Kendelse af 16-04-2020 - indlagt i TaxCons database den 09-05-2020

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstårene 2008-2014

SKAT har medregnet lønindkomst optjent i Irland fuldt ud ved den danske indkomstopgørelse, idet Danmark er anset for at have en subsidiær beskatningsret til lønindkomst optjent i Irland, jf. artikel 23, stk. 5, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Indkomståret 2013

Personlig indkomst

SKAT har ansat lønindkomst fra [virksomhed1] til 959.728 kr.

Klageren har selvangivet 931.424 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Aktieindkomst

SKAT har ansat udbytte fra [virksomhed2] Limited til 617.733 kr.

Klageren har selvangivet 0 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Indkomståret 2014

Personlig indkomst

SKAT har ansat lønindkomst fra [virksomhed1] til 840.127 kr.

Klageren har selvangivet 819.430 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Aktieindkomst

SKAT har ansat udbytte fra [virksomhed2] Limited til 899.288 kr.

Klageren har selvangivet 0 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2008-2014.

I perioden 1. marts 2009 til 20. april 2009 opholdt klageren sig i Irland.

Klageren indgik den 20. maj 2008 en kontrakt med et rekrutteringsfirma, som udlejer arbejdskraft til flyselskaber, herunder [virksomhed1]. Kontrakten blev indgået for en 5-årig periode.

Kontrakten er indgået mellem [virksomhed3] Ltd. (benævnt ”the contractor” i kontrakten) og klageren (benævnt ”the pilot” i kontrakten).

Af kontraktens punkt 3 fremgår følgende:

“Fee Payable Per Hour.

In consideration for the pilots services the Contractor will pay the Pilot for duties performed, the sum as listed under 'fee payable per hour' in Schedule 1, pro rata in arrears on the 12th day of each month. The pilot confirms his status as self employed/sole trader or engaged to the contractor through a limited company. All payments to the pilot are inklusive of any employer's costs or contributions and should any such costs or contributions be imposed upon the contractor, then these will be deductible from the payments listed in Schedule 1 attached.”

Til kontrakten er vedlagt et tillæg (Schedule 1) vedrørende piloter. Tillægget (shedule 1) vedrører arbejdstider og honorar pr. time m.v. Af tillægget fremgår, at [virksomhed1] er ”Hirer”.

Klageren stiftede i 2013 selskabet [virksomhed2] Limited, [England]. Der er fremlagt fakturaer nr. 1 - 9 fra [virksomhed2] Limited, [England], til [virksomhed3] Limited for perioden april 2013 til december 2013 vedrørende levering af kabinepersonale samt lønsedler fra [virksomhed2] Limited til klageren for samme periode.

Ifølge fremlagt indkomsterklæring fra [virksomhed3] Ltd. modtog klageren for månederne januar, februar og marts 2013 henholdsvis 6.971 EUR, 9.788 EUR og 8.656 EUR.

Der er endvidere fremlagt årsregnskab for [virksomhed2] Limited for 2013 (fra 25. februar) og 2014. Regnskaberne er ifølge klageren udarbejdet af [virksomhed4] Limited, England. Det fremgår af regnskabet, at der i indkomståret 2013 er en omsætning på 87.592 GBP og lønudgifter til direktøren på 83.213 GBP svarende til lønsedlernes udvisende for april til december. Af [virksomhed2] Limiteds regnskab for indkomståret 2014 fremgår en omsætning på 88.295 GBP og lønudgifter til direktøren på 86.087 GBP. Udover løn er der i selskabet udgifter til bogholder og vekselgebyr.

Af klagerens kontoudskrifter fremgår, at klageren i perioden 13. februar 2013 til og med 12. december 2013 modtog betalinger fra udlandet på i alt 806.929 kr. og i perioden 13. januar 2014 til 12. december 2014 modtog betalinger fra udlandet på i alt 899.288 kr.

Der er enighed mellem SKAT og klageren om, at [virksomhed1], indregistreret i Irland, er klagerens reelle arbejdsgiver.

Klageren har i 2008 – 2014 selvangivet udenlandsk indkomst som omfattet af exemptionslempelse, hvorefter den udenlandske indkomst er medregnet i den skattepligtige indkomst, men hvor der er givet et nedslag i den beregnede skat, svarende til den del af den samlede danske skat, der forholdsmæssigt faldt på den udenlandske indkomst.

Klageren har i 2013 og 2014 selvangivet udenlandsk indkomst med henholdsvis 931.424 kr. og 819.430 kr.

Klageren er først registreret som indkomstskattepligtig til Irland med virkning fra den 28. januar 2015.

SKAT udsendte varsel om ændring af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008-2014 den 9. november 2017. Afgørelse i overensstemmelse med forslaget er truffet den 22. januar 2018.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke indrømmet lempelse af skatten af udenlandsk indkomst i indkomstårene 2008-2014.

SKAT har endvidere anset klageren for skattepligtig af udbytter fra selskabet [virksomhed2] Limited i indkomstårene 2013 og 2014.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

(...)

(...)

Skattepligt og beskatning i Danmark

Det fremgår af SKATs systemer, at du i indkomstårene 2009-2014 fremstår som fuld skattepligtig til Danmark.

Det fremgår af Det Centrale Personregister, at du er bosat i Danmark i indkomstårene 2008-2014, kun afbrudt af ophold i Irland i perioden 1. marts 2009 til 20. april 2009.

Det er ikke for perioden 1. marts 2009 til 20. april 2009 dokumenteret, at du opfyldte betingelserne for at være udtrådt af din danske skattepligt, hvorfor du derfor anses for værende fuld skattepligtig i hele den behandlede periode fra indkomståret 2008 til og med indkomståret 2014, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1.

Som fuld skattepligtig til Danmark er du omfattet af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4, hvorefter du er skattepligtig af dine samlede globale indkomster, du er retmæssige modtager af.

Udenlandske lønindkomster er ligeledes omfattet af globalindkomstprincippet, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Lønindkomster indgår i den personlige indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1, idet de ikke anses for kapitalindkomster eller aktieindkomster efter personskattelovens §§ 4, stk. 1, og 4 A, stk. 1.

Pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag behandles nederst i dette afsnit, da muligheden for, at fratrække eventuel udenlandsk betalt arbejdsmarkedsbidrag, eller social sikring følger beskatningsretten.

Retmæssig indkomstmodtager

Reelle arbejdsgiver

(...)

Du anses således, på trods af selskabet [virksomhed2] Limited, for rette indkomstmodtager af dine lønindkomster fra [virksomhed1], samt at det arbejde der udføres ikke kan anses for udført gennem selvstændig erhvervsvirksomhed, hvorfor selskabet [virksomhed2] Limited ikke kan være rette indkomstmodtager af lønindkomsten.

Lønindkomsterne fra [virksomhed1], modtaget gennem [virksomhed5], anses således som lønindkomster, du er er retmæssig indkomstmodtager af, hvorfor du er skattepligtig af disse indkomster jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, desuagtet at du modtager overførslerne i dit selskab.

Retten til at beskatte

Dine lønindkomster er ovenfor fundet, at stamme fra [virksomhed1], hjemmehørende i Irland, og ikke din formelle arbejdsgiver [virksomhed3] Ltd., hjemmehørende i England, hvorfor du anses for omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland.

Idet du har din bopæl i Danmark, anses Danmark for at være dit skattemæssige hjemsted, og dermed domicilland, jf. artikel 4, stk. 1, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland.

Lønindkomster er som udgangspunkt skattepligtige til domicillandet, her Danmark, jf. artikel 15, stk. 1, 1. led, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland.

Undtagelsen til dette, er imidlertid, hvis arbejdet udføres i kildelandet, her Irland, jf. samme bestemmelses andet led.

I forbindelse med arbejde, der udføres i international trafik, for et flyselskab hjemmehørende i Irland, tildeles Irland beskatningsretten.

Irland anses således som udgangspunkt for, at have beskatningsretten til dine lønindkomster optjent hos [virksomhed1].

Den subsidiære beskatningsret

Danmark kan efter artikel 23, stk. 5, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland, have den subsidiære beskatningsret til indkomster, som Irland er fundet at have beskatningsretten til.

Ved subsidiær beskatningsret forstås en adgang til, for det iht. overenskomsten afkaldsgivende land, alligevel at beskatte en indkomst, hvis det andet land iht. Dets interne regler ikke kan udnytte den beskatningsret, som det har iht. overenskomsten.

Bestemmelsen medfører, at domicillandet (Danmark) får tildelt beskatningsretten til den givne indkomst eller formue, hvis overenskomstens kildeland ikke i sin helhed udnytter den i fordelingsbstemmelserne tildelte beskatningsret.

Betingelserne for at Danmark kan udnytte den subsidiære beskatningsret er, at;

Det følger således af ovenstående, at såfremt Irland ikke beskatter en given indkomst, her lønindkomst, som følge af, at pengene ikke er betalt fra, eller overført til Irland, kan Danmark, såfremt der er intern hjemmel hertil, beskatte den indkomst, Irland ellers har beskatningsretten til.

Spørgsmålet om hvornår en indkomst kan anses for udeholdt af den irske beskatning, er søgt afklaret i afgørelsen SKM2008.140.LSR, som beskrevet ovenfor.

Omstændighederne i afgørelsen og din situation er sammenlignelige i den forstand, at montøren i afgørelsen, og du, begge som udgangspunkt er underlagt irsk beskatningsret, som følge af artikel 15, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland.

Der er i begge tilfælde tale om, at lønindkomsten ikke er beskattet i Irland.

Det er dog ikke i dit tilfælde påvist, hvorvidt den manglende beskatning i Irland skyldes manglende intern irsk hjemmel til at beskatte indkomsten, hvorvidt dine oplysninger aldrig er oplyst over for de irske skattemyndigheder, eller hvorvidt de irske skattemyndigheder anser dit arbejde for tjenesteydelser gennem [virksomhed3] Ltd., hvormed de ikke anser dine indkomster som lønindkomster.

Ifølge Tax Treatment of Flight Crew Members, udgivet af Revenue Operational Manual, dateret, revideret maj 2016, er du i perioden til og med indkomståret 2010 kun skattepligtig af indkomster modtaget fra eller i Irland.

Fra og med indkomståret 2011 burde du, ifølge Tax Treatment of Flight Crew Members, udgivet af Revenue Operational Manual, være skattepligtig til Irland af dine samlede indkomster, tjent i forbindelse med arbejde i international trafik for [virksomhed1].

Det fremgår af vores indhentede oplysninger fra Revenue i Irland, at du med virkning fra 28. januar 2015, har registreret din ankomst i Irland, samt at du forventer at blive i 5 år, for at udføre arbejde for [virksomhed6] Limited. Samt at din ansættelse hos [virksomhed6] Limited løb fra 10. februar 2015 til 13. december 2015, i hvilken forbindelse du har selvangivet din indkomst i Irland for indkomståret 2015.

Det fremgår af oplysningerne indhentet i SKATs projekt Money Transfer, at du modtager overførsler fra [virksomhed3] Ltd. i indkomstårene 2008, 2009 og 2013.

I Indkomstårene 2013 og 2014 modtager du også overførsler fra, [virksomhed5].

I indkomstårene 2015 og 2016 modtager du overførsler fra, hvad der umiddelbart fremstår som din egen konto.

Du modtager således, så vidt oplyst over for os, på intet tidspunkt overførsler direkte fra [virksomhed1], hvorfor det er vores vurdering, at dine indkomster fra [virksomhed1] ikke er modtaget fra eller i Irland, herunder ikke selvangivet i Irland, da pengene er holdt ude af Irland.

Dine lønindkomster fra [virksomhed1] omfattes derfor af den subsidiære beskatningsret jf. artikel 23, stk. 5, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland.

Danmark anses således for, at have beskatningsretten til dine lønindkomster i indkomstårene 2008-2014.

Resultat af vores ændring

Resultatet af ovenstående er, at vi anser Danmark for at have den subsidiære beskatningsret til dine lønindkomster, jf. artikel 23, stk. 5, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland.

For indkomstårene 2008-2012 flyttes de tidligere selvangivne indkomster fra udenlandsk indkomst til dansk beskatning.

For indkomstårene 2013 og 2014 er du anset for retmæssig indkomstmodtager af lønindkomster modtaget både på egen konto og i [virksomhed2] Limited.

Din selvangivne udenlandske indkomst i indkomstårene 2013 og 2014 flyttes til dansk beskatning, og forhøjes i denne forbindelse til henholdsvis 959.728 kr. og 840.127 kr.

Dine lønindkomster indgår fortsat i din personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, jf. §§ 4, stk. 1 og 4 A, stk. 1, modsætningsvist.

Det er ikke dokumenteret, at du er berettiget til lempelse efter ligningslovens §§ 33, eller 33 A.

Dine lønindkomster fra [virksomhed1] flyttes således til almindelig dansk beskatning.

1.5. Indsigelser modtaget 29. november 2017

[person1] vedhæfter ved mail dateret 29. november 2017, bindende svar, dateret 15. maj 2012, vedrørende pilot, der ligesom du er ansat ved [virksomhed1] i Irland.

I det bindende svar, stilles to spørgsmål, nemlig;

1. ”Vil min klient fortsat kunne blive beskattet med henvisning til DBO’en med Irland med henvisning til artikel 15 stk. 3 og artikel 23 stk. 1c, hvis hans fremtidige løn bliver udbetalt igennem omhandlede nye udenlandske Ltd.?”

2. ”Vil min klient fortsat kunne henvise til DBO’en med Irland med henvisning til artikel 15

stk. 3 og artikel 23 stk. 1c, hvis han kommer til at arbejde ud fra den nye base i Danmark?”

Spørgsmål 1 besvares bekræftende med, at SKAT er enig i, at [virksomhed1] fortsat skal anses for den reelle arbejdsgiver, hvorfor piloten fortsat omfattes af artikel 15, stk. 3, og artikel 23, stk. 1, litra c i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland, forudsat at arbejdet udføres i international trafik.

Spørgsmål 2 besvares ligeledes med, at Irland fortsat vil have beskatningsretten, såfremt piloten flytter sin faste base til Danmark.

Der tages i det bindende svar ikke stilling til, den situation, at indkomsten ikke indberettes til de irske skattemyndigheder, og dermed hvorvidt artikel 23, stk. 5 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland finder anvendelse.

1.6. Endelig afgørelse

Det indsendte bindende svar ændrer ikke resultatet af SKATs forslag dateret 9. november 2017, hvorfor dette fastholdes.

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Overførsler fra [virksomhed2] Limited

Du har i indkomstårene 2013 og 2014 en omsætning i [virksomhed5] på henholdsvis 781.276,84 DKK og 840.126,93 DKK.

Af regnskabet fremgår, at du i samme indkomstår har afholdt administrative udgifter på henholdsvis 772.714,14 DKK og 848.566,73 DKK.

Du modtager således i perioden maj 2013 til december 2014 dine lønindkomster fra [virksomhed1] i det engelske selskab [virksomhed2] Limited. Du er i afsnit 1 fundet, at være retmæssig indkomstmodtager af disse indkomster.

Der er ikke dokumenteret bestemmende indflydelse over hverken [virksomhed3] Ltd. eller [virksomhed1], hvorfor du ikke kan anses for omfattet af betalingskorrektion efter ligningslovens

§ 2, stk. 5.

Du har mulighed for at søge om omgørelse, således dine lønindkomster, modtaget i selskabet [virksomhed5] trækkes ud, og skatteretligt anses for udbetalt til, og modtaget af dig, frem for selskabet [virksomhed5].

Mulighederne for at få likvider ud af et selskab er enten som løn eller udbytte.

Betingelserne for at der kan være tale om lønindkomster er, at der overfor selskabet er foretaget en modydelse, hvormed det kan statueres, at udbetalingen ikke udelukkende har været i hovedaktionærens interesse.

I nærværende sag kan udbetalingerne fra [virksomhed2] Limited, som følge af, at alt arbejde er udført for [virksomhed1], samt at du er anset for den retmæssige indkomstmodtager, ikke anses for andet end udbytte.

At lønbetalingerne går gennem [virksomhed2] Limited, som følge af ordre fra [virksomhed1], eller [virksomhed3], kan ikke medføre anden konklusion.

Udbetalingerne fra [virksomhed5] anses således for maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 a.

Beskatning af udbytte

Udbytter er omfattet af globalindkomstprincippet, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e.

Udbytter indgår i aktieindkomsten jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1.

Danmark har beskatningsretten til udbytter fra England, såfremt de udbetales til en i Danmark hjemmehørende person, jf. artikel 10, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

Dog kan England beskatte udbytte med op til 15 %, såfremt den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 10, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

Der er ingen dokumentation for, at du har betalt skat af dit udbytte i England, hvorfor din udenlandske betalte skat sættes til 0 kr.

Du anses således for, at have modtaget udbytte efter ligningslovens § 16 a, svarende til overførslerne fra [virksomhed5] i indkomstårene 2013 og 2014.

Du forhøjes således med 617.733 kr. i indkomståret 2013, og 899.288 kr. i indkomståret 2014.

3. Frister

(...)

SKAT er af den opfattelse, at ansættelsesfristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, suspenderes, da du eller nogen på dine vegne, har bevirket, at skatteansættelsen for indkomstårene 2008- 2013 er foretaget på et forkert grundlag, hvilket anses for minimum groft uagtsomt.

Det findes således minimum groft uagtsomt, at du i indkomstårene 2008-2013 har selvangivet dine udenlandske lønindkomster fra [virksomhed1], som modtaget i Irland, selvom du har modtaget pengene gennem England, og dermed udenom Irland, hvorved du har undgået beskatning i både Irland og Danmark.

Det anses ligeledes for minimum groft uagtsomt, at du udeholder oplysninger om dit engelske selskab i indkomstårene 2013-2015, herunder anses den manglende selvangivelse af udbytter i indkomståret 2013 for minimum groft uagtsomt.

Hertil bemærkes, at du i alle indkomstårene har modtaget rådgivning i forbindelse med selvangivelsen.

Skatteansættelsen for indkomstårene 2008-2013 ændres således ekstraordinært.

SKATs ændring kan dog kun foretages efter ovenstående bestemmelse, såfremt de varsles senest 6 måneder efter SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i skatteforvaltningslovens§ 26, jf. samme lovs § 27, stk. 2.

Denne frist løber fra den 30. juni 2017, hvor du gennemgår dine arbejdsforhold, herunder redegør for, hvad du anser for værende lønindkomster, samt hvad du anser for værende kommission, for indkomstårene 2008-2016.

For indkomstårene 2008 og 2009 anses 6 måneders fristen for at løbe fra seneste rykkerskrivelses

udløb, det vil sige den 28. juli 2017.

For indkomstårene 2010-2013 anses fristen at løbe fra modtagelsen af kontoudskrifterne fra [finans1] vedrørende samme indkomstår den 18. september 2017.

6 måneders fristen anses således for overholdt i indkomstårene 2008-2013.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at ansættelsesændringerne for 2008-2013 er ugyldige.

For 2013 er der subsidiært nedlagt påstand om, at forhøjelsen af aktieindkomsten med maskeret udbytte på 617.733 kr. skal nedsættes til 0 kr.

For 2014 er der nedlagt påstand om, at forhøjelsen af aktieindkomsten med maskeret udlodning udbytte på 899.288 kr. skal nedsættes til 0 kr.

Klagerens tidligere repræsentant har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

Skattekontrolloven § 27 stk. 5.

På side 21 i SKAT s brev, bliver der henvist til problemstillingen Frister, ligesom der i samme afsnit bliver henvist til, at min klient i alle årene har modtaget rådgivning i forbindelse med omhandlede selvangivelser.

Denne rådgivning vedrører undertegnede.

I den anledning har jeg allerede fremsendt en kopi af Bindende svar af 15/5 2013, se side 22 i SKAT s brev afsnit 3.4.

SKAT s svar til mit Bindende svar er blot "Det er dog fortsat vores vurdering, at de omstændigheder at du modtager u beskattede lønindtægter gennem selskab i England, samt at du undlader at indberette oplysninger om dine udenlandske aktiviteter, her selskabet [virksomhed2] Limited fortsat skal anses for minimum groft uagtsomme."

Et lidt "tomt" svar, idet SKAT på ingen måde vurderer om det Bindende svar kan bruges i den konkrete sag! Jeg håber at vi hurtig kan blive enige om SKAT s svar mht værdien af mit Bindende svar ikke er professionelt akceptabelt, og ikke overholder lovgivningen.

Da jeg den 2/3 2012 udarbejde mit indlæg til omhandlede Bindende svar, var mine forudsætninger følgende:

At min klient var ansat i det Irske luftfartsselskab [virksomhed1]

At min klient var tvunget til at etablere er Limited for at få hans løn udbetalt gennem dette nye Selskab.

Min begrundelse for at indsende det Bindende svar var alene, at jeg var i tvivl om dette tillæg til et eksisterende lønmodtagerforhold var lovligt rent skattemæssigt.

Jeg har forudsat at ethvert udenlandsk luftfartsselskab overholder de arbejdsgiverregler som nu engang gælder for det land, som omhandlede selskab/arbejdsgiver er registreret i.

Jeg har udarbejdet mange danske selvangivelser for piloter der var/er ansat i udenlandske selskaber og jeg har på intet tidspunkt undersøgt om disse luftfartsselskaber opgav de udbetalte lønninger til de lokale/nationale skattemyndigheder, idet jeg ikke mente at dette var relevant, for at kunne udfylde en dansk selvangivelse.

Jeg fik at vide af mine piloter, at der ikke fore fandtes nogen form for Irsk selvangivelse, samt at der ikke var betalt Irsk skat.

Og med mit kendskab til 30 dages reglen i Irland, lød dette også korrekt og logisk.

Jeg skal derfor henvise til at jeg- meget naturligt- går ud fra at et Internationalt luftfartsselskab selv sørger for at oplyse de relevante løndata til de lokale/nationale skattemyndigheder.

Jeg har også kendskab til bla [virksomhed7] piloter, og her ved jeg positivt at de tyske skattemyndigheder får oplysning om samtlige lønudbetalinger - også til udenlandske piloter.

Jeg vedlægger en kopi af en mail fra den 26/12007 til en Irsk revisor, som jeg fik navnet på gennem [virksomhed1]. Denne mail vedrører primært de piloter som kaldes "self employed"

Det fremgår således at "piloter hvis eneste indtægt kommer fra sådanne aftaler ingen forpligtelse har til at udfylde en Irsk selvangivelse, undtagen hvis SKAT beder om dette. Dette gælder også selv om deres arbejdsgiver ikke har trukket Irsk skat ved udbetalingen af lønnen. Arbejdsgiveren/the Employer er den eneste ansvarlige i disse tilfælde, og jeg tror endda at hvis [virksomhed3] ikke angiver lønnen til de lokale skattemyndigheder, kan SKAT gøre [virksomhed1] ansvarlig for dette" - nogle dejlige i en rådgivers øre

Og det fremgår yderlige af samme mail, at det er den Irske revisors overbevisning, at SKAT vil henvende sig til [virksomhed1] om denne problemstilling.

Og husk, at jeg fik revisors navn gennem [virksomhed1].

For en sikkerheds skyld vil jeg foreslå, at SKAT får denne mail oversat af deres egen afdeling for oversættelser, idet indholdet er af væsentlig betydning for vores sag.

Og jeg vedlægger yderligere en kopi af min mail af 23/5 2011 der også vedrører en henvendelse til den samme revisor, nemlig vedrørende det nye problem der opstår i efteråret 2011, hvor [virksomhed1] nu forlanger at deres Self Employed piloter får besked om, at de skal stifte et særskilt Limited, for at [virksomhed1] kan udbetale deres løn gennem dette Limited.

Læg mærke til 4. afsnit hvor jeg henviser til - endnu engang- at SKAT i Irland nægter at behandle selvangivelser for personer, som opholder sig mindre end 30 dage pr. skatteår i Irland,

Grunden til disse ord var, at en ny klient - på eget initiativ- havde henvendt sig til SKAT Irland, for at blive registreret i det Irske skattesystem.

Som det fremgår forsøger jeg at hjælpe nogle nye piloter som er blevet gjort opmærksom på, at de kun kan få en aftale med [virksomhed1], hvis disse piloter stifter et nyt Limited.

Jeg kan yderligere fortælle at disse piloter i en periode betalte Irsk skat, ligesom jeg kan oplyse, at omhandlede Irske skat efterfølgende blev tilbagebetalt af SKAT, med henvisning til at de havde opholdt sig mindre end de nævnte 30 dage i Irland. Se 2. sidste afsnit i mail af 23/5 2011.

Jeg har desværre ikke en kopi af de nævnte Irske selvangivelser, idet kunde forholdet ikke blev en realitet. Det drejede sig om 2 piloter der henvendte sig samlet til mit kontor.

Jeg skal også henvise til, at jeg i de 12-15 år hvor jeg har hjulpet piloter med at udfylde deres danske selvangivelser, har haft en del korrespondance med de lokale danske skattemyndigheder. Disse skattesager blev alle godkendt af SKAT, efter at jeg havde fremsendt kopi af ansættelsesaftalen og samtidig henvist til DBO en.

Jeg vil derfor fremføre at mit mangeårige arbejde med at udfylde danske pilotselvangivelser, herunder korrespondance med udenlandske revisorer i såvel Irland som England (der bla udarbejdede de forskellige Limited), ikke gav mig anledning til at være i tvivl om, at mine pilotselvangivelser på enhver måde var lovlige.

Jeg skal også henvise til at det først er indenfor de sidste 1-2 år, at SKAT nu mener at der er basis for at se på den subsidiære beskatningsret.

Jeg er ikke et sekund i tvivl, at der indtil dette tidspunkt heller ikke var nogle medarbejdere hos SKAT, der havde tænkt på at DBO en med Irland§ 23 stk. 5 var relevant.

Jeg har talt med et par kollegaer som også har erfaring med at udfylde pilotselvangivelser, og vi er helt enige om denne vurdering.

Og enhver dansk revisor der udfylder selvangivelser for piloter der fløj for [virksomhed1], har den samme vurdering.

SKAT s henvisning til LL § 16 A anser jeg derfor for irrelevant.

Jeg vil fremføre at pengene/lønnen er hævet i [virksomhed1], og at det alene er [virksomhed1] der har bestemt, at lønnen skal udbetales gennem et af [virksomhed1] valgt vikarbureau. Herefter udbetaler vikarbureauet lønnen til piloten direkte eller gennem et dertil oprettet Limited. De 2 vikarbureauer jeg har kendskab til, har været placeret i England eller på en af de engelske øer.

Den oprindelige pengeudbetaling foregår altså fra et Irsk selskab - som jeg går ud fra har en Irsk bankkonto - og jeg gætter på, at der bliver foretaget en samlet betaling til Vikarbureauet til en større gruppe af piloter.

Lønudbetalingen er altså ikke holdt udenfor det Irske system, men er bogføringsmæssigt overført fra [virksomhed1] til en bankkonto i udlandet, der er ejet af et Vikarbureau.

Jeg har - meget naturligt - ikke mulighed for at fremskaffe en kopi af omhandlede bankkonto.

Jeg kan kun henvise til, at pengene ender med at blive indsat på min klients danske/udenlandske bankkonto.

Personligt er jeg ikke i tvivl om, at [virksomhed1]- i alle årene dette selskab har eksisteret - har forsøgt at undgå, at komme til at betale lønnen til deres piloter udenom det Irske skattesystem. Dette skulle skyldes, at selskabet derved kunne undgå at betale nogle sociale ydelser/forsikringer til Irland.

Og jeg ved fra flere telefonsamtaler med sagsbehandlere hos SKAT, at dette er almindelig kendt.

Det har været et stående samtaleemne blandt piloter, at [virksomhed1] vil gøre alt for at minimere deres udgifter, og jeg er heller ikke i tvivl om, at forklaringen på, at [virksomhed1] pludselig forlanger at samtlige Self Employed piloter nu skal have deres løn udbetalt gennem et selvstændigt Limited, er ønsket om at undgå at komme til at betale sociale ydelser mm til Irland, og generelt de lande som [virksomhed1] har base i.-

Ved at et ansættelsesforhold bliver ændret til at forretningssamarbejde, kommer [virksomhed1] udenom den nye (fra og med 2011) problematik mht. at betale sociale ydelser af lønnen.

Det er kun de piloter der har base i Irland, hvor SKAT Irland kan forlange, at der bliver tilbageholdt såvel lokal skat som betalt de lokale sociale ydelser.

Jeg har et par gange talt med [virksomhed8] om denne problemstilling, så jeg vil foreslå at SKAT retter henvendelse til denne forening, for at få underbygget min vurdering af forretningen [virksomhed1]. Og personaleforeningen i [virksomhed9] har en meget tyk mappe der behandler den samme problemstilling.

Jeg vil foreslå at SKAT Danmark skriver til [virksomhed1] og spørger om, hvad der er begrundelsen for at samtlige piloter - der ikke har base i Irland - får deres løn udbetalt gennem et personligt ejet Limited.

Af praktiske årsager kan SKAT bede deres kollega i Irland, om at sende en sådan forespørgsel til [virksomhed1]. Og husk også at spørge om det er lovligt at et Irsk selskab ikke oplyser til de lokale Irske skattemyndigheder, hvad de/selskabet udbetaler i løn til deres piloter.

Afslutning

Jeg skal derfor protestere mod SKAT s forhøjelse/ændring af min klients selvangivelser med henvisning til Ligningsloven ! 33 A, samt Skattekontrolloven § 27 stk. 5

(...)

Klagerens nuværende repræsentant har uddybende begrundet klagen som følger:

”(...)

Anvendelse af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 5:

Her vil vi pointere, at der på ingen måde er tale om at vores kunde eller for den sags skyld revisor [person1] har handlet groft uagtsomt. Vores kunde/[person1]n har selvangivet i overensstemmelse med det bindende svar, som SKAT har afgivet i maj 2012. Uanset at det positivt er nævnt i det bindende svar, at det bindende svar kun omfatter den pågældende spørger må skatteydere og rådgivere gå ud fra at samme betingelser gælder for samme forhold, uanset at man ikke konkret har et bindende svar vedrørende kunden. Det bindende svar som vi henviser til gælder i 5 år. Det er derfor vores opfattelse, at det bindende svar gælder til og med 2017.

Der kan derfor på ingen måde være tale om, at vores kunde eller nogen på hans vegne har handlet groft uagtsomt i årene 2008 til 2013.

Skattestyrelsen kommer i sin udtalelse med en længere opremsning af om de irske myndigheder har kendt til at vores kunde arbejdede for [virksomhed1] og om der er en subsidiær beskatningsret i dobbeltbeskatningsaftalen og om vores kunde og revisor [person1] har kunnet støtte ret på det bindende svar fra maj 2012. Der er ingen forklaring på hvorfor Skattestyrelsen mener at vores kunde har handlet mindst groft uagtsomt fordi der er selvangivet i overensstemmelse med det bindende svar.

Vores kunde og/eller revisor [person1] kan derfor ikke anses at have handlet mindst groft uagtsomt. Skattestyrelsen har derfor ingen hjemmel til ekstraordinært at genoptage vores kundes skatteansættelser for indkomstårene 2008 til og med 2013. Skatteankestyrelsen bør undlade at realitetsbehandle skatteansættelserne for disse indkomstår, da ansættelserne er forældede.

Vedrørende spørgsmålet om anvendelse af LL § 33A, stk. 1:

(...)

Indkomstårene 2013 og 2014 – ligningslovens § 16a - udbyttebeskatning:

Det er vores opfattelse, at der ikke skal ske udbyttebeskatning af lønnen udbetalt fra vores kundes engelske selskab. Dette kan begrundes i 3 meget væsentlige forhold.

For så vidt angår lønnen er det underordnet for de danske skattemyndigheder om lønnen udbetales direkte fra [virksomhed1] eller fra vores kundes selskab, da SKAT i det bindende svar har lagt til grund, at det er uden betydning for beskatningen.

Det er således ikke udbytte, der er trukket ud af vores kundes selskab, men derimod udbetaling af den løn, som han skulle have haft udbetalt direkte fra [virksomhed1]. Da stort set hele lønnen er udbetalt til vores kunde er der ikke er opsamlet løn i selskabet, hvilket kunne have været set som et forsøg på at undgå beskatning. Det har aldrig været tilfældet.

Landsskatteretten

Spørgsmålet i sagen vedrører, hvorvidt SKAT har været berettiget til at genoptage skatteansættelserne for 2008-2014 med henblik på at benytte den subsidiære beskatningsret i artikel 23, stk. 5, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 26. marts 1993 mellem Danmark og Irland, samt om der er grundlag for at beskatte klageren af maskeret udbytte i 2013 og 2014.

SKAT har ikke foretaget ændringer i størrelsen af den selvangivne indkomst for 2008-2012. For 2013 har SKAT anset klageren som skattepligtig af indkomsten fra [virksomhed3] Ltd. i januar, februar og marts og som rette indkomstmodtager af honorarindkomsten fratrukket vekselgebyr i [virksomhed2] Limited i 2013 og 2014.

Lønnen for 2013 er herefter ændret fra 931.424 kr. til 959.728 kr. i 2013 og fra 819.430 kr. til 840.127 kr. i 2014.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at klageren er rette indkomstmodtager af honorarindkomsten i [virksomhed2] Limited, og at han skal beskattes heraf som lønindkomst. Dette er i overensstemmelse med forarbejderne til ændringen af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 23, stk. 1, litra c (metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning), lov nr. 1363 af 16. december 2014. Heraf fremgår følgende:

”SKAT nedsatte sidste år projektet Globalisering 2013 -Flypersonale, der undersøgte efterretteligheden hos flypersonale med dansk certifikat. Projektet har bl.a. vurderet tre typiske ansættelseskontrakter for piloter, der arbejder på fly i international trafik for et udenlandsk luftfartsselskab. Det er kontrakter, hvor piloten er ansat i et selskab, men er udlejet til et luftfartsselskab, der skal have udført flyvningen. Projektet har foretaget en vurdering af kontrakterne for at kunne vurdere, om den ansættelseskontrakt, som luftfartsselskabet har indgået med den enkelte pilot, kan anses for at være transparent. Sammenfattende var det vurderingen, at de forskellige

ansættelsesmodeller for luftfartspersonale i international trafik som udgangspunkt ikke medfører en anden beskatning af medarbejderens lønindkomst end ved direkte ansættelse i luftfartsselskabet. De er blevet anset for at være den egentlige arbejdsgiver. De bindende svar, der er afgivet vedrørende beskatningen af piloter, der arbejder på fly i international trafik for udenlandske luftfartsselskaber med lignende ansættelseskontrakter, er nået til samme resultat. Det er på baggrund heraf vurderingen, at den nye protokol som udgangspunkt vil medføre, at Danmark vil kunne beskatte lønindkomsten for luftfartspersonale, der er hjemmehørende i Danmark og flyver i international trafik for et irsk luftfartsselskab, uanset om luftfartspersonalet er direkte ansat i luftfartsselskabet, er ansat i et vikarbureau, der udlejer personalet til luftfartsselskabet, eller luftfartspersonalet har oprettet enkeltmandsfirmaer og gennem et formidlings-/ vikarbureau udlejes til luftfartsselskabet.”

På klagerens konto i 2013 fra maj til december er der indsat 617.733 kr., og i 2014 er der indsat 899.288 kr., som SKAT har anset for indkomst hævet i [virksomhed2] Limited og beskattet det som udbytte i medfør af ligningslovens § 16 A.

Selskabet har i 2013 og 2014 anvendt hele honorarindkomsten på løn samt udgift til bogholder og vekselgebyr. Der er dermed ikke opsparet overskud i selskabet, som kan hæves af klageren, og indsætningerne på klagerens bankkonto i 2013 og 2014 kan derfor ikke anses for udbytte.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, ”at de forskellige ansættelsesmodeller for luftfartspersonale i international trafik ikke medfører en anden beskatning af medarbejderens lønindkomst end ved direkte ansættelse i luftfartsselskabet.” Det er derfor usikkert, om der vil ske en dobbeltbeskatning af piloten i tilfælde af, at der var opsparet indkomst i selskabet.

Idet der i 2014 er indsat 899.288 kr. på klagerens konto, og omsætningen i selskabet er på 840.127 kr., forhøjer Landsskatteretten klagerens lønindkomst til 899.288 kr., idet der ikke er oplysninger om andre indkomstkilder, og idet det ikke er godtgjort, at differencen stammer fra allerede beskattede eller skattefritagede midler.

Landsskatteretten nedsætter samtidig forhøjelsen af aktieindkomsten med maskeret udbytte i 2013 og 2014 på henholdsvis 617.733 kr. og 899.288 kr. til 0 kr.

Lempelsesmetode – indkomstårene 2008-2014

Det er ubestridt, at klageren i indkomstårene 2008-2014 er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, samt at [virksomhed1] er klagerens reelle arbejdsgiver.

Det lægges derfor til grund, at klageren er hjemmehørende i Danmark grundet bopæl, og at klagerens arbejdsgiver [virksomhed1] er hjemmehørende i Irland grundet ledelsens sæde, jf. artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomst af 26. marts 1993 mellem Danmark og Irland.

Der er enighed om, at Danmark som bopælsland skal lempe skatten af indkomsten efter exemptionsmetoden efter den dagældende artikel 23, stk. 1, litra c, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, da indkomsten er omfattet af artikel 15 om løn og andet lignende vederlag. Artikel 23, stk. 1, litra c, er ændret ved lov nr. 1363 af 16. december 2014 med virkning fra den 1. januar 2015.

Af overenskomstens artikel 23, stk. 5, fremgår følgende:

”I tilfælde, hvor indkomst eller gevinst efter enhver bestemmelse i denne overenskomst helt eller delvis er fritaget for skat i en kontraherende stat, og en fysisk person, i henhold til den gældende lovgivning i den anden kontraherende stat, er skattepligtig af den pågældende indkomst eller gevinst med hensyn til den del deraf, som er overført til eller modtaget i denne anden stat, og ikke med hensyn til det fulde beløb, skal den fritagelse, der i henhold til denne overenskomst skal indrømmes i den førstnævnte stat kun gælde den del af indkomsten eller gevinsten, som er overført til eller modtaget i denne anden stat.”

Artikel 23, stk. 5, vedrører den situation, hvor en af de kontraherende stater (Danmark) som udgangspunkt skal indrømme lempelse af indkomstskatten af en given indkomst i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten, men hvor den anden kontraherende stat (Irland) for den konkrete indkomsttype kun beskatter denne, såfremt indkomsten er overført til eller modtaget i Irland.

Dette var tilfældet i Landsskatterettens afgørelse af 6. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.140.LSR, for indkomståret 2004, som SKAT henviser til.

Landsskatteretten lægger SKATs oplysninger til grund om, at piloter, som ikke var hjemmehørende i Irland, og som fløj i international trafik, kun var skattepligtige til Irland af indkomst modtaget fra eller i Irland frem til og med 2010.

Med virkning for 2011 er der i irsk ret indført begrænset skattepligt af lønindkomst for luftfartspersonale, der ikke er hjemmehørende i Irland, og som flyver i international trafik for et irsk luftfartsselskab. Landsskatterettens afgørelse er derfor analog med nærværende sag for 2008-2010, men ikke for 2011-2014.

Da klageren ikke har været registreret som skattepligtig til Irland forud for den 28. januar 2015, kan det lægges til grund, at ingen del af klagerens udenlandske indkomst er beskattet i Irland, hvorfor Danmark har en subsidiær beskatningsret i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 23, stk. 5, samt SKM2008.140.LSR i 2008-2010, mens betingelserne for den subsidiære beskatningsret ikke er til stede for 2011-2014.

Der er således ikke hjemmel til den foretagne ændring i ansættelsen af lempelsesberettiget indkomst i 2011-2014, mens SKAT kan beskatte indkomsten i 2008-2010, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 23, stk. 5.

Ansættelsesfrister

SKAT har varslet ændringen i ansættelsen af den skattepligtige indkomst for 2008-2010 og 2013 den 9. november 2017.

Fristen for at genoptage en skatteansættelse indenfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 udløber den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Varslingen for indkomstårene 2008-2010 og 2013 er derfor foretaget efter udløbet af den ordinære frist.

Det er herefter en forudsætning for den foretagne ændring, at betingelsen for fristgennembrud i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, som SKAT har henvist til, er til stede, samt at SKAT har reageret indenfor 6 måneder fra det tidspunkt, hvor SKAT fik kundskab om det forhold, som begrunder genoptagelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

SKAT har henvist til, at klageren har selvangivet indkomst som stammende fra Irland, uagtet at den stammer fra England.

Ved selvangivelse af udenlandsk indkomst skal den skattepligtige angive fra hvilket land, den udenlandske indkomst kommer fra, samt angive periode for ophold i udlandet. Samtidig skal den skattepligtige angive, om lønindkomsten er udbetalt af en arbejdsgiver i Danmark eller ikke. Det følger endvidere af Skattestyrelsens hjemmeside, at flyvende personel ved indsendelse af selvangivelsen bedes oplyse luftfartsselskab. Det land, som skal angives, er således arbejdslandet – altså det land, hvor man opholder sig i forbindelse med arbejdet. Klageren burde således have selvangivet indkomst fra det land, hvori han er anvist base af [virksomhed1]. Landsskatteretten finder dog ikke, at det kan anses for mindst groft uagtsomt, at klageren har selvangivet indkomsten som stammende fra Irland, som er den reelle arbejdsgivers hjemland.

SKAT har for 2013 endvidere henvist til, at klageren ikke har oplyst om sit selskab eller udbytte. Det kan endvidere konstateres, at klageren har selvangivet for lavt i forhold til SKATs ansættelse af lønnen.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren kan anses for enten forsætligt eller groft uagtsomt at have bevirket, at skattemyndighederne har ansat den skattepligtige indkomst på et forkert eller urigtigt grundlag i 2013. Der er lagt vægt på, at forskellen mellem det selvangivne og SKATs ansættelse svarer til omkostningerne i selskabet til bogholder, samt at der ikke har været udbytte at selvangive.

Betingelsen for genoptagelse af skatteansættelsen for 2008-2010 og 2013 er dermed ikke til stede, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, modsætningsvist.

Afgørelse

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen af den skattepligtige indkomst i 2013 til det selvangivne, idet betingelserne for fristgennembrud i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er til stede.

Landsskatteretten forhøjer SKATs ansættelse af lønindkomsten for 2014 fra 840.127 kr. til 899.288 kr.

Den foretagne beskatning af den selvangivne indkomst for 2008-2010 i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 23, stk. 5, bortfalder, idet betingelserne for fristgennembrud i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er til stede.

Den foretagne beskatning af den selvangivne indkomst for 2011-2014 bortfalder, idet der ikke er hjemmel i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 23, stk. 5.