Kendelse af 15-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2020

Faktiske oplysninger

SKAT har den 6. oktober 2014 modtaget oplysninger om overførsler mellem klagerens konti og til klagerens konti i perioden fra 16. april 2013 til 31. juli 2013. På grund af dette har SKAT den 5. juni 2016 anmodet klageren om oplysninger og dokumentation.

Klageren har fremlagt kontoudtog fra klagerens diverse konti. Der er ikke fremlagt indbetalings kvitteringer fra et posthus eller lignende.

SKAT har genoptaget og ændret klagerens skatteansættelse for året 2013 med i alt 2.070.000 kr.:

Der har været afholdt et møde mellem klageren og SKATs sagsbehandler den 14. august 2017. Klageren har bl.a. oplyst, at overførsel af 500.000 kr. til klagerens konto nr. [...97] den 22. februar 2013 stammer fra salg af ejendom i [by1].

Det fremgår af www.tinglysning.dk, at klageren har solgt en ejendom beliggende [virksomhed1], [by1] den 30. august 2012. Klageren har ejet 50 % af ejendommen. Ejendommen er overtaget pr. den 1. december 2012.

Forslaget til afgørelsen er sendt til klageren 13. oktober 2017. Afgørelsen er sendt til klageren 16. november 2017. Fristen til at indsende supplerende oplysninger, aftalt på mødet den 14 august 2017, udløb den 28. august 2017.

I forbindelse med klagen har klageren yderligere fremlagt en skrivelse fra [person1] og [person2] vedr. personlig bekendtskab mellem klageren og SKATs sagsbehandler.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 med 2.070.000 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”2013:

Som anført i de faktiske forhold, kan SKAT ud fra dine bankkontoudskrifter konstatere, at der er blevet indsat følgende beløb på dine bankkonti:

1. 22/02/2013 500.000 kr. indsat på konto nr. [...97]

2. 16/04/2013 500.000 kr. indsat på konto nr. [...41]

3. 30/07/2013 600.000 kr. indsat på konto nr. [...41]

4. 02/01/2013 295.000 kr. indsat på din konto nr. [...81]

5. 08/02/2013 50.000 kr. indsat på din konto nr. [...81]

6. 04/12/2013 60.000 kr. indsat på din konto nr. [...81]

7. 04/12/2013 65.000 kr. indsat på din konto nr. [...81]

Ad 1) Den 22. februar 2013 blev der indsat 500.000 kr. på din bankkonto nr. [...97]. Ifølge din forklaring vedrørte beløbet salg af en ejendom i [by1], som du har ejet sammen med din bror. Da SKAT ikke har modtaget dokumentation på hverken salg eller køb af ejendommen i [by1], anser SKAT beløbet for værende skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, som skal beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Du skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens§§ 1 og 2.

Ad 2) Den 16. april 2013 blev der indsat 500.000 kr. på din bankkonto nr. [...41]. Ifølge din forklaring var der tale om en overførsel fra en af dine andre bankkonti. SKAT har ikke kunne identificere denne indbetaling på dine andre bankkonti, og vi har ikke modtaget dokumentation for dette. SKAT anser derfor beløbet for værende indkomst, jf. statsskattelovens § 4, som skal beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Du skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2.

Ad 3) Den 30. juli 2013 blev der indsat 600.000 kr. på din bankkonto m. [...41]. Ifølge din forklaring var der tale om en overførsel fra en af dine andre bankkonti. SKAT har ikke kunne identificere denne indbetaling på dine andre bankkonti, og vi har ikke modtaget dokumentation for dette. SKAT anser derfor beløbet for værende skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, som skal beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Du skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens§§ 1 og 2.

Ad 4) 2. januar 2013 bliver der indsat 295.000 kr. på din bankkonto nr. [...81]. Ifølge din forklaring var der tale om en tilbagebetaling vedrørende et bilkøb som blev annulleret. Da SKAT ikke har modtaget dokumentation herpå, anser vi beløbet for værende skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, som skal beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Du skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2.

Ad 5-7) Beløbene som fremgår af punkt 5-7 er indsat på din bankkonto nr. [...81]. Ifølge din forklaring vedrørte indbetalingerne bolig salg i [by1]. Da SKAT ikke har modtaget dokumentation herpå, anser vi beløbet for værende skattepligtigindkomst, jf. statsskattelovens § 4, som skal beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens§ 3, stk. I.

Du skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens§§ 1 og 2.”

Endvidere har SKAT anført i sin udtalelse til Skatteankestyrelsen, at:

[person3] har indgivet en klage over sagsbehandler, hvori han skriver at [person4] er inhabil og personligt involveret i hans skattesag, og at hans skatteafgørelse derfor er ugyldig og skal annulleres. SKAT har vedlagt både klagen fra [person3], samt SKATs udtalelse herom. SKAT finder ikke at [person4] er inhabil, SKATs afgørelse er derfor ikke ugyldig.

SKAT har følgende bemærkning til [person3]s klage

1. Ejendom i [by1]

På mødet den 14. august 2017 spurgte sagsbehandleren ind til, hvor indsætningen den 22. februar 2013 på 500.000 kr. på bankkonto nr. [...97] stammer fra. [person3] svarede, at pengene stammer fra salg af ejendom i [by1]. Det er en fejl, at sagsbehandleren i rykkerskrivelse af 17. september 2017 har skrevet [adresse1], da der blot skulle stå [by1]. I referat fra mødet den 14. august 2017, forslag til afgørelser og afgørelse er der korrekt anført [by1].

2-3. Indsætninger på henholdsvis 500.000 kr. og 600.000 kr.

På mødet den 14. august 2017 fortæller [person3] at beløbene på henholdsvis 500.000 kr. og 600.000 kr. som indgår på hans bankkonto nr. [...41] henholdsvis den 16. april 2013 og den 30. juli 2013 er overførsler fra hans egne bankkonti.

Det blev aftalt på mødet at [person3] skulle indsende dokumentation herpå senest 14 dage efter mødet. SKAT har trods rykkerskrivelse aldrig modtaget den nødvendige dokumentation herpå.

4. Køb af bil

På mødet den 14. august 2017 spurgte sagsbehandleren ind til en indsætning den 2. januar 2013 på 295.000 kr. på bankkonto nr. [...81]. [person3] forklarede, at han i slutningen af 2012 havde købt en stor bil, men efterfølgende fortrød købet og pengene var derfor sat retur på hans bankkonto. SKAT er ikke i besiddelse af bankkontoudtog for bankkonto nr. [...81] for 2012 og har derfor ikke haft mulighed for at verificere rigtigheden af dette. SKAT har trods aftale på mødet den 14. august 2017 og rykkerskrivelse aldrig modtaget den nødvendige dokumentation herpå.

5-7. indsætninger på konto på henholdsvis 50.000 kr. 60.000 kr. og 65.000 kr.

På mødet den 14. august 2017 spurgte SKAT ind til følgende indsætninger på konto nr. [...81]:

- 8. februar 2013 på 50.000 kr.

- 4. december 2013 på 60.000 kr.

- 4. december 2013 på 65.000 kr.

[person3] oplyste på mødet at beløbene vedrørte salg af bolig i [by1].

Det blev aftalt på mødet at [person3] skulle indsende dokumentation herpå senest 14 dage efter mødet. SKAT har trods rykkerskrivelse aldrig modtaget den nødvendige dokumentation

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.”

Herudover har Skattestyrelsen (tidligere SKAT) udtalt følgende i sin skrivelse af 7. september 2018:

”Ved brev af 15. februar 2018 har du klaget over SKATs (nu Skattestyrelsen) sagsbehandling i en sag om ændring af din skat for indkomståret 2013, hvor SKAT har truffet afgørelse den 16. november 2017.

Som fagdirektør i Særlig Kontrol i Skattestyrelsen kan jeg tage stilling til klager over vores sagsbehandling. Klager over afgørelser og over sagsbehandling, der kan medføre, at en afgørelse anses for ugyldig, skal behandles i det almindelige klagesystem.

I dit brev har du for det første anført, at sagsbehandleren efter din opfattelse er inhabil på grund af personlig involvering i din skattesag. Inhabilitet vil som udgangspunkt medføre, at en afgørelse ikke kan opretholdes som gyldig.

Kompetencen til at behandle indsigelser over Skattestyrelsens behandling af spørgsmål, der kan have betydning for en afgørelses gyldighed, er som nævnt henlagt til det almindelig klagesystem. Det fremgår af sagen, at du har klaget over SKATs afgørelse af 16. november 2017 til Skatteankestyrelsen. Det fremgår af klagen, jf. din advokats brev af 16. februar 2017 (formentlig rettelig 2018) til Skatteankestyrelsen, at der nedlægges principal påstand om "annullation af SKATs afgørelse af 16. november 2017 på grund af inhabilitet hos sagsbehandleren". Jeg kan ikke tage stilling til, om sagsbehandleren er inhabil, men jeg videresender denne del af indsigelsen til Skatteankestyrelsen sammen med en kopi af dette brev.

I dit brev af 15. februar 2018 har du dernæst anført seks klagepunkter, som vedrører den dokumentation, som SKAT har udbedt sig i din skattesag, og sagsbehandlerens håndtering af denne dokumentation.

Til brug for min behandling af de seks klagepunkter har jeg indhentet en udtalelse fra sagsbehandleren og hendes leder. Jeg har på baggrund af denne udtalelse og en gennemgang af sagen anført mine bemærkninger til de enkelte punkter nedenfor, hvorefter jeg har foretaget en samlet vurdering.

1. Dokumentation for bolig på [adresse2]

Du har oplyst, at du aldrig har ejet en bolig på [adresse2].

Sagsbehandleren har oplyst, at det er en fejl, at hun har skrevet "[adresse2]" i brev af 13. september 2017, og at der rettelig skulle have stået "[by1]", idet du på et møde den 14. august 2017 havde oplyst, at et beløb indsat på din konto stammede fra salg af en ejendom i [by1]. Det fremgår af sagen, at forholdet er refereret korrekt i SKATs referat fra det pågældende møde, i SKATs forslag til afgørelse af 13. oktober 2017 og i SKATs afgørelse af 16. november 2017.

Jeg har fået oplyst, at sagsbehandleren, inden hun spurgte til beløbene, ikke var opmærksom på dette, da en stiplet linje adskilte teksten og beløbene. Jeg har desuden fået oplyst, at beløbene ikke indgår i SKATs afgørelse, idet beløbene vedrører indkomståret 2014, og SKAT kun fandt grundlag for at ændre din skat for indkomståret 2013.

Du har oplyst, at du ikke har købt en grund siden 1985.

Det fremgår af sagen, at du på et møde den 14. august 2017 forklarede, at et beløb på 900.000 kr., der var indsat på en bankkonto tilhørende dig, havde relation til en byggegrund tilhørende din bror.

Jeg har fået oplyst, at du trods aftale på mødet den 14. august 2017 og efterfølgende anmodning fra SKAT ikke har fremsendt dokumentation for baggrunden for denne indsætning.

Du har oplyst, at du på et møde har nævnt, at et beløb på 295.000 kr. var en fejlhævning eller en fortrudt hævning, og at beløbet blev sat ind på samme konto et par dage efter. Du har oplyst, at SKAT har fået kontoudskrifter.

Jeg har faet oplyst, at du på et møde den 14. august 2017 forklarede, at et beløb på 295.000 kr. stammede fra en bil, du havde købt i slutningen af 2012, hvilket du efterfølgende fortrød, hvorfor pengene var sat retur på din konto. Dette fremgår også af referat fra mødet. Jeg har ligeledes fået oplyst, at SKAT har bedt dig indsende dokumentation for forholdet, og at SKAT ikke har modtaget kontoudskrifter for denne konto for 2012.

5. Udlejning af sommerhus via udlejningsbureau

Du har beskrevet, at sagsbehandleren på mødet flere gange spurgte ind til udlejning via et udlejningsbureau, selv om du havde fortalt, at sommerhuset aldrig havde været udlejet gennem udlejningsbureau, men at du for ca. 10 år siden havde faet en vurdering fra et udlejningsbureau i forbindelse med sommerhuset var sat til salg. Du har videre anført, at du oplyste, at din bror i nogle år i perioder havde lejet et værelse i sommerhuset.

Sagsbehandleren har oplyst, at der ikke er blevet spurgt ind til dokumentation for udlejning af sommerhuset via udlejningsbureau, og at hun ikke har haft kendskab til, om du skulle have overvejet at leje sommerudhuset ud gennem et bureau. Det fremgår af SKATs brev af 1. juni 2017, at SKAT har bedt om et regnskab for udlejning af ejendommen [adresse3] for indkomstårene 2013 og 2014 samt dokumentation for modtaget lejeindtægt. Jeg har endvidere fået oplyst, at du på møde den 14. august 2017 forklarede, at din bror har lejet et værelse i ejendommen [adresse3]. Dette fremgår også af referat fra mødet.

6. Dokumentation for 2.070.000 kr.

Du har beskrevet, at du har forklaret sagsbehandleren, at der er tale om overførsler af de samme beløb gentagne gange mellem konti tilhørende dig, og at kontoudskrifterne også viser dette. Du har forklaret, at formålet har været at opnå bedst mulig forretning på det givne tidspunkt, og at beløbene stammer fra salg af ejendomme.

Sagsbehandleren har bekræftet, at SKAT har modtaget ovenstående forklaring fra dig, men at SKAT ikke har modtaget tilstrækkelig dokumentation for forklaringen.

Min vurdering

På baggrund af ovenstående er det min vurdering, at sagsbehandleren har bedt om dokumentation for forhold, der har været relevante i forhold til oplysning af din sag.

Jeg har for så vidt angår punkt 1 noteret mig, at der i SKATs brev af 17. september 2017 var en beklagelig skrivefejl, som desværre kan have medført forvirring omkring indsendelse af dokumentation. Jeg har som nævnt også noteret mig, at forholdet er korrekt gengivet i såvel mødereferatet som i de efterfølgende skrivelser fra SKAT.

Jeg har også noteret mig, at sagsbehandleren har anerkendt, at forklaringerne på beløbene nævnt i punkt 2 allerede fremgik af bankudskriften.

Jeg finder på den baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af sagsbehandlerens håndtering af dokumentationen i din skattesag, som jeg ud fra det foreliggende finder har været saglig og korrekt.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst i indkomståret 2013 med 2.070.000 kr. skal annulleres.

Subsidiært har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst nedsættes til 0 kr. for indkomståret 2013.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

” Inhabilitet ved sagsbehandleren

SKAT traf den 16. november 2017 afgørelse om ændring af klagers indkomst for 2013 med i alt

2.070.000 kr. Afgørelsen er vedlagt som bilag 1.

Afgørelsen er truffet af [person4], der i sagen er inhabil, idet [person4] er i vennekreds med klager.

At [person4] er i vennekreds med klager, og hun således er inhabil til at træffe afgørelse i klagers sag, bekræftes ved erklæring af [person1] af 15. september 2017 vedlagt som bilag 2.

I forbindelse med SKATs ([person4]s) sagsbehandling har klager tillige personligt oplevet, at have en følelse af, at [person4] var forudindtaget i hele forløbet og havde svært ved at forholde sig til de oplysninger og fakta, som klager fremlagde under møder og via skriftlig korrespondance med [person4]. Disse iagttagelser har klager selv nedfældet i et brev, som han har sendt til SKAT via sin skattemappe den 15. februar 2018. Brevet er vedlagt som bilag 3.

Klager har derfor ikke tillid til, at afgørelsen er truffet på et objektivt grundlag, og mener, at der foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om [person4]s upartiskhed, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.

Afgørelsen over klagers indkomstår 2013 skal således annulleres på grund af alvorlige sagsbehand-

lingsfejl.

Ad punkt 1 - ejendom i [by1]

Det fremgår af afgørelsen, at klagers indkomst blandt andet er forhøjet på baggrund af manglende dokumentation for salg af ejendom i [by1].

Det skal i den forbindelse anføres, at klager ikke har ejet en ejendom i [by1]. Dette har klager også personligt forklaret i et brev sendt til SKAT den 15. februar 2017 (bilag 3).

Ad punkt 2-3

Punkterne 2-3 i SKATs afgørelse vedrører en overførsel til klagers konto nr. [...41] på 500.000 kr. og en overførsel på 600.000 kr. til klagers konto nr. [...41].

Klager har om disse beløb i sit brev forklaret, at disse overførelser blot er penge fra klagers enge konti, og at disse er flyttet rundt mellem klagers forskellige konti for at opnå den bedst mulige forrentning på det givne tidspunkt.

Ad punkt 4 - køb af bil

Af klagers kontoudtog, som SKAT er i besiddelse af, fremgår, at beløbet på 295.000 kr. i første omgang er hævet på konto nr. [...81] hvorefter de er sat ind på samme konto igen, som følge af, at klager fortrød et bilkøb og handlen gik tilbage.

Der er i denne forbindelse således ikke tale om en skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, hvorfor der ikke skal ske nogen former for beskatning af denne indsætning.

Ad punkt 5-7

Punkterne 5-7 i SKATs afgørelse vedrører overførsler til klagers konto nr. [...81] for i alt 175.000 kr.

Klager har om disse beløb i sit brev forklaret, at disse overførelser blot er penge fra klagers enge konti, og at disse er flyttet rundt mellem forskellige konti for at opnå den bedst mulige forrentning på det givne tidspunkt.

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Idet det er klagers klare opfattelse, at sagsbehandleren, [person4], der har truffet afgørelse i klagers sag er inhabil, skal afgørelsen annulleres i overensstemmelse med klagers principale påstand. Subsidiært skal afgørelsen hjemsendes til SKAT til fornyet behandling, idet den er behæftet med alvorlige sagsbehandlingsfejl, og da klagers forklaringer på ingen måde er blevet hørt.”

Herudover har klagerens repræsentant anført i bemærkninger til SKATs udtalelse; at:

”Ad Inhabilitet ved sagsbehandleren

SKAT finder ved skrivelse af den 10. september 2018, at [person4] ikke er inhabil efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.

Hertil skal klager bemærke, at vurderingen af om der er tale om inhabilitet, skal tage udgangspunkt i den konkrete sag; De konkrete interesser, modsætningsforhold, styrken og karakteren. Samtidig skal vurderingen være objektiv i den forstand, at pågældendes forhold til sagen ud fra en generel vurdering er egnet til at vække en vis tvivl om, at den pågældende vil kunne behandle sagen uden at tilgodese usaglige eller i øvrigt uvedkommende hensyn. Venskab eller uvenskab kan være baggrunden for inhabilitet, jf. FOB 2008-17-1.

Klager synes ved Bilag 3 at have godtgjort, at en generel objektiv vurdering må føre til, at [person4] ikke vil kunne behandle sagen uden at tilgodese usaglige eller i øvrigt uvedkommende hensyn.

Klager skal dog ligeledes bemærke, at efter grundsætningen i forvaltningslovens § 6, stk. 1, skal den der er bekendt med at være i en af de inhabilitetssituationer, som er nævnt i grundsætningen i § 3, stk. 1, snarest underrette sin foresatte inden for myndigheden om det, medmindre det er åbenbart at forholdet er uden betydning. Hermed menes, at det skal være åbenbart, at der ikke kan være tale om inhabilitet. Derimod gælder underretningspligten fortsat, selvom den muligt inhabile ikke mener at ville lade sig påvirke af en inhabilitet. Det følger af bestemmelsen, at området for underretningspligten ikke alene omfatter de tilfælde, hvor der må antages at være tale om inhabilitet, men også tilfælde hvor inhabilitet ikke på forhånd åbenbart kan udelukkes, jf. FOB 2008- 17-1.

Det må antages, at [person4] er bekendt med at være i samme vennekreds som klager. [person4] har ikke foretaget en sådan underretning som påkrævet efter forvaltningslovens § 6, stk. 1, hvilket må bestyrke en formodning om [person4]s inhabilitet, sml. rationalet i TFA 2003.236 Ø.

Endvidere har SKAT ikke foretaget en afgørelse efter forvaltningslovens § 6, stk. 2, forinden klagers skattesag blev behandlet af [person4]. Denne vurdering blev foretaget efter, at klager klagede i forbindelse med brev af den 10. september 2018.

Hertil kommer, at [person4] har underskrevet SKATs bemærkninger af den 10. september 2018, som ligeledes berør inhabilitetsproblematikken.

Det klare udgangspunkt er dog, at vedkommende ikke selv må deltage i behandlingen og afgørelsen af spørgsmålet om inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 6, stk. 3.

Der rejses herefter tvivl om, hvorvidt [person4] har deltaget i den efterfølgende behandling af spørgsmålet om inhabilitet.

Ad Formalitetsindsigelse vedrørende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Endvidere skal klager bemærke, at SKAT, i relation til indkomståret 2013, benytter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 som hjemmel.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 bygger på Fristudvalgets bet 2003 1426, som derefter blev lovfundament, jf. Lovforslag 175 af FT 2002/2003 af 12/3–2003, hvor følgende fremgik af lov- forarbejderne:

”...Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit III. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag.”

SKAT har i afgørelse af den 16. november 2017 ikke henvist til skattekontrollovens, afsnit III, hvilket er i strid med begrundelsespligten i forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Afgørende i forbindelse med forsæt- og uagtsomhedsvurderingen er “tilregnelse” - dvs. at Skatte- styrelsen/skattemyndighederne skal løfte beviset for, at der foreligger mere end den blotte simple og almindelige uagtsomhed, idet den simple uagtsomhed er helt straffri - og derfor heller ikke kan bevirke suspension af frister. Denne såkaldte tilregnelse kræver en meget individuel vurdering i hver enkelt sag og direkte begrundelse i sagerne om, at fristafbrudsbestemmelsens opfyldelse foreligger, jf. også ugyldighedsafgørelsen i SKM 2003.248 ØLD.

Vurderingen, foretaget af SKAT ifølge afgørelse af den 16. november 2017 er generisk formuleret således:

”Det er SKATs opfattelse, at du ved ikke at selvangive de modtagne indsætninger på dine bankkon- ti, har handlet forsætligt eller groft uagtsomt og derved bevirket, at SKAT har foretaget ansættel- sen for indkomståret 2013 på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.”

Denne begrundelse er ikke tilstrækkelig, jf. SKM 2016.471 LSR, hvor der skulle mere til førend skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kunne finde anvendelse, hvilket ikke var tilfældet i den nævnte afgørelse.

Forældelsesreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 finder i praksis rent undtagelsesvis anvendelse, sml. også det forhold, at bestemmelsen i loven betegnes som en ”Ekstraordinær an- sættelse”, hvilket ligeledes understreger, at SKATs generiske begrundelse ikke er tilstrækkelig.

Endvidere er begrundelsen ikke individuel, og klager skal i det følgende redegøre for klagers indi- viduelle forhold, som ligeledes må indgå i vurderingen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Indledningsvis skal klager dog fremkomme med yderligere bemærkninger til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

I denne sammenhæng kan fremhæves SKM 2001.575 LSR og SKM 2011.749 ØLR. Kendetegnende for disse afgørelser er, at der foreligger dokumenter, hvorefter skatteyderen blev bekendt med, at de undladte eller fejlagtige indkomstangivelser var problematiske.

SKAT har ikke fremlagt sådanne dokumenter i nærværende sag på trods af, at SKAT som nævnt har bevisbyrden ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. lovforarbejderne til Lovforslag 175 af FT 2002/2003 af 12/3–2003 samt SKM 2003.248 ØLD.

I SKM 2001.575 LSR fremhæver Landsskatteretten dog, at spørgsmålet om eventuel beskatning kunne afklares ved henvendelse til skattemyndighederne.

Det er uklart hvilke kontaktmuligheder, man som skatteyder havde i 1996 i forhold til SKAT.

Kontaktmulighederne i dag er at rette telefonisk henvendelse med betydelige ventetider og deraf lavere rådgivningskvalitet som følge af, at SKAT tidsmæssigt er presset til at ekspedere et betydeligt antal borgere dagligt.

Den telefoniske kontakt forudsætter, at man selvstændigt er i stand til at finde sagens retsfaktum. Klagers spørgsmål vil givetvis være, i overensstemmelse med de faktiske forhold, som klager forudsætter ifølge klagen af den 16. februar 2017, ad punkt 1-7. Herefter vil klager modtage svar fra SKAT, som uforpligtende ville angive, at klager ikke var skattepligtig. Klager er således ikke kommet nærmere en afklaring af de forhold, som SKAT påpeger i afgørelse af den. 16. november 2017.

Tilsvarende kan fremføres om klagers muligheder for at søge information digitalt, eftersom klager ikke selvstændigt er i stand til at finde retsfaktum.

Det medfører herefter store vanskeligheder for klager at blive bekendt med, at klagers selvangivelse skulle have et andet indhold. Klagers forhold, således som disse opfattes af klager, jf. klagen af den 16. februar 2017 ad punkt 1-7, giver ikke anledning til at søge yderligere bistand til afklaring af klagers skattemæssige forhold. Bistandsmulighederne som klager frit havde tilgængelige ville ikke have hjulpet klager i retning af en afklaring af klagers skattemæssige forhold. Dette taler for at klager ikke har handlet groft uagtsomt, jf. SKM 2011.749 LSR modsætningsvis.

På denne baggrund finder klager, at klager næppe har handlet hverken groft uagtsomt eller for- sætligt efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ad pkt. 1-7

Til pkt. 1 og pkt. 4-7 skal endvidere bemærkes, at SKAT ved afgørelse af den 16. november 2017 har fundet at disse beløb udgør skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, som skal beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Ligeledes er anført at klager skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten, jf. arbejdsmarkeds- bidragslovens §§ 1 og 2.

Beløbene hidrør fra andre end klager i form af klagers bror og en bilsælger. SKAT har ikke under sagen fundet grundlag for at undersøge klagers bror eller bilsælgerens økonomiske forhold.

Der er yderligere ikke i sagen oplyst om forhold, der giver grundlag for at antage, at klager har modtaget de i sagen omhandlede beløb i som skattepligtig indkomst.

Det bemærkes herved, at det ikke forekommer sandsynligt, at klager skulle have udført arbejde, svarende til en indtægt på kr. 2.070.000 ifølge pkt. 1 og pkt. 4-7.

Dette er særligt henset til, at klagers samlede indkomst for året ifølge SKAT udgjorde kr. 2.269.486, mens klager modtog dagpenge på baggrund af arbejdsløshed, og herved i dagpengepe- rioden utvivlsomt ikke var i stand til at finde et arbejde.

Ligeledes må der lægges vægt på de enkelte punkters beløbsmæssige størrelse såvel som aperio- diske karakter og størrelsesforskellen på beløbene, som svinger fra kr. 50.000 til kr. 600.000. Når SKAT finder, at klager er lønmodtager ved henvisning til arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2, skal det bemærkes at en sådan aflønningsform er så usædvanlig, at det næppe forekommer i prak- sis. SKAT har yderligere ikke peget på en eller flere arbejdsgivere, som klager angiveligt skulle ha- ve.

Efter bevisførelsen, herunder klagers troværdige forklaringer og under hensyntagen til [person4] inhabilitet hvorved klagers forklaringer ikke er blevet tillagt vægt af SKAT, finder klager, at have godtgjort, at klagers indkomst skal nedsættes med kr. 2.070.000, hvilket er i overensstemmelse med retspraksis ifølge SKM2016.348.BR.”

Landsskatterettens afgørelse

Materielt

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af dagældende skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af praksis, hvilket kan udledes af SKM2011.208.H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, hvilket kan udledes af SKM2008.905.H.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, hvilket kan udledes af eksempelvis SKM2013.274.BR.

Overførsel af 500.000 kr. fra konto nr. [...20] til konto nr. [...97] den 22. februar 2013

Ifølge forklaringer afgivet af klageren til SKAT vedrører overførsel af 22. februar 2013 salg af ejendommen beliggende [virksomhed1], [by1].

Der er ikke fremlagt materiale, der kunne underbygge klagerens forklaring. Derfor anses det ikke for dokumenteret at beløbet på 500.000 kr. vedrører salg af ejendommen. Det anses kun for dokumenteret, at beløbet er til rådighed på klagerens konto nr. [...20] pr. den 1 januar 2013. Endvidere anses det for dokumenteret, at det handler om overførsel af egne midler. Ved vurdering heraf, har nævnet henset til, at der er fremlagt kontoudtog af konto nr. [...20] og kontoudtog af konto nr. [...97]. Disse konti udtog viser, at beløbet er overført mellem klagerens egne konti. I overførslens meddelelse er anført nr. af kontoen, som beløbet overføres til. Der er ligeledes lagt vægt på, at 500.000 kr. er overført internt mellem klagerens private konti i [finans1] bank.

Efter en konkret vurdering af sagens dokumentationer anses det for godtgjort, at klageren har overført egne midler fra konto nr. [...20] til konto nr. [...97] den 22. februar 2013.

Der er henset til den dokumentation, der er fremlagt i sagen, herunder kontoudtog fra klagerens bankkonti.

Overførsel af egen formue er ikke skattepligtig jf. statsskattelovens § 5, hvorfor klageren ikke skal beskattes af denne overførsel på 500.000 kr. i indkomståret 2013.

Retten nedsætter derfor SKATs forhøjelse for indkomståret 2013 med 500.000 kr.

Overførsel af 500.000 kr. den 16. april 2013 og 600.000 kr. den 30. juli 2013 til klagerens konto nr. [...41] i [finans2].

Klageren har forklaret, at der er tale om overførsler mellem egne konti.

Det er ikke dokumenteret, at beløbene reelt er overført fra klageren egne konti, ligesom der ikke foreligger dokumentation såsom indbetalingskvitteringer eller transaktionsmeddelelser, der kunne underbygge, hvor de ovennævnte beløb kommer fra.

Retten finder efter de foreliggende oplysninger, at det ikke kan anses for dokumenteret eller sandsynliggjort på tilstrækkelig vis, at beløbene kommer fra beskattede eller skattefri midler.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det ikke via objektive kendsgerninger er dokumenteret, at der tale om indbetalinger af emne midler. Disse beløb må derfor anses som yderligere indkomst, som skal beskattes hos klageren.

Indsætninger af 295.000 kr. den 2. januar 2013, 50.000 kr. den 8. februar 2013, samt 60.000 kr. og 65.000 kr. den 4. december 2013 på klagerens konto nr. [...81].

Klageren har forklaret, at der er tale om indbetalinger i kontanter, der relaterer sig til salg af bolig og returneret beløb fra annulleret køb af bil.

Der forligger dog ikke dokumentation såsom kontoudtog af konto nr. [...81] for 2012, indbetalingskvitteringer eller udbetalings check, der kunne underbygge, at indbetalt beløb på 295.000 kr. relaterer sig til returneret beløb fra annulleret køb af bil. Der er ikke fremlagt andet materiale, der kunne vise, hvor det ovennævnte beløb stammer fra.

Det anses ikke for dokumenteret, at indsætninger af 50.000 kr., 60.000 kr. og 65.000 kr. vedrører salg af ejendommen beliggende [virksomhed1], [by1], da det kun er dokumenteret, at beløbet er indsat på klagerens konto nr. [...81].

Retten finder efter de foreliggende oplysninger, at det ikke kan anses for dokumenteret eller sandsynliggjort på tilstrækkelig vis, at beløbene kommer fra beskattede eller skattefri midler.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens forklaring ikke er dokumenteret, og at det ikke via objektive kendsgerninger er dokumenteret, at der tale om indbetalinger fra egne midler, skattefri eller beskattede midler. Disse beløb må derfor anses som yderligere indkomst, som skal beskattes hos klageren.

Formelt

SKATs mulighed for at genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære frist fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

”§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

SKAT har udsendt forslag den 13. oktober 2017 og afgørelsen er dateret den 16. november 2017.

Den ordinære frist for at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2013 jf. skatteforvaltningslovens § 26 er derfor overskredet.

Det følger dog af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at, uanset fristerne i lovens § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres på initiativ af told- og skatteforvaltningen, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt afhænger af en af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder. Der vil efter omstændighederne også være grundlag for at anvende bestemmelsen, hvor en skattepligtig oplyser ikke at kende reglerne eller anse reglerne for at være særligt komplicerede.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig jf. statsskattelovens § 4. Det følger af dagældende skattekontrollovens § 1, at enhver, der er skattepligtig i Danmark, over for told- og skatteforvaltningen årligt skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og sin ejerbolig. Endvidere følger af dagældende skattekontrollovens § 16, at den skattepligtige, hvis ansættelsen er for lav, skal underrette told- og skatteforvaltningen herom inden 4 uger efter meddelelsens modtagelse.

Der er i indkomståret 2013 foretaget overførsler og kontante indbetalinger af betydelige beløb på klagerens bankkonto. Ud fra en konkret vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger og dokumentationer, anses det for godtgjort, at der for et beløb på 500.000 kr. i indkomståret 2013, var tale om overførsel af egen formue.

For så vidt angår overførsler af 500.000 kr. den 16. april 2013 og 600.000 kr. den 30. juli 2013 til klagerens konto nr. [...41] i [finans2] og indsætningen på 295.000 kr. den 2. januar 2013, 50.000 kr. den 8. februar 2013, samt 60.000 kr. og 65.000 kr. den 4. december 2013 på klagerens konto nr. [...81], som klageren har oplyst var overførsler fra egne konti samt indbetalinger i kontanter, der relaterer sig til salg af bolig og returneret beløb fra annulleret køb af bil - anses det som værende mindst groft uagtsomt, at klageren ikke har selvangivet beløbet, hvorfor skatteansættelsen for indkomståret 2013 kunne genoptages jf. skatteforvaltningslovens 27, stk. 1 nr. 5.

Fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 skal være iagttaget.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.

Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, kan en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, regnes fra kundskabstidspunktet, hvilket må anses som det objektive kundskabstidspunkt for myndigheden, og hvor man med rimelighed må tilregne myndigheden kundskab. Hvis myndigheden f.eks. på grund af langsommelig sagsbehandling eller andet først får opstartet sagsbehandlingen sent op imod 6-måneders fristen, og derved ikke når at sende forslag til afgørelse, da vil fristen for at behandle sagen være overskredet på grund af passivitet.

Kundskabstidspunktet anses at være der, hvor skattemyndighederne kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en korrekt ansættelse. Det må i henhold til forholdets individuelle karakter vurderes, hvornår forvaltningen kan siges at have tilstrækkelige oplysninger til at foretage ansættelsen.

Reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Derfor skal fristen ikke regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT har modtaget oplysninger fra Politiet om overførsler mellem og til klagerens konti. Fristen for indkomståret 2013 kan tidligst regnes fra den 28. august 2017, hvor fristen til at indsende supplerende oplysninger, aftalt på mødet den 14. august 2017, er udløbet.

Det findes derfor, at 6-måneders reaktionsfristen jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, tidligst skal regnes fra den 28. august 2017, og at SKATs varsling af ansættelsesændringerne for indkomståret 2013 derfor er foretaget rettidigt.

SKATs forslag er dateret den 13. oktober 2017. 3 måneders-fristen fra varslingen den 13. oktober 2017 i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. var dermed ikke udløbet ved afsendelse af afgørelsen den 16. november 2017. SKATs afgørelse anses derfor at være foretaget rettidigt.

Inhabilitet

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om afgørelsens ugyldighed på grund af sagsbehandlerens inhabilitet.

Af forvaltningslovens bestemmelser om speciel inhabilitet i forvaltningslovens kapitel 2 fremgår blandt andet følgende:

"§ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis
1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,(...)
5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.
Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.

(...)

§ 6. Den, der er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende foreligger forhold, som er nævnt i § 3, stk. 1, skal snarest underrette sin foresatte inden for myndigheden herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning. For så vidt angår medlemmer af en kollegial forvaltningsmyndighed gives underretningen til myndigheden.

Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en person er inhabil, afgøres af den i stk. 1 nævnte myndighed.
Stk. 3. Vedkommende må ikke selv deltage i behandlingen og afgørelsen af spørgsmålet om inhabilitet, jf. dog § 4, stk. 1 og 2. Dette gælder dog ikke på områder, hvor andet er fastsat i henhold til lov."

Som det fremgår af forvaltningslovens § 3, stk. 3, må en inhabil person ikke medvirke ved behandlingen af og/eller træffe afgørelse i den pågældende sag. Habilitet ved behandlingen og afgørelsen af en sag er samtidig udtryk for en væsentlig garanti for afgørelsens rigtighed, ligesom habilitet ved behandlingen og afgørelsen af en sag mere generelt tjener til at sikre og opretholde tilliden til myndighederne. Med andre ord er habilitet en væsentlig garanti for en rigtig og saglig afgørelse. I tråd hermed er udgangspunktet, at en afgørelse ikke kan opretholdes som gyldig, hvis der ved afgørelsen har foreligget speciel inhabilitet efter bestemmelserne i forvaltningslovens § 3. Der kan herved også henvises til f.eks. Østre Landsrets dom af 25. januar 1999, offentliggjort i UfR 1999.689 Ø.

En indsigelse om inhabilitet ved sagsbehandlingen og afgørelsen af en given sag er derfor udtryk for, at det gøres gældende, at en eller flere bestemte personer ikke må medvirke ved sagsbehandlingen og afgørelsen af sagen, eller at en truffen afgørelse er ugyldig som følge af inhabilitet.

Klageren har ved skrivelse af 15. september 2017, allerede under SKATs behandling af sagen, anført, at der ved sagsbehandlingen har foreligget en situation med inhabilitet.

I første instans påses habilitet ved afgørelsen af en sag af den myndighed, der skal træffe afgørelse i sagen, jf. herved forvaltningslovens § 6, stk. 2. SKAT har ikke i forbindelse med selve afgørelsen af sagen eksplicit taget stilling til klagerens indsigelse om inhabilitet. I SKATs udtalelse af den 10. september 2018 og skrivelse af den 7. september 2018, fremgår, at sagsbehandleren ikke er inhabil.

Som anført ovenfor, er habilitet ved en afgørelse en væsentlig forudsætning for afgørelsens rigtighed og saglighed, hvorfor efterfølgende konstatering af inhabilitet som udgangspunkt vil medføre, at en afgørelse ikke kan opretholdes som gyldig. Formelle indsigelser af denne karakter prøves i forbindelse med påklage af afgørelsen i det almindelige klagesystem. En afgørelse af spørgsmålet om inhabilitet kan således påklages samtidig med påklage af den pågældende afgørelse i øvrigt, og påklage af spørgsmålet om inhabilitet skal ske til samme myndighed, der er klageinstans for den pågældende afgørelse i øvrigt.

Efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, kan der i øvrigt være tale om inhabilitet i situationer, hvor der foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl om en persons upartiskhed, hvilket kan omfatte situationer af bl.a. venskab eller uvenskab.

Retten må på baggrund af de foreliggende oplysninger lægge til grund, at sagen er behandlet på almindelig vis, og at der ikke ses formelle mangler ved SKATs afgørelse.

Endvidere må retten på baggrund af de foreliggende oplysninger lægge til grund, at der ikke er grundlag for at betvivle sagsbehandlerens upartiskhed ved behandlingen af sagen og afgørelsen.

Retten skal i den forbindelse fremhæve, at neutraliteten hos SKATs sagsbehandler ikke kan betvivles alene på baggrund af klagerens subjektive oplevelse af situationen. En tvivl om upartiskhed skal således kunne begrundes i objektive forhold. Retten finder ikke, at der i nærværende situation foreligger sådanne objektive holdepunkter for at betvivle sagsbehandlerens upartiskhed, da hun alene har foretaget almindelige og fornødne sagsbehandlingsskridt ved behandlingen af sagen og afgørelsen. Dette har indbefattet vejledning om reglerne i relation til klagerens konkrete forhold og høring af klageren om den påtænkte afgørelse.

Sagsbehandlerens kendskab til klageren og klagerens private forhold kan ikke i sig selv føre til en berettiget tvivl om upartiskheden hos sagsbehandleren.

Dermed foreligger der efter rettens opfattelse ikke sådanne omstændigheder, som kan føre til, at sagsbehandleren må anses for ikke at have fremtrådt upartisk ved behandlingen af sagen og afgørelsen.

Der foreligger således ikke inhabilitet ved SKATs afgørelse af 16. november 2017 efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.

Endelig ses der efter det for retten oplyste ikke i øvrigt at foreligge forhold, som er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1-4.

Efter rettens vurdering er SKATs afgørelse af 16. november 2017 derfor ikke behæftet med en formel mangel i form af inhabilitet.