Kendelse af 16-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 26-10-2021

Faktiske oplysninger

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT (nu Skattestyrelsen) har været berettiget til at anse klageren for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2010, 2012 og i januar 2013. Dernæst om, hvorvidt SKAT har været berettiget til at forhøje klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2010, 2012 og 2013 samt forhøje klagerens personlige indkomst for indkomståret 2013 og 2015.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at de i forbindelse med en anden kontrol af klagerens indkomstforhold har konstateret, at der på klagerens bankkonti [...07] og [...33] i [finans1] er indgået indsætninger fra forskellige betalingsterminaler, som klageren var i besiddelse af, og som var tilknyttet hans konti.

SKAT har gennemgået kontoudskrifter for indkomstårene 2010 - 2016. SKAT har i den forbindelse konstateret, at indsætningerne på klagerens konti for indkomstårene 2010, 2012, 2013 og 2015, ikke stemte overens med, hvad klageren har selvangivet for de pågældende indkomstår.

Det fremgår af CVR-registret, at klageren i perioden fra 1. juli 1995 og frem til dags dato har drevet enkeltmandsvirksomhed med CVR-nr. [...1] under forskellige navne og forskellige branchekoder, bl.a. 553020 Cafeterier, pølsevogn, grillbarer, isbarer m.v., 561010 Restauranter og 475910 Møbelforretninger.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at klageren ifølge SKATs systemer har været momsregistreret med CVR-nr. [...1] i perioderne 1. januar 2009 til 30. juni 2009, 1. januar 2011 til 31. december 2011 og 1. februar 2013 og frem.

Af skatteoplysningerne for indkomstårene 2010, 2012 og 2013 fremgår det, at klageren i disse år har fået løn fra [virksomhed1] v/[person1].

Klagerens repræsentant har til SKAT oplyst, at klageren igennem tiden har drevet forskellige selvstændige virksomheder under CVR-nr. [...1]. Repræsentanten har derudover oplyst, at i indkomstårene 2010 til 2012 var klageren ansat i [virksomhed2] i [by1] ved [person1], og at klageren fortsatte som bestyrer hos [virksomhed2] i 2013 efter, at [person2] overtog restauranten.

Klageren har for indkomstårene 2010 og 2012 ikke selvangivet overskud af virksomhed og har ikke været momsregistreret. For indkomståret 2013 har klageren selvangivet resultat af virksomhed til -116.714 kr. og selvangivet salgsmoms til 29.024 kr.og købsmoms til 176.773.

Det fremgår af oplysningerne fra SKAT, at de i forbindelse med en anden af klagernes skattesager har anmodet klagerens repræsentant på sagen om kontoudskrifter, som de har modtaget den 7. juli 2017. Det fremgår endvidere af sagsnotatet, at kontoudskrifterne var meget utydelige, og at SKAT derfor har bedt om at få dem scannet på ny eller fremsendt pr. post. Den 14. juli 2017 har SKAT på ny modtaget kontoudskrifterne med posten fra repræsentanten. Det fremgår af sagsnotatet, at kontoudskrifterne stadig var meget utydelige og dermed ubrugelige. SKAT har derfor selv indhentet kontoudskrifterne fra [finans1] vedrørende indkomstårene 2010, 2012 og 2013, som de har modtaget pr. mail den 1. august 2017. Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsen fremsendt de kontoudskrifter, som SKAT har modtaget henholdsvis den 7. juli 2017 og 14. juli 2017. Det fremgår af kontoudskrifterne, at de er meget utydelige og for den største del af udskrifternes vedkommende, er den øverste del ulæselig.

Ved en gennemgang af kontoudskrifterne har SKAT konstateret, at klageren i årene 2010, 2012 og 2015 har modtaget indsætninger på sine konti i [finans1], som stammer fra forskellige betalingsterminaler som var tilknyttet klagerens konti.

[finans1] har oplyst SKAT om, hvem der ejer de dankort- og [finans2]-betalingsterminalerne, hvorfra der er indgået indsætninger på klagerens bankkonti:

Terminal [...]47: tilknyttet [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...2]

Terminal [...]08: tilknyttet [virksomhed2], CVR-nr. [...1]

Terminal [...]41: tilknyttet [virksomhed1] v/[person3], CVR-nr. [...1]

Derudover er der overført udenlandske betalinger via [finans2] A/S med følgende FNR numre:

Terminal [...]72: tilknyttet [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...2]

Terminal [...]96: tilknyttet CVR-nr. [...1]

Terminal [...]73: tilknyttet [virksomhed1], CVR-nr. [...1]

For konto nr. [...07] og [...33] er der indgået indsætninger på klagerens konti med bl.a. teksten ”dankortsalg” eller ”[finans2]” fra forskellige betalingsautomater. I indkomstårene 2010, 2012 og 2013 er der på klagerens konti blevet indsat henholdsvis 202.560,39 kr. i indkomståret 2010, 102.333,86 kr. i indkomståret 2012 og 3.019.224,78 kr. i indkomståret 2013.

SKAT har lavet opgørelser for hvert af indkomstårene 2010, 2012, 2013 og 2015 over samtlige kortbetalinger der er indgået på klagerens bankkonti. Alle kortbetalinger er specificeret så det er muligt at identificerer, fra hvilken betalingsterminal indsætningen kommer fra.

SKAT har opgjort klagerens omsætning for hvert af indkomstårene på følgende måde:

Derudover har SKAT konstateret enkeltstående indsætninger på klagerens konto, hvor der i indkomståret 2013 er blevet foretaget en enkelt indsætning på 400.000 kr. og i indkomståret 2015 er der to indsætninger på henholdsvis 591.250 kr. og 785.873 kr. på klagerens konto.

SKAT har den 13. oktober 2017 anmodet [finans1] om at oplyse om, hvorfra indsætningerne stammer. Den 16. oktober 2017 har SKAT anmodet [finans1] om underbilag for de 2 indsætninger på henholdsvis 785.873 kr. og 591.250 kr. således, at SKAT kan identificere, fra hvilken konto indsætningerne overføres, og hvem der ejer disse konti.

Den 1. november 2017 har SKAT anmodet klagerens repræsentant om at redegøre for indsætningerne.

SKAT har den 13. december 2017 fra klagerens repræsentant modtaget lånedokument som dokumentation for indsætningen på 591.250 kr. og et gældsbrev på tyrkisk som dokumentation for indsætningen på 400.000 kr., som SKAT har fået oversat til dansk. Derudover har repræsentanten oplyst, at klageren ikke ønsker at udtale sig yderligere.

Ifølge SKATs oplysninger er overførslen på 400.000 kr. sket fra en konto i Tyrkiet med teksten ”loan from turkey”. Endvidere fremgår det af oplysningerne, at modtageren og indehaveren af kontoen i Tyrkiet, er klageren selv.

Det fremgår af det oversatte gældsbrev, at klageren har lånt 400.000 kr. af [person4] den 21. juli 2013 fra kontonr. [...07]. Ifølge gældsbrevet skal klageren betale 1,5 % i årlig rente i danske kroner. Klageren skal afregne løbende årligt, hvor sidste afdragsfrist er den 31. december 2020. Endelig fremgår det, at hvis gælden ikke betales pr. 31. december 2013 kan [person4] foretage udlæg. Lånedokumentet er underskrevet af klageren og långiver med en advokat som vidne. Der fremgår ikke nogen afdragsordning af dokumentet.

Vedrørende overførslen på 591.250 kr. har SKAT indhentet et underbilag fra [finans1] der viser, at beløbet er overført fra en konto i [finans1], der ifølge SKAT´s systemer er ejet af [person2].

Der er ikke til SKAT indsendt dokumentation for indsætningen på 591.250 kr.

Overførslen på 785.873 kr. er ifølge et underbilag fra [finans1] overført fra en konto, som ifølge SKAT´s systemer er ejet af [person5]. Det fremgår af underbilaget at overførslen er foranlediget af [person2].

Klagerens repræsentant har indsendt et gældsbrev hvoraf det fremgår, at klageren er låntager, og at [person2] er långiver. Gældsbrevet er dateret den 26. oktober 2015. Det fremgår af gældsbrevet at klageren har lånt 785.873 kr. af [person2] som hidrører fra et løbende mellemværende. Lånet forrentes med 2,5 % og er afdragsfrit de første 10 år. Herefter skal det indfries. Långiver kan til enhver tid opsige lånet til hel eller delvis indfrielse uden varsel, og lånet forfalder til fuld indfrielsen ved långivers død.

SKAT har gennemgået klagerens kontoudskrifter, og ifølge disse har klageren ikke betalt renteudgifter i henhold til gældsbrevet.

SKAT har den 18. december 2017 fremsendt forslag til afgørelse. Det fremgår af SKATS sagsnotat, at klagerens repræsentant har anmodet SKAT om fristforlængelse til at komme med bemærkninger til forslag til afgørelse, og SKAT har forlænget fristen til den 7. marts 2018.

Den 7. marts 2018 er klagerens repræsentant bl.a. kommet med følgende bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse vedrørende indsætningerne:

”(...)

Overførslerne vedrører alle beløb, som [person3] ikke har erhvervet ret til, idet hans konti alene er blevet benyttet til brug for modtagelse af betaling med dankort og udenlandske betalingskort i forbindelse med driften af henholdsvis [virksomhed2] v/[person1], CVR-nr. [...2] og [virksomhed2], CVR-nr. [...3].

Ovennævnte to enkeltmandsvirksomheder var ejet og drevet af henholdsvis [person1] og [person2] i perioderne 1. marts 2007 — 22. oktober 2013 og 5. maj 2013— 30. juni 2015, hvortil der henvises til udskrifter fra Erhvervsstyrelsen dateret den 1. februar 2018, jf. bilag I og 2.

Overførslerne, som fremgår af SKATs bilag I og 2 vedrørende henholdsvis [finans2]terminal [...]72 og Dankort-terminal [...]47, er således omsætning i virksomheden tilhørende [person1], CVR-nr. [...2].

Overførslerne, som fremgår af SKATs bilag 3 og 4 vedrørende henholdsvis [finans2]terminal [...]72 og Dankort-terminal [...]47, er ligeledes omsætning i virksomheden tilhørende [person1], CVR-nr. [...2].

Overførslerne, som fremgår af SKATs bilag 3 og 4 vedrørende henholdsvis [finans2]terminal [...]96 og [...]73 og Dankort-terminal [...]08 og [...]41, er omsætning i virksomheden tilhørende [person2], CVR-nr. [...3],

Som det fremgår side 4, midtfor i SKATs forslag til afgørelse af den 18. december 2017, har [person3] været ansat som bestyrer i virksomheden [virksomhed2] v/[person1], CVR-nr. [...2] i perioden 2010-2013.

I den forbindelse har [person3] flere gange — ved nedbrud af restaurationens terminaler — tilbudt [person1], at han kunne benytte hans betalingsterminaler, hvorved der opstod en situation, hvor terminalerne registreret med CVRnr. [...2] var tilknyttet [person3]s bankkonto.

Dette er imidlertid ikke udtryk for, at [person3] erhvervede ret til overførslerne, idet betalingsterminalerne alene af praktiske hensyn blev udlånt til [virksomhed2] v/[person1], CVR-nr. [...2].

Tilsvarende gør sig gældende for overførslerne vedrørende virksomheden tilhørende [person2], der har indtægtsført disse.

[person3] har således aldrig erhvervet ret til de overførte beløb, hvorfor der således ikke i henhold til bestemmelsen i statsskattelovens § 4 er grundlag for en forhøjelse af hans skattepligtige indkomst med disse beløb på i alt 2.246.483 i indkomstårene 2010, 2012 og 2013.

(...)”

For så vidt angår de enkeltstående indsætninger i 2013 er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse:

”(...)

Det følger af ovennævnte bestemmelse i statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst skal henregnes — med undtagelse af særlige fastsatte begrænsninger — alt hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Til indkomsten henregnes imidlertid ikke de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån, jf. statsskattelovens § 5, litra c.

Modtager en skattepligtig således beløb, som udgør lån, skal disse ikke henregnes til skatteyders skattepligtige indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, jf. § 5, litra c.

Med henvisning til de til SKAT fremsendte gældsbreve, jf. bilag 3 og 4, er der således ikke i henhold til statsskattelovens § 4, jf. § 5, litra c grundlag for at forhøje [person3] indkomst med kr. 400.000 og kr. 785.873,09 i indkomstårene 2013 og 2015.

(...)”

Afslutningsvis er klagernes repræsentant kommet med følgende bemærkninger til fristregler og ekstraordinær genoptagelse i SKATs forslag til afgørelse:

”(...)

Det fremgår af SKATs forslag til afgørelse af den 18. december 2017, at der ifølge SKAT er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af [person3]’s skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2012 og 2013 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

(...)

Heroverfor skal det fremhæves, at der ikke med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3 er grundlag for at foretage en ekstraordinær ansættelse af [person3]’s skatteansættelser og momstilsvar for henholdsvis indkomstårene 2010, 2012 og 2013 samt perioden 1. januar 2010— 31. december 2013.

Som anført i SKATs forslag til afgørelse er det en forudsætning for at foretage en ekstraordinær ansættelse med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3, at ansættelsen er foretaget på et forkert eller ufuldstændigt grundlag som følge af mindst grov uagtsomhed.

Heroverfor skal det bemærkes, at allerede fordi [person3] ikke har handlet mindst groft uagtsomt i relation til sine skatte- og momsansættelser for henholdsvis indkomstårene 2010, 2012 og 2013 samt perioden 1. januar 2010—31. december 2013, da er der ikke i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3 grundlag for de varslede ændringer i de nævnte perioder.

I den forbindelse er det i øvrigt særdeles væsentligt at have for øje, at der ikke alene ud fra de for- hold, som er grundlag for en forhøjelse, kan sluttes, at der som konsekvens heraf er tale om mindst grov uagtsomhed.

Det kræver i alle tilfælde en samlet vurdering af skatte — og afgiftsyderens subjektive forhold — dvs, om skatte — og afgiftsyder på det foreliggende grundlag kan anses for at have haft til hensigt at unddrage sig skat og afgift. En sådan vurdering ses ikke foretaget af SKAT ved det fremsendte

forslag til afgørelse af den 18. januar 2017”.

Den 12. marts 2018 har SKAT truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget, hvori de har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 162.048 kr. for indkomståret 2010. For indkomståret 2012 har SKAT forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 81.866 kr. og for indkomståret 2013 har SKAT forhøjet klagernes overskud af overskud af virksomhed med 2.299.283 kr.

I forbindelse med klagesagens behandling har klagerens repræsentant den 1. oktober 2018, den 18. maj 2020 og den 14. august 2020 fremlagt følgende nyt materiale:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 162.048 kr. for indkomståret 2010, 81.866 kr. for indkomståret 2012, 2.299.283 kr. for indkomståret 2013 og 1.377.123 kr. for indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

(...)

1.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

En gennemgang af dine kontoudskrifter viser for årene 2010, 2012 og 2013, at der er indgået beløb vedr. dankortsalg og betaling fra udenlandske kreditkort mm. Disse indsætninger er større end de beløb du har selvangivet som omsætning og moms i din virksomhed [virksomhed2] i 2013, og i 2010 og 2012 har du ikke været registreret med cvr. nummer.

Det skal understreges, at vi kun har kigget på den omsætning, der stammer fra kortbetalinger, som er indsat på dine bankkonti.

Det er konstateret, at der er tilknyttet en del betalingsterminaler til din bankkonto. Din bank har oplyst, hvilke virksomheder, der er knyttet op på disse terminaler.

Virksomheden [virksomhed1] v/ [person1], cvr. [...2] er knyttet op på to af disse terminaler.

Da terminalerne er tilknyttet din bankkonto, og overførslerne herfra dermed er til din disposition, henfører vi indsætninger til din indkomst.

Vi har gennemgået dine indsendte kontoudskrifter, og har lavet en opgørelse over dankortsalg, afregninger fra [finans2], mobilepay betalinger, Diners club betalinger mm.

I opgørelsen har vi taget udgangspunkt i posteringsdatoen på kontoudskrifterne, og der kan derfor være en mindre difference ved årsskiftet, og ved udgangen af kvartalerne.

Indsætningerne er specificeret i vores opgørelser, så det kan identificeres hvilken betalingsterminal indsætningen stammer fra.

Der er dog til din bankkonto indgået beløb fra [finans2] med transaktionsnummer [...34].

Vi har ingen oplysninger om, hvilken virksomhed der er knyttet op på dette transaktionsnummer, men beløbene er indgået på din bankkonto, og vi henregner derfor beløbene til din indkomst.

Efter gennemgang af dine kontoudskrifter kan vi konstatere, at du har drevet momspligtig virksomhed i 2010 og 2012, selvom du ikke har været momsregistreret.

I 2013 har du ikke selvangivet korrekt omsætning og salgsmoms. Du har angivet salgsmoms i alt 2013 på 29.024 kr., hvilket svarer til en omsætning på 116.096 kr.

På baggrund af vores opgørelser for hvert af de gennemgåede indkomstår kan din omsætning opgøres til:

(...)

1.5. SKATS endelige afgørelse

Det er oplyst af din advokat, at du ikke har erhvervet ret til de beløb, der er indgået på din bankkonto, da dine konti alene er blevet benyttet til brug for modtagelse af betaling med dankort og udenlandske betalingskort i forbindelse med driften af henholdsvis [virksomhed2] v/[person1], CVR-nr. [...2] og [virksomhed2], CVR-nr. [...3], som ejes af hhv. [person1] og [person2].

Det er endvidere oplyst, at du har lånt dine betalingsterminaler ud til disse to restauranter i forbindelse med nedbrud af disse restauranters betalingsterminaler.

I forhold til [person1] er det oplyst, at du flere gange — ved nedbrud af dennes restaurationens terminaler — har tilbudt [person1], at han kunne benytte dine betalingsterminaler, hvorved der opstod en situation, hvor terminalerne registreret med hans CVRnr. [...2] var tilknyttet dine bankkonti.

Denne forklaring passer ikke overens med fakta som er, at det også er salg fra betalingsterminaler som ikke tilhører dit eget cvr. nummer, men derimod cvr. nummer ejet af [person1], som indgår på dine bankkonti.

Du driver selv virksomhed i 2013, og selvangiver resultat af virksomhed og moms. Du må derfor også selv bruge de omhandlede betalingsterminaler til din egen virksomhed. Alle dankort indsætninger på dine konti kan derfor ikke tilhøre andre virksomheder.

Du har oplyst, at du ikke er i besiddelse af skatteregnskab eller bogføring for 2013 for din virksomhed.

Det må anses for meget usandsynligt, at der er nedbrud i betalingsterminaler så ofte, som indsætningerne på din bankkonti viser.

Du har ikke dokumenteret, at du ikke har erhvervet ret til de indsatte beløb, da du ikke har dokumenteret, at beløbene er ført videre fra dine konti til de personer, som du har oplyst er rette ejer af beløbene.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og da betalingsterminalerne er tilknyttet dine bankkonti, og salget fra disse betalingsterminaler dermed er til din disposition, skal beløbene henføres til din indkomst.

Din advokats bemærkninger har således ikke givet anledning til anden opfattelse hos SKAT, og vi fastholder derfor følgende skatte- og momsændringer:

(...)

SKATs afgørelse vedr. fristregler og ekstraordinær genoptagelse

Vi fastholder, at vi mener at du har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive de indtægter der er indgået på dine konti, og angive moms heraf.

Om der er handlet med forsæt er en vurdering, der bliver taget af SKATs straffesagsenhed i forbindelse med ansvarsvurderingen.

Vi fastholder derfor, at betingelsen for en ekstraordinær ansættelse af årene 2010, 2012 og 2013 er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

Ligeledes er betingelsen for ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret for perioderne januar 2010 til 31. december 2013 opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

(...)

2. Indsætninger på din bankkonto i [finans1]

(...)

2.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

Overførsel kr. 785.873:

Du har indsendt gældsbrev til dokumentation for overført beløb kr. 785.873 til din konto fra konto ejet af [person5].

Långiver er ifølge gældsbrev [person2].

Lånet forrentes med 2,5 % og er afdragsfrit de første 10 år. Herefter skal det indfries. Långiver kan til enhver tid opsige lånet til hel eller delvis indfrielse uden varsel, og lånet forfalder til fuld indfrielse ved långivers død.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine indtægts- og formueforhold, herunder, at indsætninger på bankkonto ikke er skattepligtig indkomst.

Vi er af den opfattelse, at du ikke har dokumenteret, at overførslen fra konto ejet af [person5] på foranledning af [person2] er lån, og dermed ikke skattepligtig indkomst for dig.

Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at:

1: Det er ikke kreditor ifølge gældsbrev, der udbetaler lånet. Ifølge bilag fra din bank bliver beløbet udbetalt fra konto ejet af [person5].

2: Der er ikke indsendt dokumentation for det løbende mellemværende som lånet hidrører fra. Vi har gennemgået dine kontoudskrifter fra bank for årene 2010-2015, og her fremgår ikke umiddelbart andre væsentlige indsætninger end udbetaling af løn og dankortindsætninger m.v.

3: Der er ikke stillet sikkerhed for gælden.

4: Renter ses ikke at være betalt løbende. Det fremgår af gældsbrev, at lånet forrentes med 2,5 %.

Hverken långiver eller låntager har selvangivet hhv. renteindtægt/udgift i 2015 og 2016.

På baggrund af ovenstående finder SKAT det ikke dokumenteret, at beløbet 785.873 kr. indsat på din konto stammer fra lån med retlig forpligtelse til tilbagebetaling.

SKAT anser derfor beløbet for skattepligtig indkomst for dig, jf. statsskattelovens § 4.

Overførsel kr. 400.000

Du har indsendt gældsbrev på tyrkisk som vi har fået oversat.

Af oversat gældsbrev fremgår, at du har lånt 400.000 af [person4] den 21.7.2013 fra konto nr. [...07].

Ifølge gældsbrev skal du betale 1,5 % i rente årligt i danske kroner. Du skal afdrage løbene årligt, hvor sidste afdragsfrist er den 31.12.2020.

Vi er af den opfattelse, at du ikke har dokumenteret, at overførslen fra tyrkisk konto reelt er lån, og dermed ikke skattepligtig indkomst for dig.

Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at:

1: Vi har gennemgået dine kontoudskrifter fra bank, og der ses ikke at være betalt afdrag eller rente som anført i gældsbrevet.

2: Du har heller ikke selvangivet renteudgift i 2014, 2015 og 2016.

3: Der ses ikke at være stillet sikkerhed for lånet.

4: Ifølge Money transfer oplysninger er både afsender og modtager af beløbet dig selv.

5: Der er ikke aftalt en tilbagebetalingsprofil, jf. ordlyden af gældsbrevet. Heraf fremgår alene, at der afdrages løbende årligt. Det er ikke aftalt, hvor meget der skal afdrages med pr. år, og hvornår afdrag skal forfalde.

Der er endvidere ikke fremsendt opgørelse over lånet indtil dags dato.

På baggrund af ovenstående finder vi det ikke dokumenteret, at beløbet 785.873 kr. indsat på din konto stammer fra lån med retlig forpligtelse til tilbagebetaling.

Vi anser derfor beløbet for skattepligtig indkomst for dig, jf. statsskattelovens § 4.

Overførsel kr. 591.250.

Der er ikke fremsendt redegørelse samt dokumentation for beløbet.

Vi anser derfor beløbet indgået på din bankkonto for skattepligtig indkomst for dig, jf. statsskattelovens § 4.

På baggrund af ovenstående foreslår SKAT følgende indkomstændringer:

2013:

Du har ikke dokumenteret, at indsætning på din bankkonto fra Tyrkiet er lån med retlig forpligtelse til tilbagebetaling.

SKAT anser derfor beløbet for skattepligtig indkomst for dig, jf. statsskattelovens § 4.

Din indkomst forhøjes med:400.000 kr.

2015:

Indsætning på din konto 591.250 kr. er anset for skattepligtig indkomst for dig, jf. statsskattelovens § 4.

Din indkomst forhøjes med:591.250 kr.

Du har ikke dokumenteret, at indsætning på din bankkonto fra konto ejet af [person5] på foranledning af [person2] er lån med retlig forpligtelse til tilbagebetaling.

SKAT anser derfor beløbet for skattepligtig indkomst for dig,

jf. statsskattelovens § 4.

Din indkomst forhøjes med:785.873 kr.

(...)

2.5. SKATs endelige afgørelse

Gældsbreve er ikke tilstrækkelige til at løfte bevisbyrden for, at der er tale om ikke skattepligtige beløb. Oplysningerne skal være bestyrket af yderligere objektive omstændigheder.

Din advokat har ikke indsendt yderligere dokumentation/oplysninger for, at overførslerne til din bankkonto vedrører lån med retlig forpligtelse til tilbagebetaling.

SKAT fastholder derfor følgende indkomstændringer:

2013:

Du har ikke dokumenteret, at indsætning på din bankkonto fra Tyrkiet er lån med retlig forpligtelse til tilbagebetaling.

SKAT anser derfor beløbet for skattepligtig indkomst for dig,

jf. statsskattelovens § 4.

Din indkomst forhøjes med:400.000 kr.

2015:

Indsætning på din konto 591.250 kr. er anset for skattepligtig indkomst for dig, jf. statsskattelovens § 4.

Din indkomst forhøjes med:591.250 kr.

Du har ikke dokumenteret, at indsætning på din bankkonto fra konto ejet af [person5] på foranledning af [person2] er lån med retlig forpligtelse til tilbagebetaling.

SKAT anser derfor beløbet for skattepligtig indkomst for dig,

jf. statsskattelovens § 4.

Din indkomst forhøjes med:785.873 kr.

Fristregler og ekstraordinær genoptagelse

Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4 år efter indkomstårets udløb.

Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort ligningsfrist.

Denne korte ligningsfrist er reguleret i Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (fra 2013), og gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold. Du har ikke enkle økonomiske forhold da du skal bruge en udvidet selvangivelse. Desuden gælder den korte ligningsfrist, ifølge bekendtgørelsernes § 3 ikke, hvis betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Da SKAT anser disse betingelser for opfyldt, er du ikke omfattet af den korte ligningsfrist.

Indkomståret 2015 behandles således efter de ordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

En ændring af din indkomst for 2013 er derfor som udgangspunkt er overskredet på nuværende tidspunkt.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en skatteansættelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 foretages eller ændres, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag.

SKAT anser det ikke for dokumenteret, at indsætning på din bankkonto fra Tyrkiet er lån med retlig forpligtelse til tilbagebetaling.

SKAT mener derfor ikke, at du har selvangivet din fulde indkomst i 2013.

Det er derfor SKATs opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt, hvorfor betingelsen for ekstraordinær ansættelse af indkomståret 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

Det skal bemærkes, at det følger af praksis, herunder SKM2016.387.BR, at vurderingen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand ikke er sammenfaldende med vurderingen af grov uagtsomhed i et skattestrafferetligt spørgsmål.

Det er heller ikke en forudsætning for genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, at der er pålagt eller kan pålægges et strafansvar.

Afgørende for spørgsmålet om der er handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger du havde på tidspunktet, hvor handlingen blev udført.

6 måneders reaktionsfrist

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 fremgår det, at en ekstraordinær skatteansættelse for indkomståret 2013 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter vi har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Det følger af domspraksis, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor vi har det nødvendige grundlag til at foretage en korrekt ansættelse eller ændring af afgiftstilsvaret.

Den 13. december 2017 har vi modtaget mail fra din advokat med redegørelse og dokumentation for overførslen til din bankkonto i 2013.

SKAT har derfor tidligst den 13. december 2017 modtaget tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse for 2013.

Din advokat [person6] har i mail af 6. februar 2018 anmodet om, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2 pkt. udsættes til 18. april 2018, og at bemærkninger til SKATs forslag af 18.12.2017 skal være indsendt til SKAT senest 7. marts 2018.

(...)

SKATs afgørelse vedr. fristregler og ekstraordinær genoptagelse

Vi fastholder, at vi mener at du har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive de indtægter der er indgået på dine konti, og angive moms heraf.

Om der er handlet med forsæt er en vurdering, der bliver taget af SKATs straffesagsenhed i forbindelse med ansvarsvurderingen.

Vi fastholder derfor, at betingelsen for en ekstraordinær ansættelse af 2013 er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

(...)”

Skattestyrelsen er den 27. marts 2020 kommet med følgende udtalelse til det supplerende indlæg af 1. oktober 2018 fra klagerens repræsentant:

”(...)

Vedrørende det materielle:

Overførsler vedrørende Dankort- og [finans2] terminaler:

Klager oplyser, at klager i årene 2010, 2012 og 2013 hjalp sine arbejdsgivere hos [virksomhed2] med at oprette terminaler til brug for betaling med kreditkort.

Betalingerne via de oprettede terminaler tilgik imidlertid klagers bankkonti, da det netop var klager der havde oprettet terminalerne.

Det oplyses, at klager overførte- efter aftale- efterfølgende de tilgåede indsætninger på sine bankkonti til rette indkomstmodtager.

Klager oplyser, at den efterfølgende overførsel af indsætningerne, som var tilgået klagers bankkonti, er dokumenteret ved bogføringsmateriale fra [virksomhed2], og at dette bogføringsmateriale viser, at indsætningerne som var tilgået klager, er blevet indtægtsført hos [virksomhed2], hvorved der således både er afregnet skat om moms af beløbene.

Klager gør derfor overordnet gældende, at han ikke har erhvervet ret til ovennævnte beløb, da de er overført til rette indkomstmodtager.

Klager henviser i sit materiale til en lang række afgørelser, der illustrerer, at der ikke er adgang til at gennemføre en beskatning af beløb, der ikke er erhvervet ret til.

Vi vil ikke knytte en kommentar til alle fremsendte afgørelser, men fælles for dem alle er, at vi ikke mener de er sammenlignelige med denne sag, da der i alle de nævnte afgørelser er lagt vægt på, at der ikke var erhvervet ret til de konkrete indsætninger, da beløbene enten var videreoverført fra bankkontoen igen, eller at bankkontoen af den eller anden grund ikke tilhørte klager.

Klager oplyser, at de nævnte overførsler til hans bankkonti efterfølgende er overført til rette indkomstmodtager.

Der er ikke fremsendt dokumentation for, at klager har overført de nævnte beløb videre fra hans egne bankkonti til konti tilhørende de personer, som er oplyst at være rette indkomstmodtager af beløbene.

Der er af klager fremsendt bogføringsmateriale i form af kontoudtræk for pengeinstitut, kasse og øvrige kontokort for 2013 for [virksomhed2].

Der er altså ikke fremsendt bogføringsmateriale for 2010 og 2012, hvor det også er oplyst, at beløb tilgået klagers konto i 2010 og 2012 er indtægtsført i [virksomhed2].

Det fremsendte bogføringsmateriale for 2013 i form af bogføringsudtræk dokumenterer efter vores opfattelse ikke, at indbetalingerne til klagers bankkonti er indtægtsført i [virksomhed2].

Der er ikke fremsendt specifikation af omsætningen, således at det kan dokumenteres, at beløbene er bogført som omsætning. Ligeledes er der ikke fremsendt specifikation af momskontiene.

Det fremsendte dokumenterer altså efter vores opfattelse ikke, at der er afregnet moms og skat af beløbene, som er klagers påstand.

Klager oplyser, at beløb indgået på klagers konto fra dankort terminal [...]41 og [finans2] terminal [...]73 på hhv. 106.335 og 14.344,88 er bogført i klagers eget firma [virksomhed1], CVR-nr. [...1]. Dette er ikke dokumenteret.

(Det er oplyst i forbindelse med sagens sagsbehandling, at du ikke er i besiddelse af skatteregnskaber, kontospecifikationer for salg og salgsmoms for perioden 2013 og 2014. Dette fremgår af sagsfremstilling af 12 marts 2018, side 3)

Overførsler vedrørende lån:

Det supplerende materiale fra klager har ikke givet anledning til anden opfattelse. Skattestyrelsen skal derfor fastholde begrundelser som anført i afgørelse af 12 marts 2018.

Vedrørende det formelle:

Det supplerende materiale fra klager om hvorvidt betingelsen om grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt, har ikke givet anledning til anden opfattelse.

Skattestyrelsen skal derfor fastholde begrundelse som anført i afgørelse af 12. maj 2018.

Vedrørende reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 oplyser klager, at Skattestyrelsen i den konkrete sag har lagt til grund, at reaktionsfristen tidligst skal regnes fra den 13. december 2017.

Klager mener, at kundskabstidspunktet i den konkrete sag skal regnes fra den 17. maj, 2017, hvorefter reaktionsfristen efter klagers opfattelse ikke er overholdt.

Der er i den konkrete klagesag to problemstillinger med to forskellige kundskabstidspunkter, så der må her skelnes mellem disse:

1: Sagsfremstillingens punkt 1 vedr. Dankortsalg og [finans2] indsætninger:

6 måneders fristen er her den 1. august 2017, da det er denne dato hvor vi har modtaget kontoudskrifter fra [finans1] for årene 2010, 2012 og 2013, og hvor det således kan konstateres, at der indgår dankortsalg mm. der overstiger den selvangivne omsætning og moms.

Klager oplyser derimod, at efter hans mening løber 6 måneders fristen fra 17. maj 2017, og henvise til anden sag vedrørende klager (SANST sagsnr. [sag1]) som er afgjort i SANST 21. juni 2019, hvori Skattestyrelsen har anført kundskabstidspunktet til at være 17. maj 2017.

Klager oplyser, at Skattestyrelsen også i den konkrete senest den 17. maj 2017 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at ændre klagers skatteansættelser for årene 2010, 2012 og 2013, da vi allerede den 17. maj 2017 var i besiddelse af kontoudtog fra begge af klagers bankkonti for årene 2010, 2012 og 2013.

Vi skal oplyse, at vi i forbindelse med den anden afgørelse lavet på klager, og som er påklaget i SANST sagsnr. [sag1] IKKE har haft kontoudskrifter for klagers bankkonti før 1. august 2017.

Vi skal til dokumentation herfor fremlægge sagsnotat vedrørende denne sag, samt mail modtaget fra [finans1] med de omhandlende kontoudskrifter. Mailen er modtaget og dateret 1. august 2017. Vi skal således vedrørende forholdet omkring dankortsalg mm. fastholde, at kundskabstidspunktet tidligt kan løbe fra 1. august 2017, hvor der er modtaget konkrete kontoudskrifter fra [finans1], hvoraf indsætninger fremgår.

Det er således først fra modtagelse af disse kontoudskrifter fra [finans1], at vi har kundskab om at der til klagers bankkonti indgår overførsler, der vedrører dankort salg mm.

6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2 og § 32, stk. 2 løber fra det tidspunkt, hvor vi har det nødvendige grundlag til at foretage en korrekt skatteansættelse eller ændring af afgiftstilsvaret. Vi skal fastholde, at det er fra datoen for modtagelse af kontoudskrifter for årene 2010-2013 fra [finans1] 1. august 2017.

2: Sagsfremstillingens punkt 2 vedr. lån.

6 måneders fristen er her anført til 13. december 2017, som er den dato, hvor Skattestyrelsen har modtaget mail fra klagers advokat med redegørelse og dokumentation for overførsel til klagers bankkonto i 2013 i form af lånedokument.

Klagers rådgiver har i mail skrevet følgende: "I forlængelse af din e-mail af den 1. november 2017 fremsendes hermed dokumentation relateret til overførslerne af den 24. juni 2013 og 27. oktober 2015 på henholdsvis kr. 400.000 og kr. 785.873,09.

Idet jeg henviser til SKATs skrivelse af den 23. august 2017, hvortil var vedlagt en samtykkeerklæring, skal jeg videre bemærke, at [person3] ikke for indeværende ønsker at udtale sig yderligere i sagen. "

Vi skal således fastholde, at 6 måneders fristen vedrørende overførsel til klagers konto i 2013 tidligst kan løbe fra 13. december 2017 da der denne dag er modtaget mail med oplysning om, at overførslen vedrører lån, og hvor lånedokument herfor er indsendt.

Forslag med de to problemstillinger er udsendt til klager den 18. december 2017, så reaktionsfristen på 6 måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt vedrørende begge påklagede forhold.

(...)”

Skattestyrelsen er den 25. maj 2020 kommet med følgende udtalelse til supplerende indlæg fra repræsentanten af 18. maj 2020:

”(...)

Vedrørende det materielle.

Indkomstårene 2010 og 2012:

Skattestyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til dette punkt, da det stadig ikke er dokumenteret, at beløb tilgået klagers konto er indtægtsført i [virksomhed2].

Indkomståret 2013:

Klager oplyser, at det mellem [person2] og klager var aftalt, at de beløb som tilgik klagers bankkonto i 2013 efterfølgende enten skulle overføres til [virksomhed2] bankkonto, eller at klager på vegne af [virksomhed2] skulle betale restaurationens udgifter til varekøb.

Der er fremlagt bilag 18, som er posteringsoversigt over [virksomhed2] bankkonto 6758, hvortil overførsler fra klagers konto er sket.

Bilag 18 er ikke en kopi af virksomhedens kontoudtog, og kan ikke bruges som dokumentation.

Der er endvidere fremlagt bilag 20 som er oversigt over varekøb som klagers har betalt i indkomståret 2013 på vegne af [virksomhed2]. Bilag 20 er et excell ark over betalinger i alt 1.223.995,91 kr.

Klager skriver, at: "det kan af det fremlagte bogføringsmateriale konstateres, at de udgifter (1.223.995,91) som klager har afholdt på vegne af [virksomhed2] er bogført på selskabets konto 1320 (varekøb), jf. bilag 21".

Det skal gøres opmærksom på, at bilag 21 er konto 1020 varesalg.

Vi mangler således kontospecifikation af [virksomhed2]'s varekøb for 2013.

Det skal endvidere gøres opmærksom på, at klager selv i indkomståret 2013 har været registeret med virksomhed, og har angivet købsmoms på 176.773 i 2013. (se sagsfremstilling af 12. marts 2018 side 4)

En købsmoms på 176.773 svarer til momsbelagte omkostninger på 707.092 kr.

Klager må altså også fra sine bankkonti have betalt egne omkostninger på 707.092 kr. Klager skal altså dokumentere ved fremlæggelse af kontospecifikation af varesalg (varekøb) for egen virksomhed, at de betalte omkostninger vedrører og er udgiftsført i [virksomhed2].

Vi har forsøgt at sammenholde Dankort salg og [finans2] salg mm indgået på klagers konto (klagers bilag 19) med kontospecifikation af varesalg (klagers bilag 21).

Vi kan ikke stemme alle disse af.

Vi kan se, at der er fremsendt posteringsjournal for 3 posteringer (klagers bilag 23), hvoraf indsætninger på klagers konto fremgår.

Der skal fremsendes kassekladder for alle posteringerne således, at alle indsætninger på klagers konto kan følges over til [virksomhed2]'s konto for varesalg.

Der er ikke fremsendt fyldestgørende bogføring til at kunne konkludere om alle overførsler fra klagers bankkonto er bogført som varesalg i [virksomhed2]'s bogføring, og om betalinger fra klagers konto er bogført som varekøb i [virksomhed2], eller i klagers egen virksomhed.

Overførsler vedrørende lån:

Den supplerende udtalelse fra klager har ikke givet anledning til anden opfattelse. Skattestyrelsen skal derfor fastholde begrundelser som anført i afgørelse af 12. marts 2018.

Vedrørende det formelle:

Den supplerende udtalelse fra klager har ikke givet anledning til anden opfattelse.

Skattestyrelsen skal derfor fastholde begrundelse som anført i afgørelse af 12. marts 2018, samt udtalelse dateret 27. marts 2020.

(...)”

Skattestyrelsen er den 6. oktober 2020 kommet med følgende bemærkninger til repræsentantens supplerende indlæg af 14. august 2020:

”(...)

Klager har fremsendt posteringsjournaler for [virksomhed2]. Disse er stikprøvevist gennemgået, og viser, at dankort salg indgået på klagers konto er medtaget i de fremsendte posteringsjournaler for [virksomhed2].

Skattestyrelsen kan dog ikke få det beløb, der er bogført på varesalgskontoen hver enkelt dag til at stemme med de enkelte posteringer for den konkrete dag i posteringsjournalen.

Varesalg via [finans2] terminaler ses også først bogført i [virksomhed2] fra 4 måned 2013.

Uanset at det fremsendte viser, at dankortsalg indgået på klagers konto er medtaget i posteringsoversigt for [virksomhed2], er de konkrete indsætninger ikke videreoverført til [virksomhed2] som rette indkomstmodtager.

Skattestyrelsen stiller sig derfor uforstående overfor hvordan man kan få regnskabet i [virksomhed2] til at stemme, da det af posteringsjournalerne fremgår, at dankortsalget krediteres på kassen. Beløbet indsættes netop ikke på kassen, men er derimod tilgået klagers private bankkonto, og ses ikke overført fra hans konto til [virksomhed2].

Det oplyses, at der mellem klager og [person2] var aftalt, at de beløb der var tilgået klagers bankkonto, efterfølgende enten skulle overføres til [virksomhed2] bankkonto, eller at klager på vegne af [virksomhed2] skulle betale restaurationens udgifter til varekøb.

Der er hertil fremsendt bilag 18, der viser at der fra klagers bankkonti er overført 1.790.660 kr. til bankkonto [...91].

Det er ikke dokumenteret, at disse beløb vedrører afregning af dankortsalg, afregninger fra [finans2] samt mobilepay betalinger.

Det er heller ikke oplyst, hvad årsagen er til, at der er overført netop de beløbsstørrelser, der fremgår af bilag 18.

Det er oplyst, at der fra klagers bankkonto er betalt varekøb for [virksomhed2], og at disse udgifter er bogført på [virksomhed2] konto 1320 varekøb.

Kontospecifikation for denne konto fremgår af klagers bilag 21 og bilag 30.

Vi skal bemærke, at denne kontospecifikation er for perioden 1/9 2013 til 17/10 2013 og altså ikke dækker den periode som bilag 20 angår.

De få beløb på bilag 20 som dækker perioden 1/9 2013 til 17/10 2013 ses ikke bogført på konto 1320, jf. bilag 30.

I øvrigt kan Skattestyrelsen ikke se, at beløbene som fremgår af bilag 20 på hhv. 117.503,81, 120.900,45, 127.255,21 og 131.696,76 er overført fra klagers konto, som fremgår af bilag 19.

Klager har stadig ikke fremlagt kontospecifikation af varesalg for egen virksomhed, CVR-nr. [...1], som han var registeret med i 2013. Denne skal vise, at de betalte omkostninger der fremgår af hans bankkonto, ikke er bogført og udgiftsført i hans egen virksomhed.”

Skattestyrelsen er den 7. januar 2021 kommet med følgende bemærkninger til repræsentantens indlæg af 11. december 2020:

”(...)

Skattestyrelsen skal hertil oplyse, at der ikke er fremkommet nye oplysninger, der har fået Skattestyrelsen til at ændre opfattelse af sagen, som ikke står i tidligere fremsendte udtalelser til Skatteankestyrelsen.

(...)”

Forud for retsmødet er Skattestyrelsen den 3. marts 2021 kommet med følgende udtalelse:

”(...)

Materielt

Nærværende sag er opstået ved, at SKAT, i forbindelse med kontrol af klagers indkomstforhold, har konstateret, at der på klagers bankkonti i [finans1] er indgået indsætninger fra forskellige betalingsterminaler, som klager var i besiddelse af, og som var tilknyttet hans konti.

SKAT har gennemgået kontoudskrifter for indkomstårene 2010-2016. SKAT har i den forbindelse konstateret, at indsætningerne på klagers konti for indkomstårene 2010, 2012, 2013 og 2015 ikke stemte overens med, hvad klager havde selvangivet for de pågældende indkomstår.

Uregistreret virksomhed

Skattestyrelsen fastholder, at klager anses for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2010, 2012 og januar 2013. Ved vurderingen har Skattestyrelsen, i overensstemmelse med Skatteankestyrelsen, lagt vægt på, at klager tidligere har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, at klager har stået registreret med betalingsterminaler, som var tilknyttet klagers bankkonti i [finans1], samt at klager har været ansat som bestyrer af [virksomhed2] i perioden, hvor de væsentlige indsætninger tilgik klagers konto over en lang periode.

På baggrund af ovenstående fastholder Skattestyrelsen, at SKAT (nu Skattestyrelsen) har været berettiget til at anse klager for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2010, 2012 og 2013.

Indkomståret 2010 og 2012

I indkomstårene 2010 og 2012 er der overført væsentlige beløb til klagers konto. Skattestyrelsen fastholder, at klager skal anses for skattepligtig af de indsatte beløb, jf. statsskattelovens § 4. Skattestyrelsen har lagt vægt på, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at klager ikke er rette indkomstmodtager af indsætningerne.

Ved vurderingen har Skattestyrelsen yderligere lagt vægt på, at der er tale om væsentlige beløb, som klager har haft til sin disposition. Skattestyrelsen bemærker endvidere, at det ikke er muligt at følge pengestrømmen. Det ses udelukkende, at pengene er indsat på klagers konto, men der er ikke fremlagt dokumentation for, at de indsatte beløb er overført til den oplyste rette indkomstmodtager.

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen, at klager skal anses for skattepligtig af indsætningerne vedrørende indkomstårene 2010 og 2012.

Indkomståret 2013

Klager anses for at være selvstændig erhvervsdrivende vedrørende indkomståret 2013. Virksomhedens regnskabsmateriale kan dog ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten, da klager ikke har fremlagt et fyldestgørende skatteregnskab for virksomheden. Kravene til regnskabsgrundlaget er hermed ikke opfyldt. Skattestyrelsen fastholder derfor, at Skattestyrelsen har været berettiget til at fastsætte virksomhedens indkomst skønsmæssigt.

Skattestyrelsen fastholder, at det ikke anses for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne på klagers konto ikke skal beskattes hos klager. Der er i denne forbindelse lagt vægt på, at det ikke i tilstrækkelig grad anses for godtgjort, at indsætningerne reelt er overført til [virksomhed2], eller at klager har afholdt udgifter til betaling for varer for [virksomhed2]. Det er således ikke muligt at følge indsætningerne, fra de bliver indsat på klagers konto, til at de bliver videreoverført til den oplyste rette indkomstmodtager. Det er hermed ikke muligt at følge pengestrømmen.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der hverken er beløbs- eller tidsmæssig overensstemmelse mellem de indsætninger, som klager har modtaget fra betalingsterminalerne og de beløb, som klager senere har overført til [person2]s konto.

Endvidere er der ikke fremlagt regnskab understøttet af bogførings- eller bilagsmateriale vedrørende klagers egen virksomhed eller [virksomhed2]. Herudover er der ikke beløbsmæssig overensstemmelse mellem indsætningerne på klagers konto og [virksomhed2] kontospecifikation af varesalg. Der er heller ikke overensstemmelse mellem de beløb, der er bogført på varesalgskontoen for den enkelte dag sammenholdt med de enkelte posteringer, som fremgår af posteringsjournalerne.

Afslutningsvis bemærkes det, at klager ikke har fremlagt kassekladde, hvorfor indsætninger og overførsler heller ikke på denne baggrund kan følges.

Det bemærkes endvidere, at klager ikke ses at have dokumenteret at have afholdt egne omkostninger for 883.865 kr. Herudover er det ikke dokumenteret, at klager har købt varer for i alt 1.223.995,91 kr. på vegne af [virksomhed2]. Skattestyrelsen henviser til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen, at klager er skattepligtig af indsætningerne vedrørende indkomståret 2013, jf. statsskattelovens § 4.

Enkeltstående indsætninger på klagers konto

Indsætning i 2013 på 400.000 kr.

Skattestyrelsen fastholder, at beløbet på 400.000 kr. indsat i 2013 skal anses for at være skattepligtig indkomst for klager. Klager har oplyst, at beløbet stammer fra lån, og som dokumentation er der fremlagt et lånedokument dateret den 21. juli 2013.

Det bemærkes hertil, at pengestrømmen fra långiver til klager ikke kan følges. Endvidere fremgår det af money transfer oplysningerne, at klager både er afsender og modtager af beløbet. Klager har derudover ikke kunne dokumentere, at der er betalt årlige renter på lånet, hvilket er lånedokumentets betingelse.

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen, at klager er skattepligtig af indsætningen på de 400.000 kr. som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Indsætning i 2015 på 785.873 kr.

Klager har oplyst, at indsætningen stammer fra et lån ydet af [person2]. Klager har i denne forbindelse henvist til et gældsbrev af 26. oktober 2015.

Skattestyrelsen fastholder fortsat, at klager bør anses for skattepligtig af indsætningen. Skattestyrelsen har i denne forbindelse lagt vægt på, at det ikke er muligt at følge pengestrømmen fra långiver til klager. Det fremgår dog, at pengene ikke er udbetalt fra [person2]s konto, som ellers anført af klager, men fra en konto ejet af [person5]. Herudover er der blevet lagt vægt på, at klager ikke har dokumenteret, at han har betalt de årlige renter på lånet, som er en betingelse for lånet.

Indsætning i 2015 på 591.250 kr.

Skattestyrelsen fastholder, at indsætningen på klagers konto er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Ved vurderingen er der blevet lagt vægt på, at der ikke foreligger dokumentation for låneforholdet. Der er endvidere lagt afgørende vægt på, at klagers repræsentant ikke har fremlagt oplysninger eller anden dokumentation for, at indsætningen ikke er skattepligtig for klager.

Formelt

Skattestyrelsen vurderer, i overensstemmelse med det af Skatteankestyrelsen fremførte, at klager anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive de indsætninger, som der er indgået på hans konto i indkomstårene 2010, 2012, 2013 og 2015 som skattepligtig indkomst. Der er lagt vægt på, at der er tale om gentagen udeholdelse af indsætningerne gennem flere indkomstår, som sammenlagt vedrører beløb af en væsentlig størrelse.

Skattestyrelsen finder hermed, at det er berettiget, at SKAT har foretaget ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2010, 2011 og 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

For så vidt angår fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, vurderer Skattestyrelsen, at kundskabstidspunktet bør regnes fra den 1. august 2017.

Skattestyrelsen har i denne forbindelse lagt vægt på, at SKAT, grundet tidligere fremsendte meget utydelige kontoudtog, var nødsaget til på egen hånd at indhente kontoudskrifter fra [finans1], som SKAT modtog pr. mail den 1. august 2017 vedrørende indkomstårene 2010, 2012 og 2013. Ud fra disse kontoudskrifter kunne der konstateres indsætninger på klagers konti for de pågældende år.

Vedrørende de tre enkeltstående indsætninger i henholdsvis indkomstårene 2013 og 2015 finder Skattestyrelsen, at kundskabstidspunktet skal regnes fra den 13. december 2017. Det fremgår af SKATs sagsnotat, at klagers repræsentant den 13. december 2017 har fremsendt dokumentation for de to indsætninger i form af lånedokumenter samtidig med at repræsentanten oplyste, at klager ikke ønskede at udtale sig yderligere.

Da SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 18. december 2017, finder Skattestyrelsen, at 6-månedersfristen for varsling af skatteansættelserne for indkomstårene 2010, 2012, 2013 og 2015 er foretaget rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. SKATs afgørelse er dateret den 12. marts 2018, hvorfor 3-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. ligeledes er overholdt.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med 162.048 kr. for indkomståret 2010, 81.866 kr. for indkomståret 2012, 2.699.283 for indkomståret 2013 og 1.377.123 kr. for indkomståret 2015.

Klagerens repræsentant har den 1. oktober 2018 fremsendt supplerende indlæg til sagen og anført følgende:

”(...)

Nærværende sag vedrører i første række helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at forhøje [person3]s overskud af virksomhed i indkomstårene 2010, 2012, 2013 med henholdsvis kr. 162.048, kr. 81.866 og kr. 2.299.283.

Derudover vedrører sagen i første række helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at forhøje [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2015 med henholdsvis kr. 400.000 og kr. 1.377.123 med henvisning til en række indsætninger på [person3]s bankkonti i [finans1].

(...)

I anden række vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3 er grundlag for at foretage ekstraordinære ansættelser af [person3]s skatteansættelser og momstilsvar for henholdsvis indkomstårene 2010, 2012 og 2013 samt perioderne den 1. januar 2010 - den 31. december 2010 og den 1. januar 2012 - den 31. december 2013, herunder hvorvidt [person3] har handlet mindst groft uagtsomt, samt hvorvidt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er opfyldte.

(...)

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende indkomstårene 2010, 2012, 2013 og 2015 gøres det i første række helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte [person3] af henholdsvis kr. 162.048, kr. 81.866, kr. 2.699.283 og kr. 1.377.123 med henvisning til en række indsætninger på [person3]s bankkonti i [finans1], idet [person3] ikke i henhold til statsskattelovens § 4 har erhvervet ret til ovennævnte beløb med deraf følgende indkomstbeskatning.

(...)

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det – for så vidt angår indkomstårene 2010, 2012 og 2013 samt momsperioderne den 1. januar 2010 - den 31. januar 2010 og den 1. januar 2012 - den 31. december 2013 i anden række helt overordnet gældende, at SKAT ikke har overholdt ansættelsesfristerne i henholdsvis skatteforvaltningslovens § 26 og § 31, idet forhøjelserne først er varslet den 18. december 2017, og at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3, idet hverken [person3] eller nogen på hans vegne har handlet som minimum groft uagtsomt, eller SKAT i øvrigt har iagttaget reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Jeg vil nedenfor uddybe ovennævnte anbringender.

SKATTEANSÆTTELSERNE

1 DEN MATERIELLE DEL

1.1 Det juridiske grundlag

1.1.1 Indsætninger på bankkonto i indkomstårene 2010, 2012 og 2013

(...)

Afgørende for nærværende sag er således også, hvorvidt [person3] har erhvervet ret til de beløb, som tilgik [person3]s konto (konto nr. [...07]) i [finans1] i indkomstårene 2010, 2012 og 2013, idet det af statsskattelovens § 4 følger, at indsætningerne på [person3]s bankkonto kun skal medregnes hans indkomstopgørelse i indkomstårene, hvis [person3] har erhvervet et retligt krav på indtægten, jf. retserhvervelsesprincippet.

(...)

1.1.2 Skattefrie lån

(...)

Afgørende for nærværende sag er herefter, hvorvidt overførslerne fra henholdsvis Tyrkiet og [person2] vedrører lån, som det gøres gældende af [person3].

Til støtte for at [person3] i nærværende sag konkret har løftet bevisbyrden for, at der er tale om skattefrie lån i henhold til statsskattelovens § 5, litra c, skal der henvises til flere tilsvarende sager fra såvel retspraksis som administrativ praksis.

(...)

1.2 Den konkrete sag

Der er med afsæt i ovenstående praksis ikke grundlag for at beskatte [person3] med henvisning til en række indsætninger på hans bankkonti i [finans1] i indkomstårene 2010, 2012 og 2013, idet [person3] ikke i henhold til statsskattelovens § 4 har erhvervet ret til disse indsætninger.

(...)

Det fremgår nærmere under sagsfremstillingen, at [person3] i indkomstårene 2010, 2012 og 2013 hjalp sine arbejdsgivere hos [virksomhed2] med at oprette terminaler til brug for betaling med kreditkort.

Betalingerne via de oprettede terminaler tilgik imidlertid [person3]s bankkonti, da det netop var [person3], der havde oprettet terminalerne.

[person3] overførte – efter aftale – efterfølgende de tilgåede indsætninger på hans bankkonti til rette indkomstmodtager.

Den efterfølgende overførsel af indsætningerne – som var tilgået [person3]s bankkonti – er således også dokumenteret ved bogføringsmateriale fra rette indkomstmodtager.

Bogføringsmaterialet viser, at indsætningerne, som var tilgået [person3]s bankkonti, er blevet indtægtsført hos rette indkomstmodtager, hvorved der således både er afregnet skat og moms af beløbene, jf. Bilag 9 og Bilag 10.

Der er derfor ingen omstændigheder i nærværende sag, der kan begrunde, at indsætningerne, som er tilgået [person3]s bankkonti, er kommet til at tilhøre ham.

På baggrund af ovenstående er der således ikke i henhold til statsskattelovens § 4 grundlag for at beskatte [person3] af indsætningerne på hans bankkonti, idet [person3] har løftet bevisbyrden for, at han ikke er rette indkomstmodtager af de i sagen omhandlede indsætninger.

Der er videre med afsæt i ovenstående praksis ikke grundlag for at anse de i sagen omhandlede lån for skattepligtige efter statsskattelovens § 4, idet [person3] har sandsynliggjort, at disse lån er hans personlige skatteansættelser uvedkommende i henhold til statsskattelovens § 5, litra c.

(...)

På baggrund af ovenstående skal der til støtte for, at [person3] har sandsynliggjort, at de i sagen omhandlede lån er hans personlige skatteansættelser uvedkommende, helt overordnet henvises til det under sagsfremstillingen anførte, herunder særligt de fremlagte lånedokumenter, jf. Bilag 11 og Bilag 13.

SKAT kan ikke bortse fra nævnte lånedokumenter.

På baggrund af at der foreligger lånedokumenter på de i sagen omhandlede lån, er det således i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de i sagen omhandlede lån i indkomståret 2013 og 2015 er [person3]s personlige skatteansættelser uvedkommende.

2 DEN FORMELLE DEL

(...)

SKAT har ved den påklagede afgørelse af den 12. marts 2018 fundet, at [person3] som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke at indregne de i sagen omhandlede indsætninger på sin konto i sin skattepligtige indkomst og dermed – ifølge SKAT – hindret SKAT i at foretage en korrekt skatteansættelse.

Det er således SKATs opfattelse, at [person3] som minimum har handlet groft uagtsomt, hvorefter der med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af den 15. november 2005 og bekendtgørelse nr. 532 af den 22. maj 2013.

I den forbindelse er det særdeles væsentligt at have for øje, at blot fordi der måtte være selvangivet forkert, eller det efterfølgende viser sig, at overførsler bliver skattepligtige, da er det ikke ensbetydende med, at der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

(...)

2.2 Reaktionsfristen

(...)

2.3 Den konkrete sag

SKAT har ved den påklagede afgørelse af den 12. marts 2018 lagt til grund, at reaktionsfristen tidligst skal regnes fra den 13. december 2017, da SKAT – ifølge SKATs egen opfattelse – først fra dette tidspunkt var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at gennemføre de i sagen omhandlede korrektioner efter modtagelse af redegørelse og dokumentation fra [person3] omhandlende hans bankkonti i [finans1].

Dette bestrides at være tilfældet. Kundskabstidspunktet i nærværende sag skal derimod regnes allerede fra den 17. maj 2017, hvorfor reaktionsfristen ikke er overholdt.

SKAT har senest den 17. maj 2017 været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at ændre [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2012 og 2013. Dette som følge af, at SKAT allerede den 17. maj 2017 var i besiddelse af kontoudtog fra begge [person3]s bankkonti – henholdsvis konto nr. [...33] og konto nr. [...07] – i [finans1]for perioden 2010-2013.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det afgørende for beregning af reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er, hvornår SKAT er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om skatteyderens samlede indkomstforhold til at udarbejde et forslag til afgørelse – og altså ikke hvornår SKAT har alle oplysninger om skatteyders samlede indkomstforhold.

Der skal til støtte for, at SKAT senest den 17. maj 2017 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger, henvises til en allerede verserende sag vedrørende [person3] (SANST’s sagsnr. [sag1]).

Den verserende sag (SANST’s sagsnr. [sag1]) omhandler spørgsmålet om, hvorvidt udenlandske overførsler er skattefrie lån, hvilket tillige er spørgsmålet i nærværende sag vedrørende overførslen på i alt kr. 400.000 af den 27. juli 2013.

I forbindelse med den verserende sag (SANST’s sagsnr. [sag1]) fandt SKAT grundlag for at forhøje [person3]s skatteansættelser for indkomståret 2010 og 2011 på baggrund af udenlandske overførsler, som SKAT havde konstateret ved gennemgang af [person3]s kontoudtog for netop årene 2010-2013.

Kundskabstidspunktet i den verserende sag (SANST’s sagsnr. [sag1]) var – ifølge SKATs opfattelse – den 17. maj 2017.

Det gøres således på baggrund af ovenstående gældende, at SKAT på et langt tidligere tidspunkt end det – ifølge SKATs opfattelse – anførte kundskabstidspunkt den 13. december 2017 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at ændre [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2012 og 2013

Det forhold, at SKAT den 13. december 2017 modtog supplerende oplysninger i sagen, ændrer ikke kundskabstidspunktet, da SKAT allerede den 17. maj 2017 havde tilstrækkelige oplysninger, jf. Landsskatterettens kendelse af den 2. november 2011 (LSR’s j.nr. 06-03756).

Det gøres således sammenfattende gældende, at SKATs forhøjelser af [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2012 og 2013 er ugyldige, idet betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er opfyldte.

(...)

Endelig skal det bemærkes, at allerede fordi [person3] ikke har handlet mindst groft uagtsomt i relation til sine skatte- og momsansættelser for henholdsvis indkomstårene 2010, 2012 og 2013 samt perioden den 1. januar 2010 – den 31. december 2010 samt den 1. januar 2012 - den 31. december 2013, da er der ikke i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3 grundlag for de varslede ændringer i de nævnte perioder.

(...)”

Klagerens repræsentant er den 18. maj 2020 kommet med et supplerende indlæg til Skattestyrelsens udtalelse af 27. marts 2020:

”(...)

1.1.1 Indkomstårene 2010 og 2012

(...)

Skattestyrelsen har side 1, sidste afsnit m.fl. i udtalelsen af den 27. marts 2020 anført følgende:

”Klager oplyser, at de nævnte overførsler til hans bankkonti efterfølgende er overført til rette indkomstmodtager.

Der er ikke fremsendt dokumentation for, at klager har overført de nævnte beløb videre fra hans egne bankkonti til konti tilhørende de personer, som er oplyst at være rette indkomstmodtager af beløbene.

Der er af klager fremsendt bogføringsmateriale i form af kontoudtræk for pengeinstitut, kasse og øvrige kontokort for 2013 for [virksomhed2].

Der er altså ikke fremsendt bogføringsmateriale for 2010 og 2012, hvor det også er oplyst, at beløb tilgået klagers konto i 2010 og 2012 er indtægtsført i [virksomhed2].” (Skattestyrelsens understregning)

Det skal i relation til Skattestyrelsens understregning i ovenstående fremhæves, at [person3] ikke var ejer af [virksomhed2] i indkomstårene 2010 og 2012, hvorfor [person3] ikke har haft adgang til virksomhedens bogføringsmateriale.

1.1.2 Indkomståret 2013

(...)

Til brug for sagen fremlægges således en posteringsoversigt over [virksomhed2]’ konto 6758 (Pengeinstitut[...91]), jf. Bilag 18. Det fremgår af posteringsoversigten, at [virksomhed2] i perioden februar 2013 til september 2013 har bogført et samlet beløb på i alt kr. 1.790.660, som har været overført til selskabets konto.

Det skal til brug for sagens oplysning fremhæves, at konto nr. [...91] tilhører [person2].

I forlængelse af ovenstående fremlægges kontoudskrifter fra [person3]s bankkonto (konto nr. [...07]) i [finans1]for indkomståret 2013, jf. Bilag 19.

Det fremgår netop af disse kontoudskrifter, at [person3] fra sin bankkonto har overført de beløb – dvs. et samlet beløb på i alt kr. 1.790.660 – til [person2], som efterfølgende er bogført i [virksomhed2].

Til brug for sagen har registreret revisor [person7] videre udarbejdet en oversigt over varekøb, som [person3] på hans bankkonto (konto nr. [...07]) har betalt i indkomståret 2013 for [person2] på vegne af [virksomhed2], jf. Bilag 20.

Det fremgår af den fremlagte oversigt, at [person3] i indkomståret 2013 har betalt udgifter på vegne af [virksomhed2] for i alt kr. 1.223.995,91.

Til brug for sagen fremlægges – udover det allerede fremlagte bogføringsmateriale fra [virksomhed2] – videre kontospecifikationer for selskabets konto 1020 (Varesalg) og konto 6901 (Udgående moms), jf. Bilag 21 og Bilag 22.

Det kan af det fremlagte bogføringsmateriale konstateres, at de udgifter som [person3] har afholdt for [person2] på vegne af [virksomhed2] er bogført på selskabets konto 1320 (Varekøb), jf. Bilag 21.

Det fremgår således af det fremlagte bogføringsmateriale, at de beløb, der tilgik [person3]s bankkonto i [finans1] (konto nr. [...07]) fra henholdsvis Dankort-terminal [...]47 og [...]08 samt [finans2]-terminal [...]72 og [...]96, er bogført i [virksomhed2] v/[person2], jf. Bilag 9 og Bilag 10.

Det fremgår af det fremlagte bogføringsmateriale, at indbetalingerne fra henholdsvis Dankort-terminal [...]47 og [...]08 er bogført i [virksomhed2] v/[person2]. Der er således både afregnet skat og moms af beløbene indgået fra de to Dankort-terminaler, jf. Bilag 9.

Tilsvarende fremgår det, at indbetalingerne fra henholdsvis [finans2]-terminal [...]72 og [...]96 er bogført i [virksomhed2] v/[person2]. Der er således også både afregnet skat og moms af beløbene indgået fra de to [finans2]-terminaler, jf. Bilag 10.

Til belysning af, hvordan det daglige salg i [virksomhed2] blev bogført i forhold til de i sagen omhandlede terminaler fremlægges tre posteringsjournaler som eksempel, jf. Bilag 23.

Det fremgår af posteringsjournalerne, at indsætningerne fra de i sagen omhandle- de terminaler blev debiteret på selskabets konto 6750 (Pengeinstitut [...07]) og krediteret på selskabets konto 5800 (Kasse), hvilket tillige kan udledes af Bilag 9.

(...)

Der fremlægges i den forbindelse et udskrift af [virksomhed2] v/[person2]s momsindberetning for perioden den 1. januar 2013 til den 31. marts 2013, jf. Bilag 24.

Det fremgår af udskriftet, at [virksomhed2] v/[person2] i perioden den 1. januar 2013 til den 31. marts 2013 har indberettet i alt kr. 182.573 i udgående moms, hvilket er i størrelsesorden af det beløb, som fremgår af selskabets konto 6901 (Udgående moms) den 31. marts 2013, jf. Bilag 22.

Det skal i forbindelse med det fremlagte bogføringsmateriale modtaget fra registreret revisor [person7] fremhæves, at der er tre indgåede beløb i indkomståret 2013 på [person3]s bankkonto (konto nr. [...07]) fra henholdsvis Dankort-terminalerne [...]47 og [...]08 og [finans2]-terminalen [...]96, som ikke efterfølgende er blevet bogført i [virksomhed2] v/[person2], jf. Bilag 9 og Bilag 10.

Ovennævnte manglende bogføring i [virksomhed2] fra henholdsvis Dankort-terminaler og [finans2]-terminal fordeler sig således:

(...)

Skattestyrelsen har side 2, 3. afsnit i udtalelsen af den 27. marts 2020 anført følgende:

”Det fremsendte bogføringsmateriale for 2013 i form af bogføringsudtræk dokumenterer efter vores opfattelse ikke, at indbetalingerne til klagers bankkonti er indtægtsført i [virksomhed2].

Der er ikke fremsendt specifikation af omsætningen således at det kan dokumenteres, at beløbene er bogført som omsætning. Ligeledes er der ikke fremsendt specifikation af momskontiene. Det fremsendte dokumenterer altså efter vores opfattelse ikke, at der er afregnet moms og skat af beløbene, som er klagers påstand.”

Til det af Skattestyrelsen anførte skal det fremhæves, at registreret revisor [person7] i forbindelse med det fremlagte bogføringsmateriale i e-mail af den 17. juni 2018, jf. Bilag 25, har anført følgende:

”Vedhæftet lister vedrørende min kontrol af bogføring af henholdsvis dankort indbetalinger samt indbetalinger fra [finans2] i perioden 1/2 – 7/10 2013, jf. det af SKAT forespurgte.

Som det fremgår af listerne er beløbene bogført i [virksomhed2] v/[person2]. Der er således både afregnet skat og moms af beløbene indgået fra henholdsvis [finans2] samt Dankort.” (min understregning)

Det af registreret revisor [person7] anførte skal videre ses i lyset af kontospecifikationer for selskabets konto 1020 (Varesalg) og konto 6901 (Udgående moms), jf. Bilag 21 og Bilag 22.

(...)

2 Den formelle del

(...)

Med henvisning til Skattestyrelsens egen sag med sagsnr. [sag1] skal det fremhæves, at SKAT allerede ved skrivelse dateret den 12. juli 2012 anmodede [person3] om oplysninger vedrørende indkomståret 2010, hvortil der henvises til SKATs skrivelse af den 12. juli 2012, jf. Bilag 26.

Foranlediget af [person3]s tidligere repræsentants korrespondance med SKAT, fandt SKAT alene grundlag for at koncentrere sig om indkomståret 2011, hvilket kan udledes af SKATs skrivelse af den 17. december 2012, jf. Bilag 27.

SKAT anførte således også i forslag til afgørelse af den 28. februar 2013, jf. Bilag 28, følgende:

”Beskrivelse af virksomheden

Virksomheden er nystartet i 2011 som en enkeltmandsvirksomhed og har navnet [virksomhed3].

Virksomheden har solgt møbler. Disse er importeret fra Tyrkiet med henblik på salg til skoler, restaurationer m.v. Virksomheden er kørt videre på dit gamle CVR.nr. [...1] med en branche betegnelse Cafeteria, pølsevogn, grillbar m.v. Denne virksomhed har du drevet i 2009, men ikke i 2010 jf. dine selvangivelsesoplysninger.

Virksomheden har haft ansat 1 salgschauffør. Virksomheden er ophørt 31/12-2011.” (min understregning)

Som det fremgår af SKATs forslag til afgørelse af den 28. februar 2013, drev [person3], jf. selvangivelseslysningerne, ikke erhvervsmæssig virksomhed i 2010.

Det skal fremhæves, at selvangivelsesoplysningerne er i overensstemmelse med den faktiske realitet.

Det fremgår således også af [person3]s kontoudskrifter for indkomståret 2010, at [person3] i indkomståret 2010 – helt frem til realiseringen af enkeltmandsvirksomheden benævnt ”[virksomhed3]” i 2011 – oppebar en månedlig løn hos [virksomhed2], som tilgik hans bankkonto med posteringsteksten ”Dataløn, arbejdsgivernr. [...4]”, jf. Bilag 15.

(...)

SKAT har side 9, 5. afsnit i afgørelsen af den 12. marts 2018, jf. Bilag 1, anført følgende:

”Du driver selv virksomhed i 2013, og selvangiver resultat af virksomhed og moms. Du må derfor også bruge de omhandlende betalingsterminaler til din egen virksomhed. Alle dankort indsætninger på dine konti kan derfor ikke tilhøre andre virksomheder.”

Som anført side 7, 3. afsnit m.fl. i supplerende indlæg af den 1. oktober 2018 til Skatteankestyrelsen tilgik der tillige i indkomståret 2013 indbetalinger fra to terminaler på en anden af [person3]s bankkonti (konto nr. [...33]) i [finans1].

(...)

I relation til det af Skattestyrelsen anførte side 2 i udtalelsen af den 27. marts 2020 gøres det gældende, at SKAT på et tidligere tidspunkt end den 18. juni 2017 har haft viden om de i sagen omhandlede forhold, hvorfor SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen for indkomstårene 2010, 2012 og 2013 ved at varsle de i sagen omhandlede ansættelser den 18. december 2017.

(...)”

Klagerens repræsentant er den 14. august 2020 kommer med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 25. maj 2020:

”(...)

På baggrund af ovenstående, herunder de fremlagte kontoudskrifter fra både [person3]s og [person2] bankkonto, bestrides det, når Skattestyrelsen side 1, 4. afsnit, sidste pkt. i udtalelsen af den 25. maj 2020 har anført, at posteringsoversigten over [virksomhed2]' konto 6758 (Pengeinstitut[...91]), jf. Bilag 18, ikke udgør dokumentation i denne sag.

Det er således ikke korrekt, når Skattestyrelsen side 1, 6. afsnit i udtalelsen af den 25. maj 2020 har anført, at Skattestyrelsen mangler kontospecifikationer af selskabets konto 1320 (Varekøb), idet selskabets konto 1320 (Varekøb) fremgår af Bilag 21, side 8. Det fremlagte Bilag 21 indeholder således ikke alene selskabets konto 1020 (Varesalg), som anført af Skattestyrelsen.

I forlængelse af ovenstående fremlægges yderligere kontospecifikationer fra [virksomhed2], hvoraf konto 1320 (Varekøb) tillige fremgår, jf. Bilag 30.

I relation til det af Skattestyrelsen anførte side 1, sidste afsnit i udtalelsen af den 25. maj 2020 fremlægges henholdsvis momsangivelse, -eftergivelse og -opgørelse for [person3]s egen virksomhed, [virksomhed1] v/[person3], CVR-nr. [...1], jf. Bilag 31 til Bilag 34.

Skattestyrelsen har videre side 2, 3. afsnit i udtalelsen af den 25. maj 2020 efterspurgt yderligere materiale, således at alle indsætninger på [person3]s bankkonto kan henføres og afstemmes på [virksomhed2]' konti. Som følge heraf fremlægges yderligere posteringsjournaler for såvel Dankort-terminaler og [finans2]-terminaler, jf. Bilag 35 og Bilag 36.

(...)”

Skatteankestyrelsen har den 18. maj 2020 afholdt telefonmøde med klageren og klagerens repræsentant:

”(...)

Jeg spørger afslutningsvis ind til, om der er dokumentation for, at indsætningerne er blevet videreført fra [person3]´s konto til rette modtager. [person6] oplyser hertil, at der er indsendt dokumentation herfor med det nye indlæg.

Dernæst spørger jeg ind til, om der evt. er dokumentation for eller kan skaffes dokumentation for nedbrud af betalingsautomaterne f.eks. fra Nets eller [finans2]. [person3] oplyser, at der kunne være flere grunde til nedbruddene bl.a. kunne det skyldes dårligt internet men f.eks. også, at Nets har været nede. [person3] oplyser, at han ikke har dokumentation herfor og ved ikke om det er muligt at skaffe en sådan dokumentation fra Nets og [finans2].

Jeg slutter af med at spørge ind til, om [person6] og [person3] har yderligere bemærkninger til den enkeltstående indsætning på 591.250 kr., hvortil [person6] oplyser, at de ikke har yderligere end hvad der fremgår af indlægget.

Vedr. det formelle

[person6] henviser til det som fremgår af partsindlægget for så vidt angår det formelle, men henleder opmærksomheden på, at blot fordi indsætningerne anses for at være skattepligtig ikke er det samme som, at [person3] har handlet mindst groft uagtsomt. [person6] henviser i den forbindelse til LSR afgørelse af 9. december 2016 ([sag2]).

(...)”

Den 11. december 2020 er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”(...)

1 Indsætninger på bankkontoen i indkomstårene 2010, 2012 og 2013

1.1 Indkomstårene 2010 og 2012

(...)

[person1] drev [virksomhed2] fra lejede erhvervslokaler beliggende på adressen [adresse1], [by1].

[person1] lejede erhvervslokalerne af selskabet [virksomhed4] A/S, og [person1] har allerede forud for indkomstårene 2010 - 2012 drevet forretning fra lejemålet, hvortil der henvises til henholdsvis en under- skrevet afståelseserklæring og allonge, jf. Bilag 37 og Bilag 38.

Der fremgår blandt andet af den fremlagte afståelseserklæring følgende:

”til lejekontrakt af 18.12.2003 mellem [virksomhed5] A/S (nu [virksomhed4] A/S) [adresse2], [by2] som udlejer og [person8], [adresse3], [by1], som lejer vedrørende lejemålet beliggende [adresse1], [by1].

I henhold til lejekontraktens § 25 afstår lejer med virkning fra den 1. februar 2007 lejemålet til [person1] CPR. nr. [anonymiseret] [adresse4], [by3]”

Der fremgår videre af den fremlagte allonge følgende:

”af 18.12.2003 mellem som udlejer

[virksomhed4] A/S [adresse2] [by2] og som nuværende lejer

[person1] CPR. Nr. [anonymiseret] [adresse4] [by3]

Mellem parterne er aftalt:

at med virkning fra d. 1. november 2010 nedsættes til kr. 1.000 pr. kvm. pga. lejemålets stand. Forbrug, drift og varme betales som hidtil uafhængigt af lejenedsættelsen.”

Det fremgår således af ovenstående, at det var [person1] der drev restaurationen [virksomhed2] fra adressen [adresse1], [by1] i indkomstårene 2010-2012.

At [person3] var ansat som bestyrer ved [virksomhed2] i indkomstårene 2010-2012 fremgår også af udskrifter fra [person3]s R75 for indkomstårene 2010 og 2011 samt [person3] årsopgørelse for 2012, jf. Bilag 39 til Bilag 41.

Det fremgår af [person3]s skatteoplysninger, at [person3] i indkomstårene 2010-2012 har oppebåret skattepligtig lønindkomst fra sin ansættelse hos [person1] i følgende perioder:

• Fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2010 på i alt kr. 94.995, jf. Bilag 39.

• Fra den 1. august 2010 til den 31. december 2010 på i alt kr. 67.944, jf. Bilag 39.

• Fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2011 på i alt kr. 201.389, jf. Bilag 40.

• Fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2012 på i alt kr. 190.872, jf. Bilag 41.

(...)

1.2 Indkomståret 2013

(...)

At [person3] var ansat som bestyrer ved [virksomhed2] i indkomståret 2013 kan også udledes af [person3]s årsopgørelse for 2013, jf. Bilag 46.

Det fremgår heraf, at [person3] i indkomstårene 2013 har oppebåret skattepligtig lønindkomst fra sin ansættelse hos [virksomhed2] v/[person2] med i alt kr. 152.685, jf. Bilag 46.

(...)

I relation til det anførte side 45, 1. afsnit, 2. pkt. i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af den 4. november 2020 skal det bemærkes, at det ikke har været muligt at fremskaffe kontoudskrifter fra [person2]s forretningskonto (kontonr. [...91]) forud for den 28. juni 2013. Dette helt overordnet begrundet i det tidsmæssige perspektiv.

(...)

Det fremgår således også af en oversigt over varekøb, at [person3] i indkomståret 2013 – som aftalt mellem [person3] og [person2] – på hans bankkonto (konto nr. [...07]) har betalt for [virksomhed2] udgifter til varekøb, jf. Bilag 20.

Det fremgår af den fremlagte oversigt, at [person3] i indkomståret 2013 har betalt adskillige udgifter på vegne af [virksomhed2]. Udgifterne er bogført i [virksomhed2] v/[person2].

[person3]s bankkonto er således ført som en modkonto i [virksomhed2], hvormed [person3]s afholdte udgifter relaterende til [virksomhed2] er afspejlet i virksomhedens bogholderi.

At [person3]s betalte udgifter relaterer sig til netop [person2]s drift af [virksomhed2] kan udledes af det forhold, at der i relation til udgifterne til blandt andet [virksomhed6] er angivet ”kreditor 35343” i posteringsteksten.

Selvsamme ”kreditor 35343” fremgår af posteringsteksten på [person2]s forretningskonto, når [person2] selv har afholdt udgifter til blandt andet [virksomhed6].

Tilsvarende gør sig gældende for udgifter til [virksomhed7] og [virksomhed8].

I den forbindelse fremlægges en e-mail af den 25. november 2020 fra [virksomhed6], hvor [virksomhed6] bekræfter, at der i perioden fra juni 2013 til april 2015 har været samhandel mellem [virksomhed6] og CVR-nr. [...3], jf. Bilag 47. CVR-nr. [...3] tilhører som anført [virksomhed2] v/[person2].

Videre fremlægges en e-mail af den 25. november 2020 fra [virksomhed7], jf. Bilag 48. Det fremgår af e-mailen fra [virksomhed7], at [person3]s egen virksomhed først er oprettet den 13. april 2015 hos [virksomhed7].

I forlængelse heraf fremgår der af registreret revisor [person7] skrivelse følgende:

”Likviditeten

Registrering af omsætningen blev foretaget på baggrund af de daglige kasseafstemningsbilag, som blev parret med Dankort indbetalingerne indgået på kontoen tilhørende [person3].

Likviditeten blev overført fra kontoen tilhørende [person3] til [virksomhed2] v/[person2], dels via konkrete pengeoverførsler og dels via betaling af leverandørfakturaer.

For at holde styr på alle transaktionerne blev kontoen tilhørende [person3] før som et ”spejl” (statuskonto) i bogholderiet hos [virksomhed2] v/[person2], hvorfra både relevante indtægter og udgifter blev bogført hos [virksomhed2]. Af vedhæftede (Bilag C) fremgår en samlet oversigt over bankbevægelserne i den omhandlede periode med angivelse af relevant modkontogruppe i [virksomhed2] v/[person2].

Der er således dels dokumenteret en sammenhæng mellem registrering af indtægter hos rette indkomstmodtager, [virksomhed2] v/[person2], og dels fremlagt redegørelse for overførsel af likviditeten fra de berørte poster.”

Det fremgår således af det fremlagte bogføringsmateriale, at de beløb, der tilgik [person3]s bankkonto i [finans1] (konto nr. [...07]) er bogført i [virksomhed2] v/[person2]

Dette fordi der af det fremlagte bogføringsmateriale fremgår, at indbetalingerne fra henholdsvis Dankort-terminal [...]47 og [...]08 er bogført i [virksomhed2] v/[person2].

(...)

Med henvisning til ovenstående og det i tidligere supplerende indlæg anførte, anfægtes det, når Skatteankestyrelsen side 45, 4. afsnit i forslaget til afgørelse af den 4. november 2020 har anført, at [person3] ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at indsætningerne på [person3]s bankkonto er hans personlige skatteansættelser uvedkommende, herunder særligt for så vidt angår indkomståret 2013.

Som anført af Skatteankestyrelsen side 45, 1. afsnit i forslaget til afgørelse af den 4. november 2020 er der fremlagt dokumentation for, at [person3] har overført et beløb på i alt kr. 1.790.660 fra sin bankkonto til [person2]s forretningskonto, som herefter er bogført i [virksomhed2] v/[person2].

Det skal i den forbindelse fremhæves, at der er tidsmæssig sammenhæng med [person3]s overførsler til [person2] og [virksomhed2]’ bogføring heraf, da alle 34 overførsler på i alt kr. 1.790.660 bliver bogført i [virksomhed2] samme dag, jf. Bilag 19 og Bilag 18. Videre skal det fremhæves, at der er beløbsmæssig sammenhæng mellem de af [person3] overførte beløb og de bogførte beløb på [virksomhed2]’ konto 6758 (Pengeinstitut [...91]).

Hertil kommer, at [person3] i indkomståret 2013 – som aftalt mellem [person3] og [person2] – på hans bankkonto (konto nr. [...07]) har afholdt udgifter til varekøb for [virksomhed2] på i alt kr. 1.223.995,91, jf. Bilag 20. Udgifterne er bogført i [virksomhed2] v/[person2].

På baggrund af den i sagen fremlagte dokumentation er det således ikke korrekt, når Skatteankestyrelsen side 45, 2. sidste afsnit i forslaget til afgørelse af den 4. november 2020 har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt regnskab og underliggende bogførings- og bilagsmateriale, som dokumenterer, at indsætningerne på [person3]s bankkonto er bogført i [virksomhed2] v/[person2]. Det er således også en grundlæggende fejl, når Skatteankestyrelsen side 4, 3. sidste afsnit har lagt afgørende vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømmen.

(...)”

Den 25. januar2021 er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelser af henholdsvis 6. oktober 2020 og 7. januar 2021:

”(...)

DEN MATERIELLE DEL

(...)

Indkomståret 2013

I relation til det af Skattestyrelsen anførte side 2, sidste afsnit i udtalelsen af den 6. oktober 2020 skal der henvises til det allerede fremlagte bogføringsmateriale fra [person3]s egen virksomhed, [virksomhed1] v/[person3], CVR-nr. [...1], herunder momsangivelse, -eftergivelse og -opgørelse, jf. Bilag 31 til Bilag 34.

Som anført side 12, 5. afsnit i supplerende indlæg af den 11. december 2020 til Skatteankestyrelsen viser de i sagen fremlagte posteringsjournaler, at indsætningerne fra de i sagen omhandlede terminaler er debiteret på [virksomhed2]’ konto 6750 (Pengeinstitut [...07]) og krediteret på selskabets konto 5800 (Kasse), jf. Bilag 23.

I forlængelse heraf fremgår der således også herom af registreret revisor [person7] skrivelse, jf. Bilag 42, følgende:

”Manglende Nets-aftale i den første periode af driften af [virksomhed2] v/[person2]

[...]

I perioden frem til oktober 2013 opstår ”forviklingen” således rent praktisk i, at de indgåede Dankort transaktioner samt afregninger fra [finans2] i første omgang tilgik kontoen tilhørende [person3] (ansat). Afgørende må være at omsætningen hidrørende fra Dankort- og [finans2] transaktionerne indgår i bogholderiet hos [virksomhed2] v/[person2], hvorfra der er afregnet moms og betalt skat.

Indsætninger fra Dankort og [finans2] dokumenteret indtægtsført hos [virksomhed2] Via kontospecifikationer fra vores bogholderi har vi post for post dokumenteret i sagen, at de omhandlede dankort- og [finans2] indsætninger, er indtægtsført hos [virksomhed2] v/[person2], i hvilket CVR nr. virksomheden også blev drevet. Omsætningen indgår i driften i virksomheden, og der er afregnet skat og moms.

Likviditeten

Registrering af omsætningen blev foretaget på baggrund af de daglige kasseafstemningsbilag, som blev parret med Dankort indbetalingerne indgået på kontoen tilhørende [person3]. Likviditeten blev overført fra kontoen tilhørende [person3] til [virksomhed2] v/[person2], dels via konkrete pengeoverførsler og dels via betaling af leverandørfakturaer. For at holde styr på alle transaktionerne blev kontoen tilhørende [person3] før som et ”spejl” (statuskonto) i bogholderiet hos [virksomhed2] v/[person2], hvorfra både relevante indtægter og udgifter blev bogført hos [virksomhed2]. Af vedhæftede (Bilag C) fremgår en samlet oversigt over bankbevægelserne i den omhandlede periode med angivelse af relevant modkontogruppe i [virksomhed2] v/[person2].

Der er således dels dokumenteret en sammenhæng mellem registrering af indtægter hos rette indkomstmodtager, [virksomhed2] v/[person2], og dels fremlagt redegørelse for overførsel af likviditeten fra de berørte poster.”

Til ovennævnte skal det fremhæves, at dette forhold ikke længere er anfægtet af Skattestyrelsen, idet Skattestyrelsen side 1, 2. afsnit i udtalelsen af den 6. oktober 2020 har anført følgende:

”Klager har fremsendt posteringsjournaler for [virksomhed2]. Disse er stikprøvevist gennemgået, og viser, at dankort salg indgået på klagers konto er medtaget i de fremsendte posteringsjournaler for [virksomhed2].”

(...)

Det er således ikke korrekt, når Skattestyrelsen side 1, 4. afsnit i udtalelsen af den 6. oktober 2020 har anført, at de konkrete indsætninger fra dankort-salg – som har tilgået [person3]s bankkonto – ikke er videreoverført til [virksomhed2] som rette indkomstmodtager.

Det er således videre ikke korrekt, når Skattestyrelsen side 1, 6. afsnit, 3. pkt. i udtalelsen af den 6. oktober 2020 har anført, at det ikke er dokumenteret, at overførsler fra [person3] til [person2] relaterer sig til afregning af dankortsalg. Dette med henvisning til, at det netop af overførslerne fremgår, at disse vedrører ”Dk-transaktioner”, dvs. dankort-transaktioner.

På baggrund af ovenstående – herunder den i sagen fremlagte dokumentation – er det således videre forkert, når Skatteankestyrelsen side 45, 2. sidste afsnit i forslaget til afgørelse af den 4. november 2020 har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt regnskab og underliggende bogførings- og bilagsmateriale, som dokumenterer, at indsætningerne på [person3]s bankkonto er bogført i [virksomhed2] v/[person2].

(...)

Formelle problemstillinger

Endelig skal der henvises til en e-mailkorrespondance af den 1. oktober 2020 mellem Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen, jf. Bilag 49. Det fremgår af emailkorrespondancen, at Skattestyrelsen til spørgsmålet om, hvorvidt Skattestyrelsen har undersøgt om [virksomhed2] har afregnet moms og skat af de i sagen omhandlede indsætninger, har svaret følgende:

”Nej, jeg har ikke undersøgt om [virksomhed2] har afregnet moms og skat af indsætningerne. Det vil vel kræve indhentning af alt regnskabsmateriale, og at sagen tilbagevises til fornyet behandling?” (min understregning)

Af det i sagen fremlagte bogføringsmateriale fra [virksomhed2] og kontoudskrifter fra [person3]s bankkonto fremgår det netop, at [virksomhed2] har afregnet moms og skat af de i sagen omhandlede indsætninger.

Skattestyrelsen har imidlertid direkte i en e-mail af den 1. oktober 2020, jf. Bilag 49, bekræftet, at Skattestyrelsen ikke har undersøgt, hvorvidt [virksomhed2] har afregnet moms og skat af de i sagen omhandlede indsætninger.

Dette til trods for, at offentlige myndigheder i medfør af undersøgelsesprincippet - dvs. officialmaksimen - har en generel pligt til at oplyse en sag i en sådan grad, at der kan træffes en materielt rigtig afgørelse.

Som anført af Skattestyrelsen i e-mail af den 1. oktober 2020 vil det således kræve, at sagen - for så vidt angår indkomståret 2013 - hjemvises til fornyet behandling.

Dette med henvisning til, at Skattestyrelsen får lejlighed til at gennemgå det i sagen fremlagte regnskabsmateriale fra [virksomhed2], samt at Skattestyrelsen får muligheden for at indhente yderligere materiale herfra, således at der i sagen - for så vidt angår indkomståret 2013 - træffes en materielt rigtig afgørelse.

(...)”

Den 17. marts 2021 er klagerens repræsentant forud for retsmødet kommet med følgende supplerende indlæg til Skattestyrelsens udtalelse af 2. marts 2021 vedrørende skattesagen:

”(...)

Skattestyrelsen har således ikke forholdt sig til de supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen, som er indgivet efter Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af den 4. november 2020 (SANSTs sagsnr. 18-0002078), herunder eksempelvis supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen af den 25. januar 2021.

Skattestyrelsens udtalelse af den 2. marts 2021

I relation til Skattestyrelsens udtalelse af den 2. marts 2021 (SANSTs sagsnr. 18-0002078) skal der helt overordnet henvises til det anførte i tidligere supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen.

(...)

Om ovennævnte har Skattestyrelsen side 3, 4. afsnit i udtalelsen af den 2. marts 2021 anført følgende:

(...)

I relation til det af Skattestyrelsen anførte er det ikke korrekt, når Skattestyrelsen har anført, at der ikke er beløbsmæssig overensstemmelse mellem de indsætninger, som [person3] har modtaget og efterfølgende videreoverført til [person2]s. Dette med henvisning til det ovenfor anførte.

Det af Skattestyrelsen anførte kan imidlertid tages til indtægt for, at Skattestyrelsen finder det dokumenteret, at [person3] fra sin bankkonto har overført beløb til [person2]. Beløb som efterfølgende er bogført i [virksomhed2], jf. det i sagen fremlagte bogføringsmateriale.

(...)

3 Skatteankestyrelsens indstilling af den 2. februar 2021 samt Skattestyrelsens udtalelse af den 3. marts 2021

(...)

4 Formelle problemstillinger

Som det fremgår af en e-mailkorrespondance af den 1. oktober 2020 mellem Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen, jf. Bilag 49, har Skattestyrelsen til spørgsmålet om, hvorvidt Skattestyrelsen har undersøgt om [virksomhed2] har afregnet moms og skat af de i sagen omhandlede indsætninger, svaret følgende:

"Nej, jeg har ikke undersøgt om [virksomhed2] har afregnet moms og skat af indsætningerne. Det vil vel kræve indhentning af alt regnskabsmateriale, og at sagen tilbagevises til fornyet behandling?"

Af det i sagen fremlagte bogføringsmateriale fra [virksomhed2] og kontoudskrifter fra [person3]s bankkonto fremgår det netop, at [virksomhed2] har afregnet moms og skat af de i sagen omhandlede indsætninger.

Skattestyrelsen har imidlertid direkte i en e-mail af den 1. oktober 2020, jf. Bilag 49, bekræftet, at Skattestyrelsen ikke har undersøgt, hvorvidt [virksomhed2] har afregnet moms og skat af de i sagen omhandlede indsætninger.

Dette til trods for, at offentlige myndigheder i medfør af undersøgelsesprincippet - dvs. officialmaksimen - har en generel pligt til at oplyse en sag i en sådan grad, at der kan træffes en materielt rigtig afgørelse.

Som anført af Skattestyrelsen i e-mail af den 1. oktober 2020 vil det således kræve, at sagen - for så vidt angår indkomståret 2013 - hjemvises til fornyet behandling.

Dette med henvisning til, at Skattestyrelsen får lejlighed til at gennemgå det i sagen fremlagte regnskabsmateriale fra [virksomhed2], samt at Skattestyrelsen får muligheden for at indhente yderligere materiale herfra, således at der i sagen - for så vidt angår indkomståret 2013 - træffes en materielt rigtig afgørelse.

Om denne problemstilling har Skatteankestyrelsen side 5, 4. afsnit i indstillingen af den 2. februar 2021 anført følgende:

"Styrelsen finder ikke, at sagen skal hjemvises for indkomståret 2013, da det som udgangspunkt er indehaveren, der skal dokumentere, at indsætningerne stammer fra midler som ikke skal beskattes hos indehaveren. Styrelsen har lagt vægt på, at en hjemvisning af sagen til undersøgelse af, hvorvidt [virksomhed2] har afregnet moms og skat af de pågældende indsætninger ikke ændre på, at pengestrømmen fra indsætningerne går ind på indehaverens konto, til de angiveligt bliver videreoverført ikke kan følges, hverken tidsmæssigt eller beløbsmæssigt."

Som anført i supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen fremgår det af en posteringsoversigt over [virksomhed2]' konto 6758 (Pengeinstitut[...91]), at [virksomhed2] i perioden februar 2013 til september 2013 har bogført et samlet beløb på i alt kr. 1. 790.660, som har været overført til selskabets konto, jf. Bilag 18

I den forbindelse fremgår det af [person3]s bankkonto (konto nr. [...07]) i [finans1] for indkomståret 2013, at [person3] fra sin bankkonto har overført de beløb - dvs. et samlet beløb på i alt kr. 1. 790.660 - til [person2], som efterfølgende er bogført i [virksomhed2], jf. Bilag 19.

Hertil kommer, at det af Skattestyrelsen anførte kan tages til indtægt for, at Skattestyrelsen finder det dokumenteret, at [person3] fra sin bankkonto har overført beløb til [person2]. Beløb som efterfølgende er bogført i [virksomhed2], jf. det i sagen fremlagte bogføringsmateriale.

(...)”

Retsmøde i Landsskatteretten

På retsmødet fastholdt repræsentanten sine påstande og anbringender. Han anførte bl.a., at klageren havde lånt sine Dankort terminaler til de to respektive ejere af bøfhuset, da den ene havde problemer med virksomhedens betalingsterminaler, og den anden var registreret i RKI, hvorfor han ikke kunne oprette en betalingsaftale. Klagerens revisor anførte derudover, at de modtagne beløb på klagerens betalingsterminal blev tilbageført til ejeren af bøfhuset, enten i form af pengeoverførsler eller ved varekøb.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at SKATs afgørelse stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Uregistreret virksomhed

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at klageren ikke har drevet virksomhed i indkomstårene 2010 og 2012, da klageren har været ansat som bestyrer af [virksomhed2], hvorfra han har oppebåret løn og derfor ikke har selvangivet overskud af virksomhed.

SKAT har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed, da der er gået indsætninger ind på klagerens bankkonto i [finans1] i indkomstårene 2010, 2012 og 2013, som ikke kan afstemmes med indtægtsført omsætning.

Ud fra det foreliggende finder Landsskatteretten, at klageren har drevet uregistreret virksomhed for indkomstårene 2010, 2012 og januar 2013. Retten har lagt vægt på, at klageren tidligere har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed under CVR-nr. [...1] med forskellige branchekoder bl.a. indenfor restaurationsbranchen. Endvidere har retten lagt vægt på, at klageren trods påstanden om, at han i indkomstårene 2010 til 2013 var ansat som bestyrer i [virksomhed2], fortsat stod registreret med betalingsterminaler som var tilknyttet hans bankkonti i [finans1]. Derudover har retten lagt vægt på, at klageren har været ansat som bestyrer af [virksomhed2] i hele den periode, hvor indsætningerne fra kortsalg er tilgået hans konti. Retten har desuden lagt vægt på, at indsætningerne stammer fra de samme betalingsterminaler som var tilknyttet klagerens konti, at indsætningerne hyppigt er indgået på klagernes konti over en længere årrække og det samlede beløb af indsætningerne.

Efter en samlet konkret vurdering af ovenstående finder retten det således for berettiget, at SKAT har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2010, 2012 og 2013.

Indsætninger i indkomstårene 2010 og 2012

SKAT har konstateret indsætninger på klagerens konto med i alt 200.560 kr. i indkomståret 2010 og 102.333 kr. i indkomståret 2012. Indsætningerne stammer fra 2 betalingsterminaler, hvor klagerens bankkonto var tilknyttet.

Klageren har oplyst, at han i forbindelse med at [virksomhed2] gentagne gange har haft problemer med deres betalingsterminaler har tilbudt, at virksomheden til brug for kundernes betaling med kreditkort kunne bruge de betalingsterminaler, som klageren var i besiddelse af.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten gjort gældende, at klageren ikke er rette modtager af indsætningerne, og således ikke har erhvervet ret til indsætningerne. Repræsentanten har bl.a. henvist til en del retspraksis på området, hvor det bl.a. fremgår, at det er rette indkomstmodtager, som skal beskattes af indsætningerne.

Retten finder, at klageren ikke har dokumenteret, eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de indsætninger som er indgået på hans konto i indkomstårene 2010 og 2012 ikke skal beskattes hos ham.

Retten har lagt afgørende vægt på, at det ikke er muligt at følge pengestrømmen, da der alene foreligger dokumentation for, at indsætningerne er tilgået klagerens konto, men ikke dokumentation for, at indsætningerne umiddelbart efter, at de er indgået på klagerens konto, er videreført til rette indkomstmodtager. Desuden har retten lagt vægt på, at betalingsterminalerne var knyttet op på klagerens bankkonto, og at klageren har haft mulighed for at tilgå pengene, og dermed anses for at have haft midlerne til sin disposition.

På baggrund af ovenstående finder retten det for berettiget, at SKAT har anset indsætningerne på klagerens konto for at være skattepligtig indkomst efter reglerne i statsskattelovens § 4, og at beløbet skal anses for at være overskud af selvstændig virksomhed.

Indsætninger i indkomståret 2013

SKAT har konstateret indsætninger på klagerens bankkonti i indkomståret 2013 for i alt 3.019.224,78 kr.

Klageren har for indkomståret 2013 selvangivet resultat af virksomhed til -116.714 kr. samt salgsmoms til 29.024 kr. og købsmoms til 176.773 kr. I perioden 1. februar 2013 og frem har klageren været registeret som momspligtig. SKAT har på den baggrund anset klageren for at være selvstændig erhvervsdrivende.

Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler skatteministeren har fastsat, hvis SKAT anmoder om det. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt., jf. skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelse for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Klageren har ikke indsendt et fyldestgørende skatteregnskab for indkomståret 2013, men har alene indsendt en oversigt over klagerens varekøb samt momsangivelser og momseftergivelser for 3. og 4. kvartal for hans egen virksomhed, registeret med cvr. [...1].

Da der ikke foreligger et fyldestgørende regnskab, er kravene til regnskabsgrundlaget ikke opfyldt. Virksomhedens regnskabsmateriale kan derfor ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten gjort gældende, at klageren ikke har erhvervet ret til indsætningerne. Klagerens repræsentant har oplyst, at det var aftalen mellem klageren og [person2], at de indsætninger fra betalingsterminaler som tilgik klagerens bankkonti i forbindelse med kundernes betaling med kort efterfølgende skulle overføres til [virksomhed2]´ bankkonto, eller at klageren skulle betale restaurantens udgifter til varekøb.

Repræsentanten har bl.a. fremlagt en posteringsoversigt for [virksomhed2] konto 6758, klagerens kontoudskrifter for 2013 fra [finans1] samt kontoudskrifter fra [person2]s konto i [finans1] for perioden 28. juni 2013 til 1. oktober 2013. Der er ikke fremlagt kontoudskrifter for perioden før 28. juni 2013 for [person2]s konto. Ifølge repræsentanten dokumenterer det, at klageren samlet har overført et beløb på i alt 1.790.660 kr. fra sin egen konto over til [person2]s konto, som er bogført [virksomhed2] regnskab.

Derudover har repræsentanten fremlagt en oversigt over klagerens varekøb for [virksomhed2] i indkomståret 2013 samtidig med, at han har fremlagt kontospecifikationer for [virksomhed2]´ kassekonto, varesalgskonto samt varekøbskonto. For varekøbskontoen vedrører den alene perioden fra 9. september 2013 til 17. oktober 2013. Ifølge repræsentanten viser det, at de udgifter som klageren har afholdt for [person2] på vegne af [virksomhed2], er bogført på selskabets konto for varekøb.

Desuden har repræsentanten fremsendt posteringsjournaler for [virksomhed2], der ifølge repræsentanten viser, hvordan det daglige salg hos [virksomhed2] er blevet bogført ved, at indsætningerne fra betalingsterminalerne blev debiteret på [virksomhed2]´ pengeinstitutkonto og krediteret på [virksomhed2]´ kassekonto.

Retten finder, at repræsentantens oplysninger om, at klageren ikke er rette indkomstmodtager af indsætningerne, og at pengene er overført til [virksomhed2] eller at klageren har afholdt udgifter til betaling varekøb til [virksomhed2], ikke er understøttet ved objektive konstaterbare forhold, og retten anser det derfor ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at pengene er midler der er undtaget fra beskatning eller allerede beskattet.

Retten har lagt afgørende vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømmen, hvor det er muligt at følge indsætningerne, fra de går ind på klagerens konti, til de bliver videreført til rette indkomstmodtagers konto. Retten finder, at den fremlagte posteringsoversigt for [virksomhed2] og kontoudskrifter fra [person2]s konto for perioden 28. juni 2013 til 1. oktober 2013, hvor det fremgår, at klageren har overført store pengebeløb til [person2]s konto ikke dokumenterer, at der er sket en videreoverførsel af indsætningerne fra betalingsterminalerne, da der hverken er beløbs- eller tidsmæssig overensstemmelse mellem de indsætninger, som klageren har modtaget fra betalingsterminalerne og de beløb, som klagerens senere har overført til [person2]s konto.

Endvidere har retten ved afgørelsen lagt vægt på, der ikke fremlagt et regnskab, hverken for klagerens egen virksomhed eller [virksomhed2], som er underbygget af bogførings- og bilagsmateriale, hvor der er sket daglig bogføring, hvorved det er dokumenteret, at indsætningerne fra betalingsterminalerne er bogført som varesalg i [virksomhed2], eller at betalingerne for varekøb er bogført hos klagerens egen virksomhed eller hos [virksomhed2].

Der er ligeledes lagt vægt på, at der ikke er beløbsmæssig overensstemmelse mellem de indsætninger, som er indgået på klagerens konto fra betalingsterminalerne og [virksomhed2] kontospecifikation af varesalg. Endvidere er der ikke overensstemmelse mellem de beløb der er bogført på varesalgskontoen for den enkelte dag, sammenholdt med de enkelte posteringer som fremgår af posteringsjournalerne.

Derudover har retten lagt vægt på, at der ikke er fremlagt kassekladde for alle posteringer vedrørende indsætningerne, hvor indsætningerne kan følges fra klagerens regnskab over til [virksomhed2]´ regnskab.

Klageren har selvangivet købsmoms på 176.773 kr. Dette vil svare til, at klageren skulle have haft omkostninger for 883.865 kr. inklusive moms. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke foreligger dokumentation for, at klagerne har afholdt egne omkostninger for 883.865 kr., idet der ikke er indsendt kontospecifikationer for, hvilke udgifter der er taget fradrag for i klagerens egen virksomhed. Dette gør sig gældende både for så vidt angår de 883.865 kr., men også for de 1.223.995,91 kr. svarende til det beløb, som klageren efter det af repræsentanten oplyste, skulle have købt varer for til [virksomhed2].

Derudover har retten lagt vægt på, at klagerens fremlagte oversigt over de varekøb, som han angiveligt har betalt på vegne af [virksomhed2], ikke kan afstemmes med de varekøb som fremgår på [virksomhed2]´ kontooversigt over varekøb, hverken beløbs- eller datomæssigt efter det af repræsentanten oplyste. I den forbindelse har retten lagt vægt på, at der ikke foreligger fakturaer for varekøbene og således ikke dokumentation for, at der er beløbsmæssig overensstemmelse mellem varekøbene og indsætningerne.

Repræsentanten har henvist til retspraksis på området, herunder at det følger af retspraksis, at en forudsætning for beskatning er, at der er erhvervet ret til indsætningerne. Retten skal hertil bemærke, at repræsentantens henvisninger til retspraksis ikke kan føre til en ændret vurdering.

På baggrund af ovenstående finder retten, at det er berettiget, at SKAT har anset klageren for at være rette indkomstmodtager af indsætningerne, og at indsætningerne er skattepligtig indkomst for klageren, som skal henføres til overskud af virksomhed, jf. statsskattelovens § 4.

Indsætning på 400.000 -lån fra Tyrkiet

SKAT har konstateret, at der den 24. juli 2013 til klagerens konto i [finans1] er overført 400.000 kr. Ifølge money transfer oplysninger er overførslen sket fra en konto i Tyrkiet.

Klageren har oplyst, at pengene stammer fra et lån og har som dokumentation herfor fremvist et lånedokument, dateret den 21. juli 2013 og som er affattet på tyrkisk.

Retten finder ikke, at lånedokumentet er tilstrækkeligt understøttet ved objektive konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at pengene er midler der er undtaget fra beskatning. Retten har lagt vægt på, at pengestrømmen fra långiver til klageren ikke kan følges, og at det fremgår af money transfer oplysninger, at det er klageren selv som både er afsender og modtager af beløbet. Retten har endvidere tillagt det vægt, at der ikke forelægger dokumentation for, at klageren har betalt årlige renter på lånet som det ellers fremgår af lånedokumentets betingelser. Endelig har retten lagt vægt på, at det ikke fremgår, hvor meget klageren skal afdrage pr. år, og hvornår afdragene forfalder til betaling.

Retten finder det derfor berettiget, at SKAT har anset indsætningen på 400.000 kr. for at være skattepligtig indkomst efter reglerne i statsskattelovens § 4, og at beløbet skal anses for at være klagerens personlige indkomst.

Indsætning på 785.873 kr.

SKAT har ud fra kontoudskrifter konstateret, at der den 27. oktober 2015 er indgået et beløb på 785.873 kr. på klagerens konto i [finans1].

Klageren har oplyst, at der er tale om et lån fra [person2] og henvist til et gældsbrev af 26. oktober 2015.

Retten finder ikke, at låneforholdet er tilstrækkeligt understøttet ved objektive konstaterbare forhold. Gældsbrevet anses i sig selv ikke for at være tilstrækkelig dokumentation for, at det indsatte beløb er et lån, og at beløbet af den grund er undtaget fra beskatning. Retten har lagt vægt på, at pengestrømmen fra långiver [person2] til klageren ikke kan følges. Det fremgår af underbilaget fra [finans1] og oplysninger fra SKATs systemer, at pengene ikke er udbetalt fra [person2]s konto, men fra en konto som er ejet af [person5]. Endvidere har retten lagt vægt på, at der ikke forelægger dokumentation for, at klagerne har betalt de årlige renter på lånet som det ellers fremgår som et vilkår i gældsbrevet.

Indsætning på 591.250 kr.

SKAT har konstateret, at der den 31. marts 2015 er indsat 591.250 kr. på klagerens konto i [finans1] som er overført fra en konto i [finans1], som ifølge SKATs systemer ejes af [person2].

Til støtte for påstanden har repræsentanten henvist til retspraksis vedrørende lån og anført, at det følger af praksis, at det ikke er en forudsætning for at statuere, at der er tale om et lån, at der rent faktisk foreligger et fysisk lånedokument, og at der i en konkret sag kan lægges særlig vægt på de involverede parters forklaring. Repræsentanten er ikke kommet med oplysninger om eller dokumentation for indsætningen.

Retten anser det ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at indsætningen på 591.250 kr. er et lån og dermed undtaget fra beskatning. Retten har lagt vægt på, at der ikke foreligger dokumentation for låneforholdet, hverken i form af et lånedokument eller en forklaring fra klageren eller långiver om f.eks. lånevilkår, eller hvad lånet udspringes af.

Retten finder det berettiget, at SKAT har anset indsætningen på 400.000 kr. for at være skattepligtige indkomst i 2013 og de 2 enkeltstående indsætninger på henholdsvis 591.250 kr. og 785.873 kr. til at være skattepligtige indkomst i 2015. Retten finder, at beløbene er skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4, stk.1, litra a som skal beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens, jf. personskattelovens § 3 og § 4 modsætningsvis.

Formalitet

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at sagen skal hjemvises for indkomståret 2013, med henvisning til officialmaksimen. Repræsentanten har anført, at Skattestyrelsen herved får en lejlighed til at gennemgå det i sagen fremlagte regnskabsmateriale for [virksomhed2] og indhente yderligere materiale fra [virksomhed2] for indkomståret 2013.

Retten finder, at der på det foreliggende ikke er tilstrækkeligt grundlag for at hjemvise sagen for indkomståret 2013. Retten har lagt vægt på, at det som udgangspunkt er klageren, der skal dokumentere, at indsætningerne stammer fra midler som ikke skal beskattes hos klageren. Derudover har retten lagt vægt på, at en hjemvisning af sagen til undersøgelse af, hvorvidt [virksomhed2] har afregnet moms og skat af de pågældende indsætninger ikke ændre på, at pengestrømmen ikke kan følges.

Told- og skatteforvaltningen kan ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb og at ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 for indkomstårene 2010, 2012 og 2013 er således udløbet henholdsvis den 1. maj 2014, 1. maj 2016 og 1. maj 2017.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at Skattestyrelsen kan foretage en ansættelse efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag.

Landsskatteretten finder, at klageren som tidligere selvstændig erhvervsdrivende, og ved ikke at have selvangivet et beløb svarende til indsætningerne for indkomstårene 2010, 2012 og 2013 mindst groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Der kan henvises til Højesterets dom af 26. september 2018, offentliggjort i SKM2018.520.HD.

Den af repræsentanten nævnte afgørelse fra Landsskatteretten af 9. december 2016, j.nr. [sag2] kan ikke føre til et andet resultat.

Retten finder på baggrund af ovenstående det for berettiget, at SKAT har anset forhøjelserne for indkomstårene 2010, 2011 og 2013 for omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ansættelse udenfor den ordinære ligningsfrist kan alene gyldigt foretages, hvis ansættelsesændringen er varslet overfor den skattepligtige, senest 6 måneder fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden har fået kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære ansættelsesfrist, jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.

Kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal anses at være det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Der kan henvises til Højesterets dom af 30. august 2018 offentliggjort som SKM2018.481.HR.

Vedrørende indsætningerne fra Dankort-terminalerne, finder retten, at kundskabstidspunktet tidligst skal regnes fra den 1. august 2017. Retten har lagt vægt på, at de kontoudtog som SKAT den 7. juli 2017 og 14. juli 2017 modtog fra klagerens repræsentant var meget utydelige. SKAT var som følge heraf selv var nødt til at indhentet kontoudskrifterne fra [finans1], som de først modtog pr. mail den 1. august 2017 vedrørende indkomstårene 2010, 2012 og 2013. Fra dette tidspunkt kunne SKAT konstatere, at der var indsætninger på klagerens konti i de pågældende år.

For så vidt angår de 3 enkeltstående indsætninger i henholdsvis indkomstårene 2013 og 2015, finder retten, at kundskabstidspunktet skal regnes fra den 13. december 2017. Retten har lagt vægt på, at det det fremgår af SKATs sagsnotat, at SKAT den 13. december 2017 fra repræsentanten modtog lånedokumenter som dokumentation for 2 af indsætningerne samtidig med, at repræsentanten i den forbindelse oplyste, at klageren ikke ønskede at udtale sig yderligere i sagen.

Da SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 18. december 2017, finder retten, at 6-månedersfristen for varsling af skatteansættelserne for indkomstårene 2010, 2012, 2013 og 2015 er foretaget rettidig, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

SKATs afgørelse er dateret 12. marts 2018, hvorfor 3-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. ligeledes er overholdt.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund af ovenstående SKATs afgørelse.