Kendelse af 01-04-2020 - indlagt i TaxCons database den 30-04-2020

*Normalbidragets grundbeløb var årligt 13.488 kr. i 2014, 13.692 kr. i 2015 og 13.884 kr. i 2016 pr. barn uden tillæg

Faktiske oplysninger

SKAT har foretaget kontrol af, om klagerens børn [person1] og [person2] er blevet beskattet korrekt. I den forbindelse har SKAT anmodet klageren om dokumentation for betaling af børnebidrag i henhold til bidragsresolution eller bindende aftale.

Klageren har fremsendt kontoudtog, hvoraf det fremgik, at klageren har overført pengebeløb til [person3], børnenes moder. Ifølge de foreliggende oplysninger, har klageren ikke været gift med [person3].

Klageren har fra sin bankkonto overført følgende beløb til [person3] i indkomstårene 2014, 2015 og 2016:

201420152016

02-01-2014 -79,0002-01-2015 -79,0004-01-2016 -79,00

06-01-2014 -198,0030-01-2015 -1.380,0029-01-2016 -1.380,00

23-01-2014 -650,0002-02-2015 -79,0001-02-2016 -79,00

27-01-2014 -112,5027-02-2015 -1.380,0029-02-2016 -1.475,00

31-01-2014 -1.215,0002-03-2015 -79,0001-03-2016 -79,00

03-02-2014 -79,0031-03-2015 -1.380,0031-03-2016 -1.475,00

28-02-2014 -1.215,0001-04-2015 -79,0001-04-2016 -79,00

28-02-2014 -223,0030-04-2015 -1.380,0029-04-2016 -1.475,00

03-03-2014 -79,0004-05-2015 -79,0002-05-2016 -79,00

31-03-2014 -1.215,0029-05-2015 -1.380,0031-05-2016 -1.475,00

01-04-2014 -79,0001-06-2015 -79,0001-06-2016 -79,00

30-04-2014 -1.215,0030-06-2015 -1.380,0030-06-2016 -1.475,00

01-05-2014 -79,0001-07-2015 -79,0001-07-2016 -79,00

28-05-2014 -1.215,0003-08-2015 -79,0029-07-2016 -1.475,00

02-06-2014 -79,0006-08-2015 -1.380,0001-08-2016 -79,00

20-06-2014 -100,0031-08-2015 -1.380,0031-08-2016 -2.087,00

27-06-2014 -250,0001-09-2015 -79,0001-09-2016 -79,00

01-07-2014 -79,0030-09-2015 -1.380,0030-09-2016 -2.087,00

31-07-2014 -1.215,0001-10-2015 -79,0003-10-2016 -79,00

01-08-2014 -79,0030-10-2015 -1.380,0031-10-2016 -2.087,00

19-08-2014 -130,0002-11-2015 -79,0001-11-2016 -79,00

29-08-2014 -1.215,0030-12-2015 -1.380,0030-11-2016 -2.087,00

01-09-2014 -79,0001-12-2016 -129,00

04-09-2014 -165,0030-12-2016 -2.087,00

08-09-2014 -200,00

30-09-2014 -1.380,00

01-10-2014 -79,00

28-10-2014 -180,00

31-10-2014 -1.380,00

03-11-2014 -79,00

28-11-2014 -1.380,00

01-12-2014 -79,00

30-12-2014 -1.380,00

-17.181,50 kr.-16.049,00 kr.-21.663,00 kr.

I alt faste
overførsler:
14.973 kr.16.049 kr.21.534 kr.

Af kontoudtoget fremgik, at der først på måneden var overført 79 kr. fra klageren til [person3], ligesom der sidst på måneden var overført 1.215 kr., i faste rater fra januar 2014 til september 2014. Herefter blev overførslerne på 1.215 kr., hævet til 1.380 kr. månedligt, fra 30. september 2014 til 30. december 2015.

I januar 2016 har klageren overført 1.380 kr. til [person3]. Fra 29. februar til 29. juli overførte klageren 1.475 kr. og fra 31. august til 30. december til 2.087 kr. månedligt i 2016. Overførslerne på 79 kr. månedligt fulgte fortsat i indkomståret 2016.

Øvrige udbetalte småbeløb var varierende.

Derudover har klageren overført varierende pengebeløb til [person3] via Mobilepay i indkomståret 2016.

Klageren har til betaling af børnebidrag i indkomståret 2016 oplyst følgende:

”Jeg har ved en fejl ikke rettet mit fradrag for 2016 vedr. børnebidrag.

I 2016 har jeg betalt normalbidrag til begge mine døtre.

Jeg betaler dels faste månedlige beløb til deres mor via fast bankoverførsel (se bilag). Resten betaler jeg via mobilepay efter nærmere aftale (se bilag). Der har også været kontante afregninger som jeg ikke kan dokumentere. ”

Klageren har udarbejdet en opgørelse over samtlige beløb, der ifølge klageren skulle være betalt til [person2] og [person1].

Af klagerens kontoudtog fremgik, at der blev betalt variable beløb til legetøj, tøj, sko, fritidsaktiviteter, personlig pleje, m.v.

SKAT har opgjort overførsler vedrørende klagerens børn M og F til 44.050 kr. i indkomståret 2014, 44.732 kr. i indkomståret 2015 og 26.938 kr. i indkomståret 2016 inkl. overførslerne til [person3]. SKAT har på baggrund af klagerens oplysninger om afholdte udgifter til døtrene M og F optalt overførslerne på følgende vis:

Børnenes moder, [person3], har den 27. september 2017 underskrevet en erklæring om børnebidrag. Ifølge erklæringen, har klageren betalt månedligt normalbidrag til deres fælles børn [person1] og [person2] i indkomståret 2016.

Af erklæringen fremgik:

”Jeg erklære hermed, at mine børn [person1] og [person2] har modtaget det månedlige Normalbidrag (Normalbidraget der er en skattefri indkomst og IKKE indkomstberettiget samt indregnes IKKE i husstandsindkomsten) af deres far [person4] person nr. [...] i år 2016. Grundbeløbet for 2016 var i henhold til Statsforvaltningen kr. 1.157 pr. barn pr. måned.

Dette omhandler børn:

[person1] CPR-nr. xxxxxx-xxxx

[person2] CPR-nr. xxxxxx-xxxx

Dato 27. september 2017

[underskrift]
__________________
[person3]
[adresse1]

[by1]

Tlf. xx xx xx xx”

Ifølge erklæringen har [person3] modtaget bidrag for børnene på 27.768 kr. i indkomståret 2016.

Børnenes moder [person3] har tilsvarende den 6. november 2017 underskrevet en erklæring om børnebidrag. Klageren skulle i henhold til erklæringen have betalt månedligt normalbidrag til deres fælles børn [person1] og [person2] i indkomstårene 2014 og 2015.

Af erklæringen fremgik:

”Jeg erklære hermed, at mine børn [person1] og [person2] har modtaget det månedlige Normalbidrag(det normalbidrag - som er en skattefri indkomst og som IKKE er indkomstberettiget samt IKKE indregnes i husstandsindkomsten) af deres far [person4] person nr. [...] i år 2014 samt år 2015.

Dette omhandler børn:

[person1] CPR-nr. xxxxxx-xxxx

[person2] CPR-nr. xxxxxx-xxxx

Dato 6. november 2017

[underskrift]
_________________

[person3]

[adresse1]

[by1]

Tlf. xxxxxx”

Klageren har oplyst, at aftale om børnebidrag i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 var indgået mundtligt mellem klageren og børnenes moder [person3]. Af henvendelse fra klageren til SKAT den 26. november 2017 fremgik:

”Hermed fremsendes dokumentation på betalt børnebidrag for 2014-2015.

Vor aftale om bidrag er mundtlig.”

Klageren har i indkomstårene 2014, 2015, og 2016 selvangivet fradrag for børnebidrag med 53.952 kr., 54.768 kr. og 55.536 kr.

I indkomstårene 2014, 2015 og 2016 var normalbidragets grundbeløb 13.488 kr., 13.692 kr. og 13.884 kr., det vil sige 1.124 kr. 1.141 kr. og 1.157 kr. pr. barn månedligt uden tillæg.

Klageren har således indberettet betaling af børnebidrag i henhold til normalbidraget + 100 % til henholdsvis [person1] og [person2] i indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har betalt børnebidrag, der i væsentlig grad overstiger normalbidraget.

Klagerens lønindkomst var selvangivet med 606.567 kr. i indkomståret 2014, 616.993 kr. i indkomståret 2015 og 580.780 kr. i indkomståret 2016.

Den 1. februar 2018 kl. 16:37:46, anmodede klageren SKAT om fristudsættelse til, at fremkomme med bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse af 9. januar 2018.

Af klagerens mail til SKAT fremgik:

”Jeg har modtaget din skrivelse, som jeg står uforstående overfor.

Jeg har dog endnu ikke nået at forholde mig til det i detaljer, hvorfor jeg skal bede om, at fristen forlænges med 2 uger, så jeg kan nå at sætte mig ind i det.”

SKAT havde i forslaget anført en frist til at komme med bemærkninger, senest den 1. februar 2018.

SKAT har oplyst, at en meddelelse om klagerens henvendelse blev modtaget i sagsbehandlerens Outlook den 2. februar kl. 10:19.

SKAT har truffet afgørelse den 6. februar 2018.

SKATs sagsbehandler blev opmærksom på meddelelsen den 7. februar 2018, og besvarede klagerens henvendelse den samme dato kl. 13:08.

I mail til klageren fra SKAT fremgik:

”Ændringerne for 2014, 2015 og 2016 er indberettet, men hvis du kommer med nye oplysninger, kan din skat ændres.

Jeg har endnu ikke sendt sagen videre til SKATs straffesagsenhed. Her afventer jeg dine bemærkninger.

Jeg forventer at høre fra dig senest den 26. februar 2018.”

Klagerens repræsentant har den 5. maj 2019 fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Hertil har repræsentanten fremlagt en skriftlig aftale mellem klageren og [person3], underskrevet den 15. januar 2009 af klageren. Ved underskrift af [person3] fremgik ikke en dato. Af den skriftlige aftale om børnebidrag fremgik:

Børnebidragsaftale

”Aftaler indgået mellem

Navn (bidragsbetaler): [person4]

Adresse: [adresse2], [by2]
CPR-nr.: [...]

Og

Navn (bidragsmodtager): [person3]

Adresse: [adresse1], [by1]

CPR-nr.: [...]

Aftalen vedrører følgende børn:

Navn: [person1]CPR-nr.: xxxxxx-xxxx

Navn: [person2]CPR-nr.. xxxxxx-xxxx

Navn: CPR-nr.:

Navn:CPR-nr.:

Barnet/børnene bor på nuværende tidspunkt hos _____ (navn) og vi har aftalt følgende

samværsordning: ----------

Hvis børnene ikke bor hos den samme forælder eller der praktiseres forskellige samværsordninger skal der udfyldes et aftaleskema for hvert barn.

Indtægtsforhold:

Navn [person4] tjener ca. 485.000 kr./ årligt

Navn [person3]· tjener ca... ______ kr. /årligt

1.

Sæt kryds ved det ønskede:

1.) X Bidragsbetaleren skal betale det til enhver tid gældende normalbidrag til barnet/hvert af børnene (bestående af et grundbeløb og et tillæg. Bidraget reguleres d. 1/1 hvert år, se beløbets størrelse på www.statsforvaltning.dk).

___ med tillæg af 25 % / 50 %/ 100 % I 200 % / 300 % af grundbeløbet. (sæt ring om det ønskede).

2.) I kan også vælge at betale et fast beløb, der ikke reguleres løbende, og som ikke er øremærket til bestemte formål:

___ bidragsbetaler skal betale ____ kr. om måneden-til barnet/hvert af. Børnene

3.) Udover eller i stedet for det løbende bidrag kan I aftale at betale bidrag til bestemte formål (f.eks.privatskole, institution, fritidsaktivitet m.v.):

___ bidragsbetalerskal betale ____ kr. om måneden til barnet/hvert af børnene. Beløbet skal gå

til ______________

4.) Andre forhold, som har betydning for vores aftale:

2.

Bidragsaftalen er gældende fra den--------

Bidraget betales månedsvis forud hver den 1. i en måned.

3.

Sæt kryds ved det ønskede:

___ Bidraget er aftalt og denne aftale kan til enhver tid ændres af statsforvaltningen (for fremtiden},

hvis der f.eks. sker ændringer i jeres indtægtsforhold, i samværets omfang eller andet, jf. § 16 i lov om børns forsørgelse.

___ Bidraget er aftalt, og denne aftale kan kun ændres af statsforvaltningen, hvis nogle helt særlige

betingelser er opfyldt. Statsforvaltningen kan f.eks. ændre jeres aftale, hvis børnebidraget er aftalt for lavt eller hvis jeres økonomiske forhold ændrer sig meget (en lønnedgang på mindst 20·25 %), jf.§ 17 i lov om børns forsørgelse.

4.

Sæt kryds hvis det ønskes:

___ Bidragsaftalen gælder kun indtil barnets/børnenes 18-års fødselsdag.

5.

Hvis bidragsbetaleren af forskellige årsager ikke betaler bidraget eller bliver bidraget ikke betalt til tiden, kan et aftalt bidrag på samme måde som et fastsat bidrag opkræves og inddrives via kommunen og SKAT.

Et aftalt bidrag kan derimod ikke udbetales forskudsvist af kommunen på samme måde som et bidrag, der er fastsat af statsforvaltningen.

Hvis I ønsker at bidraget i stedet skal fastsættes af statsforvaltningen og dermed kunne udbetales

forskudsvist, kan I udfylde en ansøgningsblanket. Blanketten findes på www.statsforvaltning.dk.

Hvis I er i tvivl om de skattemæssige konsekvenser af en aftale om bidrag, skal vi henvise jer til at rette henvendelse til SKAT, inden aftalen indgås.

Vi erklærer hermed, at vi er enige om ovenstående og, at vi begge har læst vejledning nr. 10269 af 2/11/2007 om aftaler om børnebidrag.

[by2] den 15/1-09______ den________

[underskrift][underskrift]

Bidragsbetaleren Bidragsmodtageren”

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at der ikke er grundlag for at imødekomme fradrag for udgifter til børnebidrag.

SKAT har som begrundelse herfor anført:

”Fradrag for børnebidrag omfatter alene bidrag, som du er forpligtet til at betale i henhold til bidragsresolution eller bindende aftale.

Hvis aftalen alene er indgået mellem parterne, er det en forudsætning, at aftalen er tilstrækkelig klar med hensyn til fastsættelse af bidragets størrelse og løbetid.

Det fremgår ikke af de indsendte kontoudtog, at du har lavet faste månedlige overførsler af normalbidraget + 100 %, som du har oplyst til SKAT.

Erklæringerne fra [person3] om, at hun har modtaget børnebidrag svarende til normalbidrag til begge børn i 2014, 2015 og 2016, kan ikke tillægges betydning, idet det fremgår af de indsendte kontoudtog, at du ikke har betalt et løbende aftalt børnebidrag.

Det fremgår af de indsendte kontoudtog, at du har lavet overførsler til [person3], men beløbene svinger meget og har ikke karakter af, at være betaling af et almindeligt løbende børnebidrag. Du har for både 2014 og 2015 lavet en opgørelse over samtlige beløb, du har betalt vedrørende [person2] og [person1]. (overførsler til børneopsparing, indsættelser på juniorkonto, lommepenge, [...] ’R’ Us, skolemælk, svømmehal, BR, musikskole, tøj, sko mm). Ingen af disse betalinger kan betragtes som betaling af et fradragsberettiget børnebidrag.

Det fremgår af skattekontrollovens § 16, at du har pligt til inden 4 uger fra modtagelsen af din årsopgørelse at underrette SKAT, hvis ansættelsen af din indkomst eller ejendomsværdiskat er for lav.

Undladelse heraf kan medføre strafansvar.

Genoptagelse af årsopgørelserne for 2014 og 2015 sker med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5.”

SKAT har til Skatteankestyrelsens forslag udtalt følgende:

” Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

I nærværende sag har SKAT i afgørelse af 6. februar 2018 ændret klagers skatteansættelse vedrørende fradrag for børnebidrag, jf. ligningslovens § 11, stk. 1.

Skatteankestyrelsen har indstillet, at SKATs afgørelse stadfæstes. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Klager har indenfor forslagets høringsfrist bedt om fristudsættelse. SKAT behandlede ikke klagers anmodning om udsættelse, hvilket må anses som en væsentlig sagsbehandlingsfejl, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1.

Det følger dog af praksis i bl.a. SKM2006.677.HR og SKM2013.751.VLR, at afgørelser, hvor der har manglet partshøring, kan være gyldige efter en konkret væsentlighedsvurdering.

Her kan lægges vægt på, hvorvidt fejlen kan anses for at have betydning for afgørelsens resultat.

Skattestyrelsen finder ikke, at sagsbehandlingsfejlen kan medføre afgørelsens ugyldighed.

Skattestyrelsen finder det ikke godtgjort, at den fremlagte børnebidragsaftale ville have været fremlagt under en eventuel udsættelse af høringsfristen. Dette er henset til, at aftalen ikke tidligere er omtalt og først er fremlagt efter Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 10. april 2019.

Uanset at det ikke findes godtgjort, at børnebidragsaftalen havde været fremlagt under en forlængelse af høringsperioden, fremgår det ikke af aftalen, hvornår den er gældende fra eller bidragets løbetid. Det bemærkes i øvrigt, at der ikke ses at være foretaget løbende overførsler i overensstemmelse med fremlagte aftale om børnebidrag. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har den 14. januar 2020 ændret klagerens påstand, idet der er nedlagt påstand om, at der er grundlag for at imødekomme fradrag for normalbidraget for udgifter til børnebidrag i indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

Klagerens repræsentanten har under sagens behandling anført følgende:

”Sagens faktuelle forhold er således, at [person4] i 2014, 2015 og 2016 har betalt børnebidrag til sine børn, der i væsentligt omfang har oversteget normalbidraget.

[person4] har i forbindelse med dialogen med SKAT omkring børnebidrag fremsendt en del materiale, der viser hvor meget [person4] reelt set har betalt til børnene, hvilket SKAT i sit forslag til afgørelse, vedlagt som bilag 2, har opgjort til kr. 44.050.

[person4] har dog betalt væsentligt mere end det, da han har afholdt en lang række yderligere udgifter til børnene.

SKAT har dog ikke anerkendt nogen form for fradrag for børnebidrag, uanset moderen

– [person3] anerkender at have modtaget bidraget.

SKAT begrunder dette med, at der ikke er sket løbende overførelser svarende præcist til bidraget.

Bemærk i øvrigt, at [person4] har haft en indkomst, der gør at statsforvaltningen ville have fastsat et bidrag med tillæg af 100 %.

I forslaget til afgørelse var fastsat en frist for at fremkomme med bemærkninger til d. 1. februar. [person4] indsendte d. 1. februar en anmodning om forlængelse af fristen, således at [person4] kunne forholde sig til forslaget jf. sagens bilag 3

Til trods herfor afsagde SKAT afgørelse i sagen i form af, at der blev udskrevet nye årsopgørelser d. 6.2. 2018.

SKAT har således ikke afventet afgørelsen i henhold til [person4]s anmodning om udsættelse, hvilket er baggrunden for ugyldighedsindsigelsen, sammenholdt med, at SKATs afgørelse åbenbart er forkert.

[...]

Klagen er begrundet med, at SKAT til trods for en rettidig anmodning om udsættelse har truffet afgørelse i sagen, uden at afvente [person4]s supplerende bemærkninger til sagen i henhold til [person4]s anmodning herom.

Sagen er således afgjort uden, at [person4] har haft mulighed for at fremkomme med sine indsigelser til SKATs forslag, hvilket alene kan medføre ugyldighed, og såfremt dette ikke kan tiltrædes hjemvisning til fornyet behandling.

Praksis i forhold til manglende høring er klar, og kan alene medføre ugyldighed jf.

Det fremgår af den juridiske vejledning afsnit A.A., at

Ugyldighed

De administrative klageinstanser og domstolene kan tilsidesætte en afgørelse som ugyldig, hvis afgørelsen ikke er truffet i overensstemmelse med gældende sagsbehandlingsregler.

Hvis en afgørelse må anses for ugyldig, betyder det, at indholdet af afgørelsen bortfalder som følge af en retlig mangel, så afgørelsen ikke får virkning svarende til afgørelsens indhold.

En sagsbehandlingsfejl skal være væsentlig, for at kunne medføre ugyldighed. Det fremgår af praksis.

Væsentlighedskriteriet opdeles i praksis i to led:

...

Eksempel 5

Dette eksempel viser anvendelsen af den to-ledede opdeling af væsentlighedskriteriet.

Det fremgår af præmisserne i dommen, at en tilsidesættelse af de forvaltningsretlige regler om partshøring og oplysning af sagen må anses for retlige mangler af generelt væsentlig betydning som garanti for rigtigheden af en truffet afgørelse.

Sagsøgte (en kommune) har ikke godtgjort, at der ved en korrekt høring eller ved tilstrækkelig sagsoplysning ikke vil fremkomme oplysninger, der kan bevirke en anden afgørelse, hvorfor afgørelsen må anses for ugyldig. Se UFR1998.10/2HR.”

Der kan yderligere henvises til SKM 2008,488.

Det forhold, at der træffes afgørelse forinden [person4] har haft mulighed for at fremkomme med sine bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse er en meget væsentlig sagsbehandlingsfejl, der ikke blot er er af formel karakter, idet høringsfasen netop skal sikre, at der træffes en korrekt afgørelse, på et oplyst grundlag.

Såfremt det efter en konkret afgørelse vurderes, at sagsbehandlingsfejlen ikke kan medføre ugyldighed bør sagen hjemvises til fornyet behandling med mulighed for at [person4] kan fremkomme med indsigelser imod forslaget.

Der er således ikke grundlag for, at der træffes en materiel afgørelse i forhold til fradragets størrelse, med mindre dette er i overensstemmelse med den mere subsidiære påstand om et fradrag på kr. 44.050 svarende til de beløb, der er dækning for i [person4]s opgørelser.

De reelle betalte beløb er større, men af procesøkonomiske årsager anerkendes, at der alene anerkendes et fradrag svarende til overførelserne.

I relation til de løbende betalinger fremgår det intetsteds af ligningslovens §§ 10 eller

11, at der skal ske slavisk elektronisk overførsler af eksakt det pågældende bidrag måned for måned. Det er derimod en betingelse, at børnebidraget er betalt løbende, og at det beløb, der ønskes fradrag for, reelt set er betalt, hvilket er tilfældet i nærværende sag.

SKATs særdeles rigide fortolkning af §§ 10 og 11 har ikke støtte i ordlyden af bestemmelserne, i og med, at der i sagens natur kan ske løbende betaling på mange forskellige måder, og i henhold til aftale mellem forældrene.

Det afgørende er om, der er betalt, og det er der, og kan det anførte beløb ikke anerkendes, er det et uomtvisteligt faktum, at [person4] som det absolutte minimum er berettiget til fradrag for normalbidragssatsen inkl. tillæg, da der er bekræftelse herpå fra børnenes moder, og idet at der er betalinger, der i væsentligt omfang overstiger normalbidraget.

Som allerede anført bør sagen dog hjemvises, såfremt Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for enten at statuere ugyldighed, eller at indrømme fradrag i henhold til de dokumenterede betalinger, idet der i modsat fald vil være tale om en reel førsteinstansbehandling af sagen, som ikke bør finde sted. ”

Af repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag fremgår:

”Det er ikke korrekt, at der er tale om en konkret uvæsentlig sagsbehandlingsfejl, idet Skattestyrelsen tilsidesætter en helt grundlæggende garantiforskrift i form af høring af Klager, og denne fejl er ikke konkret uvæsentlig.

I relation hertil henvises til vedlagte børnebidragsaftale fra 15/1 2009, som ikke er indgået i Skattestyrelsens behandling, samt erklæring om modtagelse af normalbidrag af d. 27. september 2017 og 6. november 2017 for hhv. 2014, 2015 og 2016.

Det er således ikke korrekt, at der foreligger en mundtlig aftale omkring pligten til at betale bidrag, denne aftale fremgår af den vedlagte børnebidragsaftale, men selve håndteringen afbetalingerne er aftalt mundtlig, altså hvordan og hvornår der betales.

Det er er således ikke korrekt, at hele grundlaget for betalingen og forpligtelsen hviler på en mundtlig aftale, der foreligger en retlig forpligtelse til i henhold til aftalen, at betale normalbidraget, som [person3] i øvrigt også bekræfter at have modtaget.

Forpligtelsen herudover, altså de øvrige udgifter, der har været afholdt er alene sket iht. mundtlige aftaler, da de ligger ud over den skriftlige aftale, der har været mellem parterne.

Det fremgår i den forbindelse meget klart af cirkulære 72 pkt. 18, at der er fradrag for bidrag, der skal betales efter resolution eller efter aftale.

I nærværende sag foreligger der en aftale, der dækker normalbidraget, som der derfor helt åbenbart skal gives fradrag for, uanset hvordan dette så end måtte være betalt.

Det er ligeledes forkert, at der ikke foreligger dokumentation for, at der er betalt løbende ydelser, der minimum dækker et normalbidrag. Klager har tidligere til Skattestyrelsen fremsendt kontoudtog og bilag, hvilket i øvrigt tillige fremgår af Skattestyrelsens forslag til afgørelse.

Det fremgår intetsteds af cirkulære 72, den juridiske vejledning, ligningsloven, eller forarbejderne hertil hvorledes den løbende ydelse skal afregnes. Det er blot en betingelse, at der foreligger en retlig forpligtelse til at betale, og at der er dokumentation for betaling af den bidragspligtige.

Den løbende ydelse kan således afregnes via modregning (som det anerkendes i forbindelse med krydsende bidrag jf. den juridiske vejledning afsnit C.A 8.5.2.2.) mellemregning m.v. det afgørende er, at der er betalt en løbende ydelse.

Alle betingelserne er således opfyldte i nærværende sag, i forhold til normalbidraget, som der derfor ubetinget er ret til.

Såfremt det således fastholdes, at Skattestyrelsens afgørelse er gyldig, og at der ikke er ret til fradrag udover normalbidraget, vil der under alle omstændigheder skulle gives medhold i den mest subsidiære påstand, således at der indrømmes fradrag for normalbidraget.

...”

Af repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse fremgår:

”Jeg har modtaget forslaget til afgørelse, som jeg har drøftet med [person4]. Det fremsendte forslag og sagsfremstillingen medfører ikke, at vi ændrer den nedlagte påstand, eller de anførte anbringender.

I relation til det anførte omkring sagens formalitetkan henvises til det allerede anførte, og det er således ikke korrekt, at der skulle være tale om en konkret uvæsentlig sagsbehandlingsfejl, idet Skattestyrelsen tilsidesætter en helt grundlæggende garantiforskrift i form af høring af Klager, og denne fejl er ikke konkret uvæsentlig.

Der kan igen henvises til børnebidragsaftalen fra 15/1 2009, som ikke er indgået i Skattestyrelsens behandling, samt erklæring om modtagelse af normalbidrag af d. 27. september 2017 og 6. november 2017 for hhv. 2014, 2015 og 2016.

Det er således ikke korrekt, at der foreligger en mundtlig aftale omkring pligten til at betale bidrag, denne aftale fremgår af børnebidragsaftalen, men selve håndteringen af betalingerne er aftalt mundtlig, altså hvordan og hvornår der betales. Dette er en væsentligt detalje, og gør en ret stor forskel i sagen.

Det er er således ikke korrekt, at hele grundlaget for betalingen og forpligtelsen hviler på en mundtlig aftale, der foreligger en retlig forpligtelse i henhold til aftalen, til at betale normalbidraget, som [person3] i øvrigt også bekræfter at have modtaget.

Det skal i den forbindelse erindres om, at der er tale om parter med ret markante modstående interesser, således at der intet interessefællesskab er mellem parterne i denne sag.

Forpligtelsen herudover, altså de øvrige udgifter, der har været afholdt, er alene sket iht. mundtlige aftaler, da de ligger ud over den skriftlige aftale, der har været mellem parterne.

Det fremgår i den forbindelse meget klart af cirkulære 72 pkt. 18, at der er fradrag for bidrag, der skal betales efter resolution eller efter aftale.

I nærværende sag foreligger der en aftale, der dækker normalbidraget, som der derfor helt åbenbart skal gives fradrag for, uanset hvordan dette så end måtte være betalt.

Det er ligeledes forkert, at der ikke foreligger dokumentation for, at der er betalt løbende ydelser, der minimum dækker et normalbidrag. Klager har tidligere til Skattestyrelsen fremsendt kontoudtog og bilag, hvilket i øvrigt tillige fremgår af Skattestyrelsens forslag til afgørelse.

Det fremgår intetsteds af cirkulære 72, den juridiske vejledning, ligningsloven, eller forarbejderne hertil hvorledes den løbende ydelse skal afregnes.

Det er blot en betingelse, at der foreligger en retlig forpligtelse til at betale, og at der er dokumentation for betaling af den bidragspligtige.

Den løbende ydelse kan således afregnes via modregning (som det anerkendes i forbindelse med krydsende bidrag jf. den juridiske vejledning afsnit C.A. 8.5.2.2.) mellemregning m.v. det afgørende er, at der er betalt en løbende ydelse.

Alle betingelserne er således opfyldte i nærværende sag, i forhold til normalbidraget, som der derfor ubetinget er ret til.

Den afgørelse, der således påtænkes truffet er således i klar modstrid med cirkulæret og den juridiske vejledning, og naturligvis også i strid med gældende lovgivning.

For så vidt angår den del, der ligger ud over normalbidraget kan det selvfølgelig diskuteres, om der er ret hertil, uanset der er betalt ydelser, der ligger ud over normalbidraget, henset til parternes skriftlige aftale. Dette er i sagens natur et bevisspørgsmål, hvor det anerkendes, at Klager ikke har skriftligt bevis for sin påstand.

Såfremt det således fastholdes, at Skattestyrelsens afgørelse er gyldig, og at der ikke er ret til fradrag udover normalbidraget, vil der under alle omstændigheder skulle gives medhold i den mest subsidiære påstand, således at der indrømmes fradrag for normalbidraget.

Det er i den forbindelse ikke korrekt, at der ikke skulle foreligge en bindende aftale, der er ”tilstrækkelig klar med hensyn til bidragets størrelse og løbetid.”

Aftalen er underskrevet i 2009, og nærværende sag vedrører 2014 og frem, hvor børnene mor har bekræftet at have modtaget den aftalte betaling, som der i øvrigt også er dokumentation for.

Den aftale, der er fremlagt er endvidere Statsamtets daværende standardkontrakt hentet
på det daværende Statsamts hjemmeside, og er således selvfølgelig ikke et dokument,
der er ”fabrikeret” til lejligheden. ”

Klagerens repræsentant har den 14. januar 2020 oplyst over for Skatteankestyrelsen, at anmodning om retsmøde frafaldes, og det følger af repræsentantens skriftlige indlæg, at:

”Jeg skal hermed på vegne af min klient frafalde anmodningen om retsmøde, idet min klient har besluttet alene at nedlægge påstand om, at

Skattestyrelsen skal anerkende, at klager er berettiget til fradrag for normalbidraget for de i sagen omhandlede indkomstår.

Påstanden om ugyldighed og påstanden om fradrag for de fulde afholdte omkostninger frafaldes således.

Baggrunden herfor skal alene findes i bevis- og omkostningsmæssige omkostninger, idet påstanden således nu alene angår spørgsmålet omkring fradrag for normalbidraget, hvor der tidligere er indsendt dokumentation for, at der er afholdt udgifter, der i væsentligt omfang overstiger disse.

Jeg skal således anmode om, at sagen afgøres på skriftligt grundlag, idet jeg særligt skal henlede Landsskatterettens opmærksomhed på følgende forhold:

Aftalen er underskrevet i 2009, og nærværende sag vedrører 2014 og frem, hvor børnene mor har bekræftet at have modtaget den aftalte betaling, som der i øvrigt også er dokumentation for.

Den aftale, der er fremlagt er endvidere udarbejdet på Statsamtets daværende standardkontrakt hentet på det daværende Statsamts hjemmeside, og er således selvfølgelig ikke et dokument, der er ”fabrikeret” til lejligheden

Det er således ikke korrekt, at der foreligger en mundtlig aftale omkring pligten til at betale bidrag, denne aftale fremgår af børnebidragsaftalen, men selve håndteringen af betalingerne er aftalt mundtlig, altså hvordan og hvornår der betales.

Dette er en væsentligt detalje, og gør en ret stor forskel i sagen.

Det er blot en betingelse, at der foreligger en retlig forpligtelse til at betale, og at der er dokumentation for betaling af den bidragspligtige, som for alle andre fradrag.

Den løbende ydelse kan således afregnes via modregning (som det anerkendes i forbindelse med krydsende bidrag jf. den juridiske vejledning afsnit C.A. 8.5.2.2.) mellemregning m.v. det afgørende er, at der er betalt en løbende ydelse. Der kan yderligere henvises til SKM 2008,268 Ø

***

Det er således Vores opfattelse, at der i nærværende sag foreligger meget klare objektivt konstaterbare beviser for, at Klager er berettiget til fradrag for normalbidraget, og at det det forslag til afgørelse er i meget klar modstrid med praksis og lovgivningen på området.”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Klageren har enkle økonomiske forhold og er omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. For personer omfattet af bekendtgørelsen kan SKAT ikke udsende varsel om en ansættelsesændring senere end den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb, og ændringen skal foretages senest den 1. oktober i det andet år efter indkomstårets udløb, jf. bekendtgørelsens § 1.

Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder, når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for de tidligere indkomstår.

SKATs forslag til afgørelse er dateret den 9. januar 2018 og årsopgørelserne for indkomstårene 2014 til 2016 er dateret den 6. februar 2018.

Fristen for ændring af klagerens skatteansættelse i indkomståret 2016 er derfor overholdt, jf. bekendtgørelsens § 1.

Sagen vedrører klagerens ret til fradrag for børnebidrag i indkomstårene 2014 til 2016, og idet en ændring af klagerens skatteansættelse i indkomståret 2014 og 2015 er begrundet i det samme forhold som indkomståret 2016, gælder fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., for disse indkomstår.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., at skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Fristen for ændring af klagerens skatteansættelse i indkomståret 2014 og 2015 er derfor overholdt, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Skattestyrelsen har således været berettiget til at ændre klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2014 til 2016.

Materielt

Det fremgår af ligningslovens § 11, stk. 1, at bidrag til underhold af børn uden for ægteskab kan fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., er betinget af, at der påhviler den skattepligtige forsørger- eller bidragspligt over for det offentlige med hensyn til det pågældende barn, og at barnet ikke opholder sig hos den skattepligtige.

Bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18 år kan fradrages, i det omfang de overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., er yderligere betinget af, at bidragsyderen oplyser om identiteten af modtageren af bidraget efter skattekontrollovens § 7 L.

Det er en betingelse for fradrag for børnebidrag, at der er betalt i henhold til en aftale, og at aftalen er tilstrækkelig klar med hensyn til bidragets størrelse og løbetid, og at der er tale om løbende bidrag. Endelig er det en betingelse for fradrag for børnebidrag, at der foreligger fornøden dokumentation for beløbets betaling.

Bidragsydere kan alene få fradrag for betalte bidrag der har karakter af løbende ydelser, som klageren er retligt forpligtet til at betale, jf. cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, pkt. 18.

Fradragsretten omfatter kun løbende underholdsbidrag, men efter praksis omfatter fradragsretten dog også visse engangsbidrag, der betales i anledning af et barns fødsel samt i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen.

De børnebidrag, som forældrene har aftalt indbyrdes, kan i almindelighed fratrækkes. Overstiger bidraget åbenbart, hvad statsforvaltningen ville have fastsat, hvis forældrene ikke havde indgået en aftale, kan fradragsretten begrænses.

Det lægges til grund, at klageren har bidragspligt over for det offentlige med hensyn til de pågældende børn.

Normalbidraget udgøres af summen af et grundbeløb og et tillæg. Grundbeløbet svarer til det særlige børnetilskud efter § 4, stk. 3. og tillægget svarer til det tillæg, der er fastsat efter § 4, stk. 5., hvilket fremgår af dagældende lovbekendtgørelse nr. 856 af 23. august 2012, og dagældende lovbekendtgørelse nr. 1095 af 7. oktober 2014 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag § 4, stk. 5 jf. § 14.

Ifølge klageren er en privat aftale om børnebidrag indgået mundtligt. [person3] har ved efterfølgende erklæringer i indkomståret 2017 bekræftet klagerens betalinger af børnebidrag i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 svarende til normalbidrag.

Der er efterfølgende fremlagt en skriftlig bidragsaftale mellem klageren og [person3] dateret den 15. januar 2009. Af aftalen fremgår ikke, hvornår bidragsaftalen er gældende fra, eller bidragets løbetid. Det følger af aftalen, at klageren skal betale normalbidrag til hvert af børnene.

Det bemærkes hertil, at fradragsretten alene omfatter bidrag, som klageren er forpligtet til at udrede i henhold til en bindende aftale.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder ikke, at der foreligger en bindende aftale, der er tilstrækkelig klar med hensyn til bidragets størrelse og løbetid.

Der er henset til, at klageren til SKAT har oplyst, at aftalen om bidrag var mundtlig. En fremlæggelse af en skriftlig aftale efter Skatteankestyrelsens udsendelse af sagsfremstilling findes derfor ikke at kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen.

Det findes ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at klageren har betalt løbende bidrag svarende til normalbidrag som anført i erklæringerne. Der foreligger således ikke dokumentation for, at den mundtlige eller skriftlige aftale er efterkommet.

Disse retsmedlemmer finder derfor ikke grundlag for at imødekomme fradrag for udgifter til løbende bidrag, uanset at klageren har overført månedlige beløb til [person3].

Klageren har ud over månedlige overførsler foretaget sporadiske overførsler, der varierer i størrelse og er uden tidsmæssig sammenhæng. Det findes endvidere ikke godtgjort, at disse overførsler udgør en løbende betaling af bidrag.

Et retsmedlem finder, at der er grundlag for at imødekomme fradrag svarende til normalbidraget, da der må anses at foreligge en bidragsaftale om betaling af løbende bidrag. Dette retsmedlem lægger vægt på, at der løbende er overført månedlige beløb til [person3] i slutningen af hver måned i indkomstårene 2014 til 2016.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.