Kendelse af 12-02-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-03-2020

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2014

Skattepligtig kursgevinst på fri-gjort gæld i fremmed valuta i K/S [virksomhed1]

1.743.170 kr.

0 kr.

Hjemvises til

Skattestyrelsen

Fradragsbegrænsning i K/S [virksomhed1] som følge af regler om fradragskonto

Ingen fradragsbegrænsning

Ikke påklaget

Hjemvises til

Skattestyrelsen

Fradrag for renteudgifter i K/S [virksomhed1]

791.715 kr.

51.707 kr.

791.715 kr.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af SKATs afgørelse, at klageren ejede 13,33 % af anparterne i K/S [virksomhed1]. 12 % af anparter blev erhvervet i 2006, de resterende 1,33 % da en anden kommanditist udtrådte i 2013. K/S [virksomhed1] er registreret ophørt i CVR den 6. juni 2016.

Klagerens revisor har for det påklagede indkomstår 2014 lavet følgende opgørelse af den skattepligtige indkomst for K/S [virksomhed1] for klageren:

Resultat jf. skattebilag

317.817 kr.

+/- genvundne afskrivninger / tab ved salg

-853.508 kr.

- Skattemæssige afskrivninger jf. separat bilag

- 0 kr.

-535.691 kr.

Egne omkostninger

0 kr.

Resultat før renter

-535.691 kr.

Renteindtægter for hele året

0 kr.

Renteudgifter for hele året

-791.715 kr.

Skattemæssigt resultat

-1.327.406 kr.

Reduktion – ej ønske om at tage fradrag, hvor den overskydende skat blev udbetalt til konkursboet

740.008 kr.

Fratrukket 2014

-587.398 kr.

Ifølge SKAT er klagerens fradrag for renteudgifter i K/S [virksomhed1] selvangivet med 51.707 kr.

Ifølge SKATs afgørelse har klageren valgt beskatning efter virksomhedsordningen i indkomståret 2014.

Følgende fremgår af SKATs afgørelse og klagen samt medfølgende bilag vedrørende K/S [virksomhed1]:

Oprindelig udbyder/administrator

[virksomhed2] I/S

Virksomhedens CVR-nr.

[...1]

Virksomhedens formål

Udlejning til butiksformål

Virksomhedens aktiv

Ejendom beliggende [adresse1], [by1], Tyskland

Aktivet er anskaffet/solgt

Anskaffet i 2006/solgt i 2014 for 8 mio. euro.

Følgende fremgår af vedtægterne for K/S [virksomhed1]:

”Kapitalforhold

§ 3

Selskabets stamkapital udgør 37.000 t.DKK opdelt i 100 kommanditanparter a t.DKK

For hver kommanditanpart a 370 t.DKK ind betales kontant 2,26 t.DKK i 2006.

Yderligere indbetalinger forfalder på anfordring.

Den ansvarlige deltager i selskabet er ApS [virksomhed1], Tyskland, der som komplementar hæfter ubegrænset for alle selskabets forpligtelser.

De øvrige deltagere er kommanditister, hvis hæftelse overfor långiverne udgøres af transport i resthæftelsen maksimeret til 367,7 t.DKK. pr. anpart samt til en personlig, solidarisk hæftelse for 2. prioriteten maksimeret til 167,85 t.DKK pr. anpart og for kassekreditten maksimeret til 93,25 t. DKK pr. anpart. Den personlige, solidariske hæftelse for 2. prioriteten nedskrives forholdsmæssigt med erlagte afdrag.”

Virksomhedens ejendom blev finansieret gennem et 1. prioritetslån optaget den 29. marts 2007 hos [finans1]. Lånet på oprindeligt 9.960.000 euro blev optaget til kurs 745,36 ifølge skattebilaget 2012. K/S [virksomhed1] havde yderligere et lån hos [finans2] på 20.200.000 kr. Dette 2. prioritetslån var yderligere sikret ved kommanditisternes resthæftelse samt selvskyldnerkaution.

Af låneaftalen mellem låntager K/S [virksomhed1] og [finans1], 1. prioritetslångiver og security agent, fra den 29. marts 2007 fremgår blandt andet følgende:

“2.2 Security Agent as Joint and Several Creditor

(a) The Company and each of the Finance Parties agree that the Security Agent shall be the joint and several creditor (Gesamtgläubiger) (together with the relevant Finance Party) of each and every obligation of the Company towards each of the Finance Parties under this Agreement, and that accordingly the Security Agent will have its own independent right to demand performance by the Company of those obligations. However, any discharge of any such obligation to one of the Security Agent or other Finance Party shall, to the same extent, discharge the corresponding obligation owing to the other.

(...)

(c) Recourse under this agreement is limited only to assets of the Company.”

Af ”Schedule 10 Repayment Schedule” til den oprindelige låneaftale fremgår det, at lånet skulle tilbagebetales over 6 år med 4 årlige betalinger a 18.675 euro med første betaling den 18. april 2008. Sidste betaling på 9.661.200 euro skulle falde den 18. april 2012.

Den 30. juli 2007 indgik parterne [finans1] og K/S [virksomhed1], et ændringstillæg til den oprindelige låneaftale fra 29. marts 2007. Det fremgår af ændringsaftalen af 30. juli 2007, at betalingsforløbet blev erstattet af et nyt forløb ”Schedule 1 Amendment Provisions to the Original Facility Agreement”. De to skemaer over de løbende betalinger er dog ens. Der er ikke oplyst andre ændringer.

K/S [virksomhed1] (the Borrower), 1. prioritetslångiver [finans1] (the Senior Lender) og 2. prioritetslångiver [finans2] (the Junior Lender) har den 20. november 2007 indgået en ”Subordination and Stand-Still Agreement”. Heraf fremgår:

”1. INTERPRETATION

1.1 Definitions

In this Agreement:

Danish Security means

1) the Junior Lender's rights under certain assignments of payments which the limited partners of the Borrower owe the Borrower (in Danish: transport af resthæftelsen)

2) certain individual guarantees from the limited partners (in Danish: kautioner fra kommanditisterne) of the Borrower and certain of their spouses and 3) certain first priority pledges in favour of the Junior Lender in respect of certain bank accounts (in Danish: visse bankkonti) of the Borrower all as set out in the Junior Loan Agreement.

(...)

11. DANISH SECURITY

(a) For the avoidance of doubt nothing herein shall have the effect of limiting the right of the

Junior Lender to enforce the Danish Security and to receive and use the proceeds thereof in satisfaction of the Junior Liabilities to the extent due and owing at the time (including payments due to acceleration of the Junior Liabilities).

(b) The Senior Lender confirms that the Senior Security, or any ether security right of the

Senior Lender, does not extend to the assets and/or proceeds comprised by the Danish Security.

Further, the Senior Lender undertakes to not claim or take a charge or pledge over any of the assets comprised by the Danish Security.”

[finans1]s fordring i K/S [virksomhed1] blev overtaget af [virksomhed3] S.a.r.l. i september 2009.

Af referat fra bestyrelsesmøde for K/S [virksomhed1] afholdt den 21. december 2009 fremgår følgende om overdragelse af lånet hos 1. prioritetslångiver:

”Ad. 5

Selskabets långiver [finans1] har valgt at sælge deres lån til selskabet til en ny kreditor. Dette er en strategi som [finans1] har arbejdet på i nogen tid og overdragelsen sker som i en lang række andre selskaber med lån hos [finans1] pr. 30.9.2009.

Vi er først for nylig blevet bekendt med dette forhold og er ved at undersøge om formalia i overdragelsen er overholdt. Selskabets dokumenter / vilkår betinger, at en ny kreditor skal være professionel på ejendomsmarkedet. Alt tyder dog på, at det nye kreditorselskab [virksomhed3] overholder og opfylder de givne vilkår og betingelser.

Et dokument "transfer certificate" som skal tiltrædes at bestyrelsen er at betragte som en denuntiation for, at renter og afdrag fremadrettet skal betales til den nye kreditor. Dokumentet blev underskrevet af bestyrelsen under forudsætning af, at Ejendomslnvest undersøger om alle betingelserne i lånedokumentet med [finans1] er opfyldt. Herefter vil Ejendomslnvest hurtigst muligt ekspedere det videre, når alle betingelser er opfyldt.

Under dette punkt drøftedes en usikkerhed om lånets løbetid. Det er i april 2012 lånet udløber.”

I brev af 22. december 2011 fra [person1], [virksomhed4] til administrator [virksomhed2] I/S og investorerne i K/S [virksomhed1], fremgår følgende om 1. prioritetslångivers (nu [virksomhed3] S.a.r.l.) sikkerheder i K/S [virksomhed1]:

” (...)

Sikkerheder

[virksomhed3] S.A.R.L har følgende sikkerheder for lånet:

1. prioritetspant i ejendommen [adresse2], [by1], Tyskland.
Pant i bankkonti, jf. Account Pledge Agreement.

Pantsatte konti:

Lejekonto: [...76] – [finans3]
”General Account”: [...84] – [finans3]
Depotkonto: [...87] – [finans3]
Transport i
rettigheder og krav under ”Acquisition Document”
rettigheder og krav under ”Sale and Purchase Agreements”
transport i lejeindtægter
rettigheder under ”Management Agreements”
rettigheder under ”Clause 16.12 of the Term Loan Facility” – “other contracts”
Transport i forsikringssummer, jf.: Assignment Agreement of Insurance Proceeds”

Den 21. august 2012 underskrev kommanditselskabet og [virksomhed3] S.a.r.l et tillæg ”Supplementary Agreement with power of attorney” til låneaftalen af 29. marts 2007, som bl.a. indeholder en salgsfuldmagt. Heraf ses følgende:

PREAMBLE

The Borrower has entered into a Credit agreement with [finans1] (which has changed its name to [finans1] AG) dated 29 March 2007 subject to a loan in an amount of EUR 9,960,000.00 (hereinafter Credit Agreement).

(...)

[finans1] transferred its rights and obligations referred to the Credit Agreement to the Lender with Transfer Certificate dated 30 September 2009.

As of the date of this deed, the principal outstanding under the Ioan granted under the Credit Agreement (hereinafter the Loan) amounts to 9,642,525.00 EUR (the Principal Claim). The Principal Claim was due for full repayment on the maturity date, i.e. 18April 2012. The Parties have hereto already made a different agreement that shall be notarized once again in this deed.

With this proviso, the Parties agree as follows:

1. LOAN REPAYMENT I OBLIGATION TO PAY INTEREST

1.1 Defined terms which are not defined in this agreement shall be defined as in the Credit

Agreement.

1.2 The current obligations for interest payments, especially in respect of the direct debit of the interests, shall continue unaffected, as well as all other obligations of the Borrower to the

Lender under the Credit Agreement. Accordingly, the Borrower continues to owe the full principal due, subject to a temporary standstill, pending further notice, on the demand for payment of these amounts as provided in Clause 1.6. The Borrower shall pay accrued interest and default interest up to the date of the DPO Payment as provided in Clauses 8.2 and 8.3 of the Credit Agreement. (...)

1.3 The Parties agree that the Borrower fulfils its complete payment obligations subject to the Credit Agreement, including accessory claims, such as interest, costs or charges, if (i) a unconditional payment in the amount of EUR 8,500,000.00 (hereinafter the DPO Payment) is received by the Lender by 31 December 2012 at the latest and (ii) full interest payments pursuant to Clause 1.2 above are made in a timely manner until the payment of the DPO payment is made.

The preceding sentence shall apply regardless of the origin of the monies used for making the DPO Payment, that may be realized in particular, but not eksklusively, by sale of the property (as defined in Clause 2.1 below), refinancing, investors or a combination hereof.

Insofar the Lender waives its claim in the deficiency amount between the Principal Claim and the DPO Payment only in case the DPO Payment is made prior to 31 December 2012.

(...)

2. POWER AF ATTORNEY FOR SALE

(...)

2.5 The Lender shall also be authorized to receive and to give receipts for the purchase price on the Borrower's behalf. For the purposes of clarity, if the DPO Payment is not made by 31 December 2012 then the Lender agrees that if the Property is sold by this power of attorney it will accept whatever disposal proceeds are received on the disposal of the property as payment in full of all amounts due under the Credit Agreement up to the full amounts due under the Credit Agreement as originally executed, disregarding any agreement for a discounted amount relating to the DPO Payment pursuant to clause 1.3. Therefore, if the Proxy sells the Property under the power of attorney all disposal proceeds can go to the Lender for the purpose of setting off all amounts due under the Credit Agreement as originally executed, including all accrued interest, costs, fees and principal due, to the extent this is required to settle these repayment obligations in respect of the outstanding amount, and the Lender shall only transfer any excess disposal proceeds exceeding this amount, if any, to the Borrower. In case of use of this power of attorney for the benefit of the Lender and sale of the property and receipt of proceeds by the Lender without any attachment or challenge or delay by the Lender, the Lender agrees to waive further amounts due from the Borrower or its shareholders other than any amounts on pledged accounts.”

(...)

2.7 This power of attorney shall be valid until 31 December 2016 and shall be irrevocable until that date. It shall cease to have effect upon

a) the receipt of payment of all amounts due under Clause 1.3 by the Lender prior to 31 December 2012; or

b) the entry in the land register of the transfer of title in accordance with the sale and purehase agreement if the disposal proceeds from such Property sale have been irrevocably received by the Lender without any restriction or attachment or delay.”

Årsrapporten 2010

Af note 14 til balancen fremgår følgende om sikkerhedsstillelse for K/S [virksomhed1]:

14 Pantsætning og sikkerhedsstillelser

Til sikkerhed for prioritetsgæld på tkr. 72.840 er der ved ejerpantebrev givet pant i grund og ejendomme, hvis regnskabsmæssige værdi pr. 31 december 2010 udgør i alt tkr. 97.653 samt transport i lejeindtægter.

Endvidere er kommanditisternes resthæftelse stillet til sikkerhed for banklån.”

Årsrapporten 2012

Af ledelsesberetningen i årsrapporten for 2012 fremgår følgende:

”Selskabets 2. prioritetsfinansiering kan formelt set opsiges med kort varsel og er derfor præsenteret som en kortfristet gældsforpligtelse i balancen. Selskabet forventer et positivt likviditetsforløb i det kommende år, der kan servicere selskabets forpligtelser på de aftalte vilkår. Ledelsen forventer derfor at kunne opretholde finansieringen på uændrede vilkår og årsregnskabet er som følge heraf aflagt med fortsat drift for øje.

Selskabets 1. prioritetslån forfaldt til betaling den 31. december 2012. Der pågår forhandlinger om refinansiering, men udfaldet af disse forhandlinger er endnu usikkert. Der henvises til omtale af finansieringsforhold i note 1.

(...)”

Årsrapporten 2013

Af årsrapporten fremgår følgende:

Ledelsesberetning

(...)

Selskabets 2. prioritetsfinansiering kan formelt opsiges med kort varsel og er derfor præsenteret som en kortfristet gældsforpligtelse i balancen. Selskabet forventer et positivt likviditetsforløb i det kommende år, der kan servicere selskabets forpligtelser på de aftalte vilkår. Ledelsen forventer derfor at kunne opretholde finansieringen på uændrede vilkår og årsregnskabet er som følge aflagt med drift for øje.

Selskabets 1. prioritetslån forfaldt til betaling den 31. december 2012. Der pågår forhandlinger om refinansiering, men udfaldet af disse forhandlinger er endnu usikkert. Der henvises til omtale af finansieringsforhold i note 1.”

Af note 1 ”Fortsat drift, Going Concern” til afsnittet ”Udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold” i årsrapporten 2013 fremgår endvidere:

”Der er væsentlige usikkerheder forbundet med selskabets fortsatte drift. Selskabets 1. prioritetslån forfaldt til betaling 31. december 2012 og der er fortsat ikke en varig løsning med [virksomhed3]. [virksomhed3] har erklæret, at de ikke vil begære selskabet konkurs, ligesom de har erklæret, at de opfatter lånet ydet på non-recourse lignende vilkår.

(...)”

Årsrapporten 2014

Af ledelsesberetningen i årsrapporten 2014 fremgår følgende:

”(...)

Udvikling i året

(...)

I indeværende år er selskabets ejendom solgt til en værdi på t.EUR 8.000. Investeringsejendommen var optaget til t.EUR 8.506, hvilket derved giver et tab på t.EUR 506. Som følge af salget har selskabet afregnet udestående med 1. og 2. prioriteten, hvorfor der pr. 31.12.2014 alene står en refusionsopgørelse med sælger. Årsrapporten er som følge heraf aflagt under forudsætningen om fortsat drift.”

I årsrapporten for 2014 er ”Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser” opgjort til 73.065.896 kr. pr. 31. december 2013.

I note 4 til posten egenkapitalen i balancen fremgår det, at kommanditisterne hæfter for i alt 35.940.000 kr., og at resthæftelsen pr. 31. december 2014 udgjorde 14.791.000 kr.

Af skattebilaget 2014 udarbejdet af revisionsselskab [virksomhed5], for en investor med en ejerandel på 11,11 % fremgår:

Indkomstopgørelse for 2014

Generel opgørelse

100 anparter

100,00 %

DKK

Oprindelige + nye anparter*

1 anpart

1,00 %

DKK

(...)

Finansielle indtægter jf. årsrapport

13.078.527

130,785

Ej skattepligtig gældseftergivelse**

-13,077,573

-130,776

Finansieringsindtægter

954

10

(...)

* Dette beløb skal ganges med det samlede antal anparter som investorerne ejer.

** Selskabet har vurderet, at indgået aftale med finansieringsgiver på selskabets 1. prioritetslån svarer til vilkårene for et non-recourse lån, hvorfor gældseftergivelsen på denne baggrund anses for at være skattefri.

(...)

Opgørelse af ejendomsavance

100,0 %

11,11 %

Salgssum netto jf. ovenfor

59.405.832

6.599.988

Oprindelig anskaffelsessum:

Anskaffelsessum, ejendom,

91.528.924

9.152.892

Tilgang 2013

946.418

Tillæg i 9 år, jf. EBL § 5

90.000

9.000

Tillæg i 1 år

10.000

111

Ikke genvundne afskrivninger

-29.584.938

-2.993.322

Tab på afskrivninger

-2.344.540

490.054

Tab på ejendommen

-59.699.446

-25.057

Af skattebilaget for 2014 fremgår af den individuelle opgørelse til selvangivelsen 2014, at det kildeartsbegrænsede tab på ejendom udgør 25.057 kr. for 1 anpart (1 %), mens der også er en note, hvor det anføres, at pr. 11,11 % ejerandel har kommanditisterne et kildeartsbegrænset tab på fast ejendom på 157.057 kr.

Den 7. april 2014 sendte [virksomhed3] S.a.r.l. som 1. prioritetslångiver en anmodning til [finans2] A/S i dennes egenskab af 2. prioritetslångiver på ejendommen:

”(...)

The Debt being due and payable we are now considering enforcing the Senior Land Charge and selling the Property by way of court auction. In such enforcement scenario (and given the value of the Property), the Junior Land Charge would be deleted in the relevant ground register in its entirety without any payments from enforcement proceeds being allocated to the Junior Land Charge.

We would like to inform you that most recently we have contacted several potential investors who have offered to acquire the Property outside enforcement proceedings (the "Transaction") which would lead to a down payment of part of the Debt on short notice. However, obviously the potential investors will only progress to final due diligence and provide binding bids for the Property if it is released from the Junior Land Charge, as would be the case in an enforcement scenario (but within a much longer timeframe than a sale). In this context we kindly ask you to support the Transaction.

(...)

Furthermore we hereby confirm that the Debt is without recourse to the Borrower's sponsors.”

Bestyrelsesformanden i K/S [virksomhed1] sendte den 26. april 2014 følgende investorinformation til deltagerne i K/S [virksomhed1]:

”(...)

”Non-recourse” garantien over for investorerne fremgår af det vedhæftede brev fra [virksomhed3], kontrasigneret af [finans2]. Se anden sidste sætning:

Furthermore we hereby confirm that the Debt is without recourse to the Borrower´s sponsors. [person2] har følgende kommentar til dette: Den afgivne erklæring fra [virksomhed3] er kun en delvis "non-recourse" erklæring, da den alene angår kommanditisterne. [virksomhed3] kan således fortsat gøre sit krav gældende mod K/S'et som debitor. Derfor har jeg i aftalen indsat et vilkår om, at [virksomhed3] skal erklære, at de ikke vil begære K/S'et konkurs. I en sådan situation vil kurator nemlig trække resthæftelsen og så er vi jo lige vidt. Øvrige kreditorer har I styr på og kan derved styre konkurssituationen. Med dette indarbejdet i aftalen er vi i en situation, hvor ”non-recourse” erklæringen er dækkende.”

Der blev i maj 2014 indgået en betinget aftale mellem kommanditselskabet, kommanditisterne og [finans2] A/S om indfrielse af kommanditselskabets restgæld, herunder om indbetaling af kommanditisternes resthæftelse på i alt 14.332.543 kr. til brug for indfrielse. Heraf fremgår:

”5. Betingelser

5.1 Denne aftale er betinget af,

at Långiver fremlægger en for Låntager tilfredsstillende dokumentation fra og underskrevet af tegningsberettiget for 1. prioriteten, [virksomhed3] S.a.r.l. på, at lånet til 1. prioriteten er på delvise "non-recourse"-vilkår og dermed uden personligt gældsansvar for Kommanditisterne, samt at [virksomhed3] ikke vil indgive konkursbegæring mod Låntager. Hvis betingelsen ikke er opfyldt senest den 30. maj 2014, bortfalder aftalen i sin helhed,”

Bestyrelsen i K/S [virksomhed1] udsendte den 15. juni 2014 en e-mail til investorerne:

”(...)

Bestyrelsen vil ikke undlade at nævne, at vi endnu engang er meget skuffede over [finans2], der nu heller ikke evner til at leve op til deres del af aftalen. Bestyrelsens vurdering er dog, at vi over for [virksomhed3] ikke vil stå anderledes end vi under alle omstændigheder gør i dag, samt at de sandsynligvis vil udnytte salgsfuldmagten. Denne vil en gang for alle afskære dem for krav mod K/S´et og investorerne (§2.5´s afslutning). Over for [finans2] er situationen, at de som bekendt har kaldt lånet, samt at de klart har tilkendegivet, at hvis ikke denne løsning falder på plads nu, vil de herudover omgående gøre krav gældende på investorernes overhæftelse.”

I e-mailen af 15. juni 2014 var vedhæftet en anbefaling fra advokat [person3], [person2]. Heraf fremgår:

”2. Udnyttelse af salgsfuldmagt

I den vedhæftede salgsfuldmagt af 23. august 2012 fra K/S’et til [virksomhed3] er der optrykt en intern aftale mellem K/S’et og [virksomhed3]. Jeg lægger til grund, at denne aftale tillige findes i en original underskrevet udgave. Det følger af aftalens punkt 2.5, at [virksomhed3] ikke kan gøre krav gældende mod K/S’et eller dets investorer i forbindelse med, at [virksomhed3] benytter salgsfuldmagten (forudsat at K/S’et ikke forsinker salget eller tilsvarende). Salgsfuldmagten indeholder ingen bestemmelser om mindste pris og er gældende til den 31. december 2016.

(...)

Der er således sandsynlighed for, at ejendommen vil blive solgt i henhold til den originale salgsfuldmagt, hvilket således medfører fuld indfrielse af K/S’ets lån til [virksomhed3] og dermed ingen hæftelse for investorerne i forhold til denne del. I så fald vil der ikke være en risiko for investorerne ved at underskrive aftalen med [finans2] uden vilkåret om erklæring om non-bankruptcy.

3. Ingen udnyttelse af salgsfuldmagten

For det tilfælde, at [virksomhed3] ikke anvender salgsfuldmagten eller den udløber, må det på baggrund af vedhæftede redegørelse fra advokatfirmaet [virksomhed4] antages, at der er sandsynlighed for, at [virksomhed3] ved at erklære K/S’et konkurs indirekte kan gå efter investorernes resthæftelse. Men som det fremgår af redegørelsen er der forhold, som taler for, at der kan være tale om non-recourse vilkår og vilkåret i salgsfuldmagten om intet krav mod investorerne i tilfælde af udnyttelse af fuldmagten indikerer også, at det er sådan [virksomhed3] fortolker aftalen.

(...)

4. Anbefaling

Det er min anbefaling, at investorerne indgår aftale med [finans2] uden vilkåret om non-bankruptcy. Dette skal ses i lyset af, at de 8 investorer, som er part i aftalen minimerer deres samlede risiko ved at blive frigjort fra deres kautionsforpligtelse eller kautionsforpligtelsen bliver nedsat. Herudover indeholder aftalen også den fordel for K/S’et, at der er mulighed for at få del i de EUR 175.000, som [virksomhed3] betaler til [finans2] i det omfang, at de låneaftaler, som beløbet står til sikkerhed for, overholdes. Hertil kommer så det forhold, at meget taler for, at [virksomhed3] vil udnytte salgsfuldmagten og dermed ikke kan gøre noget indirekte resthæftelseskrav gældende mod investorerne ved at erklære K/S’et konkurs. Derudover er de som nævnt ovenfor også en mulighed for at der slet ikke er hæftelse for investorerne ift. [virksomhed3].”

I et brev af 10. oktober 2014 fra revisionsfirmaet [virksomhed5] til bestyrelsen i K/S [virksomhed1] fremgår følgende om lånevilkårene for lånet hos [virksomhed3] S.a.r.l:

”Udover ovenstående konsekvenser skal det vurderes, hvorvidt der foreligger en gældseftergivelse fra [virksomhed3]. I det omfang [virksomhed3] ikke kræver restgælden (den del der ikke er dækket af salgsprovenuet) indfriet, vil der være tale om en gældseftergivelse. Det samme gør sig gældende for de der ikke har betalt deres andel til [finans2].

Der er risiko for, at gældseftergivelsen vil være skattepligtig – både i Danmark og Tyskland. Det har indflydelse på vurderingen om der er resthæftelse (og det er der), og om gældseftergivelsen kan siges at matche fordringens værdi – eller mere præcist; om den enkelte kommanditist kunne have betalt.

[virksomhed3]

Det må efterstræbes, at mellemværende med [virksomhed3] afsluttes indenfor en overskuelig periode (forår 2015). Det er bestyrelses opfattelse, at der er tale om et lån med ”non-recourse” lignende vilkår. Dette underbygges bl.a., at der i salgsfuldmagten som [virksomhed3] har indgået med selskabet var noteret, at såfremt [virksomhed3] udnyttede aftalen fraskrev de sig alle krav overfor K/S’et og kommanditisterne. Selskabet bør stadig modtage en bekræftelse på, at engagementet er udlignet (saldokvittering), således at der ikke efterfølgende kommer et krav fra [virksomhed3].

Opsummering

Det er vores anbefaling, at selskabet ikke likvideres før der foreligger en positiv bekræftelse fra [virksomhed3] om, at selskabets gældsforpligtelser er udlinget (det kan ikke likvideres hvis der er restgæld – så er det konkurs.)

(...)”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 1.743.170 kr. grundet frigørelse for gæld i fremmed valuta. SKAT har ligeledes nedsat klagerens indkomst med renteudgifter i K/S [virksomhed1] på 740.008 kr., som klageren ikke har fratrukket på selvangivelsen for indkomståret 2014.

SKAT har samlet forhøjet klagerens indkomst med 1.003.162 kr. i indkomståret 2014.

SKAT har begrundet dette med følgende:

”1.1. De faktiske forhold

(...)

Du har selvangivet følgende vedrørende K/S [virksomhed1], Tyskland:.

Resultat 317.817 kr. Genvundne afskrivninger / tab -853.508 kr. Renteudgifter begrænset til -51.707 kr. I alt har du selvangivet resultat med -587.398 kr.

Du har opgjort et muligt fradrag på 1.327.406 kr. Der er således sket reduktion med i alt 704.008 kr.

(...)

1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

De oplysninger din revisor har afgivet vedrørende de anmeldte krav fra [finans2] i forbindelse med din personlige konkurs, anses for at være et civilretligt krav mellem dig og [finans2]. K/S´et gæld til [finans2] er oplyst til at være indfriet pr. 31. december 2014.

Et eventuelt krav mod dig fra [finans2] om indbetaling af resthæftelse, har ingen skattemæssige betydning for, hvorvidt du skal beskattes af kursgevinst på frigjort gæld i fremmed valuta vedrørende 1. prioritetsgælden (lån ydet på non recourse lignende vilkår) eller ikke.

Allerede i årsrapporten for 2013 er der under note 1 – fortsat drift, Going Concern oplyst:

”Der er væsentlige usikkerheder forbundet med selskabets fortsatte drift. Selskabets 1. prioritets-lån forfaldt til betaling 31. december 2012 og der er fortsat ikke en varig løsning med [virksomhed3]. [virksomhed3] har erklæret, at de ikke vil begære selskabet konkurs, ligesom de har erklæret, at de opfatter lånet ydet på non-recourse lignende vilkår (SKATs markering)... ”

Disse oplysninger samt oplysningerne i skattebilag for 2014, stemmer overens med de oplysninger revisor fra [virksomhed5] har sendt om, ” at i august 2012, underskrives der af kommanditisterne i K/S [virksomhed1], Tyskland (repræsenteret af [person4] og [person5]), en salgsfuldmagt med repræsentanter fra [virksomhed3] S.á.r.l. Kopi af salgsfuldmagten er vedhæftet.

Af salgsfuldmagtens pkt. 2.5, fremgår at provenu fra salg af ejendommen skal gå til afvikling af lånet hos [virksomhed3], i det omfang at det kan indeholdes i restgælden. Såfremt provenuet fra salget af ejendommen ikke dækker restgælden, gives der afkald på restsaldoen.”

Salgsfuldmagten har været sendt til din revisor, han mener ikke han kan finde det som [virksomhed5] har fremført i deres bemærkninger om at ” at resterende gæld, som ikke kan dækkes af provenuet fra salget af ejendommen, vil bortfalde ”.

SKAT er af den opfattelse, at der i sidste afsnit står, at långiver efter at have modtaget provenuet ved salget af ejendommen, afstår fra yderligere krav ved låntager, på nær pantsatte konti.

Din revisor anfører, at efter hans oversættelse/forståelse af salgsfuldmagtens pkt. 2.6 giver [virksomhed3] afkald på krav på 3. parts krav ([finans2] transport i resthæftelsen og bankkonti, som ikke er omfattet af pantsætningen i oprindelig låneaftale).

Din revisor mener, at [virksomhed3] (1. prioritetslångiver) alene har mulighed for at gøre sig fyldestgørende i ejendomme under interparts aftalens beståen.

I følge din revisors opfattelse ophører interparts aftalen i forbindelse med at 2. prioritetslångiver ([finans2]) opsiger sit engagement med K/S´et i april 2014, og gældsforholdet med 2. prioritetslångiver ophører i maj 2014 ved at bestyrelsen for K/S´et opkræver resthæftelsen og denne indbetales til [finans2]. Han oplyser videre, at der har været telefonisk kontakt mellem de to långivere, hvor [finans2] på vegne af investorerne forsøgte at får en bekræftelse / erklæring om at [virksomhed3] ikke kunne gøre yderligere krav gældende mod K/S´et. Dette har [virksomhed3] ikke givet, ifølge din revisors opfattelse.

Der er som dokumentation herfor henvist til mailkorrespondance af 26. april 2014 og 15. juni 2014, som er gengivet under ”Dine bemærkninger”.

Din revisor mener, der er sket gældseftergivelse fra [virksomhed3], og at dette først er sket efter din personlige konkurs med dekret dato 16. marts 2015. Han har her henvist til redegørelse dateret den 10. oktober 2014 fra revisionsfirmaet [virksomhed5].

SKAT skal inddrage alle oplysninger i sagen, og vi har lagt vægt på følgende i afgørelsen:

1.Det er oplyst i skattebilaget for 2014, at lånet er på non- recourse vilkår. Skattebilaget er underskrevet 27. maj 2015 af bestyrelsen og revisor. Der er i skattebilaget anført: ”selskabet har vurderet, at indgået aftale med finansieringskilder på selskabets 1. prioritetslån svarer til vilkårene for et non-recourse lån, hvorfor gældseftergivelsen på denne baggrund anses at være skattefri:”

2.Allerede i årsrapporten for 2013 er der under note 1 – fortsat drift, Going Concern oplyst:

”Der er væsentlige usikkerheder forbundet med selskabets fortsatte drift. Selskabets 1. prioritets-lån forfaldt til betaling 31. december 2012 og der er fortsat ikke en varig løsning med [virksomhed3]. [virksomhed3] har erklæret, at de ikke vil begære selskabet konkurs, ligesom de har erklæret, at de opfatter lånet ydet på non-recourse lignende vilkår (SKATs markering)... ”

Årsrapporten er underskrevet den 14. maj 2014 af bestyrelsen for K/S´et, og godkendt på generalforsamlingen samme dag.

3.Resthæftelsen er i årsrapporten for 2014 oplyst til at udgøre 14.791 tkr. Hvor der i årsrapporten for 2013 under note 1 – fortsat drift, Going Concern er oplyst: ”Der er i 2014 indgået aftale med [finans2] om indfrielse af engagementet... ”

Det er ikke oplyst eller dokumenteret at [virksomhed3] har gjort krav gældende på indbetaling af resthæftelsen, men samtidig foreligger der af principielle årsager fra [virksomhed3]s side heller ikke yderligere erklæringer, som der omtales i de mails din revisor henviser til.

Det lægges således til grund, at det alene er [finans2] som kan gøre krav på resthæftelsen og ikke 1. prioritetslångiver [virksomhed3]. Ellers ville [virksomhed3] alt andet lige have forsøgt at få indbetalt resthæftelsen fra investorerne til dækning af den gæld, som ikke blive indfriet i forbindelse med salget af ejendommen, herunder opkræve indeståendet i [finans2], som er pantsat.

Engagementet med [finans2] er indfriet i 2014 via indbetalinger af resthæftelse. Gæld til banker er 31.12.2014 oplyst til 0 kr. i årsrapporten for 2014. Der foreligger ikke årsrapport for 2015.

I 2014 er det oplyst at likvide beholdninger udgør 3.527.504 kr., heraf har selskabet ikke råderet over t.kr. 3.409. Heraf udgør 1.306.657 kr. indestående i [finans2] som er pantsat

Af kommanditselskabets kontroloplysninger til SKAT (R75S) for 2015, fremgår at der er et indestående på danske bankkonti 31.12.2015 på i alt 1.445.188 kr. (I 2014 var der oplyst 1.454.428 kr.)

1.prioritetsgælden har såvel i 2012, 2013 og 2014 fortsat været opført som K/S [virksomhed1], Tysklands gæld til [virksomhed3] (oprindeligt [finans1]). Renteudgifterne er også trukket fra indkomsten. (Der foreligger ikke et regnskab for 2015).

Hele salgsprisen for ejendommen overføres til fordringshaver. Der er intet restbeløb til sælger.

Ejendommen og delvis indfrielse af 1. prioritetsgælden på non-recourse lignende vilkår er således først sket i 2014, og ikke i 2012 i forbindelse med aftalen om salgsfuldmagten.

SKAT er derfor ikke enig med [virksomhed5] i, at der allerede i august 2012, hvor salgsfuldmagten underskrives, at gælden reelt var overdraget til kurs 100 i forbindelse med salgsfuldmagtens indgåelse.

Ifølge Kaufvertrag af 28.07.2014 er ejendommen først solgt i 2014 for 8.000.000 euro.

Der foreligger dokumentation (Treuhandauftrag af 27. august 2014) for at ”Grundschuldbrief” på 9.960.000 euro vedrørende [finans1] [UK], er endeligt slettet / ophørt så snart alle aftaler er opfyldt. ([virksomhed3] må have købt fordringen af [finans1], er ændret i skattebilag for 2010)

Henset til oplysningerne i det oprindelige lånedokument, se mail af 22. december 2011 medtaget i afsnittet ”Dine bemærkninger”, og vurderingen fra advokatfirmaet [virksomhed4], har der været usikkerhed om forståelsen af lånedokumentets ordlyd ”assets” / ”the property”.

Vurderingen er, at der ikke er absolut sikkerhed for at [virksomhed3] ikke direkte eller indirekte kan gå efter investorerne. Omvendt har [virksomhed4] også anført i deres vurdering af låneaftalen, at ”at det fremgår af låneaftalen, at [virksomhed3] alene kan holde sig til debitors aktiver. Debitors væsentligste aktiv (bortset fra ejendommen) vil være investorernes resthæftelse. Såfremt K/S går konkurs vil kurator være forpligtet til at indkalde resthæftelsen til dækning af K/S´s kreditorer...”

Henset til hvad der rent faktisk er dokumenteret som værende sket i forbindelse med salget af ejendommen, herunder oplysningerne i salgsfuldmagten og K/S´et ikke er under konkurs, mener SKAT sammenholdt med de øvrige fakta i årsrapporterne og skattebilag for 2014 m.v., at 1. prioritetsgælden har været et non recourselån på tidspunktet for afståelsen af ejendommen.

SKAT anser K/S [virksomhed1] for at være frigjort for at betale den del af gælden til [virksomhed3], som ikke er blevet indfriet ved salg af ejendommen til 8.000.000 euro før salgsomkostninger.

Kommanditisterne i K/S´et har tilbagebetalt et lavere beløb end det lånebeløb, som de har modtaget / kommanditselskabet har modtaget.

Kommanditisterne har opnået en gevinst på K/S [virksomhed1], Tysklands gæld til 1. prioritets-långiver, [virksomhed3].

K/S [virksomhed1] er således i 2014 frigjort for at betale den del af gælden til [virksomhed3] (oprindeligt [finans1]), som ikke er blevet indfriet ved salg af ejendommen til 8.000.000 euro før salgsomkostninger.

SKAT mener, at kommanditisterne er skattepligtig af gevinst på frigjort gæld (non-recourse lån) i fremmed valuta efter kursgevinstlovens § 23.

Efter kursgevinstlovens § 26 stk. 3, opgøres gevinst eller tab på gælden som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen.

Der henvises tillige til SKM.2010.42.BR.

I SKM2010.42.BR blev selskabet beskattet af en kursgevinst ved frigørelsen for gælden uden hensyn til fordringens værdi for kreditor. Beskatningen sker efter kursgevinstlovens § 6, uanset at gælden ikke er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor.

Kursgevinstlovens § 6 for selskaber er analog til kursgevinstlovens § 23, der gælder for personers gæld i fremmed valuta.

Kursgevinstlovens § 23 blev indført ved lov nr. 439 af den 10. juni 1997.

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget L194 95/96, pkt. 2, personer, fremgår det bl.a., at,

Fordringer og gæld i fremmed valuta:

De gældende regler findes i kursgevinstlovens § 6. Den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta er som hovedregel ens for alle skattepligtige og gælder således for alle selskaber og fonde m.v., erhvervsdrivende og private personer. ......

....Den generelle skattepligt af kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld i fremmed valuta medfører, at også privatpersoners kursgevinster og kurstab skal indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Når gælden er i fremmed valuta, er hovedreglen at gevinst og tab medregnes i den skattepligtige indkomst, uanset årsagen til gevinst eller tab, herunder om gevinsten eller tabet skyldes valutakurs-ændringer eller værdiændringer på grund af andre forhold.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L194 95/96´s enkelt bestemmelser til § 23, se § 16, der henviser til pkt. 74 i skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, der omtaler § 6 i den tidligere kursgevinstlov, hvor der bl.a. anføres, at,

Samtlige kursændringer indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kursgevinster og kurstab omfatter såvel værdiændringer på grund af ændringer i valutakursen som værdiændringer på grund af andre forhold.

Det vil sige, at beskatningen efter reglerne i kursgevinstlovens § 6 og kursgevinstlovens § 23 sker uanset at gælden ikke er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor. Fordringens værdi for kreditor har altså ingen betydning, som det er tilfældet i kursgevinstlovens § 21 (singulær gældseftergivelse for personers gæld i danske kr.) eller § 24 (akkord).

Resthæftelsen for en kommanditist er udtryk for den øvre grænse for fordringens værdi for kreditor. Resthæftelsen har dog ingen betydning når gældseftergivelsen/frigørelsen af gæld er omfattet af kursgevinstlovens § 23.

Det fremgår bl.a. af den juridiske vejledning afsnit C.B.1.4.3.3 at,

”Gevinst som følge af en singulær eftergivelse m.v. af gæld i fremmed valuta er omfattet af KGL § 23. Se afsnit C.B.1.4.3.7. Hvis gælden er omfattet af KGL § 23 er der ikke skattefrihed efter KGL § 21 for den del af gældseftergivelsen, som bringer fordringen ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Hvis et lån er ydet på non recourse-vilkår og der sker en indfrielse på grund af non-recourse-vilkåret, hvorved hele eller dele af gælden bortfalder ved indfrielsen, så er der ikke tale om en gældseftergivelse omfattet af KGL § 21 eller KGL § 24. Se SKM2010.42.BR. Det skal vurderes, om der kan ske beskatning efter KGL 19, KGL § 22 eller KGL § 23.”

Det fremgår også af dommen fra Vestre Landsret af 11. april 2016 gengivet i SKM2016.325.VLR, at der sker beskatning uanset at fordringens værdi for kreditor var 0 kr.

Dommen er efterfølgende anket til Højesteret.

I Landsrettens begrundelse og resultat anføres, bl.a.,

”Det lån hos Canada Life, som sagen omhandler, er optaget i engelske pund. Hjemlen til beskatning af en eventuel kursgevinst på lånet er derfor kursgevinstlovens § 20, jf. § 23, 1. pkt...”

Landsretten har henført beskatningen af kursgevinsten til kursgevinstlovens § 23, fordi det er tale om et lån i fremmed valuta. Det er ikke Non-Recourse vilkåret der gør, at beskatningen er henført til kursgevinstlovens § 23, men alene det faktum, at det er gæld i fremmed valuta.

Spørgsmålet i sagen var også om et Non-Recourse vilkår bevirkede, at der ikke var tale om en skattepligtig kursgevinst, idet kommanditisten ikke hæftede personligt for lånet ud over ejendommens værdi.

Landsretten henviser til,

”I bemærkningerne til lovforslag nr. 194 af 13. marts 1997 om kursgevinstloven...

”...

Reglerne gælder for alle kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld. Gevinster og tab omfatter ikke alene stigninger og fald i børskursen, der følger af ændrede renteforhold. Værdisvingninger, der følger af andre forhold, som f.eks. indeksregulering eller valutakursændringer, omfattes også af reglerne.

...

Det vil sige, at den skattemæssige behandling af gevinsten eller tabet ikke er afhængig af årsagen til gevinsten eller tabet.

...”

Landsretten kom herefter frem til at Non-Recourse vilkåret på lånet ikke i sig selv udelukker, at der kan realiseres en skattepligtig kursgevinst.

Det vil sige årsagen til, at der opstår en gevinst er underordnet.

I denne sag var årsagen til frigørelsen for gælden Non-Recourse vilkåret. En gældseftergivelse kan være en anden årsag.

Bemærkninger til SKM2007.896.LSR og SKM2010.42.BR.

[virksomhed5]s bemærkninger om at, hvis SKAT ikke kan tilslutte sig at gælden er overdraget i 2012 sammen med salgsfuldmagten, så gør revisor gældende at kommanditisterne reelt ikke hæftede for gælden på salgstidspunktet i 2014, eftersom det fremgår klart af salgsfuldmagten at resterende gæld, som ikke kan dækkes af provenuet fra salget af ejendommen, vil bortfalde.

[virksomhed5] mener derfor ikke, at der opnået en kursgevinst i kursgevinstlovens forstand, og henviser til SKM2007.896.LSR.

SKAT er ikke enig i denne opfattelse.

Forholdene i landskatterettens kendelse i SKM2007.896.LSR og forholdene i byrettens dom i SKM2010.42.BR er stort set identiske, bortset fra, at det i SKM2007.896.LSR var tale om en kommanditist. Alligevel kommer byretten og landsskatteretten til modsatte resultater.

I begge afgørelser er der tale om selskaber, der frigøres for en gæld ydet på non-recourse vilkår, hvor fordringens værdi for kreditor er aktivets realisationsværdi.

I kendelsen i SKM2007.896.LSR, var der tale om et selskab, som var kommanditist. Her blev selskabet ikke beskattet af en kursgevinst. Selskabet [virksomhed6] A/S var enekommanditist. [virksomhed6] A/S ejede derudover 20 % af kreditorselskabets moderselskab. Kreditorselskabet eftergav [virksomhed6] A/S gælden, da det var insolvent. I sagen har [virksomhed6] A/S påpeget – såfremt regionen fastholder at gældseftergivelsen er givet selskabet – at gældseftergivelsen er skattefri efter kursgevinstlovens § 24. Selskabet begrunder dette med, at gældseftergivelsen er givet som en akkord med en hovedkreditor af den usikrede gæld i kommanditselskabet.

Det må antages at landsskatteretten har anset gevinsten for omfattet af undtagelsen i kursgevinstlovens § 24, da det i sagen var tale om en gældseftergivelse. Det kan dog ikke direkte udledes af kendelsen, idet landsskatteretten ikke nævner nogen lovhenvisning i deres afgørelse og begrundelsen hertil.

I dommen SKM 2010.42.BR blev selskabet beskattet af en kursgevinst ved frigørelsen for gælden uden hensyn til fordringens værdi for kreditor. Der var ingen hæftelse udover aktivets realisations værdi. Alligevel blev den samlede gevinst beskattet efter kursgevinstlovens § 6 (som er analog til kursgevinstlovens § 23 for personer, vedrørende gæld i fremmed valuta)

Dommen gengivet SKM2010.42.BR kan derfor bruges analog til personer der bliver frigjort for gæld i fremmed valuta, også når der er tale om kommanditister. Resthæftelsens størrelse er underordnet, idet beskatningen sker uanset om der er en yderligere hæftelse eller ej, når frigørelsen for gælden er omfattet af kursgevinstlovens § 23.

SKAT er heller ikke enig i [virksomhed5]s bemærkninger om, at SKAT ikke kan anvende / henvise til SKM2016.325.VLR, fordi denne afgørelse er afsagt efter salget af ejendommen, hvilket efter revisors opfattelse sætter retssikkerheden over styr. [virksomhed5] mener også, idet SKM2016.325.VLR er anket til Højesteret, at retssikkerheden igen sættes over styr, da en anket dom ikke kan danne præcedens for praksis førend der foreligger en endelig afgørelse.

Sagen omtalt i SKM2016.325.VLR vedrører indkomståret 2010, hvorfor SKAT godt kan anvende afgørelsen i sagerne vedrørende senere indkomstår.

På grund af forældelsesreglerne i skatteforvaltningslovens § 26 og § 27, er SKAT nødt til at ændre indkomsten vedrørende lignende forhold for andre kommanditister. Dette er netop med til at styrke opfattelsen af retssikkerheden, nemlig at kommanditisternes skattemæssige forhold omkring frigjort gæld i fremmed valuta behandles ens.

Efter SKATs opfattelse er klager frigjort for en gæld i fremmed valuta, og er omfattet af kursgevinstlovens indledningsbestemmelse om, at kursgevinstloven omfatter gevinst og tab ved frigørelse af gæld, § 1 stk. 1 nr. 2.

Hæftelsen har været hele det lånte beløb i fremmed valuta i K/S [virksomhed1], Tyskland, det samme gør sig gældende for lånet på non-recourse vilkår i dommen SKM2016.325.VLR.

Ved optagelsen af lånet, har debitor påtaget sig en reel forpligtelse for at hele lånet skal tilbagebetales. Klager har undervejs foretaget rentefradrag af den til enhver tid tilbageværende restgæld, og prioritetsgælden i fremmed valuta har været en del af finansieringen af købesummen for ejendommen, og dermed indeholdt i afskrivningsgrundlaget.

Højesteret har i TfS2000.148.H udtalt: ” Det forhold, at en låneaftale indeholder bestemmelser om begrænset hæftelse (non-recourse vilkår), er ikke i sig selv til hinder for, at der kan opnås ret til fradrag for renter på lånet. Afgørende må være en helhedsvurdering af det arrangement, hvori vilkåret indgår”.

Afskrivningsretten forudsætter, at der er et afskrivningsgrundlag, som opgøres på baggrund af købesummen, hvor en del af købesummen kan være finansieret ved et lån på et non-recourse vilkår eller et almindeligt gældsforhold, med blandt andet sikkerhed i resthæftelsen.

På grund af non-recourse vilkåret er den øvre grænse for fordringens værdi for kreditor aktivets realisationsværdi.

I dommen i SKM2016.325.VLR udgjorde skatteyderens andel af den udækkede gæld 1.245.255 kr., der blev anset som en skattepligtig kursgevinst efter kursgevinstlovens § 23.

Der skete beskatning udover den del af gælden, som kunne opkræves hos kommanditisten. Kreditor kunne ikke gøre krav mod K/S´et eller kommanditisterne.

Den del af fordringen, der ikke dækkes af aktivets realisationsværdi er 0 kr. værd, uanset størrelsen af resthæftelsen. Betalingsevnen hos debitor har heller ingen betydning. Kreditor havde alene sikkerhed i aktivets realisationsværdi og ikke i resthæftelsen.

Såfremt kursgevinsten i denne sag ikke skal beskattes, vil det betyde, at den skattepligtige kursgevinst i SKM2016.325.VLR skulle have været begrænset til 0 kr., svarende til fordringens værdi for kreditor.

Beskatningen af en kursgevinst efter kursgevinstlovens § 23 sker uanset størrelsen af fordringens værdi for kreditor og uanset betalingsevnen for debitor.

Kursgevinsten på den frigjorte gæld vedrørende non-recourse lånet er beregnet sådan:

Beløb på eftergivet beløb oplyst i skattebilaget for 2014 udgør 13.077.573 kr. Omregnet til euro, ved kurs 7,4539 udgør beløb 1.754.460 euro.

(samme kurs som er anvendt til beregning af afståelsessummen på 8.000.000 euro).

Gælden er oplyst til at være optaget til kurs 7,4536.

Kursgevinsten efter kursgevinstlovens § 23 beregnes som 1.754.460 euro x 7,4536 svarende til 13.077.043 kr. Gælden er indfriet til kurs 0.

Gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen.

Af praktiske årsager og fordi der en mindre væsentlig forskel mellem eurokursen fra optagelsestids-punktet for gælden for de oprindelige anparter (kursen udgør 7,4536), og til optagelseskursen for de overtagne anparter pr. 1. juli 2013 (kursen udgør 7,4591), har SKAT benyttet optagelseskursen på 7,4536 for alle anparter ved beregningen af den skattepligtige kursgevinst efter kursgevinstlovens § 23 på frigjort gæld.

Din andel af skattepligtig kursgevinst på frigjort gæld vedrørende non-recourse lånet udgør:

13,33 X 13.077.043 kr. svarende til 1.743.170 kr. som din indkomst forhøjes med.

Der gives fradrag for andel af resultat/underskud på 740.008 kr., som du ikke har selvangivet.

Ændringen af din indkomst:

Skattepligtig kursgevinst på frigjort gæld i fremmed valuta,

skattepligtig indkomst efter kursgevinstlovens § 231.743.170 kr.

Underskud som du ikke har selvangivet jf. din opgørelse-740.008 kr.

Vi forhøjer din indkomst for 20141.003.162 kr.”

SKAT har i forbindelse med klagesagen indsendt følgende bemærkninger:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Klager / Revisor [person6] mener ikke, at der er tale om et non-recourselån.

Udover det anførte i sagsfremstillingen/afgørelsen vil SKAT henlede opmærksomheden på 5 andre klagesager vedrørende samme kommanditselskab/ samme år og samme forhold.

Det drejer sig om følgende:

(...) [CPR-nr. og navne udeladt]

I disse 5 klagesager er [virksomhed5] repræsentant, og de anfører blandt andet i klagen (se side 2), ”Der er enighed mellem sagens parter omkring, at det indgåede vilkår er et non-recourse lignende vilkår, eftersom vilkåret beror på den i 2012 underskrevne salgsfuldmagt. Salgsfuldmagten tilkendegiver, at der foreligger et non-recourse lignende lån, idet der gives afkald på en eventuel restgæld. Vedtagelsen af vilkåret fører til, at kommanditisterne ikke hæfter personligt overfor [virksomhed3] og derfor bliver de ikke frigivet for en personlig gældsforpligtelse ved gældsfrigørelsen.”

SKAT vil også henlede opmærksomheden på bilag 2-7 som er vedhæftet de 5 klager.

Disse bilag er ikke indsendt af klager / [person6] i denne sag.”

Skattestyrelsen er på grund af sagens principielle karakter blevet bedt om at fremkomme med en udtalelse til klagesagen:

”Skattestyrelsen er enig i, at hvis et lån undergår væsentlige ændringer, anses det for en indfrielse af det gamle lån og erhvervelse af nyt lån.

I den konkrete sag er der dog tale om, at det nye lån/hovedstol ikke er oplyst i K/S [virksomhed1]s regnskaber og skattebilag for 2012, 2013 og 2014.

De skattebilag som gælder for [person7], er dem som gælder for hele K/S [virksomhed1], og vi har ikke fået særlige bilag eller andet fra [person7].

Der er ikke i regnskaber og skattebilag for 2012, 2013 og 2014 for K/S [virksomhed1] nævnt noget om et nyt lån eller ny hovedstol på 8.500.000 euro.

I ledelsesberetningen for 2012 er det oplyst, at selskabets 1. prioritetslån forfaldt til betaling den 31. december 2012. Der pågår forhandlinger om refinansiering, men udfaldet af disse forhandlinger er endnu usikker. Samme oplysning fremgår af årsrapporten for 2013.

I skattebilaget for 2012 side 7 står derimod ”Gæld til [virksomhed3] (opr. [finans1])”.

Restgæld primo udgør 9.679.875 euro. Ultimo udgør restgælden 9.642.525 euro omregnet til 71.871.524 kr. (valutakurs 7,4536). I årsrapporten for 2012 er gælden oplyst til 71.937.094 kr. (side 13). Ved valutakurs 7,4606 pr. 31.12.2012 udgør restgælden 9.642.525 euro.

I skattebilaget for 2013 ses tilsvarende note/oplysning ikke. Men i årsrapporten for 2013 er gælden til 1. prioritetslångiver oplyst til 71.936.129 kr. (side 13).

Omregnet til valutakurs pr. 31.12.2013, som udgør 7,4603 svarer det til en restgæld på 9.642.525 euro.

I skattebilaget for 2014 er der oplyst en ikke skattepligtig gældeftergivelse på 13.077.573 kr. indgået på non recourse vilkår (side 6) omregnet til 1.754.460 euro. I årsrapporten for 2014 side 8 udgør 1. prioritetsgælden ultimo 0 kr.

Pr. 31.12.2013 var det oplyst, at gælden var 73.065.896 kr. Det står under sidste års tal i årsrapporten for 2014. Salgsprisen for ejendommen på 8.000.000 euro omregnet til valutakurs 7,4536 udgør 59.628.800 kr.

Skattestyrelsen har henset til disse oplysninger, og det er således lagt til grund, at der ikke blev stiftet et nyt låneforhold i 2012. Hverken regnskab eller skattebilag for K/S [virksomhed1] viser, at der er indgået et nyt låneforhold i 2012.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i punkt 1.2, i aftalen af 21. august 2012 er anført, at låntager fortsat skylder den oprindelige og forfaldne hovedstol og at der skal betales renter heraf, indtil datoen for ”DPO betalingen” på 8.500.000 euro, som skal modtages af långiver senest 31.12.2012.

Det anførte i ledelsesberetningen for 2012 og 2013 understøtter, at den såkaldte ”DPO betaling” ikke er faldet på plads 31.12.2012.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at der er stor uklarhed om, hvad der er fakta i sagen.

Efter Skattestyrelsens opfattelse, har man hverken i årsrapporterne for K/S [virksomhed1] eller i skattebilagene tilkendegivet, at der er et nyt lån i 2012 med hovedstol på 8.500.000 euro. Hvis dette er tilfældet, er det en helt ny påstand, som ikke understøttes af oplysningerne fra de underskrevne regnskaber og skattebilag fra statsautoriserede revisorer i 2012, 2013 og 2014.

Skattestyrelsen fastholder således, at det skal lægges til grund, at der ikke er etableret et nyt lån i 2012, og Skattestyrelsen fastholder, at der skal ske beskatning af kursgevinst på frigjort gæld i fremmed valuta i 2014 med 1.743.170 kr.

Såfremt Skatteankestyrelsen fastholder, at der er etableret et nyt lån i 2012, så skal der ske en ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2012, hvor der så også skal ske beskatning efter kursgevinstlovens § 23. Der skal samtidig ske ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2012, 2013 og 2014 vedrørende ukorrekt rentefradrag af den i skattebilaget oplyste gæld til [virksomhed3] med restgæld 9.642.525 euro ultimo 2012.

Vedrørende Skatteankestyrelsens kontorindstilling om fradrag for renteudgifter i K/S [virksomhed1] og virksomhedsordningen, kan Skattestyrelsen tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse skal ændres således at indkomstopgørelsen for 2014 ansættes i overensstemmelse med det selvangivne.

Klagerens repræsentant har til støtte herfor gjort følgende anbringer gældende:

”Der er ikke i det fremsendte materiale fra hverken K/S’ets revisor eller undertegnede, dokumentation for at der foreligger et lån på non-recourselån.

Det er uomtvistet at der i det oprindelige lånedokument ikke er ydet et lån på non-recourse vilkår – der henvises til mail fra [virksomhed4] af 22 deceember 2011.

Långivere – [virksomhed3] og [finans2] A/S – har indgået en aftale (interkreditoraftalen) om [virksomhed3] ikke kan realisere de panter som [finans2] A/S har fået stillet til rådighed. De panter som [finans2] A/S har fået stillet til rådighed, er resthæftelsen samt bankkonti i [finans2] A/S.

I 2012 indgår K/S [virksomhed1] og [virksomhed3] en aftale om en salgsfuldmagt, hvor [virksomhed3] får tilladelse til at sælge ejendommen, mod at de afstår for at søge sig fyldestgjort i K/S [virksomhed1] øvrige aktiver. Salgsfuldmagten holder sig inde for rammerne af interpartes aftalen mellem [virksomhed3] og [finans2]. Derfor har aftalen ikke krævet [finans2]’s accept.

I april 2014 opsiger [finans2] sit engagement med K/S [virksomhed1] og lånet til [finans2] A/S bliver indfriet ved at bestyrelsen i K/S [virksomhed1] opkrævede et tilsvarede beløb hos investorerne via resthæftelsen. I forbindelse med opsigelsen ophører interkreditoraftalen mellem [finans2] og [virksomhed3].

[finans2] forsøger i april 2014 at forhandle med [virksomhed3] om at vilkårne i interkreditoraftalen (om at de kun har ejendommen som pant), videreføres efter ophævelsen af interkreditoraftalen.

I mail af 26.04.2014 skriver advokat [person2], at [virksomhed3] ikke har afgivet et lån på non recourse vilkår og at den erklæring de har afgivet alene vedgår kommanditisterne og ikke K/S’et og derfor vil [virksomhed3] kunne gøre sig fyldestgørende i den resterende resthæftelse ved at erklære K/S’ets konkurs.

Der er således ultimo april 2014 ikke tvivl om at det ydet lån ikke er på non recourse vilkår.

Ved mail af 15.06.2014 har [virksomhed3] ved administrator [person8] meddeler til [finans2], [person9], at de ikke vil give sikkerhed for ikke at erklære K/S’et konkurs, men at det ikke er deres hensigt at gå efter K/S’et og at de af principielle grunde ikke vil give yderligere erklæringer (helt normalt tysk forretningsgang).

Endnu engang bekræftes det at lånet ikke er ydet på non ressource vilkår.

I brev fra K/S’ets revisor dateret 10.10.2014 – ALTSÅ EFTER EJENDOMMEN ER BLEVET SOLGT – fremgår bl.a føglende:

[virksomhed3]

Det må efterstræbes, at mellemværende med [virksomhed3] afsluttes indenfor en overskuelig periode (forår 2015). Det er bestyrelsens opfattelse, at der er tale om et lån med ”non-recourse” lignende vilkår. Dette underbygges bl.a., at der i salgsfuldmagten som [virksomhed3] havde indgået med selskabet var noteret, at såfremt [virksomhed3] udnyttede aftalen fraskrev de sig alle krav overfor K/Sét og kommanditisterne. Selskabet bør stadig modtage en bekræftelse på, at engagementet er udlignet (saldokvittering), således at der ikke efterfølgende kommer et krav fra [virksomhed3].

Opsummering

Det er vores anbefaling, at selskabet ikke likvideres før der foreligger en positiv bekræftelse fra [virksomhed3] om, at selskabets gældsforpligtigelser er udlinget (det kan ikke likvideres hvis der er restgæld – så er det konkurs). Er det på plads inden 31. maj kan vi muligvis undgå regnskabet 2014. Omvendt skal der alligevel laves en skatteopgørelse, hvorfor det er vores anbefaling, baseret på vores erfaringer med processen i lignende sager, at bestyrelsen indstiller til, at regnskabet for 2014 aflægges som ”sædvanligt”, hvorved der er rimelig god tid til at få bragt både [virksomhed3], retssager og tyske skatteforhold på plads inden likvidation.

Endnu engang bekræftes det at der ikke foreligger lån ydet på non-recorce vilkår, vel og mærket efter ejendommen er afstået. Ligesom at resthæftelsen på dette tidspunkt overstiger hvad der er i gæld til [virksomhed3].

Det fremgår af brevet fra K/S’ets revisor at man skal forsøge at få en aftale på plads foråret 2015

– dette er et rigtigt godt råd fra selskabets revisor, idet Tyskland ligesom Danmark beskatter gældseftergivelser. Tyskland kan dog kun beskatte en gældseftergivelse hvis gældseftergivelsen gives på et tidspunkt hvor man er skattepligtig til Tyskland. Skattepligten er bundet op på det faste driftssted i Tyskland og ophører ved udgangen af 2014.

Den tyske selvangivelse for 2014 for [person7] indeholder ikke en beskatning af gældseftergivelse modtaget i 2014, idet der ikke er modtaget en gældseftergivelse jf. det tyske steuerberater jf. telefonsamtale d.d. Den tyske steuerberater bekræftede ved samme lejlighed at der var en gæld til [virksomhed3] ved årets udgang på over 1,7 mio. euro.

Det kan endnu engang konstateres, at en af K/S’ets rådgivere har konstateret, at der ikke foreligger en gældseftergivelse i 2014.

I overensstemmelse med ovenstående gøres det således gældende at [person7] ikke i indkomståret 2014 er skattepligtig af en gældseftergivelse opnået fra [virksomhed3], idet der ikker givet en gældseftergivelse i 2014.”

Repræsentanten har i forbindelse med klagesagsbehandlingen indsendt følgende yderligere bemærkninger:

”Bemærkninger til fremsendte.

Som jeg tidligere har skrevet, så er det påstanden at der ikke er givet nogen gældseftergivelse i indkomståret 2014, idet der ikke foreligger lån ydet på non-recourse vilkår, hvilket dokumenteres af ovenstående mail’s.

Det kan konstateres, at der er ydet en gældseftergivelse, men hvornår er det sket ?

Det kan udledes, at gældseftergivelsen ikke er givet inden udgangen af februar måned 2015, idet man så ville kunne træde i likvidation og dermed havde sparet årsregnskab m.v. jf. notat af 14.10.2014 fra selskabets revisor, side 4, endvidere med samme notat som vejledning, kan det udledes at gældeftergivelsen er givet i perioden fra 01.03.2015 og frem til den 10.02.2016, hvor selskabet afholder ekstraordinær generalforsamling og beslutter at træde i likvidation.

Jeg henviser til bilag C, hvor det fremgår at långiver [virksomhed3] S.á r.l.er likvideret pr. 15.11.2016 og det derfor med overvejende sandsynlighed kan konstatres, at gældeftergivelsen ikke er givet efter denne dato.

Ændring af indkomst, jf. telefonsamtale.

Jeg har drøftet jeres henvendelse vedrørende ændring af selvangivelsen for 2014 med min kunde – vi er enige om at der ikke ønskes foretaget nogen ændring i forhold til den selvangivet skattepligtige indkomst for 2014, idet en nedsættelse med det uudnyttede fradrag på kr. 740.008 alene vil komme konkursboet efter [person7] til gode og SKAT vil have et tab.

Vælger I at ændre på skatteansættelserne for 2013 og tidligere år, vil vi naturligvis ikke være bundet af beslutningen, idet min kunde ønsker at holde perioden før konkursen neutral og dermed ikke skulle bruge mere tid på den mørke periode i hans liv.”

Ved telefonsamtale med Skatteankestyrelsens sagsbehandler gjorde repræsentanten yderligere gældende, at bemærkningen ”Furthermore we hereby confirm that the Debt is without recourse to the Borrower's sponsors.”

i anmodningen af 7. april 2014 fra 1. prioritetslångiver [virksomhed3] S.a.r.l. til [finans2] A/S i dennes egenskab af 2. prioritetslångiver på ejendommen, skulle ses i lyset af, at [virksomhed3]. s.á.r.l ikke havde råd til at forfølge kravet og ikke som et udtryk for non-recoursevilkår i aftaleforholdet mellem K/S [virksomhed1] og fordringshaveren.

Ligeledes har repræsentanten ved telefonsamtale med Skatteankestyrelsens sagsbehandler gjort opmærksom på, at aftalen fra 2012 med salgsfuldmagten efter repræsentantens overbevisning udløb 31. december 2012, hvorefter man gik tilbage til oprindelig aftale.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med sagsbehandlingen indsendt følgende bemærkninger til udtalelsen fra Skattestyrelsen:

”Bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

Vi er enig med Skattestyrelsen om at undergår et lån væsentlige ændringer, anses det for indfriet og et ny lån etableret jf. kursgevinstlovens regler.

Vi er enig med Skattestyrelsen om at den nominelle værdi af lånet andrager godt 9.6 mio. Euro og at renten der er beregnet, er sket på grundlag af den nominelle værdi.

Her ophører enigheden også, idet Skattestyrelsen sætter lighedstegn mellem en faktisk op­ hævelse af lånet og etablering af et nyt lån. Altså den helt klassiske tankegang om der er udarbejdede nye lånedokumenter m.v"

Vores bemærkninger til sagen:

Renteudgift af lånet - uanset at kursværdien ændres - tages udgangspunkt i det oprindelige dokument, idet dette ikke er ændret i forbindelse med salgsfuldmagten m.v" Renten beregnes på grundlag af den nominelle værdi af lånet, og derfor skal der ikke ske nogen ændring af skatteansættelserne for 2012 - 2014, som anført af skattestyrelsen.

Kursfastsættelse af lånet - vi har tidligere påtalt, at Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse var meget upræcis i forhold til kursfastsættelsen og hjemvisningen til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Vi er af den opfattelse, at kursværdien af lånet i 2012 skal fastsættes til markedsværdien af ejendommen på tidspunktet for indgåelsen af salgsfuldmagten. Markedsværdien androg 8,0 mio. euro jf. vurdering fra mæglerfirmaet [virksomhed7] i [Tyskland] (december 2011) samt at [finans4] i forbindelse med en låneansøgning havde vurderet handelsprisen til maksimalt 8,5 mio. euro (december 2011).

Vi er derfor af den opfattelse, at kursværdien af lånet i 2012 skal fastsættes til maksimalt til 8,5 mio. euro, svarende til værdien af muligheden for at indfri lånet til [virksomhed3] inden 31.12.2012.

Genoptagelse af skatteansættelsen vedr. ændring i kursværdien - det er vores opfattelse, at der ikke skal ske genoptagelse af skatteansættelsen for 2012 for at kunne indkomstbeskatte ændringen i kursværdien som anført af Skattestyrelsen - derimod er det vores opfattelse, at der inden for rammerne af skattelovgivningen er mulighed for at ændre kurs­ værdien af lånet uden at den har indflydelse på indkomstansættelsen for året 2012, hvilket også er fuldstændig i tråd med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Indkomståret 2014 - der er fortsat vores påstand, at der ikke er modtaget nogen eftergivelsen i dette år - det er oplyst af den tyske revisor for K/S'et at der pr. 31.12.2014 fortsat eksisterede en gæld på 1,7 mio. euro, dette skal tillige sammenholdes med tidligere oplyst af K/S'ets rådgivere og deres vurdering af manglende non-recoursevilkår. Derfor kan der tidligst være givet en gældseftergivelse for indkomståret 2015.

Hvis det fastholdes at der er givet en gældseftergivelse i 2014 som følge af at långiver ikke har midler til at forfølge sit krav jf. bemærkningen " Furthermore we herby confirm that the Debt is without recourse to the Borrover's sponsers", så er det beløb der skal danne grundlag for beskatningen, forskelsværdien mellem kursværdien ultimo 2012 og indfrielsesbeløbet, maksimalt 500.000 euro (maksimal kursværdi 31.12.2012 med 8,5 mio. euro og indfrielsesbeløbet på 8,0 mio. euro).”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 2, at gevinst ved frigørelse for gæld er skattepligtig.

Af kursgevinstlovens § 20 fremgår, at gevinst på gæld for personer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i kursgevinstlovens §§ 21-23.

I medfør af kursgevinstlovens § 23, stk. 1, skal gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af overkursreglen i § 22.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at der ikke foreligger et lån på non-recourse. Repræsentanten refererer i denne forbindelse til to e-mails fra henholdsvis 2011 og 2014 samt repræsentantens fortolkning af, dels salgsfuldmagten fra 2012, Subordination and Stand-still aftalen, dels brevet fra [virksomhed3]. s.á.r.l. til [finans2] A/S om ”debt is without recourse to the Borrower’s sponsers”.

Repræsentanten har ligeledes gjort gældende, at der ikke er tale om gældseftergivelse, og dette derfor ikke medfører beskatning af klageren. Som begrundelse henvises der bl.a. til klagerens tyske skatteforhold.

Landsskatteretten bemærker, at de tyske skattemyndigheders bedømmelse af forholdet ikke anses at være relevant ved vurderingen af, om kursgevinsten er skattepligtig efter de danske skatteregler.

Det fremgår af klagesagens faktum, at det oprindelige 1. prioritetslån udløb til endelig indfrielse den 18. april 2012. Det fremgår endvidere, at tillægsaftalen indgået mellem [virksomhed3]. s.á.r.l. og K/S [virksomhed1] i august 2012 indeholder en ny DPO/hovedstol på 8.500.000 euro modsat et tidligere udestående på 9.642.525 euro, hvis betaling af fordringen skete inden den 31. december 2012. Følgelig indeholder tillægsaftalen også en ny indfrielsesdato – den 31. december 2012 - modsat den oprindelige indfrielsesdato den 18. april 2012. Det fremgår dog af tillægsaftalen, at dette vilkår allerede var aftalt mellem parterne på en tidligere dato. Endelig indeholder tillægsaftalen nye vilkår for fordringshavers mulighed for dækning af fordringen i salgsfuldmagten, hvilket Landsskatteretten anser for at være et non-recourse vilkår. Dette støttes ydermere af ordlyden i brevet fra [virksomhed3] A.s.á.r.l. til [finans2] A/S af 7. april 2014 samt ordlyden af ledelsesberetningen i årsrapporten 2014, hvori det fremgår, at selskabets ejendom solgt til 8.000.000 euro og at investeringsejendommen var ”optaget til” 8.506.00 euro, hvilket må antages at betyde, at der var lån i ejendommen for 8.506.000 euro.

Landsskatteretten finder, at der foreligger en gevinst ved frigørelse fra gæld i fremmed valuta, idet K/S [virksomhed1] blev frigjort fra restgælden som følge af non recourse-lignende vilkår. En sådan frigørelse kan ikke sidestilles med en gældseftergivelse omfattet af kursgevinstlovens § 21 eller § 24. Der henvises til Retten i [by2] dom af 12. oktober 2009, offentliggjort i SKM2010.42.BR, hvor byretten kom frem til, at frigørelse fra restgælden som følge af lånets non-recourse vilkår ikke var en gældseftergivelse, der var omfattet af kursgevinstlovens § 24.

Kursgevinstlovens § 23 blev indført ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. I bemærkningerne til lovforslaget L194 som fremsat den 13. marts 1997, fremgår det, at lovens hidtidige anvendelsesområde videreføres, ligesom der henvises til Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, punkt 4, som beskriver lovens hidtidige anvendelsesområde:

”Reglerne gælder for alle kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld. Gevinster og tab omfatter ikke alene stigninger og fald i børskursen, der følger af ændrede renteforhold. Værdisvingninger, der følger af andre forhold som f.eks. indeksregulering eller valutakursændringer, omfattes også af reglerne. (...)

Det vil sige, at den skattemæssige behandling af gevinsten eller tabet ikke er afhængig af årsagen til gevinsten eller tabet.”

Højesteret har ved dom af 11. november 2019, offentliggjort som SKM2019.627.HR, fastslået, at foreligger der en låneaftale med en betalingsforpligtelse for hele lånebeløbet, så vil tab eller gevinst ved frigørelse for gælden være omfattet af kursgevinstloven, uanset at et non-recourse vilkår indebærer, at kommanditselskabet ikke hæfter med mere end den stillede sikkerhed (og afkastet heraf). Højesteret fastslog endvidere, at differencen mellem gælden i fremmed valuta og det opnåede salgsprovenu ved salget af aktivet stillet til sikkerhed for gælden udgør en skattepligtig kursgevinst, idet omfang differencen er en del af restgælden, der ikke dækkes af salgsprovenuet jf. kursgevinstlovens § 23.

Klagerens kursgevinst ved frigørelse fra gælden vil således være skattepligtig efter kursgevinstlovens § 23.

Det er dog endvidere Landsskatterettens vurdering, at tillægsaftalen fra august 2012 medfører, at lånet undergår så væsentlige ændringer, at der etableres en ny låneaftale, og at den oprindelige låneaftale fra 29. marts 2007 må anses for indfriet på dette tidspunkt. Der henvises her til Østre Landsret dom af 3. maj 2000, offentliggjort som TfS 2000.605, hvor det blev fastslået, at når det oprindelige låns vilkår undergår væsentlige ændringer, herunder om lånets størrelse, afvikling og afdragsbetaling, så anses lånet for indfriet.

Af kursgevinstlovens § 26, stk. 1, fremgår at gevinst og tab på fordringer og gæld som udgangspunkt opgøres efter reglerne i stk. 2-5. Ifølge § 26, stk. 2, opgøres gevinst eller tab på fordringer som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

SKAT har i afgørelsen ikke opgjort kursgevinst/-tab ud fra, at der er etableret et nyt lån i 2012, hvor der skal fastlægges en anskaffelsessum for det nye lån i 2012.

Landsskatteretten hjemviser på denne baggrund sagen til Skattestyrelsen med henblik på fornyet opgørelse af kursgevinst/-tab på 1. prioritetslånet i indkomståret 2014, herunder fastlæggelse af ny anskaffelsessum ved etableringen af et nyt låneforhold i august 2012.

Fradragsbegrænsning efter reglerne om fradragskonto

I det omfang størrelsen af den skattepligtige kursgevinst på 1. prioritetslånet ændres, vil der skulle ske en tilsvarende ændring af klagerens fradragskonto for K/S [virksomhed1]. Dette kan føre til, at klagerens fradrag for driftsunderskud og renter for indkomståret 2014 for K/S [virksomhed1] skal begrænses ud fra reglerne om fradragskonto.

Landsskatteretten hjemviser derfor også sagen til Skattestyrelsen med henblik på eventuel ændring af fradragsbegrænsning ud fra reglerne om fradragskonto.

Fradrag for renteudgifter i K/S [virksomhed1]

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at renteudgifter ”bliver at fradrage” ved beregningen af den skattepligtige indkomst.

Det fremgår af ligningslovens § 5, stk. 1, 1. punktum, at renteudgifter ”fradrages” ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling (medmindre andet fremgår af stk. 2 eller stk. 5-8).

Ligningslovens § 5, stk. 1, blev indført ved lov nr. 203 af 17. maj 1984. I bemærkningerne i lovforslag nr. 125 af 15. marts 1984 fremgår bl.a.:

”Lovforslaget går først og fremmest ud på, at der fastsættes nærmere regler om, hvornår renteudgifter, der er fradragsberettigede, skal påvirke opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

(...)

Forslaget tilsigter ikke at give regler om, hvorvidt en renteudgift m.v. er fradragsberettiget eller ej, eller hvorvidt en renteindtægt er skattepligtig eller ej. En undtagelse herfra er dog det foreslåede sidste stykke i ligningslovens § 5. Fradragsspørgsmålet og indkomstskattepligten beror således fortsat på de lovbestemmelser, der nærmere regulerer disse spørgsmål, navnlig statsskattelovens § 4 og § 6, stk. 1, litra e.”

Klageren har for indkomståret 2014 valgt beskatning efter virksomhedsordningen.

Af virksomhedsskattelovens § 6, stk. 1, fremgår, at virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Af § 6, stk. 2, fremgår, at fradrag for renteudgifter m.v., jf. ligningslovens § 5, fordeles ved opgørelsen af virksomhedens indkomst over den periode, renteudgifterne vedrører.

Af forarbejderne til virksomhedsskattelovens § 6, stk. 1-2, fremgår følgende i lovforslag nr. 107 for folketingsåret 1985/1986:

Til § 6

Efter bestemmelsen opgøres virksomhedens skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler.

Ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst indgår alle skattepligtige indtægter og udgifter, der vil være henholdsvis personlig indkomst eller kapitalindkomst efter personskatteloven.

Efter bestemmelsen i stk. 2 skal der foretages fuld periodisering for såvel renteindtægter som renteudgifter. Dette er en ændring af reglerne for periodisering af renteudgifter efter ligningslovens § 5, stk. 2, der kun foreskriver periodisering for renteudgifter, der vedrører en længere periode end 6 måneder, og som forfalder mere end 6 måneder før periodens udløb.

(...)”

Det fremgår af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1, at kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af bl.a. renteindtægter og renteudgifter.

Det er Landsskatterettens vurdering, at klageren ifølge skattereglerne skal medregne hele sin andel af renteudgifterne i K/S [virksomhed1] ved opgørelsen af sin virksomhedsindkomst, og at det således ikke er muligt for klageren at frasige sig anvendelsen af det fulde fradrag for renter ved sin skatteansættelse.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for dette punkt.

Virksomhedsordningen

Det overlades til Skattestyrelsen at ændre dispositioner i virksomhedsordningen som følge af ændringer i opgørelsen af klagerens skattepligtige virksomhedsindkomst for K/S [virksomhed1] i form af eventuel ændret skattepligtig kursgevinst og eventuel ændret fradragsbegrænsning ud fra reglerne om fradragskonto.