Kendelse af 11-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 09-11-2019

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/ [person1], CVR-nr. [...1], blev ifølge CVR-registeret stiftet den 23. februar 2011 og ophørte den 15 december 2015. Virksomheden udførte anden bygge-anlægsvirksomhed, som krævede specialisering.

SKAT har ved kontrol af [virksomhed1] konstateret, at virksomheden har anvendt private konti tilhørende [person2] og [person3] i virksomhedens drift. [person2] er ægtefælle til [person4], og [person3] er samleverske til [person1].

[person4] og [person1] er klagerens brødre.

SKAT har konstateret, at der i indkomstårene 2014, 2015, og 2016 blev overført pengebeløb fra [person2] og [person3] til klagerens private bankkonto.

Klageren har oplyst, at overførslerne fra [person2] og [person3] stammede fra hendes brødre [person1] og [person4]. Ifølge klageren var der tale om lån. Af brev fra klageren til SKAT den 17. december 2016 fremgik:

”[...]

I forhold til behandling
af mine konti, er det
mine brødre og deres koner.

Jeg har et par gange
lånt penge til diverse
personlige begivenheder.

Jeg er enlig forsøger og
som familie har de støtte
mig både økonomisk og familiært”

Klageren har i indkomståret 2014 modtaget indkomst fra [by1] Kommune på 379.137 kr. og modtaget skattefrie ydelser i form af boligsikring, børnetilskud og børnefamilieydelse på i alt 68.489 kr.

Tilsvarende har klageren i indkomstårene 2015 og 2016 modtaget indkomst fra [by1] Kommune på henholdsvis 349.383 kr. og 359.710 kr. samt skattefrie ydelser på i alt 67.170 kr. i indkomståret 2015 og 56.648 kr. i indkomståret 2016.

Klageren har oplyst, at hun arbejdede som skolelærer.

Ifølge klagerens skatteoplysninger er der ikke indberettet løn fra [virksomhed1].

SKAT har anmodet klageren om bankkontoudtog samt en redegørelse for overførte beløb til hendes bankkonto. Klageren fremsendte kontoudtog for bankkonto [...03]. Klageren oplyste den 17. december 2016 i brev til SKAT, at hun ville eftersende kontoudtog for de resterende bankkonti.
SKAT anmodede efterfølgende klageren om at fremsende kontoudtog, herunder dokumentation for, at der var tale om lån. Klageren har ikke reageret på SKATs henvendelse.

SKAT indhentede efterfølgende kontoudtog fra konto [...93] ved henvendelse til klagerens bank. SKAT har den 1. marts 2017 modtaget kontoudtogene.

Ifølge klagerens kontoudtog fra konto [...03] har klageren modtaget følgende beløb fra [person2], [person3] og [person4] i indkomstårene 2014, 2015 og 2016:

Klagerens repræsentant har fremlagt klagerens forklaringer til overførsler på klagerens bankkonto:

”

Det er en gave fra broderen [person4], så [person7] og hendes to døtre fra 2005 og 2007, kunne komme på sommerferie.

Det er et lån fra [person4], som [person7] har betalt tilbage.

Alle tre indsætninger er tilbagebetaling af lån fra [person7]s lillebror, [person1].

Det er en gave fra broderen [person4], så [person7] og hendes to døtre fra 2005 og 2007, kunne komme på sommerferie.

Der er tale om en gave.

Der er tale om, at [person7] lagde ud for en gave til moderen, der har fødselsdag 25. august, og hvor broderen, [person1] har betalt sin del tilbage.

Der er tale om tilbagebetaling af et udlæg for broderen [person1]”

Klagerens repræsentant har til overførslen på 1.500 kr. den 27. november 2016 fra [person3] til klageren, fremlagt en erklæring underskrevet af [person1] og [person3] den 17. marts 2019. Af erklæringen fremgik følgende:

”ERKLÆRING

Undertegnede [person1] og [person3] skal hermed bekræfte at overførsel af 1.500kr. 27.november 2016 til [person7] var tilbagebetaling af udlæg, som [person7] havde haft for os.

Sted: [by2]

Dato 17/03-19

[underskrift]________
[person1]

Sted: [by2]

Dato: 17/03-19

[underskrift]________

[person3]

Vitterlighedsvidner:

1) Jeg [person8] Bekræfter hermed at denne erklæring er underskrevet af [person1] og

[person3] i dag.

Navn: [person8]

Adresse: [adresse1]

Telefon: xx xxx xx xx

CPR:

[underskrift]________

underskrift

2) Jeg [person9]Bekræfte hermed at denne erklæring er underskrevet af [person1] og

[person3] i dag.

Navn: [person9]

Adresse: [adresse1]

Teleton: xx xx xx xx

CPR: xxxxxx – xxxx

[underskrift]________

Underskrift”

Klageren har endvidere modtaget følgende overførsler på hendes bankkonto:

Klagerens repræsentant har redegjort for overførslerne:

”[...]

Der er tale om overførsler fra [person7]s ex-mand, [person9], til de fælles døtres underhold

Der er tale om julegave fra forældrene

Der er tale om tilbagebetaling af lån fra lillebror, [person1]

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med honorarindbetalinger fra [virksomhed1] på 55.000 kr. i indkomståret 2014 og på 52.000 kr. i indkomståret 2016. Klagerens repræsentant har hertil bemærket:

”Som [person7] har forklaret SKAT, var der tale om overførsler fra hendes storebror, der så efterfølgende fik pengene tilbage. Samtidig oplyste [person7] SKAT om at hun havde SMS, der bekræftede dette. Udskrift heraf blev desværre ikke indsendt til SKAT. Til dokumentation herfor fremsendes nu som bilag 4 SMS fra 5. januar 2016, hvoraf fremgår, at broderen havde overført 52.000 kr. og skulle have 47.000 kr. retur – hvilket han fik. Dette svarer i øvrigt også til posteringsteksten på kontoudtoget. Det var helt tilsvarende forløb vedrørende overførslen på 55.000 kr. i 2014.”

Det fremgår af klagerens kontoudtog, at [person2] har overført 52.000 kr. tirsdag den 5. januar 2016 til klagerens bankkonto [...03]. Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen fremsendt et bilag med SMS-besked som dokumentation for, at overførslen omhandler lån fra klagerens broder [person4].

Af SMS-besked fra [person4] til klageren den 5. januar 2016 fremgår:

”Hej Søs..

Har overført 52000 til din
konto..
47000 tilbage til mig.. Og
resten kan du beholde søs..
Det haster ikke, bare hæv lidt
ad gangen i løbet af ugen.. Så
kan jeg få dem torsdag eller
fredag.

Du kan hæve 15000 i”

I tillæg til repræsentantens bemærkninger til SKATs høringssvar den 11. juni 2018, fremsendte repræsentanten SMS-beskedens side 2, med samtale mellem [person4] og klageren hvoraf det fremgår:

”automaten hver dag..”

Klageren besvarede ovenstående sms med følgende:

”Hmmm ok [...] [...]
ya [...] aftale, det gør jeg [...]
Forhelvede du er oppe
tidligt [...]”

Det fremgår af klagerens bankkonto, at klageren den 5. og 6. januar 2016 har hævet 15.000 kr. pr. dag i en hæveautomat. Klageren har endvidere hævet 6.000 kr. i en hæveautomat den 11. januar 2016.

Klageren har således hævet i alt 36.000 kr. umiddelbart efter overførslen på 52.000 kr.

Klageren har på retsmødet forklaret, at hun ikke har brugt lånet til noget, og at pengene alene er gået ind og ud af hendes konto.

SKATs forslag er dateret den 13. september 2017, og SKAT har truffet afgørelse den 6. november 2017.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 106.000 kr. i indkomståret 2014, 44.500 kr. i indkomståret 2015, og 57.300 kr. i indkomståret 2016.

SKAT har som begrundelse herfor anført:

”Du er som udgangspunkt skattepligtig af dine samlede årsindtægter, hvorfor alle indsættelser på din bankkonto er skattepligtig indkomst, som skal medregnes ved opgørelsen af din personlige indkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, stk. 1.

Du har oplyst, at overførslerne er lån og økonomisk støtte, som dine brødre og deres koner har ydet dig i forbindelse med diverse personlige begivenheder. Du har ikke indsendt nærmere dokumentation, som kan dokumenterer dette.

Såfremt der er tale om udbetaling af låneprovenu skal dette dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån. Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner. Der henvises til skattekontrollovens § 6 B, stk.1 samt byretsdom gengivet i SKM2013.363.BR.

SKAT finder det derfor ikke dokumenteret, at overførslerne er lån, idet der ikke foreligger nogen dokumentation.

SKAT skal endvidere bemærke, at modtagne beløb fra ikke nært beslægtede er skattepligtig, jf. boafgiftslovens § 22 modsætningsvis samt statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, stk. 1, hvorfor beløb modtaget fra dine brødre og svigerinder vil være skattepligtig indkomst for dig, idet de anses for en skattepligtig gave.

SKAT mener, at du har udført arbejde for [virksomhed1], og at overførslerne fra [person2] og [person3] er skattepligtig indkomst, som skal medregnes ved opgørelsen af din personlige indkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016., jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. SKAT mener også, at de 2 overførsler i 2015, den 1/6 2015 og 7/7 2015, også vedrører [virksomhed1], idet der som tekst ved overførslerne er anført [person4].

Du er omfattet af bekendtgørelsen om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22/5 2013. SKAT kan derfor som udgangspunkt ikke afsende varsel om ændring af din indkomstansættelse senere end den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. § 1 i bekendtgørelsen. Herved er fristen for at foretage ændringer af din indkomst for indkomstårene 2014 og 2015 overskredet.

Men det følger af samme bekendtgørelses § 3, at ovenstående frist ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, således at indkomstansættelsen er forkert, kan en ændring af indkomstansættelsen foretages.

SKAT mener, at du mindst har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive de modtagne beløb, idet de anses at være betaling for udført arbejde for [virksomhed1], hvormed beløbene er skattepligtig indkomst for dig.

Som følge af ovenstående vil SKAT forhøje din personlige indkomst i indkomståret 2014 med 87.000 kr., i indkomståret 2015 med 19.500 kr. og i 2016 med 53.500 kr.”

[...]

”SKAT mener fortsat, at du er skattepligtig af de beløb, som du har modtaget fra dine brødre, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 og personskattelovens § 3, stk. 1.

Dette begrundes med, at du ikke nærmere har dokumenteret, at de større hævninger på din konto samme dag eller dagene efter, at der er indsat store beløb, er tilbagebetalt til din bror. Som følge heraf mener SKAT, at beløbet på 55.000 kr., som er modtaget den 9/7 2014 og beløbet på 52.000 kr., som er modtaget den 5/1 2016, er betaling for udført arbejde for [virksomhed1]. Disse beløb er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Beløbene vil derfor også være omfattet af arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2.

Vedrørende de øvrige modtagne beløb har du oplyst, at du vedrørende det ene beløb på 10.000 kr. har tilbagebetalt beløbet med 2 gange 5.000 kr. Dette har du ikke dokumenteret. Du har ikke nærmere oplyst, hvilket af de overførte 10.000 kr., som er tilbagebetalt. SKAT har gennemgået dine bankkontoudtog, og har ikke kunne konstatere, at der er hævet eller tilbagebetalt 2 gange 5.000 kr. i løbet af 2014-2016. Der er den 10/6 2014 hævet kontant 5.000 kr., men der ses ikke efterfølgende en yderligere hævning på 5.000 kr., som kan underbygge din forklaring. Der henvises til bilag 3, hvor bankkontoudtogene er vedlagt.

For de øvrige beløb har du oplyst, at det er beløb, som du har modtaget fra dine brødre.

Det følger af boafgiftslovens § 22, at gaver fra søskende ikke er omfattet af gaveafgiftsreglerne. Som følge heraf vil beløb, som du modtager i støtte/gave fra din søskende være skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af disse beløb, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 modsætningsvis.

Som følge af ovenstående forhøjer SKAT din indkomst i 2014 med i alt 87.000 kr., hvor de 32.000 kr. anses for gave fra dine søskende, og dermed ikke arbejdsmarkedsbidragspligtigt.

For indkomståret 2015 forhøjes din indkomst med 19.500 kr., som følge af skattepligtig gave.

For indkomståret 2016 forhøjes din indkomst med i alt 53.500 kr., hvor de 1.500 kr. er en skattepligtig gave, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag.

Vedrørende den forkortede ligningsfrist henvises til SKATs begrundelse i afsnit 1.4.”

Ad andre indsættelser på klagerens bankkonto har SKAT anført følgende:

”Du er som udgangspunkt skattepligtig af dine samlede årsindtægter, hvorfor ovenstående overførsler og kontante indsættelser på din bankkonto anses at være skattepligtig indkomst, som skal medregnes ved opgørelsen af din personlige indkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, stk. 1.

Som følge heraf anses du skattepligtig af de indsatte og overførte beløb. SKAT har henset til, at større og runde beløb.

Du er omfattet af bekendtgørelsen om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22/5 2013. SKAT kan derfor som udgangspunkt ikke afsende varsel om ændring af din indkomstansættelse senere end den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. § 1 i bekendtgørelsen. Herved er fristen for at foretage ændringer af din indkomst for indkomstårene 2014 og 2015 overskredet.

Men det følger af samme bekendtgørelses § 3, at ovenstående frist ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, således at indkomstansættelsen er forkert, kan en ændring af indkomstansættelsen foretages.

SKAT mener, at du mindst har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive de modtagne beløb, da det ikke er dokumenteret, at der er tale om skattefire indtægter.

Som følge heraf forhøjer SKAT din personlige indkomst i indkomståret 2014 med 19.000 kr., i 2015 med 30.000 kr. og i 2016 med 10.800 kr., med mindre du kan redegøre og dokumentere, at beløbene ikke er skattepligtige for dig.”

[...]

”Du er som udgangspunkt skattepligtig af dine samlede årsindtægter, hvorfor ovenstående overførsler og kontante indsættelser på din bankkonto anses at være skattepligtig indkomst, som skal medregnes ved opgørelsen af din personlige indkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, stk. 1.

SKAT godkender dog efter en konkret vurdering, at beløbene fra din eks-mand [person10] og betalingen i forbindelse med salg af hund ikke er skattepligtige. Der er ved SKATs afgørelse henset til din forklaring samt beløbenes størrelse.

Vedrørende de øvrige beløb er det ikke nærmere dokumenteret, hvor beløbene kommer fra. Du har oplyst, at du modtager støtte fra dine brødre. SKAT anser efter en konkret vurdering, at de øvrige beløb kommer fra dine brødre.

Det følger af boafgiftslovens § 22, at gaver fra søskende ikke er omfattet af gaveafgiftsreglerne. Som følge heraf vil beløb, som du modtager i støtte/gave fra din søskende være skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af disse beløb, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 modsætningsvis.

Som følge heraf forhøjes din personlige indkomst i indkomståret 2014 med 19.000 kr., i indkomståret 2015 med 25.000 kr. og i indkomståret 2016 med 3.800 kr.

Vedrørende den forkortede ligningsfrist henvises til SKATs begrundelse i afsnit 2.4.”

SKAT har i høringssvar af 5. marts 2018 anført følgende:

”[person7] er omfattet af den forkortede ligningsfrist.

SKAT mener fortsat, at [person7] har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive de modtagne beløb, hvorfor der kan ske ekstraordinær genoptagelse efter reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Dette begrundes med, at der er tale om overførsel af betydelige beløb, og at disse beløb anses for skattepligtige. Der henvises i øvrigt til SKM 2017.625.BR, hvor der kunne ske ekstraordinær genoptagelse, idet retten fandt det groft uagtsomt, at sagsøgeren ikke havde selvangivet modtagne beløb som skattepligtig indkomst. Ukendskab til reglerne er ikke en undskyldende omstændighed.

På tidspunktet for sagsbehandlingen anvendtes den tidligere praksis, således at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke fandt anvendelse, hvis forhøjelsen var varslet inden udløbet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Denne praksis er imidlertid blevet underkendt, jf. Østre Landsretsdom, SKM.2017.623.ØLR.

Det er korrekt, at SKAT den 1/3 2017 modtog de sidste bankkontoudtog fra [finans1], og havde fra dette tidspunkt de fornødne oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse. Da forslaget først bliver udsendt den 13/9 2017 er 6 måneders fristen ikke overholdt, hvorfor ændringer for indkomstårene 2014 og 2015 er forældet efter den nugældende praksis, jf. ovenfor.

Bemærkninger til de øvrige fremførte påstande

Første kategori af overførsler - skattepligtigt honorar fra [virksomhed1]

Der er indsendt en udskrift af en sms, som [person7] den 5/1 2016 modtager fra sin bror [person4], hvoraf det fremgår, at han har overført 52.000 kr. til hendes bankkonto. Det fremgår videre af sms'en, at de 47.000 kr. skal betales tilbage til [person4], og at resten af beløbet kan hun beholde.

Tilbagebetalingen foregår ved, at der hæves lidt ad gangen i løbet af ugen.

De 52.000 kr. indsættes på [person7]s konto [...03], og samme dag er der hævet 15.000 kr., den 6/1 2016 hævet 15.000 kr. og den 11/1 2016 hævet 6.000 kr., i alt 36.000 kr. Der ses ingen kontanthævninger i resten af januar eller februar 2016. Hermed er der ikke hævet de 47.000 kr., som fremgår af sms 'en, og dette er der ikke redegjort for i klagen.

Som følge heraf mener SKAT fortsat, at [person7] har modtaget de 52.000 kr., idet det ikke er dokumenteret, at de hævede beløb er tilbagebetalt til [person4], idet der henses til, at hævningerne ikke stemmer med det, som fremgår af sms 'en.

Skatteyders repræsentant anfører endvidere i klagen, at de 2 x 5.000 kr., som [person7] får lov til at beholde vedrørende overførslerne den 9/7 2014 på 55.000 kr. og 5/1 2016 på 52.000 kr., anses for gaver i familieforhold, der ligger indenfor den beløbsmæssige grænse for skattefrihed.

SKAT skal bemærke, at der i praksis ikke sker beskatning af lejlighedsgaver af traditionelt præg, som f.eks. fødselsdags-, bryllups- og sølvbryllupsgaver, hvis der er tale om gaver af mindre omfang.

Værdien af det modtagne må ikke overstige det efter forholdene naturlige niveau for en lejlighedsgave. Ved bedømmelse af om der kun er tale om gaver af mindre omfang, skal værdien af den enkelte gave tages i betragtning. Hvis samme gavegiver har givet flere gaver, skal der dog foretages en samlet bedømmelse af gavernes værdi.

SKAT mener derfor ikke, at der her er tale om gaver, som er skattefri, idet der henses til beløbenes størrelse, at der ikke er tale om lejlighedsgaver, og [person4] både i 2014 og 2015 har givet 10.000 kr. i gave til [person7].

Anden kategori af overførsler - skattepligtige gaver fra søskende

Som udgangspunkt skal SKAT bemærke, at der ikke er indsendt nærmere dokumentation for de fremførte påstande.

Vedrørende overførslerne fra [person1] på i alt 12.000 kr. er det oplyst, at det vedrører tilbagebetaling af lån, som [person7] har givet [person1].

SKAT skal bemærke, at såfremt der er tale om tilbagebetaling af lån skal dette dokumenteres, idet der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner. Der henvises til skattekontrollovens§ 6 B og byretsdom gengivet i SKM2013.363. BR, hvor retten fandt, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at indsatte beløb angik lånte beløb. Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold.

SKAT skal endvidere henvise til SKM2011.208. HR, hvor Højesteret stadfæstede Landsrettens dom. Landsretten lagde vægt på, at de fremkomne forklaringer om låneoptagelsen ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.

SKAT undrer sig endvidere over, at [person7] har udlånt penge til sin ene bror, når hun samtidigt har haft behov for at modtage gaver og lån fra hendes anden bror. Der er her henset til, at det ikke er oplyst og dokumenteret, hvornår lånet er givet til [person1].

Tredje kategori af overførsler

Igen skal SKAT bemærke, at der ikke er indsendt nærmere dokumentation for de fremførte påstande.

Skatteyders repræsentant har oplyst, at beløbene den 3/12 og 5/12 2014 på 5.000 kr. og 2.000 kr. også er tilbagebetaling af lån fra [person1]. Hermed er der i alt tilbagebetalt 21.000 kr. Der henvises til SKATs tidligere bemærkninger ovenfor.

Vedrørende overførslerne fra [person7]s ex-mand, [person10], har SKAT i afgørelsen også behandlet de modtagne beløb den 5/10 2015 på 5.000 kr. og 15/3 2015 på 2.000 kr. som beløb fra ex-manden, hvorfor de ikke er medtaget i de skattepligtige beløb. Det samme gør sig gældende vedrørende de 5.000 kr. modtaget den 24/3 2016, idet der er tale om salg af en hund.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.”

SKAT har den 25. marts 2019 supplerende udtalt:

”Ad de 1.500 kr. i afgørelsens punkt 1

Det fremgår af referatet af mødet den 18. februar 2019, at de 1.500 kr. er betaling til skatteyder fra hendes bror, da hun havde udlagt beløbet for ham.

Skattestyrelsen kan ikke efter en gennemgang af bankkontoudtogene se, at skatteyder har afholdt udgifter/overført beløb på 1.500 kr.

Endvidere mener Skattestyrelsen ikke, at den indsendte erklæring dokumenterer, at der er tale om et udlæg.

Ad de 52.000 kr. i afgørelsens punkt 1

Der henvises til tidligere fremsendte supplerende udtalelse fra den 5. februar 2019.”

SKAT har til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse udtalt følgende:

” Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Vores begrundelse herfor følger nedenfor.

Formelt

Forældelse

Skattestyrelsen er enig i, at SKAT ikke havde adgang til at genoptage indkomstårene 2014 og 2015 grundet forældelse.

Klager er omfattet af den korte ligningsfrist som følge af enkle økonomiske forhold. Se den juridiske vejledning afsnit A.A 8.2.1.1.4. Kort ligningsfrist er en forkortet frist for Skatteforvaltningens forhøjelser af indkomst- og ejendomsværdiskat. BEK. nr. 534 af 22. maj 2013 (nu ændret senest ved BEK 1305 af 14. november 2018) Se om definitionen på enkle økonomiske forhold SKM2009.810.LSR .

Skatteforvaltningens forslag om forhøjelse af en skatteansættelse skal sendes senest 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Hvis borgeren er omfattet af den korte frist, og der efter udløbet af den korte frist kommer kontroloplysninger fra arbejdsgiver m.fl. kan Skatteforvaltningen kunne foretage en korrekt skatteansættelsen, hvis forholdet er omfattet af SFL § 27, stk. 1, nr. 5. For at anvende § 27, stk. 1, nr. 5. I denne konkrete sag anses klager at være omfattet af bestemmelsen ved ikke at oplyse om alle skattepligtige indtægter.

Skatteforvaltningen skal dog overholde kundskabsfristen på 6 måneder i SFL § 27, stk. 2. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT havde tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en ansættelses ændring. Der henvises til SKM 2018.481 HR.

SKATs kundskabstidspunkt anses i den konkrete sag at være den 1. marts 2017. Det forslag SKAT fremsender den 11. september 2017, ligger således udover fristen på 6 måneder. Dette medfører ugyldighed af ansættelsesændringerne for indkomstårene 2014 og 2015.

Ansættelsesændringerne for indkomstårene 2014 og 2015 indstille til at blive nedsat til 0 kr.

Materielt

Al indkomst er skattepligtig indkomst som følge af gobalindkomstprincippet i statsskatteloven (SL) § 4. I boafgiftslovens (BL) § 22 nævnes kredsen af nær familie, der kan give gaver, der ikke skal tillægges den skattepligtige indkomst.

I dette tilfælde er der tale om gave fra klagers bror. Søskende er ikke defineret som nær familie i BL. Således er gaver fra søskende og fra personer udenfor kredsen af nære familie skattepligtig indkomst omfattet af SL § 4. Der ska ikke betales arbejdsmarkedsbidrag heraf (arbejdsmarkedsbidragslovens § 2).

I den konkrete sag er der ikke redegjort for at indtægterne på klagers konto stammer fra allerede beskattede midler. Der er heller ikke fremvist lånedokumenter eller anden sandsynliggørelse i tilstrækkeligt omfang, så indsættelserne på klagers konto kan anses at hidrøre fra lån.

Trods kontoudtog, forklaringer og fremlagte sms’er anses overførslen på 52.000 kr. fra klagers broders firma [virksomhed1] ikke at være et lån men en skattepligtig gave omfattet af SL § 4. Klager anses ikke at have ageret som om, der var tale om lån.

Overførslen fra [person3] på 1.500 kr. forklares som tilbagebetaling af et udlæg fra [person3]. Overførslen på 3.800 kr. kan klager ikke erindre årsagen for. Samlet er det hverken dokumenteret eller sandsynliggjort i tilstrækkeligt omfang, at der var tale om allerede beskattede midler eller om ikke skattepligtige gaver.

Ansættelsesændringerne på 52.000 kr., 1.500 kr. og 3.800 kr. indstilles fastholdt som skattepligtig indkomst for klager omfattet af SL § 4.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelser af klagerens indkomst med 106.000 kr. i indkomståret 2014, 44.500 kr. i indkomståret 2015, og 57.300 kr. i indkomståret 2016, skal nedsættes til 0 kr.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”Den første kategori omhandler 2 overførsler, som SKAT anser for at være honorarbetalinger fra [virksomhed1]. Der er tale om overførslerne

Som [person7] har forklaret SKAT, var der tale om overførsler fra hendes storebror, der så efterfølgende fik pengene tilbage. Samtidig oplyste [person7] SKAT om at hun havde SMS, der bekræftede dette. Udskrift heraf blev desværre ikke indsendt til SKAT. Til dokumentation herfor fremsendes nu som bilag 4 SMS fra 5. januar 2016, hvoraf fremgår, at broderen havde overført 52.000 kr. og skulle have 47.000 kr. retur – hvilket han fik. Dette svarer i øvrigt også til posteringsteksten på kontoudtoget. Det var helt tilsvarende forløb vedrørende overførslen på 55.000 kr. i 2014.

Det gøres derfor gældende, at pengeoverførslerne på 55.000 kr. og 52.000 kr. ikke er skattepligtige for [person7], idet det for 50.000 kr. og 47.000 kr.s vedkommende var tale om indsætninger, som broderen havde betinget sig, at han fik tilbage, og parterne agerede i overensstemmelse hermed.

Pengeoverførslen og aftalen herom er dokumenteret på objektivt bestyrket grundlag, jf. f.eks.

U2009.476H.

Fsva. de to dele af indsætninger på 2x5.000 kr. som [person7] fik lov til at beholde, så er der tale om gaver i familieforhold, der ligger inden for den beløbsmæssige grænse for skattefrihed.

[person7] er skolelærer, og det bestrides, at hun har udført arbejde for [virksomhed1], som hævdet af SKAT.

Den anden kategori er overførsler fra familiemedlemmer. Der er tale om nedenstående overførsler, med tilhørende forklaringer.

[...]

Den tredje kategori har SKAT benævnt andre indsættelser på bankkonto. Der er tale om nedenstående overførsler, med tilhørende forklaringer.

[...]

SKAT har i forbindelse med kontrol af [virksomhed1], cvr. [...1] konstateret, at der i 2014-2016 blev overført de beløb til [person7], som hun ved afgørelsen af 6. november 2017 er blevet beskattet af. Det fremgår ikke af SKATs afgørelse, hvornår SKAT fik kundskab om overførslerne.

[person7] er omfattet af reglerne om kort ligningsfrist for indkomstårene 2014 og 2015.

SKAT har i sin afgørelse alene forholdt sig til, hvorvidt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27,

stk. 1, er opfyldt. Det har SKAT fundet er tilfældet og har på den baggrund foretaget ansættelserne for de to indkomstår.

Det gøres overordnet gældende, at SKATs afgørelse for indkomstårene 2014 og 2015 er foretaget i

strid med fristreglerne i bek. nr. 534/2013 om kort ligningsfrist.

Følgende fremgår af § 3 i bek. 1095/2005 og 534/2013 om kort ligningsfrist:

[...]

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, lyder:

[...]

Østre Landsret har i dom af 13. oktober 2017, jf. SKM2018.2ØLR fastslået, at såvel betingelserne i

§ 27, stk. 1 som i stk. 2, skal være opfyldt, for at der kan foretages fristgennembrud efter § 3 i bekendtgørelsen.

Det skal nævnes, at sagen specifikt vedrørte fortolkningen af bekendtgørelsen.

Det gøres derfor gældende, at det af ordlyden i § 3 og landsretspraksis herom følger, at betingelserne i § 27, stk. 1 såvel som i stk. 2, skal være opfyldt, for at der kan foretages fristgennembrud efter § 3 i bekendtgørelsen.

Bevisbyrden for, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2 for at fristgennembrud kan foretages, er opfyldt, påhviler, den der ønsker at foretage fristgennembruddet. Det er i dette tilfælde SKAT.

Det bestrides, at SKAT har godtgjort at betingelserne for fristgennembrud er opfyldt – hverken ifht. kravene i stk. 1 eller i stk. 2, jf. nedenfor.

Ad skattestyrelseslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Det bestrides således, at [person7] har handlet groft uagtsomt ved at låne penge, ved at modtage gaver fra familiemedlemmer i det opgjorte omfang eller modtage tilbagebetaling af lån/udlæg fra venner m.v. Bevisbyrden for at der foreligger grov uagtsomhed, påhviler SKAT, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Det gøres videre gældende, at den subjektive tilregnelse skal have været til stede på selvangivelsestidspunkterne i 2015 og 2016, for at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt – ikke i 2017. Det fastholdes derfor også af denne grund, at SKAT har godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

Fristovertrædelse af 6-måneders varslingsfrist medfører ugyldighed

SKAT modtog 1. marts 2017 kontoudtog fra [person7]s bank.

Som det fremgår af § 27, stk. 2, skal SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, fremsende varsel til skatteyderen.

Formålet bag fristreglerne er et beskyttelseshensyn – en værnsreglen for borgerne i Danmark. Således fremgår det af lovmotiverne til 1989-skattestyrelsesloven:

”Formålet med den foreslåede regel er at beskytte skatteyderne mod efter længere tids fo løb at blive stillet over for yderligere skattekrav.”

Bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinært at kunne genoptage [person7]s skatteansættelse for 2014 og 2015, jf. bek. 534/2013 § 3, påhviler SKAT. Henset til det af lovgiver udtalte beskyttelseshensyn bag fristreglerne er der tale om en skærpet bevisbyrde.

Det bestrides, at SKAT har godtgjort, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, herunder overholdelse af 6-månedersfristen i stk. 2, er overholdt.

Starttidspunktet for 6-månedersfristen løb senest fra 1. marts 2017, jf. f.eks. SKM2011.162V og SKM2016.444Ø.

6-månedersfristen udløb derfor 1. september 2017. Da SKATs forslag til afgørelse er dateret 13. september 2017, er der tale om en fristoverskridelse, og SKATs afgørelse for indkomstårene 2014 og 2015 er derfor også af denne grund ugyldig, og de foretagne forhøjelser af [person7]s indkomst for indkomstårene 2014 og 2015 skal derfor (også) af denne grund nedsættes til 0 kr.

Når det er anført, at 6-månedersfristen senest begyndte at løbe 1. marts 2017, så skyldes det, at

SKAT har anført, at afgørelsen bygger på SKATs forudgående kontrol af [virksomhed1], hvor de i afgørelsen omhandlede bankoverførsler blev konstateret. SKAT har i sin afgørelse ikke løftet sløret for, hvornår SKAT kom i besiddelse af disse oplysninger – men det må i sagens natur være et tidligere tidspunkt end SKATs henvendelse til [person7] 1. december 2016. Det gøres derfor ex tuto gældende, at SKATs afgørelse også af den grund er ugyldig.

SKAT har i agterskrivelsen eller afgørelsen intet anført om 6-månedersvarslingsfristen, hvorfor afgørelsen for 2014 og 2015 derfor også af denne grund er ugyldig, jf. f.eks. LSR2015.13-5456580.”

Klagerens repræsentant har yderligere bemærket:

”Indkomstårene 2014 og 2015

Der er enighed mellem SKAT og [person7] om, at de foretagne forhøjelser af [person7]s indkomst for disse indkomstår er forældede som følge af fristoverskridelse. Da Skatteankestyrelsen forventes, at følge SKATs indstilling på dette punkt, vil 2014 og 2015 ikke omtales nærmere.

Indkomståret 2016

For 2016 henvises der til det i klagen anførte og skal vedrørende forhøjelsespunktet på 52.000 kr. bemærkes, at der ses at være enighed med SKAT om, at [person7] har tilbagebetalt 36.000 kr. af lånet. Det må derfor allerede af den grund anerkendes, at der skal ske reduktion af den foretagne forhøjelse med de 36.000 kr. Side 2 af SMS’en vedlægges, da den ikke var kommet med klagen.”

Af repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse fremgår:

”Ad indkomstårene 2014 og 2015

Der er enighed mellem [person7], Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen om, at de foretagne
forhøjelser af [person7]s indkomst for indkomstårene 2014 og 2015 er ugyldige og derfor skal
ophæves.

Idet det – på forventet efterbevilling – antages, at Landsskatteretten vil indtage samme standpunkt
vil SKATs afgørelse for indkomstårene 2014 og 2015 ikke blive omtalt yderligere i dette indlæg.

Ad indkomståret 2016

SKAT har forhøjet [person7]s indkomst for 2016 ud fra 3 konkrete indbetalinger på hendes bankkonto.

Det bestrides vedrørende disse 3 konkrete indbetalinger overordnet, at de er skattepligtig indkomst for [person7]. Der er tale om skattefrie formuebevægelser, jf. statsskattelovens § 5.

Skatteankestyrelsen har i forslaget side 16n-17ø, henvist til Højesterets dom af 10. oktober 2008, der er gengivet i SKM2008.905H og har anført, at det ud fra domme generelt kan udledes, at detpåhviler [person7] at godtgøre, at disse tre indsætninger stammer fra allerede beskattede midler.

Omstændighederne i Højesteretssagen var, at der var tale om et stort antal kontante bankindsætninger over en længere periode, hvor det ikke kunne ses, hvor indsætningerne hidrørte fra, og hvor der samtidig var tale om et opgjort negativt privatforbrug. Det var under de forudsætninger Østre Landsret – i den præmis Højesteret henviste til – anførte, at

”I den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode er indsat beløb i denomhandlede størrelsesorden på sagsøgernes konti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende år, påhviler det sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler.”

Bortset fra en indbetaling af 3.800 kr. som [person7] ikke kan huske, hvad vedrørte, så ligger betalingssporet for de to øvrige indsætninger helt fast. Der var nemlig tale om bankoverførsler.

Synspunktet i dommen er derfor ikke anvendeligt i nærværende sag.

Videre bemærkes, at Skatteankestyrelsen (side 16n) har anført, at det følger af Højesterets dom i

SKM2011.208H, at når en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, så kan indkomsten forhøjes.

Højesteretsdommen omhandler den situation, hvor der var tale om et låneforhold mellem far og søn og dermed et låneforhold inden for gaveafgiftskredsen. Det er ikke det, der er tale om for de to overførsler fra [person4] og [person1] og svigerinden, [person3]. Højesteretsdommen er derfor ikke anvendelig som præjudikat.

Da begge lån (52.000 kr. og 1.500 kr.) er ydet mellem søskende, er det ikke indenfor gaveafgiftskredsen, jf. boafgiftslovens 22, ligesom lånets parter, som søskende, ikke er interesseforbundne.

Der foreligger da heller ikke et gavemiljø mellem søskende, jf. f.eks. SKM2008.59.SR og SKM2007.917.SKAT. Som følge heraf påhviler det skattemyndighederne at godtgøre, at lånene ikke er et lån men en skattepligtig gave, som hævdet af skattemyndighederne – det er skattemyndighedernes bevisbyrde, jf. Skatteretten 1, 7. udg, s. 437 og SKM2006.241.VLR.

Ad lån på 52.000 kr.

Som [person7] har forklaret SKAT, var der tale om overførsler fra hendes storebror, der så efterfølgende fik 47.000 kr. tilbage. Dette understøttes dels af indholdet af SMS’en, jf. bilag 4, samt af udskrift af [person7]s bankonto, hvor af der til brug herfor blev foretaget kontante hævninger på 36.000 kr. i tiden efter.

Heroverfor gøres det gældende, at skattemyndighederne ikke har godtgjort, at der er grundlag for at beskatte [person7] af det lånte beløb på 47.000 kr., jf. statsskattelovens § 5 eller gaven på 5.000 kr., som var en sædvanlig lejlighedsgave, der ikke afviger fra gaver, hun tidligere har fået fra broderen.

Ad tilbagebetaling af udlæg/lån på 1.500 kr.

Der henvises til erklæringen i bilag 5, og det gøres på det grundlag gældende, at skattemyndighederne ikke har godtgjort, at der er grundlag for at beskatte tilbagebetalingen. Det er, henset til beløbets størrelse, til den fremlagte erklæring og til, at der ikke foreligger et interessefællesskab, ikke en forudsætning for skattefrihed, at der foreligger bankoverførsel, eller at tilbagebetalingen kan underbygges af kontant hævning på broderen og svigerindens konto.

Ad indbetaling af 3.800 kr.

[person7] erindrer ikke nu så mange år senere, hvad indsætningen vedrører – hvis den overhovedet vedrører noget bestemt.

Det gøres gældende, at [person7]s indsætning af 3.800 kr. på hendes egen bankkonto er en skattefri formuebevægelse, jf. statsskattelovens § 5.

Henset til beløbets størrelse og til at der ikke foreligger andre indsætninger i 2016, som [person7] ikke erindrer nærmere, så gøres det gældende, at skattemyndighederne ikke har godtgjort, at [person7]s indsætning er skattepligtig.

Det gøres derfor sammenfattende for 2016 gældende, at Skatteministeriet ikke har løftet bevisbyrden for, at de tre indsætninger på bankkontoen er skattepligtige for [person7].

Afslutningsvis skal det bemærkes, at Skatteankestyrelsen i forslagets side 16, 2. afsnit har anført:

”Kundskabstidspunktet anses at være der, hvor skattemyndighederne kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en korrekt ansættelse. Der må i henhold til forholdets individuelle karakter vurderes, hvornår forvaltningen kan siges at have tilstrækkelige oplysninger til at foretage ansættelsen.”

Dette er udtryk for skattemyndighedernes tidligere og ulovhjemlede praksis, der blev gjort op med med Højesterets dom i SKM2018.481H.

Den juridiske tvist i Højesteretssagen, der er gengivet i SKM2018.481.HRD, omhandlede netop, om fristen skulle løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse, således at der kunne sendes en agterskrivelse, som opfyldte forvaltningslovens krav eller – svarende til den praksis SKAT påbegyndte i 2010, eller om fristen – i overensstemmelse med ordlyden og forarbejderne - skulle løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet til kundskab om det forhold, der begrundede fravigelsen af fristerne i § 26.

Således gjorde Skatteministeriet for Vestre Landsret gældende, at

”Fristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse, således at der kan sendes en agterskrivelse, som opfylder forvaltningslovens krav, jf. i øvrigt skatteforvaltningslovens § 20.”

Og for Højesteret, at

”Skatteministeriet har supplerende anført, at varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, som anført af landsretten må regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen (en agterskrivelse).”

Heroverfor gjorde skatteyderen gældende, at fristen skulle forstås efter ordlyden (som gengivet ovenfor).

Højesteret fulgte skatteyderens synspunkt og fastslog følgende:

”Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynde at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Højesteret finder herefter, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Højesteret lægger efter bevisførelsen til grund, at SKAT den 7. december 2010, hvor de modtagne oplysninger fra [finans1] forelå i læsbar form, alene havde kundskab om, at A havde fået indsat de omhandlede to beløb på sin konto, og at beløbene var betalt af selskabet X. Disse oplysninger gav efter Højesterets opfattelse ikke i sig selv SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Kundskab herom fik

SKAT først ved i forlængelse heraf at have indhentet yderligere oplysninger fra A og hans ægtefælle i perioden fra marts til maj 2011. Højesteret finder derfor, at varslingsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke var overskredet, da SKAT sendte sin agterskrivelse af 13. juli 2011 til A.”

Det er derfor irrelevant for vurderingen af fristens begyndelsestidspunkt om skattemyndighederne har de fornødne oplysninger til at kunne foretage en korrekt ansættelse eller ej. Skatteankestyrelsens anførte retsopfattelse er direkte i modstrid med gældende ret. Det giver med henvisning til legalitetsprincippet anledning til undren, at Skatteankestyrelsen i lyset af Højesteretsdommen ikke anerkender skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2’s ordlyd.

Varslingsfristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristreglerne. Kundskabstidspunktet er fastlagt i lovmotiverne til lov nr.

381/1999, og løber derfor fra det tidspunkt, hvor SKAT er blevet opmærksom på de forhold, der begrunder fristforlængelsen. ”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

SKATs mulighed for at genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære frist fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

”§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

Skatteministeren har udnyttet sin kompetence efter § 26, stk. 1, 5. pkt., ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (dagældende) om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

For personer omfattet af bekendtgørelsen kan SKAT ikke udsende varsel om en ansættelsesændring senere end den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb, jf. bekendtgørelsens § 1.

§ 3 i bekendtgørelsen har følgende ordlyd:

”Fristerne i § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. ”

SKATs forslag er dateret den 13. september 2017, og SKAT har truffet afgørelse den 6. november 2017.

SKATs varsling af ansættelsesændringen for indkomståret 2016 er sket indenfor den korte ligningsfrist.

Den korte ligningsfrist for SKATs varsel om ændringer af ansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015 er derimod overskredet.

SKAT har genoptaget indkomstårene 2014 og 2015 ekstraordinært med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at, uanset fristerne i lovens § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres på initiativ af told- og skatteforvaltningen, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder. Der vil efter omstændighederne også være grundlag for at anvende bestemmelsen, hvor en skattepligtig oplyser ikke at kende reglerne eller anser reglerne for at være særligt komplicerede.

Det lægges til grund, at klageren i indkomstårene 2014, 2015, og 2016 har fået indsat ikke ubetydelige beløb på sin bankkonto, uden at klageren har selvangivet indkomsten.

Ved at undlade at oplyse om indtægterne og dermed hindre SKAT i at foretage en korrekt skatteansættelse må klageren anses for at have handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor skatteansættelsen for indkomstårene 2014 og 2015 har kunnet foretages efter udløbet af den korte ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, kan en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, regnes fra kundskabstidspunktet, som anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. herved Højesterets dom af 30. august 2018 offentliggjort som SKM2018.418.HR.

SKAT modtog klagerens kontoudtog den 1. marts 2017. Det lægges til grund, at SKAT på det tidspunkt var i besiddelse af det fornødne grundlag til at varsle ansættelsesændringerne for indkomstårene 2014 og 2015.

Landsskatteretten finder, at 6-måneders reaktionsfristen senest skal regnes fra den 1. marts 2017, og at SKATs varsling af 13. september 2017 derfor ikke er foretaget rettidigt.

SKATs ændringer for indkomstårene 2014 og 2015 er således ugyldige.

Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs afgørelse for indkomstårene 2014 og 2015 til 0 kr.

Materielt

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

I den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på klagerens konto, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om hendes indtægtsforhold i de påklagede indkomstår, hvor indsætningerne ikke er umiddelbart forklarlige, og hvor flere af de omhandlede overførsler er sket ved kontante hævninger, påhviler det klageren at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler, jf. herved for eksempel Højesterets dom af 10. oktober 2008 offentliggjort som SKM2008.905.HR.

Indsætningen på 52.000 kr. fra [person2] på vegne af [person4]

Klageren har ikke godtgjort, at hun i januar 2016 lånte 52.000 kr. af sin bror. Der er herved henset til, at klagerens forklaring om låneoptagelsen ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. herved Højesterets dom af 7. marts 2011 offentliggjort som SKM2011.208.HR.

Der foreligger således ikke gældsbreve eller lånedokumenter i forbindelse med det påståede lån, og det er ikke dokumenteret tilbagebetalt i det aftalte omfang. Hertil kommer, at klageren ifølge det oplyste ikke skulle bruge pengene til noget, men at pengene alene skulle ind og ud af hendes bankkonto.

Indsætningen på 1.500 kr. fra [person3]

Klageren har ikke godtgjort, at indsætningen af beløbet på 1.500 kr. er refusion for et udlæg afholdt af klageren for hendes bror, som hun ikke skal beskattes af.

Der er herved henset til, at der ikke foreligger dokumentation for, hverken at klageren har afholdt det hævdede udlæg på 1.500 kr., eller for købet af gaven til familiemedlemmet. Dette ændres ikke af den fremlagte erklæring omkring overførslen af beløbet, der ikke er bestyrket af objektive omstændigheder.

Indsætningen på 3.800 kr.

I henhold til de konkrete omstændigheder og klagerens forklaring, herunder at der er tale om et mindre beløb, anses det for tilstrækkeligt godtgjort, at beløbet stammer fra midler, der allerede har været beskattet, eller som er undtaget fra beskatning for klageren. SKATs afgørelse ændres derfor på dette punkt, således at klageren ikke beskattes af beløbet på 3.800 kr.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse for så vidt angår beløbene på 52.000 kr. og 1.500 kr. for indkomståret 2016.

Landsskatteretten nedsætter således klagerens skattepligtige indkomst med 3.800 kr. for indkomståret 2016.