Kendelse af 16-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 30-10-2021

Faktiske oplysninger

Som følge af at klageren er førtidspensionist og ejer to ejendomme i [by1] samt har et større bankindestående, har SKAT anmodet klageren om at indsende bankkontoudtog og kopi af ejendomsregnskaber den 28. oktober 2016. Den 6. september 2017 har SKAT fået oplysninger om salg af [adresse1] til [person1] med overtagelsesdato 1. juni 2016.

Forslag til afgørelse er sendt til klagerenden 9. oktober 2017. Afgørelsen er sendt den 21. december 2017.

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med bl.a. en ikke selvangivet indtægt fra fribolig, stillet til rådighed til [person1] (klagerens bror) i indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Klageren var ejer af [adresse1], [by1] i de påklagede år. Ejendommen er erhvervet af klageren for 1.500.000 kr. i 2012.

Klagerens bror, [person1], har siden den 29. oktober 2012, ifølge CPR-registret, haft bopæl på adressen [adresse1] i [by1].

[person1] og klageren har indgået en lejekontrakt den 1. januar 2015. Det fremgår af lejekontrakten, at lejeforhold mellem klageren og [person1] påbegyndes 1. januar 2015. Endvidere fremgår det af lejekontrakten, at lejemålet er nyistandsat ved indflytning. Den årlige leje er anført til at udgøre 78.000 kr.

Klageren har ikke fremlagt materiale vedrørende udleje af [adresse1] for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Efterfølgende køber [person1] ejendommen. Det fremgår af skødet, at overtagelsesdatoen er den 1. juni 2016, og købsprisen udgør 1.500.000 kr. Ejendommen har tidligere været solgt til en pris på 1.500.000 kr. i 2012 og 2010.

En gennemsnitlig pris pr. m2 for et parcel-/rækkehus i [by1] er ca. 16.500 kr. i 2016 og 18.500 kr. i 2017 ifølge Realkreditrådet.

Det fremgår af www.OIS.dk, at ejendommen er et fritliggende enfamilieshus på 77 m2, samt at ejendommen opvarmes med fyringsgasolie fra nedgravet tank på 2500 L.

Klagerens repræsentant har fremlagt erklæringer fra [person1]s ekskæreste og en nabo, udskrift af vand- og elforbrugsopgørelser samt et billede af ejendommen fra Google Maps.

Endvidere har repræsentanten fremlagt en erklæring fra [person2], ejer af selskabet [virksomhed1], hvoraf det fremgår:

”På et tidspunkt i vinteren 2012/2013 rettede [person1] henvendelse til mig, da der var opstået en vandskade på ejendommen [adresse1], [by1], som skulle udbedres. Jeg kan ikke huske den eksakte dato, men det må formentligt have været på et tidspunkt, hvor der har været hård frost og det efterfølgende er begyndt at tø.

Jeg besigtigede ejendommen for at afklare skadernes omfang, herunder hvad der skulle gøres for at udbedre skaderne. Ved min besigtigelse kunne jeg konstatere, at ejendommen ikke så ud til at være beboet. Oliefyret, der havde opvarmet ejendommen for at holde den frostfri, var af ukendte årsager gået ud af drift. Da huset ikke havde været frostfrit i den kolde periode, var der derfor opstået frostsprængning af rør, som blev opdaget på et tidspunkt efter tøbruddet. Det var ikke muligt at stoppe vandudsivningen ved hovedhanen i huset. En af mine svende udbedrede frostskaden, der blandt andet bestod i at udskifte hovedhanen.

[virksomhed1] ApS skiftede økonomisystem for nogle år siden og der er ikke gemt fakturaer helt tilbage til 2012/2013 i fysisk form. Det er derfor ikke muligt at fremlægge en faktura for det udførte arbejde.”

Det fremgår af vandforbrugsopgørelser, at der har været forbrug på:

De fremlagte forbrugsopgørelser viser således, at der intet vandforbrug har været i perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2015.

Det fremgår af elforbrugsopgørelser, at der har været forbrug på:

Det er oplyst, at ejendommen blev opvarmet via oliefyr, og at huset alene blev holdt frostfrit. Der foreligger ingen dokumentation for varmeforbrug i ejendommen.

De tilsendte vandforbrugsopgørelser for 2012 og 2013 er sendt til [person1]. Modtagerens postadressen er [adresse1]. Vandforbrugsopgørelserne for 2014 og 2015 er sendt til klageren. Modtagerens adresse er [adresse1].

De tilsendte elforbrugsopgørelser og regninger for 2012, 2013 og 2014 er sendt til [person1]. Modtagerens postadressen er [adresse1].

Følgende fremgår af www.borger.dk vedrørende flytning af postadresse:

”Hvis du skal være logerende og dit eget navn ikke kan stå på døren eller postkassen, skal du i den digitale flytteanmeldelse oplyse:

C/O er en forkortelse af det engelske udtryk ”care of” og svarer til 'boende hos'.

Når du registrerer dig på en C/O-adresse, betyder det, at du tilmelder dig, bor, sover og jævnligt opholder dig fysisk på adressen.

(...)

Har du i en afgrænset periode brug for at få din post sendt til en anden adresse end din folkeregisteradresse, skal du give dine afsendere besked.”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 10.830 kr. for indkomståret 2012, 64.187 kr. for indkomståret 2013 og 63.423 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende i afgørelsen:

”Skatteforvaltningsloren - lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2015.

Som hovedregel skal SKAT afsende varsel om foretagelse eller ændring af din ansættelse af ind komst- eller ejendomsværdiskat senest den 1. maj i det 4 år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning. Der er en følge af ansættelsen.

I henhold til Skatteforvaltningslovens § 27. stk. 1. nr. 5 - strafbare forhold - uden for frist i Skatte forvaltningsloven 26. står der, at vi kan sende forslag om ændringer af årsopgørelsen uden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, hvis der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt.

Årsopgørelsen kan genoptages selv om, at der ikke rejses eller gennemføres en straffesag. Det har i Højesteret afgjort i en række domme offentliggjort i SKAT-meddelelserne SKM2006.153.HR. SKM2006.190.HR og SKM2011.211.HR.

Det betyder, at vi kan sende forslag om at ændre din skat for 2013 og tidligere i op til 6 måneder efter forholdet er konstateret.

Nærmere uddybning.

Varsel om ændring af skatteansættelse skal som nævnt ske senest den 1. maj i det 4 år. Efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26. stk. 1.

I nærværende forhold, som vedrører indkomstårene 2012 og 2013 er der tale om ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. I. nr. 5. idet vi anser det som minimum for groft uagtsomt, at du som indehaver af en udlejningsejendom ikke har selvangivet resultatet. For indkomstårene 2014 - 2016 er indenfor den ordinære frist.

Beskrivelse af virksomheden.

I indkomstårene 2012 - 2016 har du modtaget førtidspension. Ved siden af din pension, vurderer vi, at du har haft indtægt ved udlejningsejendomme.

(...)

Ifølge CPR har nedenstående personer været registreret på [adresse1]

[person1] står registreret fra den 29. oktober 2012 og er dags dato bosiddende på adressen.

([...]) for perioden 7. december 2012 - 1. august 2013

[person3] for perioden 9. august 2014 - 11. august 2016

Ifølge ovenstående skulle ejendommen være beboet fra den 29. oktober 2012.

Overskuddet fra udlejningsejendommen har dags dato ikke været selvangivet.

1.2. Dine bemærkninger

[virksomhed2] har den 15. november 2017 indsendt følgende bemærkninger til SKATs forslag dateret den 9. oktober 2017:

Ejendommen har imidlertid ikke været udlejet eller været stillet til rådighed som fri bolig. Ejendommen har kun været udlejet for perioden 1/1-2015 og frem til 31. maj 2016, der henvises til tidligere fremsendte lejekontrakt bilag 2, og som tidligere oplyst, at [person1] har været samboende med sin kæreste i den omhandlende periode, bedes du oplyse, hvorledes du ønsker dette bekræftet.

[person3] har betalt ejendomsværdiskat som ejer af ejendommen, hvilket ligeledes dokumenterer, at ejendommen ikke har været udlejet.

Som dokumentation for, at ejendommen ikke har været beboet henvises til vedlagte opgørelse af

forbrug af vand på ejendommen. Der har i perioden november 2012 til december 2015 samlet været forbrug på ialt 8 m3. Forbruget, som er registreret i 2012 vurderes at være sket før [person1]s folkeregisteradresse er ændret i [adresse1], idet der i 2013 kun har været et forbrug på 8m3.

For 2014 og 2015 har intet forbrug været, idet der er en skønsmæssig aflæsning, som har fundetsted i 2014, og som rettes ved en reel aflæsning for 2015. Således har forbruger været 0m3 i 2014 og 2015 og 8m3 i 2013.

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse.

(...) For indkomstårene 2012-2014 er det SKATs vurdering der er tale om fribolig mellem dig og din bror [person1].

Ifølge CPR har din bror [person1] haft bopæl og været registreret på adressen [adresse1] siden den 29. oktober 2012.

Du har ikke selvangivet fribolig til [person1] for perioden 29/10-2012 - 31/12-2014 (...), på dette grundlag har SKAT opgjort resultatet skønsmæssigt ud fra de foreliggende oplysninger. Der er taget udgangspunkt i det fremsendte ejendomsregnskab for indkomståret 2015, som er udarbejdet af [virksomhed2].

Fastsættelse af huslejen er i henhold til den fremsendte huslejekontrakt dateret den 1. januar 2015 fra [virksomhed2]. Den månedlige husleje er opgjort til at udgøre kr. 6.500 kr.

[person1] har været bosiddende på [adresse1] siden den 29. oktober 2012, det er derfor SKAT's vurdering der er tale om en fribolig fra denne dato. Der er først blevet udarbejdet en huslejekontrakt den 1. november 2015, hvor det bliver bekræftet, at der er et lejeforhold mellem dig og din bror [person1].

SKAT har fratrukket udgiften til ejendomsskat i ejendomsregnskabet. I indkomstårene hvor [person1] ikke har folkeregister adresse hele året har SKAT foretaget et skønsvarende til de antal måneder som ejendommen bliver udlejet. Det drejer sig om indkomstårene 2012 og (...).

SKAT har ikke modtaget kopi af forsikringspolicen. Der er taget udgangspunkt i [virksomhed2]s ud gift til forsikring. I indkomstårene hvor ejendommen ikke lejes ud hele året har SKAT foretaget et skøn, svarende til de antal måneder som [person1] har folkeregister adresse. Det drejer sig om indkomstårene 2012 og (...).

Der skal ske regulering af ejendomsværdiskatten.

Opgørelse over fribolig for indkomstårene 2012 - 2014:

(...)

Folkeregisteradresse

[virksomhed2] bekræfter at [adresse1] har været lejet ud i perioden 1. januar 2015 og frem til 31.

maj 2016. [adresse1] bliver solgt til [person1] den 1. juni 2016.

[virksomhed2] oplyser, at [person1] har boet hos sin kæreste "i den omhandlende periode". Da [virksomhed2] har bekræftet, at ejendommen har været udlejet fra den 1. januar 2015 og frem til den 31. maj 2016 med [person1] som lejer, må SKAT konkludere, at den omhandlende periode omfatter perioden 29. oktober 2012 - 1. januar 2015.

[person1] står registret på adressen [adresse1] fra den 29. oktober 2012 og frem til dags dato. Han har ifølge de foreliggende oplysninger selv tilmeldt sig adressen og på intet tidspunkt tilkendegivet, at han skulle være fraflyttet igen.

Såfremt han skulle have boet permanent hos sin kæreste, som [virksomhed2] har oplyst, har han haft pligt til senest 5 dage eller en flytning at melde adresseflytning. Det er på intet tidspunkt sket i perioden, der strækker sig fra den 29. oktober 2012 og frem til 1. januar 2015 altså mere end 2 år.

SKAT har der ud over modtaget kopi af udskrifter af [person1] private bankkonti. [finans1] har sendt posten til [adresse1] og ikke til kærestens adresse, som en C/O adresse.

Afregninger for vandforbrug for indkomstårene 2012 og 2013 er ligeledes blevet sendt til [person1] på adressen [adresse1].

[person1] har købt billetter til koncert med [person4], i forbindelse med købet har hans kontaktadresse været [adresse1][by1].

Der ud over er der bopælspligt på Ejendommen [adresse1]. Såfremt [person1] ikke har været bosiddende på adressen, skulle ejendommen dermed have været lejet ud til 3. mand. Dette er heller ikke sket i følge de fremsendte oplysninger.

Ovennævnte underbygger dermed, at [person1] var været bosiddende på adressen.

Vandforbrug

[virksomhed2] oplyser, at ejendommen har stået tom frem til 1. januar 2015. Som dokumentation for dette, har de fremsendt afregninger over vandforbruget for 2012 - 2015:

2012 - Ny måler den 9/5-2015, det samlede forbrug for 2012 udgør 34 m3, Aflæst

2013 - 8 m3, Aflæst

2014 - 34 m3, Skønnet

2015 - - 34 m3, Aflæst

Ifølge ovenstående skulle der ikke være brugt vand i indkomstårene 2014 og 2015. Det er SKATs opfattelse, at selv om en ejendom som står tom, vil den have et mindre forbrug af vand i forbindelse med opsyn af ejendommen osv. For indkomståret 2015 er der huslejekontrakt, og [virksomhed2] har oplyst, at ejendommen bliver lejet ud. Vandforbruget kan dermed ikke være 0, når ejendommen er udlejet til beboelse. SKAT bemærker, at vandforbruget også har været skønsmæssigt ansat, da der ikke er sket indberetning for 2014.

Ejendomsværdiskat

[virksomhed2] fremhæver slutteligt, at du i alle årene har betalt ejendomsværdiskat, hvilket er dokumentation for, at ejendommen ikke har været udlejet. SKAT finder ikke, at betaling af ejendoms værdiskat kan anses for dokumentation for manglende udlejning, når tredjemand har været tilmeldt adressen.

Henset til, at [person1] står registret på adressen [adresse1] fra den 29. oktober 2012 og frem til dags dato, han har modtaget post på adressen, der er bopælspligt på ejendommen og oplysninger om vandforbrug må anses for mangelfulde, fastholder SKAT, at [person1] har haft fribolig i perioden 29. oktober 2012 - 31. december 2014, og lejer [adresse1] fra den 1. januar 2015 - 31. maj 2016. I hele perioden 29. oktober 2012 - 31. maj 2016 anses [person1] for at have råderetten over ejendommen, uanset om det er tale om fribolig eller leje.

(...)”

Herudover har SKAT anført følgende i udtalelsen til Skatteankestyrelsen:

”Frister.

Det er advokat [person5]s vurdering, at indkomstårene 2012 og 2013 skulle være ugyldige. I SKATs afgørelse side 2, har SKAT oplyst, at der er tale om ekstraordinære genoptagelser for indkomstårene 2012 og 2013, jf. skatteforvaltningslovens§ 27 stk. 1. nr. 5, idet SKAT anser det som minimum for groft uagtsomt, at resultatet af fribolig ikke er blevet selvangivet.

SKAT har oplyst både i forslag og afgørelse, at der er tale om ekstraordinære genoptagelser for indkomstårene 2012 og 2013. Da der er tale om ekstraordinære genoptagelser, suspenderes fristerne som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26. stk. 1.

Fribolig/udlejning.

SKAT har ikke tidligere været vidende om, at det oprindelige hus skulle være blevet revet ned, og der skulle være blevet opført et nyt. SKAT har derfor efterfølgende taget kontakt til [by1] Kommune og fået oplyst, at [person3] har fået byggetilladelse dateret den 25. maj 2016 til at opføre et enfamilieshus på 176 m2 og en carport på 39 m2. Den 1. juni 2016 sælger [person3] [adresse1] til [person1].

I [person1]s klage har advokat [person5] gjort indsigelser mod fastsættelsen af huslejen Fastsættelse af huslejen på 6.500 kr. er fastsat i henhold til [person3]s revisor [virksomhed2] opgørelse. SKAT har valgt at fastholde huslejen.

SKAT vurderer, der ikke er kommet nye yderligere dokumenterede oplysninger, som ikke allerede er blevet behandlet i afgørelsen dateret den 21. december 2017.

SKAT fastholder sin vurdering/redegørelse om, at [person1] har haft fribolig i perioden 29. oktober 2012 - 31. december 2014, og at [adresse1] har været udlejet i perioden 1. januar 2015 -

31. maj 2016.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Repræsentanten har til støtte herfor anført følgende:

”Formalitetsindsigelserne for indkomstårene 2012 og 2013

Principalt gøres det gældende, at de af SKAT foretagne indkomstansættelser for 2012 og 2013 er ugyldige, idet betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for at foretage en ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er den ordinære ansættelsesfrist for SKAT den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Efter dette tidspunkt kan SKAT som udgangspunkt ikke afsende varsel om ændring af den skattepligtige indkomst. SKAT har først sendt en agterskrivelse til klager den 9. oktober 2017, hvorfor fristen er overskredet.

Det gøres gældende, at betingelserne for at foretage ekstraordinær ansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldt.

Klager har således hverken forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det gøres gældende, at klager ikke har haft grund eller anledning til at selvangive et beløb på kr. 10.830 i indkomståret 2012 og et beløb på kr. 64.187 i 2013, da klagers bror ikke har beboet ejendommen i 2012 og 2013, men alene har haft sin folkeregisteradresse på ejendommen, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at skulle selvangive en indkomst.

Som det fremgår af klagen vedrørende [person1], har forbruget af el og vand i perioden fra 29. oktober 2012 til 31. december 2014 været så lavt, at det i sig selv er en klar indikation på, at ejendommen ikke har været anvendt til beboelse.

Det materielle spørgsmål for indkomstårene 2012 - 2014

Hvis Landsskatteretten ikke er enig i, at forhøjelsen af klagers skattepligtige indkomst for 2012 og 2013 er ugyldig, gøres det subsidiært for 2012 og 2013 samt principalt for 2014 gældende, at der ikke er hjemmel til at beskatte klager af beløbet på forhøjelserne på i alt kr. 138.440 (2012 - 2014).

Statsskatteloven § 4 har følgende ordlyd:

”Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

b. af Bortforpagtning, Bortfæstning eller Udleje af rørligt og urørligt Gods, saavel som af vederlagsfri Benyttelse af andres rørlige eller urørlige Gods...

c. ... samt Pension, Ventepenge, Gaver (jf. dog herved Bestemmelsen i § 5b.), Understøttelser, Klosterhævning, Livrente, Overlevelsesrente, Aftægt og deslige;”

Det gøres gældende, at der ikke mellem klager og klagers bror er indgået en aftale om, at klagers bror skulle have fribolig på ejendommen [adresse1], [by1]. Klagers bror har ikke benyttet ejendommen til beboelse, sådan som SKAT har lagt til grund i afgørelsen af 21. december 2017. Det forhold, at klagers bror har haft sin folkeregisteradresse på ejendommen, kan ikke sidestilles med, at klager har benyttet ejendommen til beboelse.

SKAT anfører i afgørelsen af 21. december 2017 vedrørende klagers bror, at klagers bror ”har haft fri bolig til rådighed” i perioden 29. oktober 2012 - 31. december 2014.

Det gøres gældende, at klager ikke har stillet ejendommen [adresse1] til rådighed for klagers bror. Klagers bror har alene haft sin folkeregisteradresse på ejendommen.

Det gøres videre gældende, at der i statsskattelovens § 4 ikke er hjemmel til at foretage rådighedsbeskatning. Bestemmelsen giver alene hjemmel til at beskatte faktisk benyttelse, hvilket er i modsætning til bestemmelserne i ligningslovens § 16, der netop hjemler rådighedsbeskatning, når goder m.v. ydes som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, hvilket der ikke er tale om i denne sag.

Der har ikke fundet en sådan faktisk benyttelse sted af ejendommen [adresse1] fra klagers brors side, som SKAT lægger til grund, da ejendommen i perioden 12. oktober 2012 - 31 december 2014 ikke har været anvendelig til beboelse. Dette er dokumenteret ved de fremlagte oplysninger om vandforbrug og elforbrug på ejendommen samt erklæringer fra genboer, der fremgår af klagen vedrørende [person1].”

Endvidere har klagerens repræsentant anført i sin skrivelse af 22. november 2019, at:

”Huset eksisterer ikke i dag og der er på ejendommen opført et nyt og tidssvarende hus. Det er derfor ikke en let opgave at dokumentere husets stand, som det var i den pågældende periode, som nærværende sag drejer sig om.

Det oprindelige hus var et hus af ældre dato, der ikke var tidssvarende. Husets areal var på 77 m2.

Som dokumentation for husets stand vedlægges som bilag 13 et billede af huset, der underbygger, at der var tale om et gammelt og ikke tidssvarende hus. Det har ikke været muligt at fremskaffe anden billeddokumentation for husets stand, hvilket beror på, at der normalvis ikke tages billeder af et gammelt hus, der ikke anvendes til beboelse. Det vedlagte billede dokumenterer efter min opfattelse, at der langt fra var tale om et tidssvarende hus. De fremlagte oplysninger om, at huset ikke var egnet til beboelse på grund af vandskade, må efter min vurdering lægges til grund for den videre sagsbehandling.

Hvis det ønskes til brug for sagsbehandlingen, kan der evt. indhentes erklæringer fra naboer, der beskriver huset nærmere.

Det har ikke været muligt at indhente ejendomsvurderinger for den pågældende periode, hvor huset stadig var opført. Billedet af huset, jf. bilag 13, viser dog efter min opfattelse meget klart, at bygningsværdien har været af helt underordnet betydning, således at ejendommen reelt var en grund.

Det fastholdes derfor på den baggrund, at [person1] i perioden 29. oktober 2012 - 31. december 2014 ikke har haft bopæl på [adresse1]. Dette understøttes klart af de tidligere fremlagte forbrugsoversigter over vand og elektricitet.”

Herudover har klagerens repræsentant henvist til klagen vedr. [person1]s skatteansættelse af 15. marts 2018, hvoraf fremgår følgende:

”[adresse1]

Af SKATs afgørelse af 21. december 2017 fremgår det, at SKAT har anset klager for bosiddende på [adresse1] fra den 29. oktober 2012.

Klagers søster, [person3], var i perioden 1. september 2012 - 1. maj 2016 ejer af denne ejendom. Klager overtog med virkning fra 1. juni 2016 ejendommen. Ejendommen var et fritliggende enfamiliehus på 77 kvm. På ejendommen er der herudover et udhus på 25 kvm. De på ejendommen værende bygninger blev revet ned i 2016, hvorefter der er bygget et nyt hus.

Klager bestrider imidlertid SKATs udlægning af de faktiske omstændigheder. Klager har således ikke i perioden 29. oktober 2012 - 31. december 2014 haft bopæl på [adresse1]. Det bestrides ikke, at klager siden 29. oktober 2012 har haft folkeregisteradresse på [adresse1], men efter klagers opfattelse kan der ikke sættes lighedstegn mellem at have folkeregisteradresse på en adresse og at have bopæl på samme adresse.

Klager har i perioden 29. oktober 2012 - 31. december 2014 boet sammen med sin kæreste på adressen [adresse2][by2]. Som dokumentation herfor vedlægges som bilag 4 en erklæring fra klagers kæreste, [person6].

Ejendommen [adresse1] har ikke været beboet i perioden 29. oktober 2012 - 31. december 2014. Som dokumentation herfor vedlægges som bilag 5 en erklæring, der er underskrevet af genboer til [adresse1].

Som yderligere dokumentation for at ejendommen ikke har været beboet, vedlægges der som bilag 6 afregning af vandforbruget i perioden 1. januar 2012 - 31. december 2015. Skematisk viser afregningerne følgende:

PeriodeForbrug (i kubikmeter)

1. januar 2012 - 31. december 2012 34

1. januar 2013 - 31. december 2013 8

1. januar 2014 - 31. december 2014 34

1. januar 2015 - 31. december 2015-34

Det bemærkes, at aflæsningen for 2014 er en skønnet aflæsning. Den faktiske aflæsning i året efter viser således, at der ikke har været et forbrug af vand i 2014. Et gennemsnitligt vandforbrug for en enlig person ligger på ca. 50 kubikmeter pr. år.

Der vedlægges også som bilag 7 dokumentation for elektricitetsforbruget for ejendommen i perioden 1. september 2012 - 30. januar 2015. Skematisk viser disse opgørelser fra [virksomhed3] følgende:

PeriodeForbrug i kWh

1. september 2012 - 30. november 2011639

1. december 2012 - 28. februar 2013 1.154

1. marts 2013-31. maj 201359

1. juni 2013- 31. august 201382

1. september 2013 - 30. november 201386

1. december 2013 - 28. februar 2014 89

1. marts 2014 - 31. maj 201491

1. juni 2014 - 31. august 201476

1. september 2014 - 30. november 201473

1. december 2014 - 30. januar 201552

Det gennemsnitlige elforbrug for et parcelhus med 1 beboer ligger på ca. 3.000 kWh årligt. I 2014 blev der på [adresse1] forbrugt ca. 1/10 af det gennemsnitlige elforbrug. Det samme gælder for 2013 og den del af 2012, hvor klager havde sin folkeregisteradresse på ejendommen [adresse1], idet det højere forbrug i perioden 1. september 2012 - 28. februar 2013 kan tilskrives, at der var opsat affugtere, jf. nedenfor.

Ejendommen blev oprindeligt opvarmet med olie, men i 2012 sprang et varmerør, og siden da har ejendommen ikke kunnet opvarmes med olie. En følge af det sprængte vandrør var, at der kom vandskader i huset. Der blev derfor opsat affugtere, der skulle udtørre huset. Affugtere har et betydeligt strømforbrug, hvilket er årsagen til udsvinget i elforbruget i navnlig perioden 1. december 2012 - 28. februar 2013.

(...)

[adresse1]

Hvis Landsskatteretten ikke er enig i, at forhøjelsen af klagers skattepligtige indkomst for så vidt angår den af SKAT påståede fribolig for 2012 og 2013 på hhv. kr. 12.000 og kr. 78.000 er ugyldig, gøres det subsidiært for 2012 og 2013 samt principalt for 2014 gældende, at der ikke er hjemmel til at beskatte klager af beløbet på i alt kr. 168.000.

Statsskatteloven § 4 har følgende ordlyd:

"Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

b. af Bortforpagtning, Bortfæstning eller Udleje af rørligt og urørligt Gods, saavel som af vederlagsfri Benyttelse af andres rørlige eller urørlige Gods ...

c... samt Pension, Ventepenge, Gaver Ufr. dog herved Bestemmelsen i§ 5b.), Understøttelser, Klo sterhævning, Livrente, Overlevelsesrente, Aftægt og deslige;"

Det gøres gældende, at beskatning efter statsskattelovens § 4 b forudsætter, at klager har benyttet ejendommen [adresse1]. Klager har imidlertid ikke benyttet ejendommen til beboelse, sådan som SKAT har lagt til grund i afgørelsen af 21. december 2017. Det forhold, at klager har haft sin folkeregisteradresse på ejendommen, kan ikke sidestilles med, at klager har benyttet ejendommen til beboelse.

SKAT anfører i afgørelsen af 21. december 2017, at klager "har haft fri bolig til rådighed" i perioden 29. oktober 2012 - 31. december 2014.

Det gøres gældende, at klagers søster, [person3], ikke har stillet ejendommen [adresse1] til rådighed for klager. Klager har alene haft sin folkeregisteradresse på ejendommen.

Det gøres videre gældende, at der i statsskattelovens § 4 ikke er hjemmel til at foretage rådighedsbeskatning. Bestemmelsen giver alene hjemmel til at beskatte faktisk benyttelse, hvilket er i modsætning til bestemmelserne i ligningslovens§ 16, der netop hjemler rådighedsbeskatning, når goder m.v. ydes som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, hvilket der ikke er tale om i denne sag.

Der har ikke fundet en sådan faktisk benyttelse sted af ejendommen [adresse1] fra klagers side, som SKAT lægger til grund. De som bilag 6 og 7 fremlagte forbrugsopgørelser viser således entydigt, at der har været et endog ganske lavt forbrug af vand og el. Efter klagers opfattelse kan det lægges til grund, at elforbruget kan opgøres til ca. 1/10 af det gennemsnitlige forbrug for et parcelhus med en beboer. Et så lavt forbrug er i sig selv en klar indikation på, at ejendommen ikke har været anvendt til beboelse. Det bemærkes, at aflæsningerne af elforbruget ikke er foretaget manuelt af klager eller andre, idet der er tale om elektroniske aflæsninger. Efter klagers opfattelse kan det også lægges til grund, at der har været et vandforbrug i den pågældende periode, der er helt ubetydeligt i forhold til det, som er det gennemsnitlige forbrug. Dette understøtter, at ejendommen i perioden 29. oktober 2012 - 31. december 2014 ikke har været anvendelig til beboelse.

I det omfang, at Landsskatteretten måtte komme frem til, at klager skal beskattes af en fribolig, gøres det gældende, at værdien heraf skal fastsættes til et beløb, der er mindre end kr. 6.500 pr. måned, idet ejendommen reelt har været ubeboelig.”

Af repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag af 27. januar 2021 fremgår:

”De nedlagte påstande i klagen fastholdes.

2.1 Formelle forhold

Det fastholdes, jf. den anførte nedenfor under punkt 2.2 og det anførte ovenfor under punkt 1.2.3, at der ikke er foretaget en urigtig ansættelse af [person3]s indkomst for 2012 og 2013.

Selv hvis det måtte antages, at der materielt ikke er foretaget en korrekt ansættelse for de pågældende år, fastholdes det, at indkomstansættelserne for 2012 og 2013 er ugyldige, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldt.

[person3] har således hverken forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at der blev foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, idet hun ikke havde grund eller anledning til at selvangive beløb vedrørende fri bolig for den af SKAT påståede anvendelse til beboelse af [person1], da han i de pågældende år ikke anvendte ejendommen [adresse1] som bolig. Han havde alene sin folkeregisteradresse på adressen [adresse1], hvilket ikke er tilstrækkeligt til, at [person3] skulle selvangive en indkomst. Det afgørende for beskatning i en sådan situation er, at ejendommen blev anvendt til beboelse, hvilket den ikke blev, jf. det anførte ovenfor under punkt 1.2.3.

2.2 Materielle forhold

Der henvises generelt til det anførte ovenfor under punkt 1.2.3.

Det af Skatteankestyrelsen anførte i forslaget til afgørelse på side 13, 4. afsnit ff., er ikke gjort gældende i klagen.

Hvad der derimod er gjort gældende er, at der mellem [person3] og [person1] for de påklagede indkomstår ikke er indgået aftale om, at [person1] skulle have fribolig på ejendommen [adresse1], [by1]. Ejendommen blev ikke anvendt til beboelse i de påklagede indkomstår, hvilket er dokumenteret med de fremlagte forbrugsopgørelser, jf. ovenfor under punkt 1.2.3, der viser et helt ubetydeligt forbrug. Navnlig er der grund til at fremhæve, at det er fuldstændigt urealistisk, at der ikke skulle være et forbrug af vand i ejendom, der bebos. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre.

Skatteankestyrelsen har i sit forslag til afgørelse ikke berørt SKATs bemærkninger om, at [person1] havde ”fri bolig til rådighed” i perioden 29. oktober 2012 - 31. december 2014. Dette tages som udtryk for, at Skatteankestyrelsen er enig i, at der ikke kan gennemføres rådighedsbeskatning efter statsskattelovens § 4, uanset at [person3] ikke har stillet ejendommen [adresse1] til rådighed for [person1].

Skattestyrelsen anfører i sit forslag til afgørelse, at [person1] ikke har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at han ikke har opholdt sig på ejendommen [adresse1] i de påklagede indkomstår.

Den bevismæssige situation, når en skatteyder skal bevise noget, som skatteyder ikke har gjort, er vanskelig, når skatteyder ikke i 2012-2014 havde anledning til at tro, at der skulle føres bevis for de forhold, som SKAT og nu også Skatteankestyrelsen reelt pålægger ført bevis for. Det fastholdes dog, at de fremlagte forbrugsopgørelser m.v. meget klart dokumenterer, at [person1] ikke anvendte ejendommen [adresse1] som bolig i de pågældende indkomstår.

Det bestrides, at ophold kan være en skatteudløsende begivenhed for [person3]. En skatteudløsende begivenhed for [person3] kunne derimod have været anvendelse. Statsskattelovens § 4, litra b, omtaler ikke ophold, men omtaler derimod ”vederlagsfri benyttelse”, som skatteudløsende begivenhed.

Derfor giver det ingen mening, når Skatteankestyrelsen i sit forslag til afgørelse lader den skatteudløsende begivenhed være ophold, når der alene er hjemmel til beskatning ved vederlagsfri benyttelse.

Det fastholdes, at ejendommen [adresse1] ikke blev benyttet af [person1] til beboelse i de påklagede indkomstår, jf. i det hele det anførte ovenfor under punkt 1.2.3.”

Repræsentanten henviser i bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til pkt. 1.2.3, der vedrører bemærkninger til [person1]s sag. Det fremgår heraf:

”1.2.3 Fri bolig på [adresse1]

[person1] havde sin folkeregisteradresse på adressen [adresse1], [by1], i indkomstårene 2012-2014. Det er imidlertid ikke en korrekt udlægning, når Skatteankestyrelsen anfører i forslaget til afgørelse, at [person1] har været registreret som boende på [adresse1] i de påklagede år, hvis der hermed skal forstås, at han havde sin bopæl på adressen. Der var alene tale om, at han formelt havde sin folkeregisteradresse på adressen. Dette er dels underbygget af den fremlagte erklæring fra [person1]s tidligere samlever, [person6], og den fremlagte erklæring fra naboer på vejen.

Det forhold, at [person1] ikke har overholdt bestemmelser i lov om folkeregistrering til at anmelde flytning til [person6]s adresse, ændrer ikke ved, at han har haft sin bopæl hos [person6] i de pågældende år.

Det fastholdes, at ejendommen [adresse1] i de pågældende år ikke var egnet til beboelse og heller ikke blev anvendt af [person1] til beboelse. Det afgørende for at gennemføre beskatning er, om ejendommen blev benyttet til beboelse, hvilket den ikke gjorde.

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse anført, at der ikke er fremlagt dokumentation for den vandskade, der ramte ejendommen i vinteren 2012/2013. Som det er nævnt i tidligere korrespondance, var ejendommen ikke beboet. Ejendommen blev holdt opvarmet til en frostfri temperatur, men oliefyret, der opvarmede ejendommen, fik af uvisse årsager et udfald i vinteren 2012-2013. Ejendommen kunne herefter ikke holdes frostfri og der opstod derfor frostsprængning af vandrør. Skaden blev ikke anmeldt til forsikringsselskabet, da der ikke var forventning om, at en skade af den pågældende art var dækningsbererettiget. Da der er tale om en udgift, der blev afholdt for mere end 8 år siden, har hverken [person3] eller [person1] fakturaen fra [virksomhed1] ApS, der udførte opgaven med at udbedre skaden. [person2], der er direktør for og ejer af [virksomhed1] ApS, kan imidlertid huske, at hans virksomhed udbedrede skaden. Der fremlægges som bilag 15 en erklæring fra [person2], hvor han erklærer, at [virksomhed1] ApS udførte arbejde for at udbedre frostvandskaden.

Det er min opfattelse, at det med ovenstående er dokumenteret, at der var en vandskade på ejendommen [adresse1].

Efter Skatteankestyrelsens opfattelse viser de fremlagte vandforbrugsopgørelser for perioden 2012-2016, at der har været et relativt lavt vandforbrug. Samtidig anfører Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse, at forbruget af vand var lavere i 2015 og 2016, hvor [person1] lejede ejendommen, end i 2012- 2014.

Det af Skatteankestyrelsen anførte bestrides. Det er en forkert antagelse fra Skatteankestyrelsens side, at vandforbruget i 2015 og 2016 var lavere end i perioden 2012-2014. Vandforbruget i perioden fra 9. maj 2012 til og med 31. december 2012 var unaturligt højt på grund af den ovenfor beskrevne vandskade. Dette forbrug af vand kan derfor ikke betragtes som et reelt forbrug og der skal bortses fra det. Vandskaden blev opdaget på et tidspunkt i løbet af vinteren 2012-2013. Da der er tale om forhold, der hændte for mere end 8 år siden, erindrer [person1] ikke det eksakte tidspunkt. Vandskaden opstod som følge af frostsprængning af vandrør i huset, da dette ikke var opvarmet på dette tidspunkt. Huset var alene opvarmet for at holde det frostfrit, fordi der ikke boede nogen i huset, men huset var ikke opvarmet til almindelig stuetemperatur. Oliefyret, der opvarmede huset, fik af uvisse årsager et udfald i vinteren 2012-2013, hvorved huset ikke kunne holdes frostfrit, da der i løbet af vinteren indtraf en frostperiode. Havde [person1] boet i huset, hvilket han ikke gjorde, ville vandskaden ikke have indtruffet, fordi huset ville være været opvarmet. Selv hvis det antages, at han havde boet i det uopvarmede hus, da vandskaden indtraf, ville han selvsagt have opdaget vandskaden på det tidspunkt, hvor den indtraf. Det samlede forbrug af vand i 2012 indeholder endvidere forbrug før [person1] fik sin folkeregisteradresse på ejendommen.

Det fastholdes derfor, at det dokumenterede forbrug af vand og el, der har været på ejendommen i de pågældende år, er så lavt, at det er helt urealistisk, at ejendommen skulle have tjent som bolig for [person1] eller andre, hvilket den heller ikke gjorde.

Om elforbruget er der fremlagt følgende oplysninger:

Når der ses bort for perioden fra september 2012 til februar 2013, hvor der var et højere elforbrug end i de øvrige perioder, har elforbruget været endog meget lavt. [person1] fik først folkeregisteradrese på ejendommen 29. oktober 2012, hvilket betyder, at der stort set kan ses helt bort fra den første periode fra september 2012 til november 2012 ved vurderingen af denne sag. I den næste periode fra december 2012 til februar 2013 var elforbruget højt, men det skyldtes, at der var opsat affugtere på grund af den indtrufne frostskade på vandrør, hvilket der er redegjort for tidligere.

Der er gennemsnitlig anvendt ca. 26 kWh/måned i perioden fra marts 2013 - januar 2015. Omregnes dette til årsbasis, så udgør det gennemsnitlige årlige forbrug ca. 317 kWh. På www.sparenergi.dk, der er Energistyrelsens hjemmeside om energi, fremgår det, at en gennemsnitsdansker har et elforbrug på ca. 1.600 kWh om året. På samme hjemmeside kan der indtastes oplysninger, der nærmere kan fortælle om, hvordan et gennemsnitligt elforbrug vil være. Hvis der indtastes hus med areal på 75 m2 og en voksen beboer, oplyses forbruget til gennemsnitligt at være 2.300 kWh pr. år. Med de sidstnævnte oplysninger vil det sige, at elforbruget på [adresse1] udgør ca. 14 pct. af det elforbrug, som at hus med samme størrelse og en voksen beboer gennemsnitligt har.

Med hensyn til vandforbruget er der oplyst følgende

Om 2012 bemærkes det, at vandmåleren blev nedtaget den 9. maj 2012, hvor der blev konstateret et negativt forbrug siden aflæsningen pr. årsskiftet. Dette kan tilskrives det forhold, at aflæsningen pr. årsskiftet var en skønnet aflæsning. I perioden fra 9. maj 2012 til 31. december 2012 var der et vandforbrug på 43 m3, hvilket giver et samlet forbrug for året på 34 m3. Som det tidligere er anført, var der en vandskade, hvilket er den eneste forklaring på det større vandforbrug i 2012. Det bemærkes også, at [person1] alene i en del af perioden fra 9. maj 2012 til årsskiftet havde sin folkeregisteradresse på ejendommen.

Om vandforbruget i 2014 kan det oplyses, at aflæsningen pr. 31. december 2014 blev skønnet af vandforsyningsselskabet. Aflæsningen af måleren primo januar 2014 var 51 m3. Pr. 31. december 2015 blev der foretaget en aflæsning på 51 m3. Det kan derfor konkluderes, at der i 2014 og 2015 intet vandforbrug har været på ejendommen [adresse1].

Den 17. august 2016 blev vandmåleren på adressen nedtaget, hvor måleren blev aflæst til at udvise 52 m3. Aflæsningen primo 2016 var 51 m3. Der er formentlig blevet rundet ned ved aflæsningen primo og op ved aflæsningen ved nedtagningen. Det kan derfor lægges til grund, at der ikke har været et vandforbrug i perioden fra 1. januar 2016 til 17. august 2016 eller at dette forbrug har været helt ubetydeligt.

Fra og med 17. august 2016 til og med 31. december 2016 var der et vandforbrug på i alt 6,6 m3.

En gennemsnitlig dansker anvender ca. 50 m3 vand om året.

Der er ingen umiddelbar forklaring på vandforbruget på 8 m3 i 2013, men det antages, at det skyldes den indtrådte frostskade. Under alle omstændigheder er dette vandforbrug på 8 m3 i 2013 så lavt, at det alene udgør ca. 15 pct. af en gennemsnitsdanskers årlige forbrug.

Skatteankestyrelsen omtaler ikke i sit forslag til afgørelse, om de fremlagte elforbrugsopgørelser udviser et lavt elforbrug. På baggrund af det ovenfor anførte må det imidlertid anses som dokumenteret, at også elforbruget har været endog meget lavt, når elforbruget udgør ca. 14 pct. af det, som gennemsnitligt ville være tilfældet for en husstand med 1 person og med et areal som det på [adresse1]. Den eneste plausible forklaring på, at der har været et ganske minimalt forbrug af el, kan formentlig tilskrives det forhold, at en cirkulationspumpe på oliefyret har kørt for at holde en minimal temperatur i huset, ligesom oliefyret også har brugt strøm i mindre omfang.

Samlet set må det derfor konkluderes,

at for 2012 var der tale om usædvanlige begivenheder, der medførte et forbrug af vand og strøm, der var højere end ellers,

at der i 2013 var tale om et meget ubetydeligt vandforbrug og et forbrug af elektricitet på ca. 26 kWh pr. måned, som også ligger meget langt under det, som normalt ville blive anvendt, hvis ejendommen havde været anvendt til beboelse og

at der i 2014 slet ikke var et vandforbrug på ejendommen. Forbruget af elektricitet lå i 2014 også på ca. 26 kWh pr. måned, hvilket klart dokumenterer, at ejendommen heller ikke i 2014 blev anvendt til beboelse af [person1], sådan som det fejlagtigt er påstået af SKAT og Skatteankestyrelsen.

Hvad forbruget i årene efter 2014 har udvist, er ret beset irrelevant for spørgsmålet om, hvorvidt [person1] boede på [adresse1] i perioden 2012-2014, da det er indkomstforhøjelserne for disse år, der er påklaget. For de efterfølgende år har [person1] betalt leje til [person3]. Denne lejebetaling er blevet beskattet hos [person3].

Til støtte for, at [person1] ikke har beboet ejendommen [adresse1] henvises der til Højesterets dom i SKM2005.404. I sagen var det skattemæssige fortegn for så vidt omvendt i forhold til nærværende sag, idet der var nedlagt påstand om, at avancen ved salg af en ejerlejlighed var skattefrit, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, fordi ejerlejligheden havde været anvendt som skatteyderens bolig. Skatteyderen påberåbte sig således, at den pågældende ejerlejlighed havde tjent som bolig for ham.

Det kan af sagen faktiske forhold udledes, at skatteyderen havde lejligheden som registreret folkeregisteradresse i en periode på ca. 2 måneder. Det kan også udledes, at forbruget af varme og varmt vand var lavt i denne periode. Der opereres i domsreferatet med begrebet ”enheder” for varme og varmt vand. Det kan udledes, at der blev anvendt betydeligt flere enheder forud for skatteyderens tilflytning til lejligheden end under hans ophold dér. Forud lå der en opgørelse på 22 enheder for varme og 1 enhed for varmt vand. Opgørelserne efter viste 1 enhed for varme og 0 enheder for varmt vand. Forbrug af koldt vand har formentlig ikke været registreret i ejerlejligheden, hvilket i hvert fald tidligere var normalt, da forbrug af koldt vand ikke blev registeret ved individuelle målere. Omregnes elforbruget i den pågældende sag, kan det opgøres til ca. 155 kWh/måned i den første del af perioden, hvor skatteyderen havde lejligheden som sin folkeregisteradresse. Den første del af opgørelsesperioden dækker også tiden, forinden skatteyderen tilflyttede lejligheden. I den sidste del af perioden kan det omregnede elforbrug præcist opgøres til 87 kWh/måned.

Højesteret lagde blandt andet i sin dom til grund, at skatteyderen med et meget lavt energiforbrug i ejerlejligheden ikke havde godtgjort, at han reelt havde haft bopæl i ejerlejligheden i den periode, hvor han var tilmeldt folkeregistret på adressen.

De faktiske forhold om meget lavt forbrug af vand og el i SKM2005.404 er identiske med forholdene i nærværende sag, idet forbruget af el i nærværende sag alene udgør ca. 30 pct. af forbruget i forhold til højesteretssagen. I nærværende sag er vandforbruget lig med koldvandsforbruget, som ikke blev målt i højesteretssagen. Efter det ovenfor anførte må det imidlertid lægges til grund, at der intet vandforbrug har været i 2014 og at vandforbruget i 2012 og 2013 må tilskrives det forhold, at der indtraf en vandskade. Højesteretsdommen i SKM2005.404 støtter derfor meget klart, at [person1] ikke skal beskattes af fri bolig i 2012-2014, da det meget lave forbrug af el og vand klart dokumenterer, at ejendommen ikke har været anvendt til beboelse i den pågældende periode. Det bemærkes også, at Skatteministeriets advokat i sin procedure i højesteretssagen anførte, at der var et helt usædvanligt lavt el- og varmeforbrug, og det helt manglende forbrug af varmt vand indikerede, at skatteyderen i hvert fald kun havde opholdt sig i lejligheden i ganske begrænsede tidsrum. Disse anbringender tiltrådte Højesteret som nævnt. I nærværende sag er der i 2014 intet vandforbrug overhovedet, hvilket så meget desto mere understøtter, at ejendommen ikke blev anvendt til beboelse.

Det forhold, at [person1] står som modtager af nogle af forbrugsopgørelserne fra forsyningsselskaberne, ses ikke at kunne tillægges særskilt betydning for vurderingen af, om han rent faktisk boede på ejendommen [adresse1]. Der kan ikke sættes lighedstegn mellem modtagelse af forbrugsopgørelser og at modtageren har benyttet ejendommen til beboelse.

Det fastholdes, at ejendommen [adresse1] reelt skulle betragtes som en grund, uanset at der var et hus på ejendommen. Det er en uunderbygget påstand fra Skatteankestyrelsens side, at overdragelsessummen for ejendommen på kr. 1.500.000, da [person1] overtog den 1. juni 2016, svarer til gennemsnitlige priser for parcel-/rækkehuse i [by1] i 2016 og 2017. Spørgsmålet om, hvorvidt den samlede overdragelsessum skulle fordeles 100 pct. på grunden eller fordeles med en procentvis fordeling mellem grund og hus, er et værdiansættelsesspørgsmål, som efter min opfattelse bedst kan afklares ved afholdelse af syn og skøn, jf. nedenfor. Alternativt forbeholder jeg mig ret til at fremlægge en ejendomsmæglererklæring, der nærmere kan belyse, om det alene var grundprisen, der blev betalt for, da [person1] erhvervede ejendommen med overtagelse 1. juni 2016, eller om huset i sig selv også havde en værdi.

Efter Skatteankestyrelsens opfattelse kan hverken den fremlagte erklæring fra en nabo på [adresse1] eller erklæringen fra [person1]s tidligere samlever tillægges betydning. Skatteankestyrelsen har i den forbindelse henvist til SKM2013.363.

Det bemærkes hertil, at SKM2013.363 drejede sig om, hvorvidt skattemyndighederne havde været berettigede til at foretage en forhøjelse af en skatteyders personlige indkomst på baggrund af nogle indbetalinger, der var sket på skatteyderens bankkonto. Indbetalingerne var angivet at være lån, men der var først udarbejdet et gældsbrev for disse påståede lån, efter at de var blevet udbetalt.

Efter min opfattelse giver det absolut ingen mening at sammenligne SKM2013.363 med forholdene i nærværende sag, da de faktiske forhold i sagerne er usammenlignelige. Ved ydelse af lån er det naturligt, at der oprettes behørige lånedokumenter på det tidspunkt, hvor lånet ydes, idet disse netop skal sikre, at långiver har dokumentation for, at der er ydet et lån og at gældsbrevet eventuelt også kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse, hvis lånets misligholdes. Derfor var det også berettiget i SKM2013.363, at efterfølgende udarbejdelse af et lånedokument ikke blev tillagt betydning for sagens vurdering.

Det vil derimod i en sag som nærværende være helt usædvanligt og unaturligt, hvis de pågældende erklæringer var udarbejdet på det tidspunkt, hvor [person1] boede hos sin daværende kæreste, [person6]. På daværende tidspunkt havde [person1] ingen grund til at tro, at han efterfølgende skulle føre et bevis for, at han ikke boede på [adresse1] i de pågældende år. Det er derfor helt naturligt, at erklæringerne fra [person6] og naboerne på [adresse1] først er blevet udarbejdet i forbindelse med nærværende sag, hvor [person1] skal føre bevis for, at han ikke har beboet ejendommen [adresse1] i de pågældende indkomstår. Den eneste måde, som [person1] kan føre et sådant bevis på, er ved at få udarbejdet erklæringer fra de personer, der kan bevidne de faktiske forhold. Der er således ikke mulighed for isoleret bevisoptagelse, hvor de pågældende personer kan afhøres i retten under almindeligt vidneansvar med henblik at forklaringen fremlægges for Skatteankestyrelsen.

Den eneste bevismulighed, som [person1] har haft, har netop været erklæring fra personer, der har kendskab til, hvordan bopælsforholdene reelt var.

Skatteankestyrelsen anfører i forslaget til afgørelse, at det ikke kan anses for dokumenteret eller sandsynliggjort, at [person1] ikke har opholdt sig på [adresse1] i de påklagede år. [person1] skal hermed bevise noget, som han ikke har foretaget sig. Det bestrides ikke, at han har opholdt sig på adressen [adresse1]. Det har han gjort ved korte lejligheder, hvor han har tømt postkasse og lignende, men det retligt relevante er, at han ikke har anvendt ejendommen som sin bopæl. Det er uvist, om Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at ophold i sig selv er en skatteudløsende begivenhed.

Til Skatteankestyrelsens afsluttende bemærkninger i forslaget til afgørelse bemærkes det, at det forhold, at [person1] har modtaget visse af forbrugsopgørelserne fra forsyningsselskaberne, ikke er ensbetydende med, at han også har afholdt disse udgifter. Disse udgifter er i øvrigt, jf. det ovenfor anførte, af ganske ubetydelig karakter, da der netop ikke har været et forbrug af el og vand af nævneværdig størrelse.

Selv hvis skatteankenævnet måtte komme frem til, at [person1] anvendte [adresse1] som bolig i 2012-2014, er der ikke belæg for at opgøre den månedlige værdi til kr. 6.500. Det er ikke korrekt, at huset

var nyistandsat ved indflytning, da der blev udfærdiget en lejeaftale med virkning fra 1. januar 2015. Der blev anvendt en standardiseret lejeaftale, hvor der ikke har været opmærksomhed på den nævnte passus i lejeaftalen. Huset er efterfølgende nedrevet, hvilket er ubestridt. Det vil selvsagt være en anomali, hvis et hus istandsættes, hvis hensigten er at nedrive det efter en kortere periode.

Skatteankestyrelsens anfører afslutningsvis, at det er dokumenteret, at ejendommen [adresse1] i 2012 blev solgt til en højere pris end den gennemsnitlige pris for parcel-/rækkehuse i [by1] i 2012. Denne dokumentation er ikke forelagt [person1] og det bestrides, at prisen i 2012 var højere end den gennemsnitlige pris for parcel-/rækkehuse i [by1] i 2012. Også dette forhold egner sig til afklaring ved syn og skøn, men må i øvrigt anses som en i bedste fald mindre relevante observation, da det væsentlige er, at ejendommen hverken var egnet til beboelse i perioden fra 29. oktober 2012 og til 31. december 2014 og heller ikke blev anvendt til beboelse af [person1] eller andre. Det er således ikke helt klart, om denne (forkerte) observation er indgået som en del af Skatteankestyrelsens begrundelse. Det fastholdes, at den fastsatte lejeværdi på den baggrund er sat for højt.

Skatteankestyrelsen har i sit forslag til afgørelse henvist til Højesterets domme i SKM2005.455 og SKM2005.642. De nævnte domme er efter min opfattelse irrelevante for vurderingen af nærværende sag.

I den første sag var der af myndighederne opgjort en skønsmæssig lejeværdi. Højesteret udtalte bl.a., at skatteyderen ikke ved syn og skøn eller på anden måde havde godtgjort, at den skønsmæssigt fastsatte værdi var for høj. I nærværende sag er afholdelse af syn og skøn om lejeværdien af ejendommen besværliggjort af det forhold, at ejendommen blev revet ned for flere år siden. Det væsentlige er dog, jf. præmisserne i dommen, at det i nærværende sag på anden måde er godtgjort, at den skønsmæssigt fastsatte lejeværdi er sat for højt, jf. det tidligere anførte om, at ejendommen ikke var egnet til beboelse og heller ikke blev anvendt til beboelse.

I den anden sag havde myndighederne skønsmæssigt fastsat en lejeværdi. Der var under retssagen blev udmeldt syn og skøn og skønsmanden kunne i den forbindelse bekræfte skønnet, som myndighederne havde foretaget. I nærværende sag er der ikke på nuværende tidspunkt foretaget syn og skøn om lejeværdien. Højesteretsdommen er derfor alene relevant, hvis et syn og skøn måtte bekræfte den af SKAT fastsatte værdi for lejen.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Skattepligten omfatter alle formuegoder af økonomisk værdi. Det er derfor uden betydning, om indtægten er i penge eller andre goder af økonomisk værdi.

Det fremgår af skattekontrollovens § 1, som er gældende for det pågældende indkomstår, at enhver, der er skattepligtig her til landet, hvert år skal selvangive sin indkomst til told- og skatteforvaltningen.

Udlejeren af en ejendom skal beskattes af et beløb svarende til den objektive udlejningsværdi (markedslejen) for det udlejede, jf. statsskattelovens § 4, litra b.

Ejeren af en beboelsesejendom anses for skattepligtig af en skønnet lejeværdi, når ejeren vederlagsfrit eller for en leje, der ikke er uvæsentligt lavere end markedslejen, har overladt benyttelsen af ejendommen til en slægtning eller en anden nærtstående person. Dette kan udledes af SKM2002.547.HR .

Klageren har ejet en ejendom, hvor det ifølge CPR-registret fremgår, at klagerens bror [person1] siden 29. oktober 2012 har haft adresse.

Klageren har ikke fremlagt materiale vedrørende udleje af [adresse1] for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Klagerens repræsentant har forklaret, at ejendommen var i dårlig stand, som følge af vandskade og som følge heraf har ejendommen ikke været egnet til beboelse. Til støtte for den forklaring har repræsentanten fremlagt et billede fra Google, samt en erklæring fra den VVS-virksomhed som udbedrede frostskaden. Idet der er gået 7-8 år siden skaden opstod, har det ikke været muligt at fremskaffe fakturaen.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klagerens bror, ikke har boet i ejendommen i de omhandlede indkomstår. Til støtte herfor er der fremlagt dokumentation for forbrug af el og vand i den omhandlede periode.

Retten finder, at idet klagerens bror, i de omhandlede indkomstår, har været tilmeldt på adressen, påhviler det som udgangspunkt klageren at godtgøre, at klageren ikke skal medregne lejeindtægt vedrørende ejendommen.

Efter en samlet konkret vurdering finder Landsskatteretten, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klagerens bror ikke har beboet ejendommen i indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Der er herved henset til det minimale forbrug af el, og at det er sandsynligt, at det højere el-forbrug i perioden fra november 2012 til februar 2013 skyldes brug af affugtere i forbindelse med vandskaden. Endvidere er der henset til, at der, jf. de fremlagte aflæsninger af vandforbrug, ikke har været forbrug af vand i indkomståret 2014, ligesom det er sandsynligt, at det minimale forbrug på 8 m³ vand i indkomståret 2013 kan tilskrives vandskaden, som findes at være sandsynliggjort med erklæringen fra VVS-firmaet, som udbedrede skaden. Der er endvidere lagt vægt på, at det af erklæringen fra VVS-firmaet fremgår, at ejendommen, ved besigtigelsen, ikke så ud til at være beboet, ligesom oliefyret, der havde opvarmet ejendommen, for at holde ejendommen frostfri, var ude af drift, hvorefter der havde været en frostsprængning af vandrør.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse, og nedsætter SKATs forhøjelser vedrørende lejeindtægt, for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 til 0 kr.