Kendelse af 04-02-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2020

Faktiske oplysninger

Klageren var i 2016 studerende og modtog SU.

I 2017 var klageren på dagpenge frem til november, hvorefter hun var ansat hos [virksomhed1] ApS. Klagerens lønindkomst fra [virksomhed1] ApS udgjorde i 2017 47.156 kr.

SKAT har i forbindelse med gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret indsætninger på klagerens bankkonto, som efter SKATs opfattelse ikke kunne afstemmes med klagerens indkomster i øvrigt.

SKAT har anmodet klageren om oplysninger vedrørende udvalgte indsætninger. Klageren har oplyst over for SKAT, at der er tale om SU-lån samt udlæg for og tilbagebetaling af lån til familiemedlemmer. Der blev fremlagt dokumentation for forklaringerne i form af:

SKAT har gennemgået klagerens bemærkninger og det indsendte materiale og har godkendt nogle af indbetalingerne.

SKAT har ikke godkendt indbetalinger på i alt:

Klagerens indkomst er derfor forhøjet med ovenstående beløb i den påklagede afgørelse af 27. februar 2018. I 2016 har SKAT anset 62.000 kr. som overskud af virksomhed og 22.340 kr. for anden personlig indkomst. I 2017 har SKAT anset 129.360 kr. som overskud af virksomhed og 72.311 kr. for anden personlig indkomst.

På baggrund af bankkontoudtog kan det konstateres, at der er indbetalinger fra klagerens bror eller hans selskab på i alt 77.499,48 kr. i 2016 og 161.700 kr. i 2017, og afholdte udgifter til [virksomhed2] på i alt 49.366,75 kr. i 2016 og 87.953,75 kr. i 2017.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt følgende materiale:

Opgørelserne over ind- og udbetalingerne er udarbejdet af klageren på baggrund af kontoudtogene, hvor klageren efterfølgende har anført bemærkninger om, hvorvidt der er tale om lån, udlæg eller tilbagebetaling.

Klageren har ikke fremlagt underliggende materiale i form af fakturaer/kvitteringer for udlæg eller lånedokumenter.

I forbindelse med klagesagens behandling har Skatteankestyrelsen bedt om yderligere oplysninger i form af:

Klageren har delvist indsendt det udbedte materiale:

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagesagen undersøgt, om det hos [virksomhed2] er muligt at leje bil, fra man er 19 år gammel. Dette er muligt, men [virksomhed2] afkræver et ekstra gebyr for alle lejemål, når chaufføren er mellem 19 og 25 år.

Sagens behandling hos SKAT

SKAT har i brev af 20. december 2017 anmodet klageren om at indsende kontoudtog for perioden 1. januar 2016 til 20. december 2017, fordi SKAT havde konstateret indsætninger på klagerens konto fra selskabet [virksomhed3] ApS.

SKAT har efterfølgende modtaget størstedelen af det udbedte materiale fra klageren den 7. januar 2018.

Efter en gennemgang har SKAT den 8. januar 2018 anmodet om yderligere dokumentation og forklaringer på udvalgte indsætninger.

Klageren har i mail af 11. januar 2018 besvaret SKATs anmodning samt vedlagt diverse bilag.

SKAT har oplyst, at forslag til afgørelse er afsendt den 2. februar 2018. SKAT har ikke modtaget bemærkninger til forslaget. Der er derfor truffet den påklagede afgørelse den 27. februar 2018.

SKAT har i forbindelse med klagesagens behandling oplyst, at materialeindkaldelser af henholdsvis 20. december 2017 og den 8. januar 2018, forslag til afgørelse af 2. februar 2018 og afgørelse af 27. februar 2018 er sendt med almindelig post til klagerens adresse i folkeregistret, som var [adresse1], [by1].

Skatteankestyrelsen har anmodet om og modtaget en skriftlig redegørelse for SKATs forsendelsesprocedure. Det fremgår af redegørelsen for forsendelsesproceduren, at dokumenterne udskrives og låses i SKATs sagsbehandlingssystem, hvorefter dokumenterne afleveres til SKATs postforsendelse på [adresse2], [by2]. Skatteankestyrelsen har modtaget dokumentation fra SKATs sagsbehandlingssystem på, at dokumenterne er låst og udskrevet.

Af folkeregistret fremgår, at klageren havde bopæl på adressen [adresse1], [by1] fra 31. juli 2015 til 1. oktober 2018.

Klageren har oplyst, at hun hverken har modtaget forslag til afgørelse eller afgørelsen. Klageren har ligeledes oplyst, at hun først i forbindelse med ændringer i årsopgørelsen blev opmærksom på de af SKAT foretagne ændringer. Klageren har oplyst, at dette skete ultimo februar 2018, og at hun straks herefter henvendte sig telefonisk til SKAT, hvor hun blev oplyst, at afgørelsen var truffet den 27. februar 2018, og at den var på vej med posten. Klageren har oplyst, at hun efter 14 dage fortsat intet havde modtaget og herefter fik fremsendt afgørelsen på mail efter at have henvendt sig til SKAT igen.

SKAT har oplyst, at kopi af afgørelse samt bilag er sendt til klageren den 9. marts 2018 på mail.

Det fremgår af årsopgørelse nr. 2, at den har udskriftsdato den 13. marts 2018.

SKATs behandling af indkomståret 2017

SKAT skriver i den påklagede afgørelse af 27. februar 2018, at grundlaget for klagerens skat for 2016 og 2017 er gennemgået, og at resultatet er, at der ændres med i alt 286.011 kr.

Det er anført, at 129.360 kr. skal medtages som overskud af virksomhed, og at 72.311 kr. skal medtages som anden personlig indkomst ved selvangivelsen for 2017.

Indkomståret 2017 er behandlet på lige fod med indkomståret 2016.

Under øvrige punkter skriver SKAT, at klageren skal indberette beløbet vedrørende 2017 som henholdsvis overskud af virksomhed og anden personlig indkomst i forbindelse med indberetning af klagerens selvangivelse for 2017. SKAT skriver, at de vil følge op på, om klageren selvangiver indtægterne.

For almindelige selvangivelser var den 1. maj 2018 sidste dag, hvor man kunne indsende eller indtaste eventuelle rettelser og tilføjelser til årsopgørelsen for 2017. Fristen for udvidet selvangivelse var den 1. juli 2018.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2016 og 2017.

SKAT har for indkomståret 2016 forhøjet klagerens indkomst med overskud af virksomhed på 62.000 kr. og anden personlig indkomst med 22.340 kr.

SKAT har for indkomståret 2017 forhøjet klagerens indkomst med overskud af virksomhed på 129.360 kr., og anden personlig indkomst med 72.311 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

"(...)

Indkomståret 2016

Indbetalinger, se bilag 199.839,48 kr.

Fordeling af indbetalinger, se bilag 2:

Overskud af virksomhed:

Du er ikke registreret med virksomhed. Det er SKATs opfattelse, at du driver uregistreret virksomhed. SKATs opfattelse er, at indbetalinger stammer fra udlejning af bil og dermed stammer fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Du forklarer ligeledes i mail af 11.01.2018, at indbetalingerne den 29.06.16 og den 08.12.16 dækker over billeje.

Der er ikke givet fradrag for køb, da der ikke foreligger dokumentation. Du har mulighed for at dokumentere afholdte udgifter i forbindelse med udlejning af bil.

Anden personlig indkomst:

I henhold til statsskattelovens § 4, litra a, er alle indtægter som udgangspunkt skattepligtige. Gennemgang af din bankkonto har vist, at der har været forskellige indsætninger ud over den skattepligtige indkomst. SKAT antager, at det drejer sin om indtægter, der er skattepligtige, og din indkomst forhøjes med de foretagne indbetalinger.

Mobilepay:

Gennemgang af din bankkonto har vist, at der har været forskellige indbetalinger via mobilepay ud over den selvangivne indkomst. SKAT antager, at det drejer sig om indtægter, der er skattepligtige.

Beløbene, der er overført fra dine søskende anses også som skattepligtige, jævnfør boafgiftslovens § 22, hvoraf det fremgår, at der skal betales indkomstskat af gaver medmindre der har været fælles bopæl med gavegiver i de sidste to år før modtagelsen af gaven.

Kontante indbetalinger:

Gennemgang af din bankkonto har vist, at der har været kontante indsætninger ud over den selvangivne indkomst. SKAT antager, at det drejer sig om indtægter, der er skattepligtige.

Overførsler:

Gennemgang af din bankkonto har vist, at der har været overførsler fra din søster. Du har forklaret, at det vedrører tilbagebetaling af lån. SKAT anser overførslerne som skattepligtig indkomst, idet der ikke foreligger dokumentation for optagelse af lån.

Indkomståret 2017

Indbetalinger, se bilag 1234.011,75 kr.

Fordeling af indbetalinger, se bilag 2:

Overskud af virksomhed:

Du er ikke registreret med virksomhed. Det er SKATs opfattelse, at du driver uregistreret virksomhed. SKATs opfattelse er, at indbetalinger stammer fra udlejning af bil og dermed stammer fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Der er ikke givet fradrag for køb, da der ikke foreligger dokumentation. Du har mulighed for at dokumentere afholdte udgifter i forbindelse med udlejning af bil.

Anden personlig indkomst:

Mobilepay:

Gennemgang af din bankkonto har vist, at der har været forskellige indbetalinger via mobilepay ud over den selvangivne indkomst. SKAT antager, at det drejer sig om indtægter, der er skattepligtige.

Beløbene, der er overført fra dine søskende anses også som skattepligtige, jævnfør boafgiftslovens § 22, hvoraf det fremgår, at der skal betales indkomstskat af gaver medmindre der har været fælles bopæl med gavegiver i de sidste to år før modtagelsen af gaven.

Kontante indbetalinger:

Gennemgang af din bankkonto har vist, at der har været kontante indsætninger ud over den selvangivne indkomst. SKAT antager, at det drejer sig om indtægter, der er skattepligtige.

Overførsler:

Gennemgang af din bankkonto har vist, at der har været overførsler fra din søster. SKAT antager, at det drejer sig om indsætninger, der er skattepligtige.

Beløb, der er overført fra dine søskende anses også som skattepligtige, jævnfør boafgiftslovens § 22, hvoraf det fremgår, at der skal betales indkomstskat af gaver medmindre der har været fælles bopæl med gavegiver i de sidste to år før modtagelsen af gaven.

(...)"

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

"(...)

Det anføres i klagen, at SKAT har antaget, at alle indsætninger på klagers bankkonti er indsætninger fra selvstændig virksomhed. Dette er ikke korrekt. SKAT har i afgørelse opdelt indsætninger mellem virksomhed og anden personlig indkomst og der er kun beregnet moms af indtægter der henføres til virksomhed.

Endvidere henledes opmærksomheden på, at anden personlig indkomst og overskud af virksomhed vedrørende indkomståret 2017 ikke er gennemført. Skatteyder er blevet bedt om, at selvangive de opgjorte beløb. Det er kun moms vedrørende indkomståret 2017, der er opkrævet.

Uregistreret virksomhed i form af biludlejning

Skatteyder har i klagen vedlagt bilag fra [virksomhed2] og forklaret, at hun betaler billeje for broderens selskab, idet han ikke kan leje bilen, da han på daværende tidspunkt var under 21 år. Hun har forklaret at udlejningsbilen blev lejet i hendes navn indtil oktober 2016, hvorefter bilen lejes i faderens navn, men stadig betales af skatteyder.

SKAT skal bemærke, at det er en usædvanlig måde at agere på. Det er sammenblanding af økonomi mellem personer og selskab og der gøres opmærksom på, at personerne, der har forestået billejen intet har med selskabet at gøre, som benytter bilen.

Anden personlig indkomst

Skatteyder har indsendt bilag med oversigter over indbetalinger med tilhørende forklaringer.

SKAT tager ikke stilling til bemærkninger vedrørende skatten for indkomståret 2017, idet ændringer ikke er gennemført.

SKAT kan acceptere, at indkomsten for 2016 bliver nedsat vedrørende følgende beløb:

De resterende beløb er overført fra søskende. Disse anses fortsat som skattepligtige, jævnfør boafgiftslovens § 22, idet der ikke foreligger lånedokumentation.

Skatteyders eneste indtægt, der er indberettet til SKAT for indkomståret 2016, er 23.764 kr. i SU for perioden 0l.01.2016-30.04.2016

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at afgørelsen er ugyldig.

Klageren har subsidiært nedlagt påstand om, at hun ikke har drevet uregistreret virksomhed, og at SKATs forhøjelser for indkomstårene 2016 og 2017 vedrørende overskud af virksomhed og anden personlig indkomst skal nedsættes til 0 kr.

Klageren har anført følgende:

"(...)

Ved gennemgang af afgørelse af 27. februar 2018, er der konstateret fejl både af skattemæssig og faktuel karakter for så vidt angår følgende punkter:

PUNKT 1: SKATs opfattelse af at klager driver uregistreret virksomhed med udlejning af bil.

Samt

PUNKT 2: Anden personlig indkomst med indbetalinger fra nærtstående i forbindelse med lån.

AD 1) Uregistreret virksomhed i form af biludlejning

SKAT er af den opfattelse, at klager har drevet uregistreret virksomhed med udlejning af bil. Som Klager tidligere har oplyst SKAT, er der ikke tale om selvstændig virksomhed, men at hun har haft lejet en varevogn hos [virksomhed2] for sin bror. Da broderen ikke var 21 år, kunne han ikke leje vognen selv.

Klager har således alene været behjælpelig.

Klager sørgede for at betale faktura modtaget af [virksomhed2], hvorefter broderen indbetalte det skyldige beløb til Klager, jf. bilag 1 som eksempel vedrørende faktura modtaget af [virksomhed2] samt overførslerne fra kontoen foretaget til [virksomhed2], bilag 2.

Udlejningsbilen var registreret hos klager indtil oktober 2016, hvorefter faderen tog over. Dog var det fortsat Klagers kort der blev anvendt, hvorfor broderen fortsat overførte penge til Klager. Den månedlige leje for bilen udgjorde kr. 9.053,75 inkl. moms.

Alt dette og mere til har Klager oplyst SKAT, men på trods af dette anklages Klager for at drive uregistreret virksomhed.

Dette har konsekvensen at Klagers indkomst er forhøjet med kr. 84.340,00 og 201.671,00 for henholdsvis 2016 og 2017.

Ad 2) Anden personlig indkomst

Grundet anklagen om uregistreret virksomhed har SKAT antaget, at alle indsætninger på Klagers bankkonti er indtægter fra selvstændig virksomhed, som dermed er skattepligtige og derfor bliver indkomsten forhøjet.

Det drejer sig om følgende indsætninger:

2016:

Ad a) Mobilepay

Der er i 2016 foretaget mobilepay indbetalinger til Klagers konto til samlet kr. 9.840,00. Disse overførsler stammer fra Klagers søskende samt to overførsler fra Klagers ægtefælles søskende. Indbetalingerne kan fordeles således:

-[person1] er lillesøster til Klager og har overført disse beløb for diverse udeståender, jf. bilag 3.

-[person2] er storesøster til Klager og har overført disse beløb for diverse udeståender, jf. bilag 4.

-[person3] er lillebror til Klager og har overført beløbet for diverse udeståender, jf. bilag 2.

-[person5] er Klagers svigerinde, som har indbetalt beløbet i forbindelse med fællesgave til svigermor, jf. bilag 4.

-[person6] er Klagers svoger, som har indbetalt beløbet i forbindelse med et lån, jf. bilag 4.

Konklusionen for mobilepay overførslerne er, at der ikke er tale om indtægter men derimod tilbagebetaling for diverse udestående, som i disse tilfælde er penge modtaget retur for lån og andre fællesbetalinger.

Ad b) Kontante indbetalinger

Der er i 2016 foretaget kontante indbetalinger for kr. 5.000,00 som stammer fra opsparing foretaget af Klager.

Ad c) Overførsler

Der er i 2016 foretaget overførsler på samlet kr. 84.999,48. Disse overførsler stammer primært fra Klagers bror og det resterende fra søsteren.

-[virksomhed3] ApS er et selskab som ejes af Klagers lillebror. Som tidligere nævnt har klager lejet en varevogn på sit navn, da lillebroren ikke var fyldt 21 år. Disse betalinger er gået til betaling af lejen til [virksomhed2], jf. bilag 2.

-[person3] er lillebror til Klager, som har drevet selskabet [virksomhed3] ApS. [person3] har overført beløbene til betaling af lejen til varevognen, jf. bilag 2.

-[person1] er lillesøster til Klager, og har overført beløbene for diverse udestående. Bemærk venligst, at [person1] i en af overførslerne bl.a. skriver "tak for lån", jf. bilag 3.

Konklusionen for overførslerne må være, at der ikke er tale om en indtægt men derimod tilbagebetaling af udestående for diverse udlæg, herunder betaling af lejen til [virksomhed2], jf. bilag 1.

Jævnfør bilag 2, hvor der er en oversigt over alle indbetalinger foretaget af broren i til Klager med bemærkninger tilknyttet.

Jævnfør bilag 3, hvor der er en oversigt over alle indbetalinger foretaget af [person1] til Klager med bemærkninger tilknyttet.

Jævnfør bilag 4, hvor der er en oversigt over rest indbetalinger foretaget af diverse til Klager med bemærkninger tilknyttet.

En samlet oversigt over alle indbetalinger foretaget i 2016 til Klagers konto kan ses i bilag 5.

2017:

Ad a) Mobilepay

Der er i 2017 foretaget mobilepay indbetalinger til Klagers konto der i alt beløber sig til kr. 42.611,75. Disse overførsler stammer fra Klagers søskende, anden familie, venner og Klagers ægtefælles søskende. Indbetalingerne kan fordeles således:

-[person2] er storesøster til Klager og har overført disse beløb for diverse udeståender, jf. bilag 6.

-[person1] er lillesøster til Klager og har overført disse beløb for diverse udeståender, jf. bilag 7.

-[person3] er lillebror til Klager og har overført beløbet for diverse udeståender, jf. bilag 8.

-[person5] er Klagers svigerinde, som har indbetalt beløbet i forbindelse med fællesgave, jf. bilag 9.

-[person6] er Klagers svoger, som har indbetalt beløbet i forbindelse med fællesgave, jf. bilag 9.

-[person7] er kusine til Klager, og har overført beløbet i forbindelse med en fællesmiddag, som Klager lagde ud for, jf. bilag 9.

-[person8] er kusine til Klager, og har overført beløbet i forbindelse med en fællesmiddag, Klager lagde ud for, jf. bilag 9.

-[person9] er en veninde, som overførte beløbet i forbindelse med en fællesmiddag, jf. bilag 9.

-[person10] er far til Klager og har overført beløbet i forbindelse med Klagers fødselsdag, jf. bilag 9.

Som det kan ses, er ingen af disse mobilepay betalinger sket i virksomheds øjemed. De eneste SKAT kan anfægte som for biludlejning er overførslerne fra [person3], men taget i betragtning af hvad disse mobilepay dækker over, benægtes det, at der er tale om biludlejning. Set nærmere på det udarbejdede bilag 8 med bemærkningerne, kan det ses, at der er tale om tilbagebetaling af lån udstedt af Klager.

Ad b) Kontante indbetalinger

Der er i 2017 foretaget kontante indbetalinger for kr. 24.700,00, som stammer fra opsparing foretaget af Klager og ægtefælle samt indsamling til fælles gave, jf. bilag 10.

Ad c) Overførsler

Der er i 2017 foretaget overførsler for kr. 166.700,00. Disse overførsler stammer primært fra Klagers brors virksomhed.

-[virksomhed3] ApS er ejet af Klagers bror og overførslerne er sket i forbindelse med betaling til [virksomhed2] foretaget af Klager, jf. bilag11, som giver et overblik over indbetalingerne fra [virksomhed3] ApS. Der er samlet set blevet indbetalt kr. 87.953,75 til [virksomhed2], jf. bilag 11, mens der herudover er betalt andre diverse regninger for broderens selskab.

-[person3] har overført 16.500,00 kr. den 27. december 2017 til Klager for tilbagebetaling af lån, jf. bilag 8.

-[person2] har indbetalt 5.000,00 til Klager, som vedrører tilbagebetaling af lån, jf. bilag 6 for specifikation over indbetalinger.

Som det kan ses, er det kun overførsler fra [virksomhed3] ApS, som kan komme i betragtning som erhvervsmæssig virksomhed, men da de enkelte overførsler er linket til udgifter forbundet hermed, har der ikke være tale om selvstændig virksomhed. Klager har afholdt udgifter på broderens vegne i form af lejeudgift, diverse regninger og lån, som efterfølgende er tilbagebetalt.

En samlet oversigt over alle indbetalinger foretaget i 2017 til Klagers konto kan ses i bilag 12.

(...)

Konklusion:

SKAT er af den opfattelse, at klager har drevet uregistreret virksomhed med udlejning af bil og at indbetalinger stammer fra udlejning af bil og dermed stammer fra selvstændig erhvervsvirksomhed. SKATs opfattelse bunder i, at der er sket indbetalinger fra [virksomhed3] ApS. Grundet opfattelsen af selvstændig erhvervsvirksomhed har SKAT konkluderet, at samtlige indsætninger på Klagers konto omhandler selvstændig virksomhed til trods for forklaringer beskrevet af Klager pr. mail til SKAT, jf. bilag 13.

SKATs afgørelse må i det hele taget forkastes som værende ikke fyldestgørende og ej sandfærdigt. Klager har ikke drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og har aldrig haft dette til hensigt. Klager var på daværende tidspunkt under uddannelse og modtog SU samt SU-lån efterfølgende som eneste indtægtskilde. Der skal derfor anmodes om at Skatteankestyrelsen ændrer SKATs afgørelse til fordel for Klager, så Klager ikke uretmæssigt bliver gjort skyldig i at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed.

Som en yderligere sidebemærkning skal det tilføjes, at Klager ikke har modtaget forslag på sagen. SKAT oplyser ved henvendelse, at forslaget blev afsendt med posten midt januar. Dette er på intet tidspunkt blevet dokumenteret, hvorfor Klager ikke har haft mulighed for at reagere i "forslags-stadiet".

Klager blev først i forbindelse med ændringer i årsopgørelsen opmærksom på de af SKAT foretagne ændringer. Ved telefonisk korrespondance med SKAT, blev min klient oplyst om at afgørelsen blev truffet pr. 27. februar 2018 og var på ved med posten. Omkring to uger efter denne besked, havde klager fortsat intet modtaget. Ved henvendelse herefter, blev afgørelsen fremsendt pr. mail

Klager har således hverken modtaget forslag eller afgørelse med posten. Et forhold der har en afgørende betydning for min klient, der nu må afvente længere tids sagsbehandling, samt afholde udgifter til juridisk bistand. Et forhold der ville være undgået, hvis min klient havde modtaget forslaget. Et forhold der må tillægges skadevirkning for SKAT, idet SKAT må bære bevisbyrden for mi klients kundskab om forslag samt afgørelse. Det måtte derved forventes, at såvel forslag som afgørelse blev fremsendt via E-boks, for at sikre modtagelse, idet manglende reaktion har haft en afgørende betydning i sagen.

Ovenstående sammenholdt med sagens faktum samt fremsendt dokumentation bør resultere i, at Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i overensstemmelse med klagers påstand. Dette vil tillgie være den materielt rigtige afgørelse

(...)"

Klageren er fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

"(...)

De af SKAT anførte forhold giver ikke anledning til en ændret opfattelse. Klagers påstand fastholdes således i sin helhed. Påstanden suppleres endvidere med påstand om tilbagevisning af sagen grundet ugyldighed, grundet de i klagen anførte formalitetsindsigelser. Dette vil blive diskuteret

nærmere nedenfor.

SKAT anfører, at der er tale om en usædvanlig måde at agere på, idet Klager ikke har noget med selskabet at gøre. Hertil skal anføres, at dette kan opfattes usædvanligt af SKAT. Ikke desto mindre har Klager ageret således, idet Denne af familiære, måske kulturelle årsager, har valgt at hjælpe sin bror i nød. Et forhold der er kommet broderen til gode såvel som SKAT. Dette har således muliggjort broderens forretningsdrift og derved muligheden for at biddrage til samfundet. SKAT har således på ingen måde lidt tab i sagen. Snarere tværtimod.

Afgørende i sagen er de faktiske omstændigheder. På trods af den "usædvanlige" måde at agere på, er det en kendsgerning at bilen er blevet anført i broderens virksomhed, hvilket tillige er dokumenteret. Klager har ikke haft forretningsdrift, ligesom Klager derved ikke har drevet uregistreret virksomhed. Følgelig skal Klager ikke beskattes af indsættelser på Dennes konto.

Supplerende påstand

Afgørelsen er ugyldig og skal derved tilbagevises til fornyet behandling hos SKAT

Nærmere om den supplerende påstand

Det er i den oprindelige klage til Skatteankestyrelsen anført, at Klager på intet tidspunkt modtog forslag, herunder ej heller modtog afgørelse.

Klager var i dialog med SKAT vedr. SKATs mistanke om Dennes drift af uregistreret virksomhed. SKAT ønskede således en redegørelse for de i nærværende sag anførte forhold. Disse drøftelser pågik december 2018 samt januar 2018.

Klager svarede straks og forklarede, at der var tale om betalinger på vegne af Dennes broder. Der henvises i det hele til det i klagen anførte.

Klager fremsendte endvidere oplysninger til SKAT via e-mail pr. 11. Januar 2018 (bilag 13)

I perioden herefter hørte Klager intet fra SKAT.

Først ved ændring af årsopgørelsen (ultimo februar 2018) blev Klager opmærksom på SKATs ændringer. Denne kontaktede straks SKAT og blev oplyst, at SKAT havde truffet endelig afgørelse og Denne var på vej til Klager. Klager anførte, at Denne intet havde hørt og på intet tidspunkt havde modtaget forslag eller lignende. Klager blev oplyst, at SKAT fremsender samtlige dokumenter ved almindelig post.

Efter 14. Dage havde Klager fortsat intet modtaget, hverken forslag eller afgørelse. Denne bad SKAT om at fremsende mail af hensyn til fristen. På dette tidspunkt blev Klager for første gang bekendt med afgørelsen.

Det skal for god ordens skyld anføres, at såvel forslag som afgørelse aldrig fremkom via posten. Det fremgår af såvel forvaltningslovens kapitel 5 samt skatteforvaltningslovens kapitel 7, at SKAT er forpligtet til at gøre Klager opmærksom på sagsfremstillingen og sagens omstændigheder i øvrigt. At Klager skal tildeles muligheden for partshøring om disse forhold, før endelig afgørelse træffes.

Klager har således ikke haft mulighed for at reagere på SKATs forslag, hvilket har haft en væsentlig for Klager og Dennes ægtefælle.

Uanset om Klager opnår medhold ved Skatteankestyrelsen, er der tale om lange sagsbehandlingstider hos Skatteankestyrelsen, herunder tillige ved behandling af ansøgning om henstand.

Såfremt Klager var blevet tildelt muligheden for partshøring ved afsendelse af forslag, ville der være mulighed for ændring af en evt. afgørelse til fordel for Klager. Dette ville samtidig medføre en "straksændring" frem for en længere sagsbehandlingsperiode.

Der er således ingen tvivl om, at SKAT ikke har afholdt de formelle krav der må stilles til SKAT som myndighed om partshøring m.v. At der er tale om et forhold der utvivlsomt har haft væsentlig betydning for såvel Klager som Dennes ægtefælle.

Afgørelsen er således ugyldig, hvorfor sagen må tilbagevise til fornyet behandling.

Anbringender

Det skal til støtte for den nedlagte supplerende påstand anføres,

at Klager på intet tidspunkt modtog SKAT forslag til afgørelse

at Klager på intet tidspunkt modtog afgørelsen via posten

at Klager først ved ændringer i årsopgørelse blev bekendt med sagen

at SKAT derved ikke har overholdt de formelle krav der stilles i såvel Forvaltningslovens kapitel 5 som Skatteforvaltningslovens kapitel 7

at Dette er en væsentlig undladelse, der har afgørende betydning for såvel Klager som Dennes ægtefælle

at Skatteankestyrelsen derved bør anse SKATs afgørelse som ugyldig

at Sagen derved blive hjemvist til fornyet behandling hos SKAT

Skatteankestyrelsen bedes om muligt, straks tilbagevise sagen til fornyet behandling.

(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2016

Formalitet

SKAT har pligt til at foretage partshøring, inden der træffes afgørelse om ændring af en skatteansættelse. Reglerne herom fremgår af forvaltningslovens § 19 og af skatteforvaltningslovens § 20. Høring efter skatteforvaltningslovens § 20 sker i form af et forslag til afgørelse.

Reglerne om partshøring anses for garantiforskrifter, og tilsidesættelse af dem anses for en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der som udgangspunkt vil medføre en afgørelses ugyldighed.

Klageren har gjort gældende, at hun ikke er blevet hørt i forbindelse med sagsbehandlingen hos SKAT. Klageren har oplyst, at hun hverken har modtaget forslag eller afgørelse med posten.

Skatteforvaltningslovens § 20 er en afsendelsesregel. Det afgørende er således, at agterskrivelsen er afsendt. Der kan henvises til SKM2005.77.HR, hvor Højesteret fandt, at bestemmelsens ordlyd alene vedrører fristen for afsendelse, mens der ikke er fastsat en frist for, hvornår varslet skal være kommet frem.

Under hensyn til Skattestyrelsens (tidligere SKAT) skriftlige redegørelse for postgangen i forbindelse med udsendelsen af forslag til afgørelse samt den fremlagte dokumentation for, at dokumentet blev låst og udskrevet i sagsbehandlingssystemet den 2. februar 2018, finder Landsskatteretten det godtgjort, at SKAT har afsendt forslag til afgørelse den 2. februar 2018.

Det bemærkes herved, at SKAT forud for udsendelse af forslag til afgørelse og selve afgørelsen var i kontakt med klageren. Dette skete i forbindelse med to materialeindkaldelser. Klageren reagerede på begge materialeindkaldelsesbreve fra SKAT, som blev sendt til klagerens adresse. SKAT sendte forslag til afgørelse og selve afgørelsen til samme adresse, som materialeindkaldelserne er sendt til.

Landsskatteretten finder herefter, at der ikke er grundlag for at anse SKAT for at have tilsidesat høringspligten vedrørende indkomståret 2016, og at SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2016 derfor ikke er ugyldig.

Materielt

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Uregistreret virksomhed

Det skal vurderes, hvorvidt SKAT med rette har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed med udlejning af bil i indkomståret 2016.

Begrebet selvstændig virksomhed er ikke defineret i skattelovgivningen, men indholdet af begrebet fastlægges gennem praksis. Efter praksis fortolkes begrebet ens i alle skattemæssige relationer.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå overskud. Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt, og den må ikke være af helt underordnet karakter.

Udlejning af aktiver er som udgangspunkt erhvervsmæssig virksomhed. Der stilles ikke krav om, at den enkelte udlejer ejer det udlejede aktiv.

En gennemgang af klagerens bankkontoudtog viser, at hun har afholdt udgifter til leje af bil fra [virksomhed2] på i alt 49.366,75 kr., inkl. moms, i 2016. Der er ligeledes fremlagt enkelte fakturaer fra [virksomhed2], hvor de afholdte udgifter på bankkontoen stemmer med det af [virksomhed2] fakturerede beløb.

Klageren har oplyst, at hun har lejet en varevogn hos [virksomhed2] for sin bror, fordi han var under 21 år og derfor ikke kunne leje vognen selv. Broren driver et selskab, der beskæftiger sig med post- og kurertjenester. Klageren har oplyst, at hun lagde ud for broren, som efterfølgende betalte hende beløbet.

En gennemgang af klagerens bankkontoudtog viser, at hun har modtaget indbetalinger fra broren eller hans selskab, der kan relateres til [virksomhed2], på i alt 77.499,48 kr. i 2016.

Landsskatteretten finder, at klageren har drevet uregistreret virksomhed i indkomståret 2016 og derfor skal beskattes af det overskud, hun har haft. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren for egen regning og risiko har drevet virksomhed med udlejning af en varevogn til hendes bror, hvor hun systematisk har oparbejdet en fortjeneste, der ikke er af underordnet karakter. Der er ligeledes lagt vægt på, at det hos [virksomhed2] er muligt at leje bil, fra man er 19 år gammel, idet [virksomhed2] afkræver et gebyr for alle lejemål, hvor chaufføren er mellem 19 og 25 år. Klagerens oplysning om, at hun af denne årsag måtte leje varevognen på vegne af hendes bror, kan derfor ikke anses for en tilstrækkelig forklaring på, at klageren og hendes bror måtte indrette sig på den oplyste måde.

Klagerens overskud ved den uregistrerede virksomhed kan opgøres således:

Indbetalinger vedrørende billeje:77.499 kr.

- salgsmoms 20 %:15.499 kr.

Salg, ekskl. moms:62.000 kr.

Afholdte udgifter til [virksomhed2]:49.366 kr.

- købsmoms: 9.873 kr.

Udgifter, ekskl. moms:39.493 kr.

Overskud:22.507 kr.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse således, at klageren skal beskattes af overskud af virksomhed med 22.507 kr. i indkomståret 2016.

Anden personlig indkomst

I indkomståret 2016 er der i alt overført 22.340 kr. til klagerens bankkonto, som SKAT har anset for anden personlig indkomst. Klageren har gjort gældende, at 13.220 kr. i alt er overført fra klagerens søster [person1], at 2.520 kr. i alt er overført fra klagerens søster [person2], at 1.000 kr. i alt er overført fra klagerens bror, at 400 kr. er overført fra klagerens svigerinde, at 200 kr. er overført fra klagerens svoger, og at 5.000 kr. er kontante indbetalinger, som stammer fra klagerens opsparing.

Klageren har oplyst, at i alt 1.000 kr. stammer fra tilbagebetaling af lån til klagerens bror, at i alt 13.200 kr. stammer fra tilbagebetaling af lån fra klagerens søster [person1], at i alt 2.520 kr. stammer fra tilbagebetaling af lån fra klagerens søster [person2], at 400 kr. i 2016 stammer fra tilbagebetaling af lån fra klagerens svigerinde, og at 200 kr. i 2016 stammer fra tilbagebetaling af lån fra klagerens svoger. Denne forklaring er ikke understøttet ved objektivt konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret, at pengene er midler, der er undtaget fra beskatning, eller allerede er beskattet.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at låneforholdene ikke er dokumenteret ved underskrevne og daterede lånedokumenter, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrags- og rentebetaling, at der først efterfølgende er udarbejdet opgørelser over skyldige beløb mellem parterne, og at pengestrømmene ikke kan følges én til én. Der er ligeledes lagt vægt på, at der ved låneforhold mellem familiemedlemmer gælder en skærpet bevisbedømmelse.

Der er indsat et kontant beløb på 5.000 kr. på klagerens konto. Klageren har oplyst, at pengene stammer fra en kontant opsparing, som hun har haft. Denne forklaring er ikke understøttet ved objektivt konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret, at pengene er midler, der er undtaget fra beskatning, eller allerede er beskattet.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren har modtaget SU-lån i det meste af den relevante periode, og at det ikke er bevist, hvilke midler der er sparet op af.

Landsskatteretten finder derfor, at de overførte beløb har karakter af gaver. Da gaver mellem søskende ikke er omfattet af gaveafgiftskredsen i boafgiftslovens § 22, er beløbene underlagt indkomstbeskatning, jf. statsskatteloven § 4, litra c. Det samme gælder beløb modtaget fra svigerinder og svoger.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende anden personlig indkomst for indkomståret 2016.

Indkomståret 2017

Formalitet

Agter skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder i det omfang, en selvangivelsespligtig har undladt at selvangive, og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20.

For almindelige selvangivelser var den 1. maj 2018 sidste dag, hvor man kunne indsende eller indtaste eventuelle rettelser og tilføjelser til årsopgørelsen for 2017. Fristen for udvidet selvangivelse var den 1. juli 2018.

SKAT har i den påklagede afgørelse anført, at klageren skulle medtage 129.360 kr. som overskud af virksomhed og 72.311 kr. som anden personlig indkomst på selvangivelsen for 2017.

Der er ved vurderingen af, om der er truffet en afgørelse vedrørende indkomståret 2017, lagt vægt på, at SKAT i den påklagede afgørelse skriver, at grundlaget for klagerens skat for 2016 og 2017 er gennemgået, at resultatet er, at der ændres med i alt 286.011 kr. for de kontrollerede år, og at indkomståret 2017 er behandlet på lige fod med indkomståret 2016.

Den påklagede afgørelse er således truffet vedrørende selvangivelsespligt for en indkomst, der vedrører et indkomstår, hvor fristen for selvangivelse ikke var udløbet.

Først på det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen endeligt kan konstatere, at der ikke er sket behørig selvangivelse, dvs. efter udløbet af selvangivelsesfristen, kan en ansættelse varsles, uanset at det tidligere er blevet tilkendegivet, at en given indkomst fra SKATs side vil blive betragtet som skattepligtig.

SKAT har således ikke haft hjemmel til at varsle eller ændre klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017 den 27. februar 2018, hvor SKAT traf den påklagede afgørelse vedrørende indkomståret 2017.

På denne baggrund anses SKATs afgørelse af 27. februar 2018 vedrørende indkomståret 2017 for ugyldig, hvorfor forhøjelsen vedrørende 2017 bortfalder.