Kendelse af 03-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2019

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

Klageren fik en arbejdsskade i 2008 og overgik efter nogen tid til at få sygedagpenge.

I juli 2013 ophørte kommunen udbetalingen af sygedagpenge. Det blev efterfølgende omgjort og klageren fik i juli 2014 efterbetalt sygedagpenge for 2013 og 2014 på i alt 200.496 kr. Beløbet blev beskattet i 2014.

Sideløbende med sagen om sygedagpenge verserede en arbejdsskadesag. I 2017 modtog klageren således en arbejdsskadeserstatning på 470.480 kr.

Klageren anmodede herefter i juni 2017 om, at få tilbagefordelt erstatningen på 470.480 kr. til beskatning i de respektive indkomstår, hvilket SKAT godkendte.

Klageren anmodede samtidig om, at få skatteansættelserne for 2013 og 2014 genoptaget, idet de efterbetalte sygedagpenge på 200.496 kr. ønskedes fordelt til beskatning i 2013 med 96.572 kr. og med 103.924 kr. i 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har givet afslag på omfordeling af sygedagpenge udbetalt i 2014.

SKAT har som begrundelse anført:

”Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at hvis en skatteyder ønsker at få genoptaget sin skatteansættelse, så skal der indsendes en anmodning til SKAT senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. En anmodning om genoptagelse vedrørende indkomståret 2013 skulle således have været indgivet senest den 1. maj 2017, og da SKAT først har modtaget anmodningen om genoptagelse den 13. juni 2017, kan der som udgangspunkt ikke ske genoptagelse af 2013.

Efter fristens udløb kan genoptagelse kun ske, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Det betyder dels, at en af de objektive betingelser i § 27, stk. 1, skal være opfyldt, og dels at reaktionsfristen i§ 27, stk. 2 er overholdt. Efter§ 27, stk. 2, skal den skattepligtige anmode om genoptagelse senest 6 måneder efter, at denne er blevet bekendt med det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

I denne sag er det spørgsmålet om du opfylder betingelsen i § 27, stk. 1, nr. 8 om, at der skal fore ligge særlige omstændigheder.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis SKAT har begået ansvarspådragende fejl eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Der er derimod ikke mulighed for ekstraordinær genoptagelse som følge af et glemt fradrag.

SKAT finder det efter en konkret vurdering ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der foreligger særlige omstændigheder i sagen, der kan begrund ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, hvorfor der ikke er grundlag for, at den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan fraviges.

Der er ved afgørelsen henset til, at der i sagen ikke ses at være begået ansvarspådragende fejl af SKAT, samt at det er dit ansvar, at der er selvangivet korrekt. Du har pligt til at kontrollere, at din skatteansættelse er korrekt, herunder om dine indtægter og fradrag er behandlet korrekt efter gældende skatteregler.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at indkomstårene 2013 og 2014 skal genoptages og sygedagpengene fordeles til beskatning i de 2 år.

Som begrundelse har klagerens repræsentant anført:

”Vi er ikke enige i at, efterbetalingen i 2014 ikke kan tilbageføres delvis til 2013.

Efter skade er det jo en langsommelig sagsbehandling med sygedagpenge fra Kommunen og er­ statning fra Industriens arbejdsskade forsikring. Se beskrivelse under faktiske forhold.

Det kan ikke være rigtigt at en borger efter en arbejdsskade ud over en mangeårig sagsbehandling af erstatning/efterbetaling m.v., også skal tåle en åbenbart urimelig beskatning.

Da [person1] den 17. juli 2014 får besked om efterbetaling af sygedagpenge for perioden 15. juli 2013 til 12. juli 2014 opfylder han ikke på daværende tidspunkt betingelserne for at søge beskatningen ført tilbage for 2013. Betingelse om, at tilbagefordeling skal have væsentlig økonomisk betydning var ikke opfyldt idet beskatningen i 2013 og 2014 stort set var ens - og mest vigtigt, at indtægten ikke i nogen af årene blev så høj, at der skulle betales topskat.

Hvis vi inden udgangen af 2015 havde søgt om at få beløbet for 2013 tilbagefordelt til 2013, ville vi dengang have fået afslag fra SKAT.

Nu kommer der så i 2017 en efterbetaling tilbage fra og med 21. februar 2014.

Beløbet i denne efterbetaling for 2014 på 175.909 kr. sammenlagt med udbetalingen i 2014 på

200.496 kr. og andre indtægter betyder så, at der for 2014 skal betales topskat af 52.801 kr. = topskat på ca. 7.920 kr. Der kan henvises til den nu dannede nye årsopgørelse for 2014.

Reglen om, at anmodning om tilbagefordeling skal være indgivet inden udgangen af året efter en­ delig retserhvervelse, mener vi derfor skulle måles ud fra efterbetalingen i 2017.

Det er jo først på dette tidspunkt det kan konstateres, at også udbetalingen i 2014 får en "væsent lig økonomisk betydning'', hvis denne udbetaling for 2014 ikke delvis tilbagefordeles og beskattes i 2013.

Hvis ikke de "almindelige" regler for tilbagefordeling af beskatning af efterbetalinger kan benyttes, er det vores opfattelse, at

[person1] har ikke på nogen måde selv kunnet fremskynde den (foreløbig) sidste efterbetaling, som er kommet i 2017. Der henvises til beskrivelse af faktiske forhold. Da det så medfører en "åbenbart urimelig" merskat i form af topskat på 7.920 kr. mener vi, at der foreligger særlige omstændigheder.

Der er sket en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen. Der er af 2 gange sket efterbetalinger af sygedagpenge og erhvervsevnetab. Disse er sket med tilbagevirkende kraft.

Der er derfor vores opfattelse, at der bør kunne ske tilbagefordeling af beskatning til 2013 af et beløb på 97.722 kr. minus ATP = netto 96.572 kr. -for at undgå en topskat på 7.920 kr.”

Repræsentanten har reageret på forslag til afgørelse ved at anføre:

”Vi mener fortsat at der bør kunne ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2013. Med den begrundelse af ved udbetaling nummer 1 har kunden ikke kunnet få tilbagefordelt en andel heraf fra 2014 til 2013.

Først ved udbetaling nummer 2 i 2017 viser det sig, at det har betydning for [person1], at udbetaling nummer 1 også tilbageføres. Derfor bør fristen blive regnet fra "kundskabstidspunktet" i udbetaling nummer 2.”

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig kan anmode om at få genoptaget sin skatteansættelse, hvis den skattepligtige kan fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring. Anmodningen skal ske senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse, kan skatteforvaltningen imødekomme anmodningen om ændring, hvis en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er til stede.

A-indkomst er som udgangspunkt skattepligtig på udbetalingstidspunktet. Beskatning sker dog senest 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet. Det fremgår af kildeskattelovens § 46 og er nærmere beskrevet i § 20 i kildeskattebekendtgørelsen.

SKAT kan efter anmodning give tilladelse til tilbagefordeling af indkomstskattepligtige indtægter fra det år, hvori indtægterne er retserhvervet, til de år, som de vedrører. Tilladelse gives under forudsætning af, at indtægterne ikke hidrører fra udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed. Dette fremgår af Den juridiske vejledning 2019-1 afsnit C.A.3.1.1.2. Ved behandlingen af anmodninger om tilbagefordeling er der fastsat følgende retningslinjer i Den juridiske vejledning 2019-1 afsnit C.A.3.1.1.2.

”

Anmodninger om tilbagefordeling af engangsudbetalinger afvises, hvis de indgives for sent, jf. herved Landsskatterettens afgørelse i SKM2018.7.

Retten bemærker, at tilbagefordeling af indkomst til beskatning i et tidligere år end retserhvervelsesåret er en særlig administrativ praksis, som ændrer beskatningstidspunktet.

Klageren fik i 2014 efterbetalt sygedagpenge for årene 2013 og 2014 og de blev beskattet på udbetalingstidspunktet, dvs. i 2014. Klageren anmodede ikke om tilbagefordeling, da det ikke havde væsentlig økonomisk betydning. Fristen for anmodningen om tilbagefordeling var ved udgangen af kalenderåret 2015.

Klageren anmodede i stedet den 13. juni 2017 om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014 med henvisning til, at den erstatning, som klageren fik udbetalt i 2017 og som blev tilbagefordelt til beskatning i de respektive indkomstår, indebar, at det nu havde væsentlig økonomisk betydning, at sygedagpengene blev fordelt til beskatning i indkomstårene 2013 og 2014.

Anmodningen om genoptagelse af indkomståret 2013 er indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, hvorfor der ikke er hjemmel til ordinær genoptagelse. Konsekvensen heraf er, at der heller ikke er grundlag for at genoptage indkomståret 2014.

Genoptagelse af indkomståret 2013 – og dermed indkomståret 2014 - kan herefter alene ske, hvis genoptagelse af indkomståret 2013 kan ske efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27. Repræsentanten har fremsat påstand om, at genoptagelse må kunne ske enten efter § 27, stk. 1, nr. 1 eller nr. 8.

Der er ikke i 2017 sket en ændring i det privatretlige eller offentlige retlige grundlag for ansættelsen for så vidt angår sygedagpenge. Den ændring, der er sket vedrørende sygedagpenge, fandt sted i 2014. Det forhold, at klageren i 2017 får tilkendt en erstatning, som tilbagefordeles til beskatning i bl.a. indkomståret 2014, ændrer ikke herved.

Genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2013 kan herefter alene ske, hvis der er særlige omstændigheder, der begrunder, at anmodningen ikke er fremsat før. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Af forarbejderne og praksis fremgår forhold, der kan indgå i bedømmelsen af, om der foreligger særlige omstændigheder.

Som udgangspunkt skal det sandsynliggøres, at genoptagelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring. Der skal således fremlægges nye faktiske eller retlige oplysninger, der kan danne grundlag for en ændring.

Det centrale anvendelsesområde for skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8 er myndighedsfejl, dvs. hvor Skatteforvaltningen har begået en fejl, der medfører, at der er foretaget en materiel urigtig ansættelse, som det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde. Ifølge forarbejderne omfatter dette både ansvarspådragende og ikke-ansvarspådragende fejl fra Skattestyrelsens side.

Udgangspunktet for vurdering af om Skattestyrelsen har begået fejl foretages på baggrund af de oplysninger, der var tilgængelige på ansættelsestidspunktet. Den foretagne ansættelse for 2013 og 2014 er korrekt og svarer til det selvangivne. Der er således ikke tale om myndighedsfejl.

Praksis i relation til ekstraordinær genoptagelse er restriktiv og genoptagelse indrømmes alene, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det forhold, at klageren i 2017 modtager en erstatning, ses ikke at være tale om en særlig omstændighed, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2013. Retten bemærker i øvrigt herved, at den administrative praksis om tilbagefordeling, er styret af en særlig praksis efter hvilken anmodning skal indgives inden udløbet af det kalenderår, der følger efter det indkomstår, hvor indtægten er retserhvervet.

Landsskatteretten finder samlet, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der giver anledning til ekstraordinær genoptagelse.