Kendelse af 18-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-10-2019

SKAT har anset klageren for ikke at drive erhvervsmæssig virksomhed for indkomståret 2016. Som konsekvens heraf, har SKAT ikke godkendt fradrag for selvangivet underskud vedrørende udlejningen, og der er ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordningen. SKAT har endvidere beregnet ejendomsværdiskat af ejendommen.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren ejer 50 % af ejendommen [adresse1], [by1]. Klagerens ægtefælle ejer de resterende 50 %.

Klageren og ægtefælle flyttede i indkomståret 2008 til Sverige. [adresse1], [by1] blev efter flytningen forsøgt solgt. Ejendommen blev blandt andet udlejet i perioden 1. september 2009 – 27. februar 2011, eller i alt 18 måneder.

Efter lejemålets afslutning var ejendommen i store dele af indkomståret 2011 under reparation. Der er indsendt oversigt over, hvad der er renoveret i indkomståret 2011.

Ejendommen har fra og med indkomståret 2012 igen været forsøgt solgt. Der er fremlagt korrespondance og kontrakter i forhold til forskellige ejendomsmæglere vedrørende salg af ejendommen. Der er fremlagt forskellig korrespondance med interesserede købere af ejendommen for indkomstårene 2015 og 2016.

Klageren har i salgsperioden forsøgt, at udleje ejendommen tidsbegrænset på 4 måneder. Dette er blandt andet forsøgt gennem boligportalen. Klageren har også haft kontakt med kommunen om mulighed for udlejning til flygtninge, men dette har ikke resulteret i udlejning. Det er ikke lykkedes klageren at udleje ejendommen efter den afsluttede renovering i 2011 og frem til 30. juni 2015. Ejendommen blev fra den 1. juli 2015 – 31. oktober 2015 udlejet i en 4 måneders periode. Ejendommen blev senest udlejet 15. april 2017 – 1. juni 2018.

Ejendommen er solgt per 1. september 2018.

Klageren har ifølge SKAT, selvangivet følgende resultater af udlejningsejendommen:

Indkomstår

Resultat før renter

Renter

Resultat efter renteudgifter

2011

-15.250 kr.

-52.972 kr.

-68.222 kr.

2012

-38.902 kr.

-57.836 kr.

-96.738 kr.

2013

-51.695 kr.

-48.555 kr.

-100.250 kr.

2014

-37.174 kr.

-41.649 kr.

-78.823 kr.

2015

-41.325 kr.

-39.406 kr.

-80.731 kr.

2016

-107.904 kr.

-34.930 kr.

-142.834 kr.

Klageren har for det påklagede indkomstår valgt beskatning efter virksomhedsordningen. Klageren har fremlagt regnskaber for udlejningsejendommen.

For indkomstårene 2009 er der opgjort et overskud før renter på 18.995 kr. og for indkomståret 2010 er der opgjort et overskud før renter på 52.364 kr.

Klageren har i øvrigt i et følgebrev vedrørende indsendt dokumentation til SKAT, anført nedenstående, som giver et overordnet overblik over forløbet i punkter fra 2008-2016:

”Dokumentation for udleje og forsøg på salg af ejendommen 2009-dags dato 10.9.2016, da ejendommen pt. er udbudt.

1) [virksomhed1], [virksomhed2]. Udbudt 30-8-2008 til 3-8- 2009

2) [virksomhed1]- formidlingsaftale

3) Indflytningsrapport 1-9-2009 [person1] og [person2]

4) Opsigelse af lejemål pr. den 1-3-2011, dvs. lejeperiode fra 1-9- til 1-3-2011

5) Opgørelse af lejemål dateret 4-3-2011

6) Bilag til selvangivelsen 2011-supplement til 'Skatteregnskaber'

7) Oversigt over nødvendige reparationer/vedligeholdelse ved lejeres fraflytning 29-2-2011. Har på grund af vores økonomi taget en større del af 2011 at få udbedret.

8) 26-10-2011 Oplæg fra [virksomhed3] om salg af ejendom. Ej realiseret pga. uenighed om prisfastsættelse

9) 1-11-2011 Oplæg fra [virksomhed4] om salg af ejendom. Ej realiseret pga. mæglerhonorar kr. 93.750

10) 19-10-2011 og 24.10-2011 møde med [virksomhed5] og [person3], [by1]. Dokumentation bortkommet. Ej udbudt pga. mæglerhonorar.

11) Forhandlinger med [virksomhed6] og [virksomhed5] uden resultat

12) [...], salg udbudt 30-6-2013 til 30-8-2013 og 29-5-2014 til 28-8-2015

13) 31-5-2014 hus fremvist

14) Boligportal hus udbudt til leje 12-3-2015 til 28-5-2015

15) 2014/2015 Møde og korrespondance med [by2] Kommune om udlejning til asylansøgere. [by2] Kommune havde ikke fastlagt detaljerne for udlejning.

16) Udlejning til [person4] og [person5] 1-7-2015 til 31-10-2015. husleje kr. 12.500/mdr.

17) [virksomhed2] mægler [person6] aftale om salg 1-9-2015, der stadig løber pr. 10-9-2016

18) Formidlingsaftale [person6] [virksomhed2] dateret 24-8-2015

19) [virksomhed2], Oversigt over 'køberliste' og fremvisninger 20-9-2015 til 4-9-2016

20) 3-12-2015 [person7] oplæg til leje 15-1-2016 til 15-5-2016

21) Tilbud om udlejning 2-9-2016. 'Lejer' trak sig pga. de økonomiske forudsætninger om depositum og forudbetalt leje.

Huslejekontrakter med lejere 2011-2015 (2009-2015)

(...). ”

Klageren har oplyst, at ejendommen er ramt af støj fra [adresse2] og at dokumentationen viser, at ejendommen har været fremvist 15 gange og 30 interesserede har henvendt sig.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for ikke at drive erhvervsmæssig virksomhed og har som konsekvens heraf nægtet fradrag for underskud i virksomheden, beregnet ejendomsværdiskat på ejendommen og nægtet anvendelse af virksomhedsordningen for indkomståret 2016.

SKAT har begrundet afgørelsen med følgende:

”(...)

Af Den juridiske vejledning, afsnit C.H.3.2 fremgår det, at ”udlejning af boligen en del af indkomståret anses ikke for erhvervsmæssig virksomhed”.

I afsnittet henvises der til afsnit C.H.3.4 om udlejning af privat bolig.

Det er SKATs opfattelse, at en ejendom, der i tidligere år har været udlejet, ikke fortsat kan anses som erhvervsvirksomhed, når udlejningen er ophørt. Dette gælder også selvom ejendommen sættes til salg.

Da ejendommen ikke har været udlejet i 2016 er der ikke tale om erhvervsmæssig virksomhed i 2016.

Som en konsekvens heraf kan der ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed.

Din personlige indkomst forhøjes med 107.904 kr.

1.5. SKATs bemærkninger til indsigelse og endelige afgørelse.

Der er ikke i indsigelsen fremkommet nye oplysninger der kan ændre SKATs vurdering af, at ejendommen [adresse1], [by1] ikke kan anses for en erhvervsmæssig udlejningsejendom i 2016.

Der kan ikke foretages skattemæssig sammenligning mellem en beboelsesejendom og en decideret erhvervsejendom til f.eks. produktion.

SKAT fastholder derfor, at der ikke kan godkendes fradrag for underskud af virksomhed og at din personlige indkomst derfor forhøjes med 107.904 kr.

2. Virksomhedsordningen

(...)

Af virksomhedsskattelovens § 1 fremgår det, at ”skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden”.

Som nævnt ovenfor under punkt 1 anser SKAT ikke ejendommen [adresse1], [by1] for at være omfattet af en erhvervsmæssig virksomhed.

Betingelserne for at anvende virksomhedsordningen er derfor ikke opfyldt.

Renteudgifter i virksomhed på 34.930 kr. godkendes ikke fratrukket i personlig indkomst, men overføres til fradrag i kapitalindkomst.

Din personlige indkomst forhøjes med 34.930 kr.

Samtidig godkendes der fradrag i kapitalindkomsten med følgende beløb:

Renteudgifter bank: 19.462 kr.

Renteudgifter realkreditinstitutter: 15.783 kr.

Din kapitalindkomst nedsættes med 35.245 kr.

(...)

3. Ejendomsværdiskat

(...)

Af ejendomsværdiskattelovens § 2 fremgår det, at ejendomsværdiskatten påhviler personer, som ejer fast ejendom som nævnt i § 4, beliggende i Danmark.

Af Den juridiske vejledning, afsnit 3.5.4 fremgår det, at udgangspunktet er, at ejeren skal betale ejendomsværdiskat, uanset om ejeren udnytter sin rådighed til beboelse eller ej.

Ejendommen er annonceret til salg, og derfor har ejendommen kun kortvarigt kunne udlejes.

Uanset bopæl i Sverige kan dette ikke føre til, at ejendommen ikke har stået til rådighed for dig og din ægtefælle i 2016.

(...).”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klageren driver erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2016 og at SKATs forhøjelser og ændringer skal ændres til det der er selvangivet. Ejendommen skal godkendes som erhvervsejendom, der er sat til salg.

Klageren har anført følgende:

Jeg klager over Skats’ afgørelse/udtalelse, at ejendommen [adresse1][by1] ikke har været anvendt til erhvervsmæssig udlejning i 2016 og klager følgelig over den foretagne skatteregulering for 2016.

Ejendommen har været udlejet tidligere som dokumenteret i den sag som i 2017 vedr. 2013-2015 er påklaget til Skatteankestyrelsen ([...]) kvitteret 20.2.2017.

Ejendommen er igen udlejet foreløbig for 16.4.2017 til 31.5.2018. Ejendommen står som tidligere stadig til salg via [virksomhed2], men udlejes igen, hvis det ikke lykkes at sælge den.

Jeg klager specifikt over, det faktum, at ejendommen, der har stået til salg i perioder, hvor den ikke har været udlejet, ikke tilgodeses af Skat.

En produktionsejendom, der er ophørt med at producere, men sat til salg mister jo ikke status som erhvervsejendom.

Ejendommen bør godkendes som en erhvervsejendom, der er sat til salg.

Klageren har vedrørende klagesagen ([...]) vedrørende indkomstårene 2013-2015 anført følgende:

”Vi har modtaget breve af 18.1.2017 med overskriften Forslag: Vi vil ændre din skat.

Vi er uenige i brevenes indhold og konklusion, at vi ikke kan anvende reglerne i virksomhedsordningen, da Skat ikke anser os for at drive erhvervsmæssig virksomhed!

Ejendommen [adresse1][by1] har bl.a. været udlejet 1.9.2009 til 27.2.2011 (afbrudt lejemål) eller i alt 18 mdr.

Ejendommen er dermed under Erhvervsmæssig Virksomhed med tilvalg af Virksomhedsordningen. Skat ser uden kommentarer bort fra denne status i strid med lovgivningen.

Skat har endvidere ikke beskrevet, hvorfor de mener, at udlejning af ejendommen ophører med at være Erhvervsmæssig virksomhed!

Ejendommen har i større del af 2011, som dokumenteret, været under reparation.

Ejendommen har som dokumenteret været annonceret til salg i perioden 2012 og er stadig, som dokumenteret, til salg, senest hos mæglerfirmaet [virksomhed2], sep. 2015 til i dag og fremover. (Ejendommen er desværre støjramt af trafik fra [adresse2].)

Ejendommen har i hele perioden, som erhvervsmæssig ejendom været forsøgt udlejet i perioder af 4 mdr. Dette for at bevare salgsmuligheden. (Således udlejet 1.7.-31.10 2015 og ikke til 12.11.2015 som anført i breve fra Skat)

Vi er som anført ikke enige, at Skat med et pennestrøg og uden dokumentation/argumentation erklærer ’Skat anerkender ikke udlejningen som værende erhvervsvirksomhed’.

Vi er dermed også uenige i Skats opgørelse af ejendomsværdiskat. Erhvervsejendomme er ikke omfattet af Lov om Ejendomsværdiskat.

Medarbejderen i Skat har krævet og fået dokumentation for alle udgifter og indtægter samt bankkontoudtog. Formentlig for at afdække om huset har været udlejet udover det indtægtsførte og eller om de afholdte udgifter kan henføres til beboelse derudover.

Vores ophold i huset nu og da, har alene omfattet vedligeholdelse og reparation samt klargøring til fremvisning.

Skats 7 sider lange brev er fortrinsvis rettet imod Skats ’Forslag til ændring af vores skat’, men som skrevet uden argumentation/dokumentation for at ændre husets skattemæssige status.!

’Forslaget’ skal ændres til at anerkende huset status som erhvervsmæssig virksomhed med udgangspunkt i udlejningen 2009-2011 og det faktum, at huset har været til salg siden.

Fuld dokumentation er fremsendt til Skat, [by3], att. [person8].

Såfremt ’Forslaget’ ikke ændres til ovenstående, vil vi naturligvis sende sagen til Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten.

(...)”

Klageren har vedrørende klagen for indkomstårene 2013-2015, haft følgende kommentarer til SKATs afgørelse:

1) Salg af erhvervsmæssig ejendom: Du har anerkendt at ejendommen har været udlejet 1.9.2009 til og med 2012 (2012 reparation)

Fra 2013 til nu og fortsat har ejendommen været annonceret til salg. Du har bedt om dokumentation for salgsaktiviteterne, som vi har fremsendt. Supplement fremsendt 4.2.2017

Du har ikke i din afgørelse eller breve af 18.12017 overhovedet kommenteret, at ejendommen har været til salg som erhvervsejendom i den behandlede perioden 2013-2015 og før og efter.

Du har forholdt dig til ejendommen som udlejningsejendom, men ikke, at ejendommen har og er udbudt til salg og skal behandles som sådan nemlig erhvervsejendom/erhvervsvirksomhed.

Igen på side 5 anfører du, at ejendommen ikke har været udlejet i mindst 12 måneder, men ikke et ord om, at ejendommen har stået til salg i perioden og dermed ikke behandlet spørgsmålet!

Vores kommentarer her anført på side 3!

2) Som Erhvervsejendom skal der ikke betales ejendomsværdiskat (s. 2)

3) Du har på s. 3! Og side 6 anført udlejningsperioder, der er forkerte. Du går ud fra tilfældige afmeldinger og tilmeldinger fra CPR registret, medens det er kontrakternes datoer,der gælder.

Eksempelvis har en lejer, der havde kontrakt til 31.10. først frameldt sig CPR 12.11.. Det gør jo ikke at lejemålet løber til 12.11. en dato vi ikke og ikke skal kende!

Den anførte ’udlejning’ 8.9.-26.6.2009 er udlån til familie og ikke udleje, som du har afgjort fra din undersøgelse af CPR registret!

4) Du anfører lidt underligt, at ejendommen kun forsøges udlejet i 4 mdr. for at bevare salgsmuligheden. Du konkluderer dermed, at salg af ejendommen! vægter højere end udlejning!

Hvad det betyder i din sagsbehandling fremgår ikke. De 4 måneder er naturligvis fastsat +/- en måned i hver, for at bevare muligheden for at tilgodese et ønske om at købe huset efter den igangværende udlejning. Der forhindrer jo ikke at huset lejes ud per år 3 x 4mdr!!.

5) På side 7 anfører du at gennemgangen har afsøret! to fejl, der må siges at være ubetydelige, idet dine afsløringer siden er korrigeret/dokumenteret til de faktiske forhold bl.a. ved mail af 14.11.

6) I hele redegørelsen for Ejendomsværdiskat på side! 8 er salgssituationen forbigået.

Din ’Afgørelse’ skal rettes til for de anførte punkter/kommentarer inden den sendes til Skatteankestyrelsen.

(...).”

Klageren har haft følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

Vi anser såvel sagsfremstilling som forslag til afgørelse ikke vurderes korrekt relateret til Skatteankestyrelsens vurdering af skattelovgivningen, herunder irrelevant henvisning til andre skattesager, hvor man lader konklusionerne i disse stå som konklusioner i vores sag!

Individuelle kommentarer:

Side 5/14 Flytning til Sverige i 2018 synes ikke at have nogen indflydelse på spørgsmålet, om vi har rådighed over boligen eller blot adgang. Det er jo usandsynligt at bo to steder ligesom Skat har godkendt beskatning efter grænsegængerordningen dvs. med bopæl i Sverige

Side 5/14, Tidligere udlejningsperiode anføres uden at anføre (uanset de omfattede skatteår 2013-2015) at ejendommen har været udlejet i perioden 15.4.2017 - 1.6.2018, 131/2 måned og dermed fortsat i henhold til lovgivning er under virksomhedsordningen. Det er vigtigt til bedømmelse af ejendommens skattemæssige status, at trække dette frem her og tidligt i sagsfremstillingen. Det anføres her og især senere at bestræbelserne ikke har været tilstrækkelige intense og seriøse!

Vi har dokumenteret, at ejendommen har været fremvist 15 gange og 30 interesserede har henvendt sig.

Derudover har ejendommen som dokumenteret været til salg hos forskellige ejendomsmæglere i perioder af længere varighed. Der henvises til oversigt af dette på side 6/14.

Ejendommen er ramt af støj fra [adresse2] og som interesserede straks har bemærket.

Skatteankestyrelsens konklusion her og senere specificeret er dermed helt ved siden af de faktiske forhold.

6/14, Det anføres af Skat at klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed 2013-2015.

Til sammenligning skal anføres at f.eks. en produktionsvirksomhed, der ikke er igangværende (til salg) ikke ændrer skattemæssig status til ’ikke erhvervsmæssig’ virksomhed!

7!14 Ejendommen har stået tom i den anførte periode og vi har ikke haft rådighed over denne men adgang!

7/14 Det anføres, at der kan godkendes en kortere periode mellem to udlejninger. Dette fører dog ikke til en fastsættelse for en sådan periode!

8/14 Det er vores opfattelse, at lejemål maks. kunne være på 4 mdr. da ejendommen skulle kunne stå til salg og kunne overdrages efter maks. 4 mdr.

8/14 Der er anført udgifter til varme, el og vand. Beløbet for 2013 er forkert, vi skal senere komme med det korrekte tal. Ejendommen har i den periode været udstyret med et uøkonomisk oliefyr, der har medført højere udgifter i de perioder denne nødvendigvis har måttet være opvarmet.

Det rykker ikke på, at vi har haft adgang til ejendommen men ikke denne til rådighed.

8/14 Vi er uenige i konklusionen under overskriften Virksomhedsordningen

9/14 Skat har ikke taget stilling til salgs-/udlejningsaktiviteterne

9/14 Vi er naturligvis uenige i, at der skal betales ejendomsværdiskat af en bolig, vi ikke har til rådighed men kun adgang til.

10/14 Skat har ikke forholdt sig til salgs- og udlejningsaktiviteterne i sagsbehandlingen.

11/14 Vi er uenige i forslaget til afgørelse ment at blive forelagt Skatteankenævn [by2]/[by1]

11/14 Irrelevant henvisning til anden skattesag, om udlejningsbestræbelserne, der ikke var tilstrækkelige og seriøse!! hvor man lader konklusionerne i denne stå som afgørende for vores sag!

11/14 Høj intensitet!: Udlejnings og salgsaktiviteterne i perioden dokumenterer høj intensitet!

12/14 Aktiviteten med udlejning er ikke ophørt som udlejning af ejendommen 15.4.2017 -1.6.2018 dokumenterer.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er som udgangspunkt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Indkomst ved udlejning af fast ejendom er som udgangspunkt erhvervsmæssig virksomhed. Det fremgår af bl.a. Landsskatterettens afgørelse af 26. september 2016, offentliggjort i SKM2016.456.LSR og er også anført i Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.1.1.

Indkomst ved udlejning kan dog i henhold til praksis, have så underordnet omfang, at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig i skattelovgivningens forstand. Der kan henvises til SKM2014.822.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at udlejning af fiskeskur, ikke kunne anses for erhvervsmæssig. Udlejningen havde i alle år været underskudsgivende. Landsskatteretten udtalte, at der i lighed med andre virksomhedstyper skulle foretages en bedømmelse af, om virksomheden var erhvervsmæssigt drevet, hvilket skulle ske ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skulle inddrages.

Ved vurderingen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig drevet lægges der i praksis blandt andet vægt på, om den har været drevet med en tilstækkelig høj intensitet. Det fremgår af Byretsdom af 28. april 2016, offentliggjort i SKM2005.519.BR

Landsskatteretten kom i en ikke offentliggjort afgørelse dateret den 9. maj 2018 med sagsnummer 15-2536311 (afgørelsen kan findes på www.skatteankestyrelsen.dk, ved at søge under afgørelser og afgørelsesdatabasen), frem til, at en udlejningsejendom der var sat til salg, og hvor ejeren havde forsøgt at udleje ejendommen i salgsperioden, uden at dette lykkedes, ikke kunne anses for en erhvervsmæssig virksomhed. Der blev lagt vægt på, at udlejningsbestræbelserne ikke var tilstrækkelige intense og seriøse. Der var her tale om, en periode uden lejeindtægter mellem 1. august 2011 – 1. februar 2014. I salgsperioden forsøgte klageren at udleje ejendommen gennem blandt andet lokale opslag, facebook m.v. Klageren havde i de omhandlende år mindre lejeindtægter ved udleje af plads til campingvogn.

Ejendommen [adresse1], har blandt andet været udlejet i en periode på 18 måneder fra den 1. september 2009 – 27. februar 2011. I henhold til regnskaberne resulterede udlejningen i et overskud før renter i indkomstårene 2009 og 2010, hvorfor det må lægges til grund, at ejendommen i henhold til praksis har været en erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed.

Klageren har renoveret ejendommen i 2011, og har fra og med 2012 forsøgt, at sælge ejendommen. Sideløbende med forsøg på salg af ejendommen, har klageren forsøgt at udleje ejendommen i perioder af 4 måneder. På trods af forsøg på salg af ejendom og udlejning, har virksomheden efter renoveringen, været uden lejeindtægter eller salg i 40 måneder (1. januar 2012 - 31. juni 2015), hvorefter ejendommen i perioden 1. juli 2015 – 31. oktober 2015, igen blev udlejet. Ejendommen har ikke været udlejet i indkomståret 2016. Dette har resulteret i underskud før renter i indkomstårene 2011-2016.

Landsskatteretten, finder at, udlejningsejendommen skattemæssigt ikke kan anses for erhvervsmæssig drevet i indkomståret 2016. Der er ved vurderingen særligt henset til, at forsøg på udlejning og salg, ikke har resulteret i lejeindtægter eller et salg i en meget lang periode på 40 måneder. Det er derfor vurderingen, at bestræbelserne på lejeindtægter og forsøg på salg, ikke har være tilstrækkelige intensive og erhvervsmæssige. Der er derfor grundlag for at afvige fra udgangspunktet om, at indtægter ved udlejning af ejendom er erhvervsmæssig virksomhed. Udgifter vedrørende ejendommen kan herefter ikke anses for afholdt, for at erhverve, sikre og vedligehold indtægten jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Det bemærkes, at ejendommen i udlejningsvirksomheden anses for at anlægsaktiv, og ikke et omsætningsaktiv, idet aktiviteten og indtægten har været udlejning af fast ejendom, og ikke køb og salg af fast ejendom. En ejendom i denne sammenhæng, kan derfor ikke i sig selv opretholde status som erhvervsmæssig virksomhed i en hvilket som helst periode, hvis aktiviteten med udlejning anses for ophørt.

SKAT har godkendt at udlejningsejendommen kan anses for erhvervsmæssig, frem til og med indkomståret 2012, hvilket tiltrædes af Landsskatteretten. Der er herved henset til, at der er givet en 12 måneders periode, efter udlejning og istandsættelsen, som erhvervsmæssig status på ejendommen, hvorefter den erhvervsmæssige virksomhed anses for ophørt.

Virksomhedsordningen

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, at virksomhedsskattelovens regler kun kan anvendes for erhvervsmæssige virksomheder.

Klageren anses for ophørt med at drive erhvervsmæssig virksomhed i 2012, og der er ikke drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2016, hvorfor ordningen ikke kan anvendes for indkomståret 2016.

Ejendomsværdiskat

Idet ejendommen ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed indkomståret 2016, skal der i henhold til ejendomsværdiskattelovens § 4 beregnes ejendomsværdiskat af ejendommen.

På baggrund heraf stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse for indkomståret 2016.