Kendelse af 19-07-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-09-2018

Klageren har bedt om et bindende svar. Der er stillet følgende spørgsmål:

”Har [person1] og [person2] fradragsret i den skattepligtige indkomst for tab på fordring vedrørende erstatning for mangler ved byggeri stiftet i 2013?”

SKAT har besvaret spørgsmål et med et ”NEJ”.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.

Faktiske oplysninger

Der fremgår således af SKATs bindende svar:

”Faktiske forhold

[person1] og [person2] indgik i 2013 en aftale med [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] om udførelse af en række arbejder på spørgernes ejendom beliggende [adresse1], [by1]. Aftalen er vedlagt som bilag 1.

[person1] og [person2] blev i forbindelse med byggeriet i 2013 opmærksomme på en række uregelmæssigheder ved udførelse af arbejderne og stoppede derfor byggeriet i efteråret 2013.

[virksomhed1] ApS anerkendte dog ikke, at arbejderne var behæftet med mangler ved byggeriet, hvorfor sagen blev forelagt Byggeriets Ankenævn i sommeren 2014.

Byggeriets Ankenævn afviste sagen på baggrund af sagens kompleksitet.

[person1] og [person2] anlagde herefter sag mod [virksomhed1] ApS ved retten i [by2] i hvilken forbindelse der blev udarbejdet syn og skøn i sagen med henblik på fastlæggelse af manglernes økonomiske omfang.

Den 03.11.2016 blev [virksomhed1] ApS taget under konkursbehandling. Udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedlægges som bilag 2

Den 28.07.2017 afsagde retten i [by2] følgende dom i sagen:

Sagsøgte, [virksomhed1] ApS under konkurs ved kurator advokat [person3], skal inden 14 dage til sagsøgeren, [person2] og [person1], betale 585.875,00 kr. med procesrente fra den 13. november 2014 af 100.000 kr., af 28.875 kr. fra den 3. maj 2016, af 257.000 kr. fra den 31. august 2016 og af 200.000 kr. fra den 5. december 2016 til betaling sker samt sagens omkostninger med 62.680 kr.

Dommen er vedlagt som bilag 3.

[person1] og [person2] har den 05.10.2017 modtaget meddelelse om, at konkursboet afsluttes i henhold til konkurslovens § 143 uden dividende til de anmeldte krav.

Kreditorskrivelse nr. 3 vedlægges som bilag 4.

SKATS supplerende bemærkninger til de faktiske forhold.

Det fremgår af de fremlagte bilag, at [person1] og [person2] har indgået en aftale med [virksomhed2] ApS om om-og tilbygning på ejendommen [adresse1], [by1].

Den samlede entreprisesum er aftalt til 576.576,50.

[person1] og [person2] har anlagt en sag ved retten i [by3] d. 13. november 2014 med påstand om at [virksomhed1] ApS tilpligtes at betale kr. 585.875,00.

Sagsøgte [virksomhed1] ApS har nedlagt påstand om frifindelse, og nedlagt påstand om et selvstændigt modkrav på kr. 210.573,75. Beløbet er opgjort som indkøb af materialer kr. 75.573,75 og en erstatning på kr. 135.000 for mistet avance.

[virksomhed1] ApS er gået konkurs d. og konkursdekretet er afsagt d. 3.11.2016. Boets kurator har meddelt retten, at boet ikke ønsker at indtræde i sagen, og retten har d. 28. juli 2017 afsagt dom efter [person1]s og [person2]s påstand, der findes begrundet i sagsfremstillingen og det øvrige fremkomne.”

SKATs afgørelse

SKAT har anført, at klageren og [person2] har et krav mod [virksomhed1] ApS, som kan opgøres i henhold til dommen fra Retten i [by3] den 28. juli 2017.

Denne fordring er i henhold til Landsskatterettens afgørelse SKM2016.459.LSR omfattet af kursgevinstloven.

Tabet på fordringen skal opgøres efter principperne i kursgevinstlovens § 26 som forskellen på anskaffelsessummen og afståelsessummen.

Klageren og [person2]s tab skal opgøres efter kursgevinstlovens § 26, stk. 2. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet.

Klagerens og [person2]s krav mod [virksomhed1] ApS er ikke anerkendt af anpartsselskabet. Klageren og [person2] førte en retssag, og Retten i [by3] afsagde dom i sagen den 28. juli 2017.

Det er SKATs opfattelse, at kravet mod [virksomhed1] ApS er erhvervet på det tidspunkt, hvor der afsiges dom, da dommen ikke ankes.

Det er SKATs opfattelse, at anskaffelsessummen for fordringen (kursværdien af fordringen) anses for at være 0 kr., da [virksomhed1] ApS er under konkursbehandling på det tidspunkt den 28. juli 2017, hvor retten afsiger dom i sagen. Da anskaffelsessummen fastsættes til 0 kr., skal klagerens og [person2]s tab efter kursgevinstlovens § 26 opgøres til 0 kr.

SKAT svarer ”NEJ” til spørgsmålet. Der er ikke fradrag for nogen del af fordringen, da klageren og [person2] ikke har lidt et fradragsberettiget tab.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at det stillede spørgsmål skal besvares med et ja, idet klageren og [person2] har lidt et tab på fordringen, der kan fradrages i den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 14, stk.1, 1. punktum.

Idet alle manglerne var tilstede i 2013, er det repræsentantens opfattelse, at kravet skal betragtes som stiftet/erhvervet på dette tidspunkt.

Det fremgår af årsregnskabet for [virksomhed1] ApS for perioden 1. juli 2013 - 30. juni 2014, at selskabet har en egenkapital på i alt 869.931 kr., hvorfor det er opfattelsen, at kravet ved stiftelsen/erhvervelsen kan ansættes til kurs 100.

Idet kursværdien kan ansættes til 0 kr. ved afskrivning af fordringen, er det opfattelsen, at klageren og [person2] har haft et kurstab, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 2, hvorefter klageren og [person2] har fradragsret for tabet i den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 14.

Der henvises i relation til bedømmelsen til SKM2016.459.LSR og SKATS styresignal SKM2016.173.SKAT.

SKAT har lavet et forslag til afgørelse, hvortil repræsentanten har haft følgende bemærkninger ifølge SKATs bindende svar:

”Du er ikke enig i SKATS forslag til afgørelse. Efter din opfattelse er fordringen stiftet på det tidspunkt, hvor kontrakten er indgået.

Du anfører, at i henhold til konkursloven, forældelsesloven og renteloven er det således gældende ret, at krav i henhold til en kontrakt også f. eks erstatningskrav for mangelfuld opfyldelse anses for stiftet ved aftalens indgåelse eller på tidspunktet for den erstatningspådragende handling.

Du anfører også, at uanset om SKAT mener, om der er tale om et krav i eller udenfor kontrakt, er der efter din opfattelse ingen holdepunkter for at fastsætte erhvervelsestidspunktet til det tidspunkt, hvor der afsiges dom i sagen.

Du anfører endvidere, at eftersom fordringen er erhvervet ved kontraktens underskrift i 2013, skal kursen på erhvervelsestidspunktet fastsættes til kurs 100.

På baggrund af dine bemærkninger har SKAT fremsendt et nyt forslag til afgørelse.

Du har ved brev af 8. januar 2018 fastholdt dine bemærkninger. Du bemærker, at SKATS henvisning til retserhvervelsesprincippet alene vedrører det tidspunkt hvornår der skal ske beskatning, og ikke er relevant i forhold til bedømmelsen af, hvornår en fordring er erhvervet i henhold til kursgevinstlovens bestemmelser.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, at gevinst og tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Klageren indgik i 2013 en aftale med [virksomhed2] ApS om forskellige arbejder, der skulle udføres på en ejendom beliggende [adresse2], [by1]. Den 28. juli 2017 blev der afsagt dom ved Retten i [by3], hvor [virksomhed2] ApS under konkurs blev dømt til at betale klageren og [person2] 585.875 kr. med procesrenter.

Landsskatteretten finder, at klageren først har erhvervet en pengefordring mod [virksomhed2] ApS under konkurs på tidspunktet for domsafsigelsen, dvs. den 28. juli 2017, på hvilket tidspunkt fordringen må anses for værdiløs henset til, at selskabet den 3. november 2016 var taget under konkursbehandling. Fordringens værdi på erhvervelsestidspunktet den 28. juli 2017 var derfor 0, hvorfor der ikke er realiseret et tab, der er fradragsberettiget i henhold til kursgevinstlovens § 14, stk. 1, jf. § 26, stk. 2.

Spørgsmålet besvares med et ”Nej”, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.