Kendelse af 06-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 25-10-2020

Faktiske oplysninger

Klageren ejer 100 % af ejerandelene i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] (herefter selskabet). Selskabet ejede i de påklagede indkomstår 100 % af ejerandelene i [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2].

Ifølge CVR var klageren i de påklagede indkomstår direktør i såvel selskabet som [virksomhed2] ApS.

Det fremgår af CVR, at selskabet er registreret under branchekode 682040 Udlejning af erhvervsejendomme, og at selskabets formål er køb og salg og udstykning af fast ejendom, finansiering og handel med værdipapirer og lignende dermed beslægtet virksomhed efter direktionens skøn.

Klageren såvel som selskabet havde i de påklagede indkomstår adresse på [adresse1], [by1].

[virksomhed2] ApS havde i de påklagede indkomstår adresse på [adresse2], [ø1].

Fri bil

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger for 2016, at selskabet er registreret som ejer og bruger af følgende køretøjer:

MærkeReg. nr. reg. 1. gangtilgangafgang

Land Rover Discovery 3[reg.nr.1]23.10.200721.12.2007

Selskabets bil er indregistreret som personbil med beboelse, det vil sige på hvide plader.

Klageren er ifølge skatteoplysningerne registreret som ejer og bruger af følgende køretøjer:

MærkeReg. nr. reg. 1. gangtilgangafgang

Aston Marion DB 9[reg.nr.2]29.09.200629.09.2006

Land Rover Defender [reg.nr.3]16.10.200826.02.2010

Land Rover 109[reg.nr.4]12.09.197907.08.2013

VW Beetle [reg.nr.5]19.04.201320.06.2014

Klageren har fremlagt en fraskrivelseserklæring dateret den 21. december 2007, hvoraf følgende fremgår:

”Erklæring om fraskrivelse

af brugen af firmabil til privat kørsel

Undertegnede [person1], der kører i bil reg.nr. [reg.nr.1], der ejes af [virksomhed1] ApS, forpligter sig til kun at benytte bilen i virksomhedens tjeneste, og må ikke under nogen omstændigheder benytte bilen til privat kørsel eller til private formål.”

Klageren har endvidere fremlagt en samarbejdsaftale indgået den 20. januar 2014 mellem selskabet og [virksomhed3], hvoraf fremgår, at [person2] med virkning fra 1. marts 2014 ansættes som konsulent med [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS som arbejdssteder. Hovedvægten er lagt på drift af [virksomhed2] på [ø1] og vedligehold og udlejning af selskabets ejendomme til hvilket, der maksimalt må bruges 100 arbejdstimer pr. måned. Det fremgår tillige, at der stilles bil til rådighed til firmakørsel, og at bilen under ingen omstændigheder må benyttes privat.

I skrivelse af 20. juni 2017 har klageren oplyst følgende til SKAT vedr. selskabets bil:

”Hermed fremsendes kopi af samarbejdes aftale mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed3], der henvises til § 13 hvor der aftales at [reg.nr.1] stilles til rådighed for drift af [virksomhed2] ApS og benyttelse i forbindelse med administration af [virksomhed1]s ejendomme. Denne aftale træder i kraft foråret 2014, i 2013 var vognen fast på [ø1] og blev benyttet af hotellet. [reg.nr.1] har på intet tidspunkt i perioden 1/1-13 til 31/12-16 været til rådighed for mig personlig, jeg har til gengæld en anden Land Rover, en Aston Martin, en VW samt en ældre Land Rover til rådighed, jeg boer og lever alene og har ikke brug for en 7 sædet bil. Jeg har undersøgt ved revisor hvad anskaffelses prisen i 2007 for Land Rover var og han oplyser at han af regnskab kan se at prisen var kr. 755.143.- men han kan ikke umiddelbart dokumenterer uden at gå på gammelt lager for at se om bilag stadigvæk findes.”

Der er fremlagt en erklæring afgivet den 15. marts 2019 af [person2], hvoraf følgende fremgår:

”Erklæring vedr. brug af [reg.nr.1]

I forbindelse med min ansættelse pr. 01.03.2014, erklærer hermed at have haft [reg.nr.1] til rådighed i forbindelse med drift af hotel på [adresse2] og administration af [virksomhed4], [adresse3] [by2] samt [virksomhed1] ApS’s øvrige ejendomme. [reg.nr.1] har siden min ansættelse befundet sig på [adresse3][by2] eller [adresse2] på [ø1].

I forbindelse med min tiltrædelse blev bilen [reg.nr.1] afhentet fra [adresse2][ø1]

Der er udtrykkeligt påtalt i min ansættelsesaftale at bilen under ingen omstændigheder må benyttes privat.

Undertegnede har egen privat bil.”

Der er desuden fremlagt en række fakturaer udstedt af [virksomhed3], CVR-nr. [...3]. Fakturaerne er i nogle tilfælde udstedt til selskabet og i andre tilfælde til [virksomhed2]. Det fremgår af fakturaerne, at der i perioden 8. april – 1. december 2014 er faktureret for i alt 300 timer. I perioden 21. januar – 1. september 2015 er der faktureret for i alt 880 timer. I perioden 29. juni – 31. december 2016 er der faktureret for i alt 635 timer. Der er således alt i alt fremlagt fakturaer for 1.815 timer. De tilhørende kontospecifikationer er ligeledes fremlagt.

Det fremgår af de fremlagte synsrapporter for klagerens Land Rover Defender med reg.nr. [reg.nr.3], at kilometerstanden var 45.000 den 26. september 2012, 52.000 den 29. oktober 2014 og 57.000 den 1. december 2016.

Det fremgår af de fremlagte synsrapporter for klagerens Aston Martin [reg.nr.2], at kilometerstanden var 51.000 den 2. oktober 2012 og 69.000 den 28. november 2016.

Det fremgår af synsrapporter for klagerens Land Rover med reg.nr. [reg.nr.4] tilgængelige på www.trafikstyrelsen.dk, at kilometerstanden var 75.000 den 8. oktober 2012, 48.000 den 3. december 2014 og 49.000 den 6. oktober 2016.

Det fremgår af synsrapporter for klagerens VW Beetle med reg.nr. [reg.nr.5] tilgængelige på www.trafikstyrelsen.dk, at kilometerstanden var 2.000 den 22. maj 2014 og 30.000 den 23. maj 2017.

Det fremgår af synsrapporter tilgængelige på www.trafikstyrelsen.dk, at kilometerstanden på selskabets bil var 70.000 den 19. oktober 2011, 98.000 den 22. november 2013, 114.000 den 27. november 2015 og 180.000 den 22. december 2017.

Det er ikke fremlagt kørselsregnskab for selskabets bil.

Fri sommerbolig

Selskabet erhvervede den 1. september 2006 et sommerhus beliggende [adresse4], [ø1], samt et ubebygget landbrugslod ligeledes beliggende på [ø1]. Af skødet fremgår bl.a.:

”(...)

Med henvisning til Lov om sommerhuse og campering, LBK nr. 920 af 22/12-1989 med senere ændringer, erklærer køber, at ejendommen erhverves til anvendelsesformål, der ikke er omfattet af nævnte lovs § 1, idet ejendommen skal anvendes til erhvervsmæssig formål.

(...)”

Med håndskrift er der endvidere tilføjet følgende ”OMBYGNING – VIDERESALG”.

Det fremgår af selskabets skatteoplysninger, at selskabet den 1. september 2007 erhvervede en ejendom med beboelse og forretning beliggende [adresse2], [ø1]. Derudover fremgår det, at selskabet ejer en række ejendomme og ubebyggede arealer beliggende på Sjælland.Selskabet ejer ikke andre sommerhuse end [adresse4], [ø1].

Klageren er ejer af flere ejendomme, herunder et sommerhus beliggende [adresse5], [ø1], som klageren erhvervede den 6. august 2004.

Af de fremlagte tingbogsattester fremgår, at købesummen for selskabets sommerhus udgjorde 900.000 kr., og at den offentlige ejendomsvurdering var 560.000 kr. den 1. oktober 2018. Det fremgår endvidere, at købesummen for klagerens sommerhus udgjorde 1.100.000 kr., og at den offentlige ejendomsvurdering var 1.650.000 kr. den 1. oktober 2018.

Det fremgår af www.krak.dk, at afstanden mellem [adresse4], [ø1] og [adresse5], [ø1] udgør 4,1 km.

I skrivelse af 20. juni 2017 har klageren oplyst følgende til SKAT vedr. selskabets sommerhus:

"Med hensyn til [adresse4] og tilliggende engareal kan jeg oplyse at det samlet blev erhvervet med henblik på istandsættelse og opdeling i flere parceller der skulle bebygges, men opdeling blev afslået. Parcel m.m. har ligget ubenyttet hen indtil vi sidste år ansøgte om evt. udlejning, tilladelse blev givet i forbindelse med hotellet, det har hele tiden været til salg. Jeg har selv et helårshus på [adresse5] uden bopælspligt som jeg benytter når jeg er på [ø1].”

Af den fremlagte formidlingsaftale om salg af selskabets sommerhus indgået med [virksomhed5] den 1. marts 2012 fremgår, at ejendomsmægleren havde værdiansat ejendommen til 654.000 kr.

Klageren har fremlagt en mail af 6. april 2012 fra [virksomhed6], hvoraf bl.a. følgende fremgår:

”Tak fordi du har valgt at oprette en [virksomhed6] boligannonce.

Du har valgt vores gratis smagsprøve på, hvordan det fungerer, når man annoncerer sin bolig til salg på [virksomhed6].dk. Vi ser frem til at hjælpe dig til et vellykket salg.

Aktiver din annonce

Indtil du aktiverer din annonce, er annoncen usynlig overfor de besøgende købere. Du kan således lægge billeder, tekst og salgsopstilling på i ro og mag. Prisen for aktivering af annoncen er 3.495 kr. for 6 måneders annoncering på bl.a. [...dk] og [virksomhed6].dk.

(...)”

Klageren har endvidere fremlagt en mailkorrespondance, hvoraf det fremgår, at klageren den 30. december 2014 skrev følgende til [person3], [virksomhed7] A/S:

”Det er lykkedes mig at få [person4] til at aflæse følgende den 30/12-2014: [virksomhed2], [adresse2]: Vand: 15669, El 27684 og [adresse4], Vand 68 kbm, El: 7165.

Hvorfor vand er mindre end tidligere opgivet er mindre end tidligere kan Jeg ikke give en god forklaring på, men det må tidligere være aflæst forkert eller skønnet, i hele mit ejerskab har der kun været brugt lidt vand til renovering. Huset har aldrig været i brug.”

Klageren har tillige fremlagt Erhvervsstyrelsens afgørelse af 21. marts 2016 vedr. ”Ansøgning for [virksomhed1] om tilladelse til at sommerhus erhvervsmæssigt må udlejes i henhold til sommerhusloven”. Heraf fremgår bl.a. følgende:

”Afgørelse

Selskabets udlejning af sommerhuset som bed & breakfast under fem overnatningen ad gangen kræver ikke Erhvervsstyrelsens tilladelse efter sommerhusloven.

Afgørelsen gælder alene i forhold til sommerhusloven og bortfalder ved ejerskifte. Det er en betingelse, at tilladelse efter anden lovgivning kan indhentes, f.eks. kommunen. Anden anvendelse af ejendommen end det ansøgte kræver Erhvervsstyrelsens tilladelse. Det er en betingelse, at der er mulighed for servering, f.eks. morgenmåltid.

(...)

Sagens forhold

[virksomhed1] driver [virksomhed2], [adresse2], [ø1], som er åbent fra 1. april til 1. oktober. I 2007 erhvervede [virksomhed1] sommerhuset [adresse4], [ø1], som er beliggende i landzone. Sommerhuset erhvervedes med henblik på istandsættelse og videresalg og har stået ubeboet siden.

Ejendommen ønskes nu benyttet som led i virksomhedens drift eller som bed & breakfast til dagsudlejning.

Det er oplyst, at afstanden mellem hotellet og sommerhuset er ca. 1,3 km., lidt længere i bil. Det er oplyst, at der hver dag vil ske servering i sommerhuset af min. et måltid og at udlejning vil ske dag til dag.

(...)”

Endelig har klageren fremlagt billedmateriale af sit private sommerhus.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at selskabet har udlejet sommerhuset.

Sammen med bemærkningerne til Skatteankestyrelse sagsfremstilling har klagerens repræsentant bl.a. fremsendt en række billeder af sommerhuset, som det så ud, da selskabet overtog det. Billederne viser, at sommerhuset var i dårlig stand.

Repræsentanten har endvidere fremlagt en tidsbestemt bestyreraftale gældende fra 1. juni til 30. september 2015 indgået mellem [virksomhed2] ApS og to privatpersoner. Hertil er fremlagt en SMS-besked af 17. november 2015 fra klageren til de to bestyrere, hvoraf følgende fremgår:

”Kære [navn udeladt] og [navn udeladt]

Selvfølgelig skal vi afregne såvel jer som alle de indkøb der er foretaget af jer med henblik på jeres forpagtning samt vort udestående med forbrug på det lille hus. Vi skal nok hurtigt komme med vor opgørelse

Mvh [person1]”

Der er tillige fremlagt et brev af 10. januar 2017 fra klagerens advokat til de to bestyreres advokat, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

”(...)

Til orientering kan jeg oplyse, at jeg er i færd med at opgøre et modkrav på vegne min klient, idet min klient ikke har fået afregnet forbrug af el og vand for den periode, dine klienter boede i min klients ejendom på [ø1].

(...)

Min klients krav vedrørende forbrug kan opgøres således:

El-forbrug 1.005 kWh a kr. 2,00kr.2.010,00

Vand-forbrug 157 m³ a kr. 63kr.9.891,00

I altkr.11.901,00”

Med håndskrift er følgende tilføjet ”Forbrug kongenhusvej”.

Af den fremlagte oversigt fra [virksomhed7] A/S vedrørende sommerhuset ses et forbrug i 2015 på 157 m³. Oversigten viser stort set intet forbrug i 2013, 2014 og 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 140.571 kr. i 2013, 140.571 kr. i 2014, 141.471 kr. i 2015 og 141.471 kr. i 2016 for værdien af fri bil. SKAT har endvidere forhøjet klagerens personlige indkomst med 95.875 kr. i 2013, 92.625 kr. i 2014, 92.625 kr. i 2015 og 91.000 kr. i 2016 for værdien af fri sommerbolig.

SKAT har som begrundelse anført følgende:

”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT er af den opfattelse, at du skal beskattes af fri råderet over bilen efter bestemmelserne i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c sammenholdt med bestemmelserne i ligningslovens § 16 stk. 1 og stk. 4. Dette begrundes med følgende:

Beskatningen kan opgøres som følger:

Indkomståret 2013:

Beregningsgrundlag, 75 % af 755.143 kr. eller i alt566.357 kr.

25 % af 300.000 kr. eller i alt75.000 kr.

20 % af 266.357 kr. eller i alt 53.271 kr.

+ miljøafgift 8.200 kr. plus 50 % eller i alt12.300 kr.

Beskatning i alt140.571 kr.

Indkomståret 2014:

Beregningsgrundlag, 75 % af 755.143 kr. eller i alt566.357 kr.

25 % af 300.000 kr. eller i alt75.000 kr.

20 % af 266.357 kr. eller i alt 53.271 kr.

+ miljøafgift 8.200 kr. plus 50 % eller i alt12.300 kr.

Beskatning i alt140.571 kr.

Indkomståret 2015:

Beregningsgrundlag, 75 % af 755.143 kr. eller i alt566.357 kr.

25 % af 300.000 kr. eller i alt75.000 kr.

20 % af 266.357 kr. eller i alt 53.271 kr.

+ miljøafgift 8.800 kr. plus 50 % eller i alt13.200 kr.

Beskatning i alt141.471 kr.

Indkomståret 2016:

Beregningsgrundlag, 75 % af 755.143 kr. eller i alt566.357 kr.

25 % af 300.000 kr. eller i alt75.000 kr.

20 % af 266.357 kr. eller i alt 53.271 kr.

+ miljøafgift 8.800 kr. plus 50 % eller i alt13.200 kr.

Beskatning i alt141.471 kr.

Beløbene er at beskatte som personlig indkomst efter bestemmelserne i personskattelovens § 3 stk. 1.

I henhold til Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 kan SKAT ikke varsle ændringer senere end 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb.

Du er dog omfattet af personkredsen i Skattekontrollovens § 3B, og der er således i henhold til Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5, en forlænget ligningsfrist for disse personer, og fristen her udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb. Fristen for varsling af ændringer for indkomståret 2013 udløber den 1. maj 2019.

Se også afgørelse fra Højesteret SKM 2012.92HD.

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT er af den opfattelse, at du skal beskattes af fri råderet over sommerhuset beliggende [adresse4] på [ø1].

Dette begrundes med:

Værdi af fri sommerhus kan herefter opgøres således:

Indkomståret 2013:

16,25 % af 590.000 kr. eller i alt95.875 kr.

Indkomståret 2014:

16,25 % af 570.000 kr. eller i alt 92.625 kr.

Indkomståret 2015:

16,25 % af 570.000 kr. eller i alt92.625 kr.

Indkomståret 2016:

16,25 % af 560.000 kr. eller i alt 91.000 kr.

Beløbene er at beskatte som personlig indkomst efter bestemmelserne i personskattelovens § 3 stk. 1.

I henhold til Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 kan SKAT ikke varsle ændringer senere end 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb.

Du er dog omfattet af personkredsen i Skattekontrollovens § 3B, og der er således i henhold til Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5, en forlænget ligningsfrist for disse personer, og fristen her udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb. Fristen for varsling af ændringer for indkomståret 2013 udløber den 1. maj 2019.

Se også afgørelse fra Højesteret SKM 2012.92HD.

(...)”

Skattestyrelsen har den 16. januar 2020 fremsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

I nærværende sag har SKAT i afgørelse af 23. november 2017, forhøjet klagers skattepligtige indkomst med værdi af fri bil og sommerbolig, jf. ligningslovens § 16 for indkomstårene 2013-2016.

Skatteankestyrelsen har indstillet SKATs afgørelse stadfæstet. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Vedrørende værdi af fri bil bemærker Skattestyrelsen indledningsvist, som også fremhævet i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, at der i den omhandlede periode er sammenfald mellem klagerens og selskabets adresse. Ifølge praksis taler dette for en formodning for klagerens private rådighed af selskabets bil. Dette sammenholdt med de fremlagte aflæsninger af kilometertæller på klagers private biler, må efter sagens faktiske omstændigheder understøtte en formodning for privat rådighed af selskabets bil.

Det forhold at der er fremlagt en fraskrivelseserklæring synes ikke at kunne ændre på vores opfattelse, jf. bl.a. SKM2015.510.ØLR, hvor bilen som i nærværende sag også var registreret til privat benyttelse.

Vedrørende værdi af fri sommerbolig fastholder Skattestyrelsen, at klager må anses for at have haft rådighed over det omhandlede sommerhus. Det bemærkes, at det er rådigheden og ikke den faktiske anvendelse der beskattes.

Den manglende dokumentation for klagers påstande vedrørende matrikulær opdeling eller salg og udlejning, synes at understøtte SKATs afgørelse om beskatning af værdi af fri sommerbolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 5.

Henset til ovenstående tiltrædes Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at beskatningen af værdi af fri bil og fri sommerbolig i indkomstårene 2013-2016 nedsættes til 0 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Der er til støtte for påstanden anført følgende:

”1. Beskatning af fri bil

Klageren er eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS (selskabet) – CVR-nr. [...4], hvor klageren også er direktør.

Selskabet har den 23. oktober 2007 erhvervet en Land Rover Discovery 3 (bilen).

Klageren blev i SKATs afgørelse af 23. november 2017 beskattet af værdi af fri bil af bilen for 2013,

2014, 2015 og 2016. Dette begrunder SKAT bl.a. med,

Bilen blev købt af [virksomhed1] ApS, men er blevet anvendt i datterselskabet [virksomhed2] ApS (CVR-nr. [...2]) beliggende på [ø1]. Bilen blev indregistreret på anskaffelsesdatoen som en personbil med beboelse, da denne har en fordelagtig registreringsafgift i forhold til en personbil med ”normal” registreringsafgift, og fordi de syv sæder man får, når bilen ikke indregistreres på gule plader, skulle bruges, når hotellets gæster skulle hentes og bringes ved lufthavnen eller ved færgelejet.

Det var således ikke alene bedst rent økonomisk at indregistrere bilen til beboelse, men også en nødvendighed for det formål, som bilen skulle udfylde for [virksomhed2] ApS.

Bilen er på intet tidspunkt blevet anvendt privat af klageren. Dette underbygges af, at klageren i perioden har haft følgende biler:

Klageren har således ikke haft noget incitament til at bruge den af selskabet ejede bil, når han personligt ejede tre biler.

Som dokumentation for, at klageren har kørt i sine private biler, vedlægges synsrapporter for de to biler, som klageren har kunnet fremskaffe.

Synsrapporter for klagerens privatejede Landrover Defender vedlægges som bilag 2. Heraf fremgår det, at klagerens Landrover Defender ved syn i 2012 havde kørt km 45.000, ved syn i 2014 havde den kørt km 52.000, og ved syn i 2017 havde den kørt km 57.000, svarende til at klageren i den fireårige periode har kørt km 3.000 i sin Landrover Defender om året.

Yderligere vedlægges synsrapporter for klagerens privatejede Aston Martin DB 9 (bilag 3), hvoraf det fremgår, at klagerens Aston Martin ved syn i 2012 havde kørt km 51.000 og ved syn i 2016 havde kørt km 69.000, svarende til at klageren i den fireårige periode har kørt km 4.500 i sin Aston Martin om året.

Klageren har også kørt i hans VW Beetle, men har ikke kunnet finde de gamle synsrapporter for disse.

I 2007, da bilen blev anskaffet, underskrev klageren en fraskrivelseserklæring, hvoraf det fremgår, at han ikke ville anvende bilen til privat brug. Denne er vedlagt som bilag 4. Denne fraskrivelseserklæring er i øvrigt tidligere vist til SKAT (før denne afgørelse), hvor SKAT ikke mente, at klager skulle beskattes af fri bil, da SKAT på daværende tidspunkt ikke mente, at bilen, der er ejet af selskabet, blev anvendt til privat brug af klageren. Der er ingen faktiske forhold, der sidenhen har ændret sig.

Bilen blev fra 2007 og frem til 2014 anvendt af klageren til at drifte og renovere [virksomhed2] ApS.

Den 20. januar 2014 indgik selskabet en aftale med [virksomhed3] (bilag 5). I aftalen fremgår det, at [person2] skal ansættes som konsulent fra den 1. marts 2014 med [person1] som nærmeste fortsatte. Af aftalen fremgår det ligeledes, at der stilles bil til rådighed. [virksomhed1] ApS har i hele perioden alene ejet den omhandlende bil, hvorfor det alene kan være den omhandlende bil, der stilles til rådighed.

Udover at [person2] har skullet hjælpe til med at drifte hotellet, har hun også hjulpet til med administrationen af [virksomhed4], [adresse3], [by2], samt selskabets øvrige ejendomme.

Vedlagt som bilag 6 er erklæring fra [person2], hvorved hun erklærer at have haft bilen til rådighed siden sin ansættelse den 1. marts 2014. Hun erklærer, at bilen har opholdt sig på [ø1] eller [virksomhed4], [adresse3], [by2], samt at bilen ved hendes tiltrædelse blev afhentet ved hotellet på [ø1].

Som det fremgår af ovenstående dokumentation, har klageren hverken haft behov eller mulighed for at benytte bilen i den omhandlende periode.

Det forhold, at de to koncernforbundne selskaber - selskabet og [virksomhed2] ApS - ikke har formaliseret aftalerne angående billeje, medfører ikke, at bilen er anvendt privat af klageren.

Det bemærkes at klageren igennem hele forløbet har været plaget at sygdom med adskillige indlæggelser til følge, hvilket medførte, at klager i 2015 fik forbud mod at køre bil efter en voldsom blodprop som medførte en varig defekt af venstre synsfeltet. Dette medførte at klager endeligt fik frataget sit kørekort i 2017 af politiet.

2. Råderet over sommerhus

Selskabet har den 1. september 2006 erhvervet en ejendom beliggende [adresse4], [ø1] (sommerhuset) på [ø1]. Som dokumentation herfor vedlægges skødet vedlægges som bilag 7.

Klageren blev i SKATs afgørelse af 23. november 2017 beskattet af værdien af bilen og sommerhuset for årene 2013, 2014, 2015 og 2016.

Sommerhuset blev købt med henblik på at få matrikulær opdeling af grunden og efterfølgende bebygge disse særskilte matrikler. Selskabet fik dog i første omgang afslag på dette.

Herefter skulle sommerhuset istandsættes, så dette kunne videresælges. Selskabet har af flere omgange haft sommerhuset til salg, og selskabet forsøger fortsat at sælge sommerhuset. Dette har dog indtil nu ikke vist sig muligt at sælge.

Som dokumentation for, at sommerhuset har været forsøgt solgt, vedlægges formidlingsaftale med home (bilag 8)indgået den 1. marts 2012 samt bekræftelse på boligannonce fra [virksomhed6] af 6. april 2012 (bilag 9).

Efter selskabets mislykkede salgsforsøg ansøgte selskabet i 2016 Erhvervsstyrelsen om tilladelse til at benytte ejendommen til Bed and Breakfast til dagsudlejning. Erhvevsstyrelsen afsagde den 21. marts 2016 afgørelse (bilag 10), hvoraf det fremgår, at selskabet ikke behøver tilladelse til udlejning af under 5 dages varighed, og at selskabet dermed godt kan udleje sommerhuset som Bed and Breakfast. Af afgørelsens sagsfremstilling fremgår det, at sommerhuset ”erhvervedes med henblik på istandsættelse og videresalg og har stået ubeboet siden”.

Som bevis for, at klageren ikke har anvendt sommerhuset privat, fremlægges mailkorrespondance af 30. december 2014 mellem [person3] fra [virksomhed7] A/S og klageren (bilag 11). Af mailkorrespondancen fremgår det, at klageren skal oplyse vand- og elforbrug for hhv. hotellet og sommerhuset på [ø1]. Klageren svarer derfor [person3] fra [virksomhed7] A/S med følgende:

”Hotel, [adresse2]: Vand: 15669, El 27684 og [adresse4], Vand 68 kbm, El: 7165.

Hvorfor vand er mindre end tidligere opgivet er mindre end tidligere kan jeg ikke give en god

forklaring på, men det må tidligere være aflæst forkert eller skønnet, i hele mit ejerskab har

der kun været brugt lidt vand til renovering. Huset har aldrig været i brug.”

Som det fremgår af ovenstående korrespondance, er vand- og elforbruget meget lavt for sommerhuset, ligesom at klageren oplyser, at sommerhuset ikke har været i brug, og at vand og el alene er anvendt til renovering. Dette oplyser klageren til [virksomhed7] i 2014 længe inden, at SKAT træffer afgørelse i sagen.

Til yderligere at underbygge, at klageren ikke har anvendt sommerhuset, fremlægges billeder af klagerens privatejede sommerhus på 250 kvm og det privatejede sommerhus’ have/udsigt (bilag 12).

Sommerhuset er beliggende [adresse5], [ø1], og har, som billedet fra haven også viser, udsigt ud over havnen og havet. Sommerhuset, der er ejet af selskabet, er beliggende [adresse4], [ø1], 50 kvm og er både, hvad sommerhuset og sommerhusets beliggenhed angår, ikke af samme kvalitet som klagers privatejede sommerhus. Dette afspejles også af sommerhusenes offentlige vurdering, hvor selskabets sommerhus har en offentlig vurdering på kr. 560.000, mens klagerens privatejede sommerhus har en offentlig vurdering på kr. 1.650.000. Som dokumentation herfor vedlægges begge ejendommes tingbøger (bilag 13)

Klageren anvender derfor sommerhuset beliggende [adresse5], [ø1], når klageren er på [ø1].

Som det fremgår af ovenstående dokumentation, har klageren hverken haft behov eller incitament til at benytte sommerhuset ejet af selskabet i den omhandlende periode. Herudover viser flere af ovenstående uafhængige bilag, at sommerhuset er forsøgt solgt og fortsat kun ejes af selskabet, idet selskabet ikke kan sælge sommerhuset, samt at sommerhuset ikke er anvendt af klageren.”

Klagerens repræsentant har den 2. december 2019 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Klageren har følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

Bilen med registreringsnummer [reg.nr.1]

[person2] (herefter ”[person2]”) har udført arbejde for Klagerens virksomhed i forbindelse med drift af [virksomhed2] på ([adresse2], [ø1]) samt administration af [virksomhed4] ([adresse3], [by2]) i henhold til samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] og [virksomhed3] (bilag 5).

Henset til, at [person2] maksimalt måtte bruge 100 arbejdstimer pr. måned i henhold til samarbejdsaftalen, er Skatteankestyrelsen af den opfattelse, at Klageren ikke har været afskåret rådighed over bilen med registreringsnummer [reg.nr.1] i perioden 1. marts 2014 til 31. december 2016 i de resterende timer, hvor [person2] ikke har arbejdet.

Det fremgår imidlertid af erklæring fra [person2] (bilag 6), at bilen i hele hendes ansættelse har stået til rådighed for hende og har været parkeret enten på [adresse3] i [by2] eller på [adresse2] på [ø1].

Bilen har således på intet tidspunkt i [person2]s ansættelsesperiode befundet sig på Klagerens adresse, [adresse1], [by1].

Klageren har desuden fraskrevet sig brug af bilen til privat kørsel ved fraskrivelseserklæring af 21. december 2007 (bilag 4). Klageren har ikke haft grund til at udarbejde et kørselsregnskab for bilen, idet Klageren aldrig selv har brugt bilen, hverken privat eller erhvervsmæssigt. Klageren har kun i begrænset omfang opholdt sig på [ø1], hvor bilen primært har været placeret.

Endvidere har Klageren i samtlige skatteår 2013-2016 været i besiddelse af mellem 3 og 4 andre biler, hvortil der er fremlagt synsrapporter for 2 af dem (bilag 2 og 3), der viser, at Klageren har benyttet bilerne i de pågældende skatteår.

Klageren har således ikke haft behov for at benytte den omhandlede [reg.nr.1] og har desuden heller ikke haft rådighed over den, jf. ovenfor.

Klageren er således fortsat uenig i, at han skal rådighedsbeskattes af den omhandlede bil, dette gældende som minimum fra skatteåret 2014 ved [person2]s ansættelse og frem.

Sommerhuset

Det omhandlede sommerhus matr.nr. [...1] og frijord beliggende i landzone matr.nr. [...2], [...] på [ø1] blev købt af Klagerens selskab, [virksomhed1] ApS, alene med henblik på matrikulær opdeling af grundene og efterfølgende bebyggelse af de særskilte matrikler for derefter at sælge dem. Dette fremgår af skødet (bilag 7).

At grundene blev købt med henblik på ombygning og videresalg fremgår endvidere af brev til Tinglysningskontoret af 20. september 2006 (bilag 16).

Herudover fremgår af skødet til sommerhuset i § 7 (bilag 7), at køber ([virksomhed1] ApS) erklærer, at ejendommen erhverves til anvendelsesformål, der ikke er omfattet af sommerhuslovs § 1, idet ejendommen skal anvendes til erhvervsmæssige formål. Hvorefter der er håndskrevet ombygning – videresalg.

Klageren er ejendomsmægler og har foretaget sådanne køb mange gange, uden at det var med henblik på beboelse. Huset har desuden været ubeboeligt, frem til det blev sat i stand i 2014.

For det første var der ikke bad i huset, lofterne var faldet ned, og både køkken og toilet krævede renovering, før at huset kunne blive beboeligt. Som dokumentation herfor fremlægges købsaftale, hvor husets tilstand er beskrevet i punkt 14 (bilag 17) samt billeder, der dokumenterer det samme (bilag 18).

I 2015 blev Klagerens hotel bortforpagtet til [person5] og [person6]. Forpagterne fik samtidig lov at bo i det nyrenoverede hus i sommermånederne mod betaling af forbrug. Som dokumentation herfor fremlægges sms-besked fra Klageren til forpagterne af 17. november 2015 (bilag 19) samt brev fra Klagerens advokat til forpagternes advokat (bilag 20) og bestyreraftale (bilag 21).

Klageren har således været afskåret fra at bruge huset i 2013 og 2014 som følge af, at huset har været ubeboeligt. Efterfølgende har huset været benyttet af forpagterne af [virksomhed2] i sommeren 2015, og derudover har huset været forsøgt solgt i hele perioden.

Som dokumentation for, at huset har været forsøgt solgt, blev i den supplerende klageskrivelse af 7. maj 2019 blandt andet fremlagt en formidlingsaftale med [virksomhed5] (bilag 8) om salg af sommerhuset.

Klageren har desuden selv i sit erhverv som ejendomsmægler siden afslaget på matrikulær opdeling forsøgt at sælge huset, idet det derefter ingen værdi havde for selskabet.

Da det ikke umiddelbart var muligt at sælge sommerhuset, ville Klageren gerne udleje huset. Klageren var imidlertid af den opfattelse, at selskabet ikke måtte udleje sommerhuset uden tilladelse efter sommerhuslovens § 1. Derfor ansøgte Klageren om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen, jf. bilag 10.

Klagen fik fra Erhvervsstyrelsen den besked, at han kunne udleje sommerhuset under 5 dage ad gangen uden tilladelse, jf. sommerhuslovens § 1, stk. 4, hvoraf det fremgår, at fast ejendom omfattet af loven ikke må udlejes uden forudgående tilladelse i mere end 5 dage ad gangen, når ejeren er en virksomhed, der er omfattet af lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.

Sommerhuset har derfor ikke været forsøgt udlejet i den omhandlede periode, idet Klageren ikke troede, at dette var lovligt uden tilladelse, og Klageren har i stedet forsøgt at sælge det. Derfor kan der ikke fremlægges dokumentation for, at sommerhuset har været forsøgt udlejet, andet end at der har været ansøgt om tilladelse hertil.

Klageren har under alle omstændigheder været afskåret rådigheden over sommerhuset dels ved dets ubeboelighed og dels ved, at det har været til salg.

At huset ikke har været beboet fremgår også af e-mailkorrespondance med [virksomhed7] (bilag 11) samt oversigt over vandforbrug i huset (bilag 22), hvoraf det fremgår, at der kun er brugt vand i 2015, hvor huset var udlånt til forpagterne af [virksomhed2].

Klageren har heller ikke haft behov for at bruge huset, idet Klageren har et stort hus med udsigt til vandet i [by1] samt et sommerhus på [ø1] 4,1 km fra ovennævnte sommerhus (se hertil bilag 12 og 13). Klageren har således ikke haft nogen grund til at benytte sommerhuset, hvis dette havde været en mulighed.”

Klagerens repræsentant har den 31. januar 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”[person1] har siden 1977 drevet sit eget ejendomsmæglerfirma, som senere fik filialer i både [by3] og [by4]. I 1979 udvidede [person1] med byggefirmaet ”[virksomhed8] ApS”, som senere ændrede navn til [virksomhed1] ApS. Selskabet har bygget og renoveret et stort antal ejendomme, blandt andet i [by3] Kommune.

I 2000 afviklede [person1] det sidste ejendomsmæglerkontor og koncentrerede sig herefter om at vedligeholde [virksomhed1] ApS’ ejendomme. Selskabet ejer mange forskellige ejendomme, blandt andet en række lejligheder på [adresse3]. De fleste af disse ejendomme er kontinuerligt udlejede, mens enkelte til tider står tomme.

At enkelte lejligheder og ejendomme til tider står tomme, bevirker ikke, at [person1] flytter ind i disse ejendomme, blot fordi de står tomme. Det er ikke altid muligt at finde en lejer, og derfor vil der være perioder, hvor der er lejligheder, der står tomme. Det samme gør sig gældende med sommerhuset på [ø1].

Udlejning af sommerhuset

På grund af sommerhuslovens § 1, stk. 4, har [person1] kun kunnet udleje sommerhuset fem dage ad gangen uden tilladelse fra Miljøministeren, og det har været påkrævet, at gæsterne blev tilbudt en form for servering. Der har været lille interesse for at leje sommerhuset i så kort tid ad gangen, og derfor har der ikke kontinuerligt kunnet være udskift i lejere.

Det var derfor beklageligvis ikke en mulighed for [person1] at udleje sommerhuset. Dette er henset til, at han bor i [by1] og har været syg med kræft, en blodprop og også diabetes. Disse forhold har bevirket, at han ikke har været i stand til at køre 5 til 7 timer ad gangen for at komme til [ø1], for blot at servere mad for sine lejere. Det har hans helbred og kræfter ikke været til, ligesom det heller ikke ville have været rentabelt.

Herudover har sommerhuset en stor del af tiden fra 2013-2016 været ubeboeligt og under renovation, som er dokumenteret ved de fremlagte billeder (bilag 18) samt beskrivelsen af huset i købsaftalen pkt. 14 (bilag 17).

Endvidere er der fremlagt dokumentation for elforbruget i sommerhuset, der viser, at det har været ubeboet. Til sammenligning fremlægges bilag 23, hvoraf elforbruget i [person1]s for nyligt solgte, private sommerhus på [ø1] fremgår. Ved denne sammenligning fremgår det tydeligt, at kun [person1]s private sommerhus rent faktisk har været i brug i den omhandlede periode.

Salg af sommerhuset

Sommerhuset har som tidligere anført været forsøgt solgt, siden det blev [person1] bekendt, at det ikke på daværende tidspunkt var muligt at udstykke grunden, hvor sommerhuset er beliggende.

[person1] har selv stået for salgsarbejdet, idet han, som det fremgår, er ejendomsmægler. Der vedlægges som bilag 24, 25 og 26 henholdsvis en e-mail af 29. august 2016 fra [virksomhed9] vedrørende mulige købere af sommerhuset, salgsannonce vedrørende sommerhuset fra [...] samt annonce fra [...] vedrørende salg af sommerhuset fra september 2016.

Der henvises i øvrigt til den allerede fremlagte dokumentation for salg af sommerhuset i bilag 8.

Det anses herefter bevist, at sommerhuset har været til salg i den omhandlede periode og forsøgt gjort indtægtsgivende for [virksomhed1] ApS, også selvom det viste sig, at udlejning ikke var en mulighed.

Kommunens afslag på udstykning

Der kan ikke fremlægges dokumentation for [kommunen]s afslag på udstykning, idet afslaget ikke var skriftligt. Der var tale om en samtale med en sagsbehandler hos kommunen, hvor [person1] blev frarådet at ansøge om udstykning på daværende tidspunkt, idet kommunen ikke havde til hensigt at ændret området fra Landbrugsjord til sommerhusområde.

Rationalet var, at dette kunne ændre sig på et senere tidspunkt, og at det i så fald ville være uhensigtsmæssigt at have modtaget et skriftligt afslag, som kommunen senere ville kunne henvise til, såfremt [person1] igen ville ansøge om tilladelse til udstykning af grunden.

Bilen med registreringsnummer [reg.nr.1]

Som det tidligere er fremført, har [person2] (herefter ”[person2]”) været ansat i [virksomhed1] siden 2014 og har siden da haft stillet den omhandlede bil til rådighed. Hun har ligesom [person1] fraskrevet sig retten til at bruge bilen privat, og hun ejer selv en bil til privat brug (bilag 4 og 6).

Da samarbejdet mellem [virksomhed1] ApS og [person2] blev indledt, blev det aftalt, at [person2] kun skulle arbejde 100 timer om måneden (bilag 5). Dette var fordi, at [person2] på daværende tidspunkt samtidig havde sin egen virksomhed, ligesom der fra begge parters side ikke var ønske om flere timer, før de havde vurderet, om samarbejdet fungerede.

Sidenhen har [person2] fået langt mere ansvar og flere arbejdsområder, og hendes arbejdstid er øget i takt hermed. Dette har desuden været på bekostning af hendes egen virksomhed. Det er således heller ikke af denne grund korrekt, at [person1] har haft rådighed over den omhandlede bil i tiden udover de 100 timer pr. måned.

Som det også er fremført tidligere, har [person2] arbejdet som vicevært på [adresse3] i [by2], ligesom hun har hjulpet med driften af [virksomhed2] på [ø1]. [person2] har således brugt et betydeligt antal timer udover de 100 månedlige arbejdstimer på at køre frem og tilbage mellem [by2] og [ø1].

Det står også klart, at når bilen har stået på [ø1] 570 km fra [person1]s bopæl, vil det ikke være formålstjenligt for ham at bruge 7 timer på at køre til [ø1] i en anden bil blot for at kunne benytte den omhandlede bil. Det samme gør sig gældende, når bilen resten af tiden står parkeret i [by2], 45 km fra [person1]s bopæl.

Henset til at [person1] har fire andre biler til sin rådighed, og bilen aldrig har stået på hans adresse i [by1], har han således ikke haft rådighed over bilen siden [person2]s ansættelse og før det kun i virksomhedsregi.

Herudover har [person1] på grund af sit svingende helbred haft perioder, hvor han efter anvisning fra læger enten har fået forbud mod eller er blevet frarådet at køre bil, indtil han endeligt fik frakendt sit kørekort i 2016.

Som det desuden er nævnt i den indledende klageskrivelse vedrørende registreringen af bilen, er det efter registreringsafgiftsloven og registreringsbekendtgørelsen ikke er lovligt, at befordre personer, der ikke er del af personalet i den virksomhed som ejer bilen, hvis den er registreret på gule plader.

De 7 sæder, der følger med, når bilen ikke er registreret på gule plader, skulle bruges til befordring af hotellets gæster, derfor blev bilen registreret på hvide plader. Dette kan således ikke bruges som argument for, at [person1] har anvendt bilen privat.

Afsluttende bemærkninger

På baggrund af ovenstående og de øvrige skrivelser og bilag i sagen, er der ikke grundlag for at beskatte [person1] af værdien af fri bil eller værdien af fri sommerbolig. [person1] har ikke haft rådighed over bilen eller sommerhuset og han har fremlagt dokumentation herfor.

Det følger direkte af statsskattelovens § 5, litra a, retspraksis og den skatteretlige litteratur i sin helhed, at [person1]s udsagn må lægges til grund, medmindre objektive omstændigheder taler imod.

[person1] har ikke ved sine handlinger eller i sin forklaring demonstreret, at hans hensigt skulle være utroværdig. Der er således ikke nogen objektive momenter, som tilsiger en tilsidesættelse af [person1]s forklaring. Skattestyrelsens afgørelse bør således bortfalde.

Det skal slutteligt bemærkes, at anmodningen om et retsmøde fastholdes.”

Landsskatterettens afgørelse

En person anses bl.a. for hovedanpartshaver, hvis han ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af anparterne, eller hvis han råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Klageren er hovedanpartshaver, idet han ejer mere end 25 % af anparterne i selskabet.

Fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedanpartshaver, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16 A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.

Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse tilfalder som udgangspunkt SKAT, hvis hovedanpartshaverens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl.

Landsskatteretten lægger til grund, at bilen ikke har været parkeret ved klagers bopæl, men har været stillet til rådighed for en ansat i et datterselskab. Der foreligger derfor ikke en formodning for klagers private rådighed over bilen. Da bevisbyrden for den private rådighed over bilen således påhviler Skattestyrelsen (tidligere SKAT) og da denne bevisbyrde ikke er løftet finder Landsskatteretten ikke, at der skal ske beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 i de påklagede indkomstår.

Landsskatteretten nedsætter SKATs afgørelse til 0 kr. i alle påklagede indkomstår.

Fri sommerbolig

Stiller et selskab en sommerbolig til rådighed for privat anvendelse for en hovedanpartshaver, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16 A, stk. 5. Værdien beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 5.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedanpartshaveren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedanpartshaverens private brug, er han skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. Højesterets dom i SKM2009.558.

I Byretsdommen i SKM2013.467 og Landsskatteretsafgørelsen i SKM2009.459 blev der ikke statueret beskatning. Der blev i begge afgørelser lagt vægt på, at sommerhusene var et led i selskabernes drift. I Landsskatterettens afgørelse hensås i øvrigt til, at sommerhusene lå i meget kort afstand til klagerens bolig. I Vestre Landsretsdom i SKM2011.262 blev der derimod statueret beskatning, da sommerhuset ikke blev benyttet af selskabet. Der skulle ikke ske nedsættelse for perioder, hvor sommerhuset havde været lukket pga. reparationer.

Afgørelsen af, om klageren har rådighed over selskabets sommerbolig, beror på en samlet konkret vurdering.

Det fremgår af skødet, at sommerboligen skulle anvendes til erhvervsmæssige formål. Klageren har endvidere oplyst, at erhvervelsen skete med henblik på matrikulær opdeling af grunden og efterfølgende bebyggelse af de særskilte matrikler, hvilket selskabet imidlertid fik afslag på.

I 2012 indgik selskabet en formidlingsaftale med [virksomhed5] om salg af sommerboligen, ligesom selskabet i 2016 søgte Erhvervsstyrelsen om tilladelse til udlejning i form af bed & breakfast.

Landsskatteretten finder det tilstrækkeligt godtgjort, at sommerboligen i de påklagede indkomstår udgjorde et driftsaktiv for selskabet, og var en naturlig del af de aktiviteter der i øvrigt udøvedes i selskabet. Da sommerhuset således ikke har været til rådighed for klager, skal der ikke ske beskatning af fri sommerbolig i de påklagede indkomstår.

Landsskatteretten nedsætter SKATs afgørelse til 0 kr. i de påklagede indkomstår.