. Vi fastholder fortsat afgørelsen af 31. januar 2018.

Vi er enig med klagerens repræsentant, at [virksomhed1] ApS har haft lønudgifter. [virksomhed1] ApS har ikke kunne dokumenteret lønudgifterne, som det fremgår af årsrapporterne 2014/2015 og 2015/2016.

[virksomhed1] ApS har ikke dokumenteret lønudbetalinger til klageren, hvorfor Skattestyrelsen har slettet indberettet løn fra [virksomhed1] ApS.

[...]”

Skattestyrelsen har anført følgende i erklæringssvar til Skatteankestyrelsen:

”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster SKATs afgørelse, hvorefter klagers skatteansættelse for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 annulleres.

Skattestyrelsen kan slette lønindberetninger og nægte godskrivning, hvis der ikke er realitet bag de foretagne lønindberetninger, hvilket kan udledes af SKM2017.257.BR og SKM2018.94.BR.

Klager har oplyst, at denne i de påklagede indkomstår har arbejdet for virksomheden [virksomhed1] ApS. Klager har oplyst, at denne har modtaget lønnen kontant, trods klagers kontonummer fremgår af de fremlagte lønsedler. Klager har ikke fremlagt dokumentation for modtagelse af lønindkomsten i form af bankudtog eller lignende.

[virksomhed1] ApS har i perioden fra den 1. november 2014 til den 29. februar 2016 indberettet lønoplysninger for klager i eIndkomst. Skattestyrelsen bemærker, at der ikke er overensstemmelse mellem det indberettede til eIndkomst og de beløb, der er anført på lønsedlerne.

Klager ses ikke have løftet bevisbyrden for, at denne har modtaget lønnen kontant på baggrund af det fremlagte materiale.

Ansættelsesændringen ses at være gennemført rettidigt. Ansættelsesændringen vedrører sletning af indberetningerne foretaget af [virksomhed1] ApS, hvorfor der er tale om en skattenedsættelse. Derfor er klager omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3 i dagældende bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

SKATs forslag til afgørelse blev sendt den 21. december 2017. Afgørelsen blev sendt den 31. januar 2018. Varslingen af ændring af klagers skatteansættelse for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 er dermed sket inden for den ordinære frist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., ligesom ansættelsesfristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt. også er overholdt.

Skattestyrelsen kan på baggrund af ovenstående tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om, at klagers skatteansættelse for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 annulleres. ”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens lønindkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 ikke skal annulleres.

Som begrundelse for påstanden har klageren anført følgende:

”[...]

With respect I would like to inform you that I am [person3], CPR NO: [...].

I have received a letter from SKAT on 08th February 2018 about the salary of the [virksomhed1] ApS.

Where it is said that

“The Income of year 2014 (1 / 11-31 / 12-2014) 7,200 kr.

Income of year 2015 (1 / 1-31 / 12-2015) 16,740 kr.

Income of year 2016 (1 / 1-29 / 2-2016) 6,940 kr.” are frictional.

I do not agree with this decision for some reasons,

I came to Denmark on 2nd June 2013. During my stay in Denmark I had worked for different companies. [virksomhed1] ApS was one of them. While working at [virksomhed1] ApS they used to give me the salary in cash along with a pay slip. So far I understand, this SKAT issue has occurred because the salary payment was in cash. I thought as I was not a regular employee of [virksomhed1] ApS and I used to work part time on call basis, so they gave me the salary in cash. I used to check the SKAT web page. I had always found that the salary was reported on SKAT and also my tax was paid regularly (they used to cut money from my salary every month for tax). In this long period (2014 to 2016) of time I never heard anything from SKAT. So, everything seemed alright to me. In June 2017, I have left Denmark and moved to Norway.

My work place for [virksomhed1] ApS: I was mostly working for [virksomhed1] ApS at [virksomhed2], [adresse1], [by1], Denmark. Where people used to come to play spill with cash money. I never saw any one playing there with Bank card. My employer always used to had a lot of cash there. I thought maybe it was easier for him to pay me in cash, since my salary amount always used to be less.

How I used that cash money: I mostly used those cash money sharing accommodation cost with my friend with whom I shared his apartment in [by3]. Since, I could not manage any personal housing contract from anywhere, so I was living with my friend and sharing different household expenses. Rest I used for shopping. If I had any cash left over and become more cash after a period of time, I used to deposit them in my bank account or send them to my family in Bangladesh.

Cash deposit in my Bank Account:

4th December 2014 amount 3500 DKK;

8th January 2015 amount 2000 DKK;

17th March 2015 amount 2450 DKK;

4th June 2015 amount 700 DKK;

12th June 2015 amount 5400 DKK;

8th February 2016 amount 6950 DKK;

10th February 2016 amount 2000 DKK;

During my time with [virksomhed1] ApS from December 2014 to February 2016 my total cash deposit to my Bank account was = 23000 DKK, which is nearly my total cash salary from [virksomhed1]

.

I have been always very sincere about paying my taxes regularly. This is really very unfortunate that I am facing this problem now even though it was not my fault. I am afraid that any tax or immigration problem in Denmark can affect my visa in Norway also.

I am sending copy of my bank account statements, pay slips, SKAT salary report and SKAT decision copy with this appeal. Please have a look to the attached files.

[...]”

Klagerens nye repræsentant sendte den 10. december 2019 supplerende bemærkninger som følger:

”[...]

Jeg skal hermed i forlængelse af min klients klage vende tilbage til sagen med følgende supplerende bemærkninger.

1. Påstand

Principalt gøres det gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig for så vidt angår indkomstårene 2014 og 2015. Skattestyrelsen tilpligtes endvidere at anerkende, at det er uberettiget at Skattestyrelsen har annulleret indkomsten fra [virksomhed1] ApS for 1. januar - 29. februar 2016.

Subsidiært tilpligtes Skattestyrelsen at anerkende, at det er uberettiget at Skattestyrelsen har annulleret indkomsten fra [virksomhed1] ApS for perioden 1. januar - 31. december 2014 og 1-januar 2015 - 31. december 2015.

2. Sagens faktiske forhold

Klager har udført arbejde for [virksomhed1] ApS CVR-nr. [...1], der er stiftet d. 15.1 2014. Selskabet er pr. d.d. stadig aktivt, jf. kopi af fuldstændig selskabsudskrift, vedlagt som bilag 1, til nærværende skrivelse.

Selskabet havde ifølge årsrapporterne i første regnskabsperiode, der løb over perioden 15-1 2014 - 30-6 2015 en omsætning på 10,3 mio. kr., jf. bilag 2.

For det efterfølgende regnskabsår blev der ikke offentliggjort omsætningstal, men det fremgår af årsrapporten, at bruttofortjenesten var steget til det dobbelte, jf. bilag 3. Der er således ikke tale om et tomt selskab uden økonomisk realitet.

Som sagens bilag 4 fremlægges erklæring fra Klagers arbejdsgiver - [virksomhed1] ApS om at Klager har udført arbejde for det pågældende selskab i overensstemmelse med klagers forklaring herom. Det er ligeledes forklaret, at der er udbetalt løn kontant. Klagers tidligere arbejdsgiver er således et selskab, der fortsat er i drift, og som har en betydelig aktivitet.

3. Begrundelse for klagen

For så vidt angår den principale påstand for 2014 og 2015 ses Skattestyrelsen at have annulleret Klagers indkomst vedrørende [virksomhed1] ApS med henvisning til Skatteforvaltningslovens § 27stk.1 nr. 5, og dermed nedsætte Klagers indkomst. Dettefølger direkte af at indkomsten fra [virksomhed1] ApS annulleres.

Dette er der ikke hjemmel til i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5.

Bestemmelsen finder alene anvendelse, såfremt Skattestyrelsen træffer afgørelse om forhøjelse af en skatteyders indkomst.

Indledningsvist kan der henvises til, at sagen i øvrigt slet ikke falder ind under skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, alene af den grund, at en arbejdsgiver, der indeholder skat, ikke agerer på vegne af Klager, men overholder de forpligtelser arbejdsgiveren er underlagt i henhold til gældende lovgivning.

Dette fremgår klart f.eks. af betænkning 1339/1997 side 17, forarbejderne til§ 27 og den juridiske litteratur, f.eks. kommenteret Skatteforvaltningslovs. 323 ff. Klager har ikke medtaget nogen fiktiv indkomst på sin årsopgørelse, og det er grundlæggende en absurd argumentation, at SKAT gør gældende, at det er groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, at medtage en indkomst, som SKAT gør gældende, at den pågældende ikke har haft - altså grundlæggende at indkomsten har været angivet for højt - !

Det er således helt åbenlyst, at afgørelsen ikke tjener noget beskatningsmæssigt formål, og at afgørelsen således alene træffes af andre årsager, hvilket i sig selv er stærk betænkeligt, og i strid med de hensyn Skattestyrelsen lovligt kan forfølge.

Grundlæggende er spørgsmålet: hvilket beskatningsmæssigt hensyn varetager Skattestyrelsen i forhold til at nedsætte borgeres indkomst fordi Skattestyrelsen finder at indkomsten ved minimum grov uagtsomhed har været angivet for højt.

Svaret er naturligvis, at der ikke er noget legitimt hensyn at varetage.

Afgørelsen for så vidt angår 2014 og 2015 er således klart i modstrid med Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 der alene finder anvendelse såfremt SKAT træffer afgørelse om en forhøjelse af en indkomst.

Det fremgår klart af forarbejderne til den gamle skattestyrelseslovs § 35, L 175 FT2002/ 200 og i øvrigt også meget klart af Kammeradvokatens procedure, og sagens afgørelse i SKM 2015,427 og SKM 2002,685.

Det fremgår klart af SKM 2002,685, at

''Henset til bestemmelsens formål og forarbejder, samt det i cirkulære nr. 116 af 1. juli 1999 anførte, finder Landsskatteretten, at§ 35, stk. 1, nr. 6, alene må anses at kunne finde anvendelse, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en for lav skatteansættelse. Retten finder således. at bestemmelsen ikke kan finde anvendelse i den foreliggende sag" [min understregning]

Tilsvarende fremgår af cirkulære nr. 116 af 1. juli 1999 og SKM2002.371.LSR.

I nærværende sag er det derimod præcist det Skattestyrelsen gør, idet Skattestyrelsen har annulleret en indkomst, hvor afgørelsen åbenlyst ikke tjener noget beskatningsmæssigt formål.

Afgørelsen er således klart ugyldig alene af denne årsag for så vidt angår 2014 og 2015.

At det forholder sig sådan, følger i øvrigt også direkte af, at borgere jo ikke modsætningsvist kan begære sin skatteansættelse ekstraordinært nedsat, hvis nogen på borgerens vegne har angivet skatten for højt - dette fremgår klart af praksis, f.eks. den ovenfor anførte afgørelse, SKM 2012,371 LSR.

***

Det gøres i anden række - og tilsvarende i forhold til den subsidiære påstand, gældende, at Klager har udført sit arbejde, og modtaget sin honorering herfor, hvilket Klagers arbejdsgiver, da også klart har bekræftet jf. bilag 4.

Derudover kan anføres, at [virksomhed1] ApS ikke er et fiktivt oprettet selskab, men er et selskab, der er stiftet i 2014 og fortsat er i drift med en betydelig aktivitet jf. selskabets årsrapporter.

Den afgørende pointe er, at det er arbejdsgiveren, den virksomhed, der har ansat Klager, der har forpligtelsen til at indeholde og angive skatterne, og dette er sket.

Klager har aldrig fået udbetalt nogen bruttoløn, men alene nettolønnen efter indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Klagers løn er ligeledes indberettet til E-indkomst.

Skattestyrelsen anfører endvidere, at der skulle have været en begrænset lønaktivitet i [virksomhed1] ApS, hvilket ikke er korrekt, idet det fremgår af årsrapporterne, at der har været lønudgifter i et betydeligt omfang.

I nærværende sag er det uomtvistet, at Klager ikke har deltaget i noget svig, ligesom Klager har fået udbetalt sin løn. Lønnen er udbetalt efter indeholdte skatter, og er sædvanlig for det udførte arbejde. Skattestyrelsen ses ikke at have anført, at der skulle være sket afregning for et urealistisk antal timer, eller at betalingen for det udførte arbejde er usædvanligt.

Det korte af det lange er, at Klager har udført sit arbejde for den virksomhed, der har ansat Klager - og som har bekræftet ansættelsen. Dette selskab er endvidere ikke et svindelforetagende, og er et selskab, der fortsat er aktivt.

***

I nærværende sag har Klager således i fuldstændig god tro udført sit arbejde i henhold til sin kontrakt, modtaget sin løn, ligesom der har været indeholdt skat i forbindelse med hver udbetaling i henhold til kildeskattelovens § 46 / 49a, og skatten har været angivet.

Hermed er kildeskattelovens§ 68/69 opfyldt i henhold til Klager, jf. nedenfor:

[...]

Der er således på ingen som helst vi noget grundlag overhovedet for Skattestyrelsens afgørelse, der endvidere ret åbenlyst træffes til varetagelse af andre hensyn end, de Skattestyrelsen varetager, idet Skattestyrelsen annullerer indkomst.

[...]”

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse anført:

”Som allerede anført i klagen adskiller sagen sig fra de øvrige sager på området, idet [virksomhed1] ApS ikke er et tomt selskab, uden nogen økonomisk realitet. Der har været en betydelig aktivitet i selskabet i de år, som nærværende sag vedrører, ligesom [virksomhed1] ApS har bekræftet, at der har været realitet i ansættelsen.

SKM 2016,70 vedrører helt andre faktuelle forhold, idet sagen vedrørte udlån, og ikke erklæringer afgivet af arbejdsgiver vedrørende ansættelsesforhold

SKM 2018,94 vedrørte faktuelle forhold, hvor retten i sine præmisser tillagde det vægt, at

"Retten lægger til grund, at virksomheden G1, hvor A har oplyst, at hun udførte to måneders fuldtidsarbejde fra den 1. september 2013 til den 31. oktober 2013 hverken havde omsætning, lønkonto eller et fast driftssted. Retten konstaterer endvidere, at A over for landsskatteretten, G2's a-kasse og retten har afgivet delvist uoverensstemmende forklaringer om karakteren af det arbejde, hun angiver at have udført, og om omstændighederne ved opsigelsen af det ansættelsesforhold, som hun angiver at have haft." [min understregning]

Dette faktum afviger meget markant fra faktum i nærværende sag. Retten fandt blandt andet på baggrund af disse særlige faktuelle omstændigheder, at der var et skærpet krav for dokumentationen for ansættelsen, da den havde formodningen imod sig.

SKM 2017,257 vedrørte en helt anden situation, hvor retten lagde til grund, at realiteten var, at der var udbetalt sorte penge, idet der ikke var indeholdt skat.

Det overses i øvrigt i forslaget, at Klager har indsat penge på sin konto, der i alt væsentlighed modsvarer den udbetalte løn, som Klager allerede tidligere har oplyst. Hvis klager ikke skulle have fået løn, hvor skulle disse midler så stamme fra?

Det har således formodningen for sig, at der netop er realitet i ansættelsen, alt den stund, at der er indsat penge i banken i samme periode, som ansættelsesforholdet har eksisteret.

Der kan videre henvises til bilag 1 side 5 hvoraf fremgår at [virksomhed1] ApS har haft et ikke ubetydeligt antal ansatte, og ganske få årsværk, hvilket understøtter Klagers forklaring, idet Klager alene har haft relativt få timer, som mange af de øvrige ansatte.

I relation til ansættelsesfristerne henviser Skattestyrelsen til, at der skulle være handlet groft uagtsom, medens Skatteankestyrelsen henviser til de ordinære ansættelsesfrister henset til, at der teknisk set, ses at være tale om en nedsættelse af indkomsten, således at sagen påtænkes afgjort efter Skatteforvaltningslovens § 26, og dermed ikke ud fra en betragtning om, at der skulle være udvist grov uagtsomhed. ”

Klagerens repræsentant har til Skattestyrelsens erklæringssvar anført:

”Jeg skal indledningsvist bede om retsmøde i sagen, idet jeg i øvrigt har følgende bemærkninger til sagsfremstillingen og forslaget til afgørelse.

I nærværende sag er det uomtvistet, at Klager ikke har deltaget i noget svig, ligesom Klager har fået udbetalt sin løn. Lønnen er udbetalt efter indeholdte skatter, og er sædvanlig for det udførte arbejde.

Skattestyrelsen, og Skatteankestyrelsen ses ikke at have anført, at der skulle være sket afregning for et urealistisk antal timer, eller at betalingen for det udførte arbejde er usædvanligt.

Det korte af det lange er, at Klager har udført sit arbejde for den virksomhed, der har ansat Klager – og som har bekræftet ansættelsen.

Dette selskab er endvidere ikke et svindelforetagende, og er et selskab, der har haft sædvanlig erhvervsmæssig aktivitet.

Som allerede tidligere anført adskiller sagen sig fra de øvrige sager på området, idet [virksomhed1] ApS ikke er et tomt selskab, uden nogen økonomisk realitet.

Der har været en betydelig aktivitet i selskabet i de år, som nærværende sag vedrører, ligesom [virksomhed1] ApS har bekræftet, at der har været realitet i ansættelsen.

SKM 2016,70 vedrører helt andre faktuelle forhold, idet sagen vedrørte udlån, og ikke erklæringer afgivet af arbejdsgiver vedrørende ansættelsesforhold.

Klagers tidligere arbejdsgiver har ingen interesse overhovedet i at afgive en erklæring på ”skrømt” idet erklæringen jo netop medfører, at Klagers arbejdsgiver erkender at have haft Klager ansat med alle de potentielle skattemæssige konsekvenser det har, i relation til A-skat og AM-bidrag.

SKM 2018,94 vedrørte faktuelle forhold, hvor retten i sine præmisser tillagde det vægt, at

”Retten lægger til grund, at virksomheden G1, hvor A har oplyst, at hun udførte to måneders fuldtidsarbejde fra den 1. september 2013 til den 31. oktober 2013 hverken havde omsætning, lønkonto eller et fast driftssted. Retten konstaterer endvidere, at A over for landsskatteretten, G2’s a-kasse og retten har afgivet delvist uoverensstemmende forklaringer om karakteren af det arbejde, hun angiver at have udført, og om omstændighederne ved opsigelsen af det ansættelsesforhold, som hun angiver at have haft.” [min understregning]

Dette faktum afviger meget markant fra faktum i nærværende sag.

Retten fandt blandt andet på baggrund af disse særlige faktuelle omstændigheder, at der var et skærpet krav for dokumentationen for ansættelsen, da den havde formodningen imod sig.

SKM 2017,257 vedrørte – igen - en helt anden situation, hvor retten lagde til grund, at realiteten var, at der var udbetalt sorte penge, idet der ikke var indeholdt skat.

Det overses i øvrigt, at Klager har indsat penge på sin konto, der i alt væsentlighed modsvarer den udbetalte løn, som Klager allerede tidligere har oplyst. Hvis klager ikke skulle have fået løn, hvor skulle disse midler så stamme fra?

Det har således formodningen for sig, at der netop er realitet i ansættelsen, alt den stund, at der er indsat penge i banken i samme periode, som ansættelsesforholdet har eksisteret.

Der kan videre henvises til bilag 1 side 5 hvoraf fremgår at [virksomhed1] ApS har haft et ikke ubetydeligt antal ansatte, og ganske få årsværk, hvilket understøtter Klagers forklaring, idet Klager alene har haft relativt få timer, som mange af de øvrige ansatte. ”

Landsskatterettens afgørelse

Materielt

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Af kildeskattelovens § 46, stk. 1 fremgår, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes skat. Indeholdelsespligten påhviler den for hvis regning udbetalingen foretages. Af kildeskattelovens § 69, stk. 2 fremgår endvidere, at den som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af indeholdte beløb.

Indeholdt A-skat og AM-bidrag bliver godskrevet på årsopgørelsen.

Skattestyrelsen kan slette lønindberetninger og nægte godskrivning, hvis der ikke er realitet bag de foretagne lønindberetninger. Dette kan udledes af SKM2017.257.BR og SKM2018.94.BR.

[virksomhed1] ApS har i en periode fra den 1. november 2014 til den 29. februar 2016 indberettet løn, A-skat og AM-bidrag for klageren i eIndkomst.

Ved gennemgang af klagerens konto fremgår ingen lønudbetalinger fra [virksomhed1] ApS, uagtet at klagerens kontonummer fremgår af de fremlagte lønsedler, ligesom der heller ikke ses at være foretaget nogle overførsler fra virksomhedens konto til klageren.

De af klageren fremlagte lønsedler ses heller ikke at være indberettet til eIndkomst.

Klageren har anført, at hans lønudbetalinger er sket kontant, men at han nogle gange tog nogle ekstra vagter, som ikke var fast arbejde, hvorfor lønudbetalingerne var så små, at han ikke undrede sig over, at udbetalingerne blev foretaget kontant.

Klagerens repræsentant har fremlagt mail dateret 5. december 2018 fra direktøren i [virksomhed1] ApS, hvor han bekræfter, at klageren har arbejdet for virksomheden, ligesom han havde modtaget sin løn kontant.

Klageren har ikke fremlagt objektiv dokumentation for at [virksomhed1] ApS har udbetalt løn til klageren, eller har indeholdt A-skat og AM-bidrag svarende til det indberettede. Indberetningen til eIndkomst dokumenterer ikke, at der reelt er udbetalt løn, og indeholdt A-skat og AM-bidrag heraf.

Landsskatteretten har bl.a. henset til, at de kontantindsætninger klageren anfører vedrører udbetalte lønninger, beløbsmæssigt ej heller kan afstemmes med indberetningerne til eIndkomst.

Efterfølgende udarbejdede erklæringer tillægges normalt heller ikke nogen selvstændig skattemæssig betydning, men skal være støttet af andre objektive konstaterbare momenter i sagen. Det kan udledes af SKM2016.70.BR.

Klageren har endvidere ikke ved det fremlagte materiale påvist pengestrømme, der tilstrækkeligt dokumenterer, at [virksomhed1] ApS har udbetalt løn til klageren svarende til det indberettede for perioden 1. november 2014 til den 29. februar 2016.

Landsskatteretten finder på den baggrund ikke, at klageren har løftet bevisbyrden for, at han arbejdede for og modtog løn fra virksomheden i perioden 1. november 2014 til den 29. februar 2016, ligesom der ikke er grundlag for godskrivning af tilhørende A-skatter og AM-bidrag for perioden.

Det er herved med rette, at Skattestyrelsen har slettet lønindberetninger for klageren foretaget af [virksomhed1] ApS.

Formelt

SKAT kan som udgangspunkt ikke varsle en ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

For personer med enkle økonomiske forhold kan SKAT ikke varsle en ændring af skatteansættelsen senere end den 30. juni i det andet indkomstår efter indkomstårets udløb. Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse om kort ligningsfrist (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013).

Dog gælder fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. fortsat når SKAT agter at nedsætte en skatteansættelse, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 3.

Da ansættelsesændringen vedrører sletning af indberetninger fra [virksomhed1] ApS og dermed teknisk er en nedsættelse af klagerens skatteansættelse, er klageren omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 1 nr. 3.

SKAT sendte deres forslag til afgørelse den 21. december 2017, og sendte herefter afgørelse den 31. januar 2018. Varslingen af ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 er dermed sket inden for den ordinære ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., ligesom ansættelsesfristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt. også er overholdt.

Den påklagede ansættelsesændring er herved gennemført rettidigt.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse, således at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 annulleres.