Kendelse af 17-12-2018 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2019

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 1. september 2011 under branchekoden 931900 ”Andre sportsaktiviteter”.

Virksomhedens aktiviteter består i at træne og opdrætte travheste samt at deltage i travløb. Indtægterne i virksomheden kommer fra indkørte præmier.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren og ægtefællen har ejet og trænet heste i 30 år. Det er klagerens ægtefælle der, både dengang og på nuværende tidspunkt, har stået for træning af hestene. Klageren er dog i 2017 begyndt også at træne hestene med en professionel træner.

Forinden virksomhedens opstart i 2011 blev hestene kørt af klagerens ægtefælle. Siden 2011 er hestene blevet kørt af en professionel kusk.

Klagerens repræsentant har endvidere oplyst, at hestene er af eget opdræt. En hest bliver bedækket ca. hvert andet år af en udefrakommende hingst. Hesten bliver kun bedækket hvert andet år, da den skal have tid til at komme sig. Klageren er begyndt at bruge bedre hingste til at bedække klagerens egen hest.

Klageren har oplyst, at der er foretaget følgende tiltag for at forbedre indtjeningen:

” Der er siden virksomhedens opstart i 2011 løbende foretaget tilpasninger af virksomheden for at optimere driften i virksomheden. De tiltag der er og har været for at forbedre virksomhedens indtjening er: ...

Virksomheden bliver drevet fra beboelsesejendommen beliggende i landzone på [adresse1], [...], [by1], med et areal på 4,8 ha. Ejendommen blev erhvervet i 1995.

Klagerens repræsentant har endelig oplyst, at SKAT, i forbindelse med kontrol af momsangivelsen for 1. halvår af 2016, anmodede om supplerende materiale samt stillede spørgsmål til bl.a. virksomhedens drift. Hertil havde SKAT alene bemærkninger til virksomhedens opgørelse af olieafgiften.

Ifølge oplysninger fra SKAT er der selvangivet følgende resultater i virksomheden i perioden 2011-2012:

Af klagerens virksomhedsregnskaber for perioden 2013-2017 fremgår følgende regnskabstal:

Ifølge regnskaberne har besætningsværdien været følgende (antallet af heste er angivet i parentes):

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren pr. 11. maj 2018 havde følgende 5 heste:

Klageren har opstillet et budget for indkomståret 2018. Ifølge klagerens budget kan virksomhedens resultater specificeres således:

Klagerens repræsentant har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at udgifterne i budgettet til foder er faste, mens udgifterne til dyrlæge kan variere.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 215.948 kr., 536.330 kr. og 281.992 for indkomstårene 2014-2016, idet SKAT ikke anser klageren for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Det fremgår af styresignalet, at hold af væddeløbsheste/stutteri kan anses for erhvervsmæssig, hvis virksomheden efter en teknisk-faglig vurdering kan anses for professionelt drevet og efter udløbet af etableringsfasen, der typisk er 5-7år, er overskudsgivende eller i hvert fald på længere sigt kan forventes at blive overskudsgivende.

Det er vores vurdering, at i 2014-2016, er der ikke længere tale om en indkøringsfase. Din ægtefælle har beskæftiget sig med travheste siden 1991, og det er ham, der træner hestene fra virksomhedens start, ligesom han trænede dem inden virksomheden startede, og travhestene var en privat hobby.

Det fremgår at [virksomhed1] overtager flere af hestene fra [person2] den 13. januar 2009. Det er først den 1. september 2011 virksomheden bliver registreret, efter styresignalet (SKM2011.282.SKAT) lemper reglerne for fradrag for underskud vedrørende væddeløbsheste/stutteri.

Når der ses på den samlede præmiesum, i forhold til omkostningerne i årene 2011-2017 er der ikke noget der tyder på, at underskuddene er forbigående. Der har desuden været en væsentlig nedgang i præmiesummen, i 2016 i forhold til tidligere år, hvor du har drevet virksomhed.

At der har været positivt resultat i 2013 skyldes alene, at der ikke er foretaget driftsøkonomiske afskrivninger og hestene er opskrevet med 260.000 kr.

Det fremgår af styresignalet at der lægges vægt på om hestene er trænet af professionelle trænere med A-licens. Der har ikke været anvendt professionelle trænere med A-licens i din virksomhed bortset fra, at. [person3] overtager træningen af [x6] i 2017. [person2] der har trænet hestene, er registreret som amatørtræner B3.

Det vurderes, at det kan være vanskeligt at sælge virksomheden til 3. mand, da virksomhedens heste i 2016 alene har løbet 36.202 kr. ind og indtil 19. oktober 2017 har præmiesummen været 43.850 kr., hvor der i 2017 er budgetteret med udgifter på 221.650 kr.

Vi finder ikke, at der ved virksomhedens drift, er lagt tilstrækkeligt vægt på, at skabe et positivt resultat, det kan ikke afvises, at der ligger andre forhold til grund for driften, nemlig en privat interesse for travsport.

Det har kun været muligt at drive virksomheden fordi husstanden har haft anden indkomst i form af 2 fuldtidsjob.

Vedrørende din klage

Tidligere henvendelse fra SKAT vedrørende moms og skat

SKAT har bedt dig indsende bilag for perioden 1. januar – 30. juni 2016 fordi du har indsendt negativ momsangivelse for perioden. I den forbindelse har man indkaldt oplysninger om virksomheden. SKAT har kun kommenteret olieafgiften i resultat af SKATs kontrol.

Det fremgår af den Juridiske vejledning at for der kan støttes ret på en forhåndstilkendegivelse, skal myndigheden have taget aktivt stilling til forholdet, for at der foreligger en positiv tilkendegivelse det fremgår af TfS1999, 405 og SKM2014.839BR. Det fremgår også, at tilkendegivelsen skal være afgivet, før der disponeres, for at der kan støttes ret på tilkendegivelsen, det fremgår bl.a. SKM2013.163 ØLR.

Det fremgår ikke, at SKAT positivt har taget stilling til om du har drevet økonomisk virksomhed i momslovens forstand, da SKAT alene forholder sig til olieafgiften.

Der er ikke behandlet skattemæssige forhold og derfor har SKAT ikke tilkendegivet at virksomheden anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

Det er derfor vores opfattelse, at du ikke har fået en klar og entydig tilkendegivelse af, at virksomheden er erhvervsmæssigt drevet i skattemæssigt forstand, eller der er drevet økonomisk virksomhed efter momsloven.

Erhvervsmæssig virksomhed

Vi har ikke stillet spørgsmål ved din og din mands faglige kvalifikationer i forbindelse med drift af væddeløbsstalden bortset fra den økonomiske del.

Det er fortsat vores vurdering, at i 2014-2016, er der ikke længere tale om en indkøringsfase. Der er blandt andet henset til, at stutteriet [virksomhed1] overtog flere heste fra din mand [person2] den 13. januar 2009, og at [person2] har beskæftiget sig med travheste siden 1991. Det er derfor vores opfattelse at etableringsfasen skal regnes fra senest 13. januar 2009 og ikke først fra 1. september 2011 hvor virksomheden bliver registreret. (Efter styresignalet SKM2011.282.SKAT lemper reglerne for fradrag for underskud vedrørende væddeløbsheste/stutteri).

Vi er fortsat af den opfattelse, at styresignalet ikke er en ubetinget ret til fradrag for underskud.

Vi er også af den opfattelse at du ikke har fået en positiv tilkendegivelse af, at virksomheden er drevet erhvervsmæssigt i skattemæssigt forstand, da der ikke er foretaget nogen skattemæssige undersøgelser i 2016 i forbindelse med kontrol af negativ momsangivelse.

Som følge heraf anses virksomheden efter praksis ikke for værende erhvervsmæssigt drevet, og din indkomst er ændret med 215.948 kr. i 2014, med 536.330 kr. i 2015 og med 281.992 kr. i 2016.”

SKAT har den 23. maj 2018 sendt bemærkninger til klagerens regnskab for 2017 og budget for 2018:

”...

Regnskab 2017

Overskuddet i 2017 kan til dels tilskrives forøgelser i besætningsværdien (opskrivning på 190.000 kr.). Endvidere er resultatet før driftsøkonomiske afskrivninger på inventar, hestetransport og bygninger.

Der foreligger ingen specifikationer af værdiansættelserne af hestene. Det er vores opfattelse, at en opskrivning af besætningsværdien, ikke i sig selv vil kunne medføre ret til fradrag for omkostninger / underskud.

De opskrivninger, der foretages, må som udgangspunkt også udmønte sig i et tilsvarende realiseret salg efterfølgende.

Det er vores opfattelse, at fremtidige værdiansættelser af besætningen bør kunne dokumenteres eller sandsynliggøres. Dette kan eksempelvis ske i form af eksterne vurderinger, eller anden specifikation af, hvorledes værdiansættelsen er sket.

Det er endvidere vores opfattelse, at det ved vurderingen af, om virksomheden har udsigt til at give overskud, principielt er resultatet efter driftsøkonomiske afskrivninger, der må tages i betragtning, jf. Landsskatterettens afgørelse gengivet i TfS 1999.48.

Budget 2018

Budgettet for 2018 synes for optimistisk, da der er budgetteret med forventede indtægter (præmier) i 2018 med i alt 285.000 kr., fordelt på [x4] 80.000 kr., [x8] 80.000 kr. og [x6] 125.000 kr.

I 2018 har [x6] kun været til et løb uden præmie.

I 2018 har [x4] og [x8] begge løbet 6 løb hver og har løbet henholdsvis 6.650 kr. og 10.150 kr. ind.

...”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 215.948 kr., 536.330 kr. og 281.992 kr. for indkomstårene 2014-2016.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

”...

[person1] startede 1. september 2011 virksomheden [virksomhed1]. Virksomhedens aktiviteter er træning af travheste, deltagelse i travløb og opdræt af travheste. Indtægterne i virksomheden kommer fra indkørte præmier. Det er [person1]s ægtefælle [person2], der er træner i [virksomhed1]. [person2] er amatørtræner med [by2] travbane som hjemmebane.

Ved start af virksomheden i 2011 var der 6 heste i virksomheden. I indkomståret 2014 var der 7 heste, i indkomståret 2015 og 2016 var der 6 heste. Der har været udskiftning i hestebestanden løbende, når heste er døde og der er kommet nye føl til. Før en travhest kan stille til løb er den minimum 2 år.

Før etableringen af [virksomhed1] havde [person1] og [person2] ejet heste privat. [person2] stod for træningen af de private heste.

SKAT har i deres afgørelse oplistet heste som [person2] har trænet, ligeledes heste som er døde før [virksomhed1] blev etableret. SKAT har ligeledes opstillet et skema over heste og hvilken præmier de har indkørt, SKATs afgørelse side 6. Af dette skema fremgår det, at etableringen af [virksomhed1] i 2011 er præmieindtægten gået frem i forhold til tidligere år.

...

Erhvervsmæssig virksomhed

Det er vores opfattelse, at [person1] driver en erhvervsmæssig virksomhed. [person1] starter sin virksomhed op efter at styresignalet om ”Skatte- og momsmæssig behandling af væddeløbsheste og stutterier” er offentliggjort, SKM2011.282.SKAT, Bilag 2.

SKAT anfører i deres afgørelse, side 12, at ”styresignaler lemper reglerne for fradrag for underskud vedrørende væddeløbsheste/stutteri” Dette må alene være SKATs opfattelse af styresignalet.

Vores opfattelse er, at styresignalet beskriver hvorledes vurderingen af virksomheder med væddeløbsheste og stutterier skal foretages fra indkomståret 2011 og frem. I henhold til styresignalet er baggrunden for styresignalet lige netop, at Skatteministeriet er blevet opmærksom på, at der har været udvist unødig tilbageholdenhed med at anse virksomheder for erhvervsmæssige.

Da [person1] starter sin virksomhed op, er det ikke som SKAT indikerer at få fradrag for underskud, men det er for at drive en erhvervsmæssig virksomhed. [person1] er klar over, at der vil være år med underskud, da virksomheden skal starte op inden den bliver rentable. Styresignalet giver [person1] tro på at hendes ide om, at have travhestene som virksomhed kan lykkes, da der vil være ro på i forhold til SKAT i opstartsperioden. Der vil være tid til at arbejde målrettet efter at skabe en virksomhed, der kan give et økonomisk overskud.

SKAT anfører at virksomheden er startet før 1. september 2011, da der er ejet heste privat før denne dato. Dette er ikke korrekt. Virksomheden startes i 2011, hvor der startes med at føres momsregnskab og der startes en målrettet træning af hestene for at kunne stille til så mange løb som muligt. At [person1] og [person2] har erfaring med travheste inden opstart af virksomhed er efter vores mening en forudsætning for at kunne starte virksomheden op.

Økonomisk virksomhed

Vi mener ligeledes, at [person1]s virksomhed er en økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand. I henhold til styresignalet skal virksomheder, der anses for skattemæssige erhvervsmæssigt drevet, ligeledes anses som selvstændig økonomisk virksomhed efter momsreglerne.

SKAT anerkender, at [person1]s virksomhed er økonomisk drevet i indkomstårene 2014-2016, da det fremgår af Juridisk Vejledning afsnit D.A.3.1.4.3 dommen i sag C- 400/98, [person4], at bedømmelsen af om der er tale om økonomisk virksomhed ikke kan foretages med tilbagevirkende kraft.

I henhold til styresignalet kan en virksomhed kun være økonomisk drevet såfremt den anses som en skattemæssig erhvervsmæssig drevet virksomhed. SKAT må således anerkende at virksomheden er erhvervsmæssigt drevet, når den er godkendt som økonomisk virksomhed.

Konklusion

Det er vores vurdering, at [person1]s virksomhed, [virksomhed1], bliver drevet erhvervsmæssigt. Der har været opstarts år, hvor virksomheden udviste et skattemæssigt underskud, men virksomheden er i god udvikling. Der forventes i de kommende år bedre præmiesummer.

...”

Klagerens repræsentant har den 11. maj 2018 fremsendt supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”...

På vores møde den 25. april 2018 beskrev [person1] sin virksomhed og ligeledes hvordan denne startede op. Herunder en beskrivelse af hesteholdet før opstart af virksomheden. De heste, der var på [virksomhed1] før 2011, var formløbsheste, der ikke klarede sig i åben konkurrence. [person1]s mand [person2] kørte selv hestene før 2011 ellers var det andre amatører, der kørte hestene.

...”

Klagerens repræsentant er den 27. august 2018 kommet med følgende bemærkninger:

”...

Vi skal igen bemærke, at virksomheden er startet op i 2011 og ikke tidligere.

Skatteankestyrelsen anfører, at virksomheden ikke er i en etableringsfase, da der er ejet heste privat, før virksomheden blev etableret. Dette er ikke korrekt. Virksomheden startes i 2011, hvor der startes med at føres momsregnskab og der startes en målrettet træning af hestene for, at kunne stille til så mange løb som muligt. At [person1] og [person2] har erfaring med travheste inden opstart af virksomhed, er efter vores mening en forudsætning for at kunne starte virksomheden op. Ved opstart af virksomheden bliver der anvendt professionelle til at køre løbene.

Den praksis, som domstolene, Landsskatteretten og SKAT/Skatteministeriet har fastlagt vedrørende start-/indkøringsfase, fremgår af nedenstående beskrivelse.

Praksis vedrørende start-/etablerings-/indkøringsfase

Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005 (SKM2005.519.LSR): Følgende fremgår af kendelsen:

”Vurderingen af, om en landbrugsvirksomhed har været erhvervsmæssigt drevet, skal endvidere foretages med udgangspunkt i en bedømmelse af driften og driftsformen de omhandlede indkomstår, herunder de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder eller af, at virksomheden var i en start-/indkøringsfase.”

Landsskatterettens kendelse 13-0166859 af 4. februar 2014

I afgørelsen, der vedrører drift af et kvæghold, anførte Landsskatteretten:

Efter omstændighederne, herunder særligt at tilvækst i kvægbesætningen efter det oplyste er sket ved eget tillæg, er det rettens opfattelse, at landbrugsvirksomheden helt konkret må anses for at have brug for en længere indkøringsfase end den periode, som virksomheden er vurderet på baggrund af.

Landsskatterettens kendelse 2-7-1888-0265 af 11. september 2007

I afgørelsen, der vedrører avl og salg af heste, anførte Landsskatteretten:

”De pågældende indkomstår er hesteholdets 6., 7. og 8. driftsår. Herefter er virksomheden afhændet. Landsskatteretten finder ikke, at de påklagede indkomstår ligger uden for den årrække, som det kan tillades landmænd m.v. at anvende på at skabe overskudsgivende virksomhed. Der er særlig henset til, at det for så vidt angår hesteholds vedkommende, typisk vil tage 3 år, før en salgshest er klar til salg for størst mulige salgssum. Retten har endvidere lagt vægt på, at der i gennemsnit har været ca. 15 heste. Der er tillige henset til A's reaktionstid fra han konstaterer, at han ikke kan bedre driftsresultatet, til han afhænder virksomheden.”

Landsskatterettens kendelse 06-03006 af 10. december 2008

I afgørelsen, der vedrører drift af hestehold og gårdbutik, anførte Landsskatteretten:

”Endvidere er der lagt vægt på, at ejendommen var i en etableringsfase vedr. hestepension og gårdbutikken, og at der siden 2004 har været en fornuftig balance mellem indtjening og udgifter, og der er udsigt til et resultat efter driftsmæssige afskrivninger på omkring eller over 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger.”

Landsskatterettens kendelser 2-7-1888-0129 og 2-7-1888-0195 af 20. juni 2003

I afgørelsen, der vedrører drift af en stutterivirksomhed, opstartet i 1997, anførte Landsskatteretten:

”Der er ved bedømmelsen blandt andet lagt vægt på, at driftsresultaterne i 1997 og 1998 er præget af, at virksomheden var nyetableret og i en indkøringsfase, hvorfor de første års driftsresultater ikke kan anses for typiske. Endvidere er henset til det oplyste om udviklingen i besætningen og omsætningen i stutteridriften i de efterfølgende år.”

Landsskatterettens kendelse 671-1889-0270 af 19. januar 1999

Sagen vedrører opbygning af en stambesætning af Herefordkøer til avlsformål.

Skønsmanden udtalte følgende:

”Det er skønsmandens vurdering, at driftsårene 1993, 1994 og 1995 må betegnes som en omstillings- og indkøringsperiode, idet skønsrekvirenten og dennes ægtefælle i de pågældende år var i færd med at opbygge en stambesætning af Herefordkøer til avlsformål. Som følge heraf vil skønsmanden konkludere, at 1993, 1994 og 1995 må karakteriseres som atypiske driftsår på skønsrekvirentens landbrugsejendom.”

Landsskatteretten fandt på baggrund af den afgivne syns- og skønserklæring at kunne godkende, at den af klageren drevne landbrugsvirksomhed måtte anses for erhvervsmæssigt drevet i årene 1993 til 1995 inkl.

SKATs styresignal af 28. april 2011 (SKM2011.282.SKAT)

I SKATs styresignal af 28. april 2011 (SKM2011.282.SKAT) om skatte- og momsmæssig behandling af væddeløbsheste og stutterier anføres følgende:

”Hold af væddeløbsheste anses for erhvervsmæssig, hvis virksomheden efter en teknisk-faglig vurdering kan anses for professionelt drevet og efter udløbet af etableringsfasen, der typisk er på 5-7 år, er overskudsgivende (rentabel) eller i hvert fald på længere sigt kan forventes blive overskudsgivende.”

SKATs Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.1.3.1

I SKATs Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.1.3.1 anføres:

”En virksomhed kan derfor anses for at være erhvervsmæssig, uanset at den f.eks. i startfasen eller i en forbigående periode på grund af dårlige konjunkturer er underskudsgivende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed- og/eller egenkapital eller for en driftsherreløn, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode.”

I SKATs Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.1.3.2.1 anføres:

”Vurderingen af om der er udsigt til rimeligt driftsresultat

I denne vurdering kan bl.a. indgå følgende (ikke udtømmende):

Skatteministeriets kommentar af den 19. november 1991

Skatteministeriet har den 19. november 1991 kommenteret Vestre Landsrets dom af 7. oktober 1991 (TfS 1991.566 og TfS 1991.566). Af kommentarerne fremgår bl.a.:

”Skatteministeriet vurderede, at det ikke ville være muligt at tilvejebringe yderligere bevismateriale. Under hensyntagen hertil samt til landsrettens tilkendegivelse under domsforhandlingen og indholdet af syns- og skønserklæringerne tog ministeriet bekræftende til genmæle. Der blev i den forbindelse også lagt vægt på, at landbruget/stutteriet havde givet overskud i de senere år, hvorfor de af sagen omfattede år måtte antages at have været en startfase.”

I den pågældende sag havde sagsøgeren købt halvparten af en landbrugsejendom pr. 14. juni 1984. Skattemyndighederne havde ikke anset ejendommen/hesteholdet for erhvervsmæssigt i 1984 og 1985.

Konklusion etableringsfase

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at der ved bedømmelsen af, om en landbrugsejendom/et hestehold m.v. skattemæssigt skal anses som erhvervsmæssigt drevet eller ikke, foreligger en praksis, hvorefter der skal tages hensyn til, om virksomheden er inde i en opstarts-/indkøringsfase.

Denne opstarts-/indkøringsfase kan ifølge den foreliggende praksis strække sig over en kortere eller længere årrække, afhængig af den konkrete situation.

Erhvervsmæssig og økonomisk virksomhed

Der fremgår følgende af SKATs styresignal SKM 2011.282.SKAT:

”4. Moms

Efter hidtidig praksis er virksomhed med heste, der deltager i væddeløb, ikke omfattet af momslovens regler.

Det betyder:

Praksis ændres, så virksomhed med væddeløbsheste, der efter den skattemæssige vurdering anses for erhvervsmæssigt drevet, også anses for selvstændig økonomisk virksomhed efter momsreglerne, dvs. virksomheden med væddeløbsheste bliver omfattet af momslovens regler.”

Det fremgår klart af styresignalet, at for at være en økonomisk virksomhed, skal virksomheden være en skattemæssig erhvervsmæssig virksomhed. Med andre ord, en momsregistrering kræver en erhvervsmæssig virksomhed.

Skatteankestyrelsen skriver i sit forslag til afgørelse at ”Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at den skattemæssige vurdering af, om virksomheden er erhvervsmæssig og den momsmæssige vurdering af, om der drives selvstændig økonomisk virksomhed ikke er identisk” Denne betragtning er vi uenige i. Det fremgår direkte af styresignalet at en virksomhed omfattet af styresignalet, skal være en erhvervsmæssig virksomhed for at være en økonomisk virksomhed. Der er således ikke en anden vurdering af en økonomisk virksomhed end en erhvervsmæssig virksomhed, som det gælder for andre virksomheder, der ikke er omfattet af styresignalet.

SKAT har ved kontrol af momsindberetningen for 1. halvår 2016 for [virksomhed1], stillet spørgsmål til bl.a. virksomhedens indtjening, præmier og hestenes træner. SKAT har ved denne kontrol ikke haft bemærkninger til virksomhedens drift. For 1. halvår 2016 er der således ingen bemærkninger til, at [virksomhed1] er en økonomisk virksomhed. Da man ikke kan være en økonomisk virksomhed uden at være en erhvervsmæssig virksomhed, stiller SKAT ved denne kontrol således heller ikke spørgsmålstegn ved, om virksomheden er erhvervsmæssigt drevet.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Sagens formalitet

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at SKAT i forbindelse med momsangivelsen for 1. halvår af 2016 har givet klageren en begrundet forventning om, at virksomheden er godkendt af SKAT som økonomisk og erhvervsmæssig, idet SKAT har stillet spørgsmål til virksomheden uden efterfølgende at komme med bemærkninger hertil.

SKAT har mulighed for at ændre den skattepligtige indkomst, hvis SKAT afsender varsel om at ændre indkomsten senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. SKAT skal træffe afgørelse om ændring af indkomsten senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Det fremgår af sagen, at SKAT har overholdt disse frister.

Forventningsprincippet indebærer, at en borger under visse betingelser kan støtte ret på en forhåndstilkendegivelse fra en myndighed, selvom dette vil indebære, at borgeren får en retsstilling, der ikke er i overensstemmelse med skattereglerne. Borgeren har i så fald en retsbeskyttet forventning.

Skattemyndighedernes passivitet – dvs. at skattemyndighederne ikke har reageret over for, at klageren har selvangivet virksomhedens underskud for tidligere indkomstår – kan ikke føre til, at klageren har en retsbeskyttet forventning om, at klageren har ret til fradrag for virksomhedens underskud i de påklagede indkomstår. Der henvises til Østre Landsrets dom af 22. januar 2001, offentliggjort i SKM2001.123.ØLR.

Fradrag for underskud

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by3] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Ved vurderingen af om en væddeløbsstald eller stutteri kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig forstand, lægges der bl.a. vægt på, at stutteriet drives teknisk-fagligt forsvarligt, om antallet af heste muliggør en rationel drift, og om virksomheden er overskudsgivende eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække. Herudover lægges der vægt på, om hestene trænes af en professionel træner med a-licens, om der benyttes en kusk med professionel licens, samt antallet af starter og de indvundne præmier. Det er yderligere en forudsætning, at væddeløbshestene er registreret i Dansk Travsports Centralforbunds- eller Dansk Galops database. Det følger af SKATs styresignal SKM2011.282.SKAT.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens landbrugsvirksomhed ikke for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2014-2016, idet der ikke var udsigt til, at virksomheden, efter en etableringsfase, ville kunne give et resultat på 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger.

Vurdering af virksomhedens rentabilitet skal foretages på baggrund af de konkret opnåede driftsresultater i de påklagede år. Det følger af klagerens regnskaber, at driften har udvist underskud allerede før driftsmæssige afskrivninger på henholdsvis 215.948 kr. i 2014, 411.532 kr. i 2015, 191.501 kr. i 2016, i alt 818.981 kr. Landsskatteretten lægger som følge heraf til grund, at driften har været underskudsgivende i alle de påklagede år.

I regnskabet for 2013 og 2017 fremgår det, at virksomheden har et overskud på henholdsvis 26.436 kr. og 3.372 kr. Det er Landsskatterettens vurdering, at regnskabet for 2013 og 2017 ikke kan lægges til grund ved vurderingen af, om landbrugsvirksomheden havde eller ville have udsigt til at give et resultat på 0 kr. eller derover. Der er henset til, at virksomhedens indtægter i 2013 på 109.367 kr. er 3 gange lavere end udgifterne på 342.931 kr. og indtægterne i 2017 på 61.660 kr. er 4 gange lavere end udgifterne på 248.288 kr. Endvidere har klageren ikke foretaget afskrivninger i hverken 2013 eller 2017, sammenholdt med indkomstårene 2015 og 2016, hvor der er afskrevet med henholdsvis 124.797 kr. og 90.491 kr. Endelig ses virksomhedens overskud at skyldes en opskrivning af besætningen på 260.000 kr. i 2013 og 190.000 kr. i 2017, uden at klageren har sandsynliggjort en sådan opskrivning.

Vedrørende klagerens budget for 2018 bemærkes det, at der ved opgørelsen af det forventede overskud med 35.075 kr. er budgetteret med indtægter fra løbspræmier på 285.000 kr. sammenlignet med tidligere års indtægter fra løbspræmier mellem ca. 34.847 kr. – 128.579 kr., selvom klageren anvender de samme heste. Der er desuden ikke budgetteret med afskrivninger. Det er Landsskatterettens vurdering, at klageren ikke har sandsynliggjort en så stor opskrivning af indtægter i form af løbspræmier. Det er endvidere Landsskatterettens vurdering, at budgettet for 2018 ikke kan rumme tilbagevendende driftsafskrivninger.

Den omstændighed, at SKAT ikke har foretaget ændringer i klagerens momstilsvar kan ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at den skattemæssige vurdering af, om virksomheden er erhvervsmæssig og den momsmæssige vurdering af, om der drives selvstændig økonomisk virksomhed ikke er identisk, og at SKAT i afgørelsen har anført, at der ikke foretages ændringer vedrørende momstilsvaret, idet der for så vidt angår dette punkt ikke ændres med tilbagevirkende kraft. Der henvises desuden til SKATs styresignal, SKM.2011.282.SKAT.

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville kunne give et resultat på 0 kr. eller derover. Driften har givet betydelige underskud i 2014-2016, og driften har været underskudsgivende i 5 ud af 7 år.

Da landbrugsvirksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i indkomstårene 2014-2016 på henholdsvis 215.948 kr., 536.330 kr. og 281.992 kr.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.