Kendelse af 10-05-2022 - indlagt i TaxCons database den 01-07-2022

Journalnr. 18-0001770

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2014

Aktieindkomst

Punkt 1:

Maskeret udlodning fra

[virksomhed1] ApS

355.781 kr.

0 kr.

428.688 kr.

Punkt 4:

Maskeret udlodning

fra [virksomhed1] ApS

49.670 kr.

0 kr.

0 kr.

Personlig indkomst

Punkt 2:

Skattepligtige bankindsætninger

475.000 kr.

0 kr.

475.000 kr.

Punkt 3:

Indsætninger kundekort

146.000 kr.

0 kr.

0 kr.

Punkt 5:

Konsulenthonorar

182.534 kr.

0 kr.

182.534 kr.

Punkt 6:

Afskrivninger Mercedes Benz

0 kr.

186.750 kr.

7.003 kr.

Ændring af driftsmiddelsaldo

Punkt 7:

Mercedes-Benz, saldo ultimo

0 kr.

373.500 kr.

420.188 kr.

Indkomstår 2015

Personlig indkomst

Punkt 3:

Indsætninger kundekort

521.816 kr.

0 kr.

108.747 kr.

Punkt 6:

Afskrivninger

0 kr.

186.750 kr.

5.252 kr.

Ændring af driftsmiddelsaldo

Punkt 7:

Mercedes-Benz, ultimo

0 kr.

186.750 kr.

315.141kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2014 og 2015 den personligt ejede virksomhed [virksomhed2]. Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at klageren har drevet virksomheden siden 1. oktober 1989, samt at virksomheden står opført med branchekoden 561020, pizzeria, grillbarer, isbarer m.v.

Klageren har i indkomstårene 2014 og 2015 desuden ejet anpartsselskabet [virksomhed3] ApS registreret den 11. oktober 2006. Det er oplyst, at klageren igennem [virksomhed3] ApS ejer 40 % af selskabet [virksomhed4] GmbH beliggende i [Tyskland]. Videre er det oplyst, at klagerens søn er daglig leder og direktør for [virksomhed4] GmbH, ligesom sønnen ejer 20 % af [virksomhed4] GmbH.

Klageren har endvidere i 2014 og 2015 ejet anpartsselskabet [virksomhed5] ApS registreret den 30. juni 2014. Det fremgår af oplysningerne i CVR, at selskabet blev stiftet ved en spaltning den 30. juni 2014, og at selskabets aktiver og gæld blev overdraget fra [virksomhed6] ApS, der samtidig blev opløst.

Videre fremgår det af CVR, at klageren er den reelle ejer af anpartsselskabet [virksomhed1] ApS.

Af klagerens personlige skatteoplysninger, R75, for indkomstårene 2014 og 2015 fremgår det, at klagerens virksomhed ikke var tilmeldt virksomheds- eller kapitalafkastordningen.

SKAT (nu skattestyrelsen) har indkaldt dokumentation for en række bankindsætninger for indkomstårene 2014 og 2015 på klagerens bankkonto [...98]. Det fremgår af bankkontoen, at det er en erhvervskonto.

SKAT har ved afgørelse af 3. januar 2018 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med i alt 1.395.735 kr. for indkomståret 2014 og 708.566 kr. for indkomståret 2015.

Punkt 1

SKAT har anset fakturabeløbene på 355.781 kr. for maskeret udlodning.

Det fremgår af klagerens bankkonto, at der den 28. april 2014 er indsat 482.694,47 kr. Af posteringsteksten fremgår, at beløbet er indsat af ”[virksomhed1] ApS, C/O [virksomhed7] ApS.” Videre fremgår det af posteringsteksten, at indsætningen vedrører udligning, mellemregning [virksomhed1]- [person1].

Klagerens repræsentant har den 25. september 2017 overfor SKAT oplyst, at indsætningerne er tilbagebetaling af udlæg afholdt af klageren for [virksomhed1] ApS. Klagerens repræsentant har som dokumentation herfor fremlagt 6 fakturaer fra [virksomhed8] I/S på i alt 355.781,25 kr. Det fremgår, at faktureringsåret er 2012, og at fakturabeløbene skal indbetales på en bankkonto i [finans1] med kontonummer [...58]. Det fremgår, at det oplyste kontonummer [...58] i [finans1] ikke eksisterer.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har afholdt udgiften ifølge de fremlagte 6 fakturaer fra [virksomhed8] I/S på i alt 355.781,25 kr. for [virksomhed1] ApS. Klageren har ikke redegjort for forskellen mellem indsættelsen på 482.694 kr. og det påståede udlæg på 355.781 kr.

Videre er der fremlagt finanskontokort fra bogholderiet i selskabet [virksomhed1] for perioden 1. januar 2012 til 30. april 2014 vedr. konto 21030 ”Mellemregn [person1]”. Det fremgår af kontokortet, at der den 13. juni 2013 med kontotekst ”[virksomhed9],” er krediteret [person1] 54.006,35 kr. Videre fremgår det, at der i perioden 31. december 2012 til 1. oktober 2013 i alt var krediteret [person1] 528.475,59 kr. Der er den 17. december, 30. december og 31. december 2013 debiteret [person1] 150.000 kr. Den 31. december er der krediteret [person1] 111.979, 73 kr. Den 25. april 2014 er der debiteret 482.694,47 kr. med posteringsteksten ”udl [person1]”. Saldoen udviser den 30. april 2014 et beløb på -7.760,85 kr.

Repræsentanten har desuden fremlagt interne årsregnskaber for indkomstårene 2013 og 2014 for selskabet [virksomhed1] ApS. Af regnskabet for 2013 fremgår af note 17, ”Anden gæld” en statuspost med posteringsteksten ”Mellemregning [person1]” på 28.815 kr. i 2013 og i 2014 er denne registreret med 490.455 kr. Af regnskabet for 2014 fremgår af note 16, ”Anden gæld”, en statuspost på 490.455 kr. i kolonnen 2013 udlignet til 0 kr. i kolonnen 2014 ligeledes med posteringsteksten ”Mellemregning [person1].

Klagerens repræsentant har den 8. marts 2021 fremsendt yderligere bilag i form af bogføring/kontokort, brev fra SKAT til [virksomhed6] samt brev fra [virksomhed10] til SKAT. Der er endvidere genfremsendt bankkontoudtog, fakturaer og kasseboner samt opsigelse af lejemål som dokumentation for klagerens udlæg afholdt for [virksomhed1].

Der fremgår af opsigelse af lejemål mellem [virksomhed1] og lejer, dateret den 18. april 2013, en utydelig opgørelse i højre side af dokumentet skrevet med håndskrift på 58.152,28 kr. og nedenunder 21.600 kr. Videre står der med håndskrift ”[person1] laver opg. El + husleje”. Klageren har ifølge det oplyste fra repræsentanten haft udlæg i henhold til opgørelsen.

Af en posteringsdetalje fra banken vedr. klagerens erhvervskonto [...98] fremgår en debitering på 21.600 kr. med rentedato den 24. september 2013. Af posteringsteksten i kontoudskriften står der ”[virksomhed1]. dep. [person2]” og af posteringsteksten til modtagers konto står der ”[person1] [virksomhed1]”. Bilaget er med håndskrift påført teksten ”Depositum udlæg [person1] Dep. [person2]”.

Videre fremgår vedrørende klagerens erhvervskonto [...98] et debetbeløb på 19.395,02 kr. med rentedato den 6. november 2013. Af posteringsteksten i kontoudskriften står der ”[person2]” og af posteringsteksten til modtagers konto står der ”[virksomhed1]”. Bilaget er med håndskrift påført teksten ”El opgørelse [person2] udlæg [person1]”.

Af kontokort for selskabet ”[virksomhed5] ApS” for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 for konto 2406010 ”Lån til kapitalejere og ledelse”, fremgår en debitering den 2. januar 2015 på 100.000 kr. med posteringsteksten ”Udbetaling [person1]” og den 18. december 2015 en debetpost på 106.891,19 kr. med posteringsteksten ”Overført til [person1].”

SKAT har ifølge et brev dateret den 10. november 2016 til [virksomhed5] ApS gennemgået selskabets regnskab for indkomståret 2014 vedrørende selskabets mellemregningskonto med selskabets kapitalejere. SKAT har ikke fortaget sig mere i sagen.

Klagerens repræsentant har den 13. april 2021 i forbindelse med fremsendte bemærkninger til sagsfremstilling vedlagt materiale i form af genfremlagt udskrift af kontokort for [virksomhed1] for perioden 1. januar 2012 til 30. april 2014 vedr. konto 21030 ”Mellemregn [person1],” posteringsdetalje for klagerens bankkonto [...98] af 13. juni 2013, hvoraf fremgår, at der til [virksomhed9] A/S er overført 54.006,35 kr. Videre er der fremlagt faktura med betalingsdato den 13. oktober 2012 fra [virksomhed11] I/S på 54.006,35 kr. Det fremgår, at fakturaen er betalt den 13. juni 2013.

Punkt 2

Det fremgår af bankkontoudtoget, at der den 24. juli 2014 på klagerens bankkonto [...98] blev indsat 475.000 kr., som ifølge posteringsteksten vedrører fakturanr. 201407 fra [virksomhed12] ApS.

Klagerens repræsentant har oplyst, at bankindsætningen vedrører et lån fra [virksomhed12] ApS. Klagerens repræsentant har fremlagt kontokort udarbejdet for selskabet ”[virksomhed12] ApS” for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 over konto 4950, ”Lånebevis [person3],” hvoraf fremgår en debet-post på 475.000 kr. den 21. august 2014 med posteringsteksten ”Lånebevis [person3].”

Der er ikke fremlagt en egentlig låneaftale.

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomståret 2014 med 475.000 kr.

Punkt 3

Ifølge klagerens bankkonto [...98], har der for indkomståret 2014 været indsætninger på 172.900 kr. med posteringsteksten ”Kundekort.” For indkomståret 2015 har der været indsætninger på 521.816 kr., heraf 115.610 kr. med posteringsteksten ”Indbetaling” og det resterende beløb på 406.206 kr. med posteringsteksten ”kundekort”.

SKAT har opgjort indsætningerne med posteringsteksten ”kontokort” for indkomståret 2014 til 146.000 kr.

SKAT har for indkomståret 2014 forhøjet klagerens personlige indkomst med 146.000 kr. og for indkomståret 2015 med 521.816 kr. vedrørende dette punkt.

Af den fremlagte bogføring fremgår for indkomståret 2014 af konto 58200 ”kasse” i alt 12 udgiftsposteringer. Der er den 16. januar 2014 bogført en negativ kassebeholdning på -21.904,98 kr.

For indkomståret 2015 fremgår det af konto 58200 ”kasse” to posteringer, en balancepostering på 421.388,38 kr. og en efterpostering på minus 421.388,38 kr.

Klagerens repræsentant har overfor SKAT oplyst, at indsætninger med posteringsteksten ”kundekort” og ”indbetaling” stammer fra kontantomsætningen i klagerens virksomhed [virksomhed2].

Klagerens repræsentant har den 8. marts 2021 til Skatteankestyrelsen fremlagt en opgørelse over kreditkortomsætningen i grillbaren for indkomstårene 2014 og 2015. Beløbene fra kreditkortomsætningen kan afstemmes med de fremlagte bankkontoudtog for indkomstårene 2014 og 2015.

For 2014 fremgår det af opgørelsen, at der har været indsætninger på klagerens bankkonto fra kreditkortomsætningen på 1.222.145 kr. Der er ifølge regnskabet for indkomståret 2014 bogført en omsætning på 1.686.668 kr. Differencen er herefter opgjort til 464.523 kr.

For indkomståret 2015 har der været indsætninger på klagerens bankkonto fra kreditkortomsætningen på 1.381.633 kr. Der er ifølge regnskabet for indkomståret 2015 bogført en omsætning i på 1.794.702 kr. Differencen er herefter 413.069 kr.

Klagerens repræsentant har den 13. april 2021 i forbindelse med fremsendte bemærkninger til sagsfremstilling fremlagt 2 underskrevne erklæringer af den 27. marts 2021 og 6. april 2021 med overskriften, ”Vedr. Håndtering af omsætning [virksomhed13] CVR: [...1],” hvoraf fremgår en beskrivelse af, hvorledes kontantomsætningen i [virksomhed13] blev håndteret. Det fremgår, at dagens omsætning blev lagt i en kuvert, som blev lagt i en boks på [virksomhed13] stationen. I tilfælde af pladsmangel i boksen, blev boksen tømt, og kontantomsætningen indsat på en konto i [finans2].

Klagerens repræsentant har den 12. maj 2021 fremsendt yderligere materiale i form af sammentælling og opgørelse af omsætningen for januar, februar, marts, maj og juni 2014. Den opgjorte omsætning kan afstemmes med den bogførte varesalg på konto 2700 i bogføringen for indkomståret 2014.

Punkt 4

Af klagerens bankkonto [...98] fremgår desuden, at der i indkomståret 2014 den 3. marts, den 22. maj og den 22. september er indsat i alt 49.670,84 kr. fra ”[virksomhed1] ApSC/O [virksomhed7] ApS.”

Klagerens repræsentant har til SKAT oplyst, at indsætningerne på i alt 49.670,84 kr. vedrører udlæg/mellemregning mellem [virksomhed1] ApS og klageren. Der er til støtte herfor som bilag, 5, 6 og 7 til klagen fremlagt en række fakturaer og kasseboner på i alt 50.372 kr.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har afholdt udgiften, som fremgår af de fremlagte fakturer og kassekvitteringer for [virksomhed1] ApS. Endvidere kan ikke alle beløb afstemmes med klagerens bankkonto, ligesom udlæg/mellemregningerne ikke kan afstemmes med de i sagen fremsendte regnskabsbilag.

SKAT har anset indsætningerne fra [virksomhed1] ApS på i alt 49.670 kr. for maskeret udlodning.

Punkt 5

Ifølge klagerens konto [...98] udgør indsætninger i indkomståret 2014 fra [virksomhed4] GmbH i alt 831.284,88 kr. Ifølge det fremsendte regnskab for indkomståret 2014, er der i resultatopgørelsen bogført konsulenthonorar fra [virksomhed4] GmbH på 648.750 kr. Indsætningerne fra [virksomhed4] GmbH kan ikke afstemmes med det fremlagte regnskab.

SKAT har på baggrund af ovennævnte difference forhøjet klagerens personlige indkomst med 182.534 kr.

Klagerens repræsentant har oplyst, at differencen skyldes udlæg afholdt af klageren for [virksomhed4] GmbH.

Repræsentanten har under sagens behandling ved SKAT fremlagt fakturaer og kasseboner som dokumentation for klagerens udlæg for selskabet [virksomhed4] GmbH beliggende i [Tyskland], samt bankkontoudtog for selskabet [virksomhed4] GmbH for indkomståret 2014.

Punkt 6 og 7

I regnskabet for indkomstårene 2014 og 2015 fremgår en saldoværdi for Mercedes-Benz personbil på henholdsvis 373.500 kr. og 186.750 kr. samt bogført afskrivning på 186.750 kr.

Der er fremlagt registreringsattest, hvoraf fremgår, at klagerens virksomhed og klageren den 11. oktober 2013 er registreret som henholdsvis ejer og bruger af Mercedes Benz personbilen. Klageren var i 2014 og 2015 ikke tilmeldt virksomheds- eller kapitalafkastordningen.

Øvrige bilag

Der er til klagen over SKATs afgørelse vedlagt dokumentation i form af erhvervslejeaftale, hvoraf fremgår, at der er indgået en lejeaftale mellem udlejer [virksomhed1] ApS og lejeren, Foreningen [forening1] i [by1]. Den fremlagte erhvervslejeaftale er ikke underskrevet eller dateret.

Klagerens repræsentant har den 8. marts 2021 fremsendt yderligere bilag i form af 2 dokumenter for årene 2014 og 2015, hvoraf fremgår dato, kørselsdestination samt kilometerstand.

Der er endvidere genfremlagt regnskab for virksomheden [virksomhed2] for indkomståret 2014 og 2015, momsindberetningskvitteringer for indkomstårene 2014 og 2015 samt bankkontoudtog for 2014.

Endelig er der den 10. september 2021 fremlagt et dokument, hvoraf fremgår, at SKAT den 15. juli 2013 har givet klageren tilladelse til afgiftsfritagelse, blandt andet på betingelse af, at bilen ikke i det væsentligste anvendes varigt i Danmark.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2014 forhøjet klagerens personlige indkomst med henholdsvis 475.000 kr., 146.000 kr. og 182.534 kr., samt anset henholdsvis 355.781 kr. og 49.670 kr. som yderligere aktieindkomst. Derudover har SKAT nedsat afskrivningerne med 186.750 kr. og ændret driftsmiddelsaldoen til 0 kr.

SKAT har for indkomståret 2015 forhøjet klagerens personlige indkomst med 521.816 kr., nedsat afskrivningerne med 186.750 kr. samt nedsat driftsmiddelsaldoen med 747.000 kr. til 0.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1.1 Udlæg til [virksomhed8] I/S

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har indkaldt dokumentation for indsætning på din bankkonto den 25. april 2014 på i alt 482.694 kr.

Din advokat oplyser i brev af 25. september 2017, at posteringerne relaterer sig til refundering af udlæg for [virksomhed1] ApS, som du ifølge erhvervssystemet ejer 50 % af.

Din advokat henviser til indsendt bilag 1, som er en række af udgiftsbilag til [virksomhed1] ApS.

Indeholdt i indsætningerne er fakturaer fra [virksomhed8] I/S på i alt 355.781,25 kr.

SKAT finder ikke, at du har dokumenteret udlæggene på kr. 355.781,25, idet der ingen hævninger er på din bankkonto.

Det bemærkes, at det anførte bankkontonummer på fakturaerne fra [virksomhed8] I/S ikke eksisterer.

Du er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, idet du ejer 50 % af selskabet efter aktieavancebeskatningslovens § 4 stk. 1 og 2.

På ovenstående grundlag anses kr. 355. 781 kr. for maskeret udlodning. Det står i ligningslovens § 16 A stk. 1 og 2., at udbytte til hovedaktionærer er skattepligtig.

Beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, stk. 1 nr. 1. Se bilag 2 for indkomståret 2014.

2. Indsætning på din bankkonto kr. 475.000

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af din bankkonto, at der den 24. juli 2014 er en indbetaling på 475.000 kr. vedr. fakturanr. 201407 fra [virksomhed12] ApS. (CVR Nr. [...2]).

Din advokat oplyser i sit brev af 25. september 2017, at "overførslen relaterer sig til et lån, og som det også fremgår af kontoudtogene for 2014 har der været behov for, da saldoen på kontoen i lange perioder i 2014 har været negativ."

SKAT finder ikke, at du har dokumenteret, at overførslen på 475.000 kr. kan henføres til et lån, idet der af teksten på bankkontoudtoget fremgår, at overførslen vedrører fakturanr. 201407.

Det er SKA Ts opfattelse, at der er tale om afregning af en udstedt faktura.

Der er således ikke indsendt dokumentation for, at overførslen kan henføres til allerede beskattede eller skattefrie midler, hvorfor SKAT anser indsætningen på 475.000 kr. på din bankkonto for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens§ 4, stk. 1, litra a.

Indkomsten er personlig indkomst, efter personskattelovens § 3, stk. 1 og er omfattet af reglerne for, hvad der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af, efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, stk. 1.

  1. Indsætninger kundekort

(...)

3.4 SKATs bemærkninger og begrundelser

Der er i årene 2014 og 2015 indsat henholdsvis 146.000 kr. og 521.816 kr. på din bankkonto.

Din advokat oplyser i sit brev af 25. september 2017 at indsættelserne, hvor der er anført "kundekort" relaterer indsætningen sig til kontant omsætning i grillbaren, der er indsat på kontoen. Systematikken har været sådan, at [person1] har indsat kontant omsætning i banken, når kontantbeholdningen har nået en vis størrelse, hvilket også fremgår af indsættelserne.

Vedrørende indkomståret 2014 er der alene bogført 3 posteringer på bankkontoen og 13 på kassen. Ingen af dem kan henføres til indsætningerne i banken.

Kassebeholdningen er endvidere bogført negativt med kr. 21.904,98 den 16. januar 2014, hvilket klart viser, at der ikke er foretaget effektive kasseafstemninger efter bestemmelserne i mindstekravsbekendtgørelsen.

Der er ikke modtaget bogføring af kassen (58200).

Vedrørende indkomståret 2015 er der ingen posteringer på hverken bankkontoen eller kassen.

Der foreligger således ingen oplysninger, som dokumenterer, at indsætningerne kan henføres til allerede beskattede- eller skattefrie midler, hvorfor SKAT anser indsætningerne i 2014 med kr. 146.000 og i 2015 kr. 521.816 for skattepligtig indkomst, jf. statsskatteloven§ 4, stk. 1 litra a.

Indkomsten er personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 stk. 1 og er omfattet af reglerne for, hvad der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, stk. 1.

4. Udlæg [virksomhed1] ApS

(...)

4.4 SKATs bemærkninger og begrundelser

Det fremgår af dine bankkontoudtog, at der i alt i indkomståret 2014 er overført 49.670,84 kr. til dig fra [virksomhed1] ApS, som du ifølge erhvervssystemet ejer 50 %.

Din advokat oplyser i brev af 25. september 2017, at posteringerne relaterer sig til udlæg i mellemregning mellem dig og [virksomhed1] ApS, jf. vedlagte oversigt/dokumentation, bilag 1.

Det har ikke været muligt for SKAT at identificere ovenstående overførsler med indsendte bilag.

Du har således ikke dokumenteret, at indsætningen fra [virksomhed1] ApS relaterer sig til udlæg/ mellemregning for selskabet.

SKAT anser dig for hovedaktionær ifølge aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 og 2, hvorfor indsætningerne anses på 49.670 kr. for maskeret udlodning. Det står i ligningslovens§ 16 A, stk. 1 og 2.

5. Konsulenthonorar

(...)

5. 4 SKATs bemærkninger og begrundelser

Konsulenthonorar fra [virksomhed4] udgør ifølge det indsendte regnskab for indkomståret 2014 648. 750 kr. Ifølge indsætninger på din bankkonto udgør konsulenthonorar 831.284,88 kr., jf. vedlagte opgørelse til bilag 4.

Differencen udgør 182.534,88 kr.

Der foreligger således ingen oplysninger, som dokumenterer, at indsætningerne kan henføres til allerede beskattede - eller skattefrie midler, hvorfor SKAT anser indsætningerne for skattepligtig indkomst, efter statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a.

Der henvises endvidere til bogføringslovens§ 7, se punkt 1.3.

Indkomsten er personlig indkomst, efter personskattelovens § 3 stk. 1 og er omfattet af reglerne for, hvad der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af, efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, stk. 1.

6. Afskrivninger

(...)

6.4 SKATs bemærkninger og begrundelser

Du har i lighed med indkomståret 2013 afskrevet på en Mercedes Benz med 186.750 kr. for indkomstårene 2014 og 2015.

SKAT har i brev af 21. juni 201 7 vedrørende indkomståret 2013 truffet afgørelse om, at du ikke har et afskrivningsgrundlag i forbindelse med køb af Mercedes Benz

Derfor godkender SKAT ikke fradrag for afskrivninger i indkomstårene 2014 og 2015 med henholdsvis kr. 186.750 og 186.750 efter afskrivningslovens§ 5 og statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a.

(...)”

SKAT har i udtalelse af 17. april 2018 til Skatteankestyrelsen anført følgende:

”(...)

Vedrørende punkt 1, 2014:

Advokaten oplyser, at det er uklart for ham, hvilken betydning SKAT mener, at det kan have, at der ikke ses hævninger på klagers konto, idet fakturaerne ligger en del år tilbage, og opfordrer SKAT til at redegøre nærmere herfor.

SKAT skal udtale, at de indsendte fakturaer er dateret i 2012.

Hertil skal oplyses, SKAT ikke har modtaget dokumentation for hævningerne i 2012.

Af balancen pr. 31. december 2013 er debitorer opgjort til 0 kr.

På ovenstående grundlag indstilles indkomstændring for indkomståret 2014 fastholdt med 355.781 fastholdt.

Vedrørende punkt 2, 2014:

Advokaten oplyser, at pengeoverførslen fra [virksomhed12] ApS vedrørende fakturanr. 201407 relaterer sig til et lån, som klager har oppebåret hos [virksomhed12] ApS.

Der er ikke indsendt lånedokument og beløbene er ikke bogført som kreditor i regnskabet for indkomståret 2014.

På ovenstående grundlag indstilles indkomstændring for indkomståret 2014 fastholdt med 475.000 fastholdt.

Vedrørende punkt 3, 2014 og punkt 1, 2015:

Rådgiver oplyser, at uanset hvordan SKAT end vender og drejer sagen, er faktum, at de midler klager har indsat i banken er kontant omsætning for klagers grillbar.

Klagen er vedlagt bilag 3 og 4 med en oversigt over den omsætning fra grillen, der er gået i banken i henholdsvis 2014 og 2015 - altså den omsætning, der har været Dankort Visa, Masterkort osv. og som automatisk tilgår kontoen.

Videre oplyser han, at som det fremgår heraf, er der rigeligt luft til, at de kontante indsættelser kan indeholdes den anførte omsætning, idet der endog er yderligere midler til rådighed, når tallene for 2014 og 2015 lægges sammen.

SKAT finder ikke, at opgørelserne dokumenterer, at indsætningerne i banken vedrører bogført varesalg.

For indkomståret 2014 er der bogført varesalg 12 gange.

På bankkontoen er bogført 2 efterposteringer og på kassekontoen er der ikke bogført varesalg.

For indkomståret 2015 er der. bogført varesalg 7 gange.

På bankkontoen er vedr. varesalg bogført 1 varesalg på 150.732 kr., samt 1 efterpostering. På kassekontoen er alene bogført 1 efterpostering.

På ovenstående grundlag indstilles indkomstændringen for indkomståret 2014 fastholdt med 146.000 kr. og for 2015 med 521.816.

Vedrørende punkt 5, 6, og 7:

Rådgiver oplyser, at det ikke er korrekt, at der er udbetalt udlæg, som der ikke er dækning for:

Videre skriver videre, at det fremgår af vedlagte bilag 5, 6 og 7, hvoraf det klart fremgår hvilke udgifter, der relaterer sig til klager, og at der ikke er nogen manko i den henseende.

Hovedparten af bilagene er udstedt til [virksomhed11] I/S I [virksomhed14] I/SV/[person1] & [person4].

Henset til at ovennævnte I/S er omdannet til selskabet [virksomhed1] ApS, må det formodes, at det er leverandørerne, som ikke har rettet virksomhedens navn.

På ovenstående grundlag indstilles ansættelsen nedsat med kr. 49.670.

Vedrørende punkt 8:

Rådgiver oplyser, at der er indtægtsført 4 indbetalinger vedr. [virksomhed4] i alt kr. 648.750.

Videre oplyser han, at det klart fremgår af kontoudtogene, at de resterende udbetalinger relaterer sig til "ausgabe" altså udlæg som klager har afholdt for [virksomhed4].

Af de bilag som SKAT er i besiddelse af fremgår, at udlæg udgør 15.889 Euro svarende til kr. 118.091.

Af hævninger af euro på konto 3201 [...98] samt løse kvitteringer, er der dokumentation for 8.116,17 euro svarende til 61.525,63 kr.

Der henvises til opgørelser, som efterfølgende er udarbejdet af SKAT.

På ovenstående grundlag indstilles ansættelsen nedsat med 61.525 kr.

Punkt 9:

Afskrivninger Mercedes 2014 og 2015:

Afskrivningsgrundlaget for indkomståret 2013 er i godkendes for indkomstårene 2014 og 2015.

På ovenstående grundlag indstilles ansættelsen fastholdt.

(...)”

Skattestyrelsens udtalelse af 10. september 2021:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Klageren drev i påklagede indkomstår virksomheden [virksomhed2] beliggende i [by1].

Yderligere ejer klageren 40 % af [virksomhed4] GmbH gennem sit danske Holdingselskab. I påklagede periode var klagerens søn administrerende direktør i selskabet med ejerskab på 20 %.

Endvidere har klageren i 2014 og 2015 ejet [virksomhed15] ApS, registreret den.

30 juni 2014. Selskabet blev stiftet ved en spaltning den 30. juni 2014 hvor selskabets aktiver og gæld blev overdraget fra [virksomhed6] ApS, der samtidig blev opløst.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt jf. dagældende skattekontrollovens § 5.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at daværende SKAT (nu Skattestyrelsen) har været berettiget til skønsmæssigt at ansætte klagerens skatteansættelse. Der er bl.a. lagt vægt på, at der på klagerens erhvervskonto er konstateret betydelige indsætninger der ikke kan afstemmes med den fremlagte bogføring.

Pkt. 1. – Maskeret udlodning

Klageren modtog den 28. april 2014 482.694,47 kr. på sin erhvervsbankkonto i [finans2]. Beløbet er indsat af selskabet [virksomhed1] ApS, C/O [virksomhed7] ApS med posteringsteksten

”udligning mellemregning [virksomhed1]- [person1].”

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at indsætningen vedrører tilbagebetaling af udlæg.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at klageren har dokumenteret at have afholdt udlæg på 54.006,35 kr. for selskabet [virksomhed1] ApS.

Det anses fortsat ikke dokumenteret yderligere udlæg, hvorfor Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at klagerens indkomst forhøjes med yderligere 72.907 kr.

(482.694 kr.-54.006 kr.)

Det bemærkes, at der ikke er fremlagt mellemregnings- eller udlægsposter mellem [virksomhed1]-udlejning og klageren eller klagerens virksomhed der godtgør, at der har været afholdt yderligere udlæg der kan afstemmes med de omhandlende beløb.

Pkt. 2. – Yderligere personlig indkomst

Klageren modtog den 24. juli 2014 475.000 kr. på sin erhvervsbankkonto i [finans2].

Klagerens repræsentant har oplyst, at indsætningen udgør lån fra [virksomhed12] ApS.

Låneforhold skal kunne dokumenteres ved eksempelvis fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån. Der henvises her til SKM2013.363BR.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at klageren ikke har dokumenteret at indsætningen stammer fra lån og dermed ikke skal anses som skattepligtig indkomst for klageren. Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt gældsbrev, herunder lånevilkår eller anden dokumentation for lånets realitet, samt at det af klagerens bankkontospecifikationer fremgår ”fakturanr. 201407” på indsætningen fra [virksomhed12] ApS.

Pkt. 3. – Yderligere personlig indkomst, Kundekort

Klageren har i indkomstårene 2014 og 2105 modtaget kontante indsætninger på i alt 146.000 kr. hhv. 521.816 kr. påført posteringsteksten ”Kundekort” samt ”Indbetaling”.

Af virksomheden [virksomhed2]s resultatopgørelse fremgår en omsætning for indkomstårene 2014 og 2015 på hhv. 1.686.699 kr. og 1.794.702 kr.

Kreditkortomsætningen er for samme periode opgjort til hhv. 1.222.145 kr. og 1.381.633 kr.

Efter en konkret vurdering er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen, at klageren har godtgjort, at der i den bogførte omsætning ifølge regnskabet for indkomstårene 2014 og 2015 er indregnet kontantomsætning stammende fra de pågældende indbetalinger ”Kundekort” samt ”Indbetaling”.

Af de af Skatteankestyrelsen anførte grunde, nedsættes forhøjelsen herefter med 146.000 kr. for indkomståret 2014 og 413.069 kr. for indkomståret 2015.

Pkt. 4. – Maskeret udlodning

Klageren har ved tre indsætninger i 2014 modtaget beløb på i alt 49.670,84 kr. fra selskabet [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at klageren har dokumenteret, at indsætninger vedrøre tilbagebetaling for klagerens afholdte udlæg, hvorfor klagerens indkomst ikke skal forhøjes med de pågældende beløb.

Pkt. 5. – Konsulenthonorar fra [virksomhed4] GmbH

I indkomståret 2014 er konstateret indsætninger på klagerens erhvervskonto på i alt 831.284,88 kr. fra [virksomhed4] GmbH.

Klageren har i virksomheden indtægtsført konsulentindtægt på 648.750 kr.

Da klageren har ikke fremlagt dokumentation for de oplyste afholdte udlæg, er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at differencen på 182.535 kr. anses yderligere konsulent honorar.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at klageren anses som skattepligtig af beløb som yderligere honorarindtægt.

Pkt. 6./7. – Anskaffelse og afskrivninger vedrørende Mercedes-Benz

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at den pågældende Mercedes-Benz personbil indgår i klagerens virksomhed, og at den erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt kan fastsættes til 5 %. Herefter anerkendes klageren fradrag for afskrivninger på 7.003 kr. i indkomståret 2014, samt 5.252 kr. i indkomståret 2015.

Vedrørende det pågældende køretøj henvises i øvrigt til Skattestyrelsens udtalelse af d.d. i den sammenholdte sag med jeres j.nr. [sag1].

På baggrund af ovenstående tilslutter Skattestyrelsens sig Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen. Klageren anses for skattepligtig af beløb jf. ovenstående skema.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse nedsættes til 0 kr., herunder at værdien af Mercedes Benz personbilen medtages i driftsmiddelsaldoen med 747.000 kr. samt afskrivningerne ændres til 186.750 kr.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Repræsentanten har til støtte for sine påstande anført følgende:

”(...)

3. Sagens faktum og begrundelse for klagen

Bemærkningerne til punkterne, vil i det følgende blive struktureret som i SKATs afgørelse.

Ad. Udlæg til [virksomhed8] I/S

Det er muligt, at der ikke i den pågældende periode har været hævninger på Klagers konto, men det ændrer ikke ved, at [virksomhed8] I/S har udført det arbejde, der er faktureret for, og at Klager har betalt [virksomhed8] I/S for dette arbejde, der er udført for [virksomhed1] ApS.

[virksomhed8] I/S boede til leje hos [virksomhed1] og udførte i den forbindelse istandsættelsesopgaver på den ene hal i [virksomhed1]-udlejnings ejendom. Det er dette arbejde, der er faktureret for.

Hallen / ejendommen blev senere udlejet til Foreningen [forening1] i [by1] jf. bilag 2 til nærværende klage. Lejemålet blev indgået med ikrafttræden november 2012, efter at [virksomhed16] havde færdiggjort deres arbejde.

Det fremgår klart af bilagets side 2, at kontor, workshop, køkken og toiletter skulle afleveres nyistandsatte.

Det fremgår i den forbindelse klart af fakturaerne fra [virksomhed16], at de har leveret timer, altså hænder og fødder, hvilket harmonerer med, at Klager har ført tilsyn med arbejdet, og at [virksomhed1]

Udlejning ApS har indkøbt materialerne, hvilket i øvrigt tillige fremgår af en række af de udlæg Klager har afholdt i 2012, herunder til maling, [virksomhed9], vinduer m.v.

Det fremgår i øvrigt klart af fakturaerne fra [virksomhed16], at de relaterer sig til ”[forening1]” altså de bygninger, som [by1] [forening1] overtog i efteråret 2012. Fakturaerne fra [virksomhed16] er de eneste fakturaer, der er modtaget og fratrukket vedrørende arbejdskraft i forhold til den renovering, der blev foretaget, hvilket alt andet lige viser, at der er realitet i fakturaerne, da arbejdet ikke har udført sig selv.

Fakturaerne er naturligvis medtaget i regnskabet for [virksomhed1] ApS, som klager ganske

korrekt ejer 50 % af, ligesom Klager naturligvis har fået refunderet sit udlæg, fra [virksomhed1] ApS.

Det er uklart for undertegnede, hvilken betydning SKAT mener at det skal have, at der ikke ses hævninger på Klagers konto, idet fakturaerne for [virksomhed16] ligger en del år tilbage i tid.

SKAT opfordres til at redegøre nærmere herfor i SKATs udtalelse til klagen.

Ad. Indsætninger på bankkonto, kr. 475.000

Det er korrekt, som anført af SKAT, at der d. 24. juli 2014 er indsat kr. 475.000 på Klagers konto fra [virksomhed12] ApS, CVR-nr. [...2].

Denne overførsel har dog ikke noget med skattepligtig indkomst at gøre, men relaterer sig til en lån, som Klager har oppebåret hos [virksomhed12] ApS.

Det forhold, at [virksomhed12] af årsager, der er klager ubekendte og uvedkommende anfører et fakturanummer, gør ikke at overførslen bliver skattepligtig for Klager.

Dertil kommer, at [virksomhed12] ifølge Erhvervsstyrelsen er et holdingselskab registreret med branchekode 642020 Ikke-finansielle holdingselskaber, og med et formål:

”Selskabets formål er at virke som holdingselskab samt drive finansiering og investering. ”

Det har således i øvrigt formodningen imod sig, at et holdingselskab skulle betale en faktura udstedt af Klagers virksomhed, da der ikke i øvrigt har været nogen samhandel mellem [virksomhed12] og Klagers virksomhed.

Ad. Indsætninger på bankkonto med kundekort

Uanset hvordan SKAT end vender og drejer sagen, er faktum, at de midler klager har indsat i banken er kontantomsætning, der indgår i den selvangivne omsætning for Klagers grillbar.

Der vedlægges som bilag 3 og 4 til klagen en oversigt over den omsætning fra grillen, der er gået i banken i henholdsvis 2014 og 2015 – altså den omsætning, der har været på Dankort, Visa, MasterCard osv., og som automatisk tilgår kontoen.

Som det fremgår heraf er der rigelig luft til at de kontante indsættelser kan indeholdes i den anførte omsætning, idet der endog er yderligere midler til rådighed, når tallene for 2014 og 2015 lægges sammen.

Ad udlæg for [virksomhed1]

Det er ikke korrekt, at der er udbetalt udlæg, som der ikke er dækning for:

Det fremgår af vedlagte bilag 5, 6 og 7, hvoraf det klart fremgår hvilke udgifter, der relaterer sig til udbetalingerne til Klager, og der er ikke nogen manko i den henseende.

Ad yderligere konsulenthonorar for [virksomhed4]

Det er korrekt, som anført af SKAT, at der i regnskabet er indtægtsført 4 fakturaer vedrørende [virksomhed4], bilag 20, 56, 81 og 96, på i alt kr. 648.750 i 2014.

Det fremgår dog ret klart af kontoudtogene, som SKAT er i besiddelse af, at de resterende udbetalinger relaterer sig til ”ausgaben” altså udlæg som Klager har afholdt for [virksomhed4].

Jeg tillader mig at gå ud fra, at Skatteankestyrelsen modtager kontoudtogene i forbindelse med, at klagen sendes til udtalelse.

Ad ikke godkendte afskrivninger på Mercedes

Der henvises til det allerede anførte i klagen for 2013, der vedlægges som sagens bilag 8.

oo0oo

2015

Ad. Indsætninger og indbetalinger

Der henvises til det anførte vedrørende punktet for 2014, og den fremlagte oversigt over selvangivet omsætning sammenholdt med betalingerne i banken via kort og de kontante indsættelser.

Der er således ingen tvivl om, at der uanset bogføringen nødvendigvis for 2014 og 2015 må have været en kontant omsætning, som indsættelserne relaterer sig til, i og med at den omsætning, der er gået i banken via kort, ikke tilnærmelsesvis modsvarer den omsætning, der er selvangivet.

Ad ikke godkendte afskrivninger på Mercedes

Der henvises til det allerede anførte i klagen for 2013, der vedlægges som sagens bilag 8.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 8. marts 2021 fremsendt supplerende bemærkninger til støtte for klagen.

” I forlængelse af telefonmøde fremsendes hermed supplerende bemærkninger til sagen.

For så vidt angår spørgsmålet omkring mellemregningerne, bilagene og bogføringen kan henvises til min skrivelse til Skattestyrelsen af d. 25. september 2017 med tilhørende bilag.

Heraf fremgår hvorledes de pågældende udlæg har været bogført. Jeg kan her henvise til side 44 i vedhæftede fil, der viser bogføringen, herunder hvilke bilag, der er bogført.

Derudover kan jeg henvise til det anførte i klagen, og der er således ingen tvivl om, at der har været udført det fakturerede arbejde, idet ejendommen er blevet istandsat i den pågældende periode, hvilket arbejde nogen i sagens natur må have udført.

Der kan således aldrig blive tale om at beskatte [person1] af maskeret udlodning vedrørende de overførelser der relaterer sig til [virksomhed8] I/S.

For så vidt angår indsætningen på kr. 475.000 har jeg modtaget en udskrift fra [virksomhed12] ApS, der viser, at mellemværende er bogført som et lån, se den sidste side i filen, idet det dog er bogført som lån til [person1] søn [person3] (i øvrigt stavet forkert i bogføringen).

Jeg har fået oplyst, at mellemværendet endnu ikke er udlignet og at det stadig henstår som et tilgodehavende i bogføringen.

Jeg er ikke bekendt med hvorfor [virksomhed12] ApS har bogført mellemværendet, som et mellemværende med [person3], idet det dog skal bemærkes, at der har været forretningsmæssige

mellemværender mellem alle tre parter, og at der tilsyneladende har været en del misforståelser i den sammenhæng.

Dette ændrer dog ikke ved, at bogføringen viser, at der er tale om et lån, og at der dermed ikke er noget beløb til beskatning, som tidligere anført.

For så vidt angår Mercedes kan henvises til det supplerende indlæg i sagen for 2013, ligesom der vedrørende de udlæg, der har været afholdt kan henvises til, at der har været en tilsvarende systematik for de forudgående år.”

Klagerens repræsentant har den 13. april 2021 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af den 19. marts 2021.

”(...)

Ad Punkt 1 og 4

For så vidt angår disse punkter er forslaget fuldstændig forkert, og bygger på forkerte forudsætninger, ligesom beskrivelsen af sagens faktuelle forhold ikke er korrekt.

Jeg kan i den forbindelse henvise til min skrivelse afd. 8. marts 2021 med tilhørende bilag.

Det er på baggrund heraf komplet uforståeligt, at Skatteankestyrelsen kan anføre, at der ikke er fremlagt kontoudtog fra bogholderiet, eller kontoudtog fra [person1] bankkonti, der viser hævninger af de beløb, der har været udlagt for [virksomhed1].

Vedlagt nærværende skrivelse er et enkelt uddrag af det materiale, der er fremsendt d. 8. marts 2021, der meget klart viser, at der har været hævet penge på [person1] bankkonto til udlæg, at der er fakturaer herpå, og at posteringen er bogført på mellemregningen, se bilag 1 til skrivelsen. Som det fremgår af bogføringen, er alle de poster som nærværende sag vedrører bogført, ligesom der er fremsendt bilag for alle posteringer.

Der er således ingen tvivl om, at Skatteankestyrelsens indstilling er forkert, hviler på et forkert grundlag og i øvrigt går fuldstændigt imod de bilag, der er fremsendt til Skatteankestyrelsen.

Det skal i øvrigt pointeres, at [virksomhed1] ApS i alle årene, både forud og efter den periode, som nærværende sag vedrører, har haft såvel bogholder, som statsautoriseret revisor tilknyttet, således at [person1] ikke blot kan hæve kr. 482.694 i selskabet, uden dokumentation for, at udgifterne har været afholdt.

Dertil kommer, at [person1] alene ejer 50 % af selskabet, idet det er ejet i lige sameje med [person4], således at [person1] ikke uden videre i kraft af sit ejerskab kan tilegne sig selskabets midler, idet [person4] naturligvis ikke vil acceptere, at medejeren af selskabet stjæler selskabets penge i henhold til bogførte fiktive udgifter.

[person1] er således ikke den eneste "reelle ejer" af selskabet, idet der er to ligeværdige anpartshavere i selskabet, se nedenfor.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at "reel ejer" iht. registreringerne i cvr registret er udtryk for alle fysiske personer, der er de ultimative ejere af et kapitalselskab, såfremt de pågældende personer ejer mere end 25 % af selskabet, eller råder over mere end 25 % af stemmerne.

(Billede udeladt)

Uanset hvordan man end vender og drejer sagen foreligger der bilag, som er godkendt af bogholder, revisor og selskabets anden ultimative ejer, vedrørende relevante udgifter afholdt for selskabet, som er bogført i selskabet.

Ad. Punkt 2 indsætninger - yderligere indkomst / lån

Det er bemærkelsesværdigt, at låneforholdet underkendes henset til, at der er fremlagt dokumentation for, at kreditor har konteret mellemværende som lån i sin bogføring, således at det er evident at der foreligger et låneforhold, hvilket [person1] tillige anerkender.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at lånet er ydet af et selskab, der er revideret og at mellemværendet løbende fremgår af det pågældende selskabs bogføring, hvilket det ifølge det for mig oplyste, stadigvæk gør.

Det er vanskeligt at sikre et bedre bevis for at der foreligger et reelt låneforhold, end bogføringen fra kreditors bogholderi, der netop viser, at der foreligger et økonomisk mellemværende, og accept fra låntager om, at der foreligger et lån.

Ad. Punkt 3 indsætninger kundekort

Uanset hvordan Skatte- og Skatteankestyrelsen end vender og drejer sagen, er faktum, at de midler klager har indsat i banken er kontantomsætning, der indgår i den selvangivne omsætning for [person1]' grillbar.

Der er allerede som sagens bilag 3 og 4 til klagen fremlagt en oversigt over den omsætning fra grillen, der er gået i banken i henholdsvis 2014 og 2015 - altså den omsætning, der har været på Dankort, Visa, MasterCard osv., og som automatisk tilgår kontoen.

Som det fremgår heraf, er der rigelig luft til at de kontante indsættelser kan indeholdes i den anførte omsætning, der er således ikke tale om omsætning, der ligger ud over den selvangivne omsætning i virksomheden, når den digitale omsætning lægges sammen med den kontante.

Sagen minder således uhyggeligt meget om undertegnedes sag, Landsskatterettens j. nr. 18- 0020311, hvor samme synspunkt var gjort gældende af Skatte- og Skatteankestyrelsen, hvilket blev underkendt af Landsskatteretten.

I relation til yderligere at dokumentere hvorledes forretningsgangene har været er indhentet forklaring fra den daglige leder af [virksomhed13]-stationen, [person5], hvor kontanterne blev opbevaret, i deres boks. [person1] afhentede herefter pengene og indsatte dem i banken.

[person6], der har været ansat hos [person1], har ligeledes bekræftet dette, hvilket samtlige de øvrige ansatte endvidere vil kunne, såfremt dette findes relevant.

Disse bekræftelser vedlægges nærværende skrivelse som bilag 2 og 3.

Der er således ingen tvivl om at forhøjelsen vedrørende dette punkt, helt åbenlyst er forkert.

Pkt. 4 maskeret udlodning

Jeg har mere end vanskeligt ved at følge Skattestyrelsens logik vedrørende dette punkt, og særligt henvisningen til den Juridiske vejledning afsnit C.A.3.1.5, der vedrører helt andre forhold.

Det, der er faktum i nærværende sag er, som de fremlagte bilag klart dokumenterer, at [person1] har afholdt en række udgifter på selskabets vegne, som [person1], naturligvis har fået refunderet.

Det har intet at gøre med om der er tale om udgifter som ville have været fradragsberettigede for en lønmodtager, da denne problemstilling er en helt anden problemstilling end den, som nærværende sag vedrører.

Det er jo ikke anderledes end, hvis undertegnede har købt printerpatroner til mit selskab af private midler, disse udgifter kan selvfølgelig refunderes, uanset om udgifterne er fradragsberettigede for undertegnede eller ej.

De eneste tilfælde, hvor der ikke kan ske refusion af udlæg efter regning, er selvfølgelig, hvor udgifterne reelt set vedrører aktionærens personlige udgifter, som er selskabet uvedkommende, hvilket dog på ingen som helst vis er tilfældet i nærværende sag. Dette fremgår meget klart af de fremlagte bilag.

Pkt. 5

For så vidt angår dette punkt kan jeg henholde mig til det allerede anførte i klagen, og de supplerende bemærkninger.

Pkt. 3 Mercedes Benz

For så vidt angår Mercedes-Benz savner Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse enhver logik. Dette følger af, at

? Bilen af Skattestyrelsen er godkendt til kørsel i Danmark, uden afregning af afgift, hvilket kun er muligt, hvis bilen opfylder dags- og kilometerkriteriet.

? Skattestyrelsen har ikke tilbagekaldt denne ansøgning eller på noget tidspunkt gjort gældende, at betingelserne ikke skulle være opfyldt

? Der er fremlagt GPS-udskrifter, der dokumenterer præcist, hvor bilen har opholdt sig

? Der foreligger derudover oversigt over kørslen, jf. vedlagte bilag 4, der kan afstemmes direkte med GPS-udskriften.

? Der er udført et meget betydeligt arbejde for det tyske selskab [virksomhed4] i [Tyskland], der jf. de tidligere fremsendte fakturaer i vidt omfang har afregnet for kørsel

? Virksomhedens branchekode har ingen - som i ingen - relevans for spørgsmålet vedrørende bilens anvendelse, henset til, at der indgår meget betydelige fakturaer til [virksomhed4]

? Hvis Skatteankestyrelsen finder, at kørselsbehovet i Grillbaren er meget begrænset, hvilket givet er korrekt, underbygger det jo netop, at bilen i det væsentligste er anvendt erhvervsmæssigt til kørsel i udlandet, jf. det udførte arbejde for [virksomhed4] - hvilket i fuld udstrækning er dokumenteret via GPS-udskrifterne

I relation til GPS-udskrifterne kan særligt henvises til at breddegraden ved den dansk-tyske grænse er 54.80584 og at alle breddegrader mindre end det, i sagens natur ligger sydligere, og dermed i Tyskland.

(Billede udeladt)

Det er herefter overordentligt let at konstatere, at bilen i meget vidt omfang har kørt i Tyskland, jf. de fremlagte GPS-koordinater, og at bilen i øvrigt har kørt til - fra grænsen i Danmark.

Det er såre simpelt at verificere dette, såfremt dette bestrides, idet GPS-koordinaterne i GPS-udskriften kan indtastes i Google Maps, bredde og længdegrader med punktum, og komma mellem længde og breddegraderne, hvorefter bilens eksakte placering fremgår af Google Maps, præcist som ovenstående viser.

Der er således ingen - som i absolut ingen - tvivl om, at det er bevist ud over enhver tvivl, at bilen har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel til-fra [Tyskland], hvorfor forslaget er fuldstændig forkert, og i klar modstrid med det faktum, der er fremlagt på sagen.

GPS-udskrifterne er fremlagt som bilag 32 i sagen for 2013, Skatteankestyrelsens j.nr. [sag1].

Ifald de ønskes genfremsendt til nærværende sag, skal jeg venligst anmode Skatteankestyrelsen om at underrette undertegnede herom.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 12. maj 2021 fremsendt følgende bemærkninger Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 19. marts 2021.

”(...)

Jeg skal hermed vende tilbage til sagen og skal for en god ordens skyld fremlægge de interne regnskaber for [virksomhed1] ApS for indkomstårene 2013 og 2014, der viser, at mellemregningen er udlignet. Bemærk igen, at selskabet har tilknyttet statsautoriseret revisor.

For såvidt angår udlæggene vedlægges yderligere dokumentation i form af supplerende kontoudtog,

der viser, at [person1] har afholdt udgifterne, som allerede tidligere varslet, idet jeg igen skal henlede opmærksomheden på, at der er bilag for alle refunderede udgifter, som det fremgår af min skrivelse af d. 13. april med tilhørende underbilag.

Det skal bemærkes, at det ikke er muligt at fremfinde kontoudtog, der går længere tilbage end til 2014. Der kan dog yderligere henvises til, at en række af udgifterne er betalt med Dankort, hvilket fremgår meget klart af de tidligere fremsendte bilag, således at der alene er ganske få bilag, hvor der ikke foreligger objektivt bevis for, at [person1] har afregnet dem.

Det skal bemærkes, at [virksomhed1] ApS ikke har noget dankort, og således umuligt har kunnet afholde disse udgifter.

Dette ændrer dog naturligvis ikke ved, at regningerne selvfølgelig er betalt, hvilket da også fremgår af bilagene, og hvordan de er betalt, er endvidere nærværende sag uvedkommende, da det afgørende i relation til udlodningsbeskatningen er hvorvidt [person1] har afholdt en udgift for [virksomhed1] ApS eller ej, og det har han.

På side 3 er indkopieret udskrift fra bogholderiet vedrørende mellemregningen med [person1], der var medsendt skrivelsen af d. 13. april 2021, for så vidt angår udligningen af [person1] tilgodehavende på kr. 482. 694, der indgår på [person1] konto i [finans2] d. 28.3 2014.

Samtlige bilag, der relaterer sig til denne mellemregning og de refunderede udgifter d. 3. marts 2014 på kr. 9. 882, 94, d. 22. maj 2014 på kr. 12. 917, 51 og kr. 26. 870,39 d. 22. september 2014 indgår i den tidligere fremsendte fil med bilag, se i øvrigt sagens bilag 5-7.

Der er således et fuldstændigt bilagsmateriale, der indgår i selskabets bogføring vedrørende de udgifter [person1] har afholdt for selskabet, der er godkendt af selskabets anden ejer, bogholder og selskabets revisor.

Det er herefter mere end vanskeligt at se, at der skulle være grundlag for at underkende, at [person1] skulle have afholdt disse udgifter for selskabet. Selskabet ses i øvrigt ej heller at have haft en skattesag, hvor berettigelsen af de fratrukne udgifter er anfægtet, hvilket der da ej heller vil være grundlag for, henset til at det ret klart fremgår af bilagene, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter.

Det er endvidere uomtvisteligt, at [person1] har afholdt udgifterne hertil henset til, at [virksomhed1] ApS grundet en række forretningsmæssige fejldispositioner var voldsomt presset på likviditeten i lange perioder, hvorfor [person1] har måttet bistå selskabet med likviditet.

Skatteankestyrelsen ses dog i forbindelse med sagens behandling at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt [person1] reelt set har afholdt disse udgifter, hvilket er særdeles bemærkelsesværdigt henset til, at der foreligger bilag for alle udgifterne, der viser, at de er afholdt.

Det fremgår endvidere klart af bilagene, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, der således er afholdt i [virksomhed1] ApS erhvervsmæssige interesse.

(Billede udeladt)

Der kan dog for en god ordens skyld særligt henvises til, at

l. [person1] refunderer 19.395 kr. d. 06.11.2013 fra sin konto i [finans2] i forbindelse med [virksomhed17] A/S fraflytning af lejemål på [adresse1] i forbindelse med el opgørelse

2. [person1] refunderer 21.600 kr. til [virksomhed17] A/S fra sin konto i [finans2] i forbindelse med fraflytning til refundering af depositum

3. [person1] betaler [virksomhed9] kr. 54.006,35 d. 16.06 2013 fra sin konto i [finans2]

Der foreligger allerede kopi af overførelseskvitteringerne fra [person1] konto i [finans2] vedrørende disse tre overførelser i den fremsendte oversigt.

Derudover kan henvises til følgende yderligere betalinger, der alle fremgår af vedlagte kontoudtog, og hvor fakturaerne fremgår af de allerede fremlagte bilag.

l. [virksomhed18] ApS, [person1] betaler kr. 6.235,63 d. 08/1 2014

2. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 3.487,95 d. 15.1 2014

3. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 7. 699,94 d. 17.2 2014

4. [virksomhed20], [person1] betaler kr. 730 d. 24.02 2014

5. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 2.501,80 d. 17.03 0214

6. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 3.686,60 d. 22.04 2014

7. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 4.730,91 d. 20.5 2014

8. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 1.721,72 d. 01.9 2014

9. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 639,22 d. 21.07 2014

10. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 1.179,48 d. 16.06 2014

11. [virksomhed21], [person1] betaler kr. 9.854,20 i september 2014

12. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 3.139,42 d. 17/11 2014

13. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 777,82 d. 15/12 2014

For så vidt angår spørgsmålet om kontoindsætningerne kan jeg igen henvise til det allerede anførte, og den fremlagte oversigt over betalinger indgået i banken jf. bilag 3-4, sammenholdt med den selvangivne omsætning.

Jeg har noteret, at Skatteankestyrelsen ikke finder, at dette er relevant for sagens afgørelse, Hvilket jeg dog på ingen som helst vis er enig i, og for en god ordens skyld fremlægges med nærværende skrivelse kopi af regnskaberne for 2014 og 2015, kopi af bogføringen for 2014 og 2015, samt kopi af momsangivelserne for 2014 og 2015.

Som det fremgår heraf, stemmer den anførte omsætning i sagens bilag 3-4 med den bogført og selvangivne omsætning.

Skulle man nå frem til, at indsættelserne af kontanterne skulle være udeholdt omsætning vil dette medføre, at man skulle gøre gældende, at der ikke har været så meget som 1 kr. i kontant omsætning i hele 2014 og 2015 i pølsevognen, hvilket er fuldstændig urealistisk.

Der vedlægges for en god ordens skyld en række af de daglige opgørelser over dagens omsætning, der stemmer med virksomhedens bogføring og den selvangivne omsætning. Henset til at bilagene er falmet i betydelig grad indkopieres de i nærværende skrivelse.

Vi har sådanne opgørelser for alle de måneder sagen vedrører, og såfremt de indkopierede, ikke er tilstrækkelig dokumentation, vil de resterende naturligvis kunne eftersendes.

Det er dog et faktum, at den selvangivne omsætning kan nedbrydes til bogføringen og fra bogføringen til nedenstående opgørelser, idet der dog ikke foreligger daglige kassestrimler.

Dette ændrer dog ikke ved, at der som ovenfor nævnt selvfølgelig har været en del kontant omsætning, og at differencen mellem de beløb, der er indsat i banken via digital omsætning, og den bogførte omsætning selvfølgelig udgøres af den kontante omsætning.

Jeg vedlægger endvidere kopi af kontoudtogene fra januar 2014 til ultimo april 2014, således at det kan kontrolleres, at de opgørelser, der fremgår af bilag 3 og 4 er valide, hvilket de er (der fremtræder dog en lille fejl, idet der er byttet om på januar og februar i bilag 3, men tallene stemmer.) Der kan naturligvis fremsendes kontoudtog hele den periode sagen vedrører, såfremt disse måneder ikke anses for tilstrækkelige.

Det er således et faktum i sagen, at

l. Der er dokumentation for eksakt, hvor stor en del af omsætningen, der er gået i banken

2. der foreligger månedlige opgørelser over omsætningen, slået sammen

3. der er dokumentation for, at personalet afleverede kontant omsætning hos Q 8,hvilket er bekræftet af stationsforstanderen

4. der er dokumentation for, at hver måneds omsætning indgår i den bogførte omsætning

5. der er dokumentation for, at al bogført omsætning indgår i virksomhedens resultat

6. der er ligeledes dokumentation for, at den indsatte kontante omsætning ikke overstiger den bogførte omsætning, sammenholdt med indsætningerne i banken

Det skal igen påpeges, at såfremt det underkendes, at det er den kontante omsætning, der er indsat i banken underkendes det tillige, at der har været kontant omsætning i grillen, hvilket er fuldstændig urealistisk.

[person1] har således meget præcist redegjort for, hvorfra de kontanter, der indsættes i banken stammer, og det kan ganske simpelt ikke passe at erhvervsdrivende, der indsætter den kontante omsætning i banken, nu skal mødes med en forhøjelse alene baseret på, at man ikke tror på, at det er den kontante omsætning, der indsættes.

(Billede udeladt)

For så vidt angår de fremlagte GPS-udskrifter har jeg en del gange henvist til, at de dokumenterer, at bilen har befundet i sig i udlandet for så vidt, angår langt størstedelen af de kørte kilometer, og fremlagt redegørelse for hvorledes udskrifterne skal læses.

Ifald dette ikke anses for tilstrækkeligt, skal jeg i henhold til officialmaksimen anmode om, at der oplyses herom, idet jeg i givet fald vil søge at klargøre yderligere hvorledes systematikken er.

Klagerens repræsentant har den 6. juni 2021 fremsat følgende bemærkninger Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 26. maj 2021.

”(...)

Ad 1. Maskeret udlodning

Det er korrekt, at der er overført kr. 482.694,47 til konto fra [virksomhed1] iht de afholdte udlæg, og det er ligeledes korrekt, at der er fakturaer fra [virksomhed16] på kr. 355.781.

Det er derimod ikke korrekt, at gælden ikke fremgår af det interne regnskab for [virksomhed1]-udlejning, idet det meget klart fremgår af note 16 ”anden gæld” på regnskabets side 19, at der ultimo 2013 var en gæld til [person1] på kr. 490.455, og at denne gæld er udlignet i 2014, således at der naturligvis ikke fremgår nogen gæld af regnskabet ultimo 2014.

Gælden fremgår da også af det interne regnskab for 2013 jf. note 17, regnskabets side 18, hvorfor det er fuldstændig forkert, at der ikke af de interne regnskaber skulle fremgå nogen gæld.

Gælden fremgår præcist af det interne regnskab, ligesom slutsaldoen i det interne regnskab pr. 31/12 2013 på kr. 490.455 passer præcist med bogholderiet, jf. den tidligere fremsendte opgørelse, som for en god ordens skyld kopieres ind i nærværende skrivelse, igen.

(Billede udeladt)

Saldoen fremgår altså også af det interne regnskab, se nedenfor, og der er ingen manko. Det skal igen pointeres, at selskabet har haft stats aut. revisor, og at Skatte- og Skatteankestyrelsens påstand også reelt set er udtryk for at selskabets anden 50 % anpartshaver altså skulle have accepteret, at [person1] har uberettiget skulle have tilegnet sig selskabets penge, hvilket naturligvis aldrig vil finde sted.

(Billede udeladt)

Dette underbygger 100 % [person1] forklaring, og viser jo netop, at der har været et gældsforhold til [person1].

Der er således, hvis der i første omgang bortses fra [virksomhed16] udlæg for kr. 126.913.

Der er udførlig dokumentation for disse udlæg, både på [person1] konto, selskabets bogføring og de fremlagte bilag i øvrigt.

Der kan i den forbindelse igen henvises til, at

1. [person1] refunderer 19.395 kr. d. 06.11 2013 fra sin konto i [finans2] i forbindelse med [virksomhed17] A/S fraflytning af lejemål på [adresse1] i forbindelse med el opgørelse

2. [person1] refunderer 21.600 kr. til [virksomhed17] A/S fra sin konto i [finans2] i forbindelse med fraflytning til refundering af depositum

3. [person1] betaler [virksomhed9] kr. 54.006,35 d. 16.06 2013 fra sin konto i [finans2]

Der foreligger allerede kopi af overførelseskvitteringerne fra [person1] konto i [finans2] vedrørende disse tre overførelser i den fremsendte oversigt.

Derudover kan henvises til følgende yderligere betalinger, der alle fremgår af vedlagte kontoudtog, og hvor fakturaerne fremgår af de allerede fremlagte bilag.

1. [virksomhed18] ApS, [person1] betaler kr. 6.235,63 d. 08/1 2014

2. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 3.487,95 d. 15.1 2014

3. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 7.699,94 d. 17.2 2014

4. [virksomhed20], [person1] betaler kr. 730 d. 24.02 2014

5. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 2.501,80 d. 17.03 0214

6. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 3.686,60 d. 22.04 2014

7. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 4.730,91 d. 20.5 2014

8. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 1.721,72 d. 01.9 2014

9. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 639,22 d. 21.07 2014

10. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 1.179,48 d. 16.06 2014

11. [virksomhed21], [person1] betaler kr. 9.854,20 i september 2014

12. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 3.139,42 d. 17/11 2014

13. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 777,82 d. 15/12 2014

Det er derfor uforståeligt, at der alene anerkendes afholdelse af udgiften på kr. 54.006,35 af alle disse udgifter jf. pkt. 3 ovenfor.

Det fastholdes derfor i det hele, at der ikke er skyggen af grundlag for denne forhøjelse, idet det bemærkes, at der tidligere er fremlagt dokumentation for, at der er sket udlejning af lejemål, som er nyistandsatte, hvilket netop er den ydelse [virksomhed16] har ydet, idet ejendommen i sagens natur ikke har istandsat sig selv.

Pkt. 3 indsætninger kundekort

Jeg er naturligvis enig i, at forhøjelsen for 2014 skal nedsættes til kr. 0, men ikke at forhøjelsen for 2015 alene skal nedsættes til kr. 108.747. Forhøjelsen for 2015 skal tillige nedsættes til kr. 0.

Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at der for 2014 alene indsættes kr. 146.000 af den kontante omsætning i banken, uagtet den kontante omsætning i alt har været kr. 476.523.

Der er således ikke noget odiøst i, at [person1] har indsat flere midler i 2015, ligesom denne difference jo netop viser, at [person1] har været i besiddelse af betydelige kontante midler.

Pkt. 6 - 7 Mercedes Benz

Jeg har noteret, at Skatteankestyrelsen ikke har bedt om yderligere specifikation / redegørelse for de fremlagte GPS-udskrifter, hvorfor jeg lægger til grund, at de er fyldestgørende i forhold til bilens kørsel.

Det skal i den forbindelse igen pointeres, at bilens kørsel kan kontrolleres via denne GPS-udskrift,

der i det hele kombineret med [person1]’ oversigt over kørslen viser, at bilen har været anvendt til kørsel til/fra [Tyskland], hvilket ikke er særligt overraskende eftersom [virksomhed4] var beliggende i [Tyskland].

Jeg forstår i denne sammenhæng ikke sammenhængen mellem [person1] grillbars branchekode og det begrænsede behov for kørsel, eftersom der er udstedt meget betydelige fakturaer til [virksomhed4], der procentuelt udgør en meget, meget stor del af [person1] virksomheds omsætning.

I og med, [virksomhed4] er beliggende i [Tyskland], bilen i meget vidt omfang er anvendt til kørsel

til/fra [Tyskland], og der er udstedt meget betydelige fakturaer til [virksomhed4] er det mere end svært at se, hvordan Skatteankestyrelsen kan nå frem til, at bilen kun har været anvendt til 5 % erhvervsmæssig kørsel, i og med, at kørslen til/fra [Tyskland] naturligvis er erhvervsmæssig, henset til samarbejdsforholdet med [virksomhed4].

Den omsætning der relaterer sig til fakturaerne til [virksomhed4] indgår jo i [person1] virksomheds omsætning, og hvilken betydning skulle det så have for vurderingen af den erhvervsmæssige kørsel, at virksomheden er registreret som grillbar m.v., når nu en meget – meget – stor del af omsætningen relaterer sig til konsulentarbejder udført i Tyskland?

(...)”

Repræsentanten har den 16. september 2021 fremsat supplerende bemærkninger til sagen:

”(...)

Ad l. Maskeret udlodning

Det er korrekt, at der er overført kr. 482. 694,47 til konto fra [virksomhed1] iht de afholdte

udlæg, og det er ligeledes korrekt, at der er fakturaer fra [virksomhed16] på kr. 355. 781.

Det er derimod ikke korrekt, at gælden ikke fremgår af det interne regnskab for [virksomhed1], idet det meget klart fremgår af note 16 "anden gæld" på regnskabets side 19, at der ultimo 2013 var en gæld til [person1] på kr. 490. 455, og at denne gæld er udlignet i 2014, således at der naturligvis ikke fremgår nogen gæld af regnskabet ultimo 2014.

Gælden fremgår da også af det interne regnskab for 2013 jf. note 17, regnskabets side 18, hvorfor det er fuldstændig forkert, at der ikke af de interne regnskaber skulle fremgå nogen gæld.

Gælden fremgår præcist af det interne regnskab, ligesom slutsaldoen i det interne regnskab pr. 31/12 2013 på kr. 490.455 passer præcist med bogholderiet, jf. den tidligere fremsendte opgørelse, som for en god ordens skyld kopieres ind i nærværende skrivelse, igen.

(Skema udeladt)

Saldoen fremgår altså også af det interne regnskab, se nedenfor, og der er ingen manko. Det skal igen pointeres, at selskabet har haft stats aut. revisor, og at Skatte- og Skatteankestyrelsens påstand også reelt set er udtryk for at selskabets anden 50 % anpartshaver altså skulle have accepteret, at [person1] uberettiget skulle have tilegnet sig selskabets penge, hvilket naturligvis aldrig vil finde sted.

(Skema udeladt)

Dette underbygger 100 % [person1] forklaring, og viser jo netop, at der har været et gældsforhold til [person1].

Der er således, hvis deri første omgang bortses fra [virksomhed16] udlæg for kr. 126. 913.

Der er udførlig dokumentation for disse udlæg, både på [person1] konto, selskabets bogføring og de fremlagte bilag i øvrigt.

Der kan i den forbindelse igen henvises til, at

1. [person1] refunderer 19.395 kr. d. 06.11 2013 fra sin konto i [finans2] i forbindelse med [virksomhed17] A/S fraflytning af lejemål på [adresse1] i forbindelse med el opgørelse

2. [person1] refunderer 21.600 kr. til [virksomhed17] A/S fra sin konto i [finans2] i forbindelse med fraflytning til refundering af depositum

3. [person1] betaler [virksomhed9] kr. 54.006,35 d. 16.06 2013 fra sin konto i [finans2]

Der foreligger allerede kopi af overførelseskvitteringerne fra [person1] konto i [finans2] vedrørende disse tre overførelser i den fremsendte oversigt.

Derudover kan henvises til følgende yderligere betalinger, der alle fremgår af vedlagte kontoudtog, og hvor fakturaerne fremgår af de allerede fremlagte bilag.

1. [virksomhed18] ApS, [person1] betaler kr. 6.235,63 d. 08/1 2014

2. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 3.487,95 d. 15.1 2014

3. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 7.699,94 d. 17.2 2014

4. [virksomhed20], [person1] betaler kr. 730 d. 24.02 2014

5. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 2.501,80 d. 17.03 0214

6. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 3.686,60 d. 22.04 2014

7. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 4.730,91 d. 20.5 2014

8. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 1.721,72 d. 01.9 2014

9. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 639,22 d. 21.07 2014

10. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 1.179,48 d. 16.06 2014

11. [virksomhed21], [person1] betaler kr. 9.854,20 i september 2014

12. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 3.139,42 d. 17/11 2014

13. [virksomhed19], [person1] betaler kr. 777,82 d. 15/12 2014

Det er derfor uforståeligt, at der alene anerkendes afholdelse af udgiften på kr. 54.006,35 af alle disse udgifter jf. pkt. 3 ovenfor.

Det fastholdes derfor i det hele, at der ikke er skyggen af grundlag for denne forhøjelse, idet det bemærkes, at der tidligere er fremlagt dokumentation for, at der er sket udlejning af lejemål, som er nyistandsatte, hvilket netop er den ydelse [virksomhed16] har ydet, idet ejendommen i sagens natur ikke har istandsat sig selv.

Pkt. 3 indsætninger kundekort

Jeg er naturligvis enig i, at forhøjelsen for 2014 skal nedsættes til kr. 0, men ikke at forhøjelsen for 2015 alene skal nedsættes til kr. 108.747. Forhøjelsen for 2015 skal tillige nedsættes til kr. 0.

Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at der for 2014 alene indsættes kr. 146.000 af den kontante omsætning i banken, uagtet den kontante omsætning i alt har været kr. 476.523.

Der er således ikke noget odiøst i, at [person1] har indsat flere midler i 2015, ligesom denne difference jo netop viser, at [person1] har været i besiddelse af betydelige kontante midler.

Pkt. 6 - 7 Mercedes Benz

Jeg har noteret, at Skatteankestyrelsen ikke har bedt om yderligere specifikation / redegørelse for de fremlagte GPS-udskrifter, hvorfor jeg lægger til grund, at de er fyldestgørende i forhold til bilens kørsel.

Det skal i den forbindelse igen pointeres, at bilens kørsel kan kontrolleres via denne GPS-udskrift,

der i det hele kombineret med [person1]’ oversigt over kørslen viser, at bilen har været anvendt til kørsel til/fra [Tyskland], hvilket ikke er særligt overraskende eftersom [virksomhed4] var beliggende i [Tyskland].

Jeg forstår i denne sammenhæng ikke sammenhængen mellem [person1] grillbars branchekode og det begrænsede behov for kørsel, eftersom der er udstedt meget betydelige fakturaer til [virksomhed4], der procentuelt udgør en meget, meget stor del af [person1] virksomheds omsætning.

I og med, [virksomhed4] er beliggende i [Tyskland], bilen i meget vidt omfang er anvendt til kørsel til/fra [Tyskland], og der er udstedt meget betydelige fakturaer til [virksomhed4] er det mere end svært at se, hvordan Skatteankestyrelsen kan nå frem til, at bilen kun har været anvendt til 5 % erhvervsmæssig kørsel, i og med, at kørslen til/fra [Tyskland] naturligvis er erhvervsmæssig, henset til samarbejdsforholdet med [virksomhed4].

Den omsætning der relaterer sig til fakturaerne til [virksomhed4] indgår jo i [person1] virksomheds omsætning, og hvilken betydning skulle det så have for vurderingen af den erhvervsmæssige kørsel, at virksomheden er registreret som grillbar m.v., når nu en meget – meget – stor del af omsætningen relaterer sig til konsulentarbejder udført i Tyskland?

Det er på baggrund heraf fuldstændig uforståeligt at man fra Skatte- og Skatteankestyrelse kan gøre gældende, at bilen kun skulle være anvendt 5 % erhvervsmæssigt, når det via GPS udskrifterne kan konstateres, at bilen er anvendt til kørsel til/fra Tyskland iht. den modtagne godkendelse.

Det er ligeledes fuldstændig misforstået, når Skattestyrelsen i sin udtalelse skriver, at der ikke foreligger tilstrækkelig information over bilens kørsel, der gør det muligt at foretage et mere realistisk skøn over bilens erhvervsmæssige kørsel, henset til, at der er fremlagt GPS-udskrifter, der netop dokumenterer denne kørsel - hvorfor er det, at Skatte- og Skatteankestyrelsen ikke vil forholde sig til, at der foreligger GPS udskrifter, der dokumenterer kørslen, men i stedet blot undlader at forholde sig til dem?

Henset til, at Skatte- og Skatteankestyrelsen ikke ses at ville forholde sig realistisk til de fremlagte GPS-udskrifter og bilens reelle kørsel medfører dette, at Skattestyrelsens afgørelse / køn hviler på et forkert grundlag og medfører et åbenbart forkert resultat, som let lader sige verificere via GPS-udskrifterne.

Det gøres derfor subsidiært gældende, såfremt der ikke kan gives medhold i den principale påstand, at Skattestyrelsens afgørelse skal hjemvises til fornyet behandling med henblik på at skønnet udøves på et korrekt grundlag, der inddrager de fremlagte GPS-data, idet dette fortsat ikke ses at være sket - ligesom dataene omvendt ej heller ses bestridt, man forholder sig blot ikke til dem.

(...)”

Retsmøde

Under retsmødet fastholdt repræsentanten de tidligere fremsatte påstande og anbringender.

Repræsentanten anførte blandt andet, at Mercedes Benz bilen blev købt i 2013 med henblik på kørsel til [Tyskland], hvor klageren og hans søn har et selskab. Repræsentanten henviste til en erklæring fra Skattestyrelsen af 11. oktober 2013 med kvittering for fritagelse for afgift samt til Den Juridiske Vejledning, afsnit I.A.1.2, vedrørende grænseoverskridende aktivitet, dagskriteriet og kilometerkriteriet. Repræsentanten gjorde herved gældende, at afgiftsfritagelse forudsætter, at mere end halvdelen af kørslen er erhvervsmæssig. Repræsentanten anførte endvidere, at der ikke er krav om, at der skal føres kørebog som dokumentation for andelen af erhvervskørsel.

Videre gjorde repræsentanten gældende vedr. periodisering, at det ville være ulovligt, hvis klageren havde medtaget fakturaer for konsulentvirksomhed fra 2012 som indkomst i 2013.

Repræsentanten forklarede endvidere, at for så vidt angik yderligere personlig indkomst på 475.000 kr., skyldtes det en fejlskrift, at D’s navn fremgik af kontoudtoget, og at det rettelig skulle have været klagerens navn, der fremgik.

Endelig bestred repræsentanten, at det som udgangspunkt er klageren, der har bevisbyrden for, at indsættelser på en bankkonto ikke subsumeres som yderligere indkomst. Det er Skattestyrelsen, der skal anvise, at der er grundlag herfor. Først derefter overvæltes bevisbyrden på klageren.

Under retsmødet fastholdt repræsentanten i øvrigt den tidligere fremsatte påstand og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og den materialesamling, der blev udleveret på retsmødet.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM.2011.208.HR.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Skattepligtige skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 1 over for told- og skatteforvaltningen årligt selvangive sin indkomst. Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Beløbet skal medregnes som aktieindkomst jf. personskattelovens § 4a, stk. 1.

Pkt. 1 Maskeret udlodning

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 355.781 kr.

Af klagerens bankkonto i [finans2] [...98] fremgår, at der den 28. april 2014 er indsat 482.694,47 kr. Beløbet er indsat af selskabet [virksomhed1] ApS af C/O [virksomhed7] ApS med posteringsteksten ”udligning, mellemregning [virksomhed1]- [person1].”

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at indsætninger på klagerens bankkonto på 482.694 kr. den 28. april 2014 fra [virksomhed1] ApS, udgør udlæg. Repræsentanten har som dokumentation herfor fremlagt en række udgiftsbilag/fakturaer fra [virksomhed8] I/S til selskabet [virksomhed1] ApS på i alt 355.781,25 kr. Det fremgår af de fremlagte fakturaer, at [virksomhed8] I/S i 2012 har faktureret ydelser for 355.781,25 kr. til selskabet [virksomhed1] ApS. Videre fremgår det, at fakturabeløbet skal indbetales på en bankkonto i [finans1] med kontonummer [...58]. Skattestyrelsen har oplyst, at bankkontoen i [finans1] ikke eksisterer.

Klagerens repræsentant har endvidere ved skrivelse af 12. maj 2021 gjort gældende, at der for indkomståret 2013 er afholdt refusion på 19.395 kr. og 21.600 kr. til [virksomhed17] i forbindelse med fraflytning, som er betalt af klageren for [virksomhed1] ApS.

Af fremlagt kontokort for selskabet [virksomhed1] ApS for perioden 1. januar 2012 til 30. april 2014 vedr. konto 21030, ”Mellemregn [person1],” fremgår, at der den 13. juni 2013 med kontotekst - ”[virksomhed9]” - er krediteret [person1] 54.006,35 kr. Der er desuden fremlagt posteringsdetalje for klagerens bankkonto [...98] af 13. juni 2013, hvoraf fremgår, at der til [virksomhed9] A/S er overført 54.006,35 kr. Endelig er der fremlagt faktura med betalingsdato den 13. oktober 2012 fra [virksomhed11] I/S på 54.006,35 kr. Det er påført fakturaen, at den er betalt den 13. juni 2013.

Retten finder herefter, at der er fremlagt dokumentation for, at klageren har afholdt udlæg på 54.006,35 kr. for selskabet [virksomhed1], som er blevet udlignet.

Retten finder ikke at det er godtgjort, at klageren har afholdt udlæg for selskabet [virksomhed1] ApS med 428.688 kr.

Der er ikke fremlagt regnskab, bilag eller bogføringsmateriale for indkomståret 2012 eller 2013 for klagerens virksomhed, hvoraf mellemregning eller debitorer fremgår, ligesom der ikke er fremlagt kontoudtog, der viser, at der har været hævninger på klagerens bankkonto af hverken 355.781,25 kr. eller 428.688 kr.

Retten har henset til, at det af det Centrale Virksomhedsregister fremgår, at klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS. Klageren har derved har haft en bestemmende indflydelse på selskabets udbetalinger.

Retten bemærker herved også, at det ikke af det fremlagte interne årsregnskab for indkomståret 2014 for [virksomhed1] ApS, fremgår nogen mellemregnings- eller udlægsposter mellem [virksomhed1] og klageren eller klagerens virksomhed for de omhandlede beløb.

Landsskatteretten forhøjer på den baggrund ansættelsen med yderligere (482.694 kr. – 355.781 kr. – 54.006 kr.) i alt 72.907 kr. til (482.694 kr. – 54.006 kr.) i alt 428.688 kr.

Pkt. 2 Indsætninger – yderligere personlig indkomst / lån

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 475.000 kr.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at indsætningen på klagerens bankkonto på 475.000 kr. den 24. juli 2014 udgør et lån fra [virksomhed12] ApS.

Landsskatteretten finder, at det ikke er godtgjort, at indsætningen på klagerens bankkonto er foretaget som led i et låneforhold mellem [virksomhed12] og klageren eller klagerens virksomhed [virksomhed2]. Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forretning og afvikling af lån, jf. f.eks. byrettens dom af 18. marts 2013 offentliggjort ved SKM2013.363.

Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt lånedokument, herunder aftale om lånevilkår som dokumentation for lånets realitet, ligesom der i øvrigt ikke af det fremlagte regnskab eller bogføring fremgår fordringshaver på det pågældende beløb. Desuden har retten lagt vægt på, at det af klagerens bankkontospecifikationen fremgår ”fakturanr. 201407 fra [virksomhed12] ApS”, samt at det fremlagte kontokort ikke vedrører et låneforhold mellem [virksomhed12] og klageren.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Pkt. 3 Indsætninger – yderligere personlig indkomst / kundekort

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomståret 2014 med 146.000 kr. og for indkomståret 2015 med 521.816 kr.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at de pågældende indsætninger udgør kontantomsætning, der allerede er indeholdt i klagerens omsætning ifølge regnskabet for indkomstårene 2014 og 2015. Klagerens repræsentant har således fremført, at kontantomsætningen sammenlagt med kreditomsætningen, kan indeholdes i den oplyste bogførte omsætning ifølge regnskabet for 2014 og 2015.

Klagerens repræsentant har til støtte herfor fremlagt opgørelse af den kreditkortomsætning, der har været i virksomheden [virksomhed2] for indkomstårene 2014 og 2015. Beløbene kan afstemmes med de fremlagte bankkontoudtog for indkomstårene 2014 og 2015.

Videre er der fremlagt opgørelse i form af sammentælling af omsætningen for januar, februar, marts, maj og juni 2014 for virksomheden [virksomhed2]. Den opgjorte omsætning kan afstemmes med det bogførte varesalg på konto 2700 i regnskabet for indkomståret 2014.

Af klagerens bankkonto [...98] fremgår, at der for indkomståret 2014 har været indsætninger på 146.000 kr. med posteringsteksten ”Kundekort” samt en indsætning på 26.900 kr. den 3. april 2014, ligeledes med posteringsteksten ”kundekort,” i alt 172.900 kr. For indkomståret 2015 har der været indsætninger på 115.610 kr. med posteringsteksten ”Indbetaling” og 406.206 kr. med posteringsteksten kundekort, i alt 521.816 kr.

For indkomståret 2014 er der bogført en omsætning på 1.698.668,80 kr., heraf udgør kreditkortomsætningen 1.222.145 kr. For 2015 udgør den bogførte omsætning 1.794.702,40 kr. heraf udgør kreditkortomsætningen 1.381.633 kr.

Retten finder herefter, at det er godtgjort, at der i den bogførte omsætning ifølge regnskabet for indkomstårene 2014 og 2015 er indregnet kontantomsætning.

Landsskatteretten nedsætter på dette grundlag klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 med 146.000 kr. og for indkomståret 2015 nedsættes ansættelsen med 413.069 kr. vedrørende dette punkt.

Pkt. 4 Maskeret udlodning

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 49.670 kr. for dette punkt.

Af klagerens bankkonto [...98] fremgår, at der i indkomståret 2014, henholdsvis den 3. marts, 22. maj og 22. september 2014, er indsat i alt 49.670,84 kr. fra selskabet [virksomhed1] ApS.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at indsætningen på klagerens bankkonto vedrører udlæg afholdt af klageren for selskabet [virksomhed1] ApS.

Klageren har fremlagt bilag 5, 6 og 7 med tilhørende underbilag, hvoraf det fremgår, at der er indkøbt en række erhvervsmæssigt relaterede varer for selskabet, som klageren har lagt ud for. Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren ikke skal beskattes for indkomståret 2014 af 49.670 kr. som aktieindkomst, hvilket er tiltrådt af Skattestyrelsen i udtalelsen af 17. april 2018.

Landsskatteretten nedsætter herefter klageren skatteansættelsen med 49.670 kr. vedrørende dette punkt.

Pkt. 5 Konsulenthonorar fra [virksomhed4] GmbH

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomståret 2014 med 182.534 kr., da indsætninger på i alt 821.284,88 kr. fra [virksomhed4] GmbH på klagerens bankkonto [...98] ikke er indtægtsført.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at differencen mellem de bogførte konsulenthonorarer og de konstaterede indsætninger på klagerens bankkonto, udgør udlæg afholdt af klageren for selskabet [virksomhed4] GmbH.

Landsskatteretten bemærker, at det ikke af det fremlagte regnskab eller anden dokumentation, herunder de fremsendte kasseboner og fakturaer, kan udledes, at indsætningerne udgør tilbagebetaling af udlæg, hvorfor det er rettens opfattelse, at indtægterne skal indgå i resultatet for indkomståret 2014. De fremlagte kasseboner og fakturaer bærer således præg af at vedrøre udgifter til bespisning og andre private udgifter.

På baggrund heraf finder retten, at SKAT med rette har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomståret 2014 med 182.534 kr., svarende til forskellen mellem de indtægtsførte konsulentindtægter og de konstaterede bankindsætninger fra [virksomhed4] GmbH på klagerens bankkonto for indkomståret 2014.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Pkt. 6 og 7 - Anskaffelse og afskrivninger vedrørende Mercedes-Benz

Når en bil anvendes til både privat og erhvervsmæssig kørsel, skal udgifterne til bilen fordeles mellem private og erhvervsmæssige udgifter, jf. Juridisk Vejledning, afsnit C.C.2.2.2.6. De skattemæssige afskrivninger skal fordeles i forhold til den erhvervsmæssige og private benyttelse, jf. afskrivningslovens § 11, stk. 2. Fordelingen kan foretages på grundlag af et kørselsregnskab, jf. byrettens dom af 2. marts 2009, offentliggjort i SKM2009.252.BR, eller efter skatterådets satser. Foreligger der ikke et egentligt kilometerregnskab, kan der foretages en skønsmæssige fordeling, hvor der konkret tages stilling til forholdet mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.

SKAT har afvist, at klagerens personbil af mærket Mercedes-Benz kan indgå i virksomheden og har som følge heraf ændret driftsmiddelsaldoen til 0 kr. og afskrivningerne til 0 kr.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at Mercedes-Benz personbilen skal indgå i opgørelsen af klagerens driftsmiddelsaldo med 747.000 kr. og skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014 og 2015, og at der ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst skal medtages afskrivninger på bilen med 186.750 kr.

Der er fremlagt registreringsattest, hvoraf fremgår, at klagerens virksomhed og klageren den 11. oktober 2013 er registreret som ejer og bruger af Mercedes Benz personbilen. Klageren var i 2014 og 2015 ikke tilmeldt virksomheds- eller kapitalafkastordningen.

Det bemærkes, at det som udgangspunkt påhviler skatteyderen at dokumentere, at det har været berettiget at foretage et skattemæssigt fradrag, herunder størrelsen heraf.

Der er ikke fremlagt et kørselsregnskab, der dokumenterer omfanget af den erhvervsmæssige kørsel. Det af klagerens repræsentant fremlagte dokument benævnt ”kørsel 2013,” hvoraf fremgår dato, kørselsdestination samt kilometerstand, hvor kørselsruten har overvejende været mellem [by1] og [Tyskland] og retur, ændrer ikke herpå.

I øvrigt finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsens afgørelse af 15. juli 2013 om afgiftsfritagelse for Mercedes Benz personbilen ikke berettiger til forhøjelse af den skønsmæssige erhvervsmæssig anvendelse, idet der ved fremlæggelse heraf ikke er dokumenteret, at klageren har foretaget kørsel, der overstiger 50 % af de kørte kilometer over en 12 måneders periode.

Landsskatteretten finder, at den erhvervsmæssige anvendelse af Mercedes-Benz personbilen skønsmæssigt passende kan ansættes til 5 %. Der er herved særligt henset til, at virksomheden står opført med branchekoden 561020, pizzeria, grillbarer, isbarer m.v., som har et begrænset kørselsbehov.

Afskrivninger for indkomstårene 2014 og 2015 udgør herefter:

Anskaffelsessum Mercedes Benz indkomstår 2013 - 747.000 kr.

Indkomstår

Saldo primo

Afskrivning 25 %

Erhvervsmæssig

andel 5 %

Saldo ultimo

2013

747.000 kr.

186.750 kr.

9.338 kr.

560.250 kr.

2014

560.250 kr.

140.062 kr.

7.003 kr.

420.188 kr.

2015

420.188 kr.

105.047 kr.

5.252 kr.

315.141 kr.

Landsskatteretten godkender herefter skønsmæssigt fradrag for afskrivninger med 5 % svarende til 7.003 kr. for indkomståret 2014 og 5.252 kr. for indkomståret 2015.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at imødekomme repræsentantens subsidiære påstand om hjemvisning til Skattestyrelsen.