Kendelse af 15-01-2021 - indlagt i TaxCons database den 07-02-2021

Der klages over, at SKAT ikke har godkendt anmodning om fradrag for tab på unoterede aktier og tab på fordring.

Aktieindkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for tab på salg af unoterede aktier på 1.666.806 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse

Kapitalindkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag på tab på fordring på 1.666.806 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

I efteråret 2015 blev klageren kontaktet af en person, der udgav sig for at repræsentere et investeringsfirma ved navn [finans1], Japan. Han foreslog klageren at investere igennem investeringsselskabet.

Den 18. januar 2016 sendte [finans1] (”investeringsselskabet”) klageren et investeringsprospekt vedrørende [virksomhed1] Ltd., og den 20. januar 2016 sendte investeringsselskabet klageren en mail med en ansøgningsformular til åbning af en investeringskonto. Mailen indeholdt tillige instruktioner til brug for klagerens overførsel af penge til investeringskontoen. Det fremgår af mailen, at klagerens investeringskonto ville få kontonummer [...69].

Klageren foretog den 20. januar 2016 en overførsel på 5.078,52 euro til investeringskontoen med kontonummer [...69] hos [finans1]. Pengene tilgik investeringsselskabet den 26. januar 2016.

Den 21. januar 2016 underskrev klageren en aftale med [finans1] om at åbne investeringskontoen hos dem. Det fremgår af punkt 7 i aftalevilkårene, at klageren havde til hensigt at investere i værdipapirer.

[virksomhed2], Japan, sendte den 8. februar 2016 klageren en mail om, at [virksomhed2] havde overtaget [finans1]s privat-investorafdeling, herunder klagerens investeringskonto i [finans1].

Ifølge et fremlagt kontoudtog af 13. juni 2016 fra [virksomhed2], Japan, købte investeringsselskabet den 20. januar 2016 for klagerens regning 1.250 aktier i [virksomhed1] Ltd. for en købesum på 5.078,52 Euro. Det fremgår af kontoudtoget, at investeringsselskabet den 1. februar 2016 solgte aktieposten i [virksomhed1] Ltd. for en salgssum på 9.174,62 euro. Det fremgår tillige, at investeringsselskabet den 1. februar 2016 anvendte salgssummen på 9.174,60 euro til køb af 9.174 aktier i [virksomhed3] Ltd

I perioden fra 2. februar 2016 til 20. maj 2016 købte investeringsselskabet ad 6 omgange i alt 222.936 aktier a 1 euro pr. stk. i [virksomhed3] Ltd, ISIN kode [...]. I samme periode foretog klageren 6 overførsler på i alt 222.936 euro til investeringskonto nr. [...69] til dækning af købesummen for de omhandlede aktiekøb.

Ifølge kontoudtog (Statement of Holdings & Transactions) af 13. juni 2016 fra [virksomhed2] indgik der fra 2. februar 2016 til 20. maj 2016 følgende midler på klagerens investeringskonto nr. [...69], ligesom der i samme periode på kontoen blev foretaget følgende posteringer vedrørende køb af aktier i [virksomhed3] Ltd:

Investeringsselskabet sendte i perioden fra den 2. februar 2016 til den 20. maj 2016 klageren mails og bilag vedrørende overførelserne og bilagsdokumentation for ovennævnte køb af aktier i [virksomhed3] Ltd. Det fremgår af disse mails, at der også har været ført en række telefonsamtaler mellem klageren og investeringsselskabet. Ved overførslerne til investeringskontoen har klageren fulgt instruktionerne i mails fra [finans1], senere [virksomhed2].

I april og maj 2016 anmodede klageren flere gange investeringsselskabet om at sælge aktierne i [virksomhed3] Ltd og returnere klagerens penge.

Da dette ikke skete, kontaktede klageren finansmyndighederne i Japan, der den 6. juni 2016 sendte klageren en mail med følgende tekst:

”Thank you for your inquiry to the Financial Services Agency of Japan (FSA).

With regards to Partners / [virksomhed2] (“the Company”), we would like to inform you a few points as follows:

FSA has issued Investor Alerts on the Company as a possible cold caller since March 2016. http.://www.fsa.go.jp/[...]

Please do consider aforementioned information and be careful about your investment.

We hope that the above-mentioned will be of assistance to you.”

Klagerens repræsentant har fremlagt et print fra internettet, der viser, at han ved en søgning på internettet den 7. juni 2016 på [virksomhed4]s hjemmeside fandt frem til, at et selskab ved navn [virksomhed3] Ltd. var indregistreret med CR No. [...1]. Repræsentanten har tillige fremlagt et ”aktiebevis” med nummer [...] fra juni 2016 på 222.936 aktier i [virksomhed3], ISIN [...].

SKAT har fremlagt print fra hjemmesider, der viser, at [finans1], [virksomhed2] og [virksomhed3]/ [virksomhed3] på internettet omtales i forbindelse med beskrivelse af økonomisk svindel og bedrageri. På [...]s hjemmeside er anført:

“The Financial Services and Markets Authority (FSMA) warns the public against the activities of [finans1] (or [finans1]) and [virksomhed2], companies that offer investment services.

[finans1] (or [finans1]) and [virksomhed2] are not authorized investment firms in Belgium. They are not allowed to offer investment services in or from Belgium

Moreover, according to the information available to the FSMA, the activities proposed could be of a fraudulent nature, i.e. boiler room fraud. More information on this form of fraud is available in the general warning published by the FSMA on 4 May 2016.

The FSMA thus strongly advises against responding to any offer of financial service made by [finans1] (or [finans1]) and [virksomhed2] and against transferring money to any account number they might mention.”

SKATs afgørelse

SKAT har afslået at imødekomme klagerens anmodning om fradrag for tab på unoterede aktier.

SKAT har som begrundelse anført følgende:

”(...)

Begrundelse 1.

Efter en nærmere gennemgang af det indsendte materiale, er det SKATs opfattelse, at der er tale om bedrageri.

SKATs undersøgelser på internettet af de navne på selskaberne, som er omtalt i det indsendte materiale har kun resulteret i hjemmesider som beskriver, at disse er bedrageri og fusk.

SKATs søgning på [virksomhed3]s ISIN kode [...] giver ingen resultater. Det er derfor SKATs opfattelse, at selskabet og de unoterede aktier aldrig har eksisteret og ikke kan godkendes i skattemæssig forstand.

Da de unoterede aktier efter SKATs opfattelse aldrig har eksisteret, kan der ikke gives fradrag efter Aktieavancebeskatningslovens § 13 modsætningsvis. Når aktierne ikke har eksisteret, kan du ikke benytte ABL § 13. jf. Aktieavancebeskatningsloven.

Begrundelse 2.

Det er SKATs opfattelse, at der er tale om tab ved bedrageri. Et sådant tab betragter SKAT som et formuetab, som ikke kan fradrages, jf. Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

At der er tale om bedrageri er tydeligt i det, at det ikke er muligt at sælge aktierne eller på anden måde få pengene retur.

Endvidere fremgår det tydeligt af internettet, at der er tale om bedrageri når man søger på investeringsselskabet [finans1] OG [virksomhed2].

Der kommer flere sider op på nettet som omtaler disse virksomhedsnavne med fraud og scam f.eks. Boiler room scam - Hoshizaki Equities og Wanings - [finans1] – Osaka - Economic Frauds Detection...”

SKAT har endvidere afslået at imødekomme klagerens anmodning om fradrag for tab på fordring.

SKAT har som begrundelse anført følgende:

”(...)

Begrundelse 3.

Efter SKATs opfattelse foreligger der ikke en sædvanlig fordring. Tab som følge af svindel er ikke omfattet af kursgevinstloven.

Hvis der skulle være en fordring, er det SKATs opfattelse, at fordringen skal værdiansættes når der er dom for den, på dette tidspunkts må værdien af fordringen anses at være kr. 0,-, hvorfor der ikke er lidt et fradragsberettiget tab.

jf. SKM2016.459.LSR.

Begrundelse 4:

Debitor er ikke kendt og kan derfor ikke identificeres. Derudover er fordringen ikke forsøgt inddrevet. Der foreligger derfor ingen objektive beviser for selve fordringer eller for at fordringen er tabt. Anskaffelsessummen anses i øvrigt for at være 0 kr. Jf. SKM2018.12.LSR.

SKATs kommentarer til påstand om fradrag i forhold: til SKM.2010.148.SKAT

De faktiske forhold i disse 2 sager er efter SKATs opfattelse ikke identiske, idet debitor med stor sandsynlighed ikke findes og det forhold at der efter SKATs opfattelse ikke er en fordring i denne her sag.

Uligheden i de 2 sager er også at [virksomhed5] Gmbh har eksisteret siden 1992 og afleverede regnskaber til de Tyske myndigheder og der vil være et provenu til investorerne fra konkursboet.

I denne sag med [finans1] OG [virksomhed2], er det SKATs opfattelse, at der ikke er realitet bag, og derfor ikke er nogen at rejse et erstatningskrav i mod, idet debitor ikke er kendt.”

SKAT har den 9. april 2018 supplerende udtalt følgende:

”(...)

SKAT vil dog gerne kommentere på, at der i klagen bliver skrevet, at det ikke er korrekt, at aktierne ikke eksistere.

SKAT mener at skatteyders aktier i selskabet, såfremt det eksisterer, aldrig har eksisteret, da der aldrig har fundet et reelt køb sted, som en følge af bedrageriet.

SKAT vil igen fastholde, at tabet hverken kan være omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, da aktierne i [virksomhed3] Ltd ikke er eksisterende og der ikke er en fordring mod [virksomhed2] (tidligere [finans1]).”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at det selvangivne tab på unoterede aktier på 1.666.805.73 kr. godkendes.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

SKAT afviser fradragsretten med 4 særskilte begrundelser:

hvilket efter Klagers opfattelse ikke er korrekt.

For det første skriver SKAT at aktierne i [virksomhed3] ikke eksisterer, hvilket ikke er korrekt, jf. det allerede fremlagte. SKAT har søgt på en ISIN kode, og ikke på selskabets registreringsnummer, som er [...1], hvilket også fremgår af sagens bilag.

Selskabet var aktivt i 2016, da selskabet er stiftet i 2015, og selskabet er stadig aktivt. Den første begrundelse for SKATs afgørelse er således ikke korrekt.

00o00

Det er dog for så vidt rigtigt, som anført af SKAT vedrørende pkt. 1 og 2, at Klager har været udsat for bedrageri, idet [virksomhed2] ikke har foretaget den investering i [virksomhed3], som fremgår af de oversigter, og den status som Klager har modtaget.

Det bemærkes, i den sammenhæng, at [virksomhed3] er en registreret virksomhed, jf. sagens bilag 6, og at Klager løbende har modtaget dokumentation for de køb, som [virksomhed2] skulle have foretaget for Klager.

Klager har endvidere indgået en skriftlig kontrakt med [finans1] vedrørende oprettelse af [finans1] Asset management Account, der udover selve kontrakter, indeholder alle [finans1]s forretningsbetingelser. Denne aftale blev videreført med [virksomhed2].

Klager har ligeledes haft løbende – relativt omfattende - korrespondance med [finans1] ligesom Klager har haft gentagne telefoniske drøftelser med selskabet, omkring investeringerne og samarbejdet.

Der foreligger således et helt sædvanligt formaliseret aftalegrundlag omkring samarbejdet. Klager har modtaget dokumentation for køb af aktierne, ligesom Klager har modtaget opgørelser over Klagers beholdning af aktier i [virksomhed3], der fuldstændig modsvarer kvitteringerne for betaling og oversigt over køb af aktier.

Det skal yderligere bemærkes, at transaktionerne er ført på Klagers kontonummer hos [finans1] – ”account number” [...69].

Det fremgår ligeledes af såvel korrespondancen, som af dokumenterne fra [virksomhed2] / [finans1], herunder af kontrakten, præcis hvilket selskab aftalen indgås med, herunder alle sædvanlige kontaktoplysninger, ligesom Klager netop har haft såvel skriftlig, som mundtlig dialog med [finans1] / [virksomhed2] omkring Klagers investeringer, hen over hele perioden.

Sagen har således meget betydelige lighedstegn med [virksomhed5] sagskomplekset, hvor der blev indrømmet fradrag jf. SKM 2010.148 SKAT, uagtet [virksomhed5] var baseret på organiseret svindel med investorernes penge, og udgør [...] største svindelskandale med investerede midler.

I [virksomhed5] havde investorerne på samme vis som Klager, en investeringskonto, ligesom [virksomhed5] investerede for kunderne på baggrund af de aftaler der forelå mellem kunderne og [virksomhed5].

Det gør i den forbindelse ingen forskel, at [virksomhed5] havde eksisteret i en årrække, idet dette ikke ændrer på, at der forelå særdeles organiseret svindel, der endog var så systematisk, at det tyske finanstilsyn ikke kunne konstatere, at der blev foretaget systematisk svindel med investorernes midler, idet investeringerne var fiktive – præcis som i nærværende sag. [virksomhed5] havde i alle årene blanke påtegninger fra finanstilsynet.

Der er på samme vis ingen tvivl om, at der var realitet i [finans1] / [virksomhed2] partner, hvilket med al ønskelig tydelighed fremgår af den indgåede aftale om oprettelse af kontoen og den skriftlige korrespondance, samt de bekræftelser og kontoudtog Klager modtog fra [finans1] / [virksomhed2], herunder i forbindelse med overførelse af penge til investeringerne.

Den manglende realitet ligger alene i, at der ikke blev foretaget nogen reelle investeringer, og at Klager i stedet blev udsat for bedrageri, på samme vis som investorerne i [virksomhed5].

Sagen adskiller sig dermed markant fra både SKM 2016.459 og SKM 2018.12.

SKM 2016,459 vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der var fradrag i et tilfælde, hvor en kunde havde opnået en udeblivelsesdom over en tømrermester på ca. 1,3 mio. kr. for mangelfuldt arbejde.

Tømreren gik efterfølgende konkurs og spørgsmålet var om kunden havde fradrag for det tab kunden led derved. Dette fik kunden ikke medhold i, idet det blev lagt til grund, at kursværdien af fordringen på det tidspunkt, hvor kunden fik en fordring mod tømreren var kr. 0.

Nærværende sag er fundamentalt anderledes idet hele konstruktionen fra [finans1] / [virksomhed2]s side har været baseret på svindel, og dermed at der aldrig skulle foretages nogen investeringer, men at Klager skulle bedrages – præcis som det foregik i [virksomhed5].

Klagerens repræsentant har subsidiært nedlagt påstand om, at klageren har ret til et fradrag på 1.666.805,73 kr. for tab på fordring.

Repræsentanten har som begrundelse for den subsidiære påstand anført følgende:

”(...)

Sagen er derimod i betydeligt omfang identisk med sagen gengivet i 13-0218216, hvor der på tilsvarende vis blev indrømmet fradrag for tab, i et tilfælde, hvor der var indgået aftale om at foretage specifikke investeringer.

I og med, at der foreligger en underskreven aftale med [finans1] er den juridiske enhed, Klager har indgået aftalen med kendt, og der er således ikke tale om, som anført af SKAT, at debitor er ukendt.

Det er evident, at fordringen er tabt, idet det i sagens natur ikke er muligt for klager, at inddrive pengene.

Sagen adskiller sig endvidere meget markant fra SKM 2018,12, der vedrører en helt anden problemstilling, idet problemstillingen i denne sag, var at bagmændene havde foretaget identitetstyveri fra en eksisterende reel virksomhed, via en falsk hjemmeside, som skatteyderen i den pågældende sag havde kontaktet.

Den reelle virksomhed var således ikke involveret i bedrageriet, og sagen vedrører således ”identitetstyveri”.

Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, hvor den virksomhed som Klager havde sin kontrakt med var baseret på et koncept, der alene gik ud på at bedrage kunderne, præcist som i [virksomhed5]komplekset.

I SKM 2018,12 blev der endvidere af skatterådet henvist til, at der i [virksomhed5] komplekset blev hævet penge, og at der dermed var en konto. I nærværende sag er det oplagt, at der ligeledes er en konto, idet Klagers indbetalinger 100 % konsekvent er ført på Klagers konto hos [virksomhed2] – Account number [...], herunder den initiale investering i [virksomhed1] og den efterfølgende gevinst herpå.

Debitor i denne sag er kendt – der foreligger ikke identitetstyveri, som i SKM 2018,12, der er dog blot ikke en debitor med nogen form for betalingsevne, således at fordringen indiskutabelt er tabt – præcist som det gjorde sig gældende i sagerne med [virksomhed5].”

Repræsentanten har ved brev af 19. august 2020 supplerende anført:

”I relation til spørgsmålet omkring tab af fordringen kan særligt henvises til den juridiske vejledning afsnit C.B. 1.7.5., hvoraf under afsnittet tab på fordringer fremgår, at:

”Praksis om fradrag for tab på debitorer er udviklet på grundlag af reglerne i SL§§ 4 - 6. Tab på debitorer skal fradrages i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Kun under særlige omstændigheder kan det - f.eks. ved hjælp af en erklæring fra en bobestyrer - anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del af fordringen er tabt. Særlige omstændigheder kan være debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Således kan tabsfradrag foretages, selv om uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt.”

Som det fremgår af ovenstående afsnit kan debitors forsvinden være en særlig omstændighed, der kan medføre tabsfradrag, selvom uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andet retsskridt.

Dette er netop tilfældet i nærværende sag, hvor det ikke er muligt at iværksætte retsskridt med henblik på dom og udlæg, da bagmændene bag svindlen er forsvundet. Det giver selvfølgelig mening, at der foreligger en særlig omstændighed der kan begrunde tabsfradrag, hvis debitor er ”forsvundet eller lignende”, idet det kombineret med de øvrige faktuelle forhold efter en konkret vurdering medfører at fordringen må anses for tabt.

Skulle man omvendt følge Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsens indstilling, vil det reelt set medføre, at det ikke skulle være muligt at opnå fradrag for tab på fordringer, såfremt det lykkedes debitor at holde sig skjult således at inddrivelse ikke er muligt.

Dette er helt uholdbart og i strid med det anførte i den Juridiske Vejledning, jf. ovenstående afsnit.

Det fremgår videre af den Juridiske vejledning, afsnit C.B. 1.7.5., at

”Det er ikke en forudsætning for tabsfradrag, at fordringen i enhver henseende uomtvisteligt og

endeligt skal være tabt. Nedskrivning kan anerkendes, selv om uerholdeligheden ikke er konstateret

ved forgæves udlæg eller andre retsskridt, hvis fordringen efter en konkret vurdering må anses for

at være helt eller delvis uerholdelig.”

Som det fremgår af ovenstående afsnit, skal der altså foretages en konkret vurdering af om fordringen må anses for at være helt eller delvis uerholdelig. I nærværende sag forekommer det helt evident, at fordringen i det hele er tabt, som følge af den svindel, som Klager har været udsat for.

I nærværende sag kan den formelle debitor, altså den juridiske enhed, som Klager har indgået aftalen med identificeres, og er identificeret, og der er således ikke tale om, at den formelle og reelle debitor ikke er kendt. Det ændrer dog blot ikke ved, at inddrivelse ikke er muligt, henset til, at hele setuppet har været baseret på svindel og på at Klagers kontraktspart har skullet være en tom skal, således at det ikke er muligt at få pengene retur.

Dette ændrer dog ikke ved, at debitor er kendt, præcis som [virksomhed5]komplekset, der faktuelt har betydelige lighedstræk med nærværende sag. Derved afskiller sagen sig fra den praksis, der underkender fradrag fordi debitor ikke er kendt.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at spørgsmålet om hvorvidt et krav kan gøres gældende ved domstolene naturligvis ikke går på om debitor er kendt eller ej, men derimod fordringens karakter, idet f.eks. ”fordringer” der udspringer af aftaler i strid med Danske Lov 5-1-2 om ”lov og ærbarhed” ikke kan gøres gældende ved domstolene.

Dette kan f.eks. være to kriminelle, der har indgået aftale om salg af 1 kg. kokain, og her er det klart, at betaler køberen ikke for varen, skylder han penge til sælgeren, der dog naturligvis omvendt ikke kan føre en sag ved domstolene om sit krav, og afledt heraf naturligvis ej heller kan få fradrag for sit tab på leverancen.

Essensen af sagen er således, at lykkedes det kriminelle at begå bedrageri og stikke af med gevinsten, uanset den formelle skal bedrageriet er sket igennem er kendt, er det således Skatteankestyrelsens opfattelse, at dette forhold skal medføre tab af fradragsret, fordi det er umuligt for Klager at komme videre med sagen.”

Retsmøde i Landsskatteretten

Under retsmødet i Landsskatteretten fastholdt repræsentanten sine påstande og synspunkter.

Repræsentanten henviste blandt andet til Landsskatterettens afgørelse i sag j.nr. 13-0218216 og SKAT Juras udtalelse i denne sag. Heraf fremgår, at der opstår en fordring på det tidspunkt, hvor skatteyder indbetaler penge, og når pengene ikke anvendes til investering som ellers aftalt, opstår der er en fordring på dette tidspunkt. Endvidere fremgår, at fradrag på tab af fordringen kan foretages, når tabet på fordringen er endelig konstateret.

Repræsentanten henviste endvidere til det såkaldte ”[virksomhed5]-kompleks”, jf. SKM2010.148.SKAT, hvor svindel medførte en fordring imod det svindlende selskab. Fordringen var tabt, fordi selskabet gik konkurs. Repræsentanten gjorde gældende, at der er tale om samme fakta som i nærværende sag.

Repræsentanten anførte videre, at den senere afgørelse i SKM2018.12.LSR ikke er sammenlignelig med nærværende sag, og at det er fordringens karakter, der er afgørende. Repræsentanten henviste herved til Danske Lov 5-1-2.

Repræsentanten anførte, at det formelt set er selskabet [finans1], senere [virksomhed2], der er debitor i forhold til klagers fordring, og dette er der et kontaktgrundlag på. Selskaberne udgør imidlertid en tom skal, og bagmændene til selskaberne kendes ikke. Repræsentanten henviste herved til SKATs juridiske vejledning, hvorefter det kan anses for sandsynliggjort, at en fordring er tabt, når debitor er forsvundet.

Repræsentanten anførte herefter, at det er evident at pengene er tabt, og der ikke er grundlag for at gøre et krav gældende i Japan, da pengene er tabt, hvilket også fremgår af det svar, som klager fik fra de japanske myndigheder. Det ville medføre mange omkostninger for klager at søge fordringen ind-drevet i Japan, og det ville være uden udsigter for klager, da det står klart, at pengene er tabt.

Repræsentanten anførte i forhold til spørgsmålet om en politianmeldelse, at politiet ikke har gjort noget i lignende bedrageri-sager, der blot er henlagt. En politianmeldelse ville derfor ikke få betydning, og ville ikke medføre, at klager stod anderledes i sagen.

Repræsentanten anførte, at det må have betydning, hvilke penge, klager har forsøgt at investere. Hvis pengene hidrørte fra et selskab, kunne der reelt være tale om maskeret udlodning. Men klager har anvendt allerede beskattede midler samt midler fra kviklån, familielån og lån fra venner. Klager har ingen skattemæssig interesse i det set-up, der har fundet sted.

Repræsentanten anførte, at klagers fradragsret ikke skal mistes, fordi de reelle bagmænd er ukendte, men den juridiske enhed er kendt.

Repræsentanten anførte i forhold til kursværdien af fordringen, at fordringen opstod på tidspunktet for klagers indbetaling, jf. SKAT Juras udtalelse i sag 13-0218216. Fordringen havde på dette tidspunkt den indbetalte værdi.

Klageren oplyste, at han kan bekræfte, at hans investering skete med optagne kviklån, lån hos venner og familie, og i øvrigt allerede beskattede midler. I dag har han ingen penge, og han har solgt sit hus. Han er meget påvirket personligt og helbredsmæssigt. Han har flere gange rejst sit krav over for selskabet og han har endvidere rettet henvendelse til japanske myndigheder. Det har vist sig nytteløst.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse.

Skattestyrelsen anførte blandt andet, at klagerens krav vedrører aktier, der aldrig har eksisteret. Klageren har ikke fået sin ydelse, og kan søge om erstatning herfor. Et sådant krav kan prøves ved en domstol.

Skattestyrelsen anførte videre, at debitor ikke kan identificeres, at fordringen ikke er søgt indkrævet, og at værdiansættelsen af klagerens tab er 0 kr.

Skattestyrelsen anførte, at den af repræsentanten påberåbte sag 13-0218216 er en meget gammel sag, og at der i mellemtiden er afgjort adskillige andre sager, der nu udgør gældende praksis, og hvor fradrag ikke anerkendes.

Landsskatterettens afgørelse

Tab ved afståelse af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1.

Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2.

Det fremgår af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4, at fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 er aktieindkomst.

Bevisbyrden for skattemæssige tab påhviler skatteyderen. Det påhviler derfor klageren at godtgøre, at der er foretaget handel med aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, og at klageren i indkomståret 2016 har realiseret et nettotab på 1.666.805 kr.

Ifølge Statement of Holdings & Transactions har klageren i 2016 realiseret en gevinst på 4.096 euro ved køb og salg af 1.250 aktier [virksomhed1] Ltd. Klageren har ifølge kontoudtoget købt aktier i [virksomhed3] Ltd, men han har ikke i 2016 solgt aktier i [virksomhed3] Ltd Allerede derfor godkender Landsskatteretten ikke fradrag for tab på 1.666.805 kr. ved afståelse af aktier.

Landsskatteretten har ikke taget stilling til, om klageren ved de omhandlede køb blev retlig ejer af aktier.

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om klageren i 2016 har realiseret et tab på et fradragsberettiget tab på en fordring.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, at loven omfatter loven gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. punktum, at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18.

Af kursgevinstlovens § 17 fremgår, at for tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6 a anvendelse, jf. dog § 18.

Af kursgevinstlovens § 25, stk. 1, fremgår, at gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

Af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, fremgår, at gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

I Den Juridiske vejledning, afsnit C.B 1.7.5., som repræsentanten har henvist til, er anført:

”Særligt om tab på debitorer

Praksis om fradrag for tab på debitorer er udviklet på grundlag af reglerne i SL §§ 4 - 6. Tab på debitorer skal fradrages i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Kun under særlige omstændigheder kan det - f.eks. ved hjælp af en erklæring fra en bobestyrer - anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del af fordringen er tabt. Særlige omstændigheder kan være debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Således kan tabsfradrag foretages, selv om uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt.

En redaktør havde gennem flere år overgivet virksomhedens fordringer til inkassation hos en advokat, som med visse mellemrum sendte redaktøren en fællesafregning af de løbende sager. Virksomheden kunne fradrage tab på debitorer på det tidspunkt, hvor virksomheden modtog en fællesafregning fra advokaten. Se LSRM 1974, 15.

Det er ikke en forudsætning for tabsfradrag, at fordringen i enhver henseende uomtvisteligt og endeligt skal være tabt. Nedskrivning kan anerkendes, selv om uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt, hvis fordringen efter en konkret vurdering må anses for at være helt eller delvis uerholdelig.”

Det følger af SKM2004.210.HR, at en skatteyder, der foretog en fejlslagen investering i udlandet, havde bevisbyrden for, at han, som følge af det passerede, fik en fordring mod modtageren af de investerede midler i form af erstatning, tilbagebetaling af indskuddet eller som følge af berigelse.

Det er oplyst, at klageren har overført i alt 228.014 euro til kontonummer [...69]. Det er uoplyst, hvorledes klageren har opgjort sit tab på 1.666.805,75 kr. herunder om der er tale om et krav på erstatning eller på tilbagebetaling af de overførte midler.

Det påhviler klageren at godtgøre, at han har erhvervet en fordring i form af krav på erstatning, tilbagebetaling af det investerede beløb eller som følge af berigelse. Det påhviler endvidere klageren at dokumentere, at tabet er endeligt konstateret i 2016. Der henvises til SKM2004.210.HR.

Det beror på en strafferetlig vurdering, om klageren har været udsat for bedrageri, og hvem der i givet fald er ansvarlig for dette bedrageri. Det er oplyst, at klageren har kontaktet politiet vedrørende sagen, men ikke, at der er indgivet egentlig politianmeldelse mod nogen af klageren. Der er ikke rejst tiltale, og det er derfor ikke ved dom i en straffesag endeligt fastslået, at klageren har været udsat for bedrageri.

På baggrund af det oplyste finder Landsskatteretten derfor, at det ikke ved den skatteretlige bedømmelse kan lægges til grund, at klageren har været udsat for et bedrageri.

Det er ikke ved dom i en civilsag eller på anden autoritativ måde fastslået, at klageren som følge af det beskrevne har en fordring omfattet af kursgevinstloven i form af f.eks. krav på erstatning eller tilbagebetaling af de investerede midler.

Det er derfor ikke godtgjort, at klageren har lidt et tab, der er fradragsberettiget efter kursgevinstloven.

Repræsentantens henvisning til sagen, gengivet i sagsnr. 13-0218216, og til SKM2010.148.SKAT, kan ikke føre til et andet resultat. Under sagsbehandlingen i sagen sag nr. 13-0218216 anerkendte SKAT i modsætning til i nærværende sag, at der forelå en fordring, hvilket blev lagt til grund i klagesagen. Klagesagen drejede sig derfor om, hvornår fordringen kunne anses for tabt. SKATs styresignal SKM2010.148.SKAT er udstedt som følge af Skatterådets afgørelse, gengivet i SKM2010.144.SR. I afgørelsen, gengivet i SKM2010.144.SR, tog Skatterådet stilling til, hvornår et selskabs tab på en fordring mod en kendt debitors konkursbo kunne anses for realiseret. Retten finder derfor ikke, at SKM2010.144.SR er sammenlignelig med nærværende sag.

Afsnittet i Den Juridiske Vejledning, afsnit C.B.1.7.5. ”Særligt om tab på debitorer”, som repræsentanten har henvist til, vedrører spørgsmålet om, hvornår en erhvervsdrivende kan fradrage tab på virksomhedens debitormasse. I indledningen til afsnittet er der henvist til reglerne statsskattelovens §§ 4-6 Det fremgår af kursgevinstlovens § 17, at erhvervsdrivendes tab på debitorer kan fradrages som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6a. Det anførte i afsnit C.B.1.7.5. ”Særligt om tab på debitorer” har derimod ingen betydning for afgørelsen af, om klageren har lidt et tab, der er fradragsberettiget efter kursgevinstlovens § 14.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.