|
|
Kendelse af 13-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 12-01-2022
Journalnr. 18-0002278
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2015 | |||
Nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde | 86.912 kr. | 0 kr. | 86.912 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren var den ansvarlige deltager i enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], cvr-nr. [...1], herefter benævnt virksomheden. Virksomheden blev ifølge det centrale virksomhedsregister startet den 1. december 2010 og har været registreret med branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester”. [virksomhed1] er ophørt 30. november 2019.
Klageren har bl.a. i den relevante periode leveret ydelser til [virksomhed2] A/S.
Klageren har fremlagt virksomhedens regnskabsmateriale for indkomståret 2015. Regnskabsmaterialet består af bl.a. årsregnskab, bogføring, fakturaer og opgjorte momsafstemninger.
Af resultatopgørelsen fra 1. januar 2015 til 31. december 2015 fremgår, at virksomheden havde en nettoomsætning på 5.341.017 kr. og samlede omkostninger på i alt 5.001.343 kr., hvoraf 2.705.566 kr. ekskl. moms var udgifter til fremmed arbejde.
Klageren har via TastSelv selvangivet overskud af virksomheden til 595.449 kr. for indkomståret 2015.
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med yderligere 438.875 kr. for indkomståret 2015. Heraf har klageren påklaget 86.912 kr., som vedrører nægtet fradrag for udgifter til underleverandøren [virksomhed3].
Fradrag for udgifter til [virksomhed3]
SKAT har nægtet klageren fradrag for udgifter til fremmed arbejde med 86.912 kr. ekskl. moms i indkomståret 2015. Beløbet vedrører to posteringer på henholdsvis 30.464 kr. og 56.448 kr., som er bogført som udgifter til fremmed arbejde på virksomhedens bogføringskonto 1101 ”Fremmed Arbejde - Kørsel”. Posteringerne relaterer sig til underleverandøren [virksomhed3].
Der er fremlagt to fakturaer fra [virksomhed3] med fakturanr. 22 og 23. Fakturanr. 22 udgør 38.080 kr. inkl. moms og fakturanr. 23 udgør 70.560 kr. inkl. moms.
Af bogføringskonto 2402 er beløbet på 38.080 kr. vedrørende fakturanr. 22 betalt den 26. september 2015 til [virksomhed3]. Det fremgår af fremlagte virksomhedens bankkontoudtog, at der er overført 38.080 kr. til klagerens private bankkonto den 26. september 2015.
Klagerens revisor har oplyst, at det ikke har været muligt at finde dokumentation for, at klageren har sendt det modtagne beløb videre til [virksomhed3].
Faktura med fakturanr. 23 er udstedt den 3. oktober 2015. Fakturaen er bogført samme dag på bogføringskonto 1101 ”Fremmed arbejde – Kørsel”.
Det fremgår af virksomhedens bankkontoudtog, at der den 3. oktober 2015 er overført tre beløb på henholdsvis 23.800 kr., 23.240 kr. og 23.520 kr., samlet 70.560 kr. til tre forskellige konti.
SKAT har via oplysninger fra [finans1] A/S fået oplyst, at de tre konti tilhører henholdsvis [person1], [person2] og [person3]. Disse tre personer har været ansat i klagerens virksomhed.
Klagerens revisor har ved mail til SKAT af 3. oktober 2017 oplyst, at de tre beløb overført den 3. oktober 2015 er private lån fra klageren til sine ansatte. Der er ikke dokumentation herfor.
[virksomhed3] , cvr-nr. [...2] blev startet den 1. oktober 2014 og var aktiv til den 31. januar 2016. [virksomhed3] har været registreret med branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester”. [person4] har været angivet som den fulde ansvarlige deltager i [virksomhed3].
Ifølge SKATs oplysninger har [virksomhed3] været momsregistreret i den relevante periode, men har ikke angivet moms. SKAT har ikke kunne få kontakt med [virksomhed3] eller dennes indehaver.
Der er fremlagt samarbejdsaftale indgået mellem virksomheden og [virksomhed3]. Samarbejdsaftalen er dateret 15. november 2014 og underskrevet af virksomhedens indehaver og indehaveren af [virksomhed3]. Samarbejdsaftalen indebærer, at [virksomhed3] leverer kørsel af forskellige varer for virksomheden. Det fremgår bl.a. af samarbejdsaftalen, at [virksomhed3] skal drive sin virksomhed i overensstemmelse med gældende lovgivning og have lovpligtig arbejdsgiver- og momsregistrering, ligesom [virksomhed3] er forpligtet til at orientere om sin/sit til enhver tid værende adresse og telefonnummer.
SKATs afgørelse
SKAT har bl.a. nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde med 86.912 kr. for indkomståret 2015.
SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”...
Beskrivelse af virksomheden
[virksomhed1] drives som enkelmandsvirksomhed af dig, [person5], CPR-nr. [...].
Virksomheden har CVR-nr. [...1]. Virksomheden er startet den 1/7 1999, og er samme dato blevet momsregistreret. Denne momsregistrering ophørte 3/3 2006.
Virksomheden har også SE.nr. [...3], som er oprettet 1/12 2010, hvor virksomheden igen bliver momsregistreret under dette nummer. Den 1/10 2012 er virksomheden under Se-numret registreret for A-skat og am bidrag.
Virksomheden er registreret branchekode 53 20 00 Andre post- og kurertjenester.
Du ejer anparterne i [virksomhed4] ApS, som er stiftet primo 2015. Der er samhandel mellem de 2 virksomheder i 2015 og 2016.
Sagsforløb
Ved brev af 10/2 2017 har SKAT indkaldt virksomhedens regnskabsmateriale, herunder oplysninger om underleverandører for 1/1 2014 til 31/12 2016.
SKAT har den 26/4 2017 modtaget bogføringen, bankkontoudtog, fakturaer og indgåede kontrakter fra og med underleverandører.
Der er den 21/6 2017 afholdt møde med dig og din revisor [person6], hvor SKATs spørgsmål til det indsendte regnskabsmateriale blev gennemgået, herunder anvendelse af underleverandører. På mødet udleverede du virksomhedens bilagsmateriale for 2014, 2015 og 2016.
Din revisor har efterfølgende i mail fra den 9/8 2017 og 7/9 2017 indsendt årsregnskaberne, opgjorte momsafstemninger samt diverse redegørelser.
SKAT har endvidere den 23/8 2017 indkaldt yderligere redegørelser vedrørende overførsler til 3 ansatte. Din revisor har i mail fra den 3/10 2017 sendt redegørelsen.
Sagsfremstilling og begrundelse
...
7.Fratrukket fakturaer fra [virksomhed3]
7.1.De faktiske forhold
Fakturanr. 22 fra [virksomhed3]
Den 26/9 2015 er der på kontoen for Fremmed arbejde – kørsel bogført en udgift på 30.464 kr. ekskl. moms. Købsmomsen på 7.616 kr. er fratrukket momstilsvaret. Fakturaen er bogført med bilagsnummer 1029.
Fakturaen er fra [virksomhed3] og har fakturanummer 22. Udgiften vedrører kørsel i perioden 1/8 til 30/8 2015. Fakturadatoen er den 26/9 2015.
Ifølge kontospecifikationen over virksomhedens bankkonto er beløbet betalt den 26/9 2015. Her er teksten på specifikationen, at modtager er [virksomhed3].
Ifølge bankkontoudtoget er beløbet på i alt 38.080 kr. ikke overført til [virksomhed3], men til dig.
Din revisor har i mail fra den 9/8 2017 oplyst, at du ikke har kunnet finde dokumentation for, at du har betalt beløbet videre til [virksomhed3].
[virksomhed3] har været momsregistreret i 2015, men har ikke angivet moms. SKAT har i forbindelse med kontrol af [virksomhed3] indhentet virksomhedens bankkontoudtog. SKAT har ikke kunne få kontakt med virksomheden eller dens indehaver. Det fremgår af bankkontoudtoget, at din virksomhed har overført flere penge til [virksomhed3], hvor den sidste overførsel er den 29/7 2015. Herefter er der ingen overførsler fra dig eller dit firma.
Fakturanr. 23 fra [virksomhed3]
Fakturaen er fra den 3/10 2015 og er bogført samme dag på kontoen for Fremmed arbejde – kørsel. Det fremgår af fakturaen, at det samlede fakturabeløb inkl. moms udgør 70.560 kr. Købsmomsen på 14.112 kr. er fratrukket momstilsvaret, og beløbet ekskl. moms på 56.448 kr. er fratrukket ved opgørelsen af virksomhedens skattemæssige resultat.
Det fremgår af bankkontoudtoget, at der den 3/10 2015 overføres 3 beløb på henholdsvis 23.800 kr., 23.240 kr. og 23.520 kr., i alt 70.560 kr. Det fremgår ikke af kontoudtoget, hvem modtager er.
Efter aftale med dig har SKAT rettet henvendelse til [finans1] A/S for at få oplyst, hvem modtagerne af de 3 beløb er.
[finans1] A/S har i mail fra den 17/8 2017 oplyst, at de 3 beløb indsættes på 3 forskellige konti. Disse 3 konti tilhører henholdsvis [person1], [person2] og [person3].
Disse 3 personer har i 2015 været ansat i din virksomhed.
Din revisor har i mail fra den 3/10 2017 oplyst, at beløbene er private lån fra dig til dine ansatte, men ikke nærmere redegjort for, hvorledes disse udlån hænger sammen med fakturaen fra [virksomhed3].
Kopi af de 2 fakturaer, bogføringen samt bankkontoudtog er vedlagt som bilag 11.
7.2.Dine bemærkninger
Der er ikke fremkommet bemærkninger.
...
7.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Skattemæssigt
Ved opgørelsen af virksomhedens skattemæssige resultat er driftsudgifter, som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Dog er fradrag for udgifter over 10.000 kr. vedrørende køb af varer og ydelser betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, jf. ligningslovens § 8 Y, stk. 1.
Da det ikke er dokumenteret, at betalingen af fakturanr. 22 til [virksomhed3] er sket via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, forhøjes din virksomheds skattepligtige resultat med den fratrukne udgift på 30.464 kr., jf. ligningslovens § 8 Y, stk. 1.
Vedrørende fakturanr. 23 mener SKAT ikke, at der er redegjort for og dokumenteret, at der er tale om levering af en fradragsberettiget udgift i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dette begrundes med, at der ikke ses nogen betaling af fakturaen, men at der overføres 3 beløb, som tilsammen udgør fakturabeløbet inkl. moms til 3 ansatte. Du har oplyst, at overførslerne vedrører udlån til de 3 ansatte, og du har ikke nærmere redegjort for sammenhængen mellem udlånene, den modtagne faktura og den hermed leverede ydelse.
Som følge heraf godkender SKAT ikke fradrag for den fratrukne udgift på 56.448 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Såfremt der er tale om en fradragsberettiget udgift, som er betalt kontant, kan SKAT ikke godkende fradrag som følge af reglerne i ligningslovens § 8 Y, stk. 1.
...
7.5. SKATs endelige afgørelse
Da der ikke er fremkommet bemærkninger træffes der afgørelse i overensstemmelse med forslaget.
...”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at fradrag for udgifter til fremmed arbejde skal godkendes med 86.912 kr. for indkomståret 2015.
”...
Påklager jeg hermed med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 5 SKATs afgørelse af 5. januar
2018.
PÅSTAND
Nedsættelse af klagers moms og skat, som bygger på gennemgang af klagers regnskabsmateriale for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
SAGENS FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER
SKAT har truffet afgørelse den 5. januar 2018 (bilag 1), hvoraf det fremgår, at SKAT fastsætter at [virksomhed1]s skal betale 262.101 kr. mere i moms og klagers indkomst i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 er forhøjet med hhv. 624.824 kr., 438.875 kr. og 31.528 kr.
Klager er ikke enig i den skønsmæssige vurdering, hvorfor Landsskatteretten anmodes om at nedsætte klagers moms og skat i indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
PROCESSUELLE BEMÆRKNINGER
Klager tager forbehold for fremsættelse af yderligere påstande og anbringender, såfremt der i
forbindelse med sagens behandling måtte opstå et behov herfor.
Der begæres mundtlig forhandling af sagen i henhold til § 8 i forretningsordenen for
Landsskatteretten, samt retsmøde i henhold til § 12, stk. 1, nr. 1, i forretningsordenen for
Landsskatteretten.
...”
Der har været afholdt kontormøde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Det blev aftalt på mødet, at repræsentanten ville komme med et supplerende indlæg.
Repræsentanten er i forlængelse af kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremkommet med følgende bemærkninger:
”...
Resultatet er, [person5] skal totalt betale 229.285 kr. mere i moms og at indkomsten i indkomståret 2014 bliver forhøjet med 624.827 kr. i indkomståret 2015 med 307.611 kr. og i indkomståret 2016 forhøjes med 31.528 kr.
Sagsfremstilling og begrundelse
Fratrukket fakturaer fra [virksomhed3]
Af Skattestyrelsens kommentarer til de oplysninger, som står i sagsfremstilling
”Fakturanr. 22 fra [virksomhed3] Den 26/9 2015 er der på kontoen for Fremmed arbejde – kørsel bogført en udgift på 30.464 kr. ekskl. moms. Købsmomsen på 7.616 kr. er fratrukket momstilsvaret. Fakturaen er bogført med bilagsnummer 1029. Fakturaen er fra [virksomhed3] og har fakturanummer 22. Udgiften vedrører kørsel i perioden 1/8 til KOPI Side 21 af 28 30/8 2015. Fakturadatoen er den 26/9 2015.
Ifølge kontospecifikationen over virksomhedes bankkonto er beløbet betalt den 26/9 2015. Her er teksten på specifikationen, at modtager er [virksomhed3]. Ifølge bankkontoudtoget er beløbet på i alt 38.080 kr. ikke overført til [virksomhed3], men til dig.”
Vi skal hertil bemærke, grunden til at [person5] har overført beløbet til sig selv skyldes at [person5] har hjulpet [virksomhed3] med kørsel. Da [virksomhed3] i en periode ikke har kunne finde en chauffør, har [person5] været behjælpelig med at assistere [virksomhed3], således at den faste indbyrdes samarbejdsaftale kunne blive overholdt. Da [virksomhed3] ikke har betalt til [person5], har [virksomhed1] lagt ud for [virksomhed3] i forhåbning om at [virksomhed3] vil overføre det skyldige beløb til [person5] senere hen. Det faktiske forhold er, at [virksomhed3] skylder [person5] 38.080 kr., mens [person5] skylder 38.080 kr. til [virksomhed1], tilsvarende skylder [virksomhed1] [virksomhed3] 38.080 kr. I og med at [person5] ikke kan komme i kontakt med [virksomhed3], skal beløbet bogføres således at de 38.080 kr. skal figurere som et skyldigt beløb under ”leverandørgæld” til [virksomhed3].
Af Skattestyrelsens kommentarer til de oplysninger, som står i sagsfremstilling
”Fakturanr. 23 fra [virksomhed3] Fakturaen er fra den 3/10 2015 og er bogført samme dag på kontoen for Fremmed arbejde – kørsel. Det fremgår af fakturaen, at det samlede fakturabeløb inkl. moms udgør 70.560 kr. Købsmomsen på 14.112 kr. er fratrukket momstilsvaret, og beløbet ekskl. moms på 56.448 kr. er fratrukket ved opgørelsen af virksomhedens skattemæssige resultat.
Det fremgår af bankkontoudtoget, at der den 3/10 2015 overføres 3 beløb på henholdsvis 23.800 kr., 23.240 kr. og 23.520 kr., i alt 70.560 kr. Det fremgår ikke af kontoudtoget, hvem modtager er. Efter aftale med dig har SKAT rettet henvendelse til [finans1] A/S for at få oplyst, hvem modtagerne af de 3 beløb er. [finans1] A/S har i mail fra den 17/8 2017 oplyst, at de 3 beløb indsættes på 3 forskellige konti. Disse 3 konti tilhører henholdsvis [person1], [person2] og [person3].
Disse 3 personer har i 2015 været ansat i din virksomhed. Din revisor har i mail fra den 3/10 2017 oplyst, at beløbene er private lån fra dig til dine ansatte, men ikke nærmere redegjort for, hvorledes disse udlån hænger sammen med fakturaen fra [virksomhed3].”
Grunden til at [person5] har overført de 3 beløber til sine medarbejderes konti skyldes, at [virksomhed1] har hjulpet [virksomhed3], ved at låne 3 af sine medarbejdere i en periode, hvor aftalen har været at [virksomhed3] skulle betale [virksomhed1]s medarbejdere inden [virksomhed1] vil overføre kørselsbeløbet til [virksomhed3]. Hvilket skyldes at [person5] har haft en mistanke om at [virksomhed3] ikke er arbejdsgiverregisteret og ikke vil betale hans medarbejdere.
Da [virksomhed3] kommer med undskyldninger i forhold til betaling af [virksomhed1]s medarbejdere, har [person5] været nødt til at overføre pengene til sine medarbejdere, som en privatlån, i stedet for [virksomhed3], så hans medarbejdere kunne betale sine regninger.
Da [virksomhed5] ikke har været klar over ovenstående, har [virksomhed5] afstemt de tre overførsler med [virksomhed3]s faktura 23.
Det faktiske forhold er, at [virksomhed1] skylder [virksomhed3] 70.560 kr., mens [person5] skylder [virksomhed1] 70.560 kr. Tilsvarende skylder [virksomhed3] [virksomhed1]s medarbejdere 70.560 kr. I og med at [person5] ikke kan komme i kontakt med [virksomhed3], skal beløbet bogføres således at de 70.560 kr. skal figurere som et skyldigt beløb under ”leverandørgæld” til [virksomhed3].
Hertil bemærk at ovenstående scenarium har ligeledes været årsagen til at [person5] stoppede med at samarbejde med [virksomhed3], som han hellers har været glad for og har brugt over længere periode inden tillidsbruddet.
...”
Der er ikke fremlagt yderligere materiale eller dokumentation i forbindelse med indlægget, herunder gældsbrev i relation til det påståede gældsforhold.
Landsskatterettens afgørelse
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.
Det fremgår af dagældende ligningslovs § 8Y, stk. 1-3, lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15. september 2014 med virkning fra 1. januar 2015, at:
“Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår.
Stk. 2. Er der i et indkomstår foretaget fradrag for en udgift, hvor fradraget ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i indkomståret. Hvis betaling sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker.
Stk. 3. Hvis en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut som anført i stk. 1, kan virksomheden opnå sit fradrag ved på told- og skatteforvaltningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Denne indberetning skal foretages senest 14 dage efter betalingen, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse.”
SKAT har nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde med 86.912 kr. ekskl. moms for underleverandøren [virksomhed3] for indkomståret 2015.
Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for de bogførte udgifter til [virksomhed3].
Klageren har fremlagt to fakturaer fra [virksomhed3] med hhv. fakturanr. 22 og 23, som samlet udgør 86.912 kr. eksklusive moms. Udgifterne er bogført på virksomhedens bogføringskonto 1101 ”Fremmed arbejde”.
For så vidt angår faktura med fakturanr. 22 har klagerens virksomhed overført det fulde beløb på 38.080 kr. inklusive moms til klagerens egen bankkonto. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at beløbet overført til klagerens private bankkonto er videreoverført til [virksomhed3].
Klageren har vedrørende faktura med fakturanr. 23 overført tre beløb til tre forskellige konti, som tilhører tre af virksomhedens ansatte medarbejdere. De overførte beløb udgør samlet 70.560 kr., som er identisk med det samlede beløb inkl. moms, der fremgår af fakturaen fra [virksomhed3]. Klagerens revisor har over for SKAT oplyst, at de tre overførte beløb vedrører lån fra klageren til de tre ansatte medarbejdere. De tre ansatte medarbejdere har ifølge repræsentanten været udlånt til [virksomhed3]. Der er ikke fremlagt dokumentation for nogen aftale vedrørende udlån af medarbejdere eller gældsbrev vedrørende lån af beløb til de tre ansatte medarbejdere.
Fælles for de to fakturaer er, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der rent faktisk er sket betaling direkte til udstederen [virksomhed3] af de to fakturaer i overensstemmelse med statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at betalingen af de to beløb anført på de to fakturaer fra [virksomhed3] er sket via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, forhøjes klagerens skattepligtige resultat med 30.464 kr. og 56.448 kr. kr. eksklusive moms, jf. dagældende ligningslovs § 8 Y, stk. 1 og 2.
Der er desuden ikke fremlagt oplysninger om, at klagerens virksomhed skulle have indberettet oplysningerne om de foretagne køb via told- og skatteforvaltningens hjemmeside i overensstemmelse med den dagældende ligningslovs § 8 Y, stk. 3.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.