Kendelse af 08-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 09-11-2019

Faktiske oplysninger

Klageren har i de 2 indkomstår ikke haft nogen skattepligtig indkomst.

SKAT har derfor anmodet klageren om at oplyse indtægter og formuebevægelser samt anmodet om kontoudskrifter fra klagernes bankkonti.

Klageren har til SKAT forklaret:

Klageren har fremlagt en oversigt over privat indbo, som han har solgt, dags dato kvitteringer på salgene, samt et brev fra sin moder, hvor hun bekræfter at have givet ham en kontant gave på 16.000 kr. hvert af de to år, i alt 32.000 kr. Klageren har oplyst, at de solgte effekter er noget, som han har samlet gennem 35 år som hobby. Klageren har til SKAT oplyst at køberne har fået servicebøger, instruktionsbøger, kvitteringer, m.v. med i købet, og at du dermed ikke længere er i besiddelse af disse.

Klageren har under klagesagen fremlagt dokumentation for anskaffelse af flere af de genstande, som han efterfølgende har solgt. Det drejer sig om ATV´er, motorcykel og kameraudstyr. Videre er der fremlagt dokumentation for, at den lystbåd, som er opmagasineret på klagerens ejendom, blev anskaffet i år 2000.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med 65.000 kr. i indkomståret 2014 og med 80.000 kr. i indkomståret 2015.

Som begrundelse har SKAT anført:

”Alle, der er skattepligtige til Danmark skal over for SKAT årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Reglen står i skattekontrollovens § 1, stk. I, 1. pkt.

Det er dit ansvar at oplyse din indkomst. Du har pligt til at kontakte os inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelse, hvis grundlaget for din skat er for lav. Reglen står i skattekontrollovens § 16, stk. 1.

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning, om indkomsterne stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Reglen står i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Privatforbrug

Vi har foretaget en gennemgang af indsætningerne på din bankkonto for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til, eller om du har modtaget arv, gave, gevinster, private lån eller har solgt aktiver, som kan forklare det lave privatforbrug.

Vi kan se, at du har modtaget gaver på 5.300 kr. i 2014 og 26.000 kr. i 2015.

Vi har opgjort dit privatforbrug til 67.311 kr. for 2014 og 46.161 kr. for 2015, se vedlagte bilag 1 og 2. Privatforbruget er opgjort ud fra den indkomst, formue og gæld, som vi kender.

Privatforbruget er det beløb, som du har til at betale dine udgifter i årets løb (f.eks. husleje, forbrugsafgifter, mad, tøj, transport, forsikringer, gaver og ferie).

Vi anser dit privatforbrug for værende uantageligt lavt, da det er åbenbart, at du ikke kan leve af et privatforbrug på henholdsvis 67.311 kr. og 46.161 kr. Når et privatforbrug ikke har en passende størrelse, kan vi opgøre din indkomst ud fra et skøn. Det står i skattekontrollovens § 6 B, stk. 1 og 4, samt § 5, stk. 3.

Der er således ikke levnet plads til eksempelvis el, vand, varme, personlige fornødenheder, mad, forsikringer, licens, tandlæge, frisør, tøj, fodtøj, transport m.v.

Ved skønnet er der taget udgangspunkt i opgørelse fra Danmarks Statistik om husstandenes årlige forbrug for perioden 2014-2015 sammenholdt med privatforbrugsberegningen, som SKAT har foretaget.

Efter Danmarks Statistik er det årlige forbrug for en enlig med børn opgjort til 185.125 kr. for 2014 og 175.765 kr. for 2015. Beløbet er reduceret med 25 % for at tilgodese eventuelle regionale udsving og afvigelser. Da din ejendom er gældfri, har vi desuden reduceret beløbene med yderligere 50.000 kr. for hvert år svarende til omtrent 75 % af den del af omkostningerne, som vedrører udgifter til husleje.

Vi skønner, at du har haft en kontant indkomst på minimum 65.000 kr. i 2014 og 80.000 kr. i 2015. Beløbene anses for skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. I.

Vi kan se på www.krak.dk (gadefoto), at der befinder sig en båd på adressen.

Vi kan også se, at der er indsat kontantbeløb i pengeautomat på 5.000 kr. den 7. september 2015 og 6.500 kr. den 30. december 2015, som vi ikke kan se, hvor stammer fra.

Du oplyser, at du har solgt ud af private ejendele, herunder kamerasamling, antikke/retrosamlinger, bil samt motorcykler. Vi kan se i Motorsystemet, at bilen først er skiftet udi 2016, så den skal ikke påvirke beregningen af dit privatforbrug for 2014 eller 2015. Vi kan også se, at du ikke har haft indregistreret motorcykler. Salg af motorcykler og samlinger påvirker beregningen af dit privatforbrug. Når der er tale om samlinger, går vi ud fra, at tingene har en værdi, hvor både du selv og køber har en interesse i at kunne dokumentere ægtheden og værdien ved et videresalg.

Hvis din mor har betalt nogle af dine udgifter, kan disse være en gave, som er omfattet af det beløb, som du må modtage afgiftsfrit.

Du oplyser også, at andre har købt ind for dig, men vi kan ikke se, at du har overført penge til andre. Med baggrund i ovenstående foreslog vi at forhøje din indkomst med et samlet beløb på 145.000 kr.

Du har den 30. november 2017 sendt en mail med et brev, hvor du gør indsigelser til vort forslag. Du har medsendt dags dato kvitteringer på, og en oversigt over, salg af diverse private ejendele, herunder kamerasamling og ATVer, som du omtalte i dit tidligere brev. Salgene udgør et samlet beløb på 32.200 kr. i 2014 og 44.850 kr. i 2015. Ligeledes medsender du et dokument, hvor din mor oplyser, at hun har givet dig kontante gaver på samlet 16.000 kr. for hvert af de to år, i alt 32.000 kr.

Vi har gennemgået det modtagne materiale. Vi mener ikke, at dags dato kvitteringer kan anvendes som dokumentation for salg. Bilaget fra din moder kan heller ikke anvendes som dokumentation for gaverne, da overførslerne ikke er sket via banken, og bilaget i øvrigt ikke er underskrevet.

Du har ikke haft fast indkomst siden 2008. Vi har beregnet dit privatforbrug fra 2003 og frem til nu ud fra de oplysninger, som vi kender. Vi har beregnet følgende privatforbrug for de tidligere år:

• 2003 61.229 kr.

• 2004 50.150 kr.

• 2005 65.094 kr.

• 2006 84.654 kr.

• 2007 45.315 kr.

• 2008 - 320.520 kr.

• 2009 15.500 kr.

• 2010 - 13.979kr.

• 2011 - 25.748 kr.

• 2012 - 95.083 kr.

• 2013 68.408 kr.

Hertil kommer din samlevers privatforbrug frem til 1. oktober 2011, hvor hun fraflytter adressen.

Vi anser det for at være usandsynligt, at du har kunnet leve af indkomst fra salg af private aktiver i så mange år. Når vi ser på familiens privatforbrug i tidligere år, kan vi ikke se, at der har været plads til at anskaffe aktiver af en sådan værdi, at de har kunnet finansiere løbende private udgifter siden 2009. Brugt indbo sælges typisk til langt under den pris, det er anskaffet til.

Vi har vedlagt kopi af vores opgørelse af dit privatforbrug for 2003 og fremefter, samt kopi af Danmarks Statistiks opgørelser over husstandenes årlige forbrug for 2014 og 2015 som ønsket (en­ lig med børn). Din reelle boligudgift har ingen betydning for beregningerne, da det er de statistiske tal, som vi tager udgangspunkt i.

Med baggrund i ovenstående forhøjer vi din indkomst med et samlet beløb på 145.000 kr.

Det svarer til, at dit privatforbrug har udgjort 132.311 kr. for 2014 og 126.161 kr. for 2015. Vi anser beløbene for at være passende for et beskedent privatforbrug, når vi henser til, at du har både hus, bil og båd samt to børn hver anden uge.”

Skattestyrelsen har supplerende udtalt, som følge af repræsentantens nye oplysninger:

”Der er kommet købsbilag på nogle af de solgte effekter, som godtgør at klager har haft økonomi til at anskaffe disse effekter.

I forbindelse med behandling materialet har vi gennemgået tidligere modtaget materiale fra Skatte­ ankestyrelsen, som ikke indgår i afgørelsen. Der blev sendt slagsopslag fra [...]. Disse er ikke dokumentation for, at indboet er solgt, men indikerer dog, at det har været sat til salg. Skattestyrelsen har fundet det sandsynligt, at der har været salg af indbo.

Klagers advokat har igen gjort indsigelse mod anvendelsen af tal fra Danmarks Statistik til fastsæt telse af privatforbrug. Han henviser til en dom på området. Skattestyrelsen vil imødekomme denne indsigelse og i stedet anvende satserne for rådighedsbeløb ved gældssanering til opgørelse af privatforbruget.

Med udgangspunkt heri er privatforbruget fundet realistisk, og Skattestyrelsen indstiller til, at ændringen frafaldes.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at indkomstforhøjelserne skal frafaldes.

Til støtte for påstanden har repræsentanten fremført:

”Sagens faktum er således, at Klager i en meget lang årrække har været enten lavtlønnet eller uden indkomst, hvilket SKAT ikke kan være uvidende om, i kraft af Klagers årsopgørelser. Dette fremgår i øvrigt også af SKATs egen afgørelse, hvor SKAT har ”beregnet” privatforbruget for en række indkomstår.

SKAT ses i øvrigt ikke at inddrage Klagers indkomsthistorik i SKATs afgørelse, hvilket SKAT anmodes om i sin udtalelse særskilt at kommentere, idet Klager i hele sit voksenliv har haft en indkomst, der ligger markant under gennemsnittet.

Dette forhold er særdeles relevant i forhold til vurderingen af Klagers privatforbrug, og nærmere bestemt hvilket niveau, det forventeligt vil ligge på.

Det burde sige sig selv, at en borger, der i hele sit voksenliv har haft en indkomst, der ligger markant under gennemsnittet naturligvis også har måtte indrette sit privatforbrug på en indkomst, der ligger under gennemsnittet, præcis som alle landets førtidspensionister, efterlønnere, studerende, folk på integrationsydelser m.v. har måtte.

Klager er endog syg, og har tidligere søgt førtidspension, hvilken ansøgning dog efter en konkret vurdering blev afslået jf. sagens bilag 2.

På baggrund af Klagers sygdom og en række andre forhold, har Klager været uden nogen form for skattepligtig indkomst i de år, som nærværende sag vedrører, idet Klager ikke har været i stand til at oppebære nogen indkomst.

Klagers livsførelse har naturligvis i perioden været meget markant påvirket heraf, idet Klager har levet på et eksistensminimum, hvilket alene har været muligt eftersom Klagers hus, som Klager købte for kr. 280.000 i 1989, i dag er gældfrit.

Der vedlægges som sagens bilag 3 kopi af Klagers kontoudtog, der viser, at Klager har haft et meget beskedent cashflow på sin konto.

Klager har i kraft af, at Klager ingen indkomst har haft, været nødsaget til at leve for ”hånden til munden” og har i perioden modtaget gaver fra sin mor.

Der fremlægges som sagens bilag 4 kopi af bekræftelse fra Klagers moder, der viser, at Klager har modtaget 2*16.000 kr. i kontante gaver, ud over de beløb, som Klagers moder løbende har overført til Klager

De beløb som Klagers mor, har overført til Klagers konto udgør følgende beløb:

2014

21/02 kr. 1.000

07/07 kr. 1.800

06/11 kr. 1.500

09/12 kr. 1.000

I alt kr. kr. 5.300

2015

05/11 kr. 1.000

27/01 kr. 1.000

23/02 kr. 500

31/03 kr. 1.500

15/05 kr. 500

28/05 kr. 2.300

09/06 kr. 1.000

29/06 kr. 6.000

22/09 kr. 1.000

26/10 kr. 1.000

17/11 kr. 5.000

27/11 kr. 700

14/12 kr. 500

28/12 kr. 3.500

I alt kr. 25.500

Ud over disse beløb har Klager været nødsaget til at afhænde sine private ejendele for at kunne eksistere. Disse er i væsentligt omfang solgt

Der foreligger dokumentation for de annoncer på [...dk] Klager har indrykket i forbindelse med salg af de private aktiver, jf. sagens bilag 5.

Der fremlægges som sagens bilag 6, de dags dato kvitteringer klager har i behold i forbindelse med salg af aktiverne, og som sagens bilag 7 en samlet oversigt over de samlede salg i 2014 og 2015.

Indledningsvist gøres det gældende, at ansættelsen skal nedsættes til kr. 0 alene af den grund, at Klager ikke har udvist nogen form for grov uagtsomhed, da Klager ikke har udeholdt nogen indtægter fra beskatning. Ansættelsesfristerne er således sprunget, og alene af denne årsag skal forhøjelserne nedsættes til kr. 0.

Jeg vil i det følgende begrunde nærmere, hvorfor dette gør sig gældende.

I forhold til SKATs anvendelse af Danmarks statistiks tal er det oplagt, at dette er uberettiget henset til, at et gennemsnitsforbrug, alt andet lige fordrer en gennem-

Snitlig indkomst.

SKATs korrektion af gennemsnittet med 25 %, er statistisk set ikke udtryk for andet end, at Klagers forbrug, ligger på det gennemsnit som borgere med en indkomst der ligger 25 % under gennemsnittet har.

Klagers indkomst ligger dog meget markant lavere end 25 % under gennemsnittet, idet Klager i 2014 og 2015 alene har haft langt lavere beløb til sin rådighed.

Klagers indkomst har i hele Klagers voksenliv ligget markant under gennemsnittet, hvilket SKAT i sagens natur ikke kan have været uvidende om. Det er således ikke alene i de indkomstår sagen her vedrører, at Klagers privatforbrug er lavt, det har det altid været.

Klager har således alene af denne årsag dokumenteret, at Klagers privatforbrug ligger markant under gennemsnittet, i og med at Klager i hele sit liv har haft en indkomst, og afledt heraf et privatforbrug, der har ligget markant under gennemsnittet.

Vil SKAT bruge Danmarks statistiks tal til noget som helst, skal SKATs beregning over det gennemsnitlige privatforbrug sættes i forhold til de midler Klager har haft til sin rådighed = den indkomst, Klager har haft.

SKAT kan ikke regne den anden vej rundt, og bruge det gennemsnitlige forbrug til at hæve indkomsterne med, hvis borgerne ikke har haft et privatforbrug, der modsvarer det gennemsnitlige forbrug (i dette tilfælde, reduceret med 25 %)

Skulle man følge SKATs logik tilsiger Danmarks statistik, at et gennemsnitsforbrug for enlige under 60 år i 2014 ligger på kr. 168.521.

Forestiller SKAT sig, at en enlig under 60 år på SU har et privatforbrug på kr. 168.521, eller en bistandsklient, førtidspensionist - ?

Selvfølgelig har de ikke det, de har et gennemsnitligt privatforbrug i forhold til den indkomstgruppe, de ligger i.

SKAT kan ikke være ubekendt hermed, ej heller, at SKAT anvender Danmarks statistisk tal forkert, og ej heller, at det er fuldt ud muligt at bede Danmarks statistik lave beregninger over et gennemsnitligt forbrug, sat i forhold til den indkomst, det gennemsnitlige forbrug skal beregnes på baggrund af.

Problemstillingen hermed er blot, at det koster 6 – 8.000 plus moms at få foretaget denne beregning, hvilket naturligvis ikke er en omkostning, der kan pålægges Klager, når SKAT helt oplagt anvender tallene forkert.

Der kan i den henseende henvises til SKM 2018,59, hvor Byretten netop hjemviste en sag til fornyet behandling, grundet SKATs anvendelse af Danmarks statistiks tal.

I nærværende sag er der dog ikke grundlag for hjemvisning, hvad pkt. 2 klart viser.

Klager har været nødsaget til at leve et beskedent og spartansk liv, da Klager, som alle øvrige år, ikke har haft penge til andet. Det er tæt på ufatteligt, at SKAT fortsat fører denne type sager, på grundlag af en fundamental misforstået anvendelse af det statistiske grundlag.

2. Klagers midler til rådighed

Det er et faktum i sagen, at Klager i 2014 og 2015 har averteret en række private aktiver til salg for at kunne opretholde livet.

Dette fremgår af de udskrifter fra [...dk] som Klager har kunnet fremskaffe, jf. bilag 5-7.

Som det fremgår heraf, herunder de fremlagte kvitteringer er det private aktiver, som Klager har solgt henover den toårige periode for at kunne opretholde livet.

Samlet set udgør beløbene kr. 32.200 i 2014 og kr. 44.850 i 2015,

3. Klagers privatforbrug

SKAT kan ikke underkende, at Klager har solgt private aktiver i både 2014 og 2015, da der både foreligger annoncer og kvitteringer for salget. Sammenholdes dette med de øvrige midler Klager har haft til rådighed, som SKAT ikke tillægger værdi fås følgende yderligere midler til rådighed:

2014

Salg af privat aktiver kr. 32.200

Kontante gaver fra klagers mos kr. 16.000

I alt kr. 48.200

2015

Salg af private aktiver kr. 44.850

Kontante gaver fra klagers mor kr. 16.000

I alt kr. 60.850

Disse tal skal sammenholdes med SKAT beregnede forhøjelse på kr. 65.000 og 80.000. Grundlæggende set er herefter sagen nede i så bagatelagtige forhold, at SKATs afgørelse herefter umuligt kan opretholdes, da det er helt urimeligt at fastholde, at SKATs ”skøn” på dette grundlag er korrekt, da det bygger på en misforstået anvendelse af Danmarks statistiks tal.”

Klagerens repræsentant har supplerende fremført:

”Iforlængelse af telefonmødet har jeg drøftet sagen med [person1], der har gjort en kæmpeindsats for at fremfinde yderligere dokumentation til sagen.

For så vidt angår den billige kinesiske motorcykel, forholder det sig således, at [person1] så den averteret i loppetorvet i lokalavisen, hvor det fremgik, at den kunne afhentes gratis. [person1] besluttede sig for at se cyklen, idet han forventede, at den ville være i dårlig stand. Det viste sig dog, at den grundlæggende var i fin stand, hvorfor [person1] valgte at takke ja-tak. [person1] solgte efterfølgende cyklen, da han manglede penge.

For så vidt angår de gamle kameraer, fremlægges fotos og bekræftelse fra [person1]s mor på at han tidligere har fået kameraerne, som er gamle modeller, hvilket også fremgår klart af billederne.

For så vidt angår båden fremlægges for en god ordens skyld kopi af den gamle købskvittering m.v., der viser, at båden blev købt af [person1] og [person2] ([person1]s daværende samlever) for kr. 82.000 i maj 2000. Båden har siden da stort set ikke været i vandet og har i de sidste lange perioder blot været på land, henset til [person1]s økonomi.

For så vidt angår de 3 ATV'ere er det heldigvis lykkes at fremfinde kvitteringen i forbindelse med køb heraf. Kvitteringen vedlægges, ligesom der fremlægges fotos, der viser at [person1] har været i besiddelse af de pågældende AVI''ere, forinden de blev solgt.

Det skal igen erindres om, at [person1] igennem hele sit voksenliv har haft en lav indkomst og igennem hele sit liv har haft et lavere privatforbrug end gennemsnittet. Dette fremgår tillige meget klart af sagen, herunder Skattestyrelsens sagsfremstilling, og [person1]s historik i øvrigt

Der er således ikke tale om, at [person1] pludselig i de indkomstår, som nærværende sag vedrører, har lavt privatforbrug sammenlignet med andre år, [person1] har altid haft få penge til rådighed. Skattestyrelsen har ikke i sin afgørelse, eller i sin udtalelse forholdt sig hertil.

Dette er problematisk, da dette forhold netop viser, at [person1] i en lang periode har kunnet leve et sparsommeligt liv, og rent faktisk har gjort det, tvunget af omstændighederne.

Det er dermed godtgjort / dokumenteret at [person1] netop har levet for et beløb, der ligger væsentligt under gennemsnittet, hvilket adskiller sagen fra en række af de øvrige sager på området, hvor det ikke er godtgjort, at der har været en spartansk levestandard.

[person1]s kontoudtog, jf. sagens bilag 3, viser jo netop også et meget beskedent privatforbrug, præcist som [person1] siger. Dette har netop været muligt fordi [person1]s hus, købt for 280.000 kr. i 1989 er gældfrit.

Det er uhyrligt, at syge borgere der ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp, og som er nødsaget til at sælge deres private ejendele for at overleve, nu bliver mødt med skønsmæssigt fastsatte forhøjelser båret af gennemsnitstal for alle danskere, og dermed en direkte beskyldning om, at det er tjent sorte penge.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig indkomst. Der fremgår af statsskattelovens § 4. Dog er indkomst ved salg af private formuegenstande ikke skattepligtig indkomst. Der fremgår af statsskattelovens § 5.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af den dagældende skattekontrollovs §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis der ikke er selvangivet fyldestgørende kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende § 5, stk. 3 i skattekontrolloven.

Klagerens privatforbrug er af SKAT beregnet til ca. 67.000 kr. for 2014 og ca. 46.000 kr. for 2015 og SKAT har derfor foretaget en skønsmæssig forhøjelse af indkomsterne med henholdsvis 65.000 kr. og 80.000 kr. Klageren har forklaret, at han dels har et meget beskedent privatforbrug og dels har haft indtægter ved salg af private formuegenstande og i øvrigt har modtaget gaver fra sin moder.

Klagerens repræsentant har således for 2014 anført, at der er solgt private aktiver for kr. 32.200 og modtaget gaver fra klagers mor på kr. 16.000. De tilsvarende tal for 2015 er 44.850 kr. og 16.000 kr.

Repræsentanten bemærker, at når der tages hensyn hertil fremkommer der et realistisk privatforbrug, hvorfor der ikke er belæg for at fastslå, at klageren har haft yderligere skattepligtige indtægter.

Som dokumentation for, at der er solgt private aktiver har repræsentanten fremlagt godtgørelse af anskaffelsen af de pågældende aktiver. Der er således f.eks. dokumenteret, hvornår ATV´erne, motorcyklen og kameraudstyr er anskaffet.

Der ses ikke grundlag for at fastslå, at der ikke er tale om private indbogenstande. Når der tages hensyn til indtægten ved salg af disse private indbogenstande ses der ikke grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse grundet et for lavt privatforbrug.

Landsskatteretten kan således tilslutte sig Skattestyrelsens supplerende udtalelse i hvilken Skattestyrelsen indstiller, at forhøjelserne frafaldet.

Retten giver således klageren medhold og ansættelsen for 2014 nedsættes med 65.000 kr. og ansættelsen for 2015 nedsættes med 80.000 kr.