Kendelse af 11-12-2018 - indlagt i TaxCons database den 18-01-2019

SKAT har anset selskabets benyttelse af udenlandsk arbejdskraft i perioden 17. december 2015 – 31. december 2016 for arbejdsudleje.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] er stiftet den 17. december 2015 af [person1], som flyttede til Danmark den 23. februar 2016. Selskabet drives fra adressen [adresse1], [by1]. Virksomhedens formål er at udøve virksomhed med ydelser indenfor byggebranchen samt aktiviteter i tilknytning hertil. Selskabet er tilmeldt med moms og selskabsskat men er ikke registreret som arbejdsgiver. Der er ingen ansatte i virksomheden. Alt arbejde bliver udført af udenlandsk arbejdskraft.

[person1] ses at være involveret i R0004434 [virksomhed2] samt R0009748 [virksomhed3] [person1].

Virksomhederne er jævnligt registreret i RUT-registeret med arbejde i Danmark og har været det i flere år.

SKAT har den 13. oktober 2016 og 15. november 2016 indkaldt følgende materiale fra virksomheden:

Samtlige bilag for indkomstårene 2015 og 2016 til d.d.

Selskabets bogføring

Kontrakter i forbindelse med køb af arbejdskraft

Kontrakter i forbindelse med salg af ydelser

Dokumentation for betalingerne i form af bankkontoudskrifter

Da selskabet ikke reagerede på SKATs skrivelser, fremsendtes forslag den 28. februar 2017 vedrørende arbejdsudlejeskat på grundlag af selskabets momsangivelser for perioden 1. januar - 30. september 2016. Forslaget er annulleret.

Selskabets direktør [person1] ringede den 23. marts 2017 med anmodning om udsættelse i 14 dage til den 5. april 2017.

Den 10. april 2017 blev modtaget e-mail fra selskabet vedlagt kontrakter for køb af udenlandsk arbejdskraft, saldobalance, kontokort samt bankkontospecifikationer.

Den 24. april 2017 anmodede selskabet om yderligere materiale i form af kontrakter i forbindelse med salg af ydelser samt regnskabsbilag fra virksomhedens start til d.d.

Den 27. april 2017 blev modtaget en materialemappe fra selskabet. Der udsendtes fornyet forslag til selskabet den 30. august 2017.

Selskabet gjorde den 19. september 2017 indsigelse mod SKATs fremsendte forslag af 30. august 2017.

Der blev herefter holdt et møde hos SKAT, hvor selskabets direktør [person1] oplyste, at han modtager løn fra selskabet [virksomhed2] i Polen, ligesom direktørens familie og børn er bosiddende i Polen. Direktøren er tilmeldt Danmark på folkeregisteret og opholder sig 20 dage i Polen og 10 dage i Danmark. [person1] oplyste ligeledes, at han ingen løn får fra den danske virksomhed ”[virksomhed1]”.

Derudover oplyste selskabets direktør, at han ejer [virksomhed3] (enkeltmandsvirksomhed i Polen), som udfører meget arbejde for [virksomhed1], ligesom han ejer 50 % af [virksomhed2], som ligeledes udfører meget arbejde for [virksomhed1].

Selskabet oplyste desuden, at både [virksomhed3] og [virksomhed2] udfører tømrer-, murer- og malerarbejde.

[person1] oplyste, at ved påbegyndelsen af en byggeopgave fortæller han, hvad de indlejede virksomheder skal lave og kontrollerer det færdige resultat.

Selskabet blev oplyst om reglerne for arbejdsudlejeskat, ligesom selskabet blev opfordret til at komme til et møde medbringende lønsedler for de udenlandske ansatte, således at arbejdsudlejeskatten kunne blive beregnet af den faktiske lønudgift og ikke fakturasummen.

Vedrørende selskabets bemærkninger i skrivelsen af 19. september 2017 skal følgende bemærkes: Af kontrakterne, som SKAT er i besiddelse af, fremgår det ikke, at de udenlandske virksomheder bærer nogen økonomisk risiko.

Af kontrakterne fremgår det nederst ”Alt arbejde skal udføres i overensstemmelse med danske standarder og regler, der gælder i Danmark”. Teksten er oversat via google-oversæt.

Af kontrakterne fremgår det ikke, hvorvidt de udenlandske virksomheder medbringer værktøj og materialer. Selskabet har i e-mail af 19. september 2017 oplyst, at det er helt normalt, at entreprenørerne medbringer eget værktøj.

Ved vurderingen af om der er tale om entreprisekontrakt indgår flere forhold, herunder levering af materialer og værktøj. Der er endvidere henset til, at selskabets direktør [person1] er ejer af det danske [virksomhed1] og det polske [virksomhed3] samt ejer 50 % af det polske [virksomhed2]. Der er derfor tale om handel mellem interesseforbundne parter, hvorfor dokumentationspligten er skærpet. Direktøren er ligeledes aflønnet fra det polske selskab [virksomhed2]

Det samme gør sig gældende, når selskabet har oplyst, at det ingen indflydelse har på, hvem og hvor mange der kommer for at udføre arbejdet.

Da SKAT ikke den 10. oktober 2017 havde hørt fra selskabet for at aftale et møde, blev selskabet tilskrevet med anmodning om at aftale et møde inden den 18. oktober 2017.

I e-mail af 17. oktober 2017 oplyste [person1], at han var på ferie i Polen, men at han ville være tilbage fra 1. november 2017.

Selskabet blev herefter i e-mail af 18. oktober 2017 anmodet om at komme til møde den 2. november 2017, kl. 13.00.

Selskabets direktør kom ikke til mødet, hvorefter SKAT den 2. november 2017 skrev følgende:

”Selskabet har gjort indsigelse mod det fremsendte forslag vedr. arbejdsudlejeskat af 30. august 2017.

SKAT har ved skrivelse f 10. oktober 2017 anmodet selskabet om at rette henvendelse for at aftale et møde.

Den 17. oktober 2017 modtaget en mail fra selskabet, at I ønsker et møde efter den 1. november 2017

SKAT har jf. mail af 18. oktober 2017 foreslået selskabet et møde på SKATs adresse i [by2] torsdag den 2. november 2017 kl. 13.00.

Selskabet kom ikke til mødet.

SKAT foreslår herefter, at selskabet kommer til møde tirsdag den 14. november 2017 kl. 13.00

Såfremt vi ikke hører fra jer eller i ikke kommer til mødet, vil SKAT træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.”

Selskabet kom ikke til mødet den 14. november 2017, og SKAT blev ikke kontaktet af selskabet for at finde en anden mødedato.

Der blev herefter truffet afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag.

SKATs afgørelse

SKAT har anset selskabets benyttelse af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje. Selskabet er indeholdelsespligt af AM-bidrag i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 og af arbejdsudlejeskat i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1.

SKAT har anmodet selskabet om indsendelse af regnskabsmateriale, herunder kontrakter i forbindelse med køb af udenlandsk arbejdskraft for 2016.

Selskabets omsætning er gennemgået, og der er ingen bemærkninger hertil.

SKAT har bedt om at se dokumentation for køb af udenlandsk arbejdskraft, herunder kontrakter.

SKAT har modtaget regnskabsmateriale, kontrakter samt bogføring. Materialet er gennemgået, og fakturaer vedrørende udenlandsk arbejdskraft er afstemt over til bogføringen.

Fakturaer er ligeledes afstemt over til de indsendte kontrakter.

Begge ovennævnte virksomheder har arbejdet for [virksomhed1]. Det er pr. telefon oplyst, at det er [person1] fra [virksomhed1], som har instruktionsbeføjelser ved arbejde udført i Danmark. Ved samtalen talte SKAT med [person1], og samtalen foregik på engelsk. Senere fik SKAT en dansktalende person i røret, som oplyste, at det er [person1], som har instruktionsbeføjelserne på diverse byggepladser.

[virksomhed1]’s køb af udenlandsk arbejdskraft kan opgøres således:

Af de indsendte kontrakter fremgår ikke, at de udenlandske virksomheder bærer nogen økonomisk risiko, ligesom det er [virksomhed1], som har ansvaret for det udførte arbejde.

Af kontrakterne fremgår nederst ”Alt arbejde skal udføres i overensstemmelse med danske standar­ der og regler, der gælder i Danmark”. Teksten er oversat via google oversæt.

Af kontrakterne fremgår udelukkende, hvilke arbejder der skal udføres. Der fremgår ikke nogen op­ lysninger om udbedring af fejl og mangler, erstatning ved forsinkelse m.v. Ligeledes fremgår der ikke noget om levering af værktøj og materialer.

Nedenfor fremgår kontraktsum kontra fakturasum - bilagsnr. er brugt som identifikation:

[virksomhed1] har i perioden 17. december 2015 – 31. december 2016 et salg ifølge bogføringen på 2.502.892 kr., men der er ingen ansatte. Det anses for nødvendigt, at virksomheden skal bruge arbejdskraft for at kunne udføre arbejdet. Der er bogført et ydelseskøb med 2.339.619,44 kr. fra andre EU-lande.

Det er SKATs opfattelse efter gennemgang af kontrakterne, at der er tale om køb af arbejdskraft fra udlandet.

Ved køb af udenlandsk arbejdskraft foretages en vurdering af, om der er tale om selvstændig udenlandsk virksomhed, som udfører arbejde for selskabet, eller der er tale om en virksomhed, der stiller arbejdskraft til rådighed for selskabet.

Der skal bl.a. vurderes på følgende forhold:

SKAT har efter gennemgang af det indsendte materiale konstateret, at det ikke er dokumenteret, at selskabet entrerer med selvstændige udenlandske virksomheder, der selv:

Det er SKATs vurdering, at der er tale om leje af arbejdskraft. Det udførte arbejde anses at være en integreret del af [virksomhed1]’ forretningsområde.

Som følge af ovenstående er selskabet omfattet af arbejdsudlejereglerne.

SKAT har foretaget opgørelse af arbejdsudlejeskat på grundlag af selskabets bogføring således:

SKAT har gjort opmærksom på, at beregningsgrundlaget er med udgangspunkt i det samlede vederlag til de udenlandske firmaer, idet SKAT ikke har set dokumentation for lønudgifter til de arbejdsudleje­ de personer.

Opkrævning af ovennævnte foretages i medfør af opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Det følger af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, at personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden, bliver omfattet af begrænset skattepligt.

Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2 h (løn til arbejdsudlejede personer) påhviler den, for hvem arbejdet udføres, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, 2. punkt. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Indeholdelsen skal foretages i forbindelse med lønudbetalingen, dog senest 6 måneder efter at lønmodtageren har erhvervet ret til den pågældende indkomst, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 2. Lønmodtageren har erhvervet ret til indkomsten, når han har udført det arbejde, der giver ret til lønnen.

Skattepligten i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 5, er endeligt opfyldt ved indeholdelse af skat efter § 48 B og erlæggelse af arbejdsmarkedsbidraget. Efter kildeskattelovens § 48 B, stk. 1, beregnes beløbet som 30 % af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.

Efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, nr. 8, omfatter den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v. som nævnt i § 43, stk. 2 h.

Af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 fremgår det, at personer, som er skattepligtige her til landet, skal svare arbejdsmarkedsbidrag med 8 %.

Personer, der udfører arbejde her i landet for en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet, skal ligeledes svare arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1,nr. 3.

Det fremgår af SKATs juridiske vejledning, afsnit C.F.3.1.4.1, at det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. Alle former for personalegoder er som udgangspunkt omfattet af bestemmelsen.

Grundlaget omfatter dog ikke værdien af fortæring og overnatning, som dækkes efter regning af den udenlandske arbejdsgiver, hvis rejsereglerne er opfyldt.

Det fremgår også af SKATs juridiske vejledning, afsnit C.F.3.1.4.1., at der som udgangspunkt skal indeholdes skat af det samlede vederlag, såfremt den danske arbejdsgiver ikke kan få oplyst, hvor stor en del af det samlede vederlag, der viderebetales som løn til den arbejdsudlejede arbejdstager.

Af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 fremgår, at bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, hæftelse m.v. finder anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag efter denne lov.

Ud fra ovennævnte fastholder SKAT, at der er tale om arbejdsudleje, samt at der er udvist forsømmelighed vedrørende A-skat og AM-bidrag.

Kildeskattelovens § 69, stk. 1, bestemmer, at den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, overfor det offentlige umiddelbart er ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Det er SKATs opfattelse, at virksomheden er omfattet af hæftelse efter denne bestemmelse. SKAT har således ikke modtaget oplysninger, der kan godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant, [person1], har påklaget SKATs afgørelse.

Repræsentanten har anført, at først og fremmest foreligger der entreprisekontrakter på alle opgaver.

SKAT påstår, at det ikke af disse kontrakter fremgår, hvem der bærer risiko, stiller materialer og arbejdsredskaber til rådighed osv.

Repræsentanten har hertil bemærket:

Såfremt en kontrakt ikke overholdes - det være sig både vedrørende kvalitet og færdiggørelse - sker der ikke betaling, da selskabet ligeledes ikke kan få betaling herfor fra dets kunder. Er arbejdet udført tilfredsstillende, sker der betaling.

Det fremgår ikke af kontrakterne, hvem der forsikrer den udførende håndværker - men det må ligeledes være åbenbart, at [virksomhed1] ikke forsikrer andre virksomheders ansatte (se i øvrigt punkt 3 herefter).

Såfremt det er [virksomhed1], der stillede disse til rådighed, ville der således være en væsentlig omkostning hertil qua en omsætning på 2,5 mio. kr. for første regnskabsår - det er ikke tilfældet.

Det fremgår heller ikke af kontrakterne, hvor mange og hvem hos den udførende virksomhed, der skal udføre den pågældende opgave - ganske enkelt fordi det ikke er [virksomhed1]’ beslutning - og dermed heller ikke muligt, at ”overordnet lede” for disse. De pågældende ansatte hos den udførende virksomheds kvalifikationer står udførende virksomhed selv på mål for.

SKAT foretager en fortolkning af ord, når man påstår, at [virksomhed1] forestår den overordnede ledelse på byggepladserne.

At man koordinerer de forskellige virksomheder er ikke ensbetydende med, at man bestemmer alt, hvad der foregår - i større byggerier er koordinering en nødvendighed for, at alt løses optimalt, og alle, forhåbentlig, kan undgå spildtid.

Overordnet set mener repræsentanten, at SKAT drager forkerte konklusioner på baggrund af ganske normale forhold.

Såfremt selskabet ikke får ret i, at der foreligger entrepriseforhold, ønskes adgang til en regulerende beregning af arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat.

Som fremført er der entreret med diverse polske virksomheder via entrepriseaftaler, således at den udførende virksomhed stiller værktøj, forsikring, transport osv. til rådighed - i vederlaget er således indeholdt udførende virksomheds omkostninger hertil. Disse omkostninger er, sammen med udførende virksomheds eventuelle profit, ikke omfattet af skattepligt i denne henseende.

SKAT har i sin afgørelse allerede indrømmet mulighed herfor, jf. SKATs afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, påhviler pligten til at svare indkomstskat til staten personer, der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, for så vidt de pågældende erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden.

Bestemmelsen fik denne formulering ved lov nr. 921 af 18. september 2012.

Det er en forudsætning for, at et arbejde kan anses for en integreret del af den danske virksomhed, at virksomheden reelt kan anses for arbejdsgiver i forhold til det udførte arbejde. Hvis arbejdet ligger uden for det område, virksomheden beskæftiger sig med, eller arbejdet på anden vis er udskilt fra virksomheden, er arbejdet ikke en integreret del af virksomheden.

Ved vurderingen ses på, om den danske eller den udenlandske virksomhed bærer ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdet. Derfor skal den danske og den udenlandske virksomheds ydelser kunne afgrænses fra hinanden.

Peger arten af tjenesteydelser og forholdene vedrørende ansvar og risiko på, at den danske virksom­ hed skal anses for den reelle arbejdsgiver, ses yderligere på følgende:

Kriteriernes vægt kan være forskellige afhængig af situationen, men det tillægges generelt stor vægt, hvem der direkte eller indirekte fører tilsyn med arbejdet, leder eller kontrollerer den måde, arbejdet udføres på.

Der henvises til forarbejderne til lov nr. 921 af 18. september 2012 (L 195 af 14. august 2012), kommentarerne til OECD’s Modeloverenskomst, jf. artikel 15, og SKATs styresignal af 27. juni 2014 som SKM2014.478.SKAT.

Der foreligger arbejdsudleje for så vidt angår det arbejde, som de forskellige polske virksomheder har udført for selskabet. Der er herved lagt vægt på, at det arbejde de polske virksomheder har udført for selskabet må anses for en integreret del af de arbejdsopgaver, som selskabet sædvanligvis udfører. Selskabet beskæftiger sig med ydelser indenfor byggebranchen, herunder tømrer-, murer- og malerarbejde, og ifølge fakturaer fra de forskellige polske virksomheder er arbejdsopgaverne ”building services”. Der er tillige lagt vægt på, at det overfor SKAT er oplyst, at [person1] har haft instruktionsbeføjelsen overfor de polske arbejdere, og at det ikke af kontrakterne ses at være aftalt, hvorledes der skal forholdes i forbindelse med fejl og mangler ved arbejdets udførelse, eller hvem der stiller værktøj eller lignende til rådighed. Dette tyder på ansættelseslignende forhold, og det kan ikke føre til et andet resultat, at selskabet ikke har egne ansatte.

For så vidt angår hæftelse er den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre det godtgøres, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Selskabet hæfter for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, idet selskabet har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne til de pågældende.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at det kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

For så vidt angår SKATs beregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er der taget udgangspunkt i de af de polske virksomheder fakturerede beløb, hvilken beregning – i mangel af andre oplysninger - kan lægges til grund i det foreliggende tilfælde.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.