Kendelse af 06-02-2020 - indlagt i TaxCons database den 21-03-2020

Faktiske oplysninger

SKAT har fremlagt følgende beskrivelse af de faktiske forhold, som er ubestridt af klageren:

”Vi har udsøgt grundlaget for din skat, fordi din ægtefælles søn [person1] har oplyst til os, at din ægtefælle har lånt ham penge samt ydet ham arveforskud. Ifølge vores oplysninger har du og din ægtefælle ikke indtægter eller opsparinger, som giver jer mulighed for at udlåne eller give så store beløb til [person1].

Vi har bedt dig oplyse dine indtægter, formuebevægelser og sende os kontoudtog for dine bankkonti.
Vi har ikke modtaget bankkontoudtog fra dig, og vi har derfor bedt din bank om at sende dine kontoudtog.

Efter gennemgang af dine bankkonti, kan der konstateres løbende indsætninger, som ikke kan henføres til din skattepligtige indkomst.

I hele perioden har du været lønansat ved [virksomhed1] ApS, hvor du har haft følgende A-indkomst:

2013 235.232 kr.

2014 221.760 kr.

2015 221.760 kr.

2016 221.709 kr.

Din ægtefælles søn [person1] har hele perioden været direktør for selskabet [virksomhed1] ApS. Selskabet har i perioden 17. juni 2011 til 20. januar 2017 drevet en Sushi restaurant fra [by1] [adresse1], [by1].”

Der er i alt blevet indsat følgende beløb kontant på klagerens bankkonti:

Det oplyses i SKATs afgørelse af 9. januar 2018, at klageren har afgivet følgende forklaringer på kontantindsætningerne:

”Du har i en mail den 5. november 2017 oplyst følgende:

-Kontant tilbagebetaling af udlån til [person2], der er vedlagt 4 gældsbreve på udlån i alt 115.500 kr.

-Kontant tilbagebetaling af udlån til [person3], der er vedlagt 3 gældsbreve på udlån i alt 121.119 kr.

-Indsætninger af kontante hævninger i banken, du har udarbejdet en liste over kontante hævninger i banken til 138.900 kr.

-Indsætninger af kontante gevinster ved lotto, odds og kasino besøg.

Du har i mail den 2. januar 2018 oplyst følgende:

”

Klager står som långiver på gældsbrevene. Det fremgår af alle gældsbreve, at lånet henstår rentefrit, og at lånet fra låntagers side til enhver tid kan indfries helt eller delvist. Der er ingen dato eller plan for afvikling af lånene.

Den 4. oktober 2017 sendte SKAT et forslag til klageren, hvori SKAT foreslog at forhøje klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2013-2016.

SKAT traf afgørelse om forhøjelse af klagerens personlige indkomst den 9. januar 2018.

Til brug for klagesagen har repræsentanten fremlagt spilleregnskaber for indkomstårene 2013-2016. Af spilleregnskaberne fremgår alle kontantindbetalinger og -hævninger, som klageren ifølge repræsentanten har foretaget på sine bankkonti med henblik på spil på [kasino]. Endvidere fremgår de transaktioner, hvor klageren ifølge repræsentanten har anvendt sit betalingskort til køb af oddset- og lottospil.

SKAT har i forbindelse med klagesagenudarbejdet en privatforbrugsberegning for klageren samt klagerens ægtefælle, hvori der tages hensyn til de spilleregnskaber, som repræsentanten har udarbejdet. Det fremgår heraf, at hvis alle de anførte hævninger er anvendt til spil, kan den mulige hævning til mad og andre daglige fornødenheder for perioden 2013-2016 opgøres til i alt 8.648,70 kr. for klageren og i alt 3.774,70 kr. for klagerens ægtefælle.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016 med henholdsvis 168.300 kr., 107.500 kr., 170.900 kr. og 122.850 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Indsætninger på din bankkontoVi har foretaget en gennemgang af indsætninger på din bankkonto for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til, eller har modtaget arv, gave, gevinster med mere

Vi har indtastet indsætninger fra kontoudtogene for indkomstårene 2013 - 2016 i et regneark. De anvendte kontoudtog er vedlagt.

Ved gennemgang af dine bankkonti, er der set bort fra lønudbetalinger, som er lønoplyst til SKAT, overførsler fra din ægtefælle [person4], overførsler mellem dine egne bankkonti, samt overførsler fra din datter [person5].

Der er konstateret følgende indsætninger:

Dine indsigelser:

Bankoverførsler, som ikke kan følges på kontoudtog

Du har anført, at de 2 indsætninger på MasterCard 3307 [...65] den 1. maj 2013 er overførsler fra bankkonto [...64], de fremgår dog ikke af kontobevægelserne den pågældende dag. Du har samtidig oplyst, at der er en anden overførsel 1. maj 2013 på 1.750 kr., som du heller ikke kan finde på konto [...64].

Hertil skal anføres, at det fremgår af kontoudtog for MasterCard nr. 170 side 1, at overførslen på 1.750 kr. først hæves på bankkonto [...64] den 3. juni 2013.

De 2 indsætninger den 1. maj 2013 har teksten ”Valutaservice” samt henvisning til kort nr. [...66]. Vi anser indsætninger for at være kontant indsætning af en fremmed valuta, som er foretaget med fremvisning af hævekort. Set i sammenhæng med de øvrige løbende kontante indsætninger på din bankkonto, se bilag 1, anses det ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort at de 2 kontante indsætninger ikke er omfattet af skattepligten i statsskattelovens § 4, stk. 1.

Kontante hævninger i banken indsat via posthus

Du har anført, at indsætningerne via posthus, i et omfang, stammer fra kontante hævninger fra dine bankkonti samt fra din MasterCard konto. Du har oplistet kontante hævninger fra dine bankkonti på i alt 138.900 kr. samt kontante hævninger fra dit MasterCard på i alt 70.380 kr.

De oplistede hævninger på dine bankkonti kan ikke følges til kontoudtog, idet der ikke er oplyst dato for hævningen. De oplistede hævninger på dit MasterCard er alle hævninger i [kasino].

Du har ikke forsøgt, at fremvise en sammenhæng mellem kontante bankhævninger og de løbende indsætninger via posthuset. Det har også formodningen i mod sig, at der foretages en kontant hævning i banken, som efterfølgende bliver indsat på samme konto via indbetaling på posthuset.

På det foreliggende grundlag, kan det ikke anses for dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningerne via posthuset, stammer fra hævninger på egne bankkonti. Se byretsdom SKM2017.614.BR.

Kontante tilbagebetalinger af udlån

Du har anført, at indsætningerne via posthus, er kontante tilbagebetalinger af beløb, som du har udlånt til [person2] og [person3]. Du har fremlagt i alt 7 gældsbreve, som kan afstemmes til dine bankoverførsler til de pågældende personer. Du har oplyst, at lånene er tilbagebetalt kontant således:

Februar 2014 40.000 kr.

Februar 2016 130.953 kr.

Februar 2017 65.666 kr.

Der er ikke fremlagt dokumentation for modtagelse af de store kontante beløb, og der ses ingen sammenhæng mellem de oplyste kontante tilbagebetalte lån og de løbende indsætninger via posthus. Det anses derfor ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningerne via posthuset, stammer fra kontante tilbagebetalinger af udlån til [person2] og [person3].

Gevinster fra lotto, odds og kasino besøg

Du har oplyst, at indsætningerne også er gevinster fra lotto, odds og kasinobesøg. Det fremgår af hævninger på din bankkonto og MasterCard, at der er løbende hævninger til [kasino].

Du har ikke fremlagt dokumentation for eventuelle gevinster, og der er ikke fremlagt et spilleregnskab, som viser dine udgifter og gevinster ved spil. Du har ikke forsøgt, at vise en sammenhæng mellem kasinobesøg eller køb af lotto og odds og efterfølgende indsætninger via posthus.

Som udgangspunkt er indtægter ved lotterispil skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f. Dette gælder dog ikke visse lotterispil omfattet af spilleafgiftsloven, bl.a. Oddset, Lotto samt spil, der svarer hertil. Det er dig der har bevisbyrden for, at der er tale om indtægter undtaget fra skattepligten. Se østrelandsretsdommen SKM2010.131 ØLD.

Det anses ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at de løbende indsætninger via posthuset stammer fra skattefrie spillegevinster, og det har formodningen i mod sig, at du løbende har haft et nettooverskud ved spil.

Konklusion:

Efter praksis er den dig, der skal dokumentere dine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti se byretsdommene SKM2013.274.BR og SKM2016.70.BR.

Vi anser indsætningerne for at være skattepligtig indkomst, idet der ikke ses at være dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse indsætninger stammer fra midler, der ikke er skattepligtige indkomst.

Vi anser indsætningerne som skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og f, og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Vi forhøjer din indkomst med i alt 569.550 kr.”

Den 6. juni 2018 er SKAT kommet med følgende udtalelse til sagen:

”SKAT fastholder, at der er lovhjemmel i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 til at ændres skatteansættelserne ud over ligningsfristen, idet der indgår betydelige kontante beløb, som ikke kan henføres til skattefri eller beskattet indkomst.

Spilleregnskab

Der er nu indsendt et rekonstrueret spille regnskab, hvor resultatet ved spil er opgjort til følgende:

SKAT har følgende bemærkninger til det rekonstruerede spilleregnskab

18-02-2013 [virksomhed2]-300,00 korrekt dato er 18-12-2013

23-06-2013 [virksomhed3] -2.743,00 korrekt dato 23-05-2013

20-01-2015 [virksomhed4] -278,00 korrekt dato 02-01-2015

Fejlen har ingen betydning for den samlede opgørelse.

Det er SKATs opfattelse, at det rekonstruerede spilleregnskab ikke kan lægges til grund til vurdering af, om der er opnået gevinst ved spil. Det anses på ingen måde dokumenteret eller sandsynliggjort, at de mange kontante indsætninger stammer fra skattefrie spillegevinster.

Gældsbreve

Det skal bemærkes, at gældsbrevene først er indsendt til SKAT efter, at der er udsendt forslag til ændring af indkomsten. Og det er SKATs opfattelse, at gældsbrevene er udarbejdet efter, at sagen er påbegyndt.

Det må konstateres, at det alene er dokumenteret, at beløbene er overført til [person3] og [person2]. Der er ingen dokumentation for eller sandsynliggørelse af, at beløbene er tilbagebetal igen.

Det er oplyst, at [person8] har modtaget 40.000 kr. retur i kontanter fra [person2] i marts 2014 under et ophold i Malaysia. Det forekommer usandsynligt, at [person8] har modtaget danske kr. i Malaysia. Ved gennemgang af bankkonti er der ikke konstateret indsætninger af valuta eller dokumentation for veksling af valuta, som kan henføres til det udlånte beløb.

Hvis [person8] har modtaget 40.000 kr. i kontanter i Malaysia i marts 2014, så forekommer, det modstridende, at der ifølge spilleregnskabet er hævet beløb til spil 12 gange, samt indsættes mindre beløb i april 2014.

Det er oplyst, at [person8] har modtaget 75.500 kr. fra [person2] og 55.453 kr. fra [person3], under sit ophold i Malaysia i januar 2016. Det forekommer usandsynligt, at [person8] har modtaget danske kr. i Malaysia. Ved gennemgang af bankkonti er der ikke konstateret indsætninger af valuta eller dokumentation for veksling af valuta, som kan henføres til de udlånte beløb.

Det samlede beløb 130.953 kr. overskrider beløbsgrænsen på 10.000 euro, som skal oplyses ved indrejse til Danmark. [person8] har ikke oplyst noget beløb ved indrejse til Danmark.

Efter hjemrejse til Danmark er der løbende både hævninger og indsætninger ifølge spilleregnskabet. Det forekommer ikke sandsynligt, at man går på posthuset og indbetaler 3.000 kr., hvis man er i besiddelse af over 100.000 kr. i kontanter.

Det skal endvidere bemærkes, at der er usædvanlig få hævninger til rejse og opholdsudgifter i forbindelser med rejser til Malaysia. Ifølge [person8]s pas (klagens bilag 5), har han haft følgende ophold i Malaysia:

2. marts - 30. marts 2013

1. marts - 22. marts 2014

25. februar-30. marts 2015

14. januar 2016 - ?

SKAT har opgjort hævninger, som kan være brugt til rejse- og opholdsudgifter til i alt 18.457 kr. for alle 4 rejser.

Det må derfor konstateres, at [person8] har haft adgang til en kontant pengestrøm, som ikke fuldt kan belyses ud fra de fremlagte oplysninger. Og det er på ingen måde dokumenteret, at den kontante pengestrøm kan henføres til skattefire spillegevinster, samt tilbagebetaling af lån.

Herudover henvises der til begrundelsen i afgørelsen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst for 2013, 2014, 2015 og 2016 skal nedsættes med henholdsvis 168.300 kr., 107.500 kr., 170.900 kr. og 122.850 kr.

Der er til støtte herfor anført:

”(...)

AD. FORMARMALITET:

SKAT anfører på side 6 i sin afgørelse, at klager som udgangspunkt er omfattet den forkorte- de ligningsfrist, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.

Herefter anfører SKAT med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, at kla- ger har handlet mindst groft uagtsom ved ikke at oplyse SKAT om de løbende indbetalinger på sin konto, hvorfor SKAT har mulighed for at ændre klagers indkomstansættelse for ind- komstårene 2013 – 2015.

Dette bestrides.

Klager havde i omfattende grad i de klagen omhandlende indkomstår spillet på [kasino] samt oddset og lotto fra Danske Spil. Sammenhængende hermed, indbetalte klager restbeløbet fra forudgående kontanthævninger til kasinospil og/eller gevinster på sin konto.

Gevinster fra klagers spil på [kasino] samt oddset og lotto fra Danske spil er omfattet af spilleafgiftsloven og medregnes derfor ikke i klagers skattepligtig indkomst, jf. spilleafgiftslovens § 1, stk. 3. Restbeløb fra forudgående kontanthævninger af beskattede midler udgør heller ikke skattepligtigt indkomst. Det kan derfor ikke anses som groft uagtsomt, at klager ikke oplyste SKAT om indbetalingerne på sin konto som er uden betydning for klagers skatteansættelse.

At klager i forbindelse med sine spil ikke har ført et spilleregnskab, der kan vise sammenhæng mellem klagers spil og de løbende indbetalinger af ikke-skattepligtige kontante midler, kan heller ikke i sig selv medføre, at klager har udvist grov uagtsomhed. Der gælder ikke et krav om, at klager skulle have ført et spilleregnskab, og det kan heller anses for almindeligt, at et sådant spilleregnskab føres af private personer, som klager.

Allerede på baggrund af det ovenfor anførte er der ikke et grundlag for, at SKAT kan forhøje klagers indkomst i indkomstårene 2013 – 2015, idet klager er omfattet af den forkortede ligningsfrist.

AD REALITET / SAGSFREMSTILLING:

Klager har i nærværende sag foretaget følgende kontante indbetalinger på sin konto:

Baggrunden for klagers løbende indbetalinger på sin konto er, at klager i væsentligt omfang hvad brugte sine penge på spil. Klager foretog derfor løbende kontanthævninger med henblik på at spille på [kasino]. Klager brugte endvidere sit betalingskort til at i spille oddset og lotto fra Danske Spil i kiosker. Restbeløbet fra forudgående kontanthævninger til kasinospil samt gevinster blev indsat på klagers konto Som nedenstående gennemgang viser, har klagers spil samlet set ikke været et indtægtsgivende foretagende, idet en opgørelse over det samlede spilleforløb i indkomstårene 2013 – 2016 viser et underskud på 169.677,43 kr.

Indkomståret 2013:

Klager har ikke i forbindelse med sine spil ført et spilleregnskab, hvorfor det har været nødvendigt at rekonstruere et spilleregnskab med udgangspunkt i de kontobevægelser, som fremgår af klagers konto. Spilleregnskabet for indkomståret 2013 er fremlagt som bilag 1.

Af spilleregnskabet fremgår alle kontantindbetalinger, som klager har foretaget på sin konto i indkomståret 2013. Dernæst fremgår alle kontanthævninger, som klager har foretaget med henblik på spil på [kasino]. Til sidst fremgår de transaktioner, hvor klager har anvendt sit betalingskort til køb af oddset- og lottospil, hvilket typisk er sket i [virksomhed3] samt [virksomhed5]s kiosk.

Som det fremgår af spilleregnskabet, er en betydelig del af kontanthævningerne sket direkte på [kasino], hvilket viser en sammenhæng mellem kontanthævningerne og klagers spil på [kasino]. Klager fik ikke i forbindelse med sine besøg på [kasino] kvitteringer på gevinster eller lign, som kan fremlægges i nærværende sammenhæng.

Spilleregnskabet viser, at klager løbende har anvendt sine midler på spil, ligesom klager løbende har indsat kontante beløb på sin konto. Spilleregnskabet viser således et mønster, hvor klager i forlængelse af et spilleforløb har indsat et kontantbeløb på sin konto. Størrelsen på de kontantbeløb, som klager løbende indbetalte på sin konto, var afhængig af resultatet af klagers spil.

I indkomståret 2013 havde klager i alt indbetalt 168.300 kr. på sin konto. Sammenholdes det kontantindbetalte beløb med kontanthævningerne, som af klager blev anvendt til spil på [kasino], i alt 117.880 kr., samt klagers betalingskortsbetalte spil i form af oddset og lotto fra Danske spil, i alt 62.700,16 kr., havde klager i alt et underskud på spil på i alt

12.280,16 kr. i indkomståret 2013.

Indkomståret 2014:

For indkomståret 2014 er der – som for indkomståret 2013 – rekonstrueret spilleregnskab

med udgangspunkt i transaktionerne fra klagers kontoudtog. Spilleregnskabet for indkomst- året 2014 er vedlagt som bilag 2.

På samme måde som for indkomståret 2013, har klager således løbende foretaget kontante indbetalinger på sin konto. Klager foretog ligeledes løbende kontanthævninger med henblik på spil på [kasino], hvor en del af kontanthævningerne også fandt sted. Herudover havde klager brugt sit betalingskort til at betale for spil som oddset og lotto fra Danske Spil, hvilket almindeligvis fandt sted i [virksomhed3] samt [virksomhed5]s kiosk.

Også i indkomståret 2014 ses der et mønster, hvor klager i forlængelse af et spilleforløb har indsat et kontantbeløb på sin konto.

I indkomståret 2014 havde klager imidlertid flere kontante midler til rådighed end det forbrugte ud fra kontoudtogene, hvilket skyldes en kontant tilbagebetaling af et tidligere ydet lån på 40.000 kr. til [person2].

Lånet blev ydet den 24. juni 2013, hvor klager overførte 40.000 kr. fra sin konto. Der henvises i denne sammenhæng til kontoudtoget, jf. bilag 3. Klager og [person2] udarbejdede i forbindelse med lånet et gældsbrev, som er vedlagt som bilag 4.

Lånet blev tilbagebetalt kontant til klager i marts 2014, under klagers ophold i Malaysia. Som dokumentation for klagers ophold i Malaysia i denne periode, vedlægges en kopi af klagers pas, som et stemplet i Malaysia, jf. bilag 5.

I indkomståret 2014 havde klager i alt indbetalt 107.500 kr. på sin konto. Sammenholdes det kontantindbetalte beløb med kontanthævningerne, som af klager blev anvendt på kasinospil, i alt 79.208,69 kr., samt klagers betalingskortsbetalte spil i form af oddset og lotto fra Danske spil, i alt 50.529,58 kr., havde klager i alt et underskud på spil, på i alt 22.238,27 kr. i indkomståret 2014.

Medregnes de 40.000 kr., der udgør det lån, som klager fik tilbagebetalt i marts 2014, og som tillige indgik i klager løbende spilleforbrug, er der tale om et underskud på spil på i alt 62.238,27 kr. i indkomståret 2014.

Indkomståret 2015:

For indkomståret 2015 er der med udgangspunkt i klagers kontoudtog rekonstrueret et spille- regnskab, der er vedlagt som bilag 6.

På samme måde som ved ovenstående gennemgang for forrige indkomstår, kan der i spilleregnskbet ses et tilsvarende transaktionsmønster bestående af kontantindbetalinger, kontant- hævninger samt betalingskortsbetalte spil i forbindelse med klagers løbende spil på [kasino] samt i kiosker i form af oddset og lotto fra Danske spil.

I indkomståret 2015 havde klager i alt indbetalt 170.900 kr. på sin konto. Sammenholdes det kontantindbetalte beløb med kontanthævningerne, som af klager blev anvendt til spil på [kasino], i alt 84.900 kr., samt klagers betalingskortsbetalte spil i form af oddset og lotto fra Danske spil, i alt 50.539,21 kr., havde klager i alt et overskud på 35.460,79 kr. på spil i indkomståret 2015.

Indkomståret 2016:

For indkomståret 2016 er der i rekonstrueret et spilleregnskab, der er vedlagt som bilag 7.

I modsætning til de forudgående indkomstår overfor, havde klager i indkomståret 2016 ikke i samme omfang hævet kontanter med henblik på spil på [kasino].

Dette skyldes, at klager under sit ophold i Malaysia, januar 2016, fik tilbagebetalt et tidligere ydet lån kontant. Det tilbagebetalte beløb indgik i klagers løbende spilleforbrug i indkomståret 2016.

Klager fik tilbagebetalt følgende lån ydet til [person2]:

Disse lån blev overført direkte fra klager konto. Der henvises i denne sammenhæng til kontoudtogene, jf. bilag 8. Gældsbreve for disse lån er vedlagt som bilag 9.

Herudover klager fik tilbagebetalt følgende lån ydet til [person3]:

Disse lån blev tillige overført direkte fra klager konto. Der henvises i denne sammenhæng til

kontoudtogene, jf. bilag 10. Gældsbreve for disse lån er vedlagt som bilag 11.

Som dokumentation for klagers ophold i Malaysia i januar 2016 henvises der til stemplet i klager pas, jf. bilag 5.

I indkomståret 2016 havde klager indbetalt 122.850 kr. på sin konto. Sammenholdes dette med beløbet, som klager hævede fra sin konto til spil på [kasino], i alt 14.300 kr. samt det beløb, som klager med sit betalingskort anvendte på spil som oddset og lotto fra Danske spil, i alt 108.206,79 kr. giver dette et overskud på i alt 343,21 kr.

Fratrækkes beløbet, som stammer fra den ovenfor anførte tilbagebetaling af lån til klager under dennes ophold i Malaysia i januar 2016, og som tillige indgik i klagers løbende spilleforbrug, havde klager i indkomståret 2016 et underskud på spil på i alt 130.609,79 kr.”

Repræsentanten har supplerende anført:

”SKATs udtalelse af 6. juni 2018 til klagen af 23. marts 2018 giver anledning til følgende be- mærkninger:

SKAT anfører i sin udtalelse, at de ifølge spilleregnskabet forbrugte beløb i [virksomhed5], [virksomhed2], [virksomhed4], [virksomhed3] m.v. kunne have være anvendt til dagligvareindkøb, og at spilleregnskabet ikke kan lægges til grund i vurderingen af, om der er opnået gevinst ved spil. SKAT anfører i denne forbindelse, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at kontante indsætninger stammer fra skattefrie spillegevinster.

Under henvisning til klagen af 23. marts 2018 skal det indledningsvist bemærkes, at indsætningerne på klagers konto ikke alene stammer fra skattefrie gevinster, men tillige fra restbeløb af allerede beskattede midler, idet klager hævede/medbragte kontanter på kasino.

Klagers transaktionsmønster viser, at klager har haft et væsentligt spilleforbrug. Som det fremgår af bilag 12, har klager i perioden fra maj 2013 til november 2016 hævet 151.723,65 kr. direkte på kasino, hvoraf kun 5.300 kr. kan henføres til år 2016. Der er således i 3 indkomstår hævet 143.088,69 kr. direkte på kasino. I denne sammenhæng må det have formodningen mod sig, at klager har hævet beløb kasino med henblik på at foretage dagligvareindkøb.

Særligt vedrørende forbrug i egentlige kiosker

Det fremgår af bilag 12, at klager i indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016 har anvendt sit betalingskort i egentlige kiosker for et samlet beløb på 109.468,5 kr. Klager har i alt foretaget 45 indkøb med sit betalingskort i kiosker, som kan systematiseres på følgende måde:

Kiosker kan generelt ikke anses for et sted, som er egnet til at foretage almindelige dagligvareindkøb. Det er selvfølgelig muligt at foretage mindre dagligvareindkøb i kiosker – eksempelvis mælk eller smør – men størrelsen og hyppigheden på klagers indkøb i kiosker underbygger konkret, at klager ikke har foretaget almindelige dagligvareindkøb, men derimod har brugt sine penge på spil.

Som det fremgår overfor, overstiger klagers indkøb i kiosker i høj grad 1000 kr. pr. transaktion, mens klagers indkøb i meget begrænset omfang er under 249 kr. pr. transaktion. Der henvises i denne sammenhæng til spilleregnskabet, jf. bilag 1, 2, 6 og 7. Det kan hverken anses for almindeligt eller i øvrigt reelt muligt at foretage dagligvareindkøb til almindeligt hushold i egentlige kiosker – i hvert fald i den størrelsesorden, som klager faktisk foretog indkøb for i kiosker.

De ”skæve” beløb på transaktionerne kan forklares med, at klager i forbindelse med sit spille- forbrug i kiosker nogle gange også foretog mindre tillægskøb som eksempelvis tyggegummi, chokoladebarer m.v. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at der tale om et rekonstrueret spilleregnskab på grundlag af klagers faktiske transaktioner, hvorfor det ikke er muligt at tage højde for sådanne mindre tillægskøb i forbindelse med klagers spilleforbrug.

Samlet set er der på baggrund af ovenstående sandsynliggjort, at klagers transaktioner i kiosker kan henføres til spil.

Særligt vedrørende forbrug i [virksomhed5] m.v.

For så vidt angår klagers transaktioner i [virksomhed5], [virksomhed2] og [virksomhed6], som indgår i spilleregnskabet, må det medgives, at der kan være en usikkerhed omkring, i hvilket omfang transaktionerne udelukkende kan henføres til spil, når det er muligt at foretage almindelige dagligvareindkøb disse steder. Transaktionerne fra disse steder, som indgår i spilleregnskabet, kan opgøres til 137.959,39 kr. ([virksomhed5]) og 24.547,85 kr. ([virksomhed2] og [virksomhed6]), i alt 162.507,24 kr. Der henvises i denne sammenhæng til bilag 12, rubrik 5 og 6.

Tages transaktionerne i [virksomhed5], [virksomhed2] og [virksomhed6] ud af spilleregnskabet, har klager forsat et underskud i sit spilleregnskab i den opgjorte periode i indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016. Det kan derfor konstateres, at klager selv efter denne opgørelse har tabt penge på sine spil.

Det skal endvidere i forlængelse af ovenstående bemærkes, at såfremt det lægges det til grund, at alle transaktioner i [virksomhed5], [virksomhed2] og [virksomhed6] udelukkende udgør dagligvareindkøb, kan klagers og dennes ægtefælles dagligvareindkøb i indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016 opgøres til i alt 174.930,64 kr., jf. bilag 12, rubrik 5, 6 samt og 7, og ikke alene 12.423,40 kr. (8.648,7 kr. og 3774,7 kr.), som SKAT har anført på side 2 i sin udtalelse af 6. juni 2018.

Under disse omstændigheder kan SKAT ikke med rette gøre gældende, at klager ikke har haft penge til daglige fornødenheder. Det fastholdes dog, at klager købte spil i [virksomhed5], [virksomhed2] og [virksomhed6], hvorfor der skal tages hensyn til disse transaktioner i opgørelsen af klagers tab på spil.

Særligt vedrørende tilbagebetaling af lån til klager

På side 4, 5 og 6 i klagen anføres det, at klager har lånt penge til [person2] og [person3]. Dette forhold underbygges både af kontooverførsler samt gældsbreve, jf. bilag 3, 4, 8, 9, 10 og 11.

Lånene blev tilbagebetalt til klager under dennes ophold i Malaysia i henholdsvis 2014 og 2016, hvilket underbygges, af stempler i klagers pas, jf. bilag 5.

SKAT anfører på side 2 i sin udtalelse af 6. juni 2018, at det alene er dokumenteret, at beløbene er overført til [person3] og [person2], men at der ikke er nogen dokumentation eller sandsynliggørelse af, at beløbene er tilbagebetalt i igen.

Det skal hertil bemærkes, at det må have formodningen mod sig, at klager – herunder særligt henset til klagers økonomiske forhold – har givet gaver til [person3] og [person2] for i alt 170.953 kr., hvoraf de 40.000 kr. er givet i indkomståret 2013 og de 130.953 kr. er givet i indkomståret 2015.

SKAT anfører endvidere, at det forekommer modstridende og usandsynligt, at der ifølge spilleregnskabet hæves og indsættes penge på klagers konto, når klager efter hjemrejsen fra Malaysia i 2014 og 2016 har haft kontanter med hjem. SKAT anfører herudover, at der er usandsynligt, at klager har modtaget danske kroner i Malaysia, og det ikke er dokumentation for veksling af valuta.

Klager har ikke modtaget danske kroner under sit ophold til Malaysia, men derimod den lokale valuta, som klager vekslede til danske kroner i det omfang klager havde behov herfor. Klager ville ikke veksle alle pengene på én gang, idet en ikke-forbrugt del kontanterne eventuelt kunne medbringes til Malaysia i fremtiden. At klager ikke kan fremlægge kvitteringer for sine vekslinger kan ikke tillægges væsentlig betydning, idet opbevaringen af sådanne kvitteringer ikke i sig selv tjener noget formål og klager som privatperson i øvrigt ikke kan anses for at være underlagt en særlig dokumentationspligt i forhold til sine vekslinger.

At lånene til [person3] og [person2] blev tilbagetalt til klager under dennes ophold i Malaysia i 2014 henholdsvis 2016 er ikke modstridende med spilleregnskabet, som tværtimod underbygger, at klager rent faktisk har fået tilbagebetalt disse lån kontant under sine ophold i Malaysia.

Tages der først udgangspunkt i spilleregnskabet for 2014, jf. bilag 2, kan det konstateres, at klager i perioden fra februar 2014 og frem til maj 2014, ikke har foretaget nogen kontant- hævninger bortset fra en enkel hævning på udenlandsk kasino på 1.676,17 kr. den 31. marts 2014 samt en kontanthævning på 500 kr. den 12. februar 2014, som endda muligvis kan hen- føres til perioden forud for klagers rejse. Disse omstændigheder understøtter, at klager under sit ophold i Malaysia i februar 2014, fik tilbagebetalt tidligere ydet lån kontant som herefter blev anvendt til klagers spil.

I modsætning til perioden februar 2014 til maj 2014 beskrevet ovenfor, hævede klager i den efterfølgende periode betydelige beløb på sin konto med henblik på kasinospil. Alene i løbet af maj 2014 hævede klager 39.367,48 kr. på sin konto, hvoraf 27.867,48 kr. er hævet direkte på kasino. Det kan derfor ikke anses for usandsynligt, at klager i perioden fra februar 2014 til maj 2014 har forbrugt de 40.000 kr., som klager fik tilbagebetalt som følge af tidligere ydet lån. Disse omstændigheder underbygger også, at klager fik tilbagebetalt et tidligere ydet lån under sit ophold i Malaysia februar 2014.

Tages der udgangspunkt i spilleregnskabet for 2016, jf. bilag 7, kan det konstateres, at klager sammenholdt med spilleregnskabet for de øvrige år, jf. bilag 1, 2 og 6, stort set ikke har foretaget nogen kontanthævninger. Dette harmonerer med, at klager i dette indkomstår fik tilbagebetalt tidligere ydet lån for i alt 130.953 kr., hvorfor klager har haft tilstrækkelige kontanter til sine kasinospil.

Klager har generelt betalt direkte med sit betalingskort for sine spil i kiosker, mens klager hævede og/eller medbragte kontanter på kasino. Det kan også ses i spilleregnskabet, at klager købte spil i kiosk og foretog kontanthævninger på samme dag med henblik på kasinospil, herunder eksempelvis den 2. januar 2013, 11. april 2013, 17. juni 2013 og 12. november

2014, jf. bilag 1 og 2.

Som anført i klagen, har klager i forlængelse af et spilleforløb indsat eventuelle restbeløb og/eller gevinster på sin konto, hvilket tillige afspejler sig i spilleregnskabet, jf. bilag 1, 2, 6 og 7.

Samlet set underbygger transaktionsmønsteret i spilleregnskabet, at klager fik tilbagebetalt det tidligere ydet lån kontant under sit ophold i Malaysia i 2014 henholdsvis 2016.

Afsluttende bemærkninger

På baggrund af ovenstående fastholdes det, at klagers personlige indkomst forhøjes med 0 kr. i indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016.”

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Klager tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse for så vidt angår indkomstårene

2013-2015, hvorefter SKATs forhøjelse af klagers indkomst er ugyldig.

Det fastholdes samtidigt, at klagers indkomst i indkomståret 2016 skal forhøjes med 0 kr. Der henvises i denne sammenhæng til klage af 23. marts 2018 og supplerende bemærkninger af

13. august 2018.”

Landsskatterettens afgørelse

Sagens realitet

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens §§ 1 og 6 B.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af SKM2011.208.H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af SKM 2008.905.H.

Det er ubestridt, at der i 2013, 2014, 2015 og 2016 i alt er indsat henholdsvis 159.750 kr., 107.500 kr., 170.900 kr. og 122.850 kr. kontant på klagerens bankkonto [...64] i [finans1]. Det er ligeledes ubestridt, at der er indsat i alt 8.550 kr. på konto 3307 [...65], tilknyttet Mastercard, den 1. maj 2013.

Henset til at SKAT har dokumenteret adskillige, større formueoverførsler, der ikke er selvangivne, finder Landsskatteretten, at det i en sådan situation påhviler klageren at godtgøre, at de omhandlede beløb ikke skal undergives beskatning. Det er med andre ord klageren, der under de foreliggende omstændigheder skal godtgøre, at de indsatte beløb ikke er skattepligtige. Der kan henvises til SKM2015.633.ØLR.

Efter praksis skal låneforhold kunne dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at størstedelen af de indsatte beløb er gevinster fra spil, samt genindsætning af kontanter, som klageren har hævet tidligere. De resterende indsætninger stammer fra tilbagebetalinger af flere lån, som klageren har ydet til henholdsvis [person2] og [person3]. Der er indsendt gældsbreve til støtte herfor.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de pågældende beløb ikke skal undergives beskatning. Der er lagt vægt på, at der ikke foreligger dokumentation for de påståede spillegevinster i form af kvitteringer m.v. Der er endvidere lagt vægt på, at det fremlagte ”rekonstruerede spilleregnskab” er udarbejdet til brug for nærværende skattesag, og baseres på de gennem årene foretagne transaktioner, uden at der reelt er klarhed over, hvorvidt transaktionerne udelukkende er brugt til spil. Dette understreges af, at det ”rekonstruerede spilleregnskab” ikke levner plads til et realistisk privatforbrug for ægteparret.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren i tilstrækkelig grad har godtgjort, at der er tale om tilbagebetaling af udlån. Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at de indsatte beløb hidrører fra de personer, der står på lånedokumenterne, idet beløbene er indsat kontant. Kontantindsætningerne kan dermed ikke spores tilbage til en konkret låntager, og der ses ikke at være sammenfald i størrelsen på de beløb, der føres ind og ud af klagers konti. Der er endvidere lagt vægt på, at klager først har forklaret til SKAT, at lånene er tilbagebetalt i februar 2014, 2016 og 2017, samtidig med at repræsentanten i forbindelse med klagesagen oplyser, at størstedelen af lånene er tilbagebetalt under klagers ophold i Malaysia i marts 2014 og januar 2016. Klager skulle således have fået tilbagebetalt 40.000 kr. i marts 2014 og i alt 130.953 kr. i januar 2016 under sine udlandsophold. Sidstnævnte beløb ses desuden ikke at være angivet ved indrejse til Danmark, jf. toldlovens § 23, stk. 4, hvorefter personer, der ved indrejse til Danmark medtager likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, har pligt til over for told- og skatteforvaltningen at angive samtlige medtagne likvide midler.

Sagens formalitet

Klageren var i 2013-2015 omfattet af den korte ligningsfrist, jf. § 1 i dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Ifølge bekendtgørelsen skal SKAT sende varsel om ændring af skatteansættelsen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb og ansættelse skal foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan SKAT ændre den skattepligtige indkomst efter udløbet af den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ansættelsen skal dog varsles senest 6 måneder efter SKAT har fået kundskab om forholdet, og ansættelse foretages senest 3 måneder efter varslingen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Henset til at der er tale om manglende selvangivelse af flere enkeltstående, større beløb som skattepligtig indkomst, finder Landsskatteretten ikke at der foreligger sådanne omstændigheder, som kan bevirke, at der er tale om en undskyldelig misforståelse. Klagerens manglende selvangivelse af de omhandlende beløb findes derfor at være groft uagtsom.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., skal SKAT foretage skatteansættelsen senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. SKAT udsendte varsel om forhøjelse af skatteansættelsen den 4. oktober 2017. På baggrund heraf modtog SKAT supplerende oplysninger fra klageren den 5. november 2017. Det fremgår af SKATs sagsnotat, at SKAT først gennemgik disse oplysninger den 20. december 2017. Herefter bad SKAT klageren indsende underbyggende oplysninger, med frist den 5. januar 2018. SKAT modtog disse oplysninger den 2. januar 2018. SKAT traf afgørelse om forhøjelse af skatteansættelsen den 9. januar 2018. Der foreligger ikke oplysninger om, at klageren skulle have anmodet om udsættelse af ansættelsesfristen. SKAT har således ikke overholdt 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., og den manglende overholdelse af fristen ses ikke at kunne tilskrives klageren. SKATs forhøjelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2013-2015 er herefter ugyldig.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse for indkomstårene 2013-2015.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for indkomståret 2016.