Kendelse af 25-08-2022 - indlagt i TaxCons database den 16-09-2022

Journalnr. 18-0001007

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2013
Der ønskes tilladelse til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29	Nægtet	Tilladelse	Nægtet

Faktiske oplysninger

Landsskatteretten har i sagsnr. [sag1] tidligere taget stilling til klagerens fradrag for tab ved salg af skib i [virksomhed1] K/S i indkomståret 2013.

I klagesagen blev der taget stilling til, om der kunne ske skattemæssig afskrivning på én samlet saldo i forhold til klagerens deltagelse i [virksomhed1] K/S og K/S [virksomhed2], og om klageren kunne opgøre en fælles fradragskonto for de to kommanditselskaber.

Landsskatteretten fandt, at klageren for indkomståret 2007, hvor han anskaffede anparterne i de to kommanditselskaber og frem til indkomståret 2013, hvor skibet i [virksomhed1] K/S blev solgt, efter at anparterne i K/S [virksomhed2] var solgt i indkomståret 2012, ikke havde ført en fælles saldoværdikonto med samlet saldoafskrivning på driftsmidlerne i [virksomhed1] K/S og K/S [virksomhed2].

Ligeledes fandt Landsskatteretten, at SKAT ikke var forpligtet til at foretage en grundig kontrol af, om den afskrivningssaldo, der lå til grund for de anmodede yderligere afskrivninger var opgjort korrekt. På baggrund af afgørelsernes indhold fandt Landsskatteretten, at SKAT ikke havde en vejledningspligt i forhold til driftsmiddelsaldoen.

Den 10. august 2017 har repræsentanten anmodet SKAT om omgørelse efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 29 med anmodning om, at der anvendes fælles afskrivningssaldo og fælles fradragskonto for [virksomhed1] K/S og K/S [virksomhed2], og at indkomsten ændres som følge heraf.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet tilladelse til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29.

SKAT har begrundet dette med følgende:

”Reglerne om omgørelse står i skatteforvaltningslovens § 29, der lyder således:

I det omfang en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat hviler på en privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat (omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt:

Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.
Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.
Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.
De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.
Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen.

Stk. 2. Skatterådet kan fastsætte nærmere regler for told- og skatteforvaltningens udøvelse af kompetencen efter stk. 1.

Stk. 3. For at få behandlet en anmodning om omgørelse skal der betales et gebyr på 2.100 kr. (2010-niveau). Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af anmodningen om omgørelse. Gebyret reguleres efter personskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales, hvis anmodningen trækkes tilbage.

SKATs Den juridiske vejledning behandler omgørelse i afsnit A.A.14.1.

Du har andele i to K/S’er jf. din ovenfor i din revisors anmodning.

SKAT har i sin afgørelse af 12. februar 2016 taget stilling til, at du ikke tidligere har anvendt reglerne om fælles fradragskonto.

...

Hvis man omfattes af reglerne om fælles fradragskonto, skal indkomsten opgøres efter reglerne. Du har ikke opgjort din indkomst efter reglerne. Hvorvidt du var omfattet af reglerne medfører ikke, at du derved har mulighed for efterfølgende at vælge at anvende reglerne. Det kan i øvrigt konstateres, at SKAT ikke har ændret ved dine selvangivne oplysninger, om at der ikke anvendes fælles saldoværdi og fælles fradragskonto. SKAT tog ikke med afgørelsen om omvalg stilling til hvorvidt du var forpligtet til at anvende reglerne fra anskaffelsestidspunktet for andelene i 2007 – men konstaterede derimod blot, at du har selvangivet uden anvendelse af reglerne.

Du har nu anmodet om omgørelse af samme forhold, således at du ønsker at omgøre det faktum, at du ikke har anvendt reglerne om fælles fradragskonto.

Reglerne om omgørelse går ud på, at SKAT kan tillade omgørelse af en privatretlig disposition, hvis en række betingelser er opfyldt.

Men som det fremgår af lovteksten skal der være tale om en privatretlig disposition, for at bestemmelsen finder anvendelse.

En anvendelse af reglerne om fælles fradragskonto er ikke en privatretlig disposition. Det er derimod udelukkende et spørgsmål om anvendelse af skattereglerne. En privatretlig disposition er køb eller salg, indgåelse af aftale m.v.

Dette fremgår af SKM2002.212.LR (TfS2002.529), hvor Ligningsrådet udtalte sig generelt om en privatretlig disposition således: ”de skattemæssige virkninger, som bestemmelsen er indsat for at regulere, skal være af en sådan karakter, at de kan siges at være direkte afledt af den retlige disposition. En retlig disposition også kaldet en retshandel er udtryk for en råden, dvs. en handlen, hvis formål det er at fremkalde en retsvirkning. Som eksempel kan nævnes et løfte, som er en ensidig erklæring fra en person til en anden om at forpligtige sig. En retlig disposition er således kendetegnet ved, at dens formål er at stifte, forandre eller ophæve en rettighed.”

Det skal hertil bemærkes, at dette afsnit ligeledes er gengivet i Tommy V. Christiansens artikel i festskriftet for Ole Bjørn fra 2004. Denne artikel underbygger således ikke en anden opfattelse.

SKAT har ikke taget stilling til hvorvidt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1 nr. 1 til nr. 5 er opfyldt.

SKAT kan således ikke imødekomme anmodningen om omgørelse, idet der ikke ønskes omgørelse af en privatretlig disposition.

SKAT skal i øvrigt afslutningsvist bemærke, at SKAT ikke i brev af 18. juli 2017 har opfordret dig til at anmode om omgørelse, således som revisor anfører.

Af brevet – SKATs afgørelse om afslag på omvalg fremgår følgende afsnit i relation til omgørelse, idet særligt den første sætning i afsnittet kan fremhæves:

SKAT kan i øvrigt bemærke, at reglerne om omgørelse i skatteforvaltningslovens § 29 ikke ville kunne anvendes, idet forholdet ikke kan anses for en privatretlig disposition. SKAT finder ikke at revisors bemærkninger i relation til at forholdet anses for en privatretlig disposition kan medføre, at der fra SKATs side skal tages stilling hertil. For at en ansøgning om omgørelse kan behandles, skal der være en begrundelse for at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29 stk. 1 nr. 1 til nr. 5 er opfyldt og samtidig skal der betales et gebyr for anmodningen. Dette ses ikke at være tilfældet. SKAT anser dig derfor ikke for at have anmodet om omgørelse.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at der skal gives tilladelse til omgørelse.

Klagerens repræsentant har begrundet dette med følgende anbringender:

”Den 10. maj 2016 påklagede vi på vegne af [person1] ([person1]) kendelsen af 12. februar 2016 (vedlagt), hvor SKAT forhøjede virksomhedsindkomsten for indkomståret 2013 med 14.981.835 kr. Denne klage er registreret i Skatteankestyrelsen med sagsnummer [sag1].

...

I en lignende sag om fælles afskrivningssaldo og fradragskonto har Østre Landsret i deres afgørelse, der er refereret i SKM2015.402.ØLR, afvist klagen med henvisning til at skatteyderen blot kunne have anmodet om selvangivelsesomvalg efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 30 eller omgørelse efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 29.

Med baggrund i denne afgørelse anmodede vi derfor ved skrivelse af 10. august 2017 SKAT om omgørelse efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 29.

SKAT har ved skrivelse af 5. februar 2018 (vedlagt) givet afslag på anmodningen om omgørelse med den begrundelse at Skat ikke anser anvendelse af reglerne om fælles fradragskonto for en privatretlig disposition.

På vegne af [person1] påklager vi hermed afslaget på anmodningen om omgørelse.

Købet af skibene i henholdsvis [virksomhed2] K/S ([virksomhed2]) og K/S [virksomhed1] ([virksomhed1]) og dermed præsentationsformen af disse i indkomstopgørelserne er efter vores opfattelse privatretlige dispositioner, som ønskes ændret i overensstemmelse med den opgørelse over den fælles afskrivningssaldo og den fælles fradragskonto for [virksomhed2] og [virksomhed1], som blev fremsendt til SKAT i forbindelse med anmodningen om selvangivelsesomvalg.

Efter vores opfattelse opfylder [person1] betingelserne for omgørelse, idet det er åbenbart, at præsentationen ikke har været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter, at præsentationen utvivlsomt har haft en væsentlig utilsigtet skattemæssig virkning for [person1] gennem reduktionen af tabet ved salget af [virksomhed1] i 2013, at dispositionerne har været lagt klart frem for SKAT, at den skattemæssige ændring af dispositionerne er overskuelig, jf. den fremsendte oversigt over den fælles afskrivningssaldo og den fælles fradragskonto. Omgørelsen vil kun have virkning for [person1] og berører dermed ikke andre.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen vedrører anmodning om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29.

Af skatteforvaltningslovens § 29 fremgår det, at i det omfang en ansættelse af indkomstskat hviler på en privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af indkomstskat (omgørelse), hvis en række betingelser er opfyldt.

Efter afskrivningslovens § 5, skal driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed. Afskrivningerne opgøres på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der er solgt og leveret i indkomstårets løb. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger.

I SKM2015.402.ØLR, hvor den skattepligtige deltog i tre kommanditselskaber, der hver ejede en færge, udtalte Østre Landsret, at de tre kommanditselskaber måtte anses for én samlet virksomhed, og at aktiverne som følge heraf var omfattet af reglen om fælles saldoværdikonto med samlet saldoafskrivning efter afskrivningslovens § 5. Østre Landsret godkendte dog ikke, at kommanditisten kunne opgøre en fælles fradragskonto for de tre kommanditselskaber, fordi dette fandtes at forudsætte, at der er ført en fælles saldoværdikonto.

Fælles saldoværdikonto betyder, at der føres én samlet driftsmiddelsaldo for driftsmidlerne i f.eks. to kommanditselskaber, hvis de i skattemæssig forstand anses at udgøre én samlet virksomhed, og at der foretages afskrivning på saldoen med den procentsats, som den skattepligtige vælger for det pågældende indkomstår.

I SKM2002.212.LR, udtalte Ligningsrådet sig generelt om en privatretlig disposition således: ”de skattemæssige virkninger, som bestemmelsen er indsat for at regulere, skal være af en sådan karakter, at de kan siges at være direkte afledt af den retlige disposition. En retlig disposition også kaldet en retshandel er udtryk for en råden, dvs. en handlen, hvis formål det er at fremkalde en retsvirkning. Som eksempel kan nævnes et løfte, som er en ensidig erklæring fra en person til en anden om at forpligtige sig. En retlig disposition er således kendetegnet ved, at dens formål er at stifte, forandre eller ophæve en rettighed.”

Retten kan tilslutte sig Ligningsrådets opfattelse i SKM2002.212.LR om, at en retlig disposition kendetegnes ved, at dens formål er at stifte, forandre eller ophæve en rettighed.

Landsskatteretten finder, at klagerens ønske om at ændre præsentationsformen i indkomstopgørelserne så der anvendes fælles afskrivningssaldo og fælles fradragskonto, ikke kan anses for en privatretlig disposition jævnfør skatteforvaltningslovens § 29. Hvordan klageren afskriver skattemæssigt på skibene, er ikke en privatretlig disposition.

Landsskatteretten stadfæster dermed SKATs afgørelse.