Kendelse af 03-02-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-03-2020

Faktiske oplysninger

Klageren har været i fast arbejde og haft en fast lønindtægt siden 2008. Klageren var i de relevante indkomstår blandt andet beskæftiget i firmaet [virksomhed1] A/S, der arbejder med tekniske ventilationssystemer.

Fra 1. februar 2011 til 28. februar 2011 var klageren registreret med virksomheden [virksomhed2] [person1], CVR-nr. [...1]. Fra den 16. oktober 2015 til 3. februar 2017 var klageren registreret med virksomheden [virksomhed3] med samme CVR-nr. Der er aldrig aflagt regnskaber til SKAT og de indsendte momsangivelser i årene 2011 og 2015 var begge 0-angivelser.

Klageren har gennem en årrække deltaget i forskellige pokerturneringer i både Danmark og i udlandet og har været registreret som aktiv poker spiller siden 2006. Klageren blev dansk mester i poker i 2016.

SKAT har indhentet kontoudtog for de tre indkomstår for bankkonto [...48] og bankkonto [...76] i [finans1], begge tilhørende klageren.

SKAT har beskattet følgende indsætninger:

Indkomståret 2013

Indsætninger på bankkonto [...48]:

Indsætninger på bankkonto [...76]:

I alt for indkomståret 2013: 213.878 kr.

Indkomståret 2014:

Indsætninger på bankkonto [...48]:

Indsætninger på [...76]:

I alt for indkomståret 2014: 327.255 kr.

Indkomståret 2015:

Indsætninger på [...87]:

I alt for indkomståret 2015: 124.900 kr.

Lån

Klageren har oplyst, at han i 2008 ydede et lån på 170.000 kr. til [person6]. Indbetalingerne på i alt 112.000 kr. fra [person6] og i alt 58.000 kr. fra [person13] var ifølge klageren tilbagebetaling af dette lån. Klageren har fremlagt en mail fra [person6] der bekræfter låneforholdet. Mailen er dateret den 31. januar 2017. Klageren har fremlagt yderligere en mail fra [person6] dateret den 5. oktober 2017, hvor [person6] oplyser, at indbetalingen fra [person13] var en del af tilbagebetalingen af det tidligere ydede lån. Klageren har på kontoudtog fra bankkonto [...87] markeret flere af indbetalingerne fra [person13] som ”pokerrejse i [Spanien]”.

I mailen fra [person6] dateret den 31. januar 2017, oplyser denne, at han løbende har betalt renter og afdrag til klageren via bankoverførsler og nogle kontante indbetalinger. Ifølge klageren er der ikke tale om egentlig betaling af renter, men om, at [person6] i nogen tilfælde har betalt restaurantbesøg og andre udgifter for klageren.

Klageren har til SKAT oplyst, at det oprindelige lånebeløb var 10.000 kr., som efterfølgende er vokset til 175.000 kr. Klageren har yderligere oplyst, at der på afgørelsestidspunktet resterede cirka 30.000 kr. i afdrag og renter. Klageren har til Skatteankestyrelsen forklaret, at det oprindelige lånebeløb var omkring 30.000 kr., men at han ikke husker det præcise beløb, ligesom han heller ikke husker restgældens størrelse.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at der er overført beløb af denne størrelse til [person6], ligesom der heller ikke er fremlagt et lånedokument.

Gevinster fra poker

Klageren har oplyst, at 20 af indsætningerne benævnt ”Indbetaling” og ”ind. Ved check” på i alt 297.785 kr. stammer fra gevinster ved pokerspil på [kasino1]. Klageren har ikke fremlagt dokumentation herfor.

Klageren har fremlagt en oversigt over 10 indbetalinger, som er foretaget kort tid efter klageren har været på [kasino1]. Ifølge klageren viser oversigten, at han i flere tilfælde har indsat gevinster fra kasinoet på sin bankkonto en eller få dage efter sit besøg på kasino.

Klageren har ikke fremlagt et regnskab for spil for hverken indkomstår 2013 eller indkomstår 2014.

Det fremgår af besøgsrapport fra [kasino1] for perioden 9. november 2012 til 9. september 2017, at klageren i indkomståret 2013 var 35 gange på [kasino1], i indkomståret 2014 33 gange og i indkomståret 2015 27 gange. Det fremgår desuden, at klageren frem til 9. september 2017 stadig frekventerede [kasino1]. Klageren har yderligere fremlagt en mail fra en såkaldt Operations Manager fra [kasino1] dateret den 6. oktober 2017. Heri bekræftes det, at klageren er en kendt gæst på kasinoet. Derudover er regler og procedurer for udbetaling af gevinster beskrevet.

Det fremgår af de fremlagt kontoudtog fra klagerens bankkonti, at klageren i alle tre indkomstår har foretaget hævninger på [kasino1].

Ifølge klageren har han gennem årene haft en del spilgevinster, udover sin almindelige lønindtægt, som han ikke har indsat på sin bankkonto.

Øvrige indsætninger

Det fremgår af klagerens forklaring til SKAT, at indbetalingerne fra navngivne personer stammer fra venner og bekendte, og blandt andet er tilbagebetalinger på tidligere ydet lån, betaling for private arrangementer og udlæg fra blandet andet en rejse til [USA]. Ifølge klageren er betalingen af en del af disse udlæg og udgifter formentlig sket med kontante midler.

Af klagerens kontoudtog fremgår hævninger foretaget i [Tyskland] den 13. oktober 2015. Klageren har anført på kontoudtoget, at der er tale om pokertur i [Tyskland]. Udgifter til rejse til [USA] fremgår ikke af kontoudtogene for klagerens bankkonti.

[person8] har i en mail dateret den 21. september 2017 oplyst, at han husker at have købt sanitet privat af klageren i oktober 2014 til en værdi af 9.255 kr. Klageren har oplyst, at han købte sanitet gennem sit daværende arbejde og i den forbindelse blevet trukket i løn for købet. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for indkøb og videresalg af sanitet.

Klageren har fremlagt en mail dateret den 25. september 2017, hvori [person4] bekræfter, at han i starten af 2013 lånte i alt 34.000 kr. af klageren i forbindelse med poker og rejse. Pengene er ifølge [person4] tilbagebetalt over 2 overførsler. Det fremgår ikke af mailen, hvornår tilbagebetalingen er sket og med hvilke beløb, ligesom det heller ikke fremgår hvornår rejsen skulle have fundet sted. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for disse udlæg.

Klageren har fremlagt en mail fra [person2], der bekræfter, at han den 4. marts 2013 har overført 2.000 kr. til klageren personligt vedrørende et privat arrangement for [person4]. Det fremgår ikke af oplysningerne hvilket arrangement der er tale om, og hvornår det har fundet sted. Mailen er dateret den 26. september 2017.

Klageren har fremlagt en mail fra [person3], der oplyser, at han i 2013 og 2015 har overført i alt 12.900 kr. til klageren. Betalingen dækkede blandt andet udlæg i forbindelse med en havefest og et Superbowl arrangement samt tilbagebetaling af lån ydet af klageren på [kasino1]. Mailen er dateret den 26. september 2017.

Indbetalingerne dateret den 12. maj 2015 på 15.000 kr., den 27. maj 2015 på 17.000 kr. og den 24. juni 2015 på 15.000 kr. fra [person12] mener klageren stammer fra lån ydet i forbindelse med pokerspil. Klageren kan ikke redegøre for de nærmere omstændigheder omkring lånet, ligesom klageren heller ikke har fremlagt dokumentation for lånet.

Indbetalingen den 20. januar 2015 på 15.000 kr. fra [person11] er fra en bekendt som klageren spiller poker sammen med på kasinoet. Ifølge klagerens oplysninger er der formentlig tale om, at [person11] er løbet tør for penge i forbindelse med spil og klageren har så lånt ham penge. Indbetalingen er derfor ifølge klageren tilbagebetaling af lån. På kontoudtoget har klageren anført, at der er tale om udlæg for nytårsaften.

Indbetalingerne henholdsvis den 28.1.2013 på kr. 26.031,25 og den 12.3.2013 på kr. 23.562,50 er sket fra anpartsselskabet [virksomhed4] ApS. Ved indbetalingen den 12.3.2013 er anført teksten faktura 02[...]. Selskabet er tvangsopløst den 6.12.2015. Ifølge klageren er der tale om materialer, han har købt på selskabets vegne. Der er ikke fremlagt dokumentation for købene.

De øvrige overførsler, heriblandt overførslen den 28. oktober 2014 på 20.000 kr. fra [virksomhed5] [person9], har klageren ikke redegjort for hvor stammer fra, eller hvad beløbene omhandler.

Klageren har tidligere oplyst til SKAT, at flere af de overførte beløb er mobilepay mellem venner. På kontoudtogene har klageren for flere af de beskattede overførsler anført, at der er tale om almindelige overførsler mellem kammerater.

SKATs forslag er dateret den 18. september 2017 og afgørelsen den 14. december 2017.

SKATs afgørelse

Skat har forhøjet klagerens indtægt med 213.878 kr. for indkomståret 2013, med 327.255 kr. for indkomståret 2014 og med 124.9000 kr. for indkomståret 2015.

SKAT har begrundet forhøjelsen med:

” 1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har i sit forslag af 18.9.2017 anført, at det er vores opfattelse, at de opgjorte indbetalinger på i alt 832.033 kr. for årene 2013, 2014 og 2015 er skattepligtig indkomst for dig efter statsskattelovens § 4f som indtægter ved pokerspil.

Beløbene beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3.

SKAT har overvejet om indbetalingerne i stedet var skattepligtige efter statsskattelovens § 4a, da indbetalingerne også kunne hidrører fra selvstændig virksomhed.

Som grundlag for denne antagelse taler følgende:

Som grundlag for, at der kan være tale om indtægter ved at spille poker taler følgende:

Det er derfor SKATs opfattelse, at indsætningerne må bedømmes som indtægter ved pokerspil, eller ikke selvangivet lønindkomst, idet SKAT ikke har kunnet påvise, at du har udstedt fakturaer som selvstændig, eller i øvrigt har drevet uregistreret virksomhed.

Ved at anse indtægterne for opnået ved pokerspil, er de ikke omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven, hvorfor der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag på 8 %. Begrundelsen herfor er, at pokerspillet ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed.

Du ikke har selvangivet indkomsterne ved pokerspil. SKAT kan derfor med hjemmel i skattekontrollovens § 5, stk. 3 foretage et skøn over din indkomst.

Indkomst ved pokerspil er som udgangspunkt skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3.

Du kan få fradrag for dokumenterede udgifter efter statsskattelovens § 6a, hvis udgifterne er afholdt i direkte tilknytning til de erhvervede indtægter. Du kan dog ikke få fradrag for et eventuelt samlet underskud, da pokerspil som nævnt ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed.

Om oplysninger modtaget efter fremsendelse af vores forslag

Efter fremsendelsen af vores forslag blev som nævnt under punkt 1.1 afholdt et møde med dig og din repræsentant. SKAT har efterfølgende modtaget et regneark, hvor din repræsentant har fordelt det af SKAT opgjorte beløbet på 832.033,75 i følgende hovedposter:

Omkring posten Lån [person6] 170.000 kr. har du ikke været i stand til at fremlægge en låneaftale mellem dig og [person6] omkring lånets opståen og hvordan hovedstolen på lånet løbende er øget til i alt 175.000 kr. som nævnt i [person6] s mails.

Du har heller ikke fremlagt nogen dokumentation for, at du reelt har betalt de 175.000 kr. til [person6], der ligger til grund for, at du mener [person6]s betalinger til dig ikke er skattepligtige.

Den anførte tilbagebetaling af 170.000 kr. består af [person6]s betalinger på 112.000 kr. i perioden 29.10.2013 - 31.7.2014, men indeholder også betalinger på 58.000 kr. direkte fra [person13] til dig i perioden 19.7. - 1.9.2015, hvor [person13] drev selvstændig virksomhed.

Her henviser du til, at grunden til pengene kommer fra [person13] er, at han og [person6] havde et internt mellemværende, som du i øvrigt ikke kendte nærmere til.

SKAT har ikke kunnet få bekræftet dette fra [person13] personligt, da han er afgået ved døden i 2016.

Det er derfor SKATs opfattelse, at låneforholdet stadig ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, hvorfor indsættelserne på de 170.000 kr. fortsat anses for en skattepligtig indkomst for dig.

For posten venner og bekendte på 128.655 kr., er fremlagt en række mails (bilag 3), hvori dine venner bekræfter, at nogle af indsætningerne er udtryk for en udligning af lån og udlæg du har ydet dine venner.

Det samlede beløb har din repræsentant opløst i følgende poster:

Om beløbene Mails fra venner 58.155 kr. er fremlagt en række mails, hvor dine venner beskriver, at du har haft forskellige udlæg i forbindelse med diverse private arrangementer, havefester, lån, pokerturneringer og en rejse.

Om det største mellemværende på 34.000 kr. med [person4], skriver din repræsentant at:

Det er ikke muligt at dokumentere udlæggene til [person4] via bankoverførsler eller lignende, hvilket skyldes, at udlånene er sket af flere omgange og eksempelvis er sket i forbindelse med rejser til udlandet. [person4] og [person1] har bl.a. været sammen i USA i 2012 og i Sydafrika i 2013. Derudover stammer en del af beløbet fra helt almindelige udlæg mellem venner. Der er altså ikke nødvendigvis foretaget en direkte hævning i banken i forbindelse med, at [person4] har lånt pengene. Jeg må dog henvise til den mail, hvori [person4] bekræfter at have lånt pengene fra [person1].

Efter SKATs opfattelse burde det være muligt at dokumentere udlæg i forbindelse med betaling af udlandsrejser til USA og Sydafrika, da man som regel betaler rejse- og flyselskaber ved pengeoverførsler via banken.

Der blev således i opkrævningslovens § 10 a indført regler om digitale betalinger af beløb over 10.000 kr. med virkning fra 1.7.2012, hvilket rejserne må antages at have oversteget.

Sammenfattende for alle indsætningerne er, at der ikke er fremlagt egentlig dokumentation for, at du reelt har haft udlæg for de pågældende personer.

Vedrørende salget af sanitet til [person8] har du ikke fremlagt dokumentation for, at du selv har haft udgifter til anskaffelse af den solgte sanitet.

Om beløbene Ingen dokumentation 70.500 kr. har du på vores møde forklaret, at indbetaling på 15.000 kr. fra [person11] den 20.1.2015 er fra en bekendt, du spiller poker sammen med på kasinoet. [person11] er ikke en privat ven, men han er sikkert løbet tør for penge i forbindelse med spil. Du har så lånt ham penge. Indbetalingen er tilbagebetaling af lån.

Af det modtagne regneark fra din repræsentant er imidlertid angivet, at der er tale om privat udlæg for en nytårsaften.

Indbetalinger i 2015, der kommer fra [virksomhed6] [person12], kan du ikke mindes noget om. Det må også være i forbindelse med spil.

Hvorfor betalinger kommer fra en firma konto, har du intet kendskab til. Det er ikke betaling for udført arbejde af dig. Det kan kun være tilbagebetaling af lån i forbindelse med spil. [...] kan have brugt sin firmakonto til at betale for private udgifter.

Du har ikke på vores møde fremsat bemærkninger til de øvrige beløb.

Samlet er det SKATs opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort eller dokumenteret, at indsætningerne ikke er skattepligtig indkomst for dig, som enten pokergevinster eller tjenesteydelser.

Omkring [kasino1] 297.785 kr. er fremlagt en liste fra kasinoet (bilag 4) udvisende hvilke dage du har været til stede på kasinoet i årene 2013, 2014 og 2015.

Af listen kan ses, at du har været på kasino 35 gange i 2013, 33 gange i 2014 og i 2015 27 gange.

På regnearket (bilag 6) ses, at du har foretaget indbetalinger på dine [finans1] konti med mulig relation til kasinobesøgende med 5 gange i 2. halvår 2013 og 15 gange i 2014. Der ses ikke at være sket indbetalinger i 2015.

Jeres forklaring om indbetalinger på din konto i [finans1] kommer fra kasinobesøg findes ikke understøttet af de fremlagte besøgslister (bilag 4). Der er for eksempel sket indbetalinger på mellem 14.000 kr. og 40.000 kr. på 6 forskellige hverdage, hvor du gik på kasino om eftermiddagen, se SKATs noteringer på bilag 6. Her kunne forventes, at der først skete indbetalinger dagen efter, da [finans1] normalt lukker kl. 16.00.

I 2015 var du på kasino 23 gange, uden der optræder indbetalinger på dine [finans1] konti.

Den forklaring du har lagt til grund for indsætningerne i 2013 og 2014, understøttes altså heller ikke af de faktiske oplysninger for 2015.

Indtægter i form af spilgevinster er indkomstskattepligtige, når det ikke er dokumenteret, at spilgevinsterne er opnået efter reglerne i spilafgiftsloven.

Salg af bil til 166.000 kr. i december 2014 vedrører en Audi A4 med registreringsnummer [reg.nr.1]. Her er fremlagt kopi af en mail fra [finans2] (bilag xx), der viser bilen er fri og ubehæftet, efter [finans2] har modtaget et indfrielsesbeløb. Salget bekræftes også af oplysninger i SKATs motorregister, hvor det ses, at bilen er omregistreret til en ny ejer i december 2014. SKAT frafalder derfor forhøjelsen på de 166.000 kr. i 2014.

Diverse 69.593,75 består af 2 indbetalinger fra [virksomhed4] ApS på henholdsvis 26.031,25 kr. og 23.562,50 kr., samt en indbetaling fra [virksomhed5] v/[person9] på 20.000 kr. Du har forklaret, at indbetalingerne fra [virksomhed4] ApS, var betalinger for varer, du selv havde købt gennem din tidligere arbejdsgiver og betalt via modregning i din løn. Du havde ikke tjent penge på salgene.

Din repræsentant har oplyst, at du til trods for at have kontaktet både arbejdsgiveren, e-boks og lønudbyderen desværre ikke har kunnet lokalisere de relevante lønsedler fra dine tidligere arbejdsgivere, da de ønskede lønsedler vedrører en periode for lang tid siden.

På mødet hos SKAT den 5.10.2017 sagde du, at du ingen forklaring havde til indbetalingen på 20.000 kr. den 28.10.2014 fra [virksomhed5] v/ [person9]. Du kunne ikke huske, hvorfor du skulle have fået pengene.

Da SKAT således ikke har modtaget nogen form for dokumentation for din forklaring, fastholdes vores forslag af 18. september 2017 for beløbene.

Grundlag for genoptagelse af skatteforhold

Skatteforvaltningsloven (LBK nr. 1267 af 12/11 2015)

§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

Som lønmodtager er du omfattet af den nævnte kortere varslingsfrist.

Reglerne om kortere varslingsfrist er beskrevet i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 for indkomståret 2013 og senere.

Her står i § 3, at den korte frist i § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf. For de øvrige dele gælder den korte ligningsfrist.

Det er SKATs opfattelse, at du ved mindst grov uagtsomhed har undladt at selvangive korrekt og derved bevirket, at SKAT har foretaget ansættelserne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.

Ordlyden i § 27 er følgende:

§ 27. Uanset fristerne i§ 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

I § 27, stk. 2 står:

Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen.

I din sag bad vi i januar og februar 2017, af flere omgange, dig om at indsende bankkontoudskrifter, men uden resultat. I stedet skrev vi til dine bankforbindelser og fik i marts måned kontoudtog tilsendt, senest den 31.3.2017 fra [finans3].

Vi modtog også redegørelser den 22. og 23.3.2017, om at indsætninger fra to murermestre. Endeligt har vi skrevet til [finans1] den 11.4.2017, med frist den 9.5.2017, for at indhente eventuelle underbilag til indbetalingerne, men uden resultat.

Forældelsen på 6 måneder efter§ 27, stk. 2 løber derfor tidligst fra den 31. marts 2017.

Ved at vi fremsendte vores forslag den 18. september 2017 og nu denne afgørelse inden den 18. december 2017 er fristerne overholdt.

(...)”

SKAT er i deres høringssvar til klagen kommet med følgende udtalelse:

”Indledningsvis kan bemærkes, at de af klager fremsendte bilag 2-9, alle er indeholdt i de bilag

SKAT har vedlagt sin afgørelse. Der er således ikke fremlagt nye bilag til grund for klagen.

SKAT har følgende indledende bemærkninger til indholdet i klagen, omkring hvorvidt reguleringerne kan anses for pokerindtægter:

SKAT har i sin afgørelse beskattet [person1] ([person1]) med i alt 666.033 kr. for indkomstårene 2013, 2014 og 2015. Beløbet er anset for indkomst ved pokerspil og beskattet efter statsskattelovens § 4 f. Herved skal der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag på 8 %.

Som det fremgår af afgørelsens side 6 m og siderne 12-13, har SKAT overvejet om der eventuelt kunne være tale om indtægter ved uregistreret virksomhed eller muligvis ikke selvangivet lønindkomst.

Der kan efter SKATs opfattelse i realiteten således være tale om både:

• Indtægter ved uregistreret virksomhed som beskrevet side 7 øverst og side 12.

• Indtægter ved ikke selvangivet lønarbejde, da indsætningerne fra mindst ni navngivne personer/ selskaber alle er/var selvstændigt erhvervsdrivende og de øvrige indbetalinger er uden nærmere angivelse af, hvor pengene kommer fra.

• Indtægter ved pokerspil.

SKAT har valgt at anse alle beløbene for indtægter ved pokerspil. Herved har [person1] undgået en beskatning på 8 % af beløbene i arbejdsmarkedsbidrag.

Hvis Skatteankestyrelsen finder der i stedet skal ske hel eller delvis beskatning af beløbene, som enten overskud ved uregistreret virksomhed og/eller lønindkomst, har SKAT ingen indvendinger her imod.

Det er i øvrigt SKATs opfattelse, at klagen ikke indeholder nye faktuelle oplysninger, der kan lægges til grund for en ændret bedømmelse.

SKAT vil dog gerne føje nedenstående kommentarer til følgende afsnit i klagen:

3.3 Lån og andre udlæg

Der er fortsat ikke fremlagt dokumentation for, at [person1] selv har overført penge til eller afholdt udlæg for de 10 personer der er nævnt under punktet. Det er derfor fortsat SKATs opfattelse, at det ikke er godtgjort, der er tale om tilbagebetalinger af lån eller udlæg. Der henvises til SKATs bemærkninger til de enkelte transaktioner i vores afgørelse.

Samtidig kan bemærkes, at klager i denne sammenhæng har undladt at forholde sig til indsætningerne fra [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] v/[person9] og [virksomhed6] v/[person12]. Indsætningerne herfra er på 116.593,75 og har samme karakteristika som indbetalingerne fra [person3], [person4], [person6], [person10], [person11] og [person13]. Nemlig at der er tale om overførsler fra selvstændigt erhvervsdrivende. Se blandt andet SKATs afgørelse side 6m, side 7ø og side 15n/16ø.

3.4 Pokerindtægter

SKAT har på afgørelsens side 15 og i afgørelsens regneark (bilag 6) beskrevet, hvordan vi opfatter sammenhængen mellem indbetalinger på [person1] konto og hans besøg på kasino. Det er her beskrevet, at [person1] har været på kasino 35 gange i 2013, 33 gange i 2014 og 27 gange i 2015.

I klagens punkt 3.4 fremhæves af klager 10 tilfælde, hvor der kan være sammenfald mellem et kasinobesøg og en efterfølgende indbetaling. Heraf 4 tilfælde af 35 besøg i 2013, 6 tilfælde af 33 besøg i 2014 og 0 tilfælde af 27 besøg i 2015.

De 10 tilfælde dækker over indbetalinger på i alt 161.785 kr.

SKAT har i sin opgørelse over unavngivne indbetalinger oplistet 20 indbetalinger. Der mangler således fortsat at blive redegjort for yderligere 10 indbetalinger, hvis Skatteankestyrelsen vælger at ligge til grund, at de 10 indbetalinger reelt hidrører fra kasinogevinster.

Der er tale om følgende indsætninger:

30.1.2014 15.000 kr.

24.2.2014 12.000 kr.

20.5.2014 30.000 kr.

26.6.2014 22.500 kr.

4.7.2014 6.000 kr.

11.7.2014 9.500 kr.

17.7.2014 18.000 kr.

3.12.2014 5.000 kr.

5.12.2014 6.000 kr.

I alt 124.000 kr.

SKAT finder imidlertid, at det fortsat ikke godtgjort, at nogen af de pågældende indbetalinger hidrører fra gevinster ved kasinobesøg.

4.1 Indledende bemærkninger

Klager anfører, at det forhold, at man som privatperson indsætter beløb på sin bankkonto, er ikke dokumentation for, at det indsatte beløb er skattepligtigt.

Hertil må SKAT anføre at [person1] ikke har dokumenteret, at det er ham personligt der har foretaget indbetalingen. Lige som [person1] ikke har dokumenteret, hvorfra han har pengene, hvis det er ham personligt, der har foretaget indbetalingen.

4.2 Tilbagebetalingerne

Her anfører klager, at indbetalinger fra venner på en bankkonto er ikke bevis for, at indbetalingerne er skattepligtige.

Hertil må bemærkes, at [person1] gennem årene 2013, 2014 og 2015 har modtaget 251.655 kr. fra venner og 116.593,75 kr. fra andre, navngivne, virksomheder. Altså samlet 368.248,75 kr. gennem 3 år.

Ikke i et eneste tilfælde har [person1] dokumenteret, at han selv har overført penge den anden vej til sine venner som udlån. [person1] har heller ikke dokumenteret, at han har haft udlæg til flybilletter, ferierejser, nytårsfester eller lignende for sine venner.

SKAT finder derfor det påhviler [person1], at bevise indbetalingerne på hans konti ikke er skattepligtige for ham som pokergevinster, eller som overskud ved uregistreret virksomhed/lønindkomst.

Sammenfattende finder SKAT derfor, at vores afgørelse bør fastholdes eller at Skatteankestyrelsen eventuelt omkvalificerer hele eller dele af forhøjelserne til udeholdt omsætning/ikke selvangivet lønindkomst.”

Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse til sagen:

”I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 13. august 2019 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse, og det begrundes med, at klagerens forklaring ikke er dokumenteret ved objektive kendsgerninger i form af lånedokumenter eller anden dokumentation for afholdelse af udgifter, ligesom der er flere af indsætninger hvor klageren ikke har redegjort for, hvem der har indbetalt beløbene, og hvad det er betaling for.

De fremlagte mails fra afsenderne er dateret efter, at beløbene er indsat på klagerens bankkonti og i flere af tilfældene ikke præcis beskriver, hvad beløbene dækker over og hvornår udgifterne er afholdt.

Der henvises til i SKM2011.208.HR, hvor retten ikke fandt det bevist, at der forelå et reelt gældsforhold, idet låneforholdet ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, samt SKM2015.109.BR, hvor efterfølgende udarbejdede dokumenter ikke anses for at kunne tillægges betydning ved vurdering af, om der er tale om et lån.

Klageren har heller ikke fremlagt dokumentation for vundne gevinster eller på anden måde sandsynliggjort, at de indsatte beløb stammer herfra, eksempelvis ved fremlæggelse af spilleregnskaber eller lignende. Det således ikke muligt at påvise en direkte forbindelse mellem klagerens opnåede spilgevinster og de indsatte beløb. Det fremgår af retspraksis, at der kan stilles krav om et regnskab for spil, hvor både tabsgivende og gevinstgivende spil skal indgå, jf. SKM2010.131.ØLR og SKM2014.134.BR.

Det er således ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at beløbene er indtægter, der er fritaget for beskatning. Indsætningerne må derfor anses for skattepligtige for klageren.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 nedsættes til 0 kr.

Subsidiært har klagerens repræsentant nedlagt påstand om at SKATs forhøjelse skal nedsættes med 160.285 kr. i indkomståret 2013, med 197.755 kr. i indkomståret 2014 og med 77.900 kr. i indkomståret 2015 og mere subsidiært er der fremsat påstand om at SKATs forhøjelse skal nedsættes med et skønnet beløb.

Til støtte for sin påstand, har repræsentanten anført følgende:

”

(...)

4.ARGUMENTATION

4.1Argumentation til støtte for påstand 1 – Sagens formalitet

Der er enighed om, at [person1] er omfattet af den korte varslingsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, jf. side 16 i SKATs afgørelse.

Det følger af § 1 i bekendtgørelsen, at SKAT skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Varsel om ændring af skatteansættelse for indkomstår 2013, 2014 og 2015 er i denne sag fremsendt den 18. september 2017, og er således ikke blevet udsendt inden udløbet af fristen i § 1 for hverken indkomståret 2013, 2014 eller 2015, idet fristerne for udsendelse udløb den 30. juni i hhv. 2015, 2016 og 2017.

Det følger videre af § 1, stk. 2 i samme bekendtgørelse, at den varslede ansættelse skal foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Ansættelserne skulle således være foretaget senest den 1. oktober i hhv. 2015, 2016 og 2017. Da ansættelserne i denne sag er foretaget den 14. december 2017, er heller ikke disse foretaget inden fristens udløb.

På side 16 i SKATs afgørelse af 14. december 2017 fremgår det, at det er SKATs opfattelse, at [person1] har handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive de omhandlede poster på [person1]s kontoudtog med den følge, at SKAT har foretaget ansættelserne på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag. SKAT har derfor fundet, at ansættelserne kan foretages efter udløbet af korte ligningsfrist.

Vi bemærker hertil følgende:

Der er som beskrevet i vores sagsfremstilling i afsnit 3.3 og 3.4 ovenfor dels tale om tilbagebetalinger af lån fra venner og bekendte, dels tale om indtægter fra pokerspil på afgiftspligtige kasinoer. Som det fremgår af vores argumentation, jf. afsnit 4.2.1.1 og 4.2.1.2 nedenfor, er der tale om betalinger, som efter deres karakter ikke er skattepligtige, da hverken indtægterne fra de nævnte pokerspil eller tilbagebetalingerne af lån udgør skattepligtig indkomst.

Den omstændighed, at SKAT ikke anser [person1] for at have dokumenteret, at der er tale om skattefrie indtægter fra pokerspil henholdsvis tilbagebetalinger af lån, medfører ikke i sig selv, at [person1] kan anses for at have udvist grov uagtsomhed ved den manglende selvangivelse af de pågældende indtægter/tilbagebetalingsbeløb.

[person1] har handlet i overensstemmelse med de regler, som gælder for indtægter fra afgiftspligtige kasinoer og tilbagebetaling af lån, og [person1] har ikke haft anledning til at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt hans manglende selvangivelse af de pågældende indtægter/tilbagebetalingerne skulle være forkert.

Der er ingen konkrete holdepunkter for, at [person1] skulle have modtaget de pågældende indtægter/betalinger fra skattepligtige aktiviteter, og SKAT har således hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om skattepligtige indtægter, som [person1] burde have selvangivet. Det fremgår således også af SKATs afgørelse, at SKAT ikke har identificeret en konkret indtægtskilde, idet SKAT blot anfører, at indtægterne/betalingerne må formodes enten at stamme fra skattepligtige pokerspil eller fra selvstændig virksomhed.

SKATs afgørelse er altså alene baseret på, at SKAT ikke anser det for dokumenteret, at de pågældende indtægter hidrører fra poker på afgiftspligtige kasinoer/tilbagebetaling af lån, således som oplyst af [person1].

Den omstændighed, at SKAT ikke anser [person1] for at have fremlagt tilstrækkelig dokumentation for de pågældende indtægter/betalinger er imidlertid ikke ensbetydende med, at [person1] kan anses for at have udvist grov uagtsomhed. I givet fald ville der foreligge grov uagtsomhed i alle sager, hvor SKAT ikke anser skatteyderen for at have fremlagt tilstrækkelig dokumentation for en given indtægt eller udgift.

Det har i øvrigt formodningen mod sig, at indtægterne/betalingerne skulle hidrøre fra skattepligtige pokerspil eller selvstændig virksomhed, jf. nærmere herom i afsnit HYPERLINK \l "bookmark0" 4.2 nedenfor.

SKAT har heller ikke forklaret, hvorfor de mener, at [person1] har handlet groft uagtsomt.

Det gøres sammenfattende gældende, at [person1] ikke har handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive pokergevinsterne og tilbagebetalinger af lån fra venner og bekendte. Der er tale om indtægter/betalinger, som ikke er skattepligtige, og som derfor ikke skulle selvangives. [person1] kan derfor i sagens natur ikke have handlet uagtsomt ved at undlade at selvangive de indtægterne/tilbagebetalinger af lån.

4.2 Argumentation til støtte for påstand 2 – Sagens realitet

4.2.1 Vedrørende den principale påstand

Det gøres overordnet gældende, at samtlige indbetalinger på [person1]s kontoudtog er skattefrie. Det er således vores overordnede anbringende, at der ikke er grundlag for forhøjelsen af [person1]s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013, 2014 og 2015, da ingen af indbetalingerne er skattepligtig indkomst.

SKATs forhøjelser er udelukkende baseret på et udtræk af [person1]s kontoudtog. Kontoudtogene danner dermed grundlag for de foretagne skønsmæssige forhøjelser af [person1]s skattepligtige indkomst med i alt 666.033 kr. Forhøjelserne er ikke underbygget af konkrete forhold eller omstændigheder. Det bemærkes herved, at [person1] har fuldtidsarbejde som lønmodtager, og at der ikke er noget, som taler for, at de omhandlede indtægter skulle stamme fra erhvervsvirksomhed, således som SKAT har indikeret.

Der foreligger således ingen indikationer på, at [person1] skulle have udført sort arbejde eller i øvrigt skulle have modtaget sort indtægt. Det forhold, at man som privatperson indsætter beløb på sin bankkonto, er ikke dokumentation for, at der er tale om skattepligtige indtægter. Når man som [person1] regelmæssigt spiller poker på de afgiftspligtige kasinoer, og har succes hermed, må det anses for helt sædvanligt, at der regelmæssigt indsættes kontante beløb på bankkontoen. Endvidere er det i pokermiljøet sædvanligt, at man låner kontante beløb fra venner eller laver udlæg for hinanden. Det er derimod ikke sædvanligt, at man spiller mod sine venner, og det er derfor ikke sædvanligt, at man modtager gevinstpenge fra venner.

Af SKATs afgørelse fremgår det imidlertid, at SKAT ikke anerkender en eneste af indbetalingerne som værende tilbagebetalinger på lån eller udlæg mellem venner og bekendte, og at SKAT heller ikke anerkender en eneste af de kontante indbetalinger som værende skattefrie som følge af, at et afgiftspligtigt kasino har betalt afgift af beløbene, jf. lov om afgifter af spil § 1, stk. 3, jf. §§ 10 og 11.

Vi har nedenfor kommenteret nærmere på de modtagne tilbagebetalinger og indtægter fra afgiftspligtige kasinoer.

4.2.1.1De modtagne tilbagebetalinger

Af SKATs afgørelse fremgår det, at SKAT har vurderet, at samtlige indbetalinger på i alt 251.655 kr. fra [person1]s venner og bekendte hidrører fra skattepligtige pokerspil. Som det fremgår af ovenstående, understøttes dette hverken af faktum eller af den fremlagte dokumentation.

Som dokumentation for, at indbetalingerne fra [person1]s venner er skattepligtige, har SKAT fremlagt en kopi af [person1]s kontoudtog. Til gengæld har SKAT ikke forholdt sig til, at en stor del af [person1]s venner ikke spiller poker. Indbetalinger fra venner på en bankkonto er ikke bevis for, at indbetalingerne er skattepligtige.

Under SKATs ligningssag er der derimod fremlagt 6 e-mails, som dokumenterer, at disse indbetalinger er tilbagebetalinger på lån og udlæg mellem venner. Tilbagebetalinger på lån er ikke skattepligtige.

SKATs afgørelse på dette punkt giver kun mening, hvis SKAT indlægger den forudsætning, at [person1] spiller poker mod sine venner i privat regi. Det skal hertil bemærkes, at [person1] ikke har interesse i at spille poker mod sine venner.

Samtidig synes det usandsynligt, at [person1] skulle være så dygtig til at spille poker de gange, hvor han efter sigende spiller poker mod sine venner (altså have vundet 251.655 kr. på 3 år), især henset til, at SKAT på samme tid vurderer, at [person1] taber hver gang han spiller på afgiftspligtige kasinoer.

På baggrund af ovenstående, og idet SKAT ikke har dokumenteret at det forholder sig anderledes, må det anses som dokumenteret eller sandsynliggjort, at indbetalingerne, som i høj grad er små indbetalinger på hhv. 1.500 kr., 2.000 kr., 3.000 kr., rent faktisk er tilbagebetalinger på lån og udlæg mellem venner og bekendte.

De skattefrie pokerindtægter

For en andel af indbetalingerne er vores anbringende, at betingelserne for at modtage pokergevinster skattefrit i henhold til lov om afgifter af spil § 1, stk. 3, jf. §§ 10 og 11, er opfyldt.

Der er ikke i sagen uenighed om, at gevinster vundet ved lotterispil samt andet spil og væddemål er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, litra f, med mindre gevinsten er omfattet af lov om afgifter af spil, idet der i stedet svares afgift.

Derudover er der ligeledes enighed om, at gevinster fra spil, der er omfattet af lov om afgifter af spil, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder for gevinster vundet i spil, der svarer til de spil, som er omfattet af denne lov, og som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land, jf. lov om afgifter af spil § 1, stk. 3.

Pokerspil er omfattet af lov om afgifter af spil, jf. lovens §§ 10 og 11, og gevinster ved pokerspil, der er vundet på afgiftspligtige kasinoer, er dermed ikke skattepligtige.

Fremvisningen af et kontoudtog beviser ikke, at de på kontoen indbetalte beløb stammer fra ikke-afgiftspligtige eller privat pokerspil. SKAT har dermed ikke løftet bevisbyrden for, at gevinsterne er skattepligtige gevinster.

Til gengæld er der under sagen blevet fremlagt dokumentation for, at [person1] er en hyppig gæst på [kasino1] og [kasino3], at han har spillet på [kasino2] og [kasino4] samt diverse afgiftspligtige online kasinoer. Dette understøtter [person1]s egen forklaring om, at gevinsterne stammer fra disse afgiftspligtige kasinoer og dermed er skattefrie.

Det forhold, at [person1] løbende har indbetalt pokergevinster på sin bankkonto, understøtter yderligere, at pengene er vundet på afgiftspligtige kasinoer. Det giver ingen rationel mening, at [person1] skulle have valgt at indsætte gevinster fra ikke-afgiftspligtige pokerspil på sin bankkonto uden samtidig at selvangive indkomsten.

Endelig skal det fremhæves, at afgørelsen i den foreliggende form forudsætter, at [person1] løbende har indsat gevinster fra (angivelige) spil mod enten venner eller fra ikke-afgiftspligtige kasinoer på sin bankkonto, mens [person1] enten aldrig har haft gevinster fra de regelmæssige spil på afgiftspligtige kasinoer eller konsekvent har valgt at gemme sådanne gevinster "under hovedpuden" på trods af, at de er skattefrie. Dette er helt usandsynligt, både givet det faktum, at [person1] har været en hyppig gæst på afgiftspligtige kasinoer i hele perioden, og idet [person1] som professionel pokerspiller har været vidende om, at gevinster fra afgiftspligtige kasinoer er skattefrie.

Sammenfattende gøres det gældende, at det må anses for dokumenteret eller sandsynliggjort, at indbetalingerne på [person1]s bankkonti hidrører fra gevinster oppebåret fra spil på afgiftspligtige kasinoer. SKAT har ikke fremlagt nogen dokumentation for, eller har sandsynliggjort, at det skulle forholde sig anderledes.

4.2.2 Argumentation til støtte for den subsidiære påstand

I relation til den subsidiære påstand bemærkes det, at denne ikke er udtryk for en anerkendelse af, at der er tale om skattepligtige indtægter. Baggrunden for fremsættelsen af den subsidiære påstand er, at det på nuværende tidspunkt - henholdsvis 4,5 år, 3,5 år og 2,5 år efter indbetalingerne - ikke har været muligt at fremskaffe håndfast dokumentation i relation til alle indbetalingerne.

Den subsidiære påstand er dermed fremsat for det tilfælde, at Landsskatteretten – uanset at SKAT hverken har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der skulle være tale om skattepligtige indkomster – vurderer, at der er grundlag for at gennemføre beskatningen. Det vil i givet fald være udtryk for, at Landsskatteretten anvender en omvendt bevisbyrdenorm, idet SKAT ikke har ført anden dokumentation end en udskrift af [person1]s bankkonti.

På baggrund af den fremlagte dokumentation, herunder udtalelser, besøgslister m.v., gøres det gældende, at det er dokumenteret, at en del af de på kontoudtogene oplistede indbetalinger er tilbagebetalinger af lån fra venner og bekendte, samt at en del af de kontante indbetalinger stammer fra afgiftspligtige kasinoer, og at disse to former for indbetalinger er skattefrie.

Det gøres derfor gældende, at de af SKAT foretagne forhøjelser af [person1]s skattepligtige indkomst som minimum skal nedsættes med:

4.2.3 Argumentation til støtte for den mere subsidiære påstand

Det må anses for sandsynliggjort, at en andel af de omhandlende indbetalinger fra venner og bekendte er tilbagebetalinger af ydede lån og udlæg fra [person1], og derfor er skattefrie.

På baggrund af de foreliggende omstændigheder, herunder navnlig den omstændighed at det er dokumenteret, at [person1] regelmæssigt spiller poker på afgiftspligtige kasinoer og er en dygtig pokerspiller, må det endvidere anses for sandsynliggjort, at en andel af de omhandlede indtægter stammer fra pokerspil på afgiftspligtige kasinoer, og derfor er skattefrie.

På denne baggrund bør de foretagne forhøjelser nedsættes skønsmæssigt med et efter Landsskatterettens vurdering passende beløb.

(...)”

Klagerens repræsentant er kommet med følgende udtalelse til SKATs høringssvar:

”Med henvisning til jeres brev af 19. april 2018, skal jeg hermed kommentere på SKATs bemærkninger af 13. april 2018.

Jeg skal som det første understrege, at det fastholdes, at indbetalingerne på [person1]s konto er sket som beskrevet i klagen af 13. marts 2018. Jeg skal derfor i det hele henvise til beskrivelserne heraf i klagen.

Derudover skal jeg på det kraftigste tage afstand fra, at [person1] skulle have udøvet selvstændig uregistreret erhvervsvirksomhed eller have undladt at selvangive lønarbejde, som insinueret af SKAT i deres bemærkninger. Der er således ingen af indbetalingerne, som stammer fra selvstændig erhvervsvirksomhed eller lønarbejde for de pågældende personer. Indbetalingerne stammer fra venner og bekendte samt pokerspil på afgiftspligtige kasinoer, hvilket ligeledes er beskrevet i vores klage af 13. marts 2018.

Det kan således ikke komme [person1] til skade at visse af de personer, som har indbetalt penge på hans bankkonto til daglig driver selvstændig erhvervsvirksomhed.”

Klagerens repræsentant har udtalt følgende til den udsendte sagsfremstilling:

”Vi skal hermed fremkomme med vores bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 11. juli 2019.

Vi er uenige i Skatteankestyrelsens vurdering af sagen og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, og vi fastholder derfor i det hele vores synspunkter, som angivet i vores klage-skrivelse af 19. juni 2019. Nedenfor følger vores bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Vedrørende pokergevinster

Vi bemærker, at Skatteankestyrelsen ikke har begrundet, hvorfor ingen andel af de foretagne indbetalinger på [person1]s konto kan anerkendes som hidrørende fra skattefri poker-gevinster. Skatteankestyrelsen har således ikke begrundet, hvorfor dette ikke kan anses for dokumenteret eller sandsynliggjort med den fremlagte dokumentation.

Skatteankestyrelsen beskriver forløbet vedrørende [person1]s pokergevinster fra [kasino1] på side 4-5 og side 19-20 i indstillingen. Her skal særligt fremhæves, at Skatte-ankestyrelsen i sin indstilling kommer frem til følgende:

"Det kan lægges til grund, at klageren både i de relevante indkomstår og efterfølgende har frekventeret [kasino1]. Der er således fremlagt besøgslister der bekræfter dette, ligesom [kasino1] har bekræftet at kende til klageren." [min understregning]

Skatteankestyrelsen anerkender således, at [person1] er jævnlig gæst på [kasino1] i alle tre indkomstår.

Det kan altså konkluderes, at det er dokumenteret, at [person1] spiller poker på afgiftspligtige kasinoer. Det må endvidere anses for dokumenteret, at [person1] er en dygtig pokerspiller, jf. den fremlagte udtalelse fra [person14], Operations Manager fra [kasino1].

Da der ikke hersker tvivl om, at gevinster vundet på afgiftspligtige kasinoer, herunder [kasino1], er skattefrie, vil enhver gevinst herfra, være skattefri for [person1].

Alligevel, herunder til trods for at der er en dokumenteret tidsmæssig sammenhæng mellem flere af kasinobesøgene og indbetalingerne, finder Skatteankestyrelsen, at enhver indbetaling, som er foretaget af [person1] i de pågældende indkomstår, må anses som skattepligtige, jf. følgende udtalelse:

"... selvom der umiddelbart fremstår en tidsmæssig sammenhæng mellem ti af de indsatte beløb og klagerens besøg på kasino, kan det ikke anses for godtgjort, at de indsatte beløb rent faktisk stammer fra spil-gevinster." [min understregning]

Skatteankestyrelsen synes således at lægge den forudsætning til grund, at [person1] taber hver eneste gang han befinder sig på [kasino1]. Denne forudsætning er ubegrundet og er endvidere selvmodsigende, idet Skatteankestyrelsen netop konkluderer, at indbetalingerne hidrører fra spilgevinster.

Skatteankestyrelsen anerkender således, at [person1] har opnået indtægter fra pokerspil, men vil, trods den fremlagte dokumentation herfor, ikke anerkende, at nogen del af disse indtægter hidrører fra afgiftsbelagte pokerspil. Denne vurdering af sagen kan efter vores opfattelse alene anses for båret af hensynet til at opnå skatteprovenu.

Derudover bemærkes, at Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse har undladt at oplyse, at de har haft kontakt til Spilmyndigheden, som har bekræftet, at kasinoer, grundet risikoen for hvidvaskning, ikke udleverer dokumentation for spillernes gevinster. Den fremlagte dokumentation i form af besøgslister, udtalelse fra manageren samt de foretagne hævninger på diverse kasinoer, er således den bedste dokumentation, som en spiller kan få.

I Skatteankestyrelsens indstilling henvises til, at det fremgår af retspraksis, at der kan stilles krav om regnskab for spil.

Hertil skal vi indledningsvist bemærke, at den omstændighed at der kan stilles krav om regnskab, ikke er ensbetydende med, at [person1]skal kunne fremlægge et regnskab for at løfte sin bevisbyrde. Skattefrihed forudsætter således ikke, at der fremlægges et spilregn-skab.

For så vidt angår afgørelsen refereret i SKM2014.134.BR, som Skatteankestyrelsen har henvist til vedrørende spørgsmålet om spilregnskab bemærkes, at Landsskatteretten i denne sag netop bekræfter, at

"Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.". Det manglende regnskab tillægges således blot en bevismæssig betydning.

Heller ikke SKM2010.131.ØLR tillægger skatteyderen en pligt til at udarbejde et spilregnskab.

Manglende spilregnskab udelukker således ikke skattefrihed for afgiftspligtige pokergevinster, når pokergevinsternes skattefrie karakter er dokumenteret på anden vis, herunder via besøgslister, hævninger, udtalelser m.v.

Afslutningsvist herom skal det bemærkes, at det forekommer besynderligt at et "hjemmelavet" spilregnskab skulle være bedre dokumentation end den i sagen fremlagte dokumentation.

Vedrørende lån og udlæg til bekendte

Vi fastholder det i klagen anførte vedrørende indbetalingerne fra [person1]s venner og bekendte, idet vi igen skal fremhæve, at [person1] har forklaret, at han aldrig spiller poker mod sine venner. Der ses således heller ikke at være nogen holdepunkter for at antage, at indbetalingerne fra venner og bekendte skulle udgøre betalinger af pokergevinster.

Herudover skal vi bemærke, at flere af de domme, som Skatteankestyrelsen henviser til i sit forslag til afgørelse, vedrører betalinger inden for gavemiljø, hvor der, som anført i dommene, gælder en skærpet bevisbyrde. Denne skærpede bevisbyrde kan ikke overføres til [person1]s situation, hvor der er tale om overførsler fra personer uden for gavemiljøet.

Skatteankestyrelsen skriver desuden i sine bemærkninger, at det fremgår af SKM2015.109.BR, at efterfølgende udarbejdede dokumenter ikke kan tillægges betydning ved vurderingen af, om der er tale om et lån. Dette er efter vores vurdering en overfortolkning af dommen. Det fremgår således af dommen, at det i den konkrete situation ikke kunne tillægges betydning. Der beror således på en konkret vurdering i hver enkelt sag, om der kan lægges vægt på et senere udarbejdet dokument. I denne sag er der i alle tilfælde tale om erklæringer fra personer uden familiemæssige relationer til skatteyderen, og der er endvidere intet i skatteyderens indkomstforhold eller forhold i øvrigt, som taler imod, at der skulle være tale om at tilbagebetalinger af lån/udlæg. Det er heller ikke påvist nogen mere sandsynlig årsag til betalingerne, idet bemærkes, at der ikke er nogen holdepunkter for, at der skulle være tale om pokergevinster opnået ved spil mod venner, jf. ovenfor. Det må derfor med de fremlagte erklæringer anses for godtgjort, at de indbetalinger, som erklæringerne angår, er tilbagebetalinger af lån og udlæg til venner.

Skatteankestyrelsens bemærkninger giver ikke anledning til yderligere kommentarer.

Sagens formalitet - Forældelse

For så vidt angår spørgsmålet om forældelse bemærkes, at Skatteankestyrelsen er nået frem til, at [person1] har handlet med mindst grov uagtsomhed, og at den korte ligningsfrist i bekendtgørelse om kort ligningsfrist § 1 for personer med enkle økonomiske forhold derfor ikke gælder i denne sag. Dette begrundes på side 21 i forslaget til afgørelse med følgende:

"Klageren har ikke dokumenteret, at de modtagne beløb stammer fra allerede beskattede midler, der dermed ikke skulle have været selvangivet." [min understregning]

Skatteankestyrelsen har ikke henvist til andre forhold, som peger på, at [person1] har udvist grov uagtsomhed, og Skatteankestyrelsens synspunkt synes dermed at være, at [person1] skal anses for at have handlet med mindst grov uagtsomhed, alene fordi hans dokumentation ifølge Skatteankestyrelsens vurdering ikke er tilstrækkelig. Skatteankestyrelsen synes dermed også at mene, at skatteydere pr. definition skal anses for at handle med grov uagtsomhed, når dokumentationen efter Skatteankestyrelsens vurdering ikke er god nok.

Dette er imidlertid efter vores opfattelse ikke tilstrækkeligt til at statuere grov uagtsomhed. Statuering af grov uagtsomhed må efter vores opfattelse kræve, at skatteyderen har tilsidesat de pligter, som påhviler ham efter lovgivningen på det relevante område og har udvist en adfærd, som klart afviger fra den handlemåde, som kan forventes af skatteyderen i den pågældende situation. Det er vores opfattelse, at [person1] ikke har overtrådt eller tilsidesat nogen pligter inden for skattelovningen og ikke har udvist en adfærd, som klart afviger fra, hvad der kan kræves at skatteydere i relation til gevinster fra pokerspil på afgiftspligtige kasinoer og i relation til udlæg og lån til venner. Det bemærkes herved igen, at der ikke gælder nogen regnskabspligt i forbindelse med spil på kasino, ligesom der ikke gælder nogen regnskabspligt i forbindelse med udlæg og lån til venner.

På denne baggrund fastholdes, at [person1] ikke kan anses for at have udvist grov uagtsomhed ved undladelsen af at selvangive de omhandlede indbetalinger. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte ligningsfristen i § 1 i bekendtgørelse om kort ligningsfrist, hvorfor de foretagne skatteansættelser for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 må anses for at være foretaget for sent. Ansættelserne er derfor ugyldige.”

Til Skattestyrelsens erklæring har klagerens repræsentant udtalt følgende:

”Vi har modtaget Skattestyrelsens udtalelse af 23. august 2019.

Skattestyrelsens udtalelse ses ikke at indeholde noget nyt i forhold til sagens vurdering, og giver derfor ikke anledning til nyt fra vores side. Vi henviser derfor i det hele til vores synspunkter angivet i vores klageskrivelse af 19. juni 2019 samt vores bemærkninger til Skatteankestyrelsens vurdering af sagen samt forslag til afgørelse af 8. august 2019.

Vi finder dog på baggrund af Skattestyrelsens forsatte henvisning til SKM 2010.131ØLR og

SKM2014.134.BR og bemærkning om regnskabskrav anledning til at gentage følgende:

Der gælder ikke noget krav om udarbejdelse af regnskab for spil, hvilket Landsskatteretten også bekræftede i afgørelsen gengivet i SKM 2010.131ØLR. Skattemyndighederne har heller aldrig pålagt klager at udarbejde regnskab. Skattestyrelsens bemærkning om, at der kan stilles krav om udarbejdelse af regnskab må derfor anses for at være uden relevans for spørgsmålet om, hvorvidt klager har godtgjort, at de omhandlede betalinger er fritaget for beskatning.

Vi finder endvidere anledning til at gentage, at Skattestyrelsen har undladt at tage højde for og forholde sig til den kendsgerning, at der er fremlagt dokumentation for klagers hyppige kasinobesøg, og at der påvist en direkte sammenhæng mellem mange af indsætningerne og klagers kasinobesøg.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, og § 6 B, stk. 1. (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, hvilket kan udledes af SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905H.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, jf. SKM2013.274.BR.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR. Det fremgår desuden af SKM2003.247.VLR, at det er skatteyderen der har bevisbyrden for, at de overførte beløb er ydet som lån. I Højesteretsdom offentliggjort i SKM2011.208.HR fandt retten det ikke bevist, at der forelå et reelt gældsforhold, idet låneforholdet ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger. Det fremgår af SKM2015.109.BR, at efterfølgende udarbejdede dokumenter ikke anses for at kunne tillægges betydning ved vurdering af, om der er tale om et lån.

Spillegevinster opnået ved spil medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, jf. Statsskattelovens § 4, litra f. Undtaget herfra er gevinster der fremgår af Spilafgiftsloven § 1, stk. 3. Det er skatteyderen der har bevisbyrden for, at der er tale om indtægter undtaget fra skattepligten, hvilket kan udledes af SKM2010.131.ØLR. Det fremgår af retspraksis, at der kan stilles krav om et regnskab for spil, hvor både tabsgivende og gevinstgivende spil skal indgå, jf. SKM2010.131.ØLR og SKM2014.134.BR.

Lån til [person6]

Klageren har oplyst, at indbetalingerne fra [person6] og [person13] i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 på i alt 170.000 kr. er tilbagebetaling af lån ydet til [person6] i 2008 Klageren har fremlagt en mail fra [person6] der bekræfter, at klageren har ydet denne et lån på 175.000 kr. tilbage i 2008. Mailen er dateret den 31. januar 2017.

Klageren har oplyst, at der ikke foreligger nogen dokumentation for lånet, da der var tale om en mundtlig aftale. Ifølge klagerens forklaring blev der ikke lavet nærmere aftaler omkring lånet, da der var tale om et lån mellem gode venner og derfor ikke behov for en skriftlig aftale. Der blev således ikke fastsat vilkår for tilbagebetaling af beløbet, ligesom klageren ikke længere kan huske det præcise lånebeløb eller restgælden.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder ikke, at klageren har dokumenteret, at der er tale om skattefri indkomst. Det anses ikke i tilstrækkelig grad for godtgjort, at der er tale om tilbagebetaling af et lån ydet til [person6] tilbage i 2008.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens forklaring ikke er dokumenteret ved objektive kendsgerninger, f.eks. gældsbreve eller lånedokumenter udstedt i forbindelse med, at lånet er ydet. Der er endvidere ikke fremlagt anden form for dokumentation, der viser at der er tale om midler som hidrører fra lån eller at indsætningerne må anses for indkomst, der ikke skal beskattes hos klageren. Lånet er ifølge klageren ydet på baggrund af en mundtlig aftale. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for aftalen, ligesom klageren ikke kan redegøre for størrelsen på det oprindelige lånebeløb. Der henses her til, at klageren og låntagerne har afgivet forskellige oplysninger omkring beløbets størrelse og hvorvidt der er betalt renter på lånet.

Et retsmedlem finder, at klageren har godtgjort, at der er tale om tilbagebetaling af et tidligere ydet lån. Dette retsmedlem lægger vægt på, at klageren har befundet sig i et miljø med mange kontanter og det derfor er sandsynligt at der er sket udlån i det påståede omfang.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Gevinster fra poker i indkomstårene 2013 og 2014

Klageren har i indkomståret 2013 fået indsat 90.285 kr. og i indkomståret 2014 207.500 kr. på sine bankkonti, som han oplyser stammer fra gevinster i poker på [kasino1]. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for gevinsterne.

Klageren har oplyst, at han i flere tilfælde har indsat gevinsterne kort tid efter sine besøg på kasinoet, men at der ikke altid vil være en stringent sammenhæng mellem kasinobesøg og indsættelse af gevinster på bankkonti. Klageren har yderligere oplyst, at han har haft en del spilgevinster, som ikke er blevet indsat på hans bankkonto.

Det kan lægges til grund, at klageren både i de relevante indkomstår og efterfølgende har frekventeret [kasino1]. Der er således fremlagt besøgslister der bekræfter dette, ligesom [kasino1] har bekræftet at kende til klageren. Klageren har ikke fremlagt spilleregnskaber eller opgørelse over gevinst- og tabsgivende spil for hverken indkomståret 2013 eller 2014.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder efter en konkret vurdering, at klageren har sandsynliggjort, at der for en del af de indsatte beløb er tale om ikke skattepligtige spilgevinster.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren har godtgjort at have været på [kasino1], og at det må anses for sandsynligt, at der også har været en form for spilgevinst fra herfra. Der er henset til, at det ikke har været muligt for klageren at skaffe kvitteringer fra gevinster fra [kasino1].

Et retsmedlem finder, at klageren har godtgjort, at samtlige de indsatte beløb stammer fra ikke skattepligtige spilgevinster, idet klageren har fremlagt dokumentation for at have besøgt [kasino1].

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet og Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs forhøjelse med et skønsmæssigt beløb på 150.000 kr. fordelt på de to indkomstår.

Øvrige indsætninger på klagerens bankkonto i indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Klageren har i indkomståret 2013 modtaget 95.593,75 kr., i indkomståret 2014 35.755 kr. og i indkomståret 2015 66.900 kr. ved en række overførsler fra forskellige personer og virksomheder. Klageren har forklaret, at indsættelserne stammer fra lån i forbindelse med poker, udlæg og køb af materialer. Derudover er der flere indsættelser, som klageren ikke kan redegøre for, hvad dækker over.

Klageren har fremlagt erklæringer fra [person2], [person3] og [person4] i form af mails, hvor de bekræfter, at de har overført beløb til klageren som betaling for tidligere afholdte udlæg. De fremsendte mails er alle dateret i september 2017. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for afholdelse af udgifterne, ligesom betalingen af udgifterne ikke fremgår af klagerens kontoudtog.

Klageren har fremlagt erklæring fra [person8], hvor det bekræftes, at overførslen på 9.255 kr. den 20. oktober 2014 var betaling for klagerens videresalg af sanitet. Klageren har forklaret, at han har købt det pågældende gennem sit daværende arbejde og købsbeløbet blev fratrukket hans løn. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for køb af sanitet eller for at der er sket træk i hans løn.

Klageren har fremlagt erklæring fra [person3] i form af en mail, hvor denne bekræfter, at overførslen den 27. juni 2017 på 3.000 kr. er lån i forbindelse med pokerspil på kasino. Det samme gør ifølge klageren sig gældende for samtlige overførsler fra [person11] og [person12]. Der er ikke fremlagt lånedokument eller anden dokumentation for overførslerne.

For indbetalinger den 28. januar 2013 og den 12. marts 2013, begge fra [virksomhed4] ApS, har klageren oplyst, at der er tale om betaling for klagerens videresalg af materiale som klageren havde købt gennem sit daværende arbejde. Der er ikke fremlagt dokumentation for købene.

For flere af indsætningerne har klageren ikke kunnet redegøre nøjagtigt for, hvad beløbet dækker over. Han oplyser, at der i nogen af tilfældene formentlig er tale om lån ydet i forbindelse med pokerspil på kasino. Der er ikke fremlagt dokumentation for at der er tale om lån, eksempelvis i form af lånedokument eller lignende. For enkelte af indsætningerne har klageren ikke kunnet oplyse hvor beløbet stammer fra.

Landsskatteretten finder således ikke, at klageren har dokumenteret, at der er tale om skattefri indkomst. Det anses ikke i tilstrækkelig grad for godtgjort, at der er tale om betaling for udlæg, lån ydet i forbindelse med pokerspil, betaling for køb af materiale eller betaling af øvrige udgifter.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens forklaring ikke er dokumenteret ved objektive kendsgerninger, f.eks. lånedokumenter eller dokumentation for afholdelse af udgifter, ligesom der er flere af indsætninger hvor klageren ikke har redegjort for, hvem der har indbetalt beløbene, og hvad det er betaling for. Der er ligeledes lagt vægt på, at de fremlagte mails fra afsenderne er dateret efter, at beløbene er indsat på klagerens bankkonti og i flere af tilfældene ikke præcis beskriver, hvad beløbene dækker over og hvornår udgifterne er afholdt.

Det er således ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at beløbene er indtægter, der er fritaget for beskatning. Indsætningerne må derfor anses for skattepligtige for klageren.

Formelt

Skattestyrelsen kan som udgangspunkt ikke varsle en ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

For personer med enkle økonomiske forhold kan Skattestyrelsen ikke varsle en ændring af skatteansættelsen senere end den 30. juni i det andet indkomstår efter indkomstårets udløb. Det følger af bekendtgørelse om kort ligningsfrist § 1 (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013).

Klageren må vurderes til at have enkle økonomiske forhold og er dermed omfattet af den korte ligningsfrist. Fristen for ordinær genoptagelse er udløbet for indkomståret 2013, ligesom fristen efter den korte ligningsfrist er udløbet for indkomstårene 2014 og 2015.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at Skattestyrelsen uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan foretage eller ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder.

Det lægges til grund, at klageren i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 har modtaget flere beløb på sin bankkonto uden at have selvangivet indkomsten. Klageren har ikke dokumenteret, at de modtagne beløb stammer fra allerede beskattede midler, der dermed ikke skulle have været selvangivet. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren ikke kan redegøre for hvorfra flere af indsætningerne stammer, og hvad de indsatte beløb relaterer sig til.

Ved at undlade at oplyse om indtægterne og dermed hindre SKAT i at foretage en korrekt skatteansættelse, må klageren anses at have handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor ansættelsen for indkomståret 2013 har kunnet foretages efter udløbet af den ordinære ligningsfrist, og ansættelsen for indkomstårene 2014 og 2015 har kunnet foretages efter udløbet af den korte ligningsfrist jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det bemærkes i øvrigt, at fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 må anses for værende overholdt.

Af forvaltningslovens § 22 fremgår, at en skriftlig afgørelse altid skal begrundes, medmindre afgørelsen fuldt ud giver parten medhold.

I forvaltningslovens § 24 er nærmere angivet kravene for, hvad en begrundelse skal indeholde. Det fremgår af § 24, stk. 1, 1. pkt., at en begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Endvidere fremgår af § 24, stk. 2, at begrundelsen endvidere om fornødent skal indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Det anføres af repræsentanten, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad har begrundet, hvorfor SKAT mener, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt, og dermed opfylder betingelsen for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT skriver i afgørelsen, at:

”Her står i § 3, at den korte frist i § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf. For de øvrige dele gælder den korte ligningsfrist.

Det er SKATs opfattelse, at du ved mindst grov uagtsomhed har undladt at selvangive korrekt og derved bevirket, at SKAT har foretaget ansættelserne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.”

SKATs begrundelse for at foretage en ekstraordinær ansættelse indeholder således en henvisning til den relevante lovbestemmelse, samt det moment, som ifølge SKAT taler for, at der foreligger grov uagtsomhed fra klagerens side i forbindelse med indkomstansættelsen for de pågældende indkomstår. SKATs begrundelse må herefter anses for at opfylde de krav til begrundelse, som kan stilles efter forvaltningslovens § 24, og afgørelsen kan således ikke anses for ugyldig som følge af en utilstrækkelig begrundelse. Den henvises til SKM.2015.689.VLR.

SKATs afgørelse anses således for at være gyldig.

Landsskatteretten nedsætter herefter SKATs forhøjelse for 2013 med 75.000 kr., og for 2014 med 75.000 kr., mens afgørelsen for 2015 stadfæstes.