Kendelse af 13-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-10-2018

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 1. april 1972 under branchekoden 012300 ”Svineavl”. Klageren driver nu virksomheden under branchekode 011100 ”Dyrkning af korn (undtagen ris), bælgfrugter og olieholdige frø.

Virksomheden bliver drevet fra landbrugsejendommen beliggende [adresse1], [by1], med et jordareal på 14,3 ha.

Virksomhedens aktiviteter består i kvægavl af frilands limousinekvæg, stutteri bestående af racen Dansk Varmeblod med speciale i dressurheste og dyrkning af planteavlsprodukter til salg samt til produktion af wrap og udbringning af husdyrgødning. Siden 2017 har klageren desuden bortforpagtet 8,6 ha af jordarealet.

Klagerens repræsentant har oplyst til SKAT, at klageren og ægtefællen startede med at have heste for 40 år siden. I Perioden 1972-1997 har hesteholdet været anset som privat. I 1997 blev virksomheden med stutteri startet, hvorefter stutterivirksomheden indgik i virksomhedens samlede regnskab. Klageren har tidligere selv stået for tilridningen af hestene, men køber nu denne ydelse udefra.

Klageren hestebesætning bestod i de påklagede år af 2 avlshopper, [x1] og [x2], samt 9 andre heste: [x3], [x4], [x5], [x6], [x7], [x8], [x9], [x10] og [x11].

Klagerens repræsentant har oplyst, at følgende 6 heste har været udsat for uheld efter indsigelsen mod SKATs afgørelse: 1) [x6] blev aflivet, efter hesten løb ud af indhegningen og blev beskadiget. Hesten var forventet solgt til 280.000 kr. i 2020. 2) [x9] blev slagtet, da hestens balanceevne var beskadiget. 3) [x3] blev negativt påvirket af sin berider, og hesten forventes nu solgt som turhest eller vil indgå i avlen. 4) [x11] holdes tilbage, da der er problemer i vækstzonerne, men hesten forventes dog solgt på almindelig vis. 5) og 6) [x5] og [x4] blev solgt i 2018 som rugemødre, da hestene fik komplikationer, der medførte, at de ikke kunne sælges som forventet.

Klagerens repræsentant har oplyst, at [x5] og [x4] er blevet solgt for 6.000 kr. pr. hest. Klagerens 2 avlshopper er på henholdsvis 13 og 14 år og hestene forventes at avle indtil de er i hvert fald 20 år. Klageren forventer at sælge 2 føl årligt a 25.000 kr.

Repræsentanten har videre oplyst, at dyrkning af markerne har dækket hestenes behov, hvorfor der alene har været behov for tilkøb af nødvendig tilskudsfoder. Efter bortforpagtningen i 2017 har klageren indgået en aftale med forpagteren om, at klageren kan hente det halm, som han skal bruge til dyreholdet, såfremt forpagteren dyrker afgrøder, hvoraf der kan bjerges halm, ligesom klageren kan udbringe sin husdyrgødning på de bortforpagtede arealer.

Klageren har yderligere 7-8 moderdyr af racen Limousine. Klageren har ingen tyr, hvorfor moderdyrene insemineres. Klagerens repræsentant har oplyst, at der er en fast leverandøraftale med [virksomhed2], som kvæget udelukkende afhændes til.

I de påklagede indkomstår har klageren anvendt virksomhedsordningen.

Resultater

Ifølge oplysninger fra SKAT er der selvangivet følgende resultater i virksomheden i perioden 1995-2012:

Af klagerens virksomhedsregnskaber for 2013-2017 fremgår følgende regnskabstal:

SKAT har den 10. januar 2018 nedsat klagerens indkomst for 2016 fra 3.588 kr. til 0 kr. på baggrund af driftsøkonomiske afskrivninger

Af klagerens forventninger for besætningen for perioden 2017-2022 fremgår følgende:

Kvæg: uændret dyreantal til normalhandelsværdi = 67.200 kr. årligt

Heste:

Budgetter

Klageren har udarbejdet budgetter for indkomstårene 2018-2022, hvor der fremgår følgende:

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 125.929 kr. og 252.000 kr. for indkomstårene 2014 og 2015 samt anvendelse af virksomhedsordningen, idet SKAT ikke anser klageren for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed. For indkomståret 2016 har SKAT derudover ikke anset virksomheden for erhvervsmæssig, ligesom SKAT ikke har godkendt anvendelsen af virksomhedsordningen.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Det accepteres, at en virksomhed i opstart fasen har underskud, men normalt vil man lukke virksomheden indenfor en kort årrække, hvis man konstaterer, at den ikke er rentabel. Som udgangspunkt vil det ikke være muligt at opretholde en tabsgivende virksomhed med mindre der er andre indtægter/opsparing eller eventuelt lånemuligheder, som giver indehaveren et økonomisk rygstød, der gør det muligt at videreføre virksomheden. For dit vedkommende har du anden indkomst.

Det er vores opfattelse, at virksomheden ikke er erhvervsmæssig i 2014, 2015 og 2016.

Vi har foretaget en samlet vurdering af virksomheden, og bl.a. henset til følgende:

Årene forud for 1995 har hovedsagligt været underskudsgivende.

Du har drevet virksomheden siden 1972.

Opstartsfasen er derfor for længst overstået.

Det er vores opfattelse, at du allerede på et tidligere tidspunkt burde have indset, at der ikke var udsigt til at virksomheden på sigt kunne blive overskudsgivende med den valgte driftsform, eller i det mindste give et resultat omkring 0 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger.

Din revisor mener ikke, at der skal beregnes driftsøkonomiske afskrivninger på driftsmidlerne, da der ikke har været tilgang til afskrivningssaldoen siden 2007, hvorfor den med driftsmæssig afskrivning på 10 % om året er færdig afskrevet i 2016.

Din revisor bar budgetteret med bygningsafskrivninger på 2 % af den endnu ikke afskrevne saldo.

Hertil skal vi bemærke:

- På mødet den 9/10 2017 udtalte vi, at budgettet for 2021 umiddelbart var realistisk, at det var svært for os at vurdere, og at det så ud som om omsætningen vedr. hestene var optimistiske i forhold til tidligere års opnåede gennemsnitlige salgspriser, og at omkostningerne var budgetteret lavere end konstateret i tidligere år.

- Der er ikke budgetteret med ”uheld”, selv om der i de år virksomheden har eksisteret, har været uheld – det vil der naturligvis forekomme med dyrehold – f.eks. i form af kvier/køer/hopper ikke bliver drægtige, dyr må aflives pga. sygdom eller lignende, dyrkning af afgrøder slår fejl osv..

- I 2021 er de to avlsheste [x1] og [x2] 17 og 16 år.

- Vi mener, at de driftsmæssige afskrivninger, som din revisor har opgjort, er for lave.

Der henvises til SKM2005.327.ØL refereret i pkt. 1.3 ovenfor.

...

Det er dog vores opfattelse, at en virksomhed godt kan skifte karakter fra at være ikke erhvervsmæssig til at være erhvervsmæssig, på samme måde som en erhvervsmæssig virksomhed kan skifte karakter og blive ikke erhvervsmæssig. SKAT kan ikke konkret udtale sig om, hvornår det sker.

Ud fra ovenstående har vi anset, at din virksomhed ikke kan anses for at være drevet erhvervsmæssig i skattemæssig henseende på et langt tidligere tidspunkt end 1/1 2014. På grundlag af bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 26, kan SKAT ikke varsle at ændre en indkomstansættelse senere end den 1/5 i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb. Vi kan herefter ikke godkende fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2014 og frem.

Ovenstående er ikke ensbetydende med, at du ikke må fortsætte med aktiviteterne. Det betyder blot, at der ikke vil være skattemæssigt fradrag for underskud.

Når en ikke erhvervsmæssig virksomhed giver overskud

Virksomheden er, jf. ovenfor, ikke anset for at være drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende.

Når en ikke erhvervsmæssig virksomhed giver overskud, skal der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af overskuddet jf. arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 2, 4 og 5.

Overskud skal derfor flyttes til feltet ”Anden personlig indkomst, hvoraf der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag” (rubrik 20, felt 250).

...

Virksomhedsordningen kan anvendes af skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed jf. virksomhedsskattelovens § 1.

Da du, jf. pkt. 1 ovenfor, ikke anses for at drive selvstændig virksomhed i skattemæssig henseende i indkomstårene 2014, 2015 og 2016, kan du ikke anvende virksomhedsordningen i for disse år.

Renteudgifter og renteindtægter i virksomheden vil derfor blive medregnet i kapitalindkomsten ved skatteberegningerne.

Når du påbegynder bortforpagtning af jord, skal indkomst herfra opgøres og beskattes særskilt.

Indkomst fra denne virksomhed kan beskattes efter virksomhedsordningen.”

SKAT er den 4. april 2018 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”...

Vi har følgende supplerende oplysninger:

Momsangivelserne for 2017 er sådan:

Resultatet kan på dette grundlag og de modtagne oplysninger om EU-tilskud estimeres sådan:

Såfremt købsmomsen for 2017 indeholder køb af heste/kreaturer, eller driftsmidler eller bygninger, der skal aktiveres og afskrives er det beregnede resultat ikke retvisende for det forventede resultat for 2017.

Resultatet indeholder desuden ikke forskydning i besætningens værdi.

Resultatet for indkomståret 2017 er i skrivende stund ikke selvangivet.

Vi har følgende bemærkninger til den klage, der er fremsendt til Skatteankestyrelsen:

At klager i forbindelse med bortforpagtningen har aftalt med forpagteren, at klager på bjerge halm til sit dyrehold fra arealer dyrket af forpagteren, uanset hvilke marker halmen befinder sig på, ændrer ikke herpå. Årsagen hertil er, at halm til tider opfattes som et restprodukt, som landmændene får knust og pløjer ned på marken med yderligere omkostninger til følge.

At klager kan udbringe sin husdyrgødning ses heller ikke at have direkte betydning for klagers udlejningen af jord, idet en forpagter normalt gerne vil hjælpe en bortforpagter med bortskaffelse af husdyrgødning.

SKM2007.107.HR - Højesteretsdom af 2. februar 2007 (TfS2007.289)

Som følge af beskeden omsætning og negative driftsresultater samt manglende udsigt til rimelig fortjeneste fremover var en virksomhed med horoskoper m.v. ikke erhvervsmæssig. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at indehaverens sygdom var en medvirkende årsag til, at omsætningen havde været så ringe. Der var derfor ikke fradragsret, hverken for virksomhedens underskud eller for indehaverens befordring mellem bopælen og forretningsstedet, jf. ligningslovens § 9 C. SKM2016.40.BR – Byretsdom af 27/1 2016

Det forhold, at A’s skade i 2005 var den primære årsag til at virksomheden ikke havde den forventede aktivitet, kunne ikke føre til et andet resultat.

Dette ses ikke af virksomhedens resultater, idet der er selvangivet et underskud for 2014 på 125.929 kr. og et underskud for 2015 på 252.000 kr.

For indkomståret 2016 er det selvangivne overskud på 3.588 kr. reduceret til 0 kr. som tidligere omtalt. Overskuddet synes til dels at være fremkommet ved at hestene i 2016 er opskrevet fra 152.000 kr. til 356.000 kr. Dette fremgår af regnskaberne samt bilag 2 til vores afgørelse af 28/11 2017.

Hestene er i indkomståret 2016 værdiansat til forsigtig handelspris. Vi har ikke modtaget oplysninger om hvilke værdier de enkelte heste er ansat til ved udgangen af indkomståret 2016, og vi kan derfor ikke se, hvilken gevinst/hvilket tab dette salg vil medføre i 2017, men kan blot konstatere, at resultatet i 2016 til dels er båret af en opskrivning af værdien af hestene fra 152.000 kr. og til 356.000 kr. Dette fremgår af regnskaberne samt bilag 2 til vores afgørelse af 28/11 2017.

Selv før lov om heste blev vedtaget i 2007, og før finanskrisens indtog i 2008 havde virksomheden været underskudsgivende. Oversigt over virksomhedens resultater fremgår af vores afgørelse 28/11 2017 og tilhørende bilag 1.

De overskud, der nu budgetteres med for årene 2020-2022 er dels usikre, og står ikke i et rimeligt forhold til den akkumulerede værdi af de mange års underskud.

De selvangivne resultater af virksomheden, som fremgår af bilag 1 til vores afgørelse af 28/11 2017 indeholder skattemæssige afskrivninger. Størrelsen og fordelingen fremgår ikke, og er ikke opgjort.

Iflg. klagen til Skatteankestyrelsen er det klagers påstand, at driftsmidlerne driftsmæssigt er afskrevet for længe siden.

Saldoen på driftsmidler udgør pr. 31/12 2016 if. regnskabet 268.874 kr.

Såfremt klagers påstand om at driftsmidlerne driftsmæssigt er afskrevet for længe siden skulle være korrekt, må dette betyde, at de tidligere års driftsøkonomiske underskud reelt er højere end det selvangivne underskud.

...”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 125.929 kr. og 252.000 kr. for indkomstårene 2014 og 2015, at virksomheden må anses for erhvervsmæssig i 2016, og at virksomhedsordningen kan anvendes i de påklagede år.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

”...

Vi mener virksomheden er drevet erhvervsmæssigt, landbrugs- og teknisk forsvarligt samt at virksomheden har udsigt til et resultat på 0 kr. eller overskud, hvilket er påvist dels ved seneste regnskab for 2016 dels ved de fremskrevne budgetter. Vi mener ligeledes at denne påstand stadig er opfyldt på trods af de uheld der er indtruffet efter indsigelse mod SKAT’s forslag til afgørelse.

Indledende bemærkninger til SKAT’s sagsbehandling

Det skal bemærkes at SKAT i sin sagsfremstilling udelukkende har henvist til kendelser og domme der taler for SKAT’s indstilling, til trods for at flere væsentlige afgørelser modsiger disse afgørelser og SKAT’s afgørelse.

Ved afgørelsen af sagen har SKAT ikke undersøgt om det nye forhold med bortforpagtning har betydning for samdriften med den øvrige del af virksomheden, men blot konstateret at bortforpagtningen er en ny driftsgren, og dermed ikke taget denne med i bedømmelsen af de fremtidige resultater.

Det er god forvaltningsskik og en vigtig del i officialmaksimen at en sag bliver belyst mest muligt og objektivt for at træffe den rigtig afgørelse, herunder hører at der vejes for og imod.

Havde man blot kontaktet [person1] eller undertegnede inden afgørelsen kunne dette have været belyst.

På trods af gentagne opfordringer til at afvente regnskabet for 2017, til bedre belysning af udsigten til overskud, som kunne gøres uden fortabelse af retten til ændring af nogen af indkomstårene, har SKAT ikke ønsket dette.

SKAT argumenterer i den samlede vurdering med henvisning til advis’er fra indberetningen af selvangivelsen om at der er indberettet underskud i 3 år.

Vi mener det er utilstedeligt at anvende dette som argumentation. Et advis om underskud kan ikke bruges som indvirkning på en afgørelse.

Vi anså og anser i øvrigt uagtet dette virksomheden for at være erhvervsmæssigt drevet.

Beskrivelse af virksomheden og motivation til afgørelse

[person1] driver ejendommen, [stutteri], [adresse1], [by1] med landbrug og stutteri.

Ejendommen består af 14,3 ha jord, der igennem mange år dels har været anvendt til dyrkning af planteavlsprodukter til salg, dels til produktion af wrap, halm samt til udbringning af husdyrgødning osv. til brug i/for kvægbrug og stutteri.

I normale høstår er markbruget tilstrækkeligt til at dække hestenes behov, og der er derfor kun behov for tilkøb af det nødvendige tilskudsfoder med indhold af vitaminer, mineraler og protein.

Markbruget har derfor altid været en integreret del af virksomheden. Dette har heller ikke været anfægtet af SKAT i afgørelsen.

Fra 2017, er de 8,6 ha af jorden bortforpagtet. I praksis gælder dette dog kun dyrkning af afgrøder til salg, idet kontrakten giver [person1] ret til at hente det halm han skal bruge til dyreholdet, samt til stadighed at kunne udbringe sin husdyrgødning. Ikke nødvendigvis til og fra det bortforpagtede, men dette hænger sammen med forpagters mulighed for at skifte afgrøde fra år til år – altså der kan ikke bjerges halm fra en rapsmark. I stedet gives rettighed til udnyttelse af forpagters andre jorde.

Det bortforpagtede jord og indtægten heraf anses således stadig som en integreret del af landbruget, idet udnyttelsen af jorden i forhold til resten af virksomheden er uændret.

Ud fra SKAT’s afsnit 1.4 om begrundelse, side 8 i afgørelsen, ser det ud til at SKAT’s vægtigste grund til at nægte underskud nu er flyttet fra underskud efter SKAT’s beregning af afskrivning til at dele virksomheden op i driftsgrene, og at driften dermed ikke på sigt skulle kunne give et resultat på 0 kr. eller deromkring.

Kvæget består af frilands Limousinekvæg der udelukkende afhændes til [virksomhed2]. Der er således her en fast leverandøraftale.

Stutteriet, [stutteri], består udelukkende af rene Dansk Varmblodsheste, DV.

Stutteriet er opstartet i 1997, og avlen er specialiseret til dressurheste af høj kvalitet.

Der er tale om et seriøst opdræt, og afkommet bliver ofte højt præmieret ved kåringer.

At frembringe kvalitetsheste handler om rette gener i avlsarbejdet, men også om korrekt opvækst, og for de heste der sælges tilredet i mere eller mindre grad - et seriøst arbejde herom hvor beriders indsats er altafgørende.

Oprindeligt har [person1] selv stået for tilridning af hestene, men grundet helbredet, købes denne ydelse nu.

[person1] er velkendt i hestekredse for sit arbejde, og formidling sker da også dels gennem hans mange kanaler her, samt via præsentationen på hjemmesiden: [...dk]

Stutteriet startede med eget afkom, i form af hoppen [x14], der som 3 års hoppe blev kåret som bedste hoppe i DV’s [region...] med bronzemedalje.

Også afkommet efter [x14] opnår kåring, og med 2 hopper fra henholdsvis 2004 ([x1]) og 2005 ([x2]) der begge er kåret, er der lagt en stamme.

[x14]s hingsteføl [x15] blev ved hingstekåringen i [by2] i 2008 solgt for 120.000 kr. på den efterfølgende auktion.

Indtil dette tidspunkt var strategien at sælge føllene som etårige, men da finanskrisen kom i 2008, gjordes denne strategi umulig, hvorfor man var nød til at begynde at tilride hestene og sælge dem som tilredte.

Det har selvsagt været svære kår for hestebranchen.

Økonomien i hestebranchen er nu bedret, og fra og med 2018 er man gået tilbage til den oprindelige strategi med at sælge føllene som etårige.

Vedhæftede artikel ”Lovkrav betød krise i hestebranchen- 2017 blev vendepunktet” bekræfter da også nødvendigheden af de valgte strategier og ændringer heri.

Også artiklen ”Hestemangel: Avl kan blive en god forretning” bekræfter efterspørgslen på godt materiale, hvilket underbygger vedlagte budgetters troværdighed.

Begge artikler er fra januar 2018.

Et føl efter [x1] blev i 2012 kåret som Danmarks bedste føl, udtaget til kåring i [by2] i 2015 og efterfølgende i 2016 solgt for 132.000 kr. ekskl. moms.

I 2017 er afkommet [x13] solgt til Sverige for 100.000 kr. ekskl. moms til [virksomhed3] hvor den skal indgå som avlshingst.

Dette er blot nogle af kåringerne og salg, idet der i Bilag ”Hestehistorik”, kan følges en nærmere historik.

Samtidig kan afkom og resultater ses på stutteriets hjemmeside [...dk], til hvilken der henvises.

Der er således ingen tvivl om at stutteriet er drevet teknisk fagligt fuldt forsvarligt. Dette synspunkt har da heller ikke været anfægtet af SKAT.

Avlsarbejde er ikke planøkonomi hvor man blot beslutter sig for at avle gode heste. Det kræver det rigtige arvemateriale og hårdt arbejde samt indgående kendskab og interesse for heste og avlen.

Avlsarbejdet drives med meget stor seriøsitet omkring valget af faderhingste, og typisk anvendes hingste fra [virksomhed4].

I forbindelse med avlen er der altid en risiko for uforudsete hændelser, så som sygdom og tilskadekomne dyr. En drægtighed kan munde ud i tab af føllet, og dermed tab af en forventet højere indtægt end evt. erstatningssummer osv.

Netop tab af føl skete sidst i 2013.

[x6], som var forventet solgt i 2020 til en sum på 280.000 kr. løb i efteråret ud af sin indhegning og blev beskadiget, så [person1] har været nød til at få aflivet hesten.

[x9] er blevet slagtet, da den fik sine balancenerver beskadiget, formentlig efter et flåtbid.

[x3] er blevet negativt påvirket af sin berider, og kan ikke længere sælges som forventet, men forsøges nu solgt enten som turhest eller også lades den indgå i avlen.

[x11] er ikke blevet solgt endnu, grundet nogle problemer i vækstzonerne, og holdes derfor tilbage.

Den forventes dog solgt på almindelig vis, da den kan vokse sig fra problemet.

[x5], er begyndt at trække på det ene ben, hvilket måske er en skade fra da den var ung, og som først kommer frem nu. Den er blevet solgt i 2018 som rugemor.

[x4] er ligeledes blevet solgt i 2018 som rugemor, da der kom nogle komplikationer til, som gjorde den ikke kunne sælges som forventet.

Det samlede billede om forventet overskud i 2021 og fremadrettet er der dog ikke ændret herved.

Tværtimod forventes nu kontinuerligt overskud allerede fra 2020. Se vedlagte budget for 2018-2022.

Stambesætningen for den nuværende avl er som tidligere nævnt hopperne [x1] og [x2], der er af egen avl og er fra henholdsvis 2004 og 2005.

Et avlsarbejde på højt niveau, handler om netop fremavl til bedste niveau.

En hoppe vil i almindelighed være 4 år inden den får det første føl, og inden føllet er klar til at blive godkendt og kåret går mindst 3 år og skal hesten herefter egnethedstestes for bedre salg, går yderligere mindst 1 år.

Under forudsætning af at avlen går som planlagt, altså at der kommer føl ud af drægtighedsperioden og føllet er egnet, går således omkring 7- 8-9 år, hvilket vil sige at de første føl efter [x1] der kan opnå høje priser er omkring 2011 – 2013.

I 2012 sælges [x16], der opnår bronzemedalje, for 150.000 kr. ekskl. moms til [virksomhed4].

I 2014 sælges [x17] der er blevet B hest i dressur og har fået bronzemedalje til kåringen for 120.000 kr. ekskl. moms.

I 2016 er bl.a. Danmarks bedste hingsteføl fra 2012, [x18] efter [x1], og oven i købet som 4-årig, solgt for 132.000 kr. ekskl. moms.

Det er således omkring de påklagede år at avlsarbejdet for alvor er slået igennem.

Som ovenfor nævnt er i [x13] i 2017 solgt for 100.000 kr. ekskl. moms.

Som ligeledes nævnt er budgettet for 2018 – 2022 tilrettet på baggrund af de oplyste hændelser med hestene, ligesom der på flere andre punkter er der sket rettelser.

Nogle af rettelserne er afledt af hændelserne med hestene, andre efter fornyet gennemgang af det forventede omkostningsniveau, og andre igen er blot nye forhold.

Bl.a. er den hidtidig erhvervsmæssigt anvendte bil, MITSUBISHI GRAND PAJERO, reg.nr. [reg.nr.1], blevet solgt 24/1 2018. Ved denne lejlighed overgås til km-godtgørelse ved kørsel i de andre biler. I budgettet er for alle overslagsår anvendt km-satsen for 2018 på 3,54 kr./km. Da kørselsbehovet ligeledes jf. ovenstående hændelser naturligt falder regnes der med 2.000 km i 2018, 1.500 km i 2019 og fra 2020, og fremefter med 1.000 km om året.

På baggrund af ovenstående mener vi opsummeret således stadig at der er tale om en samlet virksomhed der er skattemæssig erhvervsmæssig virksomhed, og motiverer denne påstand med at der fremdeles er udsigt til overskud, og at finanskrisen i årene 2008 – 2016 (i hestebranchen) har været årsag til de negative indkomstopgørelser i denne periode forårsaget af den nødvendige strategiændring. I årene forud har der været investering i virksomheden, jf. tidligere omkring forløbet i avlsarbejde.

Bemærkninger til SKAT’s afgørelse og SKAT’s begrundelser i øvrigt

I vurderingen af virksomhedens rentabilitet omkring budgetårenes driftsøkonomiske afskrivninger, henviser SKAT fortsat til SKM2005.327.ØLR, men formulerer sig i afgørelsen dog nu derhen at man fortsat mener at afskrivningerne skal være højere end henholdsvis 2 % på bygninger og 5 % på driftsmidler.

Man bemærker imidlertid stadig at der skal ske afskrivning på driftsmidlerne, uagtet disse driftsmæssigt er afskrevet for længe siden.

Vi må herefter antage at der nu er enighed med SKAT i tolkningen af SKM2005.327.ØLR om at skønsmanden udtaler omkring afskrivninger at den 5 % afskrivning der er anvendt ved driftsmiddelafskrivning i 2002 er i underkanten. Ikke at den skal være hverken 10 eller 15 %.

Landsretten udtaler udelukkende på baggrund af skønsmandens udtalelse, at: ”det er usandsynligt, at der med den valgte driftsform, dvs. uden udlejning af driftsbygningen, kunne opnås et resultat, der gav plads til afskrivninger i noget væsentligt omfang.”

Altså at i den givne situation, er 2 % afskrivning på bygninger og 5 % på driftsmidler, er: ”man sandsynligvis i underkanten af det, der driftsøkonomisk kan forsvares” (skønsmandens udtalelse og mine understregninger).

Landsretten lægger således på ingen måde niveauet fast for afskrivningernes størrelse, som altid er en konkret vurdering.

Vores vurdering er fortsat at der ikke skal ske afskrivning på driftsmidler der længe har været driftsmæssigt afskrevet, og i givet fald må disse være af meget underordnet størrelse. Indregnes en scrapværdi vil afskrivningerne være endnu lavere.

Modsat viser SKM2004.432.VLR da også at der ganske vist skal præsteres en afskrivning, dersom et aktiv anvendes i virksomheden og undergår en forringelse, men at aktiverne i den pågældende sag skal afskrives ud fra alder og stand, og Landsretten udtaler:

”Efter bevisførelsen lægges det til grund, at de driftsbygninger og maskiner, som A anvender i sin landbrugsvirksomhed, forringes i brug. De driftsmæssige afskrivninger herpå kan derfor ikke som sket i indkomståret 1998 sættes til 0 kr. Det må imidlertid efter oplysningerne om driftsbygningernes og maskinernes alder og stand antages, at forringelserne og dermed afskrivningerne må fastsættes til meget beskedne beløb.” (min understregning).

I Landsskatterettens afgørelse 13-6629367 af 2. februar 2016, hvor Landsskatteretten godkender erhvervsmæssig virksomhed, henvises til skønsmandens udtalelse, hvori denne henviser til Seges ”God regnskabspraksis”. Heri er er vist følgende:

”Den lineære afskrivning beregnes som afskrivningsgrundlaget divideret med den forventede restlevetid (antal år). Restlevetiden fastsættes, som tidligere nævnt, ud fra et kvalificeret skøn. Formlen for lineær afskrivning ser således ud: Årets afskrivninger på aktivet = (Kostpris +/- op- og nedskrivninger – scrapværdi) / levetiden.”

Hvor niveauet skal ligge vil derfor altid være en konkret vurdering ud fra den aktuelle brug, og ikke en standardafskrivning.

I [person1]s tilfælde kan der derfor jf. ovenfor argumenteres for at inventarsaldoen fra 2007 skulle afskrives frem til afhændelse ud fra en fastsat scrapværdi, men dels består saldoen også af inventar der er endnu ældre og dels ville der så skulle tages højde for de forringelser der var sket hen over årene. Tilbage ville være scrapværdien og værdien over scrapværdien, og hvad denne i givet fald skulle være kendes ikke, men det må antages at den grundet aktivernes alder vil være meget lav.

Måske 10 – 15.000 kr. med derved tilhørende afskrivninger på omkring 800 – 1.200 kr.

For bygningernes vedkommende, der inkl. ombygning er mellem 12 og 40 år gamle, ville selv driftsøkonomiske afskrivninger være næsten ophørte, og af samme grund anses de i budgettet indarbejde afskrivninger at være det tættest mulige at komme en reel årlig afskrivning/værdiforringelse. Alternativt skal der også her indarbejdes en scrapværdi og beregnes afskrivning på differencen mellem nedskreven værdi og scrapværdien, hvilket formentlig ville ende på samme resultat. Samme forhold gælder for dræningsanlægget.

SKAT er vedholdende i sin argumentation for at der skal være plads til vedligeholdelsesudgifter. Til dette må anføres, at det er der også, og der har også og bliver også afholdt vedligeholdelsesomkostninger. I 2017 har der imidlertid kun været udgifter for små 1.000 kr. og der forventes ikke større udgifter fremover end det i budgettet afsatte.

Endeligt må det dog postuleres at det er ejer der bestemmer i hvilket omfang denne vil vedligeholde sine bygninger, og til hvilken stand. Blot skal de omkostninger der rent faktisk er afholdt til vedligeholdelse fremgå af regnskabet og ikke holdes udenfor.

SKAT henviser til SKM2004.159.ØLR hvor der er der tale om et stutteri med 1 avlshoppe, og en væsentlig lavere omsætning end i [person1]s sag. Landsskatteretten udtaler i deres behandling: ...den gennemsnitlige indtægt fra stutteriet i perioden 1993-1999 begge inkl. har været på 9.100 kr.

Vi mener denne afgørelse er irrelevant for behandlingen, da nærværende sag har et langt større omfang.

I Landsskatterettens afgørelse 12-0272373 af 3. november 2015, godkender retten erhvervsmæssig virksomhed med 3 avlshopper. Omsætningen har her for klageårene endda været væsentligt under omsætningen i [person1]s virksomhed.

SKAT henviser til SKM2009.723.BR der handler om at resultatet af virksomheden, efter skatteyderen overtog denne fra sin ægtefælle, var en igangværende virksomhed hvorfor en indkøringsfase burde være afsluttet.

Vi mener ikke denne sag er relevant, idet [person1] ikke overtager en igangværende virksomhed

vedr. stutteri. Indtil 1997 har hesteholdet været privat og ikke drevet med erhverv for øje, hvilket også tidligere er oplyst. Der har ikke været opstillet forretningsmæssige tal herfor, og hesteholdet har ikke været drevet som en virksomhed.

Stutteriet bliver først erhvervsmæssigt drevet fra 1997, da man grundet hestenes kvalitet bliver opfordret til at drive det erhvervsmæssigt.

Afsluttende bemærkning

På baggrund af det fremsendte nyreviderede budget fra 26/2 2018, hvor der er taget højde for de ændringer der er indtruffet efter indsigelsen til SKAT’s forslag, og som vi stadig anser for realistiske, samt de 2 nedenfor refererede landskatteretskendelsers behandling af de næsten identiske forhold anser vi [person1]s virksomhed for at være erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig forstand.

Landsskatteretskendelse, 07-0207478 af 11/9 2012, omhandlende 2004 og 2005, hvor et stutteri godkendes drevet erhvervsmæssigt, selv om der havde været underskud i perioden 1992 – 2011 inkl. på i alt 1.254.013 kr.

Den gennemsnitlige omsætning lå fra 2002 – 2011 inkl. på 55.796 kr. hvilket er langt under [person1]s omsætning på heste, og langt under den samlede omsætning i virksomheden.

Sagens forløb kan med rimelighed sammenlignes med nærværende sag, også i forhold til vurderingen af afskrivninger.

Der henvises endvidere til Landsskatterettens afgørelse 12-0272373 af 3. november 2015.

Landsskatteretten fandt, at stutteriet var drevet erhvervsmæssigt.

Skatteyderen drev sammen med sin ægtefælle et stutteri fra en ejendom med et areal på 3,7493 ha.

Både skatteyderen og ægtefællen havde i øvrigt lønarbejde.

Der var tilforpagtet jord hvor der blev dyrket korn og græs til wrap.

Stutteriet havde 3 avlshopper og der blev satset på 3 føl om året, hvis ikke der skete uheld.

Driften af stutteriet havde tidligere været lagt an på at sælge føllene, når de var 2-3 år gamle og ikke tilredet. Fra 2004 blev driften omlagt, så føllene blev solgt, når de var 4-5 år og var tilredet og havde været vist frem til kåring og rideprøve. Herved kunne der opnås en betydelig højere pris ved salg af hestene.

I de efterfølgende år efter 2004 var der færre heste at sælge, da stutteriet blev ramt af uheld med hestene, så salgsindtægterne faldt, og stutteriet gav underskud.

De påklagede år 2008-2010 gav også underskud, og her var det specielt finanskrisen, der påvirkede salgsprisen for hestene, hvor det blev meget vanskeligt at sælge heste til en fornuftig pris.

For 2011 og de efterfølgende år forventede stutteriet igen en positiv udvikling.

På grund af finanskrisen og uheld i stutteriet blev der kun født et føl i 2011.

I denne sag har der har været syn- og skøn, og landskonsulenten for hesteavl har udtalt sig i sagen.

Landsskatteretten fandt ud fra syns- og skønserklæringen, at stutterivirksomheden var drevet teknisk landbrugs- og stutterifagligt forsvarligt og sædvanligt i forhold til et stutteri af den pågældende størrelse og beskaffenhed og lagde ved afgørelsen vægt på, at driften af stutteriet blev omlagt i 2004, og det tager tid at få indkørt den nye driftsform, samt at stutteriet avler gode heste.

Ud fra skønserklæringen fandt Landsskatteretten, at der ved den valgte driftsform og under de daværende forhold i 2008-2010 var udsigt til et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige afskrivninger, og stutteriet var dermed drevet erhvervsmæssigt.

Disse 2 sager er begge af nyere dato og sagernes historik minder i deres indhold meget, om ikke ligefrem analogt, om [person1]s sag, og understreger betydningen af udsigten til overskud, betydningen af forbigående forhold, samt at ændringer af driftsform tager tid.”

Klagerens repræsentant har den 29. april 2018 fremsendt supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”...

Jeg har vedhæftet specifikationen af salg og lager. I denne er kendte priser også indregnet, og jeg har fremhævet de 2 heste.

Det skal for god ordens skyld nævnes at den resterende jord også drives i samdrift mellem limousinekvægene og hestene, idet samgræsningen mellem dyrene betyder, at græsmarkerne ikke har store øer med langt græs. Alt bliver græsset ned.

Det forventes derfor at de direkte omkostninger til markerne højest vil udgøre 5.000 kr. om året, hvilket skal ses i lyset af at der ikke vil udgifter til udsæd, planteværn, og kun i begrænset omfang til gødskning til den del af jorden der anvendes til dyrene, jf. ovenfor.

Maskinstationsudgifterne har hidtil omfattet høst, og andre planteavlsrelaterede udgifter, og vil fremover kun omfatte halmpresning, udmugning etc. Der er estimeret en udgift på 19.500 kr.

Samlet forventes det derfor at forbedre maskinstationsudgifterne med ca. 45.000 kr.

Administrationsomkostningerne falder tilbage til normalniveauet, idet 2017 er ekstraordinært belastet af en del af udgifter til revisor vedr. skattesagen, så her forventes en nedgang i omkostningerne på ca. 8.000 kr. Yderligere vil revisorregningen fremadrettet forbedres af udeholdelse af revisorudgift til administration af virksomhedsordningen på ca. 3.000 kr. om året, i tråd med Landsskatterettens kendelse 15-1123453, af den 12. september 2017.

Omkostninger til bilen ændres dels som følge af mindre kørselsbehov, samt som omtalt i klageskrivelsen brug af anden bil til km-takster. Dette vil nedbringe omkostningerne med ca. 18.000 kr.

Energiomkostningerne falder ligeledes som følge af mindre behov for dieselolie, grundet bortforpagtning. Besparelsen vil være ca. 6.000 kr.

Vedligeholdelsesomkostningerne er i sagens natur en svær post at vurdere, og kan være nul kr. det ene år og væsentlige det andet år, men som følge af det mindre brug af maskiner, igen grundet bortforpagtningen, er det indlagte beløb det bedste bud. Besparelsen udgør ca. 10.000 kr.

Samlet set forventes derfor en nedbringelse af omkostningerne ud over omkostninger på husdyr at være på ca. 87.000 kr. hvilket menes at være et realistisk bud.

Hertil kommer den forventede nedgang i omkostninger på husdyr på 243.000 kr.

Årsagen til denne reduktion skal ses i væsentligt lavere omkostninger til henholdsvis dyrlæge som hesteholdsudgifter generelt.

Dyrlægeudgifterne forventes at falde som følge af afgang af heste på et tidligere tidspunkt end de senere år, jf. tidligere oplyst tilbagevenden til salg af føl og ikke længere tilredne heste. Dyrlægeudgifterne var i forvejen steget en del grundet tidligere oplyste indtrufne uheld i efteråret 2017, ellers ville de allerede have været faldet noget.

Derudover medfører samme tilbagevenden til salg af føl, naturligt at udgiften til tilridning og beslagsmed etc. at falde. Alene beridderudgifterne udgjorde i 2017 omkring 175.000 kr.

Beridderudgifterne var allerede ved udgangen af 2017 faldet som følge af tidligere oplyste indtrufne uheld.

Det skal bemærkes at samtlige omkostningsposter er nøje gennemgået af [person1], og er derfor et seriøst bud på det fremtidige niveau.

De enkelte poster i omkostningsposten husdyr fremkommer således:

Bemærkninger til SKAT’s udtalelse

SKAT skriver at da det er en naturlig del af driften af landbrug og stutteri at der er uheld undervejs, skal der tages højde herfor i budgetterne.

Jeg mener ikke det vil være seriøst at indregne uheld i budgetterne. Dels vil det næppe være muligt at forudse hvornår eventuelle uheld indtræffer, og dels kan det ikke vides med hvilke konsekvenser disse indtræffer.

SKAT skriver at det er driften for årene 2014 – 2016 der skal bedømmes. Dette er for så vidt også korrekt, idet det er disse år SKAT har behandlet, og dermed også disse år der er klaget over og som skal bedømmes ved Skatteankestyrelsens behandling.

Resultaterne af disse år skal dog altid ses i sammenhæng med driften i øvrigt. I klagen til Skatteankestyrelsen såvel tidligere til SKAT, fremgår det imidlertid at historikken og den fremtidige udvikling betyder meget for behandlingen af disse 3 år.

Hermed menes indtræden af finanskrisen, der tvang [person1] til at tænke anderledes med sit opdræt af heste, og den nu gunstigere situation der muliggør en tilbagevenden til oprindelig metode.

Finanskrisen har betydet dårlige vilkår for mange landbrug, men også andre erhverv, med røde tal på bundlinjen.

Det betyder ikke at virksomhederne i er drevet med den seriøsitet, intensitet og overskud for øje som betegner en erhvervsmæssigt drevet virksomhed.

Der er ikke sket omlægning af driften på noget tidspunkt, ej heller fremtidigt, men blot tale om et forsøg på tilpasning i finanskriseperioden, og nu er der jf. budgettet udsigt til et positivt resultat.

SKAT ser stadig bortforpagtningen som en særskilt driftsgren.

Jeg er ikke enig i begrundelsen herfor. Det der er det afgørende er om jorden stadig kan anses som en samdrift med resten af virksomheden.

Der er således ikke sket nogen ændring af udnyttelsen af jorden i forhold til resten af virksomheden.

Eneste forskel er indtægt i form af lejeindtægt mod salg af korn tidligere.

Det skal bemærkes at SKAT korrekt anså jorden som en integreret del af virksomheden inden bortforpagtningen.

Det kan derfor virke lidt useriøst at man nu fremfører et andet synspunkt når anvendelsen og behovet for jorden til resten af driften for [person1] er uændret.

Der henvises i denne sammenhæng til Landsskatterettens kendelse 10-02837 af 19. oktober 2011 (vedhæftet), som jeg mener er analog med denne situation.

SKAT mener ikke at [person1]s manglende mulighed for selv at tilride, har nogen betydning for vurderingen af sagen.

Dette er jeg enig i, og dette har da heller ikke på noget tidspunkt vægtet som begrundelse, men blot forklaring til at tilkøb af beridning har været nødvendig.

Hovedargumentet for virksomhedens underskud er stadig nødvendigheden af at ændre strategi på grund af finanskrisen, jf. også tidligere fremsendte artikler.

Alternativt havde man stået med usælgelige føl. Når man grundet krisen ikke kan sælge føllene, kan de ikke bare holdes tilbage, så mister de værdien fuldstændig. Man er derfor nød til at investere løbende i dem for at holde/forøge prisen på dem.

SKAT fremfører at de nye budgetter for 2020-2022 er usikre og at de forventede resultater ikke står i rimeligt forhold til de akkumulerede underskud fra tidligere.

Det skal bemærkes at de fremsendte budgetter er bedste bud på den fremtidige drift. Budgetter er aldrig sikre, men der er intet der tyder på at de ikke skulle kunne holde, hvorfor SKAT’s argument virker lidt søgt.

SKAT bemærkning vedr. afskrivninger antages at være en accept af tidligere frembringende om at inventarsaldoen er færdigafskrevet inden 2017, hvorfor det kan være svært at forstå hvorfor man ikke antog denne holdning i sin afgørelse, hvilket formentlig ville have givet et andet udfald på afgørelsen.

Afsluttende bemærkning til SKAT’s udtalelse

Jeg tolker SKAT’s udtalelse derhen at det eneste argument nu, for ikke at acceptere et fremtidigt resultat omkring nul kr./ overskud er opdelingen i 2 driftsgrene.

Specielt når henses til bemærkningerne omkring afskrivninger på driftsmiddelsaldoen.

Det skal igen fremhæves at brugen af jorden til samdriften ikke er ændret fra jorden var drevet selv og nu hvor den er bortforpagtet.”

Landsskatterettens afgørelse

Klage over SKATs sagsbehandling

Klagerens repræsentant har anført, at SKAT alene har henvist til retspraksis, der taler for SKAT indsigelse, ligesom SKAT ikke har ventet på klagerens regnskab for indkomståret 2017. Endelig har SKAT konstateret, at der foreligger en ny driftsgren vedrørende bortforpagtningen, og har, ifølge repræsentanten, ikke undersøgt forholdet vedrørende bortforpagtning yderligere.

Landsskatteretten forstår det som en kritik af SKATs sagsbehandling.

Landsskatteretten kan ikke behandle klager over eller kritik af SKATs sagsbehandling, med mindre der er begået fejl, der har betydning for gyldigheden eller udfaldet af den afgørelse, der er truffet. Efter det oplyste er der ikke grundlag for at antage, at SKAT har begået en sådan fejl.

Indsigelser over SKATs sagsbehandling, der ikke har betydning for gyldigheden af den trufne afgørelse, skal indgives til Administrations- og Servicestyrelsen. Indsigelsen skal være skriftlig og kan sendes på mail til klage-sagsbehandling@adst.dk eller med post til Administrations- og Servicestyrelsen, [adresse2], [by3].

Sagens realitet

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på retsinformation.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by4] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Ved vurdering af om en væddeløbsstald eller stutteri kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig forstand, lægges der bl.a. vægt på, at stutteriet drives teknisk-fagligt forsvarligt, om antallet af heste muliggør en rational drift, og om virksomheden er overskudsgivende eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække. Det følger af SKATs styresignal SKM2011.282.SKAT.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens landbrugsvirksomhed ikke for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2014-2016.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at bortforpagtningen af 8,6 ha mark udgør en ny og separat driftsgren. Der er henset til, at klageren først er begyndt med bortforpagtningen i 2017, og at bortforpagtningen ikke ses at have en naturlig tilknytningen til virksomheden, der beskæftiger sig med stutteri, salg af kvæg og dyrkning af marker til salg og eget forbrug. Indtægterne fra bortforpagtningen skal derfor ikke indgå i virksomhedens resultat.

Vurderingen af virksomhedens rentabilitet skal som følge heraf foretages på baggrund af de konkrete opnåede driftsresultater i de påklagede år. Det følger af klagerens regnskaber, at driften har udvist underskud i 2014 og 2015 allerede før driftsmæssige afskrivninger på henholdsvis 110.562 kr. og 242.026 kr. og efter driftsmæssige afskrivninger på 125.909 kr. og 252.000 kr. I 2016 har driften udvist et overskud på 1.008 kr. før afskrivninger og 3.588 kr. efter afskrivninger som følge af ændringer i nedskrivninger. SKAT har den 10. januar 2018 nedsat klagerens selvangivne overskud for 2016 til 0 kr. I regnskabet for 2017 fremgår det, at virksomheden har et underskud på 433.233 kr. før afskrivninger og 428.890 kr. efter afskrivninger som følge af ændringer i nedskrivninger.

Det er Landsskatterettens vurdering, at overskuddet i 2016, som efterfølgende er sat ned til 0 kr., ikke kan lægges til grund ved vurdering af, om virksomheden havde eller ville have udsigt til at give et resultat på 0 kr. eller derover. Landsskatteretten har henset til, at resultat alene ses at udspringe af en opskrivning af besætningen i 2016 med 194.000 kr. Uanset den omstændighed, at der er indtruffet uheld i besætningen i 2017, ses der ikke at foreligge forhold, der begrunder den store opskrivning.

Vedrørende klagerens budget for 2018-2022 er indtægterne ved bortforpagtning medregnet i virksomhedens resultat. Ses der bort fra indtægten ved bortforpagtning, ses budgettet ikke at være overskudsgivende. Yderligere er det Landsskatterettens opfattelse, at budgettet ikke levner plads til almindelige driftsmæssige risici.

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville kunne give et resultat på 0 kr. eller derover, selv efter en lang årrække. Der er henset til, at driften siden 1995 har givet underskud i 19 ud af 23 år. Der er endvidere lagt vægt på, at klageren alene har to avlshopper til rådighed, hvorfor antallet af heste ikke ses at muliggøre en rationel drift.

Den omstændighed, at der er uenighed om afskrivningerne i virksomheden, kan ikke føre til et andet resultat, da virksomhedens resultat er negativt, allerede inden der foretages afskrivninger, ligesom eventuelle negative påvirkninger fra finanskrisen heller ikke kan føre til et andet resultat.

Da virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i indkomstårene 2014-2015 på henholdsvis 125.929 kr. og 252.000 kr., ligesom virksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet i indkomståret 2016, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Da klagerens virksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand, kan klageren ikke anvende virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.