Kendelse af 14-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 21-03-2020

Faktiske oplysninger

Klageren stiftede den 18. marts 1996 enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1]. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister var virksomhedens aktivitet handel med vin og spiritus. Virksomheden ophørte den 31. januar 2001.

Den 23. juni 2000 stiftede klageren [virksomhed1] (herefter benævnt selskabet), CVR-nr. [...2]. Selskabets formål er at drive vinhandel. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har klageren frem til den 30. august 2013 været registreret som ejer af selskabet. Den 30. august 2013 er der sket fuld overdragelse af selskabets kapitalanparter til [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...3]. Klageren er hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed2] ApS.

Der har mellem klageren og selskabet været ført en mellemregningskonto vedrørende varekøb, konto ”[...54] – Privat Køb/Salg - M/R med [person1] ([person1])”, og en samlet mellemregningskonto, konto ”8730 – M/R [person1]”. De to mellemregningskonti er efterfølgende blevet sammenlagt til konto ”9610 - Varekreditorer Indland (Samlekonto)”.

Det fremgår af kontokort for konto ”8730 – M/R [person1]”, at der i perioden fra den 1. januar til 31. december 2012 er ført følgende posteringer:

Klagerens repræsentant har som dokumentation for det krediterede beløb pr. 31. december 2012 på 2.054.335,38 kr. fremlagt kontokort for konto ”[...54] - Privat Køb/Salg – M/R med [person1] ([person1])”. I perioden fra den 1. januar til 31. december 2012 er der på denne konto ført følgende posteringer:

Af kontokort for konto "9610 – Varekreditorer Indland (Samlekonto)” fremgår, at der den 31. december 2012 er debiteret 2.054.335,38 kr. Posteringen er benævnt ”Ovf. af saldo fra C254 til 8730”.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren siden april 1996 løbende har afholdt udlæg for selskabet i forbindelse med selskabets indkøb af vine. De udlæg, som klageren har afholdt på vegne af selskabet, er løbende blevet godskrevet på mellemregningskonto for varekøb, konto [...54]. Kontoen blev nulstillet ved udgangen af indkomståret 2012 ved kreditering på mellemregningskonto 8730 den 31. december 2012 med 2.054.335 kr. Klagerens repræsentant har endvidere oplyst, at alle betalinger på vegne af selskabet er sket kontant af klageren.

Repræsentanten har som dokumentation for, at betalingen af selskabets vareindkøb er foretaget af klageren, fremlagt en erklæring fra selskabets forretningsforbindelse [person2] af 11. april 2018, hvoraf det fremgår:

”Undertegnede, [person2], erklærer herved på ”tro og love”, at have solgt de - i henhold til vedhæftede liste - pågældende flasker til [virksomhed1], [adresse1], [by1], samt at betalingen er modtaget kontant. ”

Repræsentanten har desuden fremlagt en forklaring på, hvordan brancheforholdene (vin, engros-salg m.v.) foregik, før reglerne om kontantbetalinger indtrådte. Følgende fremgår af forklaringen:

”Brancheforhold generelt

Vinbranchen og kontanter har altid hængt sammen, siger [person1], og helt op til vor tid, hvor SKAT kommer med hvidvaskningsloven, var det almindeligt, at der blev handlet kontant – og også helt legalt.

Vinhandlere blev tit tilbudt partier af vin mod kontant betaling. Meget vin var hentet direkte hos vinbønderne i Frankrig, hvor de var betalt kontant. Det var derfor vigtigt, at man havde kontanter hvis man ikke ville gå glip af en god forretning.

Man skal tænke på, at i dag kommer vinene typisk til Danmark via importører. For 20-25 år siden, havde man ikke denne mulighed og måtte i vidt omfang selv hente de "dyre" vine hos bonden (som blev betalt kontant). Billige bordvine blev hjemtaget på tanke og tappet på flasker her i Danmark. Da [person1] startede som vinhandler, hentede han selv 1. cru vine i [...] og [...] indtil flere gange om året. ”

Som dokumentation for, at klageren økonomisk har været i stand til at afholde udlæg for selskabet, er der fremlagt en oversigt benævnt ”Kontanthævninger [person1] 2004”. Det fremgår heraf, at klageren i perioden fra august 2004 til januar 2010 har hævet egen samt sin ægtefælles løn i kontanter. Der er samtidig hermed fremlagt kontoudtog fra [finans1] for perioden januar 2008 til februar 2009 som dokumentation for de i henhold til oversigten foretagne kontanthævninger.

Derudover har klagerens repræsentant udfærdiget en revisorerklæring af 16. april 2018, hvoraf følgende fremgår:

” Revisors erklæring om faktiske resultater

Til [virksomhed1]' s ledelse samt SKAT

Vi har udført de arbejdshandlinger, som blev aftalt med Dem, og som er angivet nedenfor vedrørende hvorvidt varekøb bogført som betalt', på mellemregning med hovedaktionær er korrekt. Vores arbejde er udført i overensstemmelse med den internationale standard om aftalte arbejdshandlinger

og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Arbejdshandlingerne blev udelukkende udført for at hjælpe Dem til at vurdere pålideligheden af kreditorerne og er opsummeret som følger:

Vi har fundet følgende forhold:

Da ovennævnte arbejdshandlinger hverken er revision eller review i overensstemmelse med internationale standarder om revision eller review og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, udtrykker vi ikke nogen grad af sikkerhed om regnskabsposten varekøb, herunder afledte transaktioner.

Hvis vi havde udført yderligere arbejdshandlinger, revideret eller udført review af regnskabet i overensstemmelse med internationale standarder om revision eller review og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, kunne andre forhold være fundet og rapporteret til Dem.

Vores erklæring er udelukkende udarbejdet med det formål, der er nævnt i denne erklærings første afsnit og til Deres brug, og den må ikke bruges til noget andet formål eller videregives til nogen anden. Erklæringen vedrører kun de konti og forhold, der er nævnt ovenfor, og kan ikke udstrækkes til at omhandle [virksomhed1]'s regnskab som helhed. ”

Der er ikke fremlagt varekøbsbilag eller lignende grundbilag vedrørende klagerens udlæg.

Ved afgørelse af 27. november 2017 for selskabet har SKAT anset det for dokumenteret, at selskabet i indkomståret 2012 har haft et varekøb på sammenlagt 2.054.335 kr.

I forbindelse med SKATs behandling af selskabets sag er der fremlagt oversigter over mellemregning mellem selskabet og klageren. Der er desuden fremlagt et antal fakturaer fra mellemregningskontoen for varekøb, en oversigt over transaktionsspor samt en lagerliste med til- og afgang vedrørende de indsendte varesalgsfakturaer som dokumentation for, at der har været tale om et reelt varekøb. Derudover er der fremlagt kontokort for omsætning samt kopi af selskabets bogføring af de enkelte privatkøb.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2012 med 2.054.335 kr.

Af SKATs afgørelse fremgår:

”SKAT har i afgørelse af 27. november 2017 godkendt revisors anmodning om genoptagelse for selskabet, da det indsendte materiale dokumenterer, at selskabet har haft et varekøb på 2.054.335 kr. Selskabets indkomst er som konsekvens heraf nedsat med beløbet.

Det er anført i afgørelsen, at anmodningen kun har effekt for selskabet.

Der er til anmodning vedlagt kopi af selskabets mellemregning med dig i form af mellemregningskonto for varekøb, og samlet mellemregningskonto.

Her er udvalgt et antal fakturaer fra mellemregningskonto for varekøb, hvortil der er indsendt oversigt over transaktionsspor, sammenholdt med lagerliste med tilgang og afgang vedrørende de fakturaer, man har valgt ud for at vise, at der har været tale om et reelt varekøb fra dig.

Der er vedlagt kopi af de salgsfakturaer, som købene relaterer sig til, sammenholdt med kontokort for omsætning.

Der er endvidere vedlagt kopi af selskabets bogføring af de enkelte privatkøb, som revisor har valgt ud til at vise, at der har været tale om reelt varekøb fra dig.

Revisor oplyser, at det er de største fakturaer man har valgt ud, men at alle fakturaer iht. mellemregningskonto kan findes.

Vi har gennemgået alt det indsendte materiale og bogføring, og vi kan konstatere, at selskabets bogføring viser, at der har været et varekøb på kr. 2.054.335.

Vi kan ligeledes konstatere, at du er godskrevet beløbene på din mellemregningskonto med selskabet, men vi mener ikke, at det indsendte bogføring dokumenterer, at du har solgt de omhandlede vine til dit selskab, og dermed har fået et tilgodehavende i selskabet.

Det er lagt vægt på, at der ikke er indsendt kopi af købsbilag, der viser, at selskabet har købt vine fra dig, som er godskrevet dig på mellemregningskontoen.

Der er heller ikke fremsendt dokumentation for, at du har købt de vine du har oplyst, at have solgt videre til dit selskab.

Det må antages, at du ikke sælger vine til dit selskab med tab, men du ses ikke at have selvangivet noget overskud ved salg af vine i de omhandlede år. Der skal derfor indsendes kopi af fakturaer for de vine du har købt og videresolgt for, at det kan undersøges, om der skal ske beskatning af fortjeneste ved salgene.

Som hovedregel vil der ved dispositioner mellem interesseforbundne parter blive opstillet skærpede beviskrav.

Det fremgår af Juridisk vejledning afsnit C.C.2.2..1.11, at der er skærpet bevisbyrde mellem interesseforbundne parter for den driftsmæssige begrundelse for en udgift.

Endvidere stilles der skærpede krav til bevisbyrden for den indgåede aftale, når der er tale om interesseforbundne parter.

Sammenfattende er vi af den opfattelse, at det ikke er dokumenteret, at selskabets køb af vine er sket fra dig som sælger. Der er her lagt vægt, at de skærpede krav til bevisbyrden for handler mellem interesseforbundne parter ikke er opfyldte, idet du ikke har fremsendt den underliggende dokumentation for bogføringen på din mellemregningskonto for varekøb, i form af dit salg af vine til dit selskab gennem en årrække, samt dokumentation for dit eget køb af vine i form af købsbilag. Der er heller ikke fremsendt redegørelse for, hvorfor du har solgt vine ind i dit eget selskab, og om du i givet fald sideløbende har været erhvervsdrivende med køb og salg af vine.

På baggrund af ovenstående fastholder SKAT følgende indkomstændring:

Indkomståret 2012:

Posteringer på din mellemregningskonto

med dit selskab [virksomhed1] er ikke dokumenteret,

og kreditering på mellemregningskonto

2.054.335 er derfor anset for maskeret

udlodning af udbytte, der er skattepligtig for dig

efter ligningslovens § 16A, stk. 1:+2.054.335 kr. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2012 nedsættes med 2.054.335 kr. Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 1.537.277 kr.

Til støtte herfor er anført:

”Hermed fremkommer vi med samlet dokumentation til brug for Skatteankestyrelsen.

Vi vedlægger anmodning til SKAT, hvori samme redegørelse (primært via Bilag A) fremgår, i detaljeret og underbygget grad. Det er således via denne redegørelse, at vi begrunder nærværende anke.

Anmodningen omfatter beskatning af aktieudbytte på DKK 2.054.355,00, som i afgørelse af 3. januar 2018 beskatter [person1] ([person1]).

Anmodningen bestrides fuldstændigt, da der alene er tale om varekøb (tiltrådt af SKAT) i [virksomhed1], som alene er betalt af [person1], i dennes egenskab af direktør – og dermed udlæg på vegne af selskabet, [virksomhed1].

Vedlagt til dokumentation er derfor:

Bilag A – Brev til SKAT med redegørelse:

Heri fremlægges begrundelse og redegørelse tidligere fremsendt til SKAT. Heri redegøres for, hvorfor SKAT’s antagelse er grundlæggende forkert ift. fakta.

Bilag B – Kontoudtog [...]:

Dokumentation for faktiske køb og salg ml. de pågældende kunder omtalt i Bilag A.

Bilag C - Kontoudtog m. navne

Dokumentation med navneangivelse på kunder, som underbygger handelsforholdet ml. kunden og [virksomhed1]. Omtalt i Bilag A.

Bilag D – afgørelse 1 (SKAT)

SKAT’s afgørelse af 3. januar 2018, hvori afgørelse om beskatning af mellemregning som aktieindkomst fremgår. SKAT’s antagelse om ”privat handel” for [person1] er grundlæggende forkert.

Bilag E - Afgørelsen, efter genanmodning, fra SKAT

SKAT’s afgørelse og godkendelse af anmodning om, at der er tale om reelt varekøb for [virksomhed1].

Bilag F - 8730 PDF til SKAT

Mellemregningsudtog (kontoudtog kto.: 8730), hvoraf mellemregningens posteringer fremgår. Det fremgår således heraf, at der er tale om en løbende mellemregning, som er opstået gennem en længere årrække.

Bilag G – Skrivelse til revisor 21.03.18

Af denne skrivelse til [virksomhed1] ApS’s revisor fremgår virksomhedens klare redegørelse af mellemregningen – herunder dennes løbende udlæg bogført på mellemregning.

Bilag H - Skattesag, afgørelse

SKAT’s afgørelse overfor [virksomhed1], som justeres, jf. vor genanmodning i Bilag E. Det bemærkes dog, at der fortsat anføres fastholdelse af ”maskeret udbytte”.

Bilag I - Kvittering for klage

Kvittering for første indsendelse af klageanmodning til Skatteankestyrelsen. ”

Klagerens repræsentant har yderligere anført:

”1)

SKAT har godkendt, at varekøbet er reelt, købt og betalt. Derfor indgår det klart, som en driftsmæssig udgift i [virksomhed1].

Det følger helt naturligvis, at en vare nødvendigvis må være betalt af nogen, også henset til bogføringsloven. Da varen ikke er betalt af [virksomhed1], er det derfor [person1], der har betalt, hvilket er dokumenteret i bogføringshistorikken, hvoraf bogføringen klart fremviser, at modposten til varekøbet er betalt af [person1].

Bogføringshistorikken genfremsendes som bilag 1.

Vi afviser i sin helhed SKAT’s forslag til afgørelse.

2)

Af samme bogføringshistorik fremgår den fulde historik, fremvisende oparbejdelse af et totalt beløb skyldigt til [person1] på kr. 2.054.335.

Af samme bogføringshistorik fremgår det kronologiske forløb. SKAT forespørger på dokumentation, udover bogføringsmæssig transaktionshistorik, som ligger mere end 10 år tilbage.

Det er der ikke hjemmel til i vor optik.

Det forholder sig sådan, at størstedelen af ovenstående beløb er oparbejdet i perioden før 2007, og er derfor ikke omfattet af kravet om dokumentation, og kan på den baggrund ikke gøres til den genstand for efterfølgende genoptagelse og beskatning.

Beløbet udgør 1.537.277,00 og er således over 10 år gammelt.

Det bemærkes samtidig, at der tidligere i sagsfremstillingen fra vores side, har været fremsendt kontoudtog for perioden 2004-2006. Dermed et udtryk for, at vi over for SKAT har ønsket at dokumentere, hvorledes primo-saldoen 2007 på [person1]s mellemregningskonto var opstået.

Vi afviser, subsidiært #1, beløbet på kr. 1.537.277,00.

3)

Imødekommende SKAT’s anmodning har vi underbygget transaktionens realitet og indsat et afsnit, der forklarer, hvordan brancheforholdene (vin, engros-salg m.v.) foregik, før reglerne om kontantbetalinger indtrådte.

Brancheforholdsforklaring vedlagt som bilag 2.

4)

Imødekommende SKAT’s anmodning har vi underbygget transaktionens realitet og valgt at sandsynliggøre at [person1] reelt har haft sådanne kontante beløb til rådighed, og dermed reelt også kunne foretage betalingen ud af dennes private beholdning.

Vi vedlægger kontokort fra økonomisystem [virksomhed5] (Kontanthævninger [person1] 2004). Kontokortet viser, at [person1] igennem en årrække, har hævet sin egen samt hans hustrus løn kontant.

Tillige vedhæftes [finans1] Kontoudtog i excel-format. Hævninger, med DBT. foran, er overførsler via netbank. Andre hævninger er kontanthævninger. Kontoudtoget dokumenterer, at hævningerne reelt er sket og ikke "bare" er "posteringer" i et regnskabsprogram, hvilket dermed underbygger substansen.

Sammentællingen viser, at vi i alt (anslået) kommer op på ca. DKK 3.600.000,00.

Konklusionen fremgående af bilag 3 er klart, at beløbet (i kontanter) har været [person1] til rådighed og dermed muligt at forestå de pågældende betalinger.

Sandsynliggørelse vedlagt som bilag 3.

5)

Imødekommende SKAT’s anmodning har vi underbygget transaktionens realitet ved at vedlægge en revisorerklæring, der fremviser, at undertegnede mener, at transaktionen er reel og at transaktionens bogføring ikke kunne være foretaget anderledes og at der dermed skal foretages postering af varekøb med modpost på [person1]s mellemregning.

Erklæring vedlagt som bilag 4.

6)

Imødekommende SKAT’s anmodning har vi underbygget transaktionens realitet ved at vedlægge en erklæring fra netop den ene af forretningsforbindelser, der har solgt varerne til [virksomhed1] og dermed betalt af [person1].

Erklæringen understreger, at dette reelt var forholdet. At [person1] reelt foretog betalingen - til den pågældende erklæringsafgiver – og dermed således er fuldt berettiget til at modtage samme beløb skyldigt på dennes mellemregning.

Det påpeges, at denne forretningsforbindelse udgør en betydelig andel af det samlede beløb:

20604 3624 01-02-2008 Faktura nr. 3624 [person2], Box [...], [by2], USA 0,00 18.700,00 DKK 12690

20610 3701 01-04-2008 Faktura nr. 3701 [person2], Box [...], [by2], USA 0,00 91.200,00 DKK 12924

20778 3725 01-05-2008 Faktura nr. 3725 [person2], Box [...], [by2], USA 0,00 85.500,00 DKK 13054, 13685, 13809

20622 3778 01-07-2008 Faktura nr. 3778 [person2], Box [...], [by2], USA 0,00 240.516,00 DKK 12705

20630 3852 01-09-2008 Faktura nr. 3852 [person2], Box [...], [by2], USA 0,00 50.184,00 DKK 13212, 13162

20635 3907 01-10-2008 Faktura nr. 3907 [person2], Box [...], [by2], USA 0,00 208.100,00 DKK 13267, 12847

20642 3911 01-11-2008 Faktura nr. 3911 [person2], Box [...], [by2], USA 0,00 8.325,00 DKK 13229

Erklæring vedlagt som bilag 5.

Samlet fremstilling

Samlet set mener vi, som følge af ovenstående forhold #1-6, at SKAT’s forslag til afgørelse bør ændres til kr. 0 i samlet maskeret udlodning (beskatning) af [person1], dermed også besparende unødige administrative omkostninger til den igangværende skatteankesag. ”

SKATs høringssvar

SKAT har udtalt følgende til klagen:

”SKAT har i sagsfremstilling til afgørelse antaget det forløb, at [person1] (herefter klager) har indkøbt vine, som han har solgt videre til sit selskab, og at det er derigennem mellemregning er opstået.

Det er oplyst i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse, at SKAT har antaget et handlingsforløb i sagsfremstilling til afgørelsen, som ikke er reelt, da der ikke er tale om handel mellem klager og hans selskab [virksomhed1], og at det ikke er klager, der har købt de pågældende varer.

Der er derimod tale om, at klager personligt på vegne af [virksomhed1] har foretaget et udlæg til dækning afbetalingen af de af [virksomhed1] indkøbte varer, og dermed er godskrevet samme beløb på mellemregning.

Klager har således betalt for de af hans selskab [virksomhed1] indkøbte vine i alt 2.054.355 kr.

SKAT anerkender, at handlingsforløb beskrevet i sagsfremstilling er opfattet forkert, og at der ikke er tale om vine indkøbt af klager, som han har solgt til sit selskab [virksomhed1], men at der er tale om, at [person1] har foretaget udlæg på vegne af sit selskab til betaling af de af [virksomhed1]

ApS indkøbte varer gennem en årrække.

UANSET hvordan klagers tilgodehavende i selskabet er opstået, ændrer det ikke ved det faktum, at der ikke er indsendt dokumentation for de udlæg, klager har foretaget på vegne af sit selskab, og som har ført til den løbende godskrivning på mellemregningskonto for varekøb, og som nulstilles ved kreditering af almindelig mellemregningskonto 31.12.2012 med 2.054.335 kr.

Det er oplyst til sagen, at alle betalinger på vegne af selskabet er sket kontant af klager.

SKAT anerkender således, at selskabet [virksomhed1] har haft et varekøb på 2.054.335 kr., men vi mener stadig ikke, at det er dokumenteret, at det er klager, der har afholdt udgifterne hertil på vegne af sit selskab, og dermed er berettiget til godskrivningen, der er foretaget på mellemregningskontoen.

Der er således ikke fremsendt dokumentation for hans betaling af udlæggene, eller kopi af de købsbilag, der har lagt til grund for hans udlæg.

På mellemregning er klager godskrevet kreditering 31.12.2012 på 2.054.335,38 kr. Se bilag 2 i sagsfremstilling på selskabet.

Dette beløb er han bedt om at dokumentere, og klager har indsendt bilag 3 i sagsfremstilling på selskabet, hvor det fremgår, at beløbet stammer fra hans mellemregning for privat varekøb.

Den fulde mellemregning for privat vareløb er eftersendt som bilag i forbindelse med selskabets anmodning om genoptagelse, og er benævnt som bilag: konto C254 pdf til SKAT 2004-2006 og 2007-2011.

([person1] har altså to mellemregningskonti med sit selskab. En mellemregning vedr. hans varekøb afholdt på vegne af selskabet, og en "almindelig" mellemregningskonto)

Jeg mener altså grundlæggende ikke, at klager har dokumenteret den løbende mellemregning med sit selskab som han oplyser vedrører udlæg til varekøb, som han har foretaget gennem en del år for sit selskab, og som resulterer i godskrivning på hans mellemregning pr. 31.12.2012 med 2.054.335,38 kr.

Der er intetsteds i hverken anmodning om genoptagelse for klager eller hans selskab, vedlagt dokumentation i form af kontoudskrifter fra klagers bank, varekøbsbilag etc., der viser, at det er klager, der har afholdt udgifterne til varekøb på vegne af hans selskab. ”

Repræsentantens bemærkninger til sagsfremstillingen

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at klagerens aktieindkomst for Indkomståret 2012 nedsættes med 2.054.335 kr.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 1.537.277 kr.

Vedr. den principale påstand

Udgangspunktet for anken er fortsat uændret, som fremstillet i Sagsnr. 18-0001094, hvor vi dog endnu engang vil henlede til, at SKAT anerkende in fine, at ”SKAT anerkender således, at selskabet [virksomhed1] har haft et varekøb pa° 2.054.335 kr.”, så dermed gælder, at når et selskab har foretaget indkøb og ubestridt ikke selv har betalt for det, så gælder der en formodning for at (hoved)aktionæren har betalt for indkøbene. For hvem skulle det ellers være...?

Vi henvises endvidere til SKM 2018.2018;

https://[...] i særdeleshed Skatteministeriet/Kammeradvokatens anbringender (pkt. 2.1.1.) om, hvorfor den blotte bogføring af et tilgodehavende ikke i sig statuerer rets-erhvervelse / grundlag for udbyttebeskatning.

Beskatningen skal ført ske, når der foretages hævninger.

Vedr. den subsidiære påstand

Det er faktuelt forkert, at udlægsbeløbene reelt ikke har fremgået af mellemregningskontoen.

Ledelsen har, før 2012, skønnet, at det var mest hensigtsmæssigt at opdele ejerens mellemregning, således at udlæg vedr. ”køb af vin” indgik i debitor/kreditor-systemet – på lige fod med de ensartede transaktioner og dennes øvrige posteringer. En ompostering fra én konto i bogføringssystemet til én anden udgør isoleret set ikke en ny transaktion.

Det fastholdes derfor, at de af SKAT adspurgte dokumentationskrav dateres til 2007 og før. ”

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Det er ikke ved den fremlagte erklæring fra selskabets forretningsforbindelse eller i øvrigt dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren har afholdt udlæg for selskabet i forbindelse med selskabets indkøb af vine.

Det forhold, at en del af udlæggene er afholdt før 2007, kan ikke føre til en ændret vurdering. Der er herved henset til, at de af klageren afholdte udlæg ikke har fremgået af klagerens mellemregningskonto med selskabet i henhold til selskabets regnskab, før tilgodehavendet på sammenlagt 2.054.335 kr. bogføres på mellemregningskontoen ultimo 2012.

Godskrivningen på klagerens mellemregning med selskabet den 31. december 2012 med 2.054.335 kr. anses herefter for maskeret udbytte til klageren.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.