Kendelse af 07-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2014

Værdi af fri bil fra 1. oktober 2014

Befordringsfradrag

Skattepligtig honorar fra [virksomhed1]

12.422 kr.

0 kr.

14.400 kr.

0 kr.

14.666 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

14.400 kr.

Indkomståret 2015

Værdi af fri bil

Befordringsfradrag

49.690 kr.

0 kr.

0 kr.

1.512 kr.

0 kr.

672 kr.

Indkomståret 2016

Værdi af fri bil

49.690 kr.

0 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren boede i indkomståret 2014 på adressen [adresse1] i [by1].

Fra den 1. april 2015 boede klageren på adressen [adresse2] i [by2].

Fra den 1. april 2016 har klageren boet på adressen [adresse3] i [by2].

Klageren har været registreret hovedanpartshaver og direktør i ikke-sammenhængende perioder i flere forskellige selskaber, herunder blandt andet [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS samt [virksomhed4] ApS ([virksomhed5] ApS) som ejede selskabskapitalen i [virksomhed3] ApS. Klagerens far, [person1], har endvidere været ejer eller direktør i flere af selskaberne. Klageren blev ved Retten i [by3]’ dom af 11. oktober 2018 frifundet i en straffesag mod blandt andet klageren og klagerens far, vedrørende svindel overfor [by3] kommune i forbindelse med udbetaling til jobrotation på vegne af selskaberne.

Af dommen fremgår der blandt andet, at der i forbindelse med underskrift af dokumenter på vegne af selskaberne, er blevet benyttet indscannede underskrifter, og retten lagde således vægt på, at det ikke kan lægges særlig vægt på, hvem der har underskrevet de forskellige dokumenter på vegne af selskaberne, samt at det ikke er godtgjort, at klageren har været med til at træffe dispositioner over selskabernes bankindeståender. Ifølge byretten, er det således uklart, hvorvidt klageren har indtaget en ledende rolle i selskaberne.

Det fremgår endvidere af dommen, at det ikke kan udelukkes, at det er klagerens far, der reelt har truffet alle relevante beslutninger, og at det var klagerens fars egen økonomiske situation, der var baggrunden for at indsætte klageren som selskabsejer og for en tid direktør.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren ikke har været bekendt med selskabet [virksomhed5] ApS før SKAT rejste klagerens sag, og at han således ikke har været bekendt med, at han har været registreret som ejer og direktør i selskabet. Herudover har repræsentanten oplyst, at klageren har været ansat i [virksomhed2] ApS, men at han aldrig har haft ansvaret for driften i selskabet.

Det fremgår af klagerens fars forklaring i retten, at klageren var god til computerspil, og at det var på baggrund af klagerens idé vedrørende computerspil, at selskabskoncernen med flere selskaber blev stiftet i 2013. Klageren blev student i 2013.

Fri bil

[virksomhed2] købte den 10. september 2014 en Ford Mondeo med registreringsnummer [reg.nr.1]. Bilen blev registreret som personbil til privat personkørsel.

Det fremgår af bilens synsrapporter, at bilen i perioden 20. august 2013 til 30. juni 2017 i alt havde kørt 9.000 km. Bilen har således kørt i gennemsnit 2.250 km pr. år i perioden.

Klageren var hovedanpartshaver i [virksomhed5] ApS, som var ejer af anpartskapitalen i [virksomhed2] på det tidspunkt, hvor bilen blev købt.

Det fremgår af udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende [virksomhed5] ApS under konkurs, at klageren var stifter af selskabet og hovedanpartshaver fra den 22. november 2013. Ifølge CVR.dk, har klagerens far været hovedanpartshaver fra den 17. december 2014 til den 30. september 2015. [person2] blev hovedanpartshaver den 1. oktober 2015. Det fremgår endvidere af CVR.dk, at klageren var direktør i perioden 22. november 2013 til den 16. oktober 2014, hvorefter klagerens far indtrådte som direktør. Klagerens far var direktør i perioden 16. oktober 2014 til den 9. september 2015. [person2] indtrådte herefter som direktør den 1. oktober 2015.

Klageren har oplyst, at han ikke var bekendt med [virksomhed2] ApS’ køb før SKAT rejste kravet om beskatning af fri bil overfor klageren. Han har endvidere oplyst, at han ikke kendte noget til selskabet [virksomhed5] ApS, selv om han stod anført som hovedanpartshaver i en periode.

Det fremgår af købskontrakten af 10. september 2014, at den er underskrevet af klageren. Klageren har derimod oplyst, at han ikke kendte noget til købet af bilen, og at han ikke har underskrevet nogen købskontrakt. Klageren har endvidere oplyst under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, at han ikke var bekendt med, om hans far havde rådighed over den pågældende Ford Mondeo. Klageren boede ikke samme med sin far i indkomstårene.

Klageren repræsentant har anført i klagen, at der i forbindelse med købsaftalens indgåelse skulle betales 26.148 kr. i udbetaling, og at dette beløb ikke er hævet fra klagerens konto.

Det er endvidere oplyst, at det fremgår af [virksomhed6] A/S’ bankudskrift (som solgte bilen til [virksomhed2]), at det er klagerens far, der har indbetalt den løbende finansiering af bilen.

Klageren har været ansat i [virksomhed2], men han har ikke haft ansvar for driften i selskabet, og har således ikke fungeret som direktør.

Befordringsfradrag

Klageren har selvangivet et befordringsfradrag med 26.448 kr. i 2014 og 1.550 kr. i 2015.

Klagerens repræsentant har genberegnet fradraget, og har nedlagt påstand om, at der godkendes et befordringsfradrag på i alt 14.666 kr. i 2014, og 1.512 kr. i 2015.

Klageren boede i 2014 på adressen [adresse1] i [by1], og han har oplyst at han ikke har haft en bil. Klageren har benyttet sig af samkørsel med to bekendte.

Klageren var i perioden 1. januar 2014 til 28. februar 2014 ansat hos [virksomhed3], og klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har befordret sig 52 dage til arbejdspladsens adresse.

[virksomhed3] ApS’ formål var, at udvikle hjemmesider og online tjenester. I 2013 var selskabets adresse [adresse4] i [by4], men adressen blev den 23. oktober 2013 ændret til Ny [adresse5] i [by3]. Selskabet [virksomhed7] ApS, som klageren senere blev ansat i, havde også adresse på [adresse4] i [by4]. Klageren har oplyst under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, at klagerens arbejdsopgave i selskaberne var kodning.

Det fremgår af klagerens lønseddel fra [virksomhed3] ApS, at han har arbejdet 160,33 timer i januar 2014, ca. 20 dage af en gennemsnitlig arbejdsdag på 8 timer.

Ny [adresse5] i [by3] er en privat boligblok med private lejere. På adressen boede der i 2014 en person, som ikke har noget med [virksomhed3] at gøre.

Afstanden mellem klagerens sædvanlige bopæl og [virksomhed3] var ifølge Google Maps på ca. 42 km. Klageren har oplyst, at der ved selvangivelse er angivet afstanden tur/retur med 96 km, idet klageren har gjort brug af samkørsel, og at kørslen til arbejdspladsen ikke har været identisk med afstanden som fremgår af Google Maps.

Af [Politiet] politirapport dateret den 8. juni 2016 fremgår det, at de ansatte i [virksomhed3] ApS arbejdede fra deres egen bopæl med egne computere. Dette er i overensstemmelse med det af klageren anførte under Skatteankestyrelsens møde med klageren og dennes repræsentant den 30. januar 2019, idet klageren oplyste at klageren arbejdede en del hjemmefra. Herudover forklarede klageren, at han var del af en projektgruppe, som mødtes på selskabets mødeadresse, i forbindelse med drøftelse af de igangværende projekter. Klageren har ikke kunne oplyse, hvor mange dage han mødte ind på selskabets adresse.

Klageren var i perioden 1. juni 2014 til 31. august 2014 ansat hos [virksomhed7] ApS, som havde adresse på [adresse6] i [by5]. Selskabet anvendt derimod adressen [adresse4] i [by4] til at afholde statusmøder med selskabets ansatte. Klageren har ifølge, klagerens repræsentant, befordret sig 60 dage til arbejdsstedet i [by4].

Det fremgår af klagerens lønseddel, at han har arbejdet 160,33 timer i juni 2014, ca. 20 dage af en gennemsnitlig arbejdsdag på 8 timer.

Afstanden mellem klagerens sædvanlige bopæl og [virksomhed7] ApS’ adresse i [by4] var ifølge Google Maps på ca. 35 km.

Klageren har oplyst, at der ved selvangivelse er angivet afstanden tur/retur med 78 km, idet klageren tillige har gjort brug af samkørsel, og at kørslen til arbejdspladsen ikke har været identisk med afstanden som fremgår af Google Maps.

Klageren har oplyst under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, at han også i forbindelse med arbejde for [virksomhed7] udførte en del af arbejde hjemmefra, og at han en ukendt antal dage mødtes med sin projektgruppe på selskabets adresse.

Herefter flyttede klageren til [by2], og fik den 1. april 2015 bopæl på adressen [adresse2] i [by2]

Klageren var i perioden 1. juni 2015 til 30. september 2015 ansat hos [virksomhed8] I/S, som havde adresse på [adresse7] i [by6]. Klageren har, ifølge klagerens repræsentant, befordret sig 90 dage til arbejdspladsens adresse.

Det fremgår af klagerens lønseddel, at han har arbejdet 160,33 timer i september 2015, det vil sige ca. 20 dage af en gennemsnitlig arbejdsdag på 8 timer.

Afstanden mellem klagerens sædvanlige bopæl og [virksomhed8] var ifølge Google Maps på ca. 14 km. Klageren har oplyst, at der ved selvangivelse er angivet afstanden tur/retur med 32 km, og at klageren har gjort brug af offentlig transport til og fra arbejdet.

Indsætninger fra [virksomhed1]

Klageren har oplyst, at han i 2013 lånte 14.400 kr. til sin far, på baggrund af en mundtlig aftale. Herudover er det oplyst, at klageren har fået det udlånte beløb retur ved to bankoverførsler henholdsvis den 30. januar 2014 og den 6. august 2014.

Klageren har oplyst overfor Skatteankestyrelsens sagsbehandler, at både klageren og klagerens søskende ofte lånte penge til deres far, og at det skete både i form af kontantbeløb, eller ved overførsler til andre konti, som klageren ikke mente tilhørte hans far.

Tilbagebetalingen fra klagerens far blev overført fra den frivillige og skattefrie forening [virksomhed1], som blev stiftet af klagerens far den 17. juni 2011. Foreningen blev opløst den 16. september 2014. Klageren var ikke opmærksom på, at overførslerne ikke kom direkte fra hans far, idet klagerens far havde ringet til klageren, og oplyst, at han havde tilbagebetalt lånet.

Der blev ikke udarbejdet et lånedokument i forbindelse med klagerens lån til hans far.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret klagerens skatteansættelse vedrørende befordringsfradrag, værdi af fri bil og modtagne honorarer fra [virksomhed1] i indkomstårene 2014 til 2016.

Til støtte herfor har SKAT bl.a. anført, at:

”(...)

1. Ej godkendt fradrag for befordringsudgifter

(...)

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har i 2014 modtaget løn fra selskabet SE-nr. [...1], [virksomhed9] ApS med 19.310 kr. for perioden 1.1.-30.6.2014 og fra SE-nr. [...2], [virksomhed10] ApS med 59.730 kr. for perioden 1.6.2014 til 31.8.2014. [virksomhed9] ApS er stiftet af SE-nr. [...3], [virksomhed11] ApS og [virksomhed10] ApS af SE-nr. [...4], [virksomhed2] ApS. [virksomhed9] ApS er registreret med en adresse på [adresse5] [by3] og [virksomhed10] ApS med en adresse på [adresse6] i [by5]. Adressen [adresse5] er en privat boligblok med private lejere. På adressen bor der en person, som ikke ser ud til at have noget med selskabet at gøre.

Adressen [adresse6] i [by5] er et kontorhotel, uden forretningslokaler. På adressen er der tilmeldt et større antal selskaber herunder et antal selskaber, som du har været medlem af direktionen i.

Du eller din far [person1] har været indehaver af selskabskapitalen i de to nævnte selskaber.

Da der hersker betydelig usikkerhed om selskaberne har haft forretningslokaler til rådighed på de nævnte adresser, er fradrag for befordringsudgifter ikke godkendt med 26.448 kr. i 2014 og med 1.550 kr. i 2015.

For 2015 anses du for at have haft fri bil til rådighed af [virksomhed2] ApS, hvorfor du ikke kan fradrage udgifter til den befordring, som du måtte have haft i 2015.

Indkomsten forhøjes derfor med 26.448 kr. i 2014 og med 1.550 kr. i 2015. Fradrag for befordringsudgifter efter bestemmelsen i ligningslovens § 9 C er derfor ikke godkendt.

1.5 Dine bemærkninger

Du har i mail af 10.1.2018 oplyst, at du har gjort brug af samkørsel med kollegaer til og fra [by1] og [by7] til hhv. [by4] og [by3]. Du oplyser, at du har udført arbejde og deltaget i møder på de oplyste adresser.

1.6 SKATs endelige afgørelse

SKAT er i besiddelse af oplysninger fra politiet i forbindelse med en undersøgelse om bedrageri, hvor politiet oplyser, at formålet med stiftelse af selskaberne var udvikling af hjemmesider og onlinetjenester. I selskaberne blev der ansat IT kyndige personer via [Jobcenter]. Selskaberne modtog jobrotationsydelser fra det offentlige. Det er oplyst, at de ansatte arbejdede fra egen bopæl med egen computer. Selskaberne har aldrig indsendt årsregnskaber, men politiet oplyser, at selskaberne ingen indtægter har erhvervet udover de fra det offentlige modtagne jobrotationsydelser. Du eller din far [person1] har været indehaver af selskabskapitalen i de to nævnte selskaber. Det er uafklaret, hvem der har været indehaver af selskabskapitalen og i hvilken periode, da du ikke har fremlagt dokumentation for dit køb eller dit salg af selskabskapitalen. SKAT tager derfor udelukkende udgangspunkt i registreringer i Erhvervsstyrelsen. Det fremgår heraf, at din far var seneste medlem af direktionen i selskaberne, inden de blev opløst.

Du har i 2014 modtaget løn fra selskabet SE-nr. [...1], [virksomhed9] ApS med 19.310 kr. for perioden 1.1.-30.6.2014 og fra SE-nr. [...2], [virksomhed10] ApS med 59.730 kr. for perioden 1.6.2014 til 31.8.2014. [virksomhed9] ApS er stiftet af SE-nr. [...3], [virksomhed11] ApS og [virksomhed10] ApS af SE-nr. [...4], [virksomhed2] ApS. [virksomhed9] ApS er registreret med en adresse på [adresse5] [by3] og [virksomhed10] ApS med en adresse på [adresse6] i [by5]. Adressen [adresse5] er en privat boligblok med private lejere. På adressen bor der en person, som ikke ser ud til at have noget med selskabet at gøre.

Adressen [adresse6] i [by5] er et kontorhotel, uden forretningslokaler. På adressen er der tilmeldt et større antal selskaber herunder et antal selskaber, som du har været medlem af direktionen i.

Ud fra de foreliggende oplysninger om, at de ansatte i selskaberne arbejdede fra egen bopæl med egen computer og oplysningerne om, at [adresse5] er en privat boligblok med private lejere og adressen [adresse6] i [by5] er et kontorhotel, uden forretningslokaler, anses du ikke for at have haft befordringsudgifter til kørsel mellem hjem og arbejde.

Indkomsten forhøjes derfor med 26.448 kr. i 2014 og med 1.550 kr. i 2015. Fradrag for befordringsudgifter efter bestemmelsen i ligningslovens § 9 C er derfor ikke godkendt.

(...)

3. Værdi af fri bil

(...)

3.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Selskabet [virksomhed2] ApS køber personbilen. Selskabets anpartskapital ejes af [virksomhed5] ApS, i hvilket selskab du er hovedanpartshaver.

Bilen er registreret som en personbil til privat personkørsel. Bilen har tilhørt selskabet fra købstidspunktet den 10.9.2014.

Det er SKATs opfattelse, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse af dig på grund af bilens registrering til privat personkørsel.

Ud fra den forklaring, som den i CVR registrerede ejer [person2] afgav i Fogedretten jf. ovenfor under punkt 3.1., anser SKAT [person2] for at være stråmand i selskabet. Du anses derfor for at være den reelle ejer.

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 16 stk. 1 og 4 beregnes værdien af bil til rådighed således:

25 % af 160.000 kr.40.000 kr.

+ miljøtillæg, 6.460 kr. +50 % 9.690 kr.

Årlig værdi af fri bil til rådighed: 49.690 kr.

Til beskatning i 2014: fra 1.10.2014 -31.12.2014, 3 måneder = 3/12 af 49.690 kr. = 12.422 kr.

Til beskatning i 2015 og 2016, hver år: 49.690 kr.

3.5 Dine bemærkninger

Du oplyser, at du ikke har haft fri bil til rådighed. Dette ville have fremgået af dine kontoudtog, hvis du havde tanket på tankstationer m.v. Du er derfor meget uforstående overfor, hvorfor SKAT er af den opfattelse, at du har haft adgang til en bil.

Du giver endvidere udtryk for, at det overrasker dig, at SKAT anser [person2] for at være stråmand alene på baggrund af bemærkninger afgivet ved et møde i fogedretten, hvor han har erklæret, at han intet kender til selskaberne selv om han er registreret som ejer af selskaberne ifølge Erhvervsstyrelsen. [person2] er tydeligvis meget aktiv i de selskaber, som han reelt ejer. Din far har modtaget regninger som viser, at [person2] har indgået aftaler med en række leverandører.

Du flyttede i 2014 tilbage til [by2], og der har man ikke ligefrem brug for en bil, til at komme rundt. Du har aldrig benyttet den omtalte bil, og den har aldrig været til din rådighed hverken før eller siden dit ejerskab ophørte den 17.12.2014.

3.6 SKATs endelige afgørelse

Du er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed5] ApS som ejer anpartskapitalen i [virksomhed2] ApS på tidspunktet, hvor bilen købes.

Bilen er registreret som en personbil til privat personkørsel. Bilen har tilhørt selskabet fra købstidspunktet den 10.9.2014.

Du skriver den 10.4.2014 under på erhvervskøbekontrakten med [virksomhed12] A/S som køber af bilen på vegne af [virksomhed2] ApS. Ved mail af 10.9.2014 bekræfter du overfor SKAT, at du er ejer af samtlige anparter i [virksomhed2] ApS. Bilen bliver registreret til privat personkørsel.

Som hovedanpartshaver i det købende selskab disponerer du frit over bilen. Det er derfor SKATs opfattelse, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse af dig.

Ud fra den forklaring, som den i CVR registrerede ejer [person2] afgav i Fogedretten jf. ovenfor under punkt 3.1., anser SKAT [person2] for at være stråmand i selskabet. Du anses derfor for at være den reelle ejer. Du har da heller ikke på noget tidspunkt fremsendt dokumentation for, at du har solgt anparterne i selskabet eller givet andre oplysninger om, hvem der har disponeret over bilen, hvis ikke det skulle være dig.

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 16 stk. 1 og 4 beregnes værdien af bil til rådighed således:

25 % af 160.000 kr.40.000 kr.

+ miljøtillæg, 6.460 kr. +50 % 9.690 kr.

Årlig værdi af fri bil til rådighed: 49.690 kr.

Til beskatning i 2014: fra 1.10.2014 -31.12.2014, 3 måneder = 3/12 af 49.690 kr. = 12.422 kr.

Til beskatning i 2015 og 2016, hver år: 49.690 kr.

4. Indtægter fra [virksomhed1]

(...)

4.3 SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har modtaget betalinger fra [virksomhed1] i 2014 med i alt 14.400 kr. Du er anset for at være skattepligtig af beløbet efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4 stk. 1, litra a.

4.4 Dine bemærkninger

Du oplyser, at der ikke er tale om vederlag, men tilbagebetaling af lån. Der er derfor ikke tale om hverken en indtægt eller en personlig indkomst.

4.5 SKATs endelige afgørelse

[virksomhed1] er en skattefri forening stiftet den 17.6.2011 af din far.

Du oplyser, at de udbetalte beløb fra [virksomhed1] til dig i 2014 med i alt 14.400 kr. er tilbagebetaling af lån.

Da du ikke har fremlagt låneaftaler med [virksomhed1] eller andre dokumentationer for, at der er tale om tilbagebetaling af lån, er du anset for at være skattepligtig af de foretagne udbetalinger på 14.400 kr. Der henvises til bestemmelsen i statsskattelovens § 4 stk. 1, litra a.

Øvrige punkter

Som hovedaktionær er du efter bestemmelsen i § 2 stk. 1, nr. 3 i ” Bekendtgørelsen nr. 534 af 22. maj 2013” ikke omfattet af den korte ligningsfrist. Du er derfor umiddelbart omfattet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1, hvorefter en ændring af ansættelsen ikke kan afsendes senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

(...)”

Skattestyrelsen har den 27. marts 2019 fremsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Skatteankestyrelsen har indstillet SKATs afgørelse ændres vedrørende værdi af fri bil og befordringsfradrag, samt stadfæstes vedrørende indsætninger fra [virksomhed1]. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

1. Værdi af fri bil

Af sagens faktiske oplysninger fremgår, at klager på vegne af [virksomhed2] ApS har købt en Ford Mondeo 2,0.

Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, at klager på tidspunktet for købet af bilen stod registreret som hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS.

Betingelsen for beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 er, at klager anses for at have bilen til rådighed for privat brug.

Bevisbyrden, for at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse, tilfalder SKAT, jf. SKM2014.504.HR. Henset til den af klager fremlagte byretsdom, at bilen i øvrigt ikke har været placeret på klagers adresse, samt at klager ikke har afholdt udgifter til bil, finder Skattestyrelsen ikke betingelserne for beskatning af værdi af fri bil for værende opfyldt.

Med ovenstående bemærkninger tiltrædes Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende værdi af fri bil.

2. Befordringsfradrag

Af sagens faktiske oplysninger fremgår, at klager har selvangivet et befordringsfradrag i 2014 og 2015.

Det påhviler den, der anser sig som berettiget til et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, at dokumentere eller sandsynliggøre, at befordringen har fundet sted i det selvangivne omfang, jf. SKM2004.162. Henset til at klager i forbindelse med arbejdet hos [virksomhed7] ApS og [virksomhed3] ApS har arbejdet en del hjemme, ikke kan oplyse antallet af dage, som han har mødt ind på selskabets adresse, samt at der er tvivl om, hvorvidt [virksomhed3] ApS faktisk har aktivitet på den registrerede adresse, finder Skattestyrelsen, at klager ikke for at have dokumenteret eller sandsynliggjort, at befordringen har fundet sted i det selvangivne omfang. Ligeledes taler forholdene for en skærpelse af beviskravet, jf. SKM2016.292.VLR.

Henset til klagers arbejdstimer samt afstanden mellem klagers bopæl og arbejdsplads ved arbejdet hos [virksomhed8] I/S finder Skattestyrelsen, at klager er berettiget til et skønsmæssigt befordringsfradrag som indstillet af Skatteankestyrelsen.

Med ovenstående bemærkninger tiltrædes Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende befordringsfradrag.

3. Skattepligtigt honorar fra [virksomhed1]

Af sagens faktiske oplysninger fremgår, at klager har fået overført to beløb fra den skattefri forening [virksomhed1], som er stiftet af klagers far.

Det følger af SKM2008.905.HR, at det påhviler skatteyderen at godtgøre, at yderligere indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet. Klager fremfører, at beløbene er tilbagebetaling af lån fra sin far. Henset til at der ikke kan fremvises en låneaftale, samt at tilbagebetalingen sker fra en skattefri forening, og ikke fra faren som skulle have lånt pengene, finder Skattestyrelsen ikke, at klager har godtgjort, at indbetalingerne er tilbagebetalinger af et lån.

Med ovenstående bemærkninger tiltrædes Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende indsætningerne fra [virksomhed1].”

Klagerens opfattelse

Klageren har den 15. april 2018 nedlagt påstand om, at SKAT ikke har været berettiget til at ændre klagerens skatteansættelser i indkomstårene 2014 til 2016 vedrørende befordringsfradrag, rejsefradrag, værdi af fri bil og indtægter fra [virksomhed1].

Klagerens nye repræsentant har den 28. august 2018 ved et supplerende indlæg nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2014 til 2016 nedsættes med 41.462 kr. i 2014, 51.202 kr. i 2015 og 49.690 kr. i 2016.

Repræsentanten har bl.a. anført, at:

(...)

Nærværende sag vedrører for det første helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der i henhold til ligningslovens § 9 C er grundlag for at nægte [person3] befordringsfradrag med henholdsvis kr. 10.640 og kr. 1.512 i indkomstårene 2014 og 2015.

For det andet vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at forhøje [person3]s personlige indkomst med i alt kr. 14.400 med henvisning til to indsætninger på hans bankkonto i [finans1] i indkomståret 2014.

For det tredje vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 er grundlag for at beskatte [person3] af værdi af fri bil med henholdsvis kr. 12.422, kr. 49.690 og kr. 49.690 i indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person3]s skatteansættelser for indkomstårene

2014nedsættes med kr. 41.462

2015nedsættes med kr. 51.202

2016nedsættes med kr. 49.690

Påstanden fremkommer på følgende vis:

Indkomståret 2014

Ej godkendt fradrag for befordringkr. 14.640

Værdi af fri bil fra 1. oktober 2014kr. 12.422

Indsætninger fra [virksomhed1]kr.14.400

I altkr.41.462

Indkomståret 2015

Ej godkendt fradrag for befordringkr. 1.512

Værdi af fri bilkr. 49.690

I altkr.51.202

Indkomståret 2016

Værdi af fri bilkr. 49.690

I altkr.49.690

(...)

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første helt overordnet gældende, at [person3] i henhold til ligningslovens § 9 C har ret til det selvangivne befordringsfradrag i indkomstårene 2014 og 2015, idet [person3] i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at den selvangivne befordring har fundet sted.

For det andet gøres det helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte [person3] af i alt kr. 14.400 i indkomståret 2014 med henvisning til to indsætninger på [person3]s bankkonto i [finans1], idet der er tale om tilbagebetaling af et lån ydet til [person1], jf. statsskattelovens § 5, litra c.

For det tredje gøres det helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 er grundlag for at beskatte [person3] af værdi af fri bil af den i sagen omhandlede Ford Mondeo (reg.nr. [reg.nr.1]), idet [person3] ikke har været bekendt med dens eksistens i indkomstårene 2013, 2014 og 2015, hvorfor denne således heller ikke har været stillet til rådighed for [person3]s private kørsel.

1. Befordringsfradrag

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er som udgangspunkt ikke fradragsberettiget, idet befordringen er af privat karakter.

Modifikationen hertil er det standardiserede fradrag i henhold til ligningslovens § 9 C. Efter reglerne i ligningslovens § 9 C, stk. 1-3 kan alle skattepligtige, der befordrer sig mellem hjem og arbejdsplads, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage et standardiseret befordringsfradrag i form af et normalfradrag.

Normalfradraget beregnes udelukkende på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Det er uden betydning, hvorledes befordringen sker, og hvilken faktisk strækning der tilbagelægges. Det er herefter uvæsentligt om befordringen er sket ved egen bil, offentlige transportmidler eller cykel m.v.

Ligningslovens § 9 C, stk. 1 blev ved sin nuværende affattelse indført ved lovforslag L 180 i 1983/1984, hvoraf det i de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår, at

”Efter det af skatteinspektørforeningen udarbejdede forslag skulle fradraget for befordring mellem bopæl og arbejdsplads alene afhænge af længden af transporten. Det skulle derimod være uden betydning, hvilket befordringsmiddel der blev anvendt, og hvorledes befordringen i øvrigt skete, f.eks. om flere ansatte kørte i samme bil til arbejdspladsen (samkørsel).” (min understregning)

Det følger af ligningslovens § 9 C, stk. 5, at Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af stk. 1-3. Dette har Skatteministeren – med betydning for nærværende sag – gjort ved dagældende bekendtgørelse nr. 1024 af den 8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v. I bekendtgørelsens kap. 1 fremgår følgende:

”§ 2. Fradrag efter ligningslovens § 9 C er betinget af, at den skattepligtige over for told- og skatteforvaltningen oplyser antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads (transport vejen). Uanset den skattepligtiges valg af transportmiddel beregnes transportvejen på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.

Stk. 2. Ved normal transportvej ved bilkørsel forstås den strækning, der skal tilbagelægges med bil, under hensyntagen til:

1)de givne geografiske forhold,

2)tidsforbrug og

3)økonomisk rimelighed.” (min understregning)

Herefter er fradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1 alene betinget af, at den skattepligtige kan oplyse 1) antal arbejdsdage og 2) antal befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.

Det gøres gældende, at [person3] er berettiget til befordringsfradrag på henholdsvis kr. 14.640 og kr. 1.512 i indkomstårene 2014 og 2015.

Som det fremgår under sagsfremstillingen, har [person3] i indkomståret 2014 været ansat hos henholdsvis [virksomhed3] i perioden 1. januar 2014 - 28. februar 2014 og [virksomhed7] ApS i perioden 1. juni 2014 - 31. august 2014, jf. bilag 6 og 8.

[person3] har i forbindelse med ovennævnte ansættelser haft befordring i henholdsvis 52 dage og 60 dage.

For ansættelserne hos henholdsvis [virksomhed11] og [virksomhed7] ApS har [person3] således haft befordringsfradrag for i alt kr. 14.640. Dette beløb fordeler sig på henholdsvis kr. 7.863 vedrørende ansættelsen hos [virksomhed11] og kr. 6.804 vedrørende ansættelsen hos [virksomhed7] ApS.

[person3] har endvidere i indkomståret 2015 været ansat hos [virksomhed8] I/S i perioden fra den 1. juni 2015 – 30. september 2015, jf. bilag 11.

[person3] har i den forbindelse haft befordring for 90 dage, hvorfor [person3] i 2015 har haft et befordringsfradrag på i alt kr. 1.512.

Det gøres således gældende, at [person3] i henhold til ligningslovens § 9 C er berettiget til ovenstående befordringsfradrag i henholdsvis indkomstårene 2014 og 2015.

2. Lån

Det følger helt overordnet af bestemmelsen i statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst skal henregnes – med undtagelse af særlige fastsatte begrænsninger – alt hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af penge-værdi.

Videre er det således i forlængelse heraf væsentligt at fremhæve, at overførsler i form af udlån ikke er skattepligtige i henhold til i statsskattelovens § 4, idet skatteyder ikke erhverver endelig ret til de lånte beløb, hvortil der tillige henvises til ordlyden i statsskattelovens § 5 c, hvoraf der nærmere fremgår følgende:

”Til indkomsten henregnes ikke:

c) de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån;”

I den forbindelse skal der om statuering af låneforhold henvises til for det første retspraksis offentliggjort i henholdsvis UfR 1999.1197H, SKM2011.81.BR og SKM2016.70.BR samt for det andet Landsskatterettens afgørelse af den 9. marts 2006 (Landsskatterettens j.nr. 2-3-1926-1645) og Landsskatterettens afgørelse af den 19. december 2013 (Landsskatterettens j.nr. 13-0179659).

Der er med afsæt i ovenstående praksis ikke grundlag for at anse de i sagen omhandlede overførsler på i alt kr. 14.400 for skattepligtige efter statsskattelovens § 4, idet [person3] har sandsynliggjort, at overførslerne er hans personlige skatteansættelse for indkomståret 2014 uvedkommende jf. statsskattelovens § 5, litra c.

På baggrund af sagens foreliggende oplysninger har [person3] sandsynliggjort, at overførslerne fra [virksomhed1] udgør tilbagebetaling af lån.

Som det fremgår under sagsfremstillingen, vedrører de i sagen omhandlede overførsler tilbagebetaling af lån til [person3] fra hans far [person1].

SKAT har fundet, at [person3] ikke har sandsynliggjort, at overførslerne fra [person1] udgør en ikke skattepligtig indkomst. Dette med henvisning til at der blandt andet ikke foreligger et lånedokument eller anden dokumentation for et låneforhold.

Det fremgår af ovenstående praksis, at SKAT ikke på baggrund af manglende dokumentbevis for et lånedokument med rette kan finde, at de i sagen omhandlede overførsler er skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Dette fremgår således nærmere af byrettens dom af den 16. december 2015, offentliggjort i SKM2016.70.BR og tillige i Landsskatterettens afgørelse af den 9. marts 2006 (LSR’s j.nr. 2-3-1926-1645.

Det var ubestridt i sagen offentliggjort i SKM2016.70.BR, at der ikke fandtes noget lånedokument på låneforholdet, hvor der var en nærmere angivelse af blandt andet forrentning og afvikling. På baggrund af parternes forklaringer fandt byretten imidlertid efter en samlet vurdering, at det var sandsynliggjort, at overførslerne dækkede over et lån.

Tilsvarende gjorde sig gældende i Landsskatterettens afgørelse af den 9. marts 2006 (LSR’s j.nr. 2-3-1926-1645), hvor Landsskatteretten på baggrund af sagens oplysninger fandt det for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der forelå et lån som forklaret af skatteyderen. Dette selvom der ikke forelå et gældsbrev eller i øvrigt var aftalt forrentning og afdragsprofil.

SKAT har i afgørelsen af den 15. januar 2018 ikke tillagt [person3]s forklaring nogen betydning, jf. bilag 1. Dette selvom praksis viser, at en sådan skal inddrages i bevisvurderingen og kan tillægges en særlig vægt, jf. eksempelvis Højesteretsdom offentliggjort i UfR 1999, 1197H. Dette er en klar fejl i SKATs afgørelse af den 15. januar 2018.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at de i sagen omhandlede overførsler til [person3] i indkomståret 2014 er hans personlige skatteansættelse uvedkommende, jf. statsskattelovens § 4 og § 5, litra c.

2 Værdi af fri bil

Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdi af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen.

Omvendt følger af samme bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 4, at anvendes den pågældende bil kun til erhvervsmæssig kørsel, så skal den ansatte ikke beskattes af værdi af fri bil.

Sager som nærværende omhandlende beskatning af værdi af fri bil opstår typisk i situationer, hvor en hovedaktionær eller hovedanpartshaver er ansat i det selskab, som stiller en bil til rådighed, og hvor bilen står parkeret udenfor den ansattes bopæl udenfor normal arbejdstid.

Det er som udgangspunkt skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at en bil har stået til fri rådighed i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 med deraf følgende beskatning af værdi af fri bil.

Dette har direkte støtte i praksis og Skatteministeriets egen procedure i Højesteretsdommen af den 30. juni 2014 offentliggjort i SKM2014.504.HR. Af omtalte procedure fremgår således følgende:

”... det anerkendes, at Skatteministeriet som udgangspunkt har bevisbyrden for den frie rådighed, da selskabs og privatadresse ikke var sammenfaldende i den periode, selskabet ejede bilen ...” (min understregning)

Gennem årene har der imidlertid udviklet sig en praksis, hvorefter der foreligger en formodning for, at en bil står til rådighed for privat benyttelse, såfremt den ansatte er hovedaktionær eller hovedanpartshaver i det selskab, som stiller bilen til rådighed, og såfremt der 1) er sammenfald mellem selskabets adresse og privatadressen, eller 2) bilen står parkeret foran den ansattes bopæl udenfor normal arbejdstid.

Det er imidlertid særdeles væsentligt at holde sig for øje, at der som anført alene er tale om en formodningsregel, som efter fast og righoldig praksis konkret kan afkræftes, jf. eksempelvis Østre Landsrets dom af den 2. december 2005 offentliggjort SKM2005.503.ØLR.

... ...

SKAT har i afgørelsen af den 15. januar 2018 desuagtet beskattet [person3] af værdi af fri bil fra den 1. oktober 2014 i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, jf. bilag 1.

Til støtte for at der i nærværende sag ikke er grundlag for at beskatte [person3] af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 skal det indledningsvist fremhæves, at han i den i sagen omhandlede periode ikke har haft kendskab til den pågældende Ford Mondeo (reg.nr. [reg.nr.1]), hvorfor denne således i sagens natur heller ikke kan have været stillet til rådighed for [person3]s private kørsel – eller kørsel i øvrigt.

Desuagtet har SKAT ved den påklagede afgørelse dateret den 15. januar 2018 gennemført en beskatning således, at [person3] er blevet beskattet af værdi af fri bil i indkomstårene 2014, 2015 og 2016, jf. bilag 1.

Når der bortses fra første halvår af 2014, boede [person3] i [by2] og havde allerede af den grund ikke et ønske om at eje eller have stillet en bil til rådighed. Dette som følge af de ikke uvæsentlige besværligheder, der er forbundet med at have en bil i hovedstadsområdet, herunder den manglende adgang til parkering og de omkostninger, der i øvrigt er forbundet med at have en bil parkeret i hovedstadsområdet.

Når der bortses fra købekontrakten dateret den 10. september 2014, jf. bilag 14, er der heller ikke forhold i sagen, som tilsiger, at [person3] skulle have benyttet den pågældende bil eller i øvrigt have et nærmere kendskab til denne.

Havde [person3] haft den pågældende bil stillet til rådighed og anvendt denne, ville han i sagens natur også have afholdt en række omkostninger, som er naturligt forbundet med at have en bil, herunder særligt køb af brændstof, vask, broafgifter og tilsvarende. [person3] har imidlertid ikke afholdt sådanne udgifter i de i sagen omhandlede indkomstår.

Til støtte herfor henvises til kontoudskrifter fra [finans1] for 2014, jf. bilag 10. Ved en gennemgang af kontoudskrifterne kan det konstateres, at der ikke er hævet penge til eksempelvis køb af brændstof, hvilket bestyrker [person3]s forklaring om, at han ikke har haft stillet bilen til rådighed, allerede fordi han ikke har haft kendskab til dens eksistens.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at [person3] ikke i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 skal beskattes af værdi af fri bil, idet han ikke har haft kendskab til bilen i de i sagen omhandlede indkomstår, hvorfor den således i sagens natur heller ikke har kunnet være stillet til rådighed for hans private kørsel – eller kørsel i øvrigt.”

Klagerens repræsentant har den 17. december 2018 fremsendt et supplerende indlæg, hvoraf følgende fremgår:

”Jeg skal hermed på vegne af ovennævnte klient fremkomme med endnu et supplerende indlæg i sagen.

Dette supplerende indlæg er begrundet i den omstændighed, at Retten i [by3] den 11. oktober 2018 har afsagt dom omhandlende [person3] og de i denne sag omhandlede problemstillinger. Det skal for god ordens skyld bemærkes, at dommen er anket af Anklagemyndigheden.

Idet der henvises til det anførte i tidligere indlæg, fastholdes det, at der ikke er grundlag for de af SKAT gennemførte forhøjelser af [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

Vedlagt er udskrift fra dombogen i anonymiseret udgave, jf. Bilag 17.

[person3] blev af Retten i [by3] den 11. oktober 2018 frifundet for den tiltale, der var rejst mod ham.

1 [person3]s relation til de i sagen omhandlede selskaber

Der skal i forlængelse af det anførte under afsnit 1.1 i det supplerende indlæg af den 28. august 2018 - vedrørende [person3]s relation til de i sagen omhandlede selskaber - henvises til beskrivelserne gengivet side 11-15 i udskriftet fra dombogen for de enkelte selskaber.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det på side 12, 3. afsnit i udskriftet fra dombogen fremgår, at SKAT ved skrivelse af den 31. oktober 2013 var af den opfattelse, at [person3] - til trods for at han var indtrådt som direktør - ikke var den reelle ejer af virksomheden.

Dette til forskel for det anførte i den påklagede afgørelse af den 15. januar 2018, jf. Bilag 1.

Der skal, til støtte for at [person3] ikke har været den reelle ejer af nogen af de i sagen omhandlede selskaber, henvises til det an­ førte side 16-29 i udskriftet fra dombogen om sagens behandling hos [by3] Kommune.

Af omtalte afsnit vedrørende sagens behandling hos [by3] Kommune fremgår det klart, at [person3] ikke har haft en fremtrædende rolle i de i sagen omhandlede selskaber. Dette særligt begrundet i den omstændighed, at [person3] på intet tidspunkt har deltaget i nogen form for møder eller korrespondancer med [by3] Kommune vedrørende jobrotationsordninger.

At [person3] ikke har haft en fremtrædende rolle i nogen af de i sagen omhandlede selskaber, bekræftes videre af vidneudsagn, herunder blandt andet et vidneudsagn fra en sagsbehandler hos [by3] Kommune gengivet side 54-60 i udskriftet fra dombogen, hvoraf der blandt andet fremgår følgende:

"{...] Hun var ikke bekendt med, at [person3] var blevet indsat som direktør for [virksomhed13]. Hun betragtede [person1] som lederen og direktøren.

[...]

Vidnet havde fået fortalt, at virksomheden byggede videre på en ide fra [person3], men vidnet har ikke i øvrigt haft noget at gøre med ham. Hun husker ikke, om [person3] har været på kursus.

[...]

Vidnet forklarede yderligere, at hun ikke ved, om [person3] har deltaget i møder med kommunen. Vidnet har ikke talt i telefon med eller mailet til [person3] om jobrotationsordningen. Hun ved heller ikke, om nogen af hendes kolleger har været i forbindelse med [person3]. [person3] har ikke været involveret i udfyldelsen af blanketterne."

Den tiltalte og dømte - [person1] - har under sin forklaring for retten gengivet side 42, sidste afsnit i udskriftet fra dombogen udtalt følgende:

"[person3] blev i 2013 indsat som direktør i [virksomhed13] og [virksomhed3]. Baggrunden var, at de var på vej til succes. Det var [person3], der var idemanden, og han skulle stå for det, men det var tiltalte, der var den reelle leder, og som varetog den daglige drift."

På baggrund af ovenstående - suppleret med [person3]s egen forklaring for retten gengivet side 47-49 i udskriftet fra dombogen - frifandt Retten i [by3] ved den afsagte dom af den 11. oktober 2018 [person3] med følgende begrundelse:

"Ved bedømmelsen af hvem, der har handlet på vegne af [virksomhed13] og [virksomhed3] i forbindelse med ansøgningerne om jobrotation, og dermed er ansvarlige for afgivelse af de urigtige og vildledende oplysninger, kan det for så vidt angår den fremdragne mailkorrespondance lægges til grund, at den hidrører fra den angivne afsender. Der foreligger ingen mailkorrespondance fra [person3] og - vistnok - heller ikke fra [...], men (kun) fra [...] og [person1]. Ved vurderingen af om underskrevne dokumenter i øvrigt hidrører fra den angivne underskriver må det tages i betragtning, at det under bevisførelsen er kommet frem, at de to selskaber i et omfang, som ikke nærmere lader sig anslå, har benyttet sig af indscannede underskrifter, således at der ikke i sig selv kan lægges afgørende vægt på selve den angivne underskrift. Dette gør sig især gældende med hensyn til [person3]s underskrift, hvor han i en enkelt relation har anerkendt en underskrift som sin, men benægtet at havde skrevet under i andre, hvor underskriften også fremtræder ganske anderledes.

[...]

[person3] har i perioden 20. september 2013 til den 22. november 2013 været registreret som direktør for [virksomhed13] og har i perioden 23. oktober 2013 til den 3. marts 2014 været registreret som direktør for [virksomhed3]. Hertil kommer, at han er ejer af selskabskapitalen i [virksomhed4] ApS, som ejede selskabskapitalen i [virksomhed13] og [virksomhed3]. Han er dermed den reelle indehaver af [...] koncernen (eller den del af koncernen, som er involveret i denne sag). Han har varetaget visse ledelsesmæssige opgaver, herunder underskrivelse af ansættelseskontrakter. Det er imidlertid uklart i hvilket omfang, han reelt har indtaget en ledende rolle. Der kan på grund af brugen af indscannede underskrifter ikke lægges særlig vægt på, hvem der har under­ skrevet de forskellige dokumenter, og efter vidneforklaringerne fra de ansatte og vikarerne har han ikke optrådt som en del af ledelsen, men højst som en slags HR-chef. Det er ikke godtgjort, at han reelt har haft adgang til selskabernes bogholderi, og det er uklart i hvilket omfang han har haft adgang til at disponere over selskabernes midler, herunder disponere over selskabernes (få) bankindeståender. Det er heller ikke godtgjort, at han reelt har været med til at træffe dispositionerne over selskabernes selskabskapital eller selskabernes bankindeståender. Han har efter det foreliggende intet haft at gøre med ansøgningerne om jobrotationsydelserne eller med anmodningerne om udbetaling af de bevilgede midler.

Der er intet oplyst om baggrunden for og formålet med koncernopbygningen, og der er ikke fremkommet oplysninger om baggrunden for, at [person3] i en (ikke sammenfaldende) periode har været indsat som direktør i hvert af de to selskaber. [person3]s unge alder må også tages i betragtning. Det kan derfor ikke udelukkes, at det er hans far, [person1], der reelt har truffet alle relevante beslutninger, og at det var [person1]s egen økonomiske situation, der var baggrunden for at indsætte [person3] som selskabsejer og for en tid direktør.

Det er ikke under sagen godtgjort, at [person3] har haft en aktiv rolle i forbindelse med ansøgningerne om jobtilskud, og der er derfor ikke grundlag for at antage, at han i forening med [person1] og [...] har handlet med fortsæt til besvige [by3] Kommune. Han kan næppe have været uvidende om, at der blev søgt om jobrotationsydelse, med det henstår efter bevisførelsen som uklart, om han har haft en sådan viden om ordningens enkeltheder, at der er grundlag for at antage, at han indså, at selskabernes ansøgninger med stor sandsynlighed hvilede på et urigtigt grundlag, som ville påføre kommunen tab, såfremt jobrotationsydelse blev bevilget, eller at han har accepteret, at det eventuelt kunne forholde sig således.

[person3] frifindes derfor for den tiltale, der er rejst imod ham."

Ovennævnte fremgår side 72-80 i udskriftet fra dombogen.

2 Lån til [person1]

Det gøres fortsat gældende, at de i sagen omhandlede overførsler til [person3] i indkomståret 2014 er hans personlige skatteansættelse uvedkommende, jf. statsskattelovens § 4 og § 5, litra c.

Til støtte for at [person3] har ydet [person1] lån, skal der blandt andet henvises til den af [person1] afgivne forklaring gengivet side 46, sidste afsnit i udskriftet fra dom­ bogen, hvoraf der fremgår følgende:

"Midlerne til selskabsstiftelsen var dels egne midler, dels fra långivere. [person3] kom med 40.000 kr. Det var ikke stiftelseskapital, men et lån."

At [person3] blandt andet har lånt kr. 40.000 til [person1] i forbindelse med en selskabsstiftelse fremgår tillige af [person3]s kontoudskrifter fra 2013, hvortil der henvises til kontoudskrift nr. 50 dateret den 29. november 2013, jf. Bilag 4. Det fremgår af kontoudskriftet, at [person3] den 13. november 2013 overførte kr. 40.000 med posteringsteksten "Daddy".

Foruden ovenstående har [person3] tillige lånt [person1] penge i andre forskellige situationer. Det er foranlediget af disse lån, at [person3] i 2014 modtog kr. 14.400.

Som det følger af praksis, skal parternes forklaring inddrages i bevisvurderingen af, om der foreligger et låneforhold, og disse forklaringer kan tillægges en særlig vægt, jf. eksempelvis Højesteretsdommen offentliggjort i UfR 1999, 1197H.

Med afsæt i ovenstående gøres det således fortsat gældende, at de i sagen omhandlede overførsler til [person3] i indkomståret 2014 er hans personlige skatteansættelse uvedkommende.

3 Den i sagen omhandlede Ford Mondeo

Det gøres fortsat gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person3] af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, idet han ikke har haft kendskab til bilen, hvorfor denne således i sagens natur heller ikke kan have været stillet til rådighed for [person3].

Som anført side 7, 10. afsnit i det supplerende indlæg af den 28. august 2018 har [person3] ikke været bekendt med købet af den i sagen omhandlede Ford Mondeo, før SKAT rejste denne sag.

Det fremgår desuagtet af købekontrakten dateret den 10. september 2014, at det var [person3], der på vegne af [virksomhed2] købte den i sagen omhandlede bil.

[person3] har under sin forklaring til Retten i [by3] gengivet side 49, 2. afsnit i udskriftet fra dombogen forklaret følgende:

"Det har vist sig, at han har kautioneret for en bil, faren havde købt og skylder i den anledning 60.-70.000 kr. Hertil kommer, at SKAT har beskattet ham for værdi af fri bil."

Der skal videre, til støtte for at [person3] ikke har været bekendt med købet af den i sagen omhandlede bil, henvises til det anførte på side 74, 3. afsnit under rettens begrundelse i udskriftet fra dombogen, hvor der fremgår følgende:

"Ved vurderingen af om underskrevne dokumenter i øvrigt hidrører fra den angivne underskriver det tages i betragtning, at det under bevisførelsen er kommet frem, at de to selskaber i et omfang, som ikke nærmere lader sig anslå, har benyttet sig af indscannede underskrifter, således at der ikke i sig selv kan lægges afgørende vægt på selve den angivne underskrift. Dette gør sig især gældende med hensyn til [person3]s underskrift, hvor han i en enkelt relation har anerkendt en underskrift som sin, men benægtet at havde skrevet under i andre, hvor underskriften også fremtræder ganske anderledes."

Med afsæt i ovenstående - og det tidligere anførte - gøres det således fortsat gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person3] af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

Dette særligt med henvisning til, at [person3] ikke har haft kendskab til den i sagen omhandlede bil eller i øvrigt har afholdt udgifter i forbindelse med erhvervelsen eller en efterfølgende rådighed over denne.”

Klagerens repræsentant har den 12. marts 2019 fremsendt bemærkninger til sagsfremstilling, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

1 Fri bil

Det skal fremhæves, at jeg kan tilslutte mig Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af den 19. februar 2019 i relation til det punkt, der omhandler spørgsmålet om, hvorvidt [person3] er skattepligtig af værdi af fri bil i indkomstårene 2014-2016.

Jeg skal imidlertid fremkomme med en enkelt bemærkning hertil.

Skatteankestyrelsen har side 17, 4. afsnit i forslag til afgørelse af den 19. februar 2019 anført, at det ikke fører til et andet resultat, at det er [person3]s underskrift, der fremgår ·af bilens slutseddel. Det bestrides, at det er [person3], der har skrevet under på slutsedlen vedrørende den i sagen omhandlede bil.

Dette med henvisning til det anførte i tidligere indlæg til Skatteankestyrelsen samt det anførte på side 74, 3. afsnit under rettens begrundelse i udskriftet fra dombogen af den 11. oktober 2018, jf. Bilag 17, hvoraf der fremgår følgende:

"Ved vurderingen af om underskrevne dokumenter i øvrigt hidrører fra den angivne underskriver må det tages i betragtning, at det under bevisførelsen er kommet frem, at de to selskaber i et omfang, som ikke nærmere lader sig anslå, har benyttet sig af indscannede underskrifter, således at der ikke i sig selv kan lægges afgørende vægt på selve den angivne underskrift. Det­ te gør sig især gældende med hensyn til [person3]s underskrift, hvor han i en enkelt relation har anerkendt en underskrift som sin, men benægtet at havde skrevet under i andre, hvor underskriften også fremtræder ganske anderledes."

2 Lån til [person1]

Idet der henvises til tidligere indlæg til Skatteankestyrelsen gøres det fortsat gældende, at de i sagen omhandlede overførsler til [person3] i indkomståret 2014 er hans personlige skatteansættelse uvedkommende, jf. statsskattelovens§ 4 og § 5, litra c.

Det er en fejl, når Skatteankestyrelsen under de faktiske forhold side 5, 1. afsnit i forslag til afgørelse af den 19. februar 2019 har anført, at [person3] for det første har oplyst, at han i 2013 lånte kr. 14.400 til sin far [person1], samt for det andet at de to bankoverførsler, henholdsvis den 30. januar 2014 og den 6. august 2014 på i alt kr. 14.400, var tilbagebetaling heraf.

Som anført side 5 i det supplerende indlæg af den 17. december 2018 til Skatteankestyrelsen har [person3] adskillige gange lånt penge til sin far i forskellige anledninger.

Til støtte for at [person3] har lånt sin far penge, skal der henvises til den af [person1] afgivne forklaring gengivet side 46, sidste afsnit i udskriftet fra dombogen af den 11. oktober 2018, jf. Bilag 17, hvoraf der fremgår følgende:

"Midlerne til selskabsstiftelsen var dels egne midler, dels fra långivere. [person3] kom med 40.000 kr. Det var ikke stiftelseskapital, men et lån."

At [person3] har lånt sin far penge i flere forskellige anledninger, fremgår tillige af Skatteankestyrelsens mødereferat dateret den 30. januar 2019, hvoraf der fremgår følgende:

"Vedrørende lånet til klagerens far, anførte klageren at hans far ikke havde været så god til økonomi, bl.a. henset til familiens privatøkonomi. Nogle gange havde der ikke været råd til aftensmad, og det skete også at der ikke var varmt vand, på grund af manglende betaling af regninger. I den forbindelse lånte klageren nogle gange faren penge, og det havde hans søskende også gjort. Han henviste bl.a. til, at hans søskende havde lånt ud af deres konfirmationspenge, uden at få pengene tilbagebetalt. Klageren oplyste, at han var bekendt med at hans far havde nogle foreninger. I forbindelse med tilbagebetaling af lånet, havde faren kontaktet klageren, og fortalt, at han havde overført pengene til klageren. Klageren havde således ikke noteret sig, at overførslerne var sket fra [virksomhed1]."

Med afsæt i ovenstående gøres det således fortsat gældende, at de i sagen omhandlede overførsler til [person3] i indkomståret 2014 er hans personlige skatteansættelse uvedkommende, jf. statsskattelovens § 4 og § 5, litra c.

3 Befordringsfradrag

Som anført i det supplerende indlæg af den 28. august 2018 til Skatteankestyrelsen havde [person3] ansættelse hos henholdsvis 1) [virksomhed3] ApS og 2) [virksomhed7] ApS i indkomståret 2014.

Skatteankestyrelsen har side 18, 2. afsnit i forslag til afgørelse af den 19. februar 2019 anført følgende:

"Skatteankenævnet finder det således ikke bevist, at klageren har haft befordringsudgifter til kørsel mellem hjem og [virksomhed3] ApS i det angivne omfang, hvorfor fradrag for befordringsudgifter efter ligningslovens § 9 C ikke kan god­ kendes i indkomståret 2014."

Det kan på baggrund af ovenstående udledes, at der i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af den 19. februar 2019 ikke er en stillingtagen til befordringsfradraget i forhold til [person3]s ansættelse hos [virksomhed7] ApS.

Dette til trods for, at Skatteankestyrelsen i forslag til afgørelse af den 19. februar 2019 har beskrevet ansættelsesforholdet under de faktiske forhold.

Skatteankestyrelsen har side 4 i forslag til afgørelse af den 19. februar 2019 om ansættelsesforholdet hos [virksomhed7] ApS anført følgende:

"Klageren var i perioden 1. juni 2014 til 31. august 2014 ansat hos [virksomhed7] ApS, som havde adresse på [adresse6] i [by5]. Selskabet anvendt derimod adressen [adresse4] i [by4] til at afholde statusmøder med selskabets ansatte. Klageren har ifølge, klagerens repræsentant, befordret sig 60 dage til arbejdsstedet i [by4].

Det fremgår af klagerens lønseddel, at han har arbejdet 160,33 timer i juni 2014, ca. 20 dage af en gennemsnitlig arbejdsdag på 8 timer.

Afstanden mellem klagerens sædvanlige bopæl og [virksomhed7] ApS' adresse i [by4] var ifølge Goog/e Maps på ca. 35 km.

Klageren har oplyst, at der ved selvangivelse er angivet afstanden tur/retur med 78 km, idet klageren tillige har gjort brug af samkørsel, og at kørslen til arbejdspladsen ikke har været identisk med afstanden som fremgår af Google Maps.

Klageren har oplyst under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, at han også i forbindelse med arbejde for [virksomhed7] udførte en del af arbejde hjemmefra, og at han en ukendt antal dage mødtes med sin projektgruppe på selskabets adresse."

Som det fremgår af ovenstående, har [person3] befordret sig til ovennævnte selskabs mødeadresse i forbindelse med statusmøder. Dette var tillige tilfældet under ansættelsesforholdet hos [virksomhed3] ApS.

Skatteankestyrelsen har side 17, sidste afsnit i forslag til afgørelse af den 19. februar 2019 henvist til Vestre Landsrets dom af den 11. maj 2016 offentliggjort som SKM2016.292.VLR . Denne er imidlertid uden betydning for afgørelsen af denne sag.

[person3]s bevisbyrde i forhold til fradragsretten er ikke skærpet. At bevisbyrden ikke skærpes i denne sag - modsat i sagen offentliggjort som SKM2016.292.VLR - er begrundet i den omstændighed, at i omtalte dom var der tale om en langdistancebefordring, hvilket skærpede skatteyderens sandsynliggørelse af, om han dagligt havde befordret sig mellem de angivne bopæle og de anførte arbejdssteder.

Skatteankestyrelsen har side 18, 2. afsnit i forslag til afgørelse af den 19. februar 2019 anført, at [person3] ikke har dokumenteret henholdsvis antallet af arbejdsdage på selskabernes adresse og udgifter til transport.

[person3] har som anført i tidligere indlæg til Skatteankestyrelsen benyttet sig af samkørsel, hvorfor han ikke har haft udgifter til transport. Det er heller ikke en betingelse, at han har haft udgifter for at få fradrag i henhold til ligningslovens § 9 C.

Der fremgår af Skatteankestyrelsens mødereferat dateret den 30. januar 2019 vedrørende befordring følgende:

"På baggrund af sagsbehandlerens spørgsmål, forklarede klageren at hans arbejde i [virksomhed3] og [virksomhed7] primært var at kode. [...]

Vedrørende befordringsfradrag bemærkede klageren, at han ikke mødte op på selskabernes adresser hver dag, idet der var tale om computer-arbejde, og at det således var almindeligt at arbejde hjemmefra. Der blev afholdt projektmøder i forbindelse med det arbejde som arbejdsgrupperne i selskabet udførte, hvor de talte om de igangværende projekter, og i den forbindelse kørte klageren med to bekendte, idet klagerne ikke selv havde en bil. Antal dage var afhængig af hvor intenst projektet var."

Som det fremgår af [person3]s forklaring til Skatteankestyrelsens sagsbehandler, var hans arbejde projektorienteret, hvorved [person3]s primære rolle var at kode. Dette arbejde kunne foretages alle steder, hvorfor [person3] som følge heraf kunne arbejde hjemmefra.

Begrundet i den omstændighed, at der var tale om projektarbejde, var projektdeltagerne imidlertid nødsaget til at mødes minimum et par gange om ugen for henholdsvis at følge op på det aftalte arbejde siden sidste statusmøde samt at planlægge det næste skridt i processen.

[person3] har som minimum to gange ugentligt ladet sig befordre til arbejdspladserne for deltagelse i nævnte statusmøder under sin ansættelse hos henholdsvis [virksomhed3] ApS og [virksomhed7] ApS.

Med afsæt i ovenstående har [person3] af processuelle hensyn valgt at ændre sin påstand, således det alene gøres gældende, at han er berettiget til følgende befordringsfradrag:

Befordringsfradrag i indkomståret 2014:

[person3] var i indkomståret 2014 ansat hos [virksomhed3] ApS i perioden 1. januar 2014 - 28. februar 2014. Der henvises i den forbindelse til to lønsedler for perioden 1. januar 2014 - 28. februar 2014, jf. Bilag 6.

[person3] har i gennemsnit under sin ansættelse hos [virksomhed3] ApS som minimum befordret sig to dage i ugen til selskabets mødeadresse beliggende på adressen [adresse5] 8000 [by3].

[person3] har således i sin ansættelsesperiode hos [virksomhed3] ApS som minimum befordret sig (8 uger x 2 dage ugentligt) = 16 dage til arbejdsstedet beliggende [adresse5] 8000 [by3] fra sin bopæl i [by1].

Afstanden mellem [person3]s sædvanlige bopæl og arbejdsstedet beliggende på Ny [adresse5] [by3] var på ca. 41 km, jf. Bilag 7.

[person3] har i forbindelse med sin ansættelse hos [virksomhed3] ApS haft et befordringsfradrag to gange i ugen baseret på (82 km - 24 km) = 58 km, hvilket giver et dagligt befordringsfradrag på (58 km x 2,10 kr./km) = kr. 121,80.

[person3] har således som følge af sin ansættelse hos [virksomhed3] ApS ret til et befordringsfradrag, der beløber sig til i alt (kr. 121,80 x 16 dage) = kr. 1.948,80.

[person3] var videre i indkomståret 2014 ansat hos [virksomhed7] ApS i perioden 1. juni 2014 - 31. august 2014. Der henvises i den forbindelse til tre lønsedler fra perioden 1. juni 2014 - 31. august 2014, jf. Bilag 8.

[person3] har i gennemsnit under sin ansættelse hos [virksomhed7] ApS som minimum befordret sig to dage i ugen til selskabets mødeadresse beliggende på adressen [adresse4], [by4].

[person3] har således i sin ansættelsesperiode hos [virksomhed7] ApS som minimum befordret sig (12 uger x 2 dage ugentligt) = 24 dage til arbejdsstedet beliggende [adresse4], [by4] fra sin bopæl i [by1].

Afstanden mellem [person3]s sædvanlige bopæl og arbejdsstedet beliggende på adressen [adresse4], [by4] var på ca. 35 km, jf. Bilag 9.

[person3] har i forbindelse med sin ansættelse hos [virksomhed7] ApS haft et dagligt befordringsfradrag baseret på (70 km - 24 km) = 46 km, hvilket giver et befordringsfradrag to gange i ugen på (46 km x 2,10 kr./km) = kr. 96,60.

[person3] har således som følge af sin ansættelse hos [virksomhed7] ApS ret til et befordringsfradrag, der beløber sig til i alt (kr. 96,60 x 24 dage) = 2.318,40.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at [person3] i henhold til ligningslovens§ 9 er berettiget til befordringsfradrag på i alt (kr. 1.948,80 + kr. 2.318,40) = kr. 4.267,20 i indkomståret 2014.

Befordringsfradrag i indkomståret 2015:

[person3] var i indkomståret 2015 ansat hos [virksomhed8] I/S i perioden 1. juni 2015 - 30. september 2015. Der henvises i den forbindelse til fire lønsedler fra perioden 1. juni 2015 - 30. september 2015, jf. Bilag 11.

[person3] har under sin ansættelse hos [virksomhed8] I/S befordret sig 80 dage til selskabets adresse beliggende [adresse7], [by6] fra sin bopæl beliggende [adresse2], [by2]

Afstanden mellem [person3]s sædvanlige bopæl og arbejdsstedet beliggende på adressen [adresse7], [by6] var ca. 14 km, jf. Bilag 13.

[person3] har i forbindelse med sin ansættelse hos [virksomhed8] I/S haft et dagligt befordringsfradrag baseret på (28 km - 24 km) = 4 km, hvilket giver et dagligt befordringsfradrag på (4 km x 2,1O kr./km) = kr. 8,40.

[person3] har således som følge af sin ansættelse hos [virksomhed8] I/S ret til et befordringsfradrag, der beløber sig til i alt (kr. 8,40 x 80 dage) = kr. 672,00.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at [person3] i henhold til ligningslovens § 9 er berettiget til befordringsfradrag på i alt kr. 672,00 i indkomståret 2015.

[person3]s påstand er herefter følgende:

Der nedlægges påstand om, at [person3]s skatteansættelser for indkomstårene

2014 nedsættes med kr. 31.089

2015 nedsættes med kr. 50.362

2016 nedsættes med kr. 49.690

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse tilfalder som udgangspunkt SKAT, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Det gælder særligt, hvis der er tale om dyre luksus biler, som ikke egner sig til erhvervsmæssig anvendelse. Der henvises herved til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504. Højesteret fandt i dommene SKM2005.138 og SKM2008.534 at SKAT havde løftet bevisbyrden.

Landsskatteretten finder ikke, at SKAT har løftet bevisbyrden for, at bilen har stået til rådighed for klagerens private anvendelse i perioden 1. oktober 2014 til 31. december 2016, henset til at klageren og [virksomhed2] ApS ikke har haft sammenfaldende adresse, og at det ikke kan lægges til grund, at bilen har været parkeret på klagerens adresse. Der lægges vægt på, at der er tvivl om klagerens reelle rolle i [virksomhed2] ApS, idet klageren ifølge CVR har været hovedanpartshaver i [virksomhed5] ApS, som ejer [virksomhed2] ApS, indtil den 17. december 2014, og har været registreret direktør indtil den 16. oktober 2014. Det forhold, at klageren på købstidspunktet for bilen var hovedanpartshaver ses ikke at ændre herved, da klagerens rolle i selskabet de efterfølgende år har været en anden. Der er i øvrigt ikke andre faktiske forhold der taler for, at bilen har været til rådighed for klageren. Det kan ikke medføre et andet resultat, at det er klagerens underskrift der fremgår af bilens slutseddel.

Landsskatteretten ændrer herefter denne del af SKATs afgørelse.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Der kan kun opnås fradrag for den befordring, der rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler - i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag - som udgangspunkt skatteyderen. Den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag skal således i fornødent omfang kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det selvangivne omfang. Det har Højesteret fastslået i dommen SKM2004.162.

Det fremgår blandt andet af politiets rapporter, at de ansatte i [virksomhed3] ApS arbejdede fra egen bopæl med egne computere, og at adressen Ny [adresse5] i [by3], hvor [virksomhed3] ApS havde registreret adresse, er en privat boligblok med private lejere. Herudover fremgår det af det af klageren oplyste, at han i et ikke nærmere oplyst omfang, har udført arbejde for [virksomhed3] ApS og [virksomhed7] ApS hjemmefra, og de ansatte alene har afholdt statusmøder i et ikke nærmere oplyst omfang på selskabernes mødeadresser.

Landsskatteretten finder det således ikke bevist, at klageren har haft befordringsudgifter til kørsel mellem klagerens hjem og [virksomhed3] ApS, eller mellem klagerens hjem og [virksomhed7] ApS i det angivne omfang, hvorfor fradrag for befordringsudgifter efter ligningslovens § 9 C ikke kan godkendes i indkomståret 2014. Der er lagt vægt, at klageren ikke har godtgjort, at befordringen har fundet sted i det påståede omfang, for eksempel i form af dokumentation for antal arbejdsdage på selskabets adresse og udgifter til transport.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren i indkomståret 2015 blandt andet var ansat i selskabet [virksomhed8] I/S. Repræsentanten har endvidere oplyst, at afstanden fra klagerens bopæl til [virksomhed8] I/S er ca. 14 km, men at klageren har beregnet en afstand på i alt 32 km t/r, med henvisning til, at klageren gjorde brug af offentlig transport.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren har været berettiget til et befordringsfradrag for sin befordring fra sin bopæl til [virksomhed8] I/S. Landsskatteretten finder derimod, at befordringsfradraget skal beregnes med en afstand på i alt 28 km, jf. afstanden fra klagerens bopæl til arbejdspladsens adresse.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har befordret sig i det angivne omgang på 90 dage, da det fremgår af klagerens lønseddel, at han har arbejdet 160,33 timer på en måned, tilsvarende 20 arbejdsdage af 8 arbejdstimer pr. måned. Det er således Landsskatterettens opfattelse, at klageren i perioden fra 1. juni 2015 til 30. september 2015 skønsmæssig kan få godkendt et befordringsfradrag for 80 dage.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse, og godkender et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C med i alt 672 kr. i indkomståret 2015.

Indsætninger fra [virksomhed1]

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Det følger af personskattelovens § 3, stk. 1.

Den skattepligtige har endvidere pligt til at selvangive sine indtægter. Det følger af skattekontrollovens

§ 1.

Såfremt skatteyderen har yderligere indtægter end de selvangivne indtægter, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at de yderligere indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Det kan udledes af Højesterets dom i SKM2008.905.H.

Klageren har oplyst, at han har lånt 14.400 kr. til sin far, og at de modtagne beløb fra [virksomhed1] på henholdsvis 2.400 kr. og 12.000 kr. har været faderens tilbagebetaling af lånet. Herudover er det oplyst, at klageren ikke havde bemærket, at pengene kom fra foreningen [virksomhed1]. Der har ikke været oprettet et gældsbrev i forbindelse med klagerens lån til faren, men lånet var ydet efter mundtlig aftale.

Landsskatteretten finder det ud fra en samlet vurdering ikke dokumenteret, at beløbet på 14.400 kr. udgør tilbagebetaling af et lån. Beløbet på 14.400 kr. anses dermed for skattepligtig indkomst for klageren i indkomståret 2014.

Landsskatteretten stadfæster herefter denne del af SKATs afgørelse.