Kendelse af 15-08-2022 - indlagt i TaxCons database den 09-09-2022

Journalnr. 18-0001493

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Virksomhedens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Perioden 1. juli 2014 til 31. december 2016
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor	223.403 kr.	0 kr.	223.403 kr.
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor	1.410.999 kr.	0 kr.	1.410.999 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/[person1], herefter virksomheden, CVR-nr. [...1], blev registreret den 26. maj 2014 under branchekoden 439100 ”Tagdækningsvirksomhed”. Virksomhedens arbejde bestod i alt indenfor tagpap, renovering, nylægning og isolering. Virksomhedens indehaver var [person1]. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har virksomheden ikke haft medarbejdere i den relevante periode. Virksomheden ophørte den 31. oktober 2018.

SKAT indledte kontrollen af virksomheden i forbindelse med [politiet]s behandling af [virksomhed2]. [politiet] oplyste den 8. oktober 2015, at virksomheden i den påklagede periode havde overtaget opgaver fra [virksomhed2] til at udføre arbejde på bl.a. [hospital1]. [virksomhed2]s aktiviteter ophørte den 3. juni 2015. Virksomheden har modtaget den første indbetaling fra hovedentreprenøren [virksomhed3] A/S den 15. juni på 172.548,76 kr.

Virksomheden blev registreret for moms den 26. maj 2014 samt A-skat og AM-bidrag den 1. juli 2014.

SKAT har i forbindelse med sagsbehandlingen indhentet virksomhedens kontoudtog fra [finans1] for perioden 11. juni 2014 til 2. juni 2016 vedrørende kontonummer [...01]. Det fremgår af virksomhedens kontoudtog, at der er sket kontante hævninger på i alt 1.697.815 kr.til betaling af forskellige fakturaer, eksempelvis ”fakt. 32”.

Det fremgår af SKATs oplysninger, at de kontante beløb, som er blevet hævet, er runde beløb, som ikke har nogen reference til en reel faktura. SKAT har videre oplyst, at nogle af fakturanumrene er blevet anvendt flere gange.

SKAT har endvidere oplyst, at indehaveren ikke har indberettet kontante midler til betaling af virksomhedens underleverandører.

SKAT har politianmeldt virksomheden den 26. maj 2016. SKAT har oplyst til politiet, at der på virksomhedens konto har været indbetalinger på 3.364.701 kr. i den omhandlede periode.

Det fremgår endvidere af SKATs oplysninger, at virksomheden ikke har været registreret med medarbejdere i den påklagede periode, og at det derfor ikke har været muligt for indehaveren alene at udføre det arbejde, der udmønter sig i en omsætning af den givne størrelse. SKAT har i den forbindelse oplyst, at påstanden om, at virksomheden har haft ansatte medarbejdere, bekræftes af kontooverførsler fra virksomhedens bankkontoen, hvor der i flere tilfælde er blevet anført ”løn” i overførselsteksten.

Virksomheden har selvangivet følgende resultater af virksomheden for regnskabsårene 2014-2016:

Periode	Tekst	Beløb
2014	Overskud af virksomhed	65.051,00
2015	Overskud af virksomhed	252.437,00
2016	Underskud af virksomhed	74.822,00

Virksomheden har for 3. kvartal 2014 til 1. halvår 2016 angivet følgende salgs- og købsmoms:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Tilsvar
3. Kvartal 2014	63.838 kr.	42.603 kr.	21.235 kr.
4. Kvartal 2014	43.168 kr.	40.325 kr.	2.843 kr.
1. Kvartal 2015	54.819 kr.	36.891 kr.	17.928 kr.
2. Kvartal 2015	114.197 kr.	100.406 kr.	13.791 kr.
3. Kvartal 2015	217.064 kr.	130.560 kr.	86.504 kr.
4. Kvartal 2015	187.545 kr.	213.196 kr.	8.293 kr.
1. Halvår 2016	270.021 kr.	222.913 kr.	47.108 kr.
I alt	950.652 kr.	786.894 kr.	197.702 kr.

SKAT har på baggrund af bevægelserne på virksomhedens bankkonto forhøjet virksomhedens momstilsvar med 485.446 kr. for perioden 1. juli 2014 til 30. december 2016. Forhøjelsen beror på, at SKAT har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms vedrørende underleverandører. SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 13. oktober 2017 og har truffet den påklagede afgørelse den 14. november 2017. SKAT har ansat forhøjelsen på følgende afgiftsperioder:

Tekst	Beløb
Samlet ændring købsmoms, 3. kvartal 2014	30.432 kr.
Samlet ændring købsmoms, 4. kvartal 2014	32.862 kr.
Samlet ændring købsmoms, 1. kvartal 2015	28.483 kr.
Samlet ændring købsmoms, 2. kvartal 2015	86.515 kr.
Samlet ændring købsmoms, 3. kvartal 2015	83.060 kr.
Samlet ændring købsmoms, 4. kvartal 2015	145.588 kr.
Samlet ændring købsmoms, 1. halvår 2016	78.506 kr.
I alt	485.446 kr.

Det fremgår af SKATs lønoplysninger, at virksomheden i den påklagede periode har angivet 0 kr. i løn. SKAT har i den forbindelse oplyst, at de kontanter, som virksomhedens indehaver har hævet, er medgået til sort aflønning af virksomhedens medarbejdere.

SKAT har opgjort virksomhedens A-skat og AM-bidrag for manglende lønninger for 2014, 2015 og 2016 på baggrund af virksomhedens omsætning fratrukket de godkendte udgifter og det selvangivne over-/underskud af virksomheden. Virksomhedens omsætning har SKAT beregnet på baggrund af virksomhedens angivne salgsmoms for de tre regnskabsår. Virksomheden har ikke anfægtet SKATs opgørelse af A-skat og AM-bidrag.

SKAT har opgjort virksomhedens A-skat og AM-bidrag som følger:

8 % af 316.964 kr.	25.357 kr.
55 % af 316.964 kr. – 25.357 kr.	160.384 kr.
I alt ændret tilsvar for 2014	185.741 kr.

8 % af 1.492.435 kr.	119.395 kr.
FF am-bidrag, 2* 1000 kr.	-2.000 kr.
55 % af 1.492.435 kr. – 119.395 kr.	755.172 kr.
FF A-skat 2* 7.000 kr.	-14.000 kr.
I alt ændret tilsvar for 2015	858.567 kr.

8 % af 1.020.639 kr.	81.651 kr.
FF Am-bidrag 1* 1.000 kr.	-1.000 kr.
55 % af 1.020.639 kr. – 81.651 kr.	516.443 kr.
FF A-skat 1* 7.000 kr.	-7.000 kr.
I alt ændret tilsvar for 2016	590.094 kr.
I alt ændret tilsvar for hele perioden	1.634.402 kr.

Virksomhedens repræsentant har i forbindelse med sagens behandling hos Skatteankestyrelsen fremlagt følgende fakturaer fra virksomhedens underleverandører:

Fakturadato:	Faktura nr.	Underleverandør	Beløb i kr. ekskl. moms:	Moms i kr.	Beløb i kr. inkl. moms:	Tekst
14-08-2014	32	[virksomhed2] ****	36.000	9.000	45.000	A conto 1. Tagarbejde
27-08-2014	36	[virksomhed2] ****	40.000	10.000	50.000	A conto 2. Tagarbejde
03-09-2014	39	[virksomhed2] ****	35.000	8.750	43.750	A conto 3. Tagarbejde
26-09-2014	41	[virksomhed2] ****	21.000	5.250	26.250	A conto 4. Slutfaktura. Tag arbejde
03-10-2014	10043	[virksomhed2] ****	36.000	9.000	45.000	Ovenlys og isolering
23-10-2014	10045	[virksomhed2] ****	11.360	2.840	14.200	A conto 2. Ovenlys og isolering
05-11-2014	10049	[virksomhed2] ****	38.800	9.700	48.500	Slutfaktura. Ovenlys og isolering
19-02-2015	51	[virksomhed2] ++***	41.600	10.400	52.000	A conto. Isolering samt under/overpap
25-03-2015	53	[virksomhed2] ++***	62.800	15.720	78.600	Slutfaktura. Isolering samt under/overpap
01-04-2014	55	[virksomhed2] ++***	95.600	23.900	119.500	A conto. Isolering samt under/overpap
05-05-2015	57	[virksomhed2] ++***	82.240	20.560	102.800	A conto 2. Isolering samt under/overpap
01-06-2015	133	[virksomhed2] *+**	17.600	4.400	22.000	A conto 3. Slutfaktura. Isolering samt under/o
18-06-2015	133	[virksomhed2] ++**	81.600	20.400	102.000	Faktura 133 vedr. Udlejning af mandskab til [hospital1]
25-06-2015	1	[virksomhed4] IVS+ ****	66.000	16.500	82.500	Tag arbejde [hospital1]
10-07-2015	2	[virksomhed4] IVS ++*+ ****	61.200	15.300	76.500	Tagarbejde efter aftale
31-07-2015	135	[virksomhed2] +**	32.160	8.040	40.200	Faktura 135 vedr. afslutning af [hospital1]
28-08-2015	351	[virksomhed2] ****	72.000	18.000	90.000	Aconto vedr. udlejning af mandskab
28-08-2015	48	[virksomhed2] ****	72.000	18.000	90.000	Aconto vedr. udlejning af mandskab
01-10-2015	355	[virksomhed2] +**	63.000	21.000	84.000	Vedr. udlejning af mandskab
01-10-2015	360	[virksomhed2] +**	60.180	20.060	80.240	Vedr. udlejning af mandskab
01-11-2015	372	[virksomhed2] +**	81.000	27.000	108.000	Vedr. udlejning af mandskab
01-11-2015	374	[virksomhed2] +**	71.700	23.900	95.600	Vedr. udlejning af mandskab
01-12-2015	378	[virksomhed2] +**	35.812,50	11.937,50	47.750	Vedr. udlejning af mandskab
12-01-2016	384	[virksomhed5] ****	28.480	7.120	35.600	Aftalt pris for isolering samt underpap
27-01-2016	390	[virksomhed5] ****	60.600	15.150	75.750	Overpap samt afmontering af sikkerhed
27-01-2016	392	[virksomhed5] ****	44.000	11.000	55.000	Fast pris på montering af listedækning
12-02-2016	435	[virksomhed5] +**	40.800	10.200	51.000	Underpap samt overpap
21-03-2016	440	[virksomhed5] *+**	10.400	2.600	13.000	Afrivning af gammel pap
04-04-2016	440	[virksomhed5] ++***	51.360	12.840	64.200	Iso underpap samt overpap
10-05-2016	445	[virksomhed5] ****	36.800	9.200	46.000	Underpap samt overpap
25-05-2016	450	[virksomhed5] +**	12.800	3.200	16.000	Overpap
I alt			1.603.872	400.968	2.004.840

*Anderledes fakturalayout.

**Det hævede beløb stemmer ikke overens med fakturabeløbet.

***Ens fakturanummer

****Underleverandørens bankkontooplysninger fremgår ikke af fakturaen. Anderledes virksomhedsnavn.

******Underleverandørens cvr-nr. er ukorrekt

Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation til understøttelse af fremlagte fakturaer i form af time- og arbejdssedler, samarbejdskontrakter eller mailkorrespondancer m.v.

Virksomhedens repræsentant har som dokumentation for betaling af fakturaerne fremlagt kassekvitteringer fra [finans1]. Kassekvitteringerne er underskrevet af virksomhedens indehaver.

Virksomhedens repræsentant har fremlagt to polske fakturaer for 2015 fra [virksomhed6] på i alt 135.775 kr. Fakturaerne er på polsk og vedrører ”tagdækning af taget”. Fakturaerne er udstedt uden moms. Skatteankestyrelsen har fra Skattestyrelsen indhentet udtræk fra Business Objects vedrørende virksomhedens EU-køb og EU-salg for perioden 1. januar 2015 til 1. april 2016. Det fremgår af udtrækket fra Business Objects, at virksomheden for den angivne periode har registreret EU-købsmoms på 20.142 kr. for landekoden NL.

Virksomhedens repræsentant har yderligere fremlagt en faktura af 19. juni 2015 fra [virksomhed7] vedrørende køb af Yamaha YFM550 Byggeplads traktor på i alt 60.000 kr. inkl. moms, hvoraf momsen udgør 12.000 kr. Det fremgår af [virksomhed7]´s hjemmeside, at de forhandler nye og brugte motorcykler samt ATV & Quad bikes.

Virksomhedens repræsentant har derudover fremlagt 27 salgsfakturaer til [virksomhed8] A/S.

Følgende forhold gør sig gældende for de anvendte underleverandører:

[virksomhed2], CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], blev registreret den 1. september 2014 under branchekoden 411000 ”Gennemførelse af byggeprojekter”. [virksomhed2] har i perioden været registreret med bibranchen 433200 ”tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. [virksomhed2] har ifølge CVR ikke haft medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed2] blev opløst den 26. februar 2016. Det fremgår af Skattestyrelsens hjemmeside under ”Forespørg på momsnumre i Danmark”, at [virksomhed2] er momsregistreret.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed2] fremlagt 21 fakturaer for 2014 og 2015. Fakturaerne vedrører bl.a. ”aconto tagarbejde” og ”mandskabsudlejning”. Fakturaerne er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde. Fakturaerne er ikke angivet med sædvanlige betalingsbetingelser og bankkontooplysninger. Fakturaerne har forskelligt fakturalayout. To af fakturaerne har samme fakturanummer.

[politiet] har den 15. maj 2018 oplyst, at flere af de ansatte hos [virksomhed2] har arbejdet for virksomheden, også efter opgaven for [hospital1] blev færdiggjort.

Skattestyrelsen har oplyst, at der ingen sammenhæng er mellem de fremlagte fakturaer fra [virksomhed2] og de kontante hævninger, som der er foretaget på virksomhedens bankkonto. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at politiet har gennemført en ransagning den 2. juni 2015 hos [virksomhed2], og politiet har herefter indstillet alt drift hos [virksomhed2]. Skattestyrelsen har i den forbindelse oplyst, at [virksomhed2] har udstedt fakturaer efter, at alle forpligtelserne er indstillet som følge af konkurs. Skattestyrelsen har herudover oplyst, at de fremlagte fakturaer fra [virksomhed2] er lavet efterfølgende som forsøg på at dokumentere momsfradrag.

[virksomhed4] IVS , CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 12. juni 2015 og registreret under branchekoden 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed4]´s formål var formidling af arbejdstagere til kunders virksomhed med henblik på at supplere kundens arbejdsstyrke, hvor de pågældende arbejdstagere er ansat og aflønnet af vikarbureauet. [virksomhed4] har ifølge CVR ikke haft medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed4] blev den 22. august 2016 taget under konkurs og blev opløst den 7. oktober 2016. Det fremgår af Skattestyrelsens hjemmeside under ”Forespørg på momsnumre i Danmark”, at [virksomhed4] er momsregistreret.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed4] fremlagt 2 fakturaer for 2016. Fakturaerne vedrører ” Tagarbejde efter aftale” og ”tagarbejde [hospital1]”. Fakturaerne er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde. Fakturaerne har forskelligt fakturalayout, og [virksomhed4]´s CVR-nr. på fakturaerne står ikke korrekt anført. Fakturaerne er ikke angivet med sædvanlige betalingsbetingelser og bankkontooplysninger.

[virksomhed5] , CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed5], blev registreret den 3. juni 2013 under branchekoden 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”. [virksomhed5] har ifølge CVR ikke haft medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed5] ophørte den 30. juni 2019. Det fremgår af Skattestyrelsens hjemmeside under ”Forespørg på momsnumre i Danmark”, at [virksomhed5] er momsregistreret.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] fremlagt 8 fakturaer for 2016. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde. Fakturaerne indeholder ikke bankkontooplysninger. Faktura af 21. marts 2016 og 4. april 2016 anvender samme fakturanummer.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomstperioden 1. juli 2014 til 31. december 2016 foretaget skønsmæssig ansættelse for virksomhedens manglende indeholdelse af AM-bidrag til 223.403 kr. og A-skat til 1.410.999 kr., i alt 1.634.402 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende (uddrag):

”(...)

Som anført har SKAT konstateret at [virksomhed1] leverer arbejdskraft uden at have angivet at have ansatte overfor SKAT (dvs. manglende lønoplysninger til SKAT), se bilag 3.1 – 3.6.

Det er SKATs opfattelse henset til den konstaterede omsætning, jf. bilag 2, at indehaver [person1] ikke vil kunne udføre arbejde alene der medfører en omsætning på 4.753.260 kr. (se ovenstående skema under pkt. 1.3). Derfor må der have været ansatte som SKAT ikke er bekendt med. Det bekræftes til en vis grad af kontooverførsler fra bankkontoen, hvor der i flere tilfælde anføres teksten ”løn”.

(...)

SKAT vurderer, at der under omstændighederne i sagen er handlet forsømmeligt fra selskabets ledelse.

(...)”

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling den 6. februar 2018 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger (uddrag):

”(...)

Det undrer, at advokaten ikke fremsender den dokumentation der hævdes at måtte være for de selvstændige underleverandører som hævdes at være brugt. [virksomhed1] selv har ikke på nogen måde tilkendegivet eller dokumenteret i forbindelse med partshøringen, hvilke underleverandører der i givet fald er tale om, og så er det i sagens natur vanskeligt at udføre kontrollen her. Hertil bemærkes manglende indberetninger af kontant betalinger til underleverandører hvilket også umuliggør kontrollen af påståede underleverandører.

Når samtidigt henses til, at længden af kæden af underleverandører bliver urealistisk lang henses fortsat til at det hverken er fagligt, organisatorisk eller økonomisk begrundet og at, [virksomhed1] af den grund IKKE kan have anvendt underleverandører.

Der henses videre til anført retspraksis SKM 2016.9, SKM 2017.117 i SKATs afgørelse fra 14. november 2017.

SKM 2017.40 lægger i øvrigt op til, at det er sagsøger (her = [virksomhed1]) der har bevisbyrden for brug af reelle underleverandører. Når samtidigt anvendes kontanter må bevisbyrden anses for skærpet og i den forbindelse henvises igen til, at der ikke er sket rettidigt indberetning af betalinger over 10.000 kr.

Der henses endelig til, at indehaver [person1] ses registreret med varebiler. Derudover ses af bankkontoen, at [virksomhed1] betaler typisk forekommende arbejdsgiver udgifter og herunder bl.a. en firmatur den 16. juni 2015, samt i øvrigt udgifter til værktøj (småanskaffelser), logi og transport. Det er derfor SKATs opfattelse, at også SKM 2017.208 vil kunne lægges til grund for vurderingen af sagen og hermed stadfæstelse af SKATs afgørelse fra den 14. november 2017.

(...)”

Skattestyrelsen er den 23. november 2020 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger til repræsentantens supplerede indlæg af 6. juli 2020:

”(...)

Skattestyrelsen har foretaget en administrativ behandling af [virksomhed2] og modtog i den forbindelse fakturamateriale og bankoplysninger fra [politiet]. Fakturaerne modtaget i den forbindelse er udstedt ved brug af regnskabssystemet DINERO. Der vedlægges 3 eksempler til illustration af det fakturaformat der er anvendt af [virksomhed2] i DINERO.

Det er 3 fakturaer med fakturanumre der også anvendes i det fakturamateriale Skatteankestyrelsen har fremsendt vedr. påståede fakturaer udstedt af [virksomhed2]. Der er således ingen sammenhæng og i øvrigt kan konstateres, at der i det materiale Skatteankestyrelsen har modtaget vedr. [virksomhed1] er fakturaer udstedt i efteråret 2015 – angiveligt af [virksomhed2], f.eks. faktura 372.

Her kan oplyses, at politiet gennemfører en ransagning d. 2. juni 2015 og at al drift i [virksomhed2] er indstillet herefter, ligesom alle pligter er afmeldt den 30. juni 2015 som følge af konkurs i [virksomhed2]. Sidste faktura udstedt i DINERO er faktura 148, som den 31. maj 2015. Al drift i [virksomhed2] er foregået på den konto i [finans1] der er nævnt på fakturaerne og der ses ingen kontant betalt omsætning.

De fremsendte fakturaer fra [virksomhed1] vedr. påståede leverancer fra [virksomhed2] anser Skatteankestyrelsen således ikke for sandsynliggjort, at der er leveret en ydelse til [virksomhed1] for. De fakturaer Skatteankestyrelsen fremsender vedr. [virksomhed2] må således anses for lavet efterfølgende til forsøg på at dokumentere momsfradrag. Vedr. fakturaer udstedt af [virksomhed5] er der ikke foretaget administrativ behandling heraf.

Skattestyrelsen kan ikke andet end konstatere, at disse fakturaer er mangelfulde og ikke kan dokumentere, at der er leveret en ydelse. [virksomhed5] har ikke foretaget lønoplysninger i 2016 og har således ingen ansatte der kan udføre arbejde. [virksomhed4] IVS er der heller ikke foretaget administrativ behandling af. Skattestyrelsen kan konstatere, at der ikke angives skatter eller moms og i øvrigt anses fakturaen også her for mangelfuld. Skattestyrelsen mener således heller ikke der er dokumenteret at der er leveret en ydelse af de to sidstnævnte.

De nye oplysninger giver således ikke anledning til en ændret opfattelse.”

Skattestyrelsen har den 31. marts 2022 oplyst, at den fremlagte faktura fra [virksomhed7] vedrørende køb af Yamaha traktor ikke giver anledning til en ændret afgørelse. Skattestyrelsen har herved lagt vægt på, at køb af en traktor ikke er driftsrelevant for en virksomhed, som arbejder med tagdækning m.v. Skattestyrelsen har ikke nogen kommentarer til de to polske fakturaer.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at det ikke er med rette, at SKAT har pålagt virksomheden efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag for i alt 1.634.402 kr. for perioden 1. juli 2014 til 31. december 2016.

Som begrundelse herfor har repræsentanten anført følgende:

”Der nedlægges videre påstand om, at [virksomhed1] v/[person1]s arbejdsgiverhæftelse for A-skat og AM-bidrag for perioden 1. juli 2014-31.december 2016 nedsættes med kr. 1.634.402.”

Virksomhedens repræsentant har den 6. juli 2020 fremsendt følgende supplerende indlæg til klagen (uddrag):

”(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [virksomhed1] i indkomstårene 2014-2016 ikke har haft ansatte ud over de ansatte, for hvilke der er foretaget lønindberetning. Virksomheden har udført og opnået en avance ved at påtage sig tagdækningsarbejde og udføre dette ved hjælp af underleverandører. Der foreligger ingen dokumentation for, at [virksomhed1] har fungeret ved betaling af sort arbejdskraft, hverken ved kontroller på konkrete arbejdssteder, hvor virksomheden har udført entrepriser ved hjælp af underleverandører, eller ved kontakt og drøftelser med virksomheden eller på anden måde. I realiteten er SKATs afgørelse fuldstændig baseret på SKATs fejlagtige forudsætninger og indicier uden noget reelt hold i virkeligheden.

(...)

Det gøres gældende, at [virksomhed1] i indkomstårene 2014-2016 ikke har haft ansatte ud over de ansatte, for hvilke der er foretaget lønindberetning. SKAT anfører i sin afgørelse (bilag 1, side 8), at:

"Det er SKATs opfattelse henset til den konstaterede omsætning, jf. bilag 2, at indehaver [person1] ikke vil kunne udføre arbejde alene der medfører en omsætning på 4.753. 260 kr. (se ovenstående skema under pkt. 1.3). Derfor må der have været ansatte som SKAT ikke er bekendt med. Det bekræftes til en vis grad af kontooverførsler fra bankkontoen, hvor der i flere tilfælde anføres teksten "løn".

Det bestrides ikke, at der på [virksomhed1]s kontoudskrift er foretaget enkelte overførsler anført med teksten "løn". Derimod bestrides det, at dette på nogen måde dokumenterer, at der har været ansatte i [virksomhed1], som SKAT ikke skulle have kendskab til. SKAT har i sin afgørelse (bilag 1, side 2) anført, at "[virksomhed1] har ikke angivet lønninger og A-skat og am-bidrag se bilag 3. 1-3.6, bortset fra 261. 875 kr. i 2016." (SKATs egen fremhævning). Det fremgår dermed direkte af SKATs egen afgørelse, at [virksomhed1] rent faktisk har oplyst om lønninger, A-skat og AM-bidrag til SKAT. Det faktum, at der er foretaget overførsler på [virksomhed1]s konto anført "løn" understøtter eller dokumenterer således ikke, at der har været ansatte, som SKAT ikke har haft kendskab til. I den forbindelse er det væsentligt at fremhæve, at størstedelen af overførslerne anført "løn" er tilgået [person1].

Det er derfor ganske enkelt ikke korrekt, når SKAT (nu Skattestyrelsen) lægger til grund, at [virksomhed1] har haft ansatte, som SKAT ikke kender til, og at hævningerne på [virksomhed1]s konto er gået til betaling af sort løn. Arbejdet i [virksomhed1] blev i de omhandlede indkomstår udført og gennemført af underleverandører og ikke af lønmodtagere. At der har været tale om arbejde udført af underleverandører, er med al tydelighed dokumenteret ved de fremlagte kontoudskrifter og fakturaer (bilag 2-106). SKATs opfattelse af, at der har været tale om sort arbejdskraft, beror, som anført, i det væsentligste på den forudindtagne holdning, at der ikke har været tale om ydelser leveret af reelle underleverandører. En holdning, som SKAT vel og mærket ikke har dokumenteret eller på anden måde understøttet, jf. ovenfor. Idet arbejdet blev udført af underleverandører, har der ikke påhvilet [virksomhed1] en forpligtelse om indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. SKAT har derfor ikke haft grundlag for at pålægge [virksomhed1] en arbejdsgiverhæftelse.

[virksomhed1]s arbejdsgiverhæftelse for perioden 1. juli 2014 til 30. juni 2016 skal dermed nedsættes med kr. 1.634.402.”

Virksomhedens repræsentant er den 12. juli 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 23. november 2020 (uddrag):

”(...)

Det er således i direkte strid med oplysningerne i SKATs egen afgørelse af 14. november 2017 (bilag 1), når SKAT i sin henvendelse af 17. maj 2018 anfører, at [virksomhed1]s overtagelse af [virksomhed2]s arbejdsopgaver i 2014-2015 er en ny supplerende oplysning fra [politiet]. Tværtimod er det lige præcis oplysningen fra [politiet] om, at [virksomhed1] har overtaget arbejdsopgaverne fra [virksomhed2], der har dannet baggrund for nærværende sag, jf. Skattestyrelsens afgørelse af 14. november 2017 (bilag 1, side 2, nederst).

SKAT anfører videre i sin henvendelse af 17. maj 2018, at:

”Herfra oplyses videre af [politiet] v/[person2], at flere af de ansatte i [virksomhed2] overtages af [virksomhed1], da [virksomhed2] stopper sin aktivitet i forbindelse med politiets undersøgelser.

Videre oplyses det fra [politiet] v/[person2], at flere af de afhørte personer peger på at det er både [person3] og [person4] fra [virksomhed1] der er aftalt løn med, som derfor må støtte synspunktet om, at begge må være involveret i driften og ledelsen af [virksomhed1].

[politiet] v/[person2] oplyser videre, at flere af de afhørte oplyste, at de har været ansat i en periode også efter at opgaven på [hospital1] blev færdig.”

Ifølge SKATs henvendelse af 17. maj 2018 til Skatteankestyrelsen oplyste [politiet] først den 15. maj 2018 til SKAT, at [virksomhed1] angiveligt skulle have overtaget [virksomhed2]s ansatte medarbejdere. Dette til trods for, at SKAT allerede den 4. maj 2016 havde kontaktet [politiet] med henblik på prævisitering af sagen vedrørende [virksomhed1], jf. bilag 107 til vores supplerende indlæg af 6. juli 2020.

Det fremgår af SKATs henvendelse af 4. maj 2016 (bilag 107, side 3), at:

”Samt med henblik på ransagning og sikring af 3. mands oplysninger i banken og ved kunder som f.eks. [virksomhed9] A/S, herunder fakturaer og elektronisk korrespondance, og til senere afhøring af vidner herunder ansatte der har været sort aflønnet.”

SKAT anmodede således allerede i maj 2016 [politiet] om assistance til at få afklaret, hvorvidt der havde været ansatte i [virksomhed1].

I den forbindelse skal det fremhæves, at det af Skattestyrelsens udtalelse af 23. november 2020 fremgår, at:

”Her kan oplyses, at politiet gennemfører en ransagning d. 2. juni 2015 og at alt drift i [virksomhed2] er indstillet herefter, ligesom alle pligter er afmeldt den 30. juni 2015 som følge af konkurs i [virksomhed2].”

Det må på den baggrund kunne lægges til grund, at [politiet] allerede på tidspunktet for SKATs henvendelse af 4. maj 2016 lå inde med de oplysninger og den dokumentation, som SKAT efterspurgte.

Det forekommer noget opsigtsvækkende, hvis [politiet], til trods for at have ligget inde med oplysninger med relevans for sagen, først har valgt at give disse oplysninger to år efter, at SKAT har anmodet om assistance til at belyse sagen (bilag 107), og ca. seks måneder efter, at SKAT har truffet afgørelse i sagen (bilag 1).

I den forbindelse skal det fremhæves, at SKAT først i forbindelse med behandlingen af [virksomhed1]s henstandsanmodning af 22. januar 2018 har anmodet om aktindsigt hos [politiet], jf. SKATs henvendelse af 17. maj 2018 til Skatteankestyrelsen.

Det gøres gældende, at det er i strid med officialprincippet, at SKAT ikke forud for sin afgørelse den 14. november 2017 har anmodet [politiet] om aktindsigt, eller om at få tilsendt samtlige relevante oplysninger for sagen. Dette særligt, når SKAT allerede i oktober 2015 var klar over, at [politiet] lå inde med oplysninger, som kunne have relevans for sagen, jf. SKATs afgørelse af 14. november 2017 (bilag 1, side 2, nederst).

Ud over, at oplysningerne omtalt i SKATs henvendelse af 17. maj 2018 til Skatteankestyrelsen ikke indgår som en del af SKATs afgørelse af 14. november 2017 (bilag 1), er oplysningerne og påstandene i henvendelsen til Skatteankestyrelsen tillige fuldstændig udokumenterede.

SKAT (nu Skattestyrelsen) har ikke fremlagt nogen form for dokumentation for oplysningerne og påstandene i sin henvendelse af 17. maj 2018, hverken i form af et eventuelt telefonnotat over samtalen med [politiet] eller i form af indhentede afhøringsrapporter eller andet materiale fra politiet.

Det af SKAT oplyste i udtalelsen af 17. maj 2018 til Skatteankestyrelsen er således fuldstændig udokumenteret og kan derfor på ingen måde tillægges betydning ved vurderingen af nærværende sag.

... ...

Skattestyrelsen anfører i sin udtalelse af den 23. november 2020, at:

”Skattestyrelsen har foretaget en administrativ behandling af [virksomhed2] og modtog i den forbindelse fakturamateriale og bankoplysninger fra [politiet]. Fakturaerne modtaget i den forbindelse er udstedt ved brug af regnskabssystemet DINERO.

Der vedlægges 3 eksempler til illustration af det fakturaformat der er anvendt af [virksomhed2] i DINERO. Det er 3 fakturaer med fakturanumre der også anvendes i det fakturamateriale Skatteankestyrelsen har fremsendt vedr. påståede fakturaer udstedt af [virksomhed2].”

Det skal ikke bestrides, at fakturanumrene, som fremgår af de vedlagte fakturaer til Skattestyrelsens bemærkninger af 23. november 2020, tillige ses anvendt på fakturaerne fremlagt som bilag 38, 40 og 53 i vores supplerende indlæg af 6. juli 2020.

Derimod bestrides det, at dette på nogen måde kan tages til indtægt for, at de af [virksomhed1] afholdte fakturaer udstedt af [virksomhed2] ikke har været reelle.

Det kan ved at sammenholde de af Skattestyrelsen vedlagte fakturaer med fakturaerne fremlagt som bilag 38, 40 og 53 i vores supplerende indlæg af 6. juli 2020 konstateres, at [virksomhed2] højst sandsynligt har anvendt mere end et system til at udstede fakturaer.

[virksomhed2]s anvendelse af det samme fakturanummer to gange skyldes således med al sandsynlighed, at [virksomhed2] i forbindelse med udstedelsen af fakturaerne ikke har været opmærksom på, at det på fakturaen anførte fakturanummer allerede, var anvendt.

Der er dermed tale om en fejl, som alene har relevans for [virksomhed2]s egne interne forhold, og som under ingen omstændigheder kan tages til indtægt for, at fakturaerne udstedt af [virksomhed2] til [virksomhed1] ikke har været reelle.

Skattestyrelsen anfører i sin udtalelse af 23. november 2020 til yderligere støtte for, at fakturaerne udstedt af [virksomhed2] til [virksomhed1] ikke er reelle, at:

”... der i det materiale Skatteankestyrelsen har modtaget vedr. [virksomhed1] er fakturaer udstedt i efteråret 2015 – angiveligt af [virksomhed2], f.eks. faktura 372. Her kan oplyses, at politiet gennemfører en ransagning d. 2. juni 2015 og at alt drift i [virksomhed2] er indstillet herefter, ligesom alle pligter er afmeldt den 30. juni 2015 som følge af konkurs i [virksomhed2].”

Det er ganske enkelt ikke korrekt, når Skattestyrelsen i sine bemærkninger anfører, at [virksomhed2] blev taget under konkursbehandling den 30. juni 2015. Udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende [virksomhed2] fremlægges som bilag 109.

Det fremgår af udskriften fra Erhvervsstyrelsen, at [virksomhed2]s ophørsdato var den 26. februar 2016, og ikke som anført af Skattestyrelsen den 30. juni 2015.

Til yderligere dokumentation for, at [virksomhed2] først blev taget under konkursbehandling den 26. februar 2016 fremlægges udskrift af meddelelser i Statstidende vedrørende [virksomhed2] som bilag 110.

Det fremgår af udskriftet fra Statstidende, at Sø- og Handelsretten ved dekret af den 26. februar 2016 tog [person5] under konkursbehandling. Sø- og Handelsretten tog [person5] under konkursbehandling som følge af en konkursbegæring modtaget den 15. februar 2016.

Det gøres gældende, at det påhviler Skattestyrelsen at dokumentere, at [virksomhed2] i strid med såvel oplysningerne fra Erhvervsstyrelsen som fra Statstidende blev taget under konkursbehandling, og derved fik afmeldt sine pligter forud for den 26. februar 2016.

Det gøres videre gældende, at Skattestyrelsen på ingen måde har dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at dette skulle være tilfældet.

Skattestyrelsen har i sine bemærkninger af 23. november 2020 til Skatteankestyrelsen hverken fremlagt nogen form for dokumentation for eller på anden måde redegjort for, hvor oplysningerne, om at [virksomhed2] allerede blev taget under konkursbehandling den 30. juni 2015, kan findes henne.

Skattestyrelsens påstand er således fuldstændig udokumenteret og i strid med oplysninger fra såvel Erhvervsstyrelsen som fra Statstidende, jf. bilag 109 og 110.

Det må på baggrund af oplysningerne fra Erhvervsstyrelsen og Statstidende kunne lægges til grund, at der har været aktivitet i [virksomhed2] i efteråret 2015, og at fakturaerne afholdt af [virksomhed1] i efteråret 2015 har været udstedt af [virksomhed2].

... ...

Skattestyrelsen anfører videre i sin udtalelse af den 23. november 2020, at:

”Vedr. fakturaer udstedt af [virksomhed5] er der ikke foretaget administrativ behandling heraf. Skattestyrelsen kan ikke andet end at konstatere, at disse fakturaer er mangelfulde og ikke kan dokumentere, at der er leveret en ydelse. [virksomhed5] har ikke foretaget lønoplysninger i 2016 og har således ingen ansatte der kan udføre arbejde.

[virksomhed4] IVS er der heller ikke foretaget administrativ behandling af. Skattestyrelsen kan konstatere, at der ikke angives skatter eller moms og i øvrigt anses fakturaen for mangelfuld.

Skattestyrelsen mener således heller ikke der er dokumenteret at der er leveret en ydelse af de to sidstnævnte.”

Skattestyrelsen fremlægger heller ikke her nogen form for dokumentation for sine påstande om, at [virksomhed5] ikke havde ansatte medarbejdere i 2016, og at [virksomhed4] IVS ikke har angivet skat eller moms.

Der er således endnu en gang tale om, at Skattestyrelsen fremsætter fuldstændig udokumenterede påstande, som på ingen måde kan tillægges betydning ved vurderingen af nærværende sag.

Det gøres gældende, at selv i det tilfælde, hvor Skattestyrelsens påstande måtte blive lagt til grund, medfører dette ikke, at [virksomhed1] kan nægtes fradrag for den på fakturaerne udstedt af [virksomhed5] og [virksomhed4] IVS anførte moms.

I henhold til EU-domstolens praksis er [virksomhed4] IVS’ og [virksomhed5]s eventuelle svigagtige adfærd ikke i sig selv nok til at nægte [virksomhed1] fradrag for momsen anført på fakturaerne.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit D.A.11.1.5.2, at:

”Skattestyrelsen kan efter EU-domstolens praksis nægte en afgiftspligtig person fradragsret, hvis den pågældende har deltaget i en leveringskæde, og et andet led i leveringskæden har begået momssvig i forbindelse med en transaktion i kæden. Det er en betingelse for, at Skattestyrelsen kan nægte fradrag, at Skattestyrelsen på grundlag af objektive forhold kan godtgøre, at den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i svig begået af en virksomhed i et andet led i leveringskæden.” (min fremhævning).

Det påhviler dermed Skattestyrelsen at dokumentere, at [virksomhed1] vidste eller burde have vidst, at [virksomhed4] IVS og [virksomhed5] har begået eventuelt svig.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsen på ingen måde har løftet bevisbyrden herfor.

Skattestyrelsen har hverken fremlagt nogen dokumentation for eller på anden måde godtgjort, at [virksomhed1] vidste eller burde have vidst, at [virksomhed4] IVS hverken har afregnet moms eller skatter.

I relation til det af Skattestyrelsen anførte vedrørende [virksomhed5] skal det fremhæves, at idet arbejdsopgaverne, som [virksomhed5] i henhold til de udstedte fakturaer havde påtaget sig, blev udført, har [virksomhed1] med rette gået ud fra, at [virksomhed5] har haft ansatte medarbejdere eller lejet mandskab til at udføre arbejdsopgaverne.

Det faktum, at [virksomhed5] ikke har givet Skattestyrelsen (daværende SKAT) oplysninger herom, skal dermed ikke komme [virksomhed1] til skade.

Betingelserne for at nægte [virksomhed1] fradrag for den på fakturaerne udstedt af [virksomhed4] IVS og [virksomhed5] anførte moms er dermed ikke opfyldt, jf. Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit D.A.11.1.5.2.

(...)”

Virksomhedens repræsentant har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 6. maj 2020 oplyst, at SKAT traf en afgørelse i skattesagen på baggrund af det materiale, der lå på straffesagen. Repræsentanten oplyste, at virksomheden ikke er blevet hørt, før SKAT traf afgørelse, og at de ikke har haft mulighed for at fremsende materiale i form af fakturaer. Repræsentanten stillede sig uforstående overfor, hvorfor en underleverandør ikke selv kan gøre brug af underleverandører.

Virksomhedens repræsentant er den 6. juli 2022 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse (uddrag):

”(...)

Ligeledes synes der ikke på nogen måde taget højde for, at Skattestyrelsen i forbindelse med sin afgørelse i sagen bevidst har undladt at foretage nærmere undersøgelser eller rette henvendelse til underleverandører eller min klient. Dette med den konkrete argumentation, at man dermed risikerede ”at SKAT ville få tilsendt fakturaer, der stemmer overens med ovenstående betalinger, der som sådan ville fremstå plausible...”.

Disse konkrete faktiske forhold er der ikke taget nogen form for stilling til i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. I relation til spørgsmålet om hæftelse for momstilsvaret efter momslovens § 46, stk. 12, fremgår det af Skattestyrelsens afgørelse, at:

”Vedrørende kontante hævninger tekstet med angivelse af ”fakturanr. Xx” etc. omfattet af momslovens§ 46, stk. 12 foretager SKAT foretager momsændringen under den forudsætning, at der er en aktuel momshæftelse alene af den grund, at det ikke vurderes at der er reel en sælger som har afregnet momsen.”

I Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse fremgår om problemstillingen følgende:

”Det forhold, at det fremgår af virksomhedens bankkonto og kassekvitteringerne, at virksomhedens indehaver har hævet kontante beløb til betaling af fakturaerne, udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for, at der reelt er sket betaling af fakturaerne, og at levering af ydelsen har fundet sted. Idet transaktionssporet ikke kan følges ved elektroniske pengeoverførsler hæfter virksomheden for den eventuelt manglende angivelse for moms hos underleverandøren, jf. momslovens § 46, stk. 12. Virksomheden har i henhold til momslovens § 46, stk. 14, ikke indberettet de kontante hævninger på told- og skatteforvaltningens hjemmeside. Størstedelen af de beløb som er hævet kontant, stemmer ikke overens med de beløb som fremgår af fakturaerne.” (min fremhævning)”.

Både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen vil således gennemføre en forhøjelse baseret på en hæftelse for underleverandørernes ”eventuelt manglende angivelse af moms”.

Der er ikke foretaget nogen form for kontrol af, hvorvidt de omhandlede underleverandører har angivet moms af de enkelte dispositioner, og, hvis dette er tilfældet, hvorvidt denne moms er indbetalt. Momslovens § 46, stk. 12, er en bestemmelse om hæftelse for underleverandørernes moms. Denne hæftelse kan ikke gøres gældende ved en direkte ændring af [virksomhed1]s momstilsvar. Det fremgår direkte af bestemmelsen, at der er tale om et hæftelseskrav, hvilket indebærer, at en anvendelse af bestemmelsen kræver, at Skattestyrelsen har dokumenteret et krav mod underleverandørerne i forhold til ikke-indbetalt moms. Der foreligger ikke en sådan dokumentation i nærværende sag. Der foreligger end ikke en reel henvendelse til de oplyste underleverandører vedrørende spørgsmålet om levering af arbejdsydelser til [virksomhed1] eller de enkelte underleverandørers momspligt, momsindberetninger og hæftelse herfor. Det er baseret på ovenstående vores klare opfattelse, at såvel Skattestyrelsens afgørelse som Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse ikke er korrekt og juridisk undlader at forholde sig til helt afgørende og væsentlige problemstillinger og parametre. Det skal endvidere fremhæves, at der ikke fra Skatteankestyrelsens side ses at være taget højde for de potentielle problemstillinger angående eventuel ugyldighed m.v., som den manglende dialog med de angivne underleverandører efter vores opfattelse bør give anledning til. Det gøres gældende, at Skattestyrelsen ikke har opfyldt officialprincippet, hvorfor afgørelsen er ugyldig og som minimum bør hjemvises eller tilsidesættelse i sin helhed ved Landsskatterettens vurdering af denne sag.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har pålagt virksomheden efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag af udgifter til underleverandører i perioden 1. juli 2014 til 31. december 2016 på i alt 1.634.402 kr.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3. Det fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 i lovbekendtgørelse nr. 471 af 12. juni 2009.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Landsskatteretten har i klagesagen med sagsnr. [...] truffet afgørelse om at stadfæste SKATs afgørelse vedrørende nægtelse af fradrag for købsmoms på i alt 485.446 kr. Retten er således enig med SKAT i, at det ikke er dokumenteret, at der er leveret momspligtige leverancer til virksomheden fra de underleverandører, der er anført på de fremlagte fakturaer.

Retten finder, at de fremlagte fakturaer er mangelfulde og ikke indeholder en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Der er desuden ikke fremlagt støttebilag i form af samarbejdsaftaler, time- eller arbejdssedler.

Som konsekvens af Landsskatterettens afgørelse i klagesagen [...] må arbejdet i henhold til de foretagne hævninger på virksomhedens konto i stedet anses for udført af virksomhedens ansatte. Der er herved henset til, at virksomheden har oppebåret en omsætning på i alt 4.753.260 kr. i perioden for udført arbejde, som ikke kan være genereret af virksomhedens indehaver alene. Landsskatteretten tiltræder således, at virksomheden har haft udgifter til løn, som ikke er blevet indberettet.

Retten tiltræder SKATs opgørelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag.

Ud fra sagens oplysninger foreligger der ikke en sådan uklarhed om virksomhedens indeholdelsespligt, at virksomheden kan fritages for hæftelsesansvar af den manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, der er offentliggjort i SKM2017.117.ØL.

Ad formalitet

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at SKAT ikke har opfyldt sin forpligtelse i henhold til officialprincippet og har truffet afgørelse på et ikke oplyst grundlag, hvorfor SKATs afgørelse skal tilsidesættes som ugyldig.

Landsskatteretten finder, at SKAT på det foreliggende grundlag har overholdt officialprincippet i forbindelse med, at SKAT traf den påklagede afgørelse. SKAT indhentede således det relevante materiale for at kunne træffe en materielt rigtig afgørelse. Det forhold, at SKAT ikke forud for udsendelsen af agterskrivelsen den 13. oktober 2017 anmodede virksomheden om indsendelse af fakturaer fra underleverandørerne, kan ikke føre til et andet resultat, idet virksomheden havde mulighed for at indsende disse i forbindelse med udsendelsen af agterskrivelsen.

Det fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at hvis en part ikke er bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske grundlag, så må myndigheden ikke træffe afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for angivelsen af den nævnte udtalelse.

Forvaltningslovens § 19, stk. 1, indeholder ingen formkrav til selve høringsproceduren, og det er heller ikke fastsat, hvornår partshøring skal foretages. Det afgørende er, at partshøringen giver parten mulighed for at kommentere, rette og supplere sagens faktiske grundlag.

SKAT fremsendte agterskrivelse den 13. oktober 2017 med frist for partshøringen, der udløb den 6. november 2017. Virksomhedens repræsentant har ikke reageret inden for partshøringsfristen, og SKAT har den 14. november 2017 truffet afgørelse i overensstemmelse med agterskrivelsen.

Landsskatteretten finder, at SKATs afgørelse ikke kan anses for ugyldig. SKAT har overholdt partshøringen i forbindelse med udsendelsen af agterskrivelsen, og virksomheden anses at være bekendt med grundlaget for SKATs afgørelse i sin helhed. SKAT har ved fastsættelsen af høringsfristen givet virksomheden rimelig tid til at sætte sig ind i oplysningerne.

Landsskatteskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.