Kendelse af 28-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 19-01-2020

Journalnr. 18-0001751

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomstår 2012

Aktieindkomst

Maskeret udbytte i form af overførsler fra selskab

Personlig indkomst

Gave fra anpartshaver

182.277 kr.

182.277 kr.

0 kr.

0 kr.

182.277 kr.

182.277 kr.

Indkomstår 2013

Aktieindkomst

Maskeret udbytte i form af overførsler fra selskab

Personlig indkomst

Gave fra anpartshaver

1.878.295 kr.

1.878.295 kr.

0 kr.

0 kr.

1.878.295 kr.

1.878.295 kr.

Indkomstår 2014

Aktieindkomst

Maskeret udbytte i form af overførsler fra selskab

Personlig indkomst

Gave fra anpartshaver

963.641 kr.

963.641 kr.

0 kr.

0 kr.

963.641 kr.

963.641 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er eneanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1].

[virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...2], der var ejet af [person1], ejede hver 50 % af anparterne i [virksomhed3] ApS (herefter selskabet), cvr-nr. [...3].

Selskabets formål var at drive handel, herunder el-support til rederier samt hermed beslægtet virksomhed. Hovedaktiviteten bestod af support af skibe, og siden hen elarbejde på offshore installationer. Fra den 13. august 2007 til den 10. december 2017 var klageren og [person1] registrerede som direktører i selskabet. Selskabet har siden den 29. juni 2018 været under konkurs.

Det fremgår af specifikationerne til selskabets skattepligtige indkomst og årsregnskabet for 2014, at selskabet har fratrukket tab på udlån med i alt 6.048.428 DKK. Det fremgår af selskabets årsrapporter for 2012-2014, at selskabets revisor har taget forbehold for værdiansættelsen vedrørende udlånet i alle årene. I årsrapporterne for 2013 og 2014 har revisor på grund af udlånet ikke afgivet konklusion.

Af revisors forbehold i selskabets årsrapport for 2012 fremgår følgende om udlånet:

”Der tages forbehold for værdiansættelsen af udlån til [person2] kr. 364.555 pr. 31. december 2012, idet låneforholdet ikke er tilstrækkeligt sikret.

Låne engagementet til [person2] er i 2013 udvidet til ca. 1,3 mio. Dette låneforhold er ikke sikret med pant eller anden sikkerhed. Dette kan efterfølgende påvirke egenkapitalen med kr. 1,3 mio.”

Det fremgår af revisors forbehold i årsrapporten for 2013, at lånet udgjorde 4.121.145 DKK pr. 31. december 2013 og 6.048.428 DKK pr. 31. december 2014.

Klagerens repræsentant har forklaret, at klageren på vegne af selskabet, indgik en låneaftale mellem selskabet og en person ved navn [person3]. Klagerens kontakt med [person3] opstod efter det oplyste på internettet, og al dialog foregik via mail.

Der er fremlagt oversigt over overførsler via [finans1], [finans2] og [finans3] i perioden fra 15. november 2012 til 5. november 2014 samt overførselskvitteringer. Modtagere af overførslerne i Sydafrika fremgår blandt andet at være personer ved navn [person4], [person5], [person6] og [person7].

Klagerens repræsentant har ved mail den 30. juni 2017 oplyst følgende til SKAT:

”(...)

Jeg kan oplyse, at der ikke er udarbejdet egentlige lånedokumenter med videre i forhold til [person2].

Efter aftale med min klient kan jeg oplyse følgende vedrørende en særdeles beklagelig historie, der senest har medført, at min klient – [person8] – har måtte konstatere, at han er blevet ført bag lyset, og han har foretaget politianmeldelse, jf. nedenfor.

Det hele begyndte i midten af 2011. Min klient fik en kontakt med [person3], der er svensk. Hun boede på adressen [adresse1], [by1], Sverige.

Efter at min klient havde fået kontakt, ”viste det sig” at hun havde mistede sin mand, [person9], i en trafikulykke. Parret havde levet i[UK] og havde en datter, [person2]. Man boede på adressen [adresse2], [by2], UK.

[person3] oplyste overfor min klient, at hun arbejdede i en familievirksomhed, der solgte smykker og andet. Der var en række problemer mellem hende og familien efter mandens død, og dette var baggrunden for, at [person3] var rejst til Sverige, og at datteren fortsat opholdte sig i [UK].

Senere oplyste [person3] min klient om, at manden havde en forretning i [Sydafrika], hvor der var en række værdier. Hun fik bildt min klient ind, at der i et depot var værdier i størrelsesordenen DKK 10 millioner. Herefter kom det frem, at [person3] ønskede hjælp til at få midlerne til Europa. Der blev arrangeret transport med en særlig diplomatservice og afholdt et møde i [adresse3], hvor det kunne konstateres, at midlerne tilsyneladende var til stede.

For at få midlerne udleveret, var det nødvendigt at dokumentere, at der var blevet betalt skat af pengene, førend det betydelige beløb kunne blive udleveret til [person3].

I den forbindelse kommer min klients midler desværre på banen. Min klient skulle naturligvis aldrig have involveret sig i denne ”skattebetaling”, men det korte af det lange er, at min klient lod sig overtale til at stille midler til rådighed via sit selskab. Min klients selskab indgik en aftale med [person3] om, at man stillede midler til rådighed til denne skattebetaling mod at få dem tilbage med en vis forrentning, når de ca. DKK 10 millioner var blevet frigivet efter skattebetalingen.

Som man nok kan regne ud, var lånet fra min klients virksomhed ikke til en skattebetaling. Det korte af det lange er, at dialogen blev vanskeligere efter at pengene var udbetalt fra selskabet. [person3] forsvinder! I første omgang bliver min klient bekymret og kontakter de svenske myndigheder, idet han er bange for at hun måske er kidnappet eller lignende. Man kan ikke finde hende under navnet [person3] og stille og roligt går det desværre op for min klient, at han er blevet snydt.

Efterfølgende har [person8] kontaktet politiet i [UK], og der pågår en dialog med myndigheder, der tager sagen alvorlig og for tiden efterforsker forholdet.

(...)”

Der er fremlagt en depotaftale mellem [person9] fra England og [finans4] i Sydafrika af 10. januar 2011. Det fremgår heraf, at et depot med depotnummer ([...1]) til en værdi af 1,4 mio. EUR kun kan afhentes af [person2] eller en person, der er repræsenteret af [person2]. Der er herudover fremlagt ejercertifikat af den 10. januar 2011 fra [finans4], hvoraf fremgår, at [person9] er ejer af depotnummer ([...1]).

Der er ligeledes fremlagt en fuldmagt af 16. november 2012, hvor der gives klageren fuldmagt til på vegne af [person3] at modtage den deponerede sending fra [finans4].

Af en transportkvittering fra [finans4] af 16. november 2012 fremgår, at klageren skal modtage en sending. Ifølge transportkvitteringen vedrører sendingen en kuffert med ”personal treasure”.

Af et certifikat fra de sydafrikanske myndigheder af 30. november 2012 fremgår, at den af klageren modtagne sending til en værdi på 1,4 mio. EUR ikke kan relateres til handel med stoffer eller hvidvask.

Der er fremlagt flere breve fra [finans5] i [UK]. Ifølge brev af 3. marts 2014 har banken modtaget bekræftelse fra en person ved navn [person10] om at overføre 1.399.600 EUR til klageren. Herudover er der fremlagt brev fra samme bank af 18. oktober 2014 vedrørende overførsel af 1.399.600 EUR til klageren. Der er herefter fremlagt et brev af 19. november 2014 om, at [finans5] har modtaget 1.399.600 EUR, og at disse er klar til overførsel til klageren, ligeså snart banken har modtaget et ikke specificeret beløb fra klageren.

Der er fremlagt udateret SMS-korrespondance mellem klageren og [person1]. Heraf fremgår:

”Hej [person8]

Mangler stadig se dig begynde at afdrage. Min tålmodighed er nu meget tæt på grænsen hvor jeg ikke har andre muligheder end indlede en retsag kaldet mandatsvig ifølge min straffe rets advokat. Jeg giver dig 5 uger fra i dag.

Jeg har meddelt [person11] og [person12] om mit næste træk. [person1].

Hi [person1]

Som jeg har sagt før må du vente til årsregnskab

Vedr. At du vil i en retsag

Så kan jeg kun sige pas på du ikke skyder dig selv i foden

Hvis du forstår hvad jeg mener

Det kunne være vi skal tag en snak

[person8]

Ja men det er dig der ødelagde firmaet så må du også være mand nok til at tage teten for en løsning. Jeg har ventet nu i 2 år på en tilbagemelding/ start på afdrag intet er sket, det finder jeg mig ikke i. Jeg er så træt af varm luft. Tænk hvis det var om vendt, hvordan ville du havde det? Jeg er ligeglad om jeg får en rift i foden.”

Der er fremlagt korrespondance mellem klageren og det engelske politi vedrørende anmeldelse af [person3] for bedrageri den 11. juni 2017. Der er ligeledes fremlagt udateret henvendelse fra klageren til de svenske myndigheder vedrørende [person3].

SKAT modtog i 2016 indberetninger for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 fra selskabets revisor, hvorefter selskabet og dets direktion muligvis havde overtrådt selskabslovgivningen eller skatte- og afgiftslovgivningen.

SKAT anmodede den 3. november 2016 om oplysninger om indkomstårene 2012-2015. Anmodningen blev den 6. april 2017 indskrænket til alene at omfatte indkomståret 2013.

SKAT modtog den 16. maj 2017 internt regnskab med tilhørende skattebilag, revisionsprotokollat, udskrift af forhandlingsprotokollen, regnskabserklæring og oversigt over anpartshavere for 2013. SKAT anmodede samme dag klagerens repræsentant om at sende yderligere materiale.

Den 30. juni 2017 modtog SKAT redegørelse fra klagerens repræsentant og yderligere bilag i form af dokumenter, der redegør for tilstedeværelsen af en værdiboks og dokumenter vedrørende anmeldelse af svindel til det britiske politi.

På et ukendt tidspunkt i august 2017 modtog Skattestyrelsen en kuvert, der er stemplet den 10. august 2017. Kuverten indeholdt udskrifter af overførslerne via [finans1], [finans2] og [finans3] i perioden fra den 15. november 2012 til den 5. november 2014, overførselskvitteringer m.v. Det fremgår af flere af overførselskvitteringerne, at afsender af pengene er klageren. Derudover fremgår det af overførselskvitteringerne fra [finans1] dateret den 17. november 2012, 1. december 2012, 11. december 2012 og 22. december 2012, at modtageren skal svare på et spørgsmål for at modtage pengene. Angivne modtagere af overførslerne var blandt andet personer ved navn [person13], [person6], [person14], [person5], [person7], [person15] m.fl.

Den 23. oktober 2017 modtog SKAT yderligere bilag, herunder SMS-korrespondance mellem anpartshaverne i selskabet og bankudtog, kontospecifikationer m.v. Klagerens repræsentant oplyste, at det ikke var muligt at frembringe yderligere oplysninger til sagen.

SKAT udsendte forslag til afgørelse den 30. november 2017. Den 5. februar 2018 traf SKAT afgørelse.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 182.277 DKK, 1.878.295 DKK og 963.641 DKK i indkomstårene 2012-2014.

SKAT har desuden forhøjet klagerens personlige indkomst med 182.277 DKK, 1.878.295 DKK og 963.641 DKK i indkomstårene 2012-2014.

Som begrundelse er anført:

”(...)

”Det skal indledningsvist bemærkes, at hvis påstanden om manglende overholdese af fristen i lovens § 27, stk. 2, anerkendes, er konsekvensen, at ansættelserne for 2012 og 2013, ikke kan ændres, hverken for så vidt angår beskatning af udbytte, eller for så vidt angår beskatning af gaver.

Om der er grundlag for et fristgennemburd efter lovens § 27, stk. 1, nr. 5, skal derimod bedømmes for hvert forhold for 2012 og 2013, der ønskes ændret.

Før der modtages materiale fra selskabet, har SKAT været i besiddelse af 2 oplysninger, der kan indgå i bedømmelsen af, om fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt:

Bemærkningen i ledelsesberetningen i årsrapporten for 2012 i [virksomhed3] ApS: ”Direktør [person8] har udlånt til fru [person2] efter den 31 december 2012, kr. 1,1 mill uden sikkerhed”, og bemærkningerne i påtegningen til årsrapporten for 2014: ”Selskabet har lidt store tab på udlån, som vi ikke anser for skattemæssiget fradragsberettigede. I konsekvens heraf burde selskabet have afsat selskabsskat for indkomståret 2014 med ca. tkr. 350. Der er ikke afsat selskabsskat for indkomståret 2014. Selskabets finansielle situation er anstrengt, hvorfor tilførsel af likviditet kan blive nødvendigt for at sikre selskabets fortsatte drift.”

Bemærkningerne i selskabets årsrapport for 2014 giver på ingen måde noget grundlag for at vurdere, om tabet på udlånet har skattemæssige konsekvenser for andre end selskabet.

For så vidt angår bemærkningerne i ledelsesberetningen for 2012, kan det ikke af teksten udledes, om det er [person8], der på selskabets vegne har udlånt penge til fru [person2], eller om udlånet er sket på hans egne vegne.

Selskabets advokat har i en mail af 16. maj 2017 fremsendt internt regnskab, revisionsprotokollat og regnskabserklæring, alt for 2013.

Det fremgår af påtegningen i årsrapporten, at der er et ulovligt aktionærlån. I revisionsprotokollatet er der nærmere redegjort for udlånet, idet det dog fremgår, at det er uklart, hvem der er låntager, og om der er tale om der er tale om et udlån til andre end ledelsen.

SKAT har herefter i en mail af 16. maj 2017 bl.a. skrevet således til selskabets advokat:

”Tak for årsrapporten for 2013. Det var i øvrigt det eneste materiale, vi allerede var i besiddelse af, da vi trækker fra Erhvervsstyrelsens register.

Men jeg skal lige spørge, om jeg kan forvente at modtage mere af det materiale, som vi bad om i en mail af 6. april 2017. Endvidere om I er kommet videre med de spørgsmål, som jeg stillede til [person16] angående selskabets udlån til [person2], og det senere tab på dette udlån.

Det er den konto med et udlån, hvor selskabet og/eller dets revisor, åbenbart ikke er helt klar over, om der er tale om et ulovligt aktionærlån, eller om der er tale om et udlån til [person2] (hvem det så end er). Men det synes at fremgå af det materiale, vi er i besiddelse af, at hævningerne vedrørende udlånet er sket på foranledning af [person8]. Endvidere at det er revisors opfattelse, at selskabet ikke har fradrag for tabet på udlånet, der vel så dårligt kan betragtes som andet end udbytte.

Da den oprindelige indkaldelse af materiale er sendt ud i november 2016, forventer jeg at modtage eventuelt yderligere materiale i denne uge. Specielt da så enkelt et spørgsmål, som hvem [person2] er, og hvorfor der er et udlån til denne, må være særdeles enkelt at besvare for selskabet. I denne forbindelse vil jeg gerne have dokumentation for overførsler af beløb til vedkommende. Samtidig skal jeg naturligvis have dokumentation for, at beløbet er tabt, f.eks. i form af retslige skridt for at få pengene tilbage.

Hvis ikke jeg modtager materialet, ser jeg det som et udtryk for, at vi ikke kan forvente at modtage yderligere, og jeg vil slutte sagen på det grundlag, vi allerede er i besiddelse af.”

Formuleringen om det manglende materiale skal ses i lyset af, at SKAT i gennemgangen af mailen fra selskabets advokat af 16. maj 2017 ikke var opmærksom på, at den vedhæftede fil indeholdt samtlige de udbedte oplysninger efter vores mail af 6. april 2017, og ikke kun årsrapporten, som filnavnet kunne indikere.

30. juni 2017 modtages yderligere materiale. Det fremgår af redegørelsen, at det er [person8], der har foranlediget overførslerne. Endvidere er vedlagt dokumenter, der underbygger redegørelsen.

23. oktober modtages yderligere dokumentationer for udlånet, herunder selskabets interne regnskaber for 2012, 2013 og 2014, revisionsprotokollater for de samme år, udvalgte kontospecifikationer og kopier af overførsler af beløb til udlandet, bl.a. gennem [finans1].

Kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan absolut tidligst anses for at være 30. juni 2017, hvor SKAT ud fra advokatens redegørelse bliver gjort bekendt med, at det er [person8], der er den reelle låntager og dermed, hvilke skattemæssige konsekvenser udlånet skal have for de involverede parter.

Det er samtidig vores opfattelse, at du ved ikke at have medregnet hævningerne i 2012, 2013 og 2014 til dine indkomster, har optrådt mindst groft uagtsomt.

Der er ved denne betragtning bl.a. henset til, at revisor i [virksomhed3] ApS, i revisionsprotokollatet for 2012 har anført, at lånet har en sådan karakter, at det kunne medføre beskatning af dig, uden at du på den baggrund har foretaget en nærmere undersøgelse af de mulige skattemæssige konsekvenser.

Sagens substans har således væsentlige lighedspunkter med Østre Landsrets afgørelse i SKM2015.626.ØLD, hvor skatteyder af revisor var gjort opmærksom på, at der kunne være skattemæssige problemstillinger i et konkret forhold, uden at skatteyder af den grund havde foretaget yderligere.

Ændringerne for 2012 og 2013 er derfor omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, der suspenderer tidsfristen i lovens § 26, stk. 1.”

(...)

Du er enepartshaver i Total [virksomhed4] ApS, der ejer 50 % af anparterne i [virksomhed3] ApS.

Revisor i [virksomhed3] ApS har i påtegningerne og revisionsprotokollaterne forudsat, at de i denne sag omhandlede hævninger er omfattet af ligningslovens § 16E, således at hævningerne var skattepligtige for modtageren, enten som udbytte, eller som løn. Der skulle så som en konsekvens heraf have været indeholdt udbytteskat, eller A-skat og AM-bidrag, i umiddelbar tilknytning til hævningerne. En forudsætning for at være omfattet af ligningslovens § 16E, er, at låntager er omfattet af den personkreds, er nævnt i ligningslovens § 2, stk. 2.

Her ejer ingen af de 2 ultimative anpartshavere over 50 % af anparterne, eller råder over mere end 50 % af stemmerne i selskabet og I er derfor ikke omfattet af den personkreds, der er nævnt i ligningslovens § 2, stk. 2, som havende bestemmende indflydelse i selskabet. Som en følge heraf er hævninger i selskabet ikke omfattet af ligningslovens § 16E.

Ud fra de foreliggende oplysninger må det konkluderes, at der på [virksomhed3] ApS’ bankkonti er foretaget hævninger af ganske betydelige kontante beløb. Disse beløb er herefter på din foranledning overført med 6.048.428 kr. til nogle ikke nærmere identificerbare personer i Sydafrika og Kenya. Overførslerne er sket gennem [finans1], [finans2] og [finans3]. Det har ikke været muligt at foretage en afstemning mellem hævningerne i banken og de efterfølgende overførsler.

Transaktionerne er foretaget, efter at der er en indgået en form for interessentskabsaftale mellem dig og [person3]. Hele formålet skulle angiveligt være at betale en skat, eller en afgift, for at en kuffert, indeholdende værdier for ca. 10.000.000 kr., kunne udføres fra Sydafrika.

Det har efterfølgende ikke været muligt at identificere og opspore [person3].

Ud fra de foreliggende oplysninger kan hævningerne ikke betragtes som et udlån, hverken til [person2], eller til dig, idet der trods det betydelige beløb ikke er oprettet lånedokumenter, der kan dokumentere aftaler om tilbagebetaling, forrentning og sikkerhedsstillelser.

Du ejer 50 % af selskabet, og det må have stået klart for både dig og selskabet, at du ikke ville have mulighed for at tilbagebetale et lån på mere end 6.000.000 kr., hvor der i som ovenfor nævnt i øvrigt ikke var aftalt tilbagebetaling, eller stillet nogen form for sikkerhed. Der er da heller ikke efterfølgende fra selskabets side gjort nogen tiltag for at inddrive tilgodehavendet.

Det forhold, at det er søgt dokumenteret, at der på tidspunkterne for hævningerne i selskabet kunne være en formodning for, at der var underliggende værdier, som oversteg udlånet, betyder ikke, at hævningerne ikke kan anses for foretaget af dig. Blandt andet har selskabet ikke taget forholdsregler for at sikre, at disse værdier ved fremkomst i Danmark ville tilgå selskabet.

Hævningerne er sket i 2012, 2013 og 2014 med følgende beløb:

2012: 364.555 kr.

2013:3.756.590 kr.

2014: 1.927.283 kr.

Hævningerne anses for udbytte, der skal beskattes på tidspunktet for hævningerne, idet det ikke er dokumenteret, at der har noget tidspunkt i forløbet har foreligget et lån i juridisk forstand.

Det fremgår af Juridisk Vejledning, afsnit C.B.3.3., at udbytte, herunder maskeret udbytte, beskattes hos aktionærer og anpartshavere efter deres ejerandele i selskabet.

Udbytte er skattepligtigt efter ligningslovens § 16A, stk. 1, nr. 1, og udbytte beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1. Dine aktieindkomster for 2012, 2013 og 2014 forhøjes derfor med 50 % af ovenstående beløb, eller med henholdsvis 182.277 kr., 1.878.295 kr. og 963.641 kr.

(...)

Ud fra de foreliggende oplysninger må det konkluderes, at der på [virksomhed3] ApS’ bankkonti er foretaget hævninger af ganske betydelige kontante beløb. Disse beløb er herefter på din foranledning overført med 6.048.428 kr. til nogle ikke nærmere identificerbare personer i Sydafrika og Kenya. Overførslerne er sket gennem [finans1], [finans2] og [finans3]. Det har ikke været muligt at foretage en afstemning mellem hævningerne i banken og de efterfølgende overførsler.

Transaktionerne er foretaget, efter at der er en indgået en form for interessentskabsaftale mellem dig og [person3]. Hele formålet skulle angiveligt være at betale en skat, eller en afgift, for at en kuffert, indeholdende værdier for ca. 10.000.000 kr., kunne udføres fra Sydafrika.

Det har efterfølgende ikke været muligt at identificere og opspore [person3].

Ud fra de foreliggende oplysninger kan hævningerne ikke betragtes som et udlån, hverken til [person2], eller til dig, idet der trods det betydelige beløb ikke er oprettet lånedokumenter, der kan dokumentere aftaler om tilbagebetaling, forrentning og sikkerhedsstillelser.

Du ejer 50 % af selskabet, og det må have stået klart for både dig og selskabet, at du ikke ville have mulighed for at tilbagebetale et lån på mere end 6.000.000 kr., hvor der i som ovenfor nævnt i øvrigt ikke var aftalt tilbagebetaling, eller stillet nogen form for sikkerhed. Der er da heller ikke efterfølgende fra selskabets side gjort nogen tiltag for at inddrive tilgodehavendet.

Det forhold, at det er søgt dokumenteret, at der på tidspunkterne for hævningerne i selskabet kunne være en formodning for, at der var underliggende værdier, som oversteg udlånet, betyder ikke, at hævningerne ikke kan anses for foretaget af dig. Blandt andet har selskabet ikke taget forholdsregler for at sikre, at disse værdier ved fremkomst i Danmark ville tilgå selskabet.

Der er hævet 6.048.428 kr. i selskabet, der anses for at være udbytte, omfattet af ligningslovens § 16A. Af dette beløb er der 3.024.214 kr. som efter en fordeling efter aktiebesiddelse, rettelig tilhører [virksomhed2] ApS, der ejer 50 % af anparterne i [virksomhed3] ApS.

Det fremgår af teksten i Juridisk Vejledning, at hvis udbyttet er fordelt anderledes end efter aktiebesiddelsen, anses værdierne for at være videreoverdraget fra de aktionærer, der ikke har modtaget udbyttet, til de aktionærer, der rent faktisk har modtaget værdierne.

Den skattemæssige behandling hos den skatteyder, der rent faktisk har modtaget et beløb udover det udbytte, vedkommendes aktiebesiddelse giver ret til, er så afhængig af, hvorledes disse overskydende overførsler kvalificeres.

Der er udgangspunktet, at alle overførsler mellem personer er skattepligtige, med mindre de modtages fra den personkreds, der er omfattet af boafgiftslovens § 22, der er tale om lejlighedsgaver, eller at overførslerne er undtaget for beskatning efter anden lovgivning.

[virksomhed2] ApS har ikke rejst krav om, at du tilbagebetaler dette selskabs andel af udbyttet på 3.024.214 kr., og det er derfor SKATs opfattelse, at du endegyldigt er kommet i besiddelse af det fulde beløb på 6.048.428 kr.

Det forhold, at der 10. oktober 2017 har været en mailkorrespondance mellem dig og [person1], hvori [person1] truer med en retssag, hvis du ikke betaler din skyld inden 5 uger, er ikke tillagt betydning, da korrespondancen først er foregået ca. 3 år efter, at hævningerne er foretaget, og i øvrigt først efter, at SKATs gennemgang er startet.

Du er derfor kommet i besiddelse af den andel af udbyttet, der efter aktiebesiddelsen kan henføres til [virksomhed2] ApS, og da ingen af ovennævnte undtagelser for beskatning foreligger her, er de modtagne beløb skattepligtige for dig som en gave, jf. statsskattelovens § 4c.

Dine indkomster for 2012, 2013 og 2014 forhøjes derfor med henholdsvis 182.277 kr., 1.878.295 kr. og 963.641 kr., der er personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3.

Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af gaver.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 182.277 DKK, 1.878.295 DKK og 963.641 DKK i indkomstårene 2012-2014.

Der er desuden nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst nedsættes med 182.277 DKK, 1.878.295 DKK og 963.641 DKK i indkomstårene 2012-2014.

Til støtte herfor er det gjort gældende:

”Jeg gør for det første gældende, at SKAT ikke har hjemmel til ekstraordinær genoptagelse af [person8] s skatteansættelse efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Fristen for ordinær genoptagelse af [person8] s skatteansættelser, jf. Skatteforvaltningslovens § 26, er udløbet. Efter denne bestemmelse forældes skatteansættelser foretaget senere end den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Genoptagelse af [person8] s skatteansættelser for årene 2012 og 2013 kan dermed kun ske såfremt, det kan lægges til grund, at [person8] har handlet groft uagtsomt.

SKAT er af den opfattelse, at [person8] ved at regnskabsføre udbetalingerne til [person3] som lån, groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette bestrides. SKAT er derfor som følge af forældelse afskåret fra at ændre i skatteansættelserne. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at skattemyndighederne har bevisbyrden for det modsatte. Af Skatteforvaltningsloven med kommentarer, fremgår det, at anvendelse af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 forudsætter, at myndighederne kan løfte bevisbyrden for den påkrævede konkrete tilregnelse. Der skal ske kvalifikation af den konkrete situation hvor uagtsomheden er foregået, og det skal påvises, at der ikke er tale om simpel uagtsomhed.

Grov uagtsomhed i relation til Skatteforvaltningsloven er tidligere behandlet i blandt andet TfS 2002.386. I denne afgørelse var der tale om en vognmands salg af telefonnumre. Disse salg blev ikke indtægtsført, da vognmanden fejlagtigt troede, at indtægterne herfra udgjorde goodwill. Ligningskommunen havde således været i utilregnelig uvidenhed om skattekravet. Landsretten fandt, at vognmanden herved havde handlet groft uagtsomt. Der kunne derved ske genoptagelse af skatteansættelsen.

Afgørelsen tages til indtægt for, at grov uagtsomhed i relation til skatteforvaltningslovens § 27, 1 nr. 5 kan foreligge, hvis skatteyder forholder oplysninger for skattemyndighederne. Det bemærkes i relation hertil, at [person8] ikke har forholdt SKAT oplysninger. Hele forholdet er kendt af selskabet [virksomhed3] ApS og selskabets revisor, og siden indarbejdet i såvel regnskab som selvangivelse. Disse er efterfølgende lagt frem for myndighederne, herunder SKAT.

Regnskaberne er efterfølgende lagt til grund for SKAT’s afgørelse af 5. februar 2018. Det bemærkes endvidere, at [person8] gennem hele forløbet har handlet i god tro om, at det udbetalte lån ville blive tilbagebetalt af [person3], hvilket også fremgår af regnskaberne for [virksomhed3] ApS.

[person8] har derfor ikke forholdt oplysninger, og det gøres gældende, at SKAT ikke har opfyldt betingelserne for genoptagelse af [person8] s skatteansættelse efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, idet SKAT i sin begrundelse, jf. bilag 1, ikke har redegjort konkret for de objektive forhold, som kan begrunde, at [person8] s forhold var af en karakter, der overskrider almindelig simpel uagtsomhed og endvidere ikke har fremhævet de konkrete beviseligheder, som bærer adgangen til at benytte reglen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

For det andet drejer de principale formalitetsindsigelser sig om, hvorvidt de ændrede skatteansættelser er varslet af SKAT ved agterskrivelser seneste 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i Skatteforvaltningslovens § 26.

Det gøres gældende, at dette ikke er tilfældet, idet SKAT har anmodet [person8] om fremsendelse af regnskabsmateriale tilbage i november måned 2016. SKAT var dermed i besiddelse af de oplysninger, som efter SKATs opfattelse gav mulighed for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5., i mere end 6 måneder før afsendelse af agterskrivelserne den 30. november 2017.

Af SKATs afgørelse, bilag 1, 2. 10 fremgår det, at de relevante oplysninger til brug for SKATs afgørelse af sagen er fremkommet tidligt 30. juni 2017. Med henvisning til bilag 7 gøres det gældende, at SKAT var i besiddelse af de omtalte oplysninger allerede den 16. maj 2017 eller tidligere. I bilag 7, dateret den 16. maj 2017, nævner SKATs medarbejder, at de omtalte hævninger synes foretaget af [person8]. Omtalen sker med henvisning til regnskabsmateriale, som SKAT selv er kommet i besiddelse af via Erhvervsstyrelsens register. Det omtalte regnskabsmateriale for årene 2012-2014 har dermed været tilgængeligt for SKAT siden sagens begyndelse i efteråret 2016.

Det gøres gældende, at SKAT absolut seneste den 16. maj 2017 havde kendskab til [person8] s foranledning af de omtalte hævninger. SKAT ses dermed ikke at have løftet bevisbyrden for at have overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKAT fremsendte den 30. november 2017 agterskrivelser vedrørende årene 2012 til 2014 inkl. Agterskrivelsen blev således fremsendt mere end 3 år og fire måneder efter de relevante indkomstårs udløb og dermed efter den ordinære ansættelsesfrist i Skatteforvaltningslovens § 26. Som hovedregel er der derfor indtrådt forældelse i forhold til skatteansættelse og genoptagelse af samme for disse år.

Det følger af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at ekstraordinær ansættelse/genoptagelse kan foretages, såfremt ”den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.”

Bestemmelsen finder alene anvendelse i de tilfælde, hvor der foreligger et realiseret, strafbart forhold, jf. Skattekontrollovens afsnit 3. Bestemmelsen er ikke betinget af, at strafansvar rent faktisk kan gøres gældende mod den skattepligtige, men vurderingen af om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt i henhold til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er identisk med vurderingen af om de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Det fremgår også udtrykkeligt af Skatteforvaltningslovens forarbejder (lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003).

Det gøres gældende, at SKAT i denne sag ikke har dokumenteret, at betingelserne for at anvende Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt. Dette uanset om selve bevisbyrden for, om der foreligger forsæt eller uagtsomhed (men som nævnt ikke fortolkningen eller indholdet af begreberne) efter praksis måtte være lempeligere under en skattesag end i en straffesag.

I ordlyden af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ligger et krav om en positiv fejl fra skatteyders side, hvor der direkte er fortiet oplysninger eller meddelt urigtige oplysninger.

De faktiske handlinger udført af [person8], som efter SKATs opfattelse groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, er for så vidt angår [person8] ikke omtalt i agterskrivelsen, også af den grund er en fornyet skatteansættelse udelukket.

Det kan dermed lægges til grund, at SKAT allersenest – om ikke væsentlig tidligere – i maj 2017, jf. bilag 7, må anses for at have modtaget tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage ansættelse eller i hvert fald tage stilling til, at der forelå forhold, som var omfattet af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Med henvisning til at fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 dermed ikke er overholdt, gøres det gældende, at sagen er forældet for så vidt angår indkomstårene 2012 og 2013.

For det tredje gøres det gældende, at [person8] gennem hele forløbet, fra etablering af kontakt med [person3] og frem til den beklagelige slutning, har handlet i den overbevisning, at der blev ydet et lån til [person3] fra selskabet [virksomhed3] ApS. Det gøres gældende, gavebeskatning af min klient efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, ikke ses som en evident følge af de skete overførsler.

SKAT forudsætter ved afgørelse af 5. februar 2018, at [person8] ved sine overførsler til [person3] har modtaget en gave fra den øvrige anpartshaver i [virksomhed3], [virksomhed2] ApS. [person8] og [virksomhed2] ApS har lige store andele i anparterne af [virksomhed3] ApS.

Ifølge SKAT opstår gavemomentet, idet overførsler foretaget af min klient skal deklareres som udbytte og således skal beskattes hos alle aktionærerne i forhold til deres udbytteret, jf. SKATs juridiske vejledning pkt. C.B.3.1.

[person8] er efter SKATs opfattelse skattepligtig af 50 % af det overførte beløb som en gave, jf. Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, i alt 3.024.214 kr. SKAT dokumenterer eller argumenterer ikke yderligere for synspunktet om gavebeskatning, uanset konsekvenserne vil medføre en forhøjelse af min klients indkomst på mere end 3 mio. kr.

[person8] har dokumenterbart indrettet sin økonomi samt økonomien i selskabet [virksomhed3] ApS efter, at selskabet foretog et udlån af midler. Dette fremgår også af den indgåede aftale mellem [person8] og [person9], jf. bilag 2.

Advokat Dr. Jur. [person17] har i sin afhandling Gavebegrebet fra 1988 beskrevet berigelse som en hel eller delvis forbedring af modtagerens økonomiske stilling som forudsætning for, at der kan være tale om en gave. [person8] har ikke ved hævningerne fra selskabet [virksomhed3] ApS modtaget en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel. Modtagelse af en sådan formuefordel er en grundlæggende forudsætning for en eventuel gavebeskatning. Dette fremgår også af SKATs juridiske vejledning pkt. C.A.6.1.2.1.

Idet [person8] har haft til hensigt at yde lån med en tilbagebetalingsforpligtigelse, er [person8] s økonomiske stilling således ikke blevet forbedret ved lånet, og [person8] er dermed ikke blevet beriget ved, at selskabet [virksomhed3] ApS har ydet lån til [person3].

Den manglende berigelse af [person8] skal ses i sammenhæng med det civilretlige udgangspunkt om, at der ved overførsler foreligger et lån, medmindre særlige hensyn taler for, at overførslen er en gave. Er der en indikation af, at parterne har indrettet sig efter, at der er tale om lån, hvortil der er en tilbagebetalingsforpligtigelse, eksempelvis ved passivering af regnskaber, skabes der en formodning for, at der er tale om et lån.

Jeg skal derfor gøre gældende, at [person8] ved fremlæggelse af regnskaber, sammenholdt med sagens omstændigheder i øvrigt, har dokumenteret, at der ved overførslerne til [person3] var tale om lån med en tilbagebetalingsforpligtigelse. Overførslerne har således ikke medført en berigelse af [person8], og han kan dermed ikke beskattes af de overførte midler som en gave svarende til 50 % af den del af lånet, der kan henføres til ham selv.

Jeg gør gældende at [person8] ved passivering af udlånsposten i regnskaberne for [virksomhed3], sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder har ført bevis for, at de foretagne hævninger ikke kan beskattes som en gave.

Det er således min opfattelse, at der ikke kan ske ændring af skatteansættelserne for årene 2012 og 2013 inkl. For så hvidt angår beskatning af udbytte, eller for så vidt angår beskatning af påståede gaver.”

SKATs udtalelse

SKAT har udtalt følgende til klagen:

”(...)

Skattemæssig kvalifikation af hævninger i [virksomhed3] ApS

Det skal indledningsvist anføres, at de i sagen omhandlede hævninger på 6.048.428 kr., er fratrukket

i regnskabet for [virksomhed3] ApS for 2014. SKAT har ikke godkendt dette fradrag, idet hævningerne er anset for at være udbytte, og ikke et udlån, omfattet af kursgevinstloven.

Denne afgørelse ses ikke at være påklaget.

Det er [person16]’s opfattelse, at hævningerne på 6.048.428 kr. i [virksomhed3] ApS er et udlån til [person3], der forventedes tilbagebetalt tillige med en passende forrentning.

Det fremgår af et af dokumenterne bilag 2 i det af SKAT udarbejdede materiale (også bilag 2 i det af [person16] fremsendte materiale), at der 10. januar 2011 er indgået en aftale mellem [person9] og [finans4] om, at der deponeres en værdiboks i sidstnævntes varetægt, og at denne er forsikret for 1.400.000 euro.

Ved en aftale om 16. november 2012 (et af dokumenterne i SKATs bilag 2) indgås en aftale mellem [person3], enke efter [person9], og [person8] om, at [person8] gives fuldmagt til at modtage effekterne fra ovennævnte depot.

Udover ovennævnte 2 dokumenter ligger der yderligere et antal dokumenter i SKATs bilag 2. Disse beskriver bl.a. værdiboksens vej gennem systemet. Det er imidlertid ikke muligt at udlede, hvor i forløbet det konstateres, at effekterne enten ikke findes, eller er hævet af en tredjepart.

Fælles for alle de efterfølgende dokumenter er, at det udelukkende er [person8], der er nævnt som den ene part, f.eks. er overførslerne af de foretagne hævninger til henholdsvis Sydafrika og Kenya gennem [finans2], [finans1] og [finans3], sket i [person8] s navn.

Der er ikke udarbejdet lånedokumenter med aftale om tilbagebetaling eller forrentning, hverken mellem [virksomhed3] ApS og [person3], eller mellem [person3] og [person8].

Der er således ikke dokumenter der understøtter [person16]’s påstand om, at [virksomhed3] ApS kunne have en forventning om, at modtage de udlånte penge retur med forrentning, tværtimod viser alle dokumenter, at det er [person8], der har stillet midlerne til rådighed for fru [person2]. Revisor har under hele forløbet udtrykt bekymring om udlånet, både for så vidt angår hans vurdering af selskabets mulighed for at få tilbagebetalt udlånet, og for så vidt angår de skattemæssige konsekvenser for [person8]. Revisor har på trods af særdeles direkte bemærkninger i diverse påtegninger ikke formået at få anpartshaverne til at oplyse, hvad hævningerne reelt dækker over.

SKATs fastholder, at der ikke er sket et udlån fra [virksomhed3] ApS til [person3], men at det er [person8], der har foretaget hævningerne, og derefter ensidigt disponeret over pengene.

Dette understøttes af, at hævningerne overgår fra i regnskabet for [virksomhed3] ApS for 2012 at være et udlån til [person2], til i 2013 af revisor at blive betragtet som et ulovligt aktionærlån.

Endvidere at det i ledelsesberetningen i årsrapporten for 2012 er anført, at: ”Direktør [person8] har udlånt til fra [person2] efter den 31. december 2012, kr. 1,1 mill uden sikkerhed”, og af revisionsprotokollatet for samme år fremgår: ”Herudover er lånet af en karakter, der kan medføre beskatning af [person8], idet lånet kan være ydet til nærtstående i selskabsretlig forstand”.

Hævningerne skal derfor anses for udbytte til anpartshaverne, som er skattepligtig hos disse efter ligningslovens § 16A. Efter praksis beskattes udbytte fra selskaber i overensstemmelse med aktionærernes ejerandele.

Da [person8] er den ultimative ejer af 50 % af kapitalen i [virksomhed3], er 50 % af 6.048.428 kr., svarende til 3.024.214 kr., beskattet som udbytte.

[person8] er jf. ovenfor kommet i besiddelse af 6.048.428 kr., der på hans foranledning er overført til [person3]. Den anden ultimative ejer, [person1], må derfor antages at have retskrav mod [person8], for så vidt angår hans 50 % andel af hævningerne, idet disse ikke er sket i selskabets interesse.

Dette retskrav er ikke gjort gældende, idet SKAT betragter mail korrespondancen mellem de 2 ejere (bilag 5 i SKATs materiale) 10. og 11. oktober 2017, ca. 3 år efter, at beløbet er konstateret tabt, for værende foranlediget af sagens opståen hos SKAT, og ikke som et udslag af et reelt ønske om at få udlignet mellemværendet.

[person8] har således modtaget 3.024.214 kr., som han på grund af den retmæssige ejers passivitet har erhvervet endelig ret til. Dette uanset om [person1] har haft til hensigt at yde en gave eller ej.

Gaver er som udgangspunkt skattepligtige efter statsskattelovens § 4c, medmindre der er tale om mindre lejlighedsgaver, eller gaver, omfattet af boafgiftslovens § 22.

Det er derfor med rette, at [person8] er beskattet af en gave på 3.024.214 kr.

Bemærkninger til [person16]’s betragtninger om groft uagtsomhed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

[person16]’s argumenter for, at forholdet ikke er groft uagtsomt, og derfor ikke er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, synes at være, at det har været nævnt i de officielle årsrapporter for [virksomhed3]. Disse har været tilgængelige for offentlige myndigheder, herunder SKAT.

[person8] har derfor ikke tilbageholdt oplysninger for myndighederne. Endvidere var det under hele forløbet hans opfattelse, at lånet ville blive tilbagebetalt, hvilket da også fremgår af regnskaberne for [virksomhed3].

Det forhold, at et emne har været omtalt i et dokument, som SKAT har kunnet få adgang til via internettet (her Erhvervsstyrelsens database over regnskaber for aktieselskaber m.v.) gør ikke, at en skatteyders ageren på det pågældende område, ikke kan anses for at være groft uagtsomt.

Her har revisor allerede i regnskabet for [virksomhed3] ApS for 2012 anført, at udlånet til [person2] kan have skattemæssige konsekvenser for [person8].

På trods heraf har [person8] ikke foretaget nærmere undersøgelser af, hvilke skattemæssige konsekvenser revisors bemærkninger relaterer til, ligesom han ikke f.eks. har taget kontakt til SKAT for at få klarlagt disse konsekvenser.

De faktiske forhold synes derfor at være meget lig med de, der har ligget til grund ved afgørelsen SKM2015.646, hvor der blev statueret groft uagtsomhed.

Bemærkninger til [person16]’s påstand om, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt

Sagens forløb, hvor datoerne kan have betydning for bedømmelse af, om 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt, kan vises således:

3. november 2016

Indkaldelse af materiale for 2012 til og med 2015.

6. april 2017

Anmodningen reduceres til kun at vedrøre året 2013.

16. maj 2017

Der modtages årsrapport, internt regnskab med tilhørende skattebilag, revisionsprotokollat, udskrift af forhandlingsprotokollen, regnskabserklæring og oversigt over anpartshavere, alt for 2013

16. maj 2017

Mail til advokat med anmodning om yderligere materiale, der kan belyse udlånet til [person2].

30. juni 2017

Modtaget en redegørelse for udlånet fra advokat.

Endvidere dokumenter, der redegør for tilstedeværelsen af en værdiboks, samt dokumenter vedrørende anmeldelse af svindel til det britiske politi.

23. oktober 2017

Mail med yderligere vedhæftede bilag, bl.a. dokumentation for pengeoverførsler, mails mellem anpartshaverne i [virksomhed3] ApS, mails med de engelske politi og diverse regnskaber og specifikationer for ældre år for [virksomhed3] ApS.

30. november 2017

Der sendes et forslag til ændringer af skatteansættelserne for [person8] for 2012, 2013 og 2014.

Det er SKATs opfattelse, at det tidligst er ved modtagelse af [person16]’s redegørelse for årsagen til hævningerne 30. juni 2017, at det bliver SKAT bekendt, at disse af foretaget på foranledning af [person8].

(...)”

Skattestyrelsen har i supplerende udtalelse anført følgende:

”SKAT (nu Skattestyrelsen) har startet sagen, idet revisor for [virksomhed3] ApS ved indberetning af selskabets selvangivelser for 2012, 2013 og 2014 har krydset af for, at selskabet har overtrådt selskabslovgivningen og/eller skatte- og afgiftslovningen. Afkrydsningerne skyldes, at revisor i påtegningerne til årsrapporterne for 2012, 2013 og 2014 har afgivet supplerende oplysninger og taget forbehold.

For 2012 henviser bemærkningerne til, at der er et udlån til [person2] på 364.555 kr., der ikke er tilstrækkeligt sikret. For 2013 er udlånet steget til 4.121.145 kr., der anses for at være et ulovligt aktionærlån, da der ikke er forevist dokumentation for udlånet.

16. maj 2017 modtages materiale fra advokat [person16], bestående af årsrapporten, bilag til selvangivelsen, revisionsprotokollatet, udskrift af forhandlingsprotokollen og regnskabserklæring om årsrapporten, alt for 2013.

I materialeindkaldelsen var der bedt om en udskrift af mellemregningskontoen og oplysninger om indfrielse af denne, men disse materialer var ikke medsendt.

Det betød, at hvis SKAT havde anset hævningerne for et ulovligt aktionærlån, omfattet af ligningslovens § 16E, ville det ikke på det tidspunkt have været muligt at foretage en opgørelse af beløb til beskatning, da en sådan opgørelse fordrer, at man er i besiddelse af samtlige posteringer på mellemregningskontoen.

SKAT har under hele sagens forløb kunne trække de officielle årsrapporter for [virksomhed3] ApS fra Erhvervsstyrelsens hjemmeside, og har således fra 3. november 2016 været vidende om de forhold, der har været nævnt i årsrapporterne.

Det fremgår af årsrapporten for 2013, at revisor her udtrykker tvivl om, hvorvidt der er tale om en mellemregningskonto, eller et udlån, hvor det ikke har været muligt at få oplyst debitors identitet.

Det fremgår af afsnittet om supplerende oplysninger om andre forhold under ”Udlån/udlån til ledelsen”. Her er det anført, at da de ikke har fået dokumentation for udlånet, er det lagt til grund, at udlånet er sket til ledelsen.

Først i forbindelse med modtagelse af en mail fra advokat [person16] 30. juni 2017, hvor det forsøges forklaret og dokumenteret, hvad de faktiske forhold er, har SKAT kunnet danne sig et overblik over, hvilke paragraffer i skattelovgivningen, hævningerne var omfattet af. Og anse det for afklaret, hvem der har foranlediget de omhandlede beløb hævet i selskabet.

De yderligere indkaldelser af materialer har haft til formål at afdække, om de foreliggende dokumenter understøtter advokatens forklaring.

I august 2017 (kuvert stemplet 10. august 2017) modtages en oversigt over overførsler via [finans1], [finans2] og [finans3] i perioden fra 15. november 2012 til 5. november 2014, samt de tilhørende overførselsdokumenter.

I en mail af 23. oktober 2017 modtager SKAT følgende:

• Mailkorrespondance mellem anpartshaverne.

• Korrespondance med det engelske politi.

• Interne regnskaber (Specifikationshæfter) og revisionsprotokollater for 2012, 2013 og 2014.

• Bankkontoudtog, kontospecifikationer og diverse afstemninger for 2013.

Det er i denne mail anført, at det ikke forventes, at der kan skaffes mere materiale.

Officialmaksimen foreskriver, at en sag skal være tilstrækkeligt belyst, før der sendes et forslag. Før modtagelse af dokumenterne vedrørende pengeoverførsler i august 2017, og oplysningen 23. oktober 2017 om, at der ikke kan forventes fremsendt yderligere materiale, er det Skattestyrelsens opfattelse, denne ikke var opfyldt.

(..)”

Landsskatterettens afgørelse

Realitet

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, er gaver som udgangspunkt skattepligtige, medmindre de er omfattet af undtagelsesbestemmelser i anden lovgivning. Klageren og [person1] er ikke omfattet af personkredsen i boafgiftslovens § 22.

Det lægges til grund, at selskabet overførte 364.555 DKK, 3.756.590 DKK og 1.927.283 DKK i indkomstårene 2012-2014.

Beløbene er efter det oplyste overført som lån til [person3] eller andre personer, der er anvist af [person3]. Der er ikke udarbejdet en låneaftale eller anden dokumentation for udlån og selskabet modtog ikke afdrag, renter eller sikkerhed. Det anses herefter ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at overførslerne er sket som udlån.

Det er heller ikke i øvrigt godtgjort, at overførslerne er sket i selskabets interesse.

Det påhviler herefter hovedanpartshaverne at godtgøre, at de overførte beløb ikke er tilgået dem eller er anvendt i deres personlige interesse.

At det af selskabets regnskaber fremgår, at der er et tilgodehavende hos [person3], anses ikke at udgøre en sådan dokumentation. Revisor har i øvrigt taget forbehold vedrørende den pågældende regnskabspost. De fremlagte overførselskvitteringer anses heller ikke at dokumentere, at de overførte beløb ikke er tilgået klageren eller er anvendt i hans personlige interesse.

Overførslerne anses derfor for foretaget i hovedaktionærens personlige interesse, hvorved hovedaktionæren har realiseret en økonomisk fordel.

Udbytte fordeles som udgangspunkt imellem anpartshaverne i forhold til udbytteret. Der findes ikke at være grund til at fravige dette udgangspunkt, idet medanpartshaveren ikke har rejst krav mod klageren eller lignende. Der henvises til SKM2008.619.ØLR.

Klagerens forholdsmæssige andel af overførslerne anses herefter for tilgået ham som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Da alle udgifterne efter det forklarede må anses for afholdt i klagerens interesse, anses den anden forholdsmæssige andel af udgifterne for tilgået klageren som en skattepligtig gave fra medanpartshaveren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Formalitet

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

SKAT udsendte forslag til afgørelse den 30. november 2017 og traf afgørelse den 5. februar 2018. Den ordinære ansættelsesfrist er derfor overskredet for indkomståret 2012 og 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5.

Ved at have undladt at oplyse SKAT om skattepligtige indtægter anses klageren at have handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5. Der er herved også henset til indtægternes karakter og størrelse.

Derudover kan en ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, kun foretages, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. SKAT anses tidligst den 23. oktober 2017 at have modtaget de fornødne oplysninger til at varsle en korrekt skatteansættelse for indkomstårene 2012 og 2013.

De varslede ændringer for indkomstårene 2012 og 2013 ved agterskrivelsen den 30. november 2017, er derfor sket inden for fristerne og er derfor rettidige.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.