Kendelse af 20-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

Indkomståret 2015

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til varekøb på i alt 1.653.992 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 5. februar 2013 og beskæftiger sig med salg af smykker og guld.

Klageren har oplyst, at han køber guld af en leverandør i Dubai. Guldet bliver købt på kredit. Klageren køber guldet løbende, mens han samtidig løbende returnerer det usolgte guld til leverandøren.

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2015 fratrukket udgifter til køb af guld på i alt 1.653.992 kr. Guldet er købt hos leverandøren i Dubai.

Som dokumentation for de fratrukne udgifter til køb af guld har klageren fremlagt fem daterede fakturaer, som viser, at der er købt blandede 18 og 21 karats guldsmykker. Fakturaerne indeholder ikke informationer om, hvilke smykker der er købt. På fire af fakturaerne fremgår det endvidere ikke hvordan og hvornår, der skal betales for smykkerne. På faktura nr. 2679 er der ud for betalingsdato skrevet ”credit”.

Følgende fremgår af fakturaerne:

Dato

Bilagsnr.

Faktura nr.

Beløb

Specifikation jf. faktura

12-03-2015

191

2490

299.391 kr.

21 karats blandede smykker

16-06-2015

370

2679

399.258 kr.

21 karats blandede smykker

12-08-2015

587

2922

369.977 kr.

21 karats blandede smykker

06-10-2015

766

2829

324.384 kr.

21 karats blandede smykker

13-12-2015

768

3456

260.982 kr.

18 karats blandede smykker

Af kontospecifikationerne til virksomhedens regnskab fremgår følgende vedrørende varekreditorer:

NR 8300

NAVN: Varekreditorer

DATO

BILAG TEKST

DEBET

KREDIT

AFD

MOMS

AKK. SALDO

01.01.15

0 Primosaldo

3.352.495,80

0

-3.352.495,80

05.03.15

191 Retur

222.502,00

0

-3.129.993,80

12.03.15

191 Varekøb

299.391,00

0

-3.429.384,80

16.06.15

370 Varekøb

399.258,00

0

-3.828.642,80

12.08.15

587 Varekøb

369.977,00

0

-4.198.619,80

01.10.15

765 Retur

221.300,00

0

-3.977.319,80

06.10.15

766 Varekøb

324.384,00

0

-4.301.703,80

10.12.15

767 Retur

216.720,00

0

-4.084.983,80

14.12.15

768 Varekøb

260.982,00

0

-4.345.965,80

31.12.15

0 Ultimosaldo

4.345.965,80

0

0,00

-4.345.965,80

Klageren har under sagens behandling ved klageinstansen fremlagt tre erklæringer fra klagerens leverandør i Dubai, hvor leverandøren bekræfter at have modtaget guld retur fra klageren i overensstemmelse med kreditaftale. Erklæringerne er dateret den 11. oktober 2017. Der fremgår følgende af erklæringerne:

Dato

11.10.2017

11.10.2017

11.10.2017

Dato

07.03.2015

03.10.2015

13.12.2015

Beløb

111926 Dhs

104011 Dhs

110527 Dhs

Specifikation

Weight 967.4 gms 21k Scrap Gold

Weight 1540 gms 21k Scrap Gold

Weight 1032 gms 21k Scrap Gold

Klageren har endvidere fremlagt en erklæring udstedt af leverandøren, der bekræfter, at klageren har købt på kredit. Erklæringen er dateret den 11. oktober 2017. Det fremgår af erklæringen, at det drejer sig om fakturanumrene 2490, 2679, 2829, 2922 og 3546.

Klageren har desuden fremlagt en låneaftale. Det fremgår af låneaftalen, at klagerens virksomhed [virksomhed1] er låner og at [virksomhed2] er udlåner. På første side i aftalen fremgår det, at låneaftalen oprindeligt er indgået som en mundtlig aftale i januar 2013, og at den på klagerens forespørgsel er skrevet ned i kontrakt af 12. oktober 2017. Låneaftalen er underskrevet den 12. oktober 2017. Lånebeløbet lyder på 5.000.000 kr., tilbagebetalingen starter den 1. januar 2020 og lånebeløbet forrentes med 1,5 % p.a.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til varekøb på 1.653.992 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...) Når du køber varer eller ydelser i din virksomhed, og mindst betaler 10.000 kr. inklusive moms, skal du betale dine regninger digitalt eller betale kontant og sende besked via TastSelv senest 14 dage efter, du har betalt, dog senest en måned efter du modtog fakturaen.

Betaler du mindst 10.000 kr. inklusive moms kontant uden at sende besked via TastSelv, må du ikke trække udgiften fra i din skat.

Der kan ikke godkendes skattemæssigt fradrag for varekøb efter ligningslovens § 8 Y, da udgifterne ikke ses betalt digitalt.

SKAT har forhøjet din indkomst med 1.653.992 kr. ”

SKAT har under Skatteankestyrelsens sagsbehandling fremsendt følgende udtalelse:

”(...) SKAT har ikke godkendt skattemæssigt fradrag for varekøb på i alt 1.653.992 kr. efter ligningslovens § 8Y, da udgifterne ikke er betalt digitalt. SKAT har ved afgørelsen forudsat, at varerne er betalt kontant.

Det fremgår af klagen, at fakturaerne ikke er betalt, hverken digitalt eller kontakt. Fakturaer er vedlagt klagen. Der er ikke indsendt nye bilag til sagen.

Det er oplyst, at fakturaerne ikke er betalt, men en forudsætning for fradrag for varekøb efter ligningslovens § 8 Y må være, at gældsposten på 1.653.992 kr. ved året udgang kan dokumenteres. Dokumentation herfor er ikke vedlagt klagen. Det er ikke nok, at varekøbene er bogført som vare kreditorer. Forholdet skal også kunne dokumenteres.

SKAT mener ikke der foreligger nye oplysninger i sagen der kan begrunde en ændret skatteansættelse, da klager ikke har dokumenteret, at fakturaerne ikke er betalt ved årets udgang.

Samtidig skal det bemærkes, at der fremgår af ligningslovens§ 8 Y, stk. 2, at er der i et indkomstår foretaget fradrag for en udgift, hvor fradraget ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i indkomståret. Hvis betaling sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker.

Der foreligger ikke dokumentation for, hvornår og hvordan betalingen sker.

SKAT mener ikke der kan godkendes fradrag for varekøb på 1.653.992 kr. på det foreliggende grundlag. (...)”

Klageren har under Skatteankestyrelsens sagsbehandling fremsendt yderligere oplysninger. Skattestyrelsen har fremsendt følgende udtalelse med kommentarer til oplysningerne:

”Skattestyrelsen mener ikke der foreligger nye oplysninger i sagen, der kan begrunde en ændret skatteansættelse.

Skattestyrelsen finder det, på grund af manglende dokumentation, ikke bevist af klager, at her er tale om et reelt gældsforholdet eller hvad klagers reelle forpligtelse til at betale kreditor udgør pr. 31.12.2015.

Ifølge bogføringen udgør gæld til varekreditorer konto 8300 primo 3.352.496 kr. og ultimo 4.345.965 kr. Årets forøgelse er lig med varekøb 1.653.992 kr. og returvarer på 660.522 kr. Returvarer er ifølge bilag (udstedt af klager selv), sendt retur til Dubai, men det fremgår ikke af bilagene til hvem. Bilag er vedhæftet (konto 1030 returvarer). Advokatens vedlagte bilag 7, 8 og 9 vedr. returvarer er udstedt af [virksomhed2].

Der er pr. 11/10-2017 udarbejdet en skriftlig "låneaftale" mellem klager og [virksomhed2]. Den er vedlagt som bilag 11.

Ifølge den udarbejdede kontrakt er der på fordelagtige vilkår ydet kredit af en ikke ubetydelig størrelse samt kredittid. Det er umiddelbart et lånearrangement af usædvanlig karakter mellem forretningsforbindelser. Årsagen hertil kan være interessefællesskab.

Der skal foreligge bevisbyrde for, at der foreligger et reelt gældsforhold.

Hvis der er en vis sandsynlighed for interessefællesskab mellem debitor og den påståede kreditor, har debitor en skærpet bevisbyrde for, at der foreligger en retligt bindende forpligtelse til at betale gæld og renter til kreditor.

Skattestyrelsen finder ikke denne bevisbyrde løftet på det foreliggende grundlag.

Der er henset til, at den skriftlige "bekræftelse" af "låneaftalen" er udarbejdet flere år efter, at kredit ved køb af guld blev ydet, ved indgået mundtlig aftale i 2013, jf. kontrakten af 11/10-2017.

Udarbejdelsen af kontrakten er sket efter der er sendt forslag d. 26. september 2017, til brug for dokumentation i skattesagen.

Desuden finder Skattestyrelsen det fortsat ikke for dokumenteret, hvad klagers reelle gældsforpligtelse til [virksomhed2] udgør pr. 31.12.2015.

Ud af de 5 varekøbsfakturaer, som forelå i det indsendte regnskabsmateriale fremgår det alene af en faktura (fakturanr. 2679), at salget er sket på "credit".

En forudsætning for fradrag for varekøb på 1.653.992 kr. efter ligningslovens§ 8 Y, må under disse omstændigheder også være, at gældsposten ved årets udgang 2015 kan dokumenteres i form af en specificeret opgørelse af krav fra kreditor tilbage til 2013, hvor den mundtlige aftale blev indgået.

Da denne dokumentation ikke er fremlagt finder skattestyrelsen ikke tilstrækkelig grundlag for, at anse gældsforholdet for reelt.

Skattestyrelsen mener ikke, der kan godkendes fradrag for varekøb efter ligningslovens § 8 Y på 1.653.992 kr. på det foreliggende grundlag.

Der kan henvises til Den juridiske vejledning afsnit C.A.11.2.2.1 og SKM2009.487HR.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag for udgifter til varekøb på 1.653.992 kr. i indkomståret 2015.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...) Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at Klager er berettiget til fradrag for udgiften efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet der er tale om fradragsberettiget driftsomkostning.

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, forudsætter efter praksis, at der er opstået en endelig forpligtelse til at betale det pågældende beløb, og at beløbet kan opgøres endeligt, hvorimod der normalt ikke stilles krav om, at beløbet er betalt eller forfaldent til betaling.

Klager kan som selvstændigt erhvervsdrivende fratrække driftsomkostninger efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 Y blev indsat med virkning fra 1. juli 2012 og havde bl.a. til hensigt at forhindre sort arbejde og hvidvask. SKATs henvisning til bestemmelsen er imidlertid ikkerelevant i denne sag. Bestemmelsen i ligningslovens § 8 Y vedrører de situationer, hvor et beløb, der overstiger beløbsgrænsen, betales kontant.

SKATs antagelse om, at varekøbet er betalt kontant, er ikke korrekt, idet der hverken er betalt digitalt eller kontant. Klager har heller ikke på noget tidspunkt hævdet, at fakturaerne skulle være betalt hverken digitalt eller kontant.

Det er imidlertid et almindeligt kendt og anerkendt princip i dansk skatteret, at der indrømmes skattemæssigt fradrag, når man pådrager sig en pligt til at betale, jf. ovenfor. Efter det såkaldte pligtpådragelsesprincip er der skattemæssigt fradrag på det tidspunkt, hvor en skatteyder pådrager sig en pligt til at betale.

Konkret har Klager pådraget sig pligt til at betale for de omhandlede varer (guldet) ved udstedelse af fakturaerne for varerne, dvs. i perioden 12. marts - 14. december 2015. Der kan derfor ikke herske tvivl om, at Klager har været berettiget til skattemæssigt fradrag for varekøbet, og at dette fradrag skal indrømmes i indkomståret 2015.

Som det ligeledes fremgår ovenfor af ovenstående citat fra SKATs Den juridiske vejledning, har det i den sammenhæng efter praksis ingen betydning, om beløbet er betalt eller ej.

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at Klager er berettiget til fradrag for udgiften til køb af guld efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor hans skatteansættelse for indkomståret 2015 skal nedsættes hermed. (...)”

Den 17. august 2018 er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Skatteankestyrelsen har anført, at der er tale om en formodning for, at betaling sker umiddelbart efter overdragelsen, dvs. en form for samtidighed. Det må antages at være udgangspunktet i langt de fleste handler. I nærværende sag forholder det sig imidlertid således, at Klager er bevilget kredit. Kredittiden er efter normale, danske forhold lang, men den er ingenlunde usædvanlig. Dette særligt ikke, når der henses til kulturelle forskelle.

Vedhæftet fremsendes tre bekræftelser på modtagelse af guld, der er modtaget ”in accordance with credit agreement" henholdsvis den 7. marts 2015, den 3. oktober 2015 og den 13. december 2015. Disse vedlægges som bilag 7. 8 og 9.

[virksomhed2] (L.L.C) har desuden bekræftet, at faktura 2490, 2679, 2829, 2922 og 3456 er købt af Klager på kredit, jf. bilag 10.

Der er udarbejdet en skriftlig låneaftale mellem Klager og [virksomhed2]. Denne vedlægges som bilag 11.

Det gøres på baggrund heraf gældende, at Klager er berettiget til fradrag for varekøb, idet Klager har dokumenteret, at han er forpligtet til at betale det anførte beløb, og idet beløbet kan gøres op.

De nævnte dokumenter fremvises i originaler i forbindelse med møde med Landsskatteretten, jf. nærmere herom nedenfor.”

Den 4. december 2018 er klagerens repræsentant kommet med følgende supplerende bemærkninger:

”Det fastholdes, at Klager har krav på fradrag for udgifter til varekøb. Det gøres helt overordnet gældende, at Klager har dokumenteret - eller som minimum sandsynliggjort - at der er foretaget varekøb, og at der er tale om et reelt gældsforhold.

Der er således tale om et reelt låneforhold mellem to uafhængige parter baseret på forhandling parterne imellem. At Klager eventuelt måtte have opnået lånevilkår, der afviger for markedsvilkårene skyldes i givet fald Klagers forhandling med långiver og den gode forretningsmæssige relation. Hertil kommer, at lånevilkårene måske ikke er sædvanlige set i forhold til at låne penge i en bank i Danmark, men dette bevirker ikke, at låneforholdet ikke er reelt.

Skattestyrelsens henviser i sin udtalelse til, at bekræftelserne på låneforholdet er udarbejdet efter, at lånet blev ydet. Hertil bemærkes det, at det ikke er sædvanligt, at man udarbejder bekræftelser på låneforhold. Bekræftelsen er udarbejdet med henblik på at dokumentere låneforholdet.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Af ligningslovens § 8Y, stk. 1, fremgår det, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selvstændige erhvervsdrivende gives fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusiv moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen.

Såfremt der i et indkomstår er foretaget fradrag for en udgift, hvor fradraget ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i indkomståret. Hvis betalingen sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker. Det fremgår af ligningslovens § 8Y, stk. 2.

Det fremgår af ligningslovens § 8Y, at fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser er betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive moms.

Det er ubestridt af klageren, at der ikke er betalt for varekøbene endnu, idet klageren har anført, at varekøbene er foretaget på kredit.

Når der foretages varekøb, er der en formodning for, at betaling sker umiddelbart efter overdragelsen af de købte varer eller kort tid efter. Klageren har oplyst, at de omhandlede varer er købt på en kredit, hvor tilbagebetalingen først skal påbegyndes i 2020.

SKAT udsendte forslag til afgørelse den 26. september 2017. De fremlagte erklæringer og låneaftalen er dateret henholdsvis den 11. oktober 2017 og 12. oktober 2017. Dokumenterne er således udfærdiget efter SKATs udsendelse af forslag til afgørelse.

Derudover må den aftalte kreditperiode og størrelsen af kreditten samt det forhold, at der ikke er stillet nogen former for sikkerhed anses for at være usædvanlige vilkår for kreditaftaler.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten det ikke for godtgjort, at der er indgået en kreditaftale.

Klageren har således ikke løftet bevisbyrden for, at beløbet kan gøres endeligt op, og at han har haft en endelig forpligtelse til at betale det pågældende beløb. Klageren kan derfor ikke få fradrag for udgifter til varekøb på 1.653.992 kr. jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.