Kendelse af 04-04-2019 - indlagt i TaxCons database den 03-05-2019

Der er tale om klage over et bindende svar fra SKAT.

Spørgsmålet var følgende:

Bliver jeg fuldt skattepligtig til Danmark, hvis jeg erhverver en helårsbolig i Danmark, hvor jeg ikke vil benytte boligen som helårsbolig?

SKAT har besvaret spørgsmålet med Ja.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Følgende faktiske oplysninger fremgår af det bindende svar:

”Du har siden primo 2008 boet og arbejdet i Dubai sammen med din ægtefælle.

Du har 2 børn på 5 og 8 år der begge går i skole i Dubai.

Du ejer sammen med din hustru 51 % af jeres eget firma.

Du påtænker at købe ejendom i Danmark for at skabe en fast base for de ferier, som familien afholder i Danmark i nærheden af deres danske familie.

På sigt overvejes det at flytte retur til Danmark og måske til den ejendom der påtænkes erhvervet.

Derfor spørges det, om et køb af et helårshus i Danmark vil få dig til at indtræde som fuldt skattepligtig til Danmark af indtægter/afkast fra virksomheden i Dubai.

Vedrørende spørgsmål om bopælspligt vil du afklare dette med kommunen hvor ejendommen købes i.

Du tiltænker at bruge ejendommen som base for ferier for familien 3-4 gange om året, typisk en sommerferie på 6-8 uger, en juleferie på 2 uger og derudover en enkelt eller 2 korte ferier tilpasset børnenes skolegang.

Det daglige tilknytningspunkt vil stadig være Dubai, da børnene passer deres skole dér, og du og din ægtefælle har jeres daglige arbejde i firmaet.

Ved ferier vil det forventes, at der skal besvares e-mails fra medarbejdere etc. uanset om ferien afholdes i DK eller et andet sted.”

SKATs afgørelse

SKAT har besvaret det stillede spørgsmål med Ja.

Svaret er begrundet således:

”Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, foreligger der fuld skattepligt for personer, der har bopæl her i landet.

I praksis vil statuering af bopæl i henhold til kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl.

Bopæl forudsætter, at personen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet.

I denne konkrete situation er det SKATs opfattelse, at du får bolig til rådighed her i landet, hvis du erhverver en helårsbolig her i landet, hvorfor du jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 anses for at have bopæl i Danmark.

Fuld skattepligt indtræder dog ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her i landet, idet kildeskattelovens § 7, stk. 1, fastslår, at personer, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at have ophold her, først bliver fuldt skattepligtige, når de tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.

Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder, ikke for kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Som udgangspunkt er enhver form for arbejde uforeneligt med “ferie eller lignende”, men når arbejdet her i landet er udtryk for enkeltstående og sporadiske indtægtsindtægtsgivende aktiviteter, medfører de ikke, at den fulde skattepligt indtræder, trods rådighed over en bolig her. Skattepligten indtræder dog, hvis aktiviteterne over en længere periode er udtryk for et fast mønster.

Skattepligten indtræder ikke, hvis personen under sin ferie eller i forbindelse med weekender kun besvarer sporadiske telefonopkald, e-mails og SMS, der vedrører arbejde, hvis formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn. Omvendt må de arbejdsrelaterede aktiviteter ikke have karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv.

I henhold til det foreliggende grundlag fremgår det, at du forventer at anvende helårsboligen i ferier 3-4 gange om året, typisk en sommerferie på 6-8 uger, en juleferie på 2 uger og derudover en enkelt eller 2 korte ferier tilpasset børnenes skolegang.

Det daglige tilknytningspunkt vil stadig være Dubai, da børnene passer deres skole dér og du og din ægtefælle har jeres daglige arbejde i firmaet.

Ved ferier forventer du, at der skal besvares e-mails fra medarbejdere etc. uanset om ferien afholdes i Danmark eller et andet sted.

I denne konkrete situation er det SKATs opfattelse, at dit forventede ophold i Danmark som udgangspunkt ikke vil have karakter af kortvarig ferie eller lignende, idet de arbejdsrelaterede aktiviteter ikke har karakter af at være sporadiske, men i stedet udøvelse af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv, hvorfor den fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 7, stk. 1 jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 indtræder.

SKAT har lagt vægt på, at du, grundet karakteren af dit arbejde som ejer af firmaet, forventer at der også skal besvares e-mails fra medarbejdere etc. når du har ferie, hvorfor den arbejdsrelaterede aktivitet ikke har karakter af at være sporadisk.

Det bemærkes, at den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomst-princippet, og fuldt skattepligtige personer er derfor skattepligtige af deres samlede indkomst, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet, jf. statsskattelovens § 4.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at det bindende svar ændres til nej.

Repræsentanten har begrundet påstanden således:

”Spørger er fraflyttet Danmark, og han og hans ægtefælles skattepligt er ophørt tilbage i 2008.

Spørger bor i Dubai med sin ægtefælle og to fælles børn på 6 og 8 år. Begge børn går i skole i Dubai.

Virksomheden i Dubai, som spørger ejer med 51 % i fællesskab med hans ægtefælle, sælger dyreartikler i to fysiske butikker i Dubai og en i Abu Dhabi med tilhørende webshop målrettet markedet i Emiraterne.

Erhvervsaktiviteten er ikke relateret til Danmark.

Spørger er som selvstændig og virksomhedsejer online 365 dage om året, og man kan også få fat i spørger 365 dage om året via telefonen.

I ferieperioden er mailkorrespondancen begrænset til en daglig rapport, enkelte besvarelse af spørgsmål pr. mail og telefon.

Den daglige drift af virksomheden er overladt til en direktør, men som ejer af virksomheden udstikker spørger retningslinjerne for virksomhedens vækst og fremtid.

Spørger agter at erhverve en fast ejendom i Danmark med henblik på at skabe en fast base for familien ved ophold i Danmark i forbindelse med ferier.

Ved ferie påtænkes ophold 3-4 gange om året typisk i sommerferien 6-8 uger, juleferie på 2 uger og en enkelt eller to korte ferie tilpasset børnenes skolegang.

Ejendommen kan have status af helårsbolig. I de kommuner, hvor reglerne i boligreguleringslovens kapitel VII finder anvendelse skal en helårsbolig benyttes i overensstemmelse hermed. Man kan dog jf. boligreguleringslovens § 50, stk. 2 få samtykke til, at boligen alene tages i brug som sommerbeboelse eller lignende midlertidigt ophold uden, at ejeren senere skal søge om at kunne benytte den som helårsbolig (flexbolig).

Anbringender:

Det afgørende i denne sager er spørgsmålet, om hvorvidt erhvervelse af en helårsbolig er lig med, at spørger derved tager ophold i Danmark som følge af spørgers erhvervsmæssige aktivitet under sine ophold i Danmark.

I henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1 vil kortvarige ophold i Danmark på under seks måneder ikke medføre skattepligt til Danmark, når skattepligten til Danmark er ophørt.

3-4 ferier i Danmark af maksimum 10-12 uger om året medfører ikke, at der kan konstateres ophold i Danmark.

Man kan som uden at blive skattepligt til Danmark erhverve et sommerhus i Danmark. Det gælder dog ikke, hvis man benytter sommerhuset som helårsbeboelse.

Spørgers ophold i Danmark medfører således ikke, at der indtræder skattepligt uanset, hvad spørger foretager sig i sin ferie.

En fortolkning i den retning vil således medfører, at ganske almindelige turister med et ophold i Danmark (under tre sammenhængende måneder og under 180 dage på 12 måneder), bliver skattepligtig til Danmark fordi man står til rådighed for sin arbejdsgiver i udlandet.

Det bliver alene relevant for spørgsmålet om skattepligten, hvis spørger samtidig erhverver en bopæl.

I henhold til kildeskattelovens § 7, stk. 1 er udgangspunktet, at man ikke ved sin blotte erhvervelse af en bopæl i landet bliver skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1.

Det forudsætter samtidig, at man tager ophold i landet.

Ophold i landet må forstås i overensstemmelse med bestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

SKAT finder, at der tages ophold, når man udfører arbejde i sin ferie, idet man mener, at" ... enhver form for arbejde uforeneligt med "ferie eller lignende".

Da ophold skal forstås i overensstemmelse med kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, er det en udvidet fortolkning, og der må ved vurdering af, at enhver form for arbejde er uforenligt ligge noget mere.

Det ses også af de afgørelser, som SKAT har begrundet sit resultat med.

Man har i praksis anset skattepligten for indtrådt ved arbejde for en DANSK arbejdsgiver under sit ophold i Danmark. Der henvises i den forbindelse til SKM 2002.252.SR.

Der er i afgørelsen også taget stilling, om den pågældende ville bliver skattepligtig til Danmark, hvis det pågældende under sit ophold i Danmark forberedte sig til sin hovedbeskæftigelse (undervisning) i det land, hvor han skattemæssigt var hjemhørende. Det fandt skatterådet ikke, at han var.

Den senere afgørelse i SKM.2009.813.LSR er på samme linje. Der er tale om arbejde for et dansk selskab.

Man kan på den baggrund lægge til grund, at det er tilladt at udføre egentligt arbejde for sin udenlandske arbejdsgiver i Danmark under sin ferie i Danmark. Det er formentligt også baggrunden for, at turister i øvrigt ikke anses for skattepligtige ved tjek af email eller besvarelse af telefonopkald uanset omfanget heraf bortset fra tilfælde, hvor de må anses for at have taget ophold qua tidsperspektivet.

I SKM2006.41.SR er faktum anderledes, idet spørgers ægtefælle har taget ophold i Danmark. Det må således lægges til grund, at der ved vurdering af ophold er indgået den personlige tilknytning.

Når det kan lægges til grund, at det ER tilladt at arbejde under sit ferieophold i Danmark, jf. SKM.252.SR, så bør spørgsmålet om der indtræder skattepligt ved erhvervelse af en helårsbolig herunder helårsbolig med mulighed for tilladelse til alene at anvende den som sommerbolig, besvares benægtende.

Det forhold, at der i spørgers tilfælde vil være tale om ophold i Danmark i op til 12 uger om året, og at der vil blive tjekket mail og foretaget enkelte besvarelse af mail/tlf, på daglig basis bør ikke ændre på dette, idet tilknytningen til Danmark alene vil relatere sig til den erhvervede bolig, og der er således ikke risiko for, at opholdet i Danmark bliver af længere varighed udover det angivne.

I den forbindelse bør det bemærkes, at de fleste virksomhedsejere og selvstændige vil anse det som ferie, når omfanget af ens tjek af mail og besvarelse af mail/tlf. er begrænset til det anførte under faktum.

Den erhvervsmæssige aktivitet kan ikke stå alene ved vurdering af ophold, og der må således også inddrages spørgers tilknytning til Danmark. Ved en vurdering af de samlede forhold herunder den erhvervsmæssige aktivitet og spørgers tilknytning til Danmark bør SKATs besvarelse ændres til et JA.”

SKATs udtalelse til klagen

SKAT har bemærket følgende til klagen:

”Det skal bemærkes, at det fremgår af klagen, at [person1] som selvstændig og virksomhedsejer er online 365 dage om året, og man kan få fat i ham 365 dage om året via telefon.

Herudover fremgår det, at i ferien er mailkorrespondancen begrænset til en daglig rapport, enkelte besvarelser af spørgsmål pr. mail og telefon.

Det er derfor fortsat SKATs opfattelse, at det forventede ophold i Danmark ikke vil have karakter af kortvarig ferie eller lignende, idet de arbejdsrelaterede aktiviteter ikke har karakter af at være sporadiske, men i stedet udøvelse af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv.

Den arbejdsrelaterede aktivitet kan efter SKATs vurdering ikke karakteriseres som værende sporadisk og enkeltstående.

SKAT skal derfor indstille, at det bindende svar stadfæstes.”

Yderligere bemærkninger fra klageren

Repræsentanten har bl.a. bemærket følgende:

”Ved vurdering af bopæl er der en række og dermed den skattepligten er der tale om et bredt tilknytningskrav, hvor der både lægges vægt på objektive som subjektive kriterier. Det fremgår af cirk. 1988.135, at der ved afgørelsen om bopæl navnlig skal lægges vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at han agter at have hjemsted her.

Bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 1 omhandler en situation, hvor en borger flytter til landet.

Der er forskel på en situation, hvor en borger flytter til landet eller blot opholder sig kortere tid end 180 dage.

Det ses blandet andet ved, at der netop i kildeskattelovens § 7, stk. 1 klart fremgår, at man IKKE bliver skattepligt til Danmark alene fordi, at man erhverver bopæl i landet. (...)

Ved vurdering af skattepligten efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 indgår der som nævnt både objektive og subjektive tilknytningspunkter.

Tilknytningen til Danmark bliver objektivt den påtænkte erhvervelse af helårsboligen. I henhold til kildeskattelovens § 7, stk. 1 er det ikke nok, hvilket underbygges af den subjektive tilknytning til Danmark.

Der er intet, der peger på, at klager vil have hjemsted i Danmark.

For det første er klagers børn tilknyttet undervisningsforløb i opholdslandet. For det andet ejer og driver klager en erhvervsvirksomhed i udlandet. Virksomheden har en administrerende direktør.

For det tredje har erhvervsvirksomheden ikke relationer til Danmark, hverken i form af et datterselskab, driftssted eller lignende. Virksomheden kan kun drives fra opholdslandet, hvor klagers tilstedeværelse som virksomhedsejer er påkravet bortset fra de få gange om året, hvor klager er bortrejst.

SKATs argumentation strider i den forbindelse med flere af de afgørelser, som SKAT begrunder sin afgørelse med.

I SKM.2002.252SR statueres ikke skattepligt ved ophold i Danmark uagtet, at man som led i sit hovederhverv i et andet opholdsland udøver en løbende og regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv.

På samme vis bør der heller ikke statueres bopæl i Danmark alene fordi, at klager som led i sit ejerskab af en erhvervsmæssig virksomhed uden tilknytning til Danmark og med en ansat administrerende direktør på daglig basis – modsat på timebasis – under sit ophold følger med i, hvad der sker i sin virksomhed.

De afgørelser, der har statueret bopæl ved erhvervelse af fast ejendom i Danmark har det tilfælles, at der er en subjektiv tilknytning til landet, hvor det begrænsede ophold under 180 dage kan tænkes at være af hensyn til skatteunddragelse (til Danmark).

Det skal præciseres, at klager ikke forsøge at undslippe en eksisterende skattepligt til Danmark, som man ofte ser danske virksomhedsejere forsøge at gøre ved at melde flytning til lande med lavere beskatning. Der er tale om, at klager har sine livsinteresse i et andet land, men ønsker at opholde sig i et meget begrænset omfang i Danmark i forbindelse med det, der for klager er ferie.

Der er ikke i denne sag anledning til at lægge til grund, at klager ønsker at have hjemsted her. (...)

Min klients ægtefælles har ved afgørelse af 31. maj 2018 fået medhold i, at ”SKAT kan bekræfte, at spørger ikke bliver skattepligtig til Danmark ved erhvervelse af fast ejendom, der er registeret som helårsbolig, men hvor der efter boligreguleringslovens § 50, stk. 2 er givet tilladelse til brug som sommerbeboelse, når der sker ophold i Danmark 3-4 gange om året i forbindelse med ferie med en samlet benyttelse på maksimalt 15 uger”.

Der blev i sagen også spurgt om, hvorvidt der ville indtræde skattepligt, hvis man i begrænset omfang holder kontakten med sin udenlandske virksomhed uden relation til Danmark.

Sagen kan således skæres ned til, hvorvidt man bliver skattepligtig til Danmark alene fordi, at man under sit ferieophold har erhvervsmæssig aktivitet uden relation til Danmark.

Det bestrides, at alene det faktum, at man i meget begrænset omfang under sit ferieophold i Danmark tager ophold i Danmark, når udgangspunktet er, at man kan opholde sig i Danmark i op til seks måneder uden, at det medfører skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1.

SKATs opfattelse af ophold strider mod både kildeskattelovens § 7, stk. 1, og § 1, stk. 1, nr. 2.

Det afgørende for, om man bliver skattepligtig til Danmark er, et spørgsmål om tilknytning til landet.

Man har i kildeskattelovens § 7, stk. 1 klart understreget, at tilknytning til Danmark – og dermed skattepligten – ikke i sig selv er nok for, at man bliver skattepligtig til Danmark.

Det kræver noget mere.

Ferieophold i Danmark i forbindelse med ens børns skolegang i hjemlandet medfører uanset mængden af arbejde, at man agter at tage ophold. I denne konkrete situation er den daglige kontakt til sin erhvervsmæssige virksomhed begrænset. De færreste med et ledelses- og driftsansvar kan i dag ikke se sig fri for løbende at være i kontakt med sin virksomhed – også i sin ferie – men det ændrer ikke på, at man mangler et egentligt ønske om at tage ophold i Danmark.

Jeg har i mine tidligere bemærkninger redegjort for den praksis som SKAT henviser til. Det savner mening at gentage den, men det kan opsummerende gøres klart, at man fra SKATs side rent faktisk tillader arbejde i Danmark uden, at man finder, at skattepligten indtræder, og at der opsummerende kan konkluderes, at I de tilfælde, hvor SKAT statuere ophold og dermed skattepligt har været, hvor der har været en eller anden form for tilknytning udover den faste ejendom enten i form af familie, arbejdsrelationen til et dansk selskab m.v.

Det afgørende er og bliver, om man agter og har truffet foranstaltninger, der gør, at man vil have hjemsted her. Det er 2-3 ophold om året af samlet 12-15 ugers varighed ikke uanset, om man under sit ophold er i begrænset kontakt med den virksomhed, hvor man har et drifts- og ledelsesansvar.”

Landsskatterettens afgørelse

Det lægges til grund, at klagerens fulde skattepligt til Danmark er ophørt, således at der er tale om en tilflytningssituation.

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Bopælsbegrebet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er et mere vidtfavnende begreb end blot det at have en bolig. Bopælsbegrebet omfatter således skatteyderens tilknytningsforhold i en bredere forstand. Vurderingen foretages på grundlag af en samlet bedømmelse, hvori både indgår objektive og subjektive kriterier.

Rådighed over en helårsbolig vil dog normalt statuere bopæl.

I den foreliggende sag påtænker klageren at erhverve en helårsbolig i Danmark, som han og familien vil benytte i forbindelse med deres ophold her i landet. Det er oplyst, at opholdene kan være på op til 15 uger om året. Det må som sagen er oplyst endvidere lægges til grund, at klageren og hans ægtefælle tidligere har boet i Danmark, og at de har familie her i landet. På denne baggrund vil erhvervelsen af en helårsbolig medføre at klageren vil få bopæl her efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Efter kildeskattelovens § 7, stk. 1, indtræder skattepligten for en person, der erhverver bopæl her i landet, dog først, når vedkommende tager ophold her. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Efter praksis kan et uafbrudt ophold her i landet på maksimalt 3 måneder, eller samlede ophold på i alt maksimalt 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende under forudsætning af, at der ikke under opholdene udføres erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.

Det er oplyst, at klageren og hans familie vil opholde sig i Danmark 3 til 4 gange om året, og at opholdene samlet kan komme op på 15 uger. Det er endvidere oplyst, at klageren dagligt vil besvare e-mails og telefoner samt lave en rapport.

På den baggrund anser Landsskatteretten klageren for at have en væsentlig rolle i virksomhedens daglige drift. Henset til såvel arbejdets som opholdenes omfang må klagerens arbejde herefter karakteriseres som en regelmæssig, løbende varetagelse af indtægtsgivende erhverv. Hans ophold kan således ikke anses for ferie eller lignende, og fuld skattepligt til Danmark vil derfor indtræde første gang han udfører arbejde af den beskrevne art og omfang i Danmark. Det er uden betydning, at klagerens virksomhed ikke retter sig mod Danmark.

Der kan henvises til SKM2012.311.LSR.

Landsskatteretten stadfæster SKAT afgørelse.