Kendelse af 19-01-2021 - indlagt i TaxCons database den 06-03-2021

Faktiske oplysninger

Klageren har selvangivet et befordringsfradrag på 169.457 kr. for indkomståret 2015. For indkomståret 2016 har klageren automatisk fået overført et befordringsfradrag på 62.865 kr. fra forskudsopgørelsen til årsopgørelse nr. 1.

SKAT har den 2. november 2017 truffet afgørelse om, at befordringsfradrag ikke kan godkendes på grund af manglende dokumentation. Den 10. november 2017 har klageren fået ny årsopgørelse for 2015 og 2016, hvoraf ændringen fremgår. Den 6. december 2017 har klagerens revisor bedt SKAT om genoptagelse, og den 9. februar 2018 har klagerens repræsentant sendt klage over afgørelsen (årsopgørelserne) til Skatteankestyrelsen. I klagen af 9. februar 2018 har repræsentanten nedlagt principal påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse af 10. november 2017 er ugyldig som følge af manglende partshøring og begrundelse. Skattestyrelsen har som følge af genoptagelsesanmodningen truffet en ny afgørelse den 20. februar 2018. Repræsentanten har den 9. maj 2018 påklaget afgørelsen af 20. februar 2018.

Klageren har siden 1. januar 2015 haft folkeregisteradresse på [adresse1], [by1]. Repræsentanten har oplyst, at klageren bor på adressen sammen med sine forældre.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger for indkomstårene 2015-2016, at han i perioden 1. februar 2015 – 31. december 2016 var ansat hos henholdsvis [virksomhed1] I/S og beslagsmed [person1].

Klageren har for den pågældende periode fremlagt lønsedler fra begge arbejdsgivere.

Af lønsedlerne fremgår, at der med lønudbetalingen for februar 2015 også er udbetalt løn for januar 2015.

Det fremgår af lønsedlerne fra beslagsmed [person1], at klageren hver måned har fået udbetalt løn for 160,33 timer til en sats på 109 kr. pr. time.

Det fremgår af lønsedlerne fra [virksomhed1] I/S, at klageren hver måned har fået udbetalt løn for 86,60 timer svarende til en løn på 10.000 kr. Der er ikke angivet en timesats.

Af den fremlagte ansættelseskontrakt indgået den 1. januar 2015 mellem klageren og [virksomhed1] I/S fremgår blandt andet følgende:

”1. TILTRÆDELSE OG ARBEJDSSTED

1.1. Medarbejderen er pr. 1. januar ansat som [...].

1.2. Arbejdsstedet er travbaner, i Danmark og Skandinavien.

2. ANSVAR OG BEFØJELSER

2.1. Medarbejderen varetager og har ansvaret for at køre staldens heste, samt udefrakommende heste i løbssammenhæng.

3. LØN OG PENSION

3.1. Medarbejderen aflønnes med kr. 10.000 månedligt.

3.2. lønnen udbetales månedsvis bagud og er til disposition den sidste hverdag i hver måned.

4. ARBEJDSTID

4.1. Den normale ugentlige arbejdstid kan variere efter sæson, og antal af starter
(...)”

Ifølge sagens oplysninger var klageren i de påklagede indkomstår ansat som beslagsmedslærling hos beslagsmed [person1].
Det fremgår af CVR, at beslagsmed [person1] i perioden 1. januar 2012 – 4. december 2016 drev virksomhed fra adressen [adresse2], [by2] og i perioden 5. december 2016 – 16. december 2017 fra [adresse3], [by2].

Det fremgår af SKATs afgørelse, at afstanden mellem klagerens bopæl og beslagsmed [person1] kan opgøres til 110 km hver vej.

Det fremgår af www.krak.dk, at turen ved valg af den hurtigste rute tager 1 time og 18 minutter.

Repræsentantens beregning af befordringsfradraget viser, at klageren i 2015 har befordret sig til og fra beslagsmed [person1] i 175 dage. Dertil kommer 41 dage, hvor klageren har befordret sig til beslagsmed [person1] men ikke er returneret til sin bopæl, idet han har befordret sig direkte videre til travbaner for at udføre arbejde for [virksomhed1] I/S. De 41 dage fordeler sig således: 17 dage til [by3], 2 dage til [by4], 5 dage til [by5], 8 dage til [by6] og 9 dage til [by7].

I indkomståret 2015 har klageren således efter det oplyste i alt kørt 43.010 km mellem sin bopæl og beslagsmed [person1].

Beregningen viser endvidere, at klageren i 2016 har befordret sig til og fra beslagsmed [person1] i 188 dage. Dertil kommer 28 dage, hvor klageren har befordret sig til beslagsmed [person1] men ikke er returneret til sin bopæl, idet han har befordret sig direkte videre til travbaner for at udføre arbejde for [virksomhed1] I/S. De 28 dage fordeler sig således: 11 dage til [by3], 5 til [by4], 3 til [by5], 4 til [by6] og 5 til [by7].

I indkomståret 2016 har klageren således efter det oplyste i alt kørt 44.440 km mellem sin bopæl og beslagsmed [person1].

For så vidt angår befordring i forbindelse med arbejde udført for [virksomhed1] I/S, viser beregningen, at klageren i alt har befordret sig 35.800,4 km i 2015 og 28.988 km i 2016.

Det samlede antal kørte kilometer i forbindelse med befordring til begge arbejdspladser udgør således 78.810,4 i 2015 og 73.428 i 2016.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at han i de påklagede indkomstår var registreret som ejer og bruger af følgende køretøjer:

MærkeReg. nr. reg. 1. gangtilgangafgang

Peugeot 206[reg.nr.1]10/10-0720/1-157/1-16

VW Golf Variant[reg.nr.2]16/8-0719/11-1523/12-16

VW Scirocco Van[reg.nr.3]30/3-092/6-16

Af synsrapporter tilgængelige via Færdselsstyrelsens hjemmeside fremgår, at klagerens Peugeot har kørt 60.000 km i perioden 19. januar – 10. december 2015. Klagerens VW Golf har kørt 38.000 km i perioden 25. september 2015 – 16. juni 2016 samt 8.000 km i perioden 16. juni 2016 – 15. februar 2017. Klagerens VW Scirocco har kørt 91.000 km i perioden 17. april 2015 – 22. maj 2017.

Repræsentanten har fremlagt følgende opgørelse:

”Tabel 1: Dokumentation og sandsynliggørelse af kørte kilometer i 2015 og 2016

Tabel 2: Scirocco købt 2. juni 2016

Der er fremlagt kontoudtog fra [finans1] for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2016. SKAT har oplyst, at en gennemgang af kontoudtogene viser, at klageren har købt brændstof for 11.100 kr. i indkomståret 2015 og 8.826 kr. i indkomståret 2016.

Endvidere er der fremlagt fakturaer fra [virksomhed2] for køb af diesel i 2018 og 2019.

For hvert indkomstår er der fremlagt en af klageren udarbejdet oversigt over, hvilke datoer han er kørt til de forskellige travbaner i Danmark. Det fremgår heraf, at klageren i alle tilfælde er kørt fra bopæl til travbane. Antal kørte kilometer fremgår ligeledes. Kørsel til klagerens hjemmebane i [by1] fremgår ikke. Oversigten er benævnt ”Kørebog”.

Repræsentanten har under klagebehandlingen fremlagt en revideret oversigt over kørslen, som er tilpasset klageren kørselsmønster, hvor han på hverdage er kørt direkte fra beslagsmed [person1] til travbanerne, mens han i weekender er kørt fra bopæl til travbaner. Af den reviderede oversigt fremgår desuden, at klageren i enkelte tilfælde har befordret sig direkte videre fra en travbane til en anden.

Ifølge repræsentantens opgørelse og beregning har klageren i indkomståret 2015 i alt befordret sig til [by3] 19 gange, [by4] 22 gange, [by5] 8 gange, [by6] 17 gange og [by7] 13 gange. Derudover har klageren befordret sig 1 gang til hver af følgende travbaner i Sverige: [by8], [by9] og [by10]. Det fremgår i øvrigt, at klageren er kørt til travbanen i [by1] 29 gange. Disse kørsler tages der ikke befordringsfradrag for.

Ifølge repræsentantens opgørelse og beregning har klageren i indkomståret 2016 i alt befordret sig til [by3] 17 gange, [by4] 18 gange, [by5] 4 gange, [by6] 15 gange, [by7] 7 gange og [by11] 1 gang. Derudover har klageren befordret sig 1 gang til hver af følgende travbaner i Sverige: [by8], [by9] og [by10]. Det fremgår i øvrigt, at klageren er kørt til travbanen i [by1] 28 gange. Disse kørsler tages der ikke befordringsfradrag for.

Ifølge det af repræsentanten fremlagte udgør afstanden mellem klagerens bopæl og travbanerne følgende: [by3] 103,1 km, [by4] 430 km, [by5] 254,6 km, [by6] 124,7 km, [by7] 209,8 km, [by11] 429 km, [by8] 451 km, [by9] 636 km og [by10] 588 km.

En stikprøvekontrol viser, at de angivne afstande er i overensstemmelse med det, der angives på www.krak.dk.

Repræsentanten har fremlagt en liste, der viser, hvor mange løb klageren har kørt på de respektive travbaner i perioden 1. januar – 31. december 2015. Det fremgår, at klageren i alt har kørt 377 løb i perioden, og at han har indtjent en præmiesum på i alt 1.071.674.

Repræsentanten har fremlagt en tilsvarende liste for perioden 1. januar – 31. december 2016, hvoraf fremgår, at klageren i alt har kørt 249 løb, og at han har indtjent en præmiesum på i alt 604.559.

For begge indkomstår har repræsentanten endvidere fremlagt udspecificerede lister med oplysninger om hvert enkelt løb, herunder blandt andet hvilken bane der er kørt på, løbsnummer, hestens navn og placering. Løbsdatoen fremgår ikke.

Repræsentanten har oplyst, at de specifikke løbsdatoer kan findes via en søgning på de enkelte hestes navne på hjemmesiden http://[...]. Repræsentanten har fremlagt 8 eksempler på sådanne søgninger. Af eksemplerne fremgår, at klageren den 28. december 2016 har kørt [...] og [...] på travbanen i [by6], den 4. december 2016 [x1] i [by4] samt den 25. december 2016 i [by1], den 28. december 2016 [x2] i [by6], den 30. december 2016 [x3] i [by4], den 25. december 2016 [x4] i [by1], den 14. december 2016 [virksomhed3] i [by8] og den 4. december 2016 [x5] i [by4].

Repræsentanten har i bemærkningerne til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling endvidere oplyst, at løbsdatoerne for 2015 og 2016 kan verificeres via undersiden http://[...]. Repræsentanten har som eksempel vedlagt 4 søgninger, der viser, at klageren har kørt løb i [by7] den 30. december 2015, [by4] den 17. oktober 2015, [by4] den 2. oktober 2016 og [by7] den 6. juli 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har den 20. februar 2018 truffet afgørelse om at godkende et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C på 15.077 kr. for indkomståret 2015 og 9.504 kr. for indkomståret 2016.

Som begrundelse har SKAT anført følgende:

”(...)

Skats endelig afgørelse

2015 Ændring

Kørselsfradrag (befordring)

Satser 0 – 24 km = 0,0 kr.

24 – 120 km a 2,05 = 196,8 kr.

120 – 220 km a 1,03 = 103,0 kr.

Fradrag pr. dag = 299,8 kr.

[adresse1], [by1] – 35 gange (35 x 299,8 kr. = 10.493kr.)

til beslagsmed [person1] [adresse3], [by2]

Se også vedlagt bilag: 1travbaner

[adresse1], [by1] – 2 gange til hver af travbanerne i Danmark. i alt 4.584 kr.

Samlet fradrag kan herefter godkendes med 10.493 kr. + 4.584

kr. = 15.077 kr.-15.077 kr.

Du kan ikke få fradrag for de første 24 km om dagen

2016 Ændring

Kørselsfradrag (befordring)

Satser 0 – 24 km = 0,0 kr.

24 – 120 km a 1,99 = 191,04 kr.

120 – 220 km a 1,00 = 100,00 kr.

Fradrag pr. dag = 291,04 kr.

[adresse1] [by1] – 25 gange (25 x 291,04 kr. = 7.276 kr.)

til Beslagsmed [person1] [adresse3], [by2]

Se også vedlagt bilag: 1travbaner

[adresse1], [by1] – 1 gang til hver af travbanerne i Danmark

i alt 2.228 kr.

Samlet fradrag herefter godkendes med 7.276 kr. + 2.228 kr. =

9.504 kr.-9.504 kr.

Du kan ikke få fradrag for de første 24 km om dagen.

For så vidt angår kørsel til de forskellige travbaner i Danmark har vi skønsmæssigt godkendt fradrag for 2 ture til hver af travbanerne i 2015 og i 2016 har vi skønsmæssigt godkendt fradrag for 1 tur til hver af travbanerne.

Vi har ved skønnet henset til, at der ikke i den fremlagte dokumentation for indkøb af brændstof har været plads til, at der har kunnet køres i det omfang, som der anmodes om.

Den fremlagte dokumentation i form af henholdsvis markeringer på fakturaer fra din arbejdsgiver og bilaget ’Dokumentation for tilstedeværelse på arbejdspladsen’ kan endvidere ikke begrunde et andet resultat.

For så vidt angår din repræsentants bemærkninger om, at der er foretaget hævninger i bl.a. [by12], [by13], [by14] og [by15], er det SKATs opfattelse, at dette ikke underbygger, at transporten er foretaget i det omfang, du og din repræsentant har opgjort.

Lovhenvisning og begrundelse

(...)

Vi har gennemgået dine kontoudtog og kan herved konstatere, at du har foretaget mange små takninger af din bil. Endvidere fremgår det af kontoudtogene, at du jævnligt foretager dagligvareindkøb.

Vi har ved gennemgang af kontoudtog lagt til grund, at alle indkøb under 100 kr. vedrører småfornødenheder (køb af kaffe m.v. på tankstationer), da det ikke fremgår af tekstningen, hvad der er købt.

Gennemgang af dine kontoudtog viser herefter, at du i 2015 har indkøbt brændstof for 11.100 kr. og i 2016 med 8.826 kr.

Vi lægger ved beregningerne til grund, at 1 liter diesel i gennemsnit har kostet 9 kr. i hvert af årene. Derudover har vi lagt til grund, at dine biler i gennemsnit kører 15 km pr. liter brændstof.

Vi har beregnet din befordring ud fra dine kontoudtog:

Beregningen ser således ud:

Beløb sammenlagt af kontoudtog 11.100 kr. i 2015 og 8.826 kr. i 2016.

8.000 km til privat kørsel pr. år

Pris pr. 1 liter diesel 9,00 kr. i gennemsnit

Sats pr. km 2,05 kr. i 2015 og sats pr. km 1,99 kr. i 2016.

For kørsel udover 120 km 1,03 kr. i 2015 og 1,00 kr. i 2016.

Kontoudtog 2015 kr. 11.100: 9 kr. pr. L diesel = 1.234 L diesel x 15 km pr. liter = (18.510 km. som kan køres i alt).

2 x travbane 1.868 km = 3.736 km

35 gange til Beslagsmed [person1] 35 x 220 km = 7.700 km i alt

3.736 km + 7.700 km = 11.436 km

18.510 km – 11.436 km = 7.074 km til privat forbrug.

Kontoudtog 2016 kr. 8.826: 9 kr. pr. L diesel = 981 L diesel x 15 km pr. liter = (14.711 km. som kan køres i alt).

1 x travbane 1.868 km

25 gange til Beslagsmed [person1] 25 x 220 km = 5.500 km i alt

1.868 km + 5.500 km = 7.368 km

14.711 km – 7.368 km = 7.343 km til privat forbrug.

Vi kan på baggrund af ovenstående beregninger godkende et samlet fradrag på 15.077 kr. i 2015 og på 9.504 kr. i 2016.

Vi har ved afgørelsen lagt de indsendte kontoudtog til grund, hvoraf den indkøbte mængde brændstof fremgår. Det tidligere oplyste omkring kontantkøb af brændstof kan ikke begrunde et andet resultat, ligesom kvitteringer herfor ikke er indsendt.

Det oplyste omkring antal kørte km i hver enkelt af bilerne kan ligeledes ikke begrunde et andet resultat, idet der ikke er fremlagt fornøden dokumentation herfor.

(...)”

SKAT har til klagen af 9. maj 2018 udtalt:

”Indledningsvist bemærkes, at SKAT kan beklage, at afgørelsen hverken er nået frem til skatteyder eller dennes repræsentant. Begge breve er dog afsendt herfra den 20. februar 2018.

Der er ikke med den supplerende klage modtaget nye faktiske eller retlige oplysninger, der kan begrunde et andet resultat.

For så vidt angår repræsentantens overordnede påstand, at der ikke kan opstilles et skærpet dokumentationskrav for skatteyder, idet afstanden mellem hjemmel i [by1] og arbejdspladsen i [by2] på Djursland (beslagsmed [person1]), idet afstanden kun udgør 110 km hver vej, bemærker SKAT, at det er et generelt princip, at den der beder om et fradrag, også har bevisbyrden herfor. Det fremgår bl.a. af Højesterets dom, gengivet i SKM 2004.162 HR samt en nyere byretsdom, gengivet i SKM 2012.412 BR.

At afstanden mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads ikke i sig selv er ekstraordinær lang er således ikke ensbetydende med, at SKAT ikke kan kræve dokumentation for eller sandsynliggørelse af, at befordringen rent faktisk har fundet sted.

Hertil kommer, at der også bedes om fradrag for udgift til befordring til den sekundære arbejdsplads, der er forskellige travbaner rundt i landet Visse af disse afstande er i sig selv så lange, at der kan opstilles et skærpet dokumentationskrav.

Det bemærkes i den forbindelse, at skatteyder oprindeligt har selvangivet fradrag for befordring

mellem hjem-arbejde på 169.457 kr. i 2015 og på 62.865 kr. i 2016. Ved fradrag i den størrelsesorden er det naturligt, at SKAT søger sagerne belyst og fradraget behørigt sandsynliggjort eller dokumenteret.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at det ikke kan anses for sandsynliggjort, at der er kørt i det omfang, der nu ønskes fradrag for. Repræsentanten opgør de ønskede fradragsbeløb til 106.565 kr. i 2015 og til 96.715 kr. i 2016.

De indsendte kontoudtog dokumenterer efter SKATs opfattelse ikke, at der er købt brændstof i det omfang, der er nødvendigt for at kunne køre det antal km, der ønskes fradrag for.

Af kontoudtogene fremgår ganske vist med jævne mellem kontanthævninger af forskellig størrelse. Dette underbygges af repræsentantens forklaring om skatteyders fremgangsmåde, at han betaler kontant ved tankning og derefter handler han på kort i butikken, for at undgå at have mønter i sin pung.

At pengene er benyttet til køb af brændstof er dog ikke dokumenteret. Der er ved afgørelsen endvidere henset til, at revisor tidligere har oplyst følgende:

”... da han har haft nogle penge til at ligge som han har brugt til det. Det penge er nogle som han bl.a. har vundet ved odds og lignende.”

Det kan derfor ikke udelukkes, at en del af de hævede kontanter er brugt til andre formål end køb af brændstof, f.eks. til at spille for på travbanen – eller til køb af andre ting.

Repræsentanten gennemgår arbejdet som travkusk, herunder hvordan der afregnes mellem og de enkelte kunder m.v. Videre er oplyst, at sky selv møder op på travbanerne rundt i landet, og at han kører fra sin egen bopæl i [by1] ud til de forskellige travbaner.

Der er ikke medsendt kørebog over denne kørsel. Oplysninger om antal løb, gevinstpræmier etc. kan derfor ikke i sig selv lægges til grund for det antal kørsler, der bedes om fradrag for, ligesom det ikke kan udelukkes, at en del af løbene er foregået på dage, hvor skatteyder også er kørt til sit job som beslagsmed. Det præcise kørselsmønster er således ikke fremlagt eller oplyst.

Det fremlagte bilag omkring ’dokumentation og sandsynliggørelse for et stort antal kørte kilometer’ kan efter en konkret vurdering ikke begrunde et andet resultat. Dog bemærkes, at der også fortsat skal være plads til et vist antal kørte private kilometer, herunder kørsel til skatteyders kæreste i [Sverige].

I øvrigt henvises til tidligere fremsendte sagsnotater, hvoraf bl.a. mailkorrespondance med tidligere sagsbehandler fremgår.”

Skattestyrelsen har den 1. april 2020 supplerende udtalt:

”Kopi af fremsendte benzinkvitteringer for 2018 og 2019 ses umiddelbart ikke at have relevans for sagen, som vedrører årene 2015 og 2016.

For så vidt angår dokumentation og sandsynliggørelse af bilernes kørte kilometer i 2015 og 2016, ses der ikke fremkommet nye oplysninger, dog findes mindre afvigelser vedrørende datoangivelser og kørte kilometer som nævnt nedenfor.

• I det fremsendte ses forkert datoangivelse for syn i 2015 vedr. Peugeot 206.

• Golfen skønnes kørt yderligere 4.000 kilometer i forhold til tidligere fremsendte opgørelser.

• Vedrørende Scirocco er der mindre difference på km stand, over til tidligere indsendt dokumentation for servicebesøg den 18. oktober 2016. Andet servicebesøg er datomæssig forskelligt fra tidligere indsendt dokumentation.

• De indsendte kopier af sider i servicebog, som anføres at vedrøre Scirocco indsendt ved sagsbehandlingen, kan ikke umiddelbart henføres til en konkret bil.

Vi er usikre på hvordan bilag 1 skal læses, i det der, efter overskriften at dømme, er tale om løb på [...], men af banebeskrivelse synes der tale om diverse travbaner i Danmark. Uagtet usikkerheden kan vi dog ikke tillægge bilaget betydning, da det ikke fremgår, over hvilken periode løbene er kørt.

Det skal nævnes, at Skattestyrelsen ikke har lagt bilerne skønnede kørte kilometer til grund ved beregning af befordringsfradrag.

Dette henset til, at bilernes skønnede kørte kilometer er opgjort med en vis usikkerhed, som endvidere ikke understøttes af udgifter til tankning, samt at det anmodede fradrag i kilometer overstiger bilerne skønnede kørte kilometer med mere end 35.000 km.

Der er anmodet om fradrag for 82.496 (47.520+34.976) kilometers kørsel i 2015 og for 76.966 (47520+29.446) kilometers kørsel i 2016, i alt 159.462 kilometers kørsel. Af det fremsendte materiale ses et samlet kønnet kilometerantal på 124.000 for årene 2015 og 2016, som ikke kan dække den anmodede kørsel, hvortil også skal tillægges privat kørsel.

Skatteyder har anmodet om fradrag for 169.457 kr. i 2015 og for 154.262 kr. i 2016. Det skal dog nævnes, at skatteyder fejlagtigt har beregnet en del af fradraget ud fra reglerne i ligningslovens § 9 B og ikke som rettelig ligningslovens § 9 C.

Skattestyrelsen har godkendt kørsel i det omfang, kørslen kan indeholdes i kørte kilometer, udregnet på baggrund af dokumenterede brændstofudgift og henviser til Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.1.3. hvor bl.a. er omtalt SKM2004.331.VLR.

Fremsendt bilag 3 vedrørende kørsel i 2015 og bilag 4 vedrørende kørsel i 2016, viser nye opgørelse over befordringsfradrag til henholdsvis Beslagsmed [person1] og diverse travbaner. Hvor skatteyder tidligere har beregnet befordringsfradrag for 216 dages kørsel mellem hjem og arbejdsplads hos [person1] og retur, er kørslen for 2015 nu opdelt i antal dage med kørsel mellem hjem/arbejdsplads og retur, som udgør 175 dage, og 41 dage kørsel, hvor der kun køres til arbejdet og ikke retur. For 2016 er de 216 kørselsdage opdelt i 188 dage med kørsel tur/retur og 28 dage kun med kørsel den ene vej.

Herved er kørslen i 2015 og 2016 til arbejdsgiver [person1] reduceret med 7.590 km. (220kmx216 = 47.520x2 = 95.040 herfra trækkes 43.010 og 44.440, som er kørte kilometer efter den ovenfor nævnte kørsel)

Det har ikke været muligt, ud fra bilag 3 og bilag 4, at udlede om beregningerne, for kørsel til travbaner, er foretaget på baggrund af de tidligere indsendte kørebøger for 2015 og 2016, hvoraf der fremgår, at der er kørt henholdsvis 34.976 kilometer og 29.446 kilometer, men ud fra det beregnede fradrag i kroner, findes det dog sandsynligt.

Uanset usikkerhed om de nu kørte kilometer til travbaner, er det stadig ikke muligt at indeholde den anmodede kørsel indenfor bilernes beregnede kørte kilometer – hvori der tillige skal være plads til en vis privat kørsel. (Bilernes skønnede kørte kilometer på 124.000 minus kørte kilometer til henholdsvis [person1] og travbaner på 87.450 kilometer og 64.422 kilometer = manglende kilometer på 27.872)

Der kan være en formodning for, at skatteyder har haft mulighed for at overnatte nærmere arbejdspladsen(erne).”

Skattestyrelsen har den 22. september 2020 fremsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen. Klagers befordringsfradrag for kørsel mellem bopælsadresse og arbejdsgiver, beslagsmed [person1], indrømmes for 216 dage i hvert af de påklagede indkomstår. For kørsel til arbejdsgiver [virksomhed1] I/S findes klager omfattet af en skærpet bevisbyrde, hvilken ikke er løftet, hvorfor klager ikke er berettiget til fradrag for befordring til denne arbejdsgiver.

Klageren er omfattet af den korte ligningsfrist hvorfor SKAT, for indkomståret 2016, skal sende agterskrivelse senest den 30. juni 2018 mens ansættelsen skal være foretaget senest den 1. oktober 2018. Da der i indkomståret 2015 er tale om helt tilsvarende forhold, gælder de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26, stk.1 1. pkt. for dette indkomstår. Herefter skal agterskrivelse sendes senest 1. maj 2019 mens ansættelsen skal være foretaget senest 1. august 2019.

SKAT har den 2. november 2017 truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til et befordringsfradrag for indkomstårene 2015-2016. På baggrund af klagers genoptagelsesanmodning den 11. december 2017, har SKAT den 23. januar 2018 sendt ny agterskrivelse. Idet der ikke er modtaget bemærkninger hertil, har SKAT den 20. februar 2018 truffet afgørelse i overensstemmelse med agterskrivelsen, hvor der indrømmes befordringsfradrag jf. ovenstående skema.

Afgørelsen af 20. februar 2018 erstatter afgørelsen af 2. november 2017, og SKAT har med den nye afgørelse adgang til at reparere formelle mangler, som afgørelsen af 2. november 2017 eventuelt måtte lide af. Det er herefter alene klagen over afgørelsen af 20. februar 2018 der behandles.

Klageren har for hele den påklagede periode fremlagt lønsedler fra begge arbejdsgivere. Af lønsedlerne fra beslagsmed [person1] fremgår et timeantal svarende til almindeligt fuldtidsarbejde. Af lønsedlerne til [virksomhed1] I/S fremgår, at der hver måned er udbetalt løn på 10.000 kr., svarende til 86,6 timer. Der er ikke angivet en timesats.

Klagers repræsentant har fremlagt en redegørelse over kørte kilometer i klagers biler. Redegørelsen viser at der i påklaget perioden skønsmæssigt er kørt 124.000 kilometer. Det skal her bemærkes, at kilometertallet ikke kan indeholdes i det påstået befordringsfradrag på i alt 152.238 kilometer.

Da klagers afstand til arbejde som beslagsmed ikke anses som ekstraordinær lang (110 kilometer hver vej), er han for denne del af kørslen ikke omfattet af en skærpet bevisbyrde. Henset til, at bilernes opgjorte kilometertal kan rummes i opgørelsen over kørte kilometer til arbejdspladsen og samtidig levner plads til privat kørsel, indrømmes klager befordringsfradrag for 43.100 hhv. 44.440 kilometer jf. ligningslovens § 9 C.

For kørsel til den sekundære arbejdsgiver, [virksomhed1] A/S, påhviler der klageren en skærpet bevisbyrde. Der er lagt vægt på at afstanden til travbanerne, med undtagelse af [by3] og [by6], er ekstraordinær lang, samt at når kørslen kommer oveni kørslen til arbejdsgiver [person1], er der tale om mange arbejdsdage i forhold til et normalt arbejdsår. Der henvises her til SKM2004.162.HR.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at han selv har sørget for befordring i forbindelse med sit arbejde som jockey, hvorfor han ikke er berettiget til befordringsfradrag for kørslen.

Der er lagt vægt på, at de fremlagte kontospecifikationer ikke dokumenterer køb af brændstof i et omfang der modsvarer de påståede, kørte kilometer. Endvidere er der ikke fremlagt dokumentation for betaling af broafgift og/eller færge.

Det bemærkes yderligere, at det af klagen den 9. maj 2018 fremgår, at klageren kører i egen bil fra sin bopælsadresse til de forskellige travbaner. I bemærkningerne til Skatteankestyrelsens indstilling gør repræsentanten, den 7. september 2020, imidlertid gældende, at klageren har kørt med andre jockeyer til flere løb, samt at der også er kørt i forældrenes bil, når klagers egen har været på værksted. Det er således uklart hvorledes klageren faktisk har transporteret sig til de pågældende travbaner.

På baggrund af ovenstående, er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at klageren ikke har løftet den skærpet bevisbyrde for, at han selv har sørget for befordring til travbaner i forbindelse med sit arbejde som jockey hos arbejdsgiver [virksomhed1] A/S. Klageren er herefter ikke berettiget til befordringsfradrag for denne kørsel.

For kørsel til sit daglige arbejde som beslagsmed, [person1], findes det sandsynliggjort at klageren har befordret sig mellem bopæl og arbejdsgiver i 216 dage i hvert af de påklagede indkomstår. Klageren er herefter berettiget til befordringsfradrag for denne kørsel”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt revideret påstand om, at klageren er berettiget til et befordringsfradrag på i alt 100.397 kr. for indkomståret 2015 og i alt 91.583 kr. for indkomståret 2016.

Af den reviderede påstand fremgår:

”Nedenfor er indsat ændrede påstande. Påstande er opdelt i forhold til de to ansættelsesforhold.

Derudover er befordringsfradragene justeret i forhold til den oprindelige klage.

Påstande vedrørende indkomstårene 2015 og 2016 – ansættelse som beslagsmedslærling

Det påstås principalt, at [person2] vedrørende sit ansættelsesforhold ved [person1], [adresse3], [by2] opfylder betingelserne i Ligningslovens § 9C, således at han kan tage et af ham beregnet befordringsfradrag uden krav om skærpede dokumentationskrav.

Befordringsfradrag for 2015 og 2016:

Subsidiær påstand

Det påstås subsidiært, at [person2] opfylder de skærpede dokumentationskrav ved ekstraordinære lange afstande.

Mere subsidiær påstand

Det påstås mere subsidiært, at [person2] er berettiget til et befordringsfradrag skønsmæssigt fastsat af Landsskatteretten for indkomståret 2015 og 2016 efter reglerne i Ligningslovens § 9C.

Påstande vedrørende indkomstårene 2015 og 2016 – ansættelse som travkusk

Det påstås principalt, at [person2] vedrørende sit ansættelsesforhold ved som travkusk opfylder betingelserne i Ligningslovens § 9C, således at han kan tage et af ham beregnet befordringsfradrag uden krav om skærpede dokumentationskrav.

Befordringsfradrag for 2015 og 2016:

Subsidiær påstand

Det påstås subsidiært, at [person2] opfylder de skærpede dokumentationskrav ved ekstraordinære lange afstande.

Mere subsidiær påstand

Det påstås mere subsidiært, at [person2] er berettiget til et befordringsfradrag skønsmæssigt fastsat af Landsskatteretten for indkomståret 2015 og 2016 efter reglerne i Ligningslovens § 9C.

Øvrigt

(...)

Befordringsfradragene for hvert ansættelsesforhold er tilpasset [person2]s kørselsmønster, hvor han på hverdage kører fra sin læreplads på [adresse3], [by2] til travbanerne, mens han til løbene der foregår i weekender kører fra bopælen i [by1].

(...)”

Klagen af 9. maj 2018 er begrundet således:

”Der klages hermed til Landsskatteretten over SKATs afgørelser af 20./28. februar 2018, vedlagt som bilag 1, 2 og 3.

Det bemærkes, at hverken [...] eller [person2]s repræsentant har modtaget afgørelsen fra SKAT dateret den 20. februar 2018. Den vedlagte afgørelse er fremkommet efter repræsentanten har anmodet om aktindsigt i sagens dokumenter.

Der henvises endvidere til tidligere indsendt klage til Landsskatteretten med SANST's sagsnr. 18-0000956. Sagerne vedrører samme forhold og bør derfor behandles sammen.

Sagen vedrører [person2], [adresse1], [by1], CPR-nr. [...] og drejer sig om [person2]s befordringsfradrag efter reglerne i Ligningslovens § 9C. Sagen vedrører indkomstårene 2015 og 2016.

Påstande vedrørende indkomstårene 2015 og 2016

Det påstås principalt, at [person2] opfylder betingelserne i Ligningslovens § 9C, således at han kan tage et af ham beregnet befordringsfradrag uden krav om skærpede dokumentationskrav.

Befordringsfradrag for 2015 og 2016:

Subsidiær påstand

Det påstås subsidiært, at [person2] opfylder de skærpede dokumentationskrav ved ekstraordinære lange afstande, således at de opgjorte befordringsfradrag i den principale påstand anvendes.

Mere subsidiær påstand

Det påstås mere subsidiært, at [person2] er berettiget til et befordringsfradrag, som bliver skønsmæssigt fastsat af Landsskatteretten for indkomståret 2015 og 2016 efter reglerne i Ligningslovens § 9C.

Begrundelser vedr. principal påstand

Det skal indledningsvist bemærkes, at [person2] er ansat to steder - som beslagsmedslærling og som travkusk. [person2] har ingen samlever eller børn og han bor hos sine for ældre i [by1]. Han har dermed ingen forpligtigelser ud over sig selv og en kæreste i [Sverige]. [person2] har indtil udgangen af 2014 boet sammen med sin kæreste i [Sverige].

Ad arbejdsplads som beslagsmedslærling

Primo 2015 flyttede [person2] tilbage til Danmark, da han ville have en uddannelse som beslagsmed, da han kan kombinere dette job med sit travtræneraktivitet. Det er en unik kombination. Uddannelsen som beslagsmed tager 4 år og der blev i alt indgået 20 uddannelsesaftaler i faget beslagsmed i 2015.

Arbejdspladsen, hvor [person2] er i lære som beslagsmed, er beliggende nær [by12] på Djursland. Der er 110 km fra [person2]s bopæl i [by1] og til [adresse3], [by2] og det tager ca. 1 time at køre ruten.

[person2] har fået udbetalt løn hver måned fra sin arbejdsgiver, hvilket er dokumentation for, at han har arbejdet 216 dage i begge de påklagede indkomstår. Hans sædvanlige bopæl er ved forældrene i [by1], dermed er afstanden er 110 km (dagligt 220 km) mellem hans sædvanlige bopæl i [by1] og lærepladsen på [adresse3], [by2],
Befordringsfradraget vedr. kørsel til lærepladsen kan dermed opgøres til 64.756,80 kr. i 2015 og til 62.864,64 kr. i 2016.

[person2] har ingen alternative overnatningsmuligheder i Djurslandsområdet. Hans kæreste bor i [Sverige], og det er dermed ikke en alternativ overnatningsmulighed i forhold til arbejdspladsen på Djursland.

Befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1 er som udgangspunkt kun betinget af, at den skattepligtige kan oplyse antallet af arbejdsdage og antallet af kørte kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.

Det fremgår af praksis vedrørende ligningslovens § 9 C, at det påhviler skatteyder at sandsynliggøre et selvangivet befordringsfradrag, og at bevisbyrden skærpes i tilfælde, hvor afstanden mellem skatteyders bopæl og arbejdsplads er ekstraordinært lang.

Der skal henvises til Landsskatterettens kendelse af 17. december 2001, j. nr. 2-1-1826-1158, jf. vedlagte bilag 4 på side 3, hvor Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle. I denne sag boede skatteyder i [by16] og arbejdede i [by17] på Djursland, afstanden var 125 km hver vej. I denne sag havde skatteyder dokumenteret, at han var mødt på arbejde hver dag og da der ikke var tale om en ekstraordinær afstand, var dette tilstrækkeligt dokumentationskrav for befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C.

[person2] har en afstand på 110 km hver vej og en køretid på ca. 1 time, hvilket er en kortere afstand og kortere tidsforbrug end i Landsskatterettens kendelse anført ovenfor, hvor Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle.

Praksis er dermed, at der ikke stilles skærpede dokumentationskrav i tilfælde, hvor afstanden mellem skatteyders bopæl og arbejdsplads ikke er usædvanlig lang, jf. Vestre Landsrets dom af den 7. maj 1984 offentliggjort i U 1984.839 V og præmisserne i Østre Landsrets dom af den 28. maj 2003 offentliggjort i SKM2003.269.ØLR.

Grunden til, at der ikke generelt stilles krav om dokumentation, skal ses i lyset af, at befordringsfradraget tages af en stor del af landets helt almindelige lønmodtagere, og at disse hverken er undergivet regnskabspligt, krav om opbevaring af dokumentation eller har anden naturlig anledning til at sikre sig bevismæssigt.

Det gøres derfor gældende, at der ikke påhviler [person2] en skærpede dokumentationskrav for, at han har kørt i 216 dage mellem sædvanlig bopæl og arbejde, da de i sagen omhandlede afstande ikke kan anses for usædvanligt lange. En afstand på 110 km og et tidsforbrug på en ca. 1 time er ikke en ekstraordinær lang køreafstand til arbejdspladsen, især heller ikke når der tages hensyn til transportvejen fra [by1] til [by2]. Ud af de 110 km køres 80,1 km på motorvej og 4,7 km køres på motortrafikvej, dvs. der er kun 25 km, der køres på hovedvej. Hvis 110 km og et tidsforbrug på ca. 1 time hver vej anses for at være ekstraordinær lang afstand, vil der være rigtig mange pendlere, der bliver omfattet af skærpede dokumentationskrav.

Arbejdet som travkusk

[person2] har i perioden 2015 og 2016 været ansat i [virksomhed1] I/S som jockey. [person2]s arbejdsområde er at køre travløb for de kunder, som via [virksomhed1] I/S bestiller ham til at køre deres heste i løb. Kunderne er fordelt over hele landet, og derfor foregår arbejdet på alle landets travbaner. [person2] skal møde op på travbanerne, hvor hestens træner sørger for, at hesten og udstyr er kommet frem. [person2] kører i sin egen bil fra sin bopæl i [by1] til de forskellige travbaner.

På travbanen udfører [person2] sit arbejde, som består i at køre løbet, hvorefter [virksomhed1] I/S skriver en faktura på det udførte arbejde til hestens ejer, samt 5-10 % i provision af de indvundne præmier, som kan variere alt efter, hvor mange penge hesten vinder. For at udføre dette arbejde bliver [person2] i perioden aflønnet med en fast løn på 10.000 kr. om måneden af [virksomhed1] I/S.

[person2] har i 2015 kørt 377 løb og indkørt 1.071.674 kr. i præmier, og i 2016 kørte [person2] 249 løb, og indkørte 604.559 kr. jf. udskrift fra de officielle resultat lister på [...].

Som dokumentation for at [person2] har været på forskellige travbaner i Danmark er som bilag 5 vedlagt udskrifter af kreditnotaer mellem [...] og [virksomhed1]. [person2]s arbejde i løbene er markeret med en *.

Begrundelse for subsidiær påstand

Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 6. oktober 2003 offentliggjort i SKM2004.2.LSR, vedlagt som bilag 6, hvor en person havde bopæl i [by5] og arbejdsplads i [by15]. Her havde personen kunnet dokumentere sin tilstedeværelse på sin arbejdsplads og han kunne dokumentere regelmæssige tandlæge- og lægebesøg i [by5]. Der skete hævninger i pengeautomater i [by5] og han kunne dokumentere periodekort til offentlig transport for en efterfølgende periode.

Derudover henvises der til Landsskatterettens kendelse af den 4. november 2008 (Landsskatterettens j.nr. 07-02713), Landsskatterettens kendelse af den 24. april 2013 (Landsskatterettens j.nr. 12-0189878) og Landsskatterettens kendelse af den 4. juli 2013 (Landsskatterettens j.nr. 12-0191829).

Samme dokumentation har [person2] fremlagt, se vedlagte bilag 7A og 7B, som viser kontoudtog vedr. bl.a. hævninger i [finans2] samt lønsedler. [person2] har fået udbetalt løn hver måned siden primo 2015, hvilket er dokumentation for, at [person2] er ansat som lærling og er mødt op på sin arbejdsplads hver dag og at han derudover er ansat som travkusk ved Endvidere viser kontoudtogene, at [person2] jævnligt foretager hævninger i kontantautomater i [by1] området og at der jævnligt er hævninger i diverse bagerier, tankstationer m.v. på vejen mellem [by1] og [by12]. Hævninger i kontantautomater sker oftest i [finans2] i [by1] området - da det skal bemærkes, at [finans2] ikke har automater på Djursland.

Oversigt over [finans2] automater:

(...)

[person2]s fremgangsmåde er, at han betaler kontant ved tankning og derefter handler han på kort i butikkerne på tankstationerne. Denne fremgangsmåde skyldes, at [person2] ikke vil have mønter i sin pung og derfor betaler han altid med kort, når han køber cigaretter m.v. Han bruger sedlerne til at tanke for. Udgiften til brændstof kan endvidere dokumenteres fremadrettet, da [person2] har anskaffet et brændstofkort.

[person2] har som tidligere anført ingen alternative overnatningsmuligheder i Djurslandsområdet. Hans kæreste bor i [Sverige], og det er derfor ikke en alternativ overnatningsmulighed i forhold til arbejdspladsen på Djursland eller i arbejdet som travkusk.

[person2] har meget begrænsede udgifter til dagligvarer, hvilket skyldes, at han spiser ved sine forældre, ligesom tøjvask m.v. også sker 'automatisk'. [person2] har dermed ingen forpligtigelser udover at passe sine to jobs som henholdsvis lærling og jockey.

[person2] har i bilag 8 redegjort for de kørte kilometer i de biler, som han har ejet i perioden.

Der er vedlagt billeddokumentation for, at han bor på [adresse1], [by1]. Billederne viser [person2]s værelse, jf. bilag 9.

Afslutning

[person2] er berettiget til at beregne et befordringsfradrag efter reglerne i Ligningslovens § 9C uden krav om ekstra dokumentation.”

Repræsentanten er den 17. april 2020 fremkommet med følgende bemærkninger:

”I Bilag 1 på side 1 vises udelukkende, at [person2] har [by1] travbane som hjemmebane, derudover vises dokumentationen for antallet af [person2]s løb samt løbspræmier. Selvom [person2] har [by1] travbane som hjemmebane, har det ingen betydning for, hvor han kører løb henne. I travsporten har en kusk en hjemmebane, men de kører løb over hele Danmark samt i udlandet. Hvilket også fremgår af eksemplerne på de efterfølgende sider i bilag 1, det kan yderligere dokumenteres ved at følge linket i bilag 1 på side 1.

Der er endvidere på side 1 i bilag 1 i henvendelse af 30. januar 2020 redegjort for, hvordan det via løbssiderne kan dokumenteres, at [person2] har kørt løbene.

Endvidere er der i brev af 3. marts 2020 udførligt redegjort for hvilke travbaner, der er kørt på, jf. bilagene 1-5.

Afslutningsvist skal det bemærkes, at reglerne for befordringsfradrag efter LL 9 C ikke indeholder et krav om, at man kører i egen bil. Hvilket også fremgår af JV. afsnit C.A. 4.3.3.2.1, hvor der fremgår følgende:

Fradraget er uafhængigt af, hvilket befordringsmiddel der anvendes, og dermed hvilke faktiske udgifter, befordringen medfører. Fradraget opgøres i alle tilfælde med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.”

Repræsentanten er den 7. september 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”I forhold til forslag til afgørelse vedrørende påstand om befordringsfradrag ved kørsel til arbejdsgiver [person1] er der enighed. Dog skal befordringsfradragene tilpasses, såfremt der gives medhold i den anden påstand vedrørende kørsel til [person2]s anden arbejdsgiver [virksomhed1] I/S.

Vedrørende forslag til afgørelse om befordringsfradrag ved kørsel til [person2]s anden arbejdsgiver

[virksomhed1] I/S, er der ikke enighed i forslag til afgørelsen. I forslaget anføres det, at [person2] ikke har løftet sin bevisbyrde, hvorfor han ikke er berettiget til et fradrag for befordring for denne arbejdsgiver.

Det er klagers opfattelse, at med nedenstående supplerende dokumentation er bevisbyrden løftet for den del af kørslen, der vedrører arbejdet for [virksomhed1] I/S.

Det fastholdes, at [person2] har kørt løb på de pågældende travbaner i 2015 og 2016, hvilket dokumenteres ved følgende:

-Løbspræmierne for de to år er henholdsvis 1.676.233 kr. og 604,559 kr., jf. vedlagte bilag 1 er tidligere fremsendt som bilag 1 til opfølgning på forhandling dateret 200130

-Efter at have arbejdet yderligere med hjemmesiden fra [forbund1], er der fundet frem til en underside, hvor man kan udsøge de datoer i 2015 og 2016, hvor [person2] har kørt løb. Der henvises til siden via følgende link http://[...]

-På siderne 2 - 5 er der foretaget en verificering af 4 tilfældige løbsdatoer. Løbsdatoerne fremgår af hjælpeskemaerne, som var vedlagt som bilag 1 og 2 i opfølgning til Skatteankestyrelsen dateret den 3. marts 2020. Bilagene er vedlagt igen som nr. 2 og 3. Løbsdatoerne står yderst til venstre.
Det er [person2], der har ført en log over løbsdatoerne

(...)

Ved at følge linket indsat ovenfor kan man via hjemmesiden søge på eksempelvis løbsresultater for [...] i 2015 og derefter finde løbene, der er kørt den 30. december 2015 og her fremgår det, at [person2] har kørt løb 6 denne dag.

(...)

Ovenstående verificering viser, at [person2] har kørt løb på de i bilag 2 og 3 oplyste travbaner. Bevisbyrden for at [person2] har kørt til løbene for sin arbejdsgiver er dermed løftet, således at [person2] er berettiget til befordringsfradrag efter LL § 9C for indkomstårene 2015 og 2016 for sin arbejdsgiver [virksomhed1] I/S.

Det bliver endvidere anført i forslag til afgørelse, at der er tale om lange arbejdsdage i forhold til et normalt arbejdsår. Til dette skal bemærkes, at [person2] er ’bidt af en gal hest’. Han lever og ånder for sit arbejde med heste, [person2] er ung og er uden forpligtigelser i forhold til kæreste, børn m.v. og derfor har han mulighed for at bruge al sin tid på sin læreplads og på arbejdet som travkusk/jockey.

Det skal bemærkes, at jobbet som travkusk kort fortalt består i at møde op på travbanerne, sætte sig i sulkyen og køre løbet – andre tager dermed hånd om alt det andet arbejde vedrørende hesten – jf. nedenstående beskrivelse.

[person2] og hans arbejdsgiver [virksomhed1] I/S har oplyst følgende om livet som travkusk/jockey:

[person2] har i perioden 2015 og 2016 været ansat i [virksomhed1] I/S som jockey. [person2]s arbejdsområde er at køre travløb for de kunder som bestiller ham til at køre deres heste i løb. Kunderne er fordelt over hele landet, og derfor foregår arbejdet på alle landets travbaner. [person2] skal møde op på travbanerne, hvor hestens træner sørger for at hesten og udstyr er kommet frem.

[person2] udfører dernæst sit arbejde i at køre løbet, hvorefter [virksomhed1] I/S skriver en faktura på det udførte arbejde i at køre løbet, samt 5-10 % i provision af de indvundne præmier, som kan variere alt efter hvor mange penge hesten vinder. For at udføre dette arbejde bliver [person2] i perioden aflønnet med en fast løn på 10.000 kr. i måneden af [virksomhed1] I/S.

[person2] har i 2015 kørt 377 løb og indkørt 1.071.674 kr. i præmier, og i 2016 kørte [person2] 249 løb, og indkørte 604.559 kr. jf. udskrift fra de officielle resultat lister på [...].

I forhold til de oplyste antal kilometer, som [person2]s biler har kørt i hans ejerperiode, skal det bemærkes, at de er opgjort ud fra et skøn. Derudover har [person2] kørt med andre jockeyer til flere løb – især hvor er er lange afstande. [person2] har også kørt i sine forældres bil, når hans egen har været på værksted m.v.

Derudover skal det bemærkes, at reglerne for befordringsfradrag efter LL 9 C ikke indeholder et krav om, at man kører i egen bil. Hvilket også fremgår af JV afsnit C.A. 4.3.3.2.1, hvor der fremgår følgende:

Fradraget er uafhængigt af, hvilket befordringsmiddel der anvendes, og dermed hvilke faktiske udgifter, befordringen medfører. Fradraget opgøres i alle tilfælde med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.

Afslutning

Bevisbyrden for at [person2] har kørt løbene i 2015 og 2016 er løftet ved, at datoerne for [person2]s løb kan verificeres på hjemmesiden under [forbund1]. Det i forslaget til afgørelse anførte om, at der er tale om mange arbejdsdage i forhold til et normalt arbejdsår kan samtidig tilbagevises – også når der henses til [person2]s ungkarletilværelse og i beskrivelsen af ’livet’ som travkusk m.v.

De mange kilometer som [person2] har kørt i sine biler i perioden 2015 og 2016 støtter bevisbyrden om, at [person2] i stor udstrækning har kørt i egen bil til travbaner i Danmark m.v. for sin anden arbejdsgiver [virksomhed1] I/S. Det forhold, at [person2] har kørt med andre jockeyer eller lånt sine forældres bil ændrer ikke på, at det påståede befordringsfradrag for 2015 og 2016 skal godkendes. Her skal der henses til, at befordringsfradraget er uafhængigt af, hvilket befordringsmiddel der anvendes, jf. JV afsnit C.A. 4.3.3.2.1.”

Repræsentanten er den 7. oktober 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

Der er enighed i forslaget til afgørelse om, at der ikke er tale om ekstraordinær afstand mellem [person2]s bopæl i [by1] og til hans arbejde som beslagsmedselev ved [person1].

Der er ikke enighed i om, at [person2] ikke har løftet bevisbyrden for, at han selv har sørget for befordring i forbindelse med sit arbejde som [...] for [virksomhed1] I/S.

Der er fremlagt dokumentation for, at [person2] har kørt løb på travbanerne jf. brev af 7. september 2020. Endvidere er der i dokument fremsendt til SANST den 3. marts 2020, jf. bilag 3 og 4 foretaget en opgørelse af antal løbs dage i 2015, som var 108, heraf var 28 dage på travbanen i [by1]. I 2016 var der 90 løbs dage, hvor 28 var i [by1].

Der er endvidere fremlagt dokumentation for, at [person2] har kørt ca. 124.000 km ud af de påståede kørte kilometer på i alt 152.238 km i egen bil. Heraf vedrører ca. 87.000 km. kørsel til arbejdet som beslagsmedelev ved [person1], som ikke er omfattet af skærpet bevisbyrde. Der er således kørt ca. 36.500 km ud af ca. 64.800 km i egen bil til arbejdet ved [virksomhed1] I/S.

Det er endvidere nævnt både fra Skattestyrelsen og i forslaget til afgørelse, at kørslen for [virksomhed1] I/S kommer oveni kørslen til [person1] og at der er tale om mange arbejdsdage i forhold til et normalt arbejdsår. Ja – der er tale om mange arbejdsdage, men for en ung mand som [person2] er der ikke noget unaturligt i at arbejde rigtig mange timer. Det gør rigtig mange mennesker og især når de er passioneret omkring deres arbejde. [person2] er en dygtig og respekteret jockey/travkusk. Det er [person2]s passion at køre travløb og med den fremlagte dokumentation, er det bevist at, [person2] har befordret sig til en hel masse travløb i Danmark m.v. Med den arbejdsindsats som [person2] yder, er der naturligvis ikke plads til øvrig privat kørsel, derfor er kørslen i [person2]s egen bil udelukkende arbejdskørsel. Det skal tilføjes, at kørslen til travbanerne ikke sker hver dag, men typisk i weekenden og en dag i løbet af ugen. Endvidere har [person2] ikke en kæreste, børn m.v. at tage hensyn til – han koncentrerer sig om hestene.

Der er dermed bevist, at [person2] har befordret sig til travbanerne. Kørslen er sket dels i egen bil, dels ved samkørsel og lån af forældrenes bil.

Desuden er der i forslaget til afgørelse fortsat ikke inddraget det forhold, at reglerne for befordringsfradrag efter LL 9 C ikke indeholder et krav om, at man kører i egen bil. Hvilket også fremgår af JV afsnit C.A. 4.3.3.2.1, hvor der fremgår følgende:

Fradraget er uafhængigt af, hvilket befordringsmiddel der anvendes, og dermed hvilke faktiske udgifter, befordringen medfører. Fradraget opgøres i alle tilfælde med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.

Det medfører, at når det er bevist, at [person2] har befordret sig til travbanerne, er det underordnet, om han kører i egen bil eller har samkørsel med andre. Dog må der naturligvis ikke være tale om, at [person2] har adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring – hvilket heller ikke er tilfældet.

Afslutning

Det fastholdes, at [person2] har løftet den skærpede bevisbyrde for at have befordret sig til travbaner i indkomstårene 2015 og 2016.”

Landsskaterettens afgørelse

Formelt

SKAT har den 2. november 2017 truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til et befordringsfradrag for indkomstårene 2015-2016.

På baggrund af klagerens genoptagelsesanmodning har SKAT den 20. februar 2018 truffet en ny afgørelse, hvor der indrømmes klageren et befordringsfradrag på 15.077 kr. for indkomståret 2015 og 9.504 kr. for indkomståret 2016.

Klageren er omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013. For indkomståret 2016 skal SKAT således sende agterskrivelse senest den 30. juni 2018 mens ansættelsen skal være foretaget senest den 1. oktober 2018.

Da der i indkomståret 2015 er tale om helt tilsvarende forhold, gælder den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., for dette indkomstår. Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4. SKAT skal herefter sende agterskrivelse senest den 1. maj 2019 mens ansættelsen skal være foretaget senest den 1. august 2019.

Afgørelsen af 20. februar 2018 er således truffet indenfor fristerne. SKAT har med denne afgørelse dermed adgang til at reparere formelle mangler, som afgørelsen af 2. november 2017 eventuelt måtte lide af.

Afgørelsen af 20. februar 2018 erstatter herefter afgørelsen af 2. november 2017, hvorfor det alene er klagen over afgørelsen af 20. februar 2018, der behandles.

Materielt

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Der indrømmes fradrag for det faktiske antal arbejdsdage, hvor der er kørt mellem sædvanlig bopæl og arbejdsstedet. Antal dage med kørsel mellem bopæl og arbejdssted skal kunne sandsynliggøres. Det gælder særligt, når der er tale om mange arbejdsdage i forhold til et normalt arbejdsår, jf. blandt andet Vestre Landsretsdom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.

Hvis afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet klart overstiger det sædvanlige, har klageren bevisbyrden for, at befordring har fundet sted i det påstående omfang. Det har Højesteret fastslået i dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162. I sagen var der tale om en afstand til og fra arbejde på tilsammen henholdsvis 698 km og 409 km.

Repræsentantens beregning viser, at klageren i indkomstårene 2015-2016 i alt har befordret sig henholdsvis 43.010 km og 44.440 km mellem sin bopæl og beslagsmed [person1].

For så vidt angår arbejde udført for [virksomhed1] I/S, viser beregningen, at klageren i alt har befordret sig 35.800,4 km i indkomståret 2015 og 28.988 km i indkomståret 2016.

Det samlede antal kilometer, der påstås befordringsfradrag for, udgør således 78.810,4 i indkomståret 2015 og 73.428 i indkomståret 2016.

Repræsentanten skønner, at klagerens biler samlet har kørt 124.000 km i de påklagede indkomstår.

Afstanden mellem klagerens bopæl og beslagsmed [person1] udgør 220 km tur/retur.

Landsskatteretten finder, at klageren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at han har befordret sig til denne arbejdsgiver i 216 dage i hvert af de påklagede indkomstår. Der er herved henset til, at klageren ifølge lønsedlerne har arbejdet fuld tid, og at de kørte kilometer kan rummes i det antal kilometer, klagerens biler skønnes at have kørt. Hertil bemærkes, at klagerens Peugeot har kørt 60.000 km i perioden 19. januar – 10. december 2015, og at synsrapporterne for klagerens øvrige biler sandsynliggør, at de samlet har kørt i det af repræsentanten skønnede omfang.

For så vidt angår kørslen for [virksomhed1] I/S fremgår det af de fremlagte lister viser, at klageren i de påklagede indkomstår i alt har kørt henholdsvis 377 og 249 løb.

Listerne viser desuden, at klageren har indtjent en præmiesum på i alt 1.071.674 i perioden 1. januar – 31. december 2015 og i alt 604.559 i perioden 1. januar – 31. december 2016.

For begge indkomstår har repræsentanten endvidere fremlagt udspecificerede lister med oplysninger om hvert enkelt løb, herunder blandt andet hvilken bane der er kørt på, løbsnummer, hestens navn og placering.

Repræsentanten har oplyst, at klageren, foruden kørsel i egen bil, i flere tilfælde er kørt med andre jockeyer, og at han har kørt i sine forældres bil, når hans egen har været på værksted m.v.

Efter en samlet vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger, finder Landsskatteretten, at klageren har løftet bevisbyrden for, at han har befordret sig til travbanerne i det påståede omfang.

Landsskatteretten ændrer herved SKATs afgørelse, således at der indrømmes klageren et befordringsfradrag på 100.397 kr. for indkomståret 2015 og 91.583 kr. for indkomståret 2016.