Kendelse af 10-07-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2016

Værdi af fri bil

86.284 kr.

0 kr.

86.284 kr.

Faktiske oplysninger

Klager ejer selskabet [finans1] ApS, som ejer 100 % af [virksomhed1] ApS i indkomståret 2016.

Klager har bopæl på [adresse1], [...], [by1] som også er selskabets adresse.

Klager og [virksomhed1] ApS har indgået aftale med [finans2] vedrørende splitleasing af en Audi Q7 reg. nr. [reg.nr.1], i perioden 3. april 2013 – 31. marts 2017. Perioden er opdelt i kontrakter af 1 års varighed, alle kontrakter er identiske.

Der er er fremlagt købskontrakt hvoraf det fremgår at bilen er købt i Tyskland den 18. marts 2013 til 49.579,83 euro netto. Af motorregistrets detaljer for leasing fremgår vurderingen af bilen således:

VurderingsdatoHandelspris

21. marts 2016508.662 kr.

20. juni 20160 kr.

Der er fremlagt leasingkontrakt for 1. april 2016 – 31. marts 2017, hvoraf klager og selskabet fremgår af samme kontrakt, endvidere fremgår det at den forventede kørsel fordeles med 40.000 km til [virksomhed1] ApS og 10.000 km til klager.

Det fremgår af leasingkontrakten at:

”(...)

De månedlige leasingydelser inkl. moms faktureres forud for en måned ad gangen og forfalder til betaling månedsvis forud på månedsdagen for leasingperiodens start. Kunden er forpligtet til at tilmelde betaling af leasingydelserne til betalingsservice (PBS).

(...)

Øvrige udgifter (f.eks. grøn ejerafgift, GPS overvågning, ansvars- og kaskoforsikring, serviceaftale) er Ikke indeholdt I den ekstraordinære 1.gangsydelse og de månedlige leasingydelser og skal derfor betales af Kunden ved siden af den ekstraordinære 1. gangsydelse og de månedlige leasingydelser.

Service, vedligeholdelse samt teknisk garantiforsikring.

Kunden skal rettidigt og for egen regning på et kvalificeret og autoriseret værksted få foretaget de af producenten anbefalede serviceeftersyn samt alle fornødne reparationsarbejder således, at bilen til enhver tid er i god og vel vedligeholdt stand. Dokumentation for serviceeftersyn skal fremgå af bilens servicehæfte.

(...)”

Der er fremlagt kontoudtog for perioden 1. januar 2016 – 1. februar 2017 fra [finans2], hvoraf [virksomhed1] ApS og klagers indbetalinger til leasingselskabet fremgår. Leasingydelsen udgør 18.438 kr. pr. md. fordelt med 14.750 kr. til [virksomhed1] ApS og 3.688 kr. til klager

Endvidere fremgår det af kontoudtoget fra [finans2] at der er fortaget efterregulering den 18. maj 2016 og 15. maj 2017 for forbrug af brændstof i Danmark og udlandet, GPS, forsikring og selvrisiko. Det fremgår også at fordelingen mellem erhverv og privat kørsel i leasing perioden 2015/16 var 86 % og 14 % og i leasing perioden 2016/17 var fordelingen 73 % og 27 %.

I bilen er der installeret GPS fra ecoflet af leasinggiver der angiver bilens bevægelighed. Klager skal selv angive om den foretagne kørsel er privat eller erhvervsmæssig.

Der er fremlagt kørebog fra ecoflet hvoraf dato, adresse til og fra samt distance fremgår for perioden 1. januar - 31. marts 2016, kilometerstand og formål med kørslen fremgår for perioden 1. april – 31. december 2016. For den private del af kørslen fremgår til og fra adresse ikke.

SKAT har stikprøvevist gennemgået kørselsregnskaberne for 2016. Heraf kan det konstateres, at der b.la er fortaget kørsler til [adresse2], registreret som erhvervsmæssig kørsel til værksted, klager har tideliger overfor SKAT oplyst at disse kørsler burde være registreret som privat.

Endvidere er der i kørselsregnskabet fortaget kørsel fra [adresse1] til [adresse1] den 8. januar, 1 1., 12., 18., 22. og 28. februar og den 27. november på alt imellem 11,9 km og 44,72 km registreret som erhvervsmæssig kørsel.

Selskabet [virksomhed1] ApS har ikke lønoplyst værdi af fri bil for indkomståret 2016 for klager.

SKATs afgørelse

Som en konsekvens af SKATs afgørelse truffet vedrørende selskabet [virksomhed1] ApS, har SKAT ændret klagers årsopgørelse for indkomstår 2016.

Af afgørelsen for selskabet fremgår:

”(...)

Da der ikke ifølge leasingaftalen er ”vandtætte” skotter mellem [virksomhed1] ApS og [person1]s leasingaftale med [finans2], da [person1] ikke løbende har betalt sin andel af driftsudgifter m.v., og da der ikke er ført et fyldestgørende kørselsregnskab, er det vores opfattelse, at den indgåede leasingaftale ikke kan godkendes, med den konsekvens at [person1] skal beskattes af fri bil.

(...)

[person1] har betalt ydelser til leasingselskabet. Det er vores opfattelse, at selv om han ikke har betalt direkte til sin arbejdsgiver, vil han kunne få nedsat værdien med sine indbetalinger til leasingselskabet. Der er henset til, at det alene skyldes den specielle konstruktion som deleleasing er, og på grund af Skatterådets krav om vandtætte skotter, at betalingerne går via leasingselskabet. [person1]s betalinger har reelt reduceret [virksomhed1] ApS betaling til leasingselskabet, og kan således betragtes som en betaling til arbejdsgiveren.

SKAT har i forbindelse med klage over det udsendte forslag modtaget dokumentation for de ydelser [person1] har betalt vedrørende leasing af bilen. Udgifterne kan opgøres til 52.186 kr. for 2016 og 367 kr. for 2017, jf. specifikation i sagsfremstillingens punkt 1.2. De skattepligtige beløb nedsættes med disse betalinger.

(...)”

Klagerens opfattelse

De er nedlagt påstand om at værdien af fri bil for indkomstår 2016 nedsættes til 0 kr.

Til støtte for påstanden er anført:

”(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der i nærværende sag er "vandtætte skodder" i splitleasingaftalen mellem [finans2] A/S, [virksomhed1] ApS og [person1], hvorfor der ikke i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, er grundlag for den af SKAT gennemførte beskatning af værdi af fri bil i relation til den i sagen omhandlede Audi 07, (reg.nr. [reg.nr.1]). ”

Sagsfremstilling af 14. maj 2019 har været til udtalelse hos repræsentanten, der den 5. juni 2019 er kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Det bemærkes helt overordnet, at Skatteankestyrelsen som begrundelse for at

gennemføre en beskatning af værdi af fri bil alene har fremhævet tre konkrete forhold.

For det første at [person1] - ifølge Skattankestyrelsen - har erkendt, at han har foretaget småærinder og private besøg, uden at dette er blevet registreret korrekt.

For det andet at det er uden betydning, at fejlregistreringer har været erhvervsmæssig kørsel.

Endelig har Skattankestyrelsen for det tredje fremhævet, at det ikke er tilstrækkeligt, at regulering af udgifterne for perioden 1. juli 2013 - 30. juli 2016 er sket i regnskabet pr. 30. juni 2016.

Heroverfor skal det helt overordnet fremhæves, at beskatning af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens§ 16, stk. 4 bygger på den forudsætning, at en bil har været stillet til rådighed for en ansats private benyttelse, og at arbejdsgiveren har afholdt udgifterne, som er forbundet hermed.

Det fastholdes som følge heraf, at der ikke i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 er grundlag for at beskatte [person1] af værdi af fri bil i de i sagen omhandlede indkomstår.

Til støtte herfor skal der fortsat helt overordnet henvises til, at han selv har afholdt de udgifter, som har været forbundet med den private kørsel, som har fundet sted i den i sagen omhandlede bil - dette som følge af de splitleasingaftaler som [person1], [virksomhed1] ApS og [finans2] A/S har indgået.

[person1]s arbejdsgiver [virksomhed1] ApS har således ikke afholdt omkostninger til at stille den i sagen omhandlede bil til rådighed for [person1].

De indgåede aftaler med [finans2] A/S varetager de hensyn, som ligger til grund for den gældende praksis for splitleasing, jf. således også den af Ligningsrådet trufne afgørelse offentliggjort i SKM2001.255. lR.

De af Skatteankestyrelsen udarbejdede forslag til afgørelse dateret den 14. maj 2019 synes således også i det væsentligste at være begrundet med en påstand om, at [person1] "har erkendt, at han foretaget småærinder og private besøg uden at dette er blevet registreret korrekt."

Dette bestrides, idet [person1] på intet tidspunkt har erkendt, at [virksomhed1] ApS har afholdt omkostninger til sin private kørsel i den i sagen omhandlede bil.

Hertil kommer, at der ikke er foretaget registrering, som berettiger til at beskatte [person1] af værdi af fri bil.

På den baggrund og med henvisning til det i tidligere indlæg anførte fastholdes det, at [person1] ikke er skattepligtig af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens§ 4 i indkomstårene 2013-2016.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en ansat, skal denne beskattes af værdien heraf. Det fremgår af ligningslovens § 16 stk. 1 og § 16A stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Reglerne i ligningslovens § 16 stk. 4, finder som hovedregel også anvendelse på biler, som et selskab har lejet, ligesom reglerne finder anvendelse, selvom der sker en egenbetaling af den ansatte for rådigheden. I sidstnævnte tilfælde sker der fradrag herfor i den skematisk opgjorte værdi efter ligningslovens § 16, stk. 4. Der findes ikke særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing. Der er således tale om, at retsstillingen på dette område er baseret på det anførte i Den juridiske vejledning og de offentliggjorte afgørelser, og at klager for at undgå beskatning efter hovedreglen skal godtgøre, at han i det hele opfylder de krav, der er stillet i den administrative praksis.

Ligningsrådet har i SKM 2001.255 LR taget stilling til beskatning af fri firmabil i forbindelse med nogle særlige bilordninger i form af såkaldt deleleasing. Her er blandt andet udtalt, at hvorvidt detaljeringsgraden af kørselsregnskabet er tilstrækkeligt opfyldt vurderes efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, om rejse- og befordringsgodtgørelse. Det fremgår desuden, at der skal være indgået separate aftaler med leasingselskabet, virksomheden og den ansatte, samt at hvis den løbende afregning med leasingselsakbet eksempeltvis sker hver 3. måned, må det være en forudsætning, at et så langt afregningsinterval er kotyme.

Årsagen til, at der skal udarbejdes kørselsregnskab er, arbejdsgiveren skal kunne føre kontrol med, at der ikke er afholdt udgifter til privat kørsel. Derfor skal der i lighed med reglerne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse løbende udarbejdes et detaljeret kørselsregnskab, der kan danne grundlag for en sådan kontrol.

Efter bekendtgørelsens § 2 stk. 2, skal bogføringsbilagene vedrørende den erhvervsmæssige kørsel bl.a. indeholde modtagerens navn, adresse og CPR-nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med eventuelle delmål og angivelse af antal kørte kilometer. De GPS-udskrifter, der har dannet grundlag for afregningen med leasingselskabet i perioden 1. januar – 31. marts 2016 opfylder ikke disse krav, og allerede af denne årsag kan betingelserne for at undgå beskatning af fri bil ikke at være opfyldt.

For at tilsikre, at der gennem selskabet leasingydelse kun afholdes udgifter for kørsel foretaget erhvervsmæssig – og som i modsat fald vil udløse beskatning af kørslen efter ligningslovens § 16 stk. 4 – er det en forudsætning, at der løbende føres et kørselsregnskab for den stedfundne kørsel fordelt på henholdsvis erhvervsmæssige- og private kørte kilometer. Der henvises til SKM 2010.147 SR og SKM 2017.491 LSR, hvor henholdsvis skatterådet og Landsskatteretten har udtalt, at dette er en af de grundlæggende forudsætninger.

SKAT har påvist, at de anførte formål, privat og erhvervsmæssig ikke stemmer overens med den faktiske kørsel. Klageren har under tidligere sag erkendt overfor SKAT, at kørsel til [adresse2] er privat kørsel og burde være registreret som privat. Det må derfor antages at kørslerne til [adresse2], fortaget i 2016, stadig er af privat karakter.

En grundlæggende forudsætning for at splitleasing kan oprettes uden skattemæssige konsekvenser er, at afregningen nøje afspejler den foretagne kørsel til henholdsvis privat og erhvervsmæssig kørsel. En korrekt afregning har ikke kunne fortages når der registreret private kørsler som erhverv, samt fortaget kørsler uden angivelsen af hvortil. Kørselsregnskabet har derfor ikke kunnet danne grundlag for en korrekt afregning, på den baggrund er afregning mellem erhverv og privat fortaget forkert.

Af leasingkontrakten fremgår det at vægtafgift, grøn ejerafgift og vedligeholdelse afholdes af leasingtager. Der er ikke fremlagt dokumentation for klagers afholdelse af disse udgifter. Det må derfor formodes at selskabet [virksomhed1] ApS, har afholdt disse udgifter på klagers vegne som i de tidligere indkomstår.

Reguleringer skal foretages løbende og følge den almindelige afregningsperiode – dvs. ske én gang månedlig. Det er ikke tilstrækkeligt at der afregnes ved en evt. slutafregning ved leasingperiodens ophør, eller som i det konkrete tilfælde hvor udgifterne for 1. januar 2016 – 30. juni 2016 først afregnes i regnskabet pr. 30. juni 2016.

Det er rettens opfattelse, at de fremlagte bemærkninger ikke kan fører til andet resultat.

På baggrund af ovenstående stadfæster landsskatteretten SKATs afgørelse.