Kendelse af 06-07-2021 - indlagt i TaxCons database den 07-08-2021

Faktiske oplysninger

Overførsler til konto

SKAT har i forbindelse med kontrol af [virksomhed1], cvr-nr. [...1], konstateret, at klageren i indkomstårene 2014, 2015 og 2016, har modtaget overførsler på sin private bankkonto. Beløbene gik ind på klagerens konto [...63] i [finans1].

[virksomhed1] var stiftet af [person1], som er klagerens søn. [person1] stiftede virksomheden den 23. februar 2011, og [virksomhed1] ophørte den 15. december 2015. Virksomheden udførte anden bygge-anlægsvirksomhed, som krævede specialisering.

[person2] er ægtefælle til klagerens søn, [person3]. [person5] er samleverske til [person1].

Klageren har oplyst, at hans søn [person3], har lånt 100.000 kr. af klageren i indkomståret 2012. Lånet skulle ifølge klageren være tilbagebetalt i 5 rater af 20.000 kr., henholdsvis den 8. januar, 6. maj, 5. august og 8. september 2014, samt 29. maj 2015.

Klageren har ifølge bankkontoudtog modtaget følgende beløb af [person2] og [person5] i indkomstårene 2014:

Klagerens repræsentant har forklaret, at overførslerne den 5. november 2014 og 22. december 2014 er afgiftsfrie gaver fra klagerens børn.

Klageren har ifølge bankkontoudtog modtaget følgende beløb af [person2] og [person5] i indkomståret 2015:

Klagerens repræsentant har forklaret, at overførslerne den 8. juni 2015 og 9. juli 2015 er afgiftsfrie gaver fra klagerens børn.

Klageren har ifølge bankkontoudtog modtaget følgende beløb af [person2] i indkomståret 2016:

Klagerens repræsentant har forklaret, at overførslerne den 5. januar 2016 er afgiftsfrie gaver fra klagerens børn.

Af SKATs afgørelse fremgår, at klageren i medio 2014 anmodede [by1] Kommune om løntilskud i forbindelse med sin ansættelse i [virksomhed1] i perioden 1. december 2012 til 30. april 2014. Klageren afleverede i den forbindelse lønsedler, som var udfærdiget af [virksomhed1]. [by1] Kommune anmeldte herefter lønnen til SKAT, som indberettede klagerens A-indkomst på 90.000 kr. i indkomståret 2014, hvoraf 24.604 kr. i A-skat og 7.172 kr. i AM-bidrag blev indeholdt.

Klageren meddelte den 24. maj 2016 under et møde med [by1] Kommune, at de fremlagte lønsedler fra [virksomhed1] var fiktive.

[virksomhed1] har ikke været registreret som klagerens arbejdsgiver i indkomstårene 2014-2016 og der er ikke indberettet oplysninger til eIndkomst.

Andre indsætninger

SKAT har gennemgået klagerens bankkonto [...63], hvor følgende indsætninger fremgår:

Ifølge forklaringen er flere af indsætningerne på klagerens konto foretaget af [person3], og efterfølgende hævet til [person3].

Betaling af leasingydelser

Klageren leasede en BMW M5 med registreringsnummer [reg.nr.1] i perioden 22. september 2014 – 15. juli 2015.

SKAT modtog den 6. oktober 2017 oplysninger omkring, at [finans2] A/S leasede en BMW M5 til bilforhandler [virksomhed2] A/S. Bilforhandleren leasede derefter bilen videre til klageren.

Ved gennemgang af [person5]s bankkonto, konstaterede SKAT følgende overførsler i indkomstårene 2014 og 2015:

Klageren leasede en Mercedes-Benz E63 med registreringsnummer [reg.nr.2] i perioden 15. juli 2015 – 12. august 2016.

Der er fremlagt en underskrevet leasingkontrakt mellem klageren og [finans3]. Det fremgår af kontrakten, at den månedlige leasingydelse udgjorde 9.324,50 kr. samt en engangsydelse på 50.000 kr.

Ved gennemgang af [person5]s bankkonto, konstaterede SKAT følgende overførsler i indkomstårene 2015 til [finans3]:

Ved gennemgang af [person5]s bankkonto, konstaterede SKAT følgende overførsler i indkomstårene 2016 til [finans3]:

Overførslerne kan afstemmes med de kontoudtog, som SKAT har modtaget fra [finans3].

Klagerens repræsentant har forklaret, at klageren underskrev leasingkontrakterne, men de reelle brugere af leasingbilerne var klagerens sønner [person3] og [person1].

I de påklagede indkomstår var klageren ud over de leasede biler registreret ejer og bruger af følgende biler:

SKAT sendte sit forslag den 11. oktober 2017 og afgørelse den 8. november 2017.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 483.100 kr. for indkomståret 2014, 447.722 kr. for indkomståret 2015 og 230.624 kr. for indkomståret 2016.

Som begrundelse er anført:

”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Du er som udgangspunkt skattepligtig af dine samlede årsindtægter, hvorfor alle indsættelser på din bankkonto er skattepligtig indkomst, som skal medregnes ved opgørelsen af din personlige indkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, stk. 1.

Du har oplyst, at du ikke har haft nogen indtægt, hvorfor du er blevet forsørget af din søn. Du har ikke indsendt yderligere.

SKAT mener, at du har udført arbejde for [virksomhed1], og at overførslerne fra [person2] og [person5] er skattepligtig indkomst, som skal medregnes ved opgørelsen af din personlige indkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016., jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. SKAT mener også, at overførslen den 8/1 2014 vedrører [virksomhed1], idet der som tekst ved overførslerne er anført [person3].

SKAT mener endvidere, at [person5]s betaling af leasingafgiften vedrørende de leasede biler ligeledes er betaling for udført arbejde for [virksomhed1], hvorfor du er skattepligtig af betalingerne vedrørende leasing frem til 1/4 2016, idet du fra denne dato er meldt ledig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. SKAT har her anset, at de månedlige overførsler i 2014 og 2015 med teksten Maks. vedrører betaling af leasingydelsen på den leasede Mercedes-Benz, som du har leaset af [virksomhed2] A/S.

De resterende betalinger af leasingafgift i 2016 anses for at være en gave fra dine sønner til dig, som er omfattet af boafgiftslovens § 22, hvorfor der ikke skal betales skat af beløbene, idet det samlede beløb er under grundbeløbet i 2016.

Ved SKATs vurdering af indsættelserne er der henset til, at indsættelserne af beløbene er sket i den periode, hvor der har været drift i [virksomhed1], samt at du til [by1] kommune har oplyst, at du har været ansat i [virksomhed1] og har meldt dig ledig den 1/4 2016.

Du er omfattet af bekendtgørelsen om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22/5 2013. SKAT kan derfor som udgangspunkt ikke afsende varsel om ændring af din indkomstansættelse senere end den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. § 1 i bekendtgørelsen. Herved er fristen for at foretage ændringer af din indkomst for indkomstårene 2014 og 2015 overskredet.

Men det følger af samme bekendtgørelses § 3, at ovenstående frist ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, således at indkomstansættelsen er forkert, kan en ændring af indkomstansættelsen foretages.

SKAT mener, at du mindst har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive de modtagne beløb, idet de anses at være betaling for udført arbejde for [virksomhed1], hvormed beløbene er skattepligtig indkomst for dig.

Som følge af ovenstående vil SKAT forhøje din personlige indkomst i indkomståret 2014 med 404.100 kr. (385.500 kr. + 18.600 kr.), i indkomståret 2015 med 400.672 kr. (305.340 kr. + 43.400 kr. + 51.932 kr.) og i 2016 med 204.624 kr.(167.250 kr. + 37.374 kr.).

De 37.374 kr. i leasingydelse i 2016 er de 4 første betalinger i 2016 på henholdsvis 9.400 kr., 9.324,50 kr., 9.324,50 kr. og 9.324,50 kr.

Vedrørende den tidligere indberettede løn i 2014 på 90.000 kr., som SKAT tidligere har foretaget på baggrund af de lønsedler, som [by1] kommune modtog fra [virksomhed1], tilbageføres denne, da der ifølge de oplyste er tale om fiktive lønsedler, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c modsætningsvis. Samtidigt slettes indberettet indeholdt A-skat og am-bidrag på henholdsvis 24.604 kr. og 7.172 kr.

1.5. SKATs endelige afgørelse

Da der ikke er fremkommet bemærkninger træffes der afgørelse i overensstemmelse med forslaget, hvorefter din personlige indkomst forhøjes i indkomståret 2014 med 404.100 kr. (385.500 kr. + 18.600 kr.), i indkomståret 2015 med 400.672 kr. (305.340 kr. + 43.400 kr. + 51.932 kr.) og i 2016 med 204.624 kr.(167.250 kr. + 37.374 kr.).

Vedrørende den tidligere indberettede løn i 2014 på 90.000 kr., som SKAT tidligere har foretaget på baggrund af de lønsedler, som [by1] kommune modtog fra [virksomhed1], tilbageføres denne, da der ifølge de oplyste er tale om fiktive lønsedler, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c modsætningsvis. Samtidigt slettes indberettet indeholdt A-skat og am-bidrag på henholdsvis 24.604 kr. og 7.172 kr.

[...]

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Du er som udgangspunkt skattepligtig af dine samlede årsindtægter, hvorfor ovenstående overførsler og kontante indsættelser på din bankkonto anses at være skattepligtig indkomst, som skal medregnes ved opgørelsen af din personlige indkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, stk. 1.

Som følge heraf anses du skattepligtig af de indsatte beløb. SKAT har henset til, at der ved alle indsættelser på nær den sidste i 2015 er tale om større og runde beløb.

Du er omfattet af bekendtgørelsen om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22/5 2013. SKAT kan derfor som udgangspunkt ikke afsende varsel om ændring af din indkomstansættelse senere end den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. § 1 i bekendtgørelsen. Herved er fristen for at foretage ændringer af din indkomst for indkomstårene 2014 og 2015 overskredet.

Men det følger af samme bekendtgørelses § 3, at ovenstående frist ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, således at indkomstansættelsen er forkert, kan en ændring af indkomstansættelsen foretages.

SKAT mener, at du mindst har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive de modtagne beløb, da det ikke er dokumenteret, at der er tale om skattefire indtægter.

Som følge heraf forhøjer SKAT din personlige indkomst i indkomståret 2014 med 79.000 kr., i 2015 med 47.050 kr. og i 2016 med 26.000 kr., med mindre du kan redegøre for og dokumentere, at beløbene ikke er skattepligtige for dig.

2.5. SKATs endelige afgørelse

Da der ikke er fremkommet bemærkninger træffes der afgørelse i overensstemmelse med forslaget, hvorefter din personlige indkomst forhøjes i indkomståret 2014 med 79.000 kr., i 2015 med 47.050 kr. og i 2016 med 26.000 kr.”

SKAT er i forbindelse med klagesagen kommet følgende udtalelse den 13. februar 2018:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Overordnet er det SKATs opfattelse, at de fremkomne påstande omkring indsættelserne på [person8]s bankkonto og betalingerne af ydelserne vedrørende leasingbilerne er udokumenterede, idet der ingen dokumentation er vedlagt klagen.

Herudover har SKAT følgende bemærkninger til de enkelte påstande:

Tilbagebetaling af lån

I klagen er det oplyst, at [person3] i 2012 lånte 100.000 kr. af sin far [person8]. Disse 100.000 kr. er tilbagebetalt af 5 gange 20.000 kr. i 2014 og 2015.

Der er ikke indsendt dokumentation i form af lånedokumenter eller nogen anden dokumentation.

SKAT skal bemærke, at såfremt der er tale om tilbagebetaling af lån skal dette dokumenteres, idet der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner. Der henvises til skattekontrollovens § 6 B og byretsdom gengivet i SKM2013.363. BR, hvor retten fandt, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at indsatte beløb angik lånte beløb. Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold.

SKAT skal endvidere henvise til SKM2011.208. HR, hvor Højesteret stadfæstede Landsrettens dom. Landsretten lagde vægt på, at de fremkomne forklaringer om låneoptagelsen ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.

I øvrigt er teksten på bankkontoudtoget vedrørende indsættelsen den 8/9 2014 [person3] Løn August, hvilket ikke hænger sammen med, at der er tale om tilbagebetaling af lån.

Endelig skal SKAT bemærke, at [person8]s eneste indtægt i 2012 var en pension på 150.000 kr. Privatforbruget kan på baggrund af r75 for 2012 opgøres til 101.440 kr., hvilket ikke levner plads til et udlån på 100.000 kr. Privatforbruget på 101.440 kr. fremkommer således:

Ved opgørelsen har SKAT set bort fra den indberettede løn og indeholdte skat vedrørende løn fra [virksomhed1], idet [person8] på et møde med [by1] Kommune den 24/5 2016 har udtalt, at de udarbejdede lønsedler fra [virksomhed1] var fiktive.

Lønnen i 2012 er tidligere indberettet af SKAT på baggrund af en anmeldelse fra [by1] Kommune, der havde modtaget en anmodning om udbetaling af løntilskud til [person8] vedrørende hans ansættelsesforhold i [virksomhed1] i perioden 1/12 2012 til 30/4 2014. Da [virksomhed1] ikke var arbejdsgiverregistreret indberettede SKAT lønoplysningerne. [person8]s skattepligtige indkomst blev ikke forhøjet med lønindkomsten i 2012 og 2013, da fristen for at forhøje i henhold til 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 var overskredet.

Indsættelser, som efterfølgende udbetales

Det er korrekt, at der i forbindelse med flere af indsættelserne i dagene efter er hævet større runde beløb. En gennemgang af bankkontoudskriften viser, at der ikke altid bliver hævet det fulde indsatte beløb og der er flere af indsættelserne, hvor der ikke sker hævninger.

I vedlagte bilag 1 til denne udtalelse fremgår indsættelserne og hævninger i de nærmeste dage efter indsættelserne.

SKAT skal bemærke, at det ikke er dokumenteret, at det er [person3], som hæver pengene igen, og at det er atypisk, at der først overføres beløb til skatteyders bankkonto for så at blive hævet kontant af afsender. Der er heller ikke fremkommet nogen forklaring på dette.

SKAT skal endvidere bemærke, at der i klagen ikke fremkommer oplysninger om eller redegørelse for differencerne mellem de indsatte beløb og hævede beløb samt de øvrige beløb, som ikke er anset for at være tilbagebetaling af lån eller gave fra sønnerne, og hvor der ikke sker kontant hævning efterfølgende.

Vedrørende indsættelsen på 55.000 kr. den 6/6 2014 er teksten på bankkontoudtoget Løn Maj 2014. Der er ingen redegørelse for denne tekst.

Gaver fra sønnerne

Det er ikke dokumenteret, at der er tale om pengegaver fra sønnerne til [person8].

Ej udført arbejde for [virksomhed1]

SKAT mener fortsat, at [person8] har udført arbejde for [virksomhed1], og at overførslerne er betaling for udført arbejde.

Dette begrundes med, at SKAT ikke mener, at det er dokumenteret, at der er tale om tilbagebetaling af lån, indsættelser og hævninger, som ikke vedkommer [person8]s økonomi samt afgiftsfrie gaver. Hermed er det ikke dokumenteret, at der tale om indsættelser, som er [person8]s skatteansættelse uvedkommende.

Endvidere har [person8] selv tidligere oplyst, at han har udført arbejde for [virksomhed1], idet han på et møde med [by1] Kommune den 24/5 2016 har oplyst, at han var ledig fra den 1/4 2016, og derfor skulle have ledighedsydelse. På mødet oplyste han, at han ikke havde fået løn i den tid, hvor han var ansat i [virksomhed1].

Leasede biler

Der er ingen dokumentation eller nærmere redegørelse for den fremførte påstand. Det fremgår af oplysninger indberettet til SKAT samt indgået leasingaftale med [finans3], at det er [person8] som har leaset bilerne. Der er ikke dokumentation for andet.

Øvrige indsættelser på bankkontoen

SKAT afventer, at der bliver indsendt yderligere oplysninger.

Forkortet ligningsfrist og ekstraordinær ansættelse

SKAT mener fortsat, at [person8] har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive de modtagne beløb, hvorfor der kan ske ekstraordinær genoptagelse efter reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Dette begrundes med, at der er tale om overførsel af betydelige beløb, og at disse beløb anses for skattepligtige. Der henvises i øvrigt til SKM 2017.625.BR, hvor der kunne ske ekstraordinær genoptagelse, idet retten fandt det groft uagtsomt, at sagsøgeren ikke havde selvangivet modtagne beløb som skattepligtig indkomst. Ukendskab til reglerne er ikke en undskyldende omstændighed.

Skatteyders advokat gør endvidere gældende, at den subjektive tilregnelse skal have været til stede på selvangivelsestidspunkterne, og ikke i 2017, for at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

SKAT ved ikke, hvad han nærmere mener med dette, hvorfor man på nuværende tidspunkt ikke har bemærkninger.

Vedrørende 6 måneders reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 har SKAT i forslag til afgørelse og i afgørelsen ved en fejl skrevet, at SKAT modtog de sidste bankkontoudtog den 17. marts 2017. Den korrekte dato var den 17. februar 2017.

SKAT har den 4/1 2017 bedt [person8] om at indsende leasingkontrakterne, dokumentation på finansieringen samt redegør for de indgåede leasingaftaler. Fristen for at indsende oplysningerne til SKAT var den 20/1 2017.

Da SKAT ikke modtog disse oplysninger, har SKAT kontaktet [finans2] A/S og [finans3] A/S den 18/9 2017. Her bad SKAT om, at få indsendt kopi af leasingkontrakterne og oplysninger om de månedlige ydelser og om hvem, der betalte ydelserne.

Disse oplysninger var nødvendige for at kunne opgøre samlet, hvad [virksomhed1] havde betalt til [person8] i 2014-2016, idet det bemærkes, at ydelserne ikke er betalt fra [person8]s konto, men fra svigerdatteren [person5]s konto, hvorfor beløbene til beskatning først kunne opgøres, da SKAT modtager oplysningerne fra [finans2] A/S og [finans3] A/S.

Der henvises til officialprincippet, hvor SKAT er forpligtiget til at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse på et korrekt og fyldestgørende grundlag, hvorfor alle relevante oplysninger skal fremskaffes og inddrages i sagen.

SKAT har modtaget oplysninger fra [finans2] A/S og [finans3] A/S henholdsvis den 6/10 og 21/9 2017.

SKAT mener, at det tidligst er fra 6/10 2017, hvor dokumenterne fra [finans2] A/S, som både vedrører 2014 og 2015, er modtaget, at SKAT har haft det fornødne grundlag/tilstrækkelige oplysninger til at kunne varsle korrekte ansættelser.

Da forslag til afgørelse er sendt den 11/10 2017 er 6 måneders reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 således overholdt.

SKAT skal endvidere henvise til Vestre Landsretsdom gengivet i SKM2014.335.VLR, hvor længere pauser i SKATs sagsbehandling ikke bevirkede, at reaktionsfristen begyndte at løbe, før SKAT havde modtaget de sidste tilstrækkelige oplysninger til at kunne varsle ansættelsesændring.

Endelige skal det anføres, at SKAT ikke er enig i, at 6 måneders fristen allerede begynder at løbe på det tidspunkt, hvor SKAT i forbindelse med kontrol af [virksomhed1] konstaterer, at der er overførsler til [person8]. Dette begrundes med, at SKAT ikke på dette tidspunkt har tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt opgørelse af de overførte beløb. Igen henvises der til officialprincippet.”

Skattestyrelsen har den 25. marts 2019 sendt følgende supplerende udtalelse:

”Vi har følgende kommentarer til repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens tidligere fremsendte udtalelse:

Ad manglende begrundelse ifbt. skatteforvaltningsloven

Skatteyders repræsentant anfører, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, idet den ikke indeholder en begrundelse for, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 efter Skattestyrelsens opfattelse er opfyldt.

Skatteyder er omfattet af bekendtgørelsen om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af22/5 2013. Skattestyrelsen kunne derfor som udgangspunkt ikke afsende varsel om ændring af skatteyders indkomstansættelse senere end den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. § 1 i bekendtgørelsen.

Men det følger af samme bekendtgørelses § 3, at ovenstående frist ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens§ 27 er opfyldt.

Skattestyrelsen har i forslaget og afgørelsen begrundet, hvorfor vi anser, at skatteyder har handlet mindst groft uagtsomt, hvorefter Skattestyrelsen har kunnet foretage indkomstændringerne af indkomstårene 2014 og 2015 med henvisning til skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5.

I Skattestyrelsens forslag og afgørelse er der ikke særskilt redegjort for, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt. Dette skyldes, at på tidspunktet for Skattestyrelsens sagsbehandling anvendtes den tidligere praksis, således at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke fandt anvendelse, hvis forhøjelsen var varslet inden udløbet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Denne praksis er imidlertid blevet underkendt, jf. Østre Landsretsdom, SKM2017.623.ØLR.

Dog fremgår de datoer, hvor Skattestyrelsen har modtaget materiale, både af forslaget og afgørelsen, herunder, at Skattestyrelsen den 6. oktober 2017 har modtaget oplysningerne fra [finans2] A/S vedrørende den leasede BMW.

Skatteyders repræsentant begrunder bl.a. ugyldigheden ved at henvise til SKM2016.625.LSR.

Skattestyrelsen skal bemærke, at denne afgørelse fra Landsskatteretten omhandler det tilfælde, hvor SKAT havde sendt flere varslingsskrivelser på det samme faktiske grundlag. Landsskatteretten fandt, at 6 måneders fristen løb fra den første varslingsskrivelse, hvorfor ansættelsen ikke var sket rettidigt. På baggrund heraf mener Skattestyrelsen ikke, at denne afgørelse omhandler manglende begrundelse og hermed ugyldighed.

Ad manglende overholdelse af 6-måneders varslingsfristen - hvad følger af loven og hvornår fik SKAT kundskab Skatteyders repræsentant mener, at 6-måneders fristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, og ikke først på det senere tidspunkt, hvor SKAT havde tilstrækkeligt grundlag for at foretage en korrekt skattemæssig ansættelse.

Skatteyders repræsentant henviser endvidere i sine supplerende bemærkninger fra den 15. marts 2019 til, at Højesteret i dom, som er gengivet i SKM2018.481.HRD, har fastslået, at kundskabstidspunket må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige op­ lysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen mener, at vores reaktionsfrist begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring, jf. officialprincippet.

Efter officialprincippet er Skattestyrelsen forpligtiget til at sikre, at alle relevante oplysninger er fremskaffet og inddrages i sagen.

Det er først på dette tidspunkt, at Skattestyrelsen kan sende en agterskrivelse.

Derfor mener Skattestyrelsen fortsat, at 6-måneders fristen i denne her sag løber fra det tidspunkt, hvor vi har modtaget tilstrækkelige oplysninger om den samlede overførsel fra [virksomhed1], herunder betalingen af leasingydelserne.

Dette begrundes med, at betalingerne af leasingydelserne også er anset for at være en del af aflønningen fra [virksomhed1].

Såfremt beløbene, som direkte er indsat på skatteyders bankkonto, og leasingydelserne ikke skal behandles samlet som lønbetaling fra [virksomhed1], mener Skattestyrelsen dog, at varslingen omkring de betalte leasingydelser er sket indenfor 6-måneders fristen.

Der henvises i øvrigt til SKM2017.ØLR, hvor kundskabstidspunktet var, hvor SKAT modtog kontoudskrifter fra banken, da SKAT først på dette tidspunkt kunne foretage en korrekt ansættelse.

Skattestyrelsen skal endvidere bemærke, at vedrørende forhøjelserne i punkt 2 i afgørelsen, som omhandler andre indsættelser på skatteyders bankkonto, er 6-måneders fristen sprunget, da vi har modtaget bankkontoudtogene den 17. februar 2017. Skattestyrelsen havde på dette tidspunkt til­ strækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til en ansættelsesændring vedrørende disse indsættelser. Som følge heraf kunne vi ikke udsende varsel om forhøjelse af de skattepligtige indkomster i indkomstårene 2014 og 2015 på henholdsvis 79.000 kr. og 47.050 kr.

Skattestyrelsen skal endvidere igen henvise til Vestre Landsretsdorn gengivet i SKM2014.335.VLR, hvor længere pauser i Skattestyrelsens sagsbehandling ikke bevirkede, at reaktionsfristen begyndte at løbe, før Skattestyrelsen havde modtaget de sidste tilstrækkelige oplysninger til at kunne varsle ansættelsesændring.”

Skattestyrelsen har i email af 3. september 2020 fremsendt supplerende oplysninger til Skatteankestyrelsen som følger:

”Hej

1. Jeg har ikke indhentet leasingkontrakten vedr. klageren og [...]. De beløb, som er medtaget vedr. BMW´en i afgørelsen, er kun de beløb, som fremgår af [person5]s bankkonto.

3. Jeg vedlægger kontoudtoget fra [finans3], hvor jeg har noteret svar på. Jeg håber, at du nu kan afstemme beløbene.”

Skattestyrelsen er den 11. april 2021 kommet med følgende udtalelse i forbindelse med, at sagen har været sendt i erklæring:

”I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 22. marts 2021 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Sagens faktiske forhold:

Sagen er opstået i forbindelse med SKATs kontrol af [virksomhed1] ejet af klagers søn, [person1]. Virksomheden blev stiftet den 23. februar 2011 og ophørte den 15. december 2015.

SKAT har i forbindelse med kontrol af [virksomhed1] konstateret, at klager i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 har modtaget overførsler på sin private bankkonto. [person5]s, klagers søns samleverske, og [person2]s, klagers søns ægtefælle, bankkonti blev anvendt til driften i [virksomhed1].

SKAT har endvidere konstateret, at [person5] har betalt klagers udgifter til to leasingbiler, som klager var leasingtager af.

SKAT har fundet, at klager har udført arbejde for [virksomhed1], og at overførslerne til klagers bankkonto i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 er betaling for udført arbejde.

Klager har tidligere oplyst, at han har udført arbejde for [virksomhed1], idet han på et møde med [by1] Kommune oplyste, at han var ledig fra den 1. april 2016, og derfor skulle have ledighedsydelse. På mødet oplyste klager endvidere, at han ikke havde modtaget løn i den tid, han har været ansat hos [virksomhed1], og at lønsedlerne, der var udfærdiget af [virksomhed1], var fiktive.

Formalia

Primær påstand:

Klager er som udgangspunkt omfattet af den korte ligningsfrist, jf. § 1, i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Af § 1, stk. 1, nr. 4 i bekendtgørelsen fremgår det dog, at når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår. Efter den bestemmelse skal ansættelsen varsles senest 1. maj i det

fjerde år efter indkomstårets udløb og ansættelsen foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

SKAT har varslet ændring den 11. oktober 2017 og foretaget ansættelsen den 8. november 2017. For indkomståret 2016 er ansættelsen således foretaget indenfor den korte ligningsfrist. Ansættelserne for 2014 og 2015 angår helt tilsvarende forhold som ansættelsen for indkomståret 2016 er ansættelserne for disse to indkomstår også rettidige, da de er foretaget inden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Ansættelserne er således gyldige.

Skattestyrelsen anmoder om retsmøde, såfremt Skatteankestyrelsen ikke ændrer opfattelse på dette punkt.

Subsidiær påstand:

Hvis klagerens påstand om, at klageren har udlejet bilerne til hans sønner tages til følge, finder Skattestyrelsen, at klager har drevet selvstændig virksomhed med udlejning af de leasede biler i perioden. Herefter er klager ikke er omfattet af bekendtgørelse om kort ligningsfrist, men derimod af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at klager står på leasingkontrakten som leasingtager af de to biler, ligesom klager er registreret som bruger af bilerne på oplysninger givet til myndigheder, forsikringsselskaber m.v. Klager må derfor, jf. det oplyse om sønnernes brug af bilerne, anses for at have udlejet de leasede biler i perioden.

Ansættelserne for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 er foretaget inden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, da SKAT har varslet ændring den 11. oktober 2017 og foretaget ansættelsen den 8. november 2017.

Også på denne baggrund er ansættelserne for alle årene gyldige.

Materielt

Overførsler til konto – indkomstårene 2014, 2015 og 2016

Klager har på sin bankkonto fået indsat 385.500 kr. i indkomståret 2014, 305.340 kr. i indkomståret 2015 og 167.250 kr. i indkomståret 2016.

Lån:

Klager har forklaret, at hans søn, [person3], har lånt 100.000 kr. af klager i indkomståret 2012. Lånet skulle ifølge klager være tilbagebetalt i fem rater af 20.000 kr., henholdsvis den 8. januar, 6. maj, 5. august og 8. september 2014 samt den 29. maj 2015.

Skattestyrelsen finder det ikke dokumenteret, at de fem overførsler på i alt 100.000 kr. stammer fra tilbagebetaling af lån. Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR. Det fremgår desuden af SKM2003.247.VLR, at det er skatteyderen der har bevisbyrden for, at de overførte

beløb er ydet som lån. Skattestyrelsen finder ikke, at klager har løftet denne bevisbyrde.

Afslutningsvis bemærkes det, at det af bankkontoudtoget fremgår, at indsætningen dateret den 8. september 2014 har teksten ”[person3] løn august” og indsætningerne dateret den 8. januar 2014 og den 29. maj 2015 har teksten ”[person3]”, hvilket ikke understøtter klagers påstand om, at indsætningerne vedrører tilbagebetaling af lån.

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen, at beløbene indsat på klagers konto er skattepligtige for klager.

Afgiftsfrie gaver:

Klager har anført, at overførslerne af den 5. november 2014, 22. december 2014, 8. juni 2015, 9. juli 2015 samt den 5. januar 2016 er afgiftsfrie gaver fra klagers børn.

Forklaringen er imidlertid ikke understøttet ved objektive konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at indsætningerne stammer fra midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet. Skattestyrelsen lægger vægt på, at klager har modtaget øvrige talrige store indsætninger fra [person2] og [person5] i de omhandlende indkomstår, som anses for at være skattepligtig indkomst for klager.

Skattestyrelsen fastholder således, at klager er skattepligtig af overførslerne vedrørende indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

Resterende overførsler:

Klager ses heller ikke at have dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at de resterende ikke uvæsentlige overførsler, modtaget fra [person2] og [person5] i indkomstårene 2014, 2015 og 2016, stammer fra midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet. De resterende overførsler anses dermed for at være skattepligtig indkomst for klager. Det er i denne forbindelse tillagt betydning, at klager har modtaget beløb af ikke uvæsentlig størrelse. Klager ses ikke at have dokumenteret, at indsætningerne er skatteansættelsen uvedkommende.

Andre indsætninger – indkomstårene 2014, 2015 og 2016

Klager har modtaget andre indsætninger på 79.000 kr. i indkomståret 2014, 47.050 kr. i indkomståret 2015 og 26.000 kr. i indkomståret 2016 på sin bankkonto. Klager har forklaret, at flere af indsætningerne på klagers konto er foretaget af [person3] og efterfølgende hævet til [person3].

Skattestyrelsen fastholder, at klager skal anses for skattepligtig af de indsatte beløb. Der er i denne forbindelse lagt vægt på, at klager har modtaget beløb af væsentlig størrelse på sin konto, og at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at han ikke er rette indkomstmodtager af indsætningerne. Klager ses dermed ikke at have dokumenteret, at indsætningerne er skatteansættelsen uvedkommende.

På baggrund af det anførte finder Skattestyrelsen, at klager er skattepligtig af indsætningerne.

Betaling af leasingydelser – indkomstårene 2014-2016

Primær påstand:

Det må lægges til grund, at klager står på leasingkontrakten som leasingtager af de to biler, ligesom klager er registreret som bruger af bilerne på oplysninger givet til myndigheder, forsikringsselskaber m.v.

Der er ikke fremlagt kontrakter mellem klageren og hans sønner, der dokumenterer at bilerne er udlejet til dem.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at klager er skattepligtig af de beløb, som klagers søns samlever, [person5], har betalt til leasingselskaberne på vegne af klager.

Subsidiær påstand - hvis udlejet til sønnerne - selvstændig erhvervsvirksomhed:

Ud fra de oplysninger som klageren/repræsentanten har fremført, har klageren udlejet bilerne til sine sønner.

Klager må dermed anses for at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed med udlejning af biler, jf. ovenfor under vores subsidiære påstand vedrørende formalia.

Herefter finder Skattestyrelsen, at resultatet af udlejning af leasingbiler bør hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at overførslerne og indsætningerne til klagerens konto samt betaling af leasingydelser, ikke er skattepligtige for klageren. Påstanden vedrørende overførslerne beløber sig til 385.500 kr. for indkomståret 2014, 305.340 kr. for indkomståret 2015 og 167.250 kr. for indkomståret 2016. Påstanden vedrørende indsætningerne beløber sig til 79.000 kr. for indkomståret 2014, 47.050 kr. for indkomståret 2015 og 26.000 kr. for indkomståret 2016. Påstanden vedrørende betaling af leasingydelser beløber sig til 18.600 kr. for indkomståret 2014, 95.332 kr. for indkomståret 2015 og 37.724 kr. for indkomståret 2016.

Som støtte for den nedlagte påstand er anført:

”Som advokat for [person8] påklager jeg hermed SKATs afgørelser af 8. november 2017 (bilag 1) til Skatteankestyrelsen.

SKAT har anset indbetalinger på [person8]s bankkonto i 2014-2016 for honorar og skattepligtig indkomst. Dette bestrides, og der nedlægges derfor påstand om at de foretagne ændringer af indkomsten for indkomstårene 2014-2016 ændres til 0 kr.

Forslag til afgørelse er dateret 11. oktober 2017, jf. bilag 2.

SKAT har indhentet kontoudtog fra [person8]s bank, jf. bilag 3 og 4, der, efter det af SKAT oplyste, er modtaget 17. marts 2017, jf. bilag 1, side 2n.

SKAT har i sin afgørelse opdelt bankindsætningerne i 2 kategorier.

Den første kategori omhandler overførsler, som SKAT anser for at være honorarbetalinger fra [virksomhed1]. Det er ikke tilfældet, og [person8] har følgende bemærkninger til de enkelte overførsler.

Sønnen [person3] lånte i 2012 100.000 kr. af sin far. Dette lån er betalt tilbage med 20.000 kr. af 5 gange, 8. januar 2014, 6. maj 2014, 5. august 2014, 8. september 2014 og 29. maj 2015. Disse tilbagebetalinger er ikke-skattepligtige formuebevægelser jf. statsskattelovens § 6a.

Der er også tale om en række indsætninger, som [person3] har indsat på faderens konto og efterfølgende fået udbetalt. [person8] har ikke oppebåret nogen del af disse beløb og skal følgelig ikke beskattes heraf.

Der er videre tale om en række gaver, der er afgiftsfri:

Det bestrides, at [person8] har udført arbejde for [virksomhed1], som hævdet af SKAT.

Videre bemærkes, at sønnerne [person3] og [person1] fik overtalt deres far til at skrive under på leasingkontrakter. Men det var ikke faderen, der leasede eller kørte i bilerne, ligesom det heller ikke var ham, der betalte for udgifterne hertil. Alle overførsler vedrørende bilerne er derfor ikke skatte­ pligtig indkomst for [person8] - det er sønnernes betaling af faderens udlæg for biludgifterne.

Den anden kategori er "andre indsættelser på din bankkonto".

Det bestrides, at der er tale om indkomstpligtige indsætninger. [person8] vil forsøge at indhente oplysninger fra banken herom, hvorefter der vil blive redegjort for de enkelte indsætninger.

SKAT har i forbindelse med kontrol af [virksomhed1], cvr. [...1] konstateret, at der i 2014-2016 blev overført de beløb til [person8], som han ved afgørelsen af 8. november 2017 er blevet beskattet af. Det fremgår ikke af SKATs afgørelse, hvornår SKAT fik kundskab om overførslerne.

[person8] er omfattet af reglerne om kort ligningsfrist for indkomstårene 2014 og 2015.

SKAT har i sin afgørelse alene forholdt sig til, hvorvidt betingelserne i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, er opfyldt. Det, har SKAT fundet, er tilfældet og har på den baggrund foretaget ansættelserne for de to indkomstår.

Det gøres overordnet gældende, at SKATs afgørelse for indkomstårene 2014 og 2015 er foretaget i strid med fristreglerne i bek. nr. 534/2013 om kort ligningsfrist

Følgende fremgår af§ 3 i bek. 1095/2005 og 534/2013 om kort ligningsfrist:

"Ekstraordinæransættelse

§ 3 Fristerne i§ 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens§ 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf. For de øvrige dele gælder den korte ligningsfrist."

Østre Landsret har ved dom af 13. oktober 2017, jf. SKM2018.20 LR fastslået, at såvel betingelserne i § 27, stk. 1 som i stk. 2, skal være opfyldt, for at der kan foretages fristgennembrud efter§ 3 i bekendtgørelsen. Det skal nævnes, at sagen specifikt vedrørte fortolkningen af bekendtgørelsen.

Det gøres derfor gældende, at det af ordlyden i § 3 og landsretspraksis herom følger, at betingelserne i§ 27, stk. 1 såvel som i stk. 2, skal være opfyldt for at der kan foretages fristgennembrud efter§ 3 i bekendtgørelsen.

Bevisbyrden for, at betingelserne i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1 og 2 for at fristgennembrud kan foretages, er opfyldt, påhviler, den der ønsker at foretage fristgennembruddet. Det er i dette tilfælde SKAT.

Det bestrides, at SKAT har godtgjort at betingelserne for fristgennembrud er opfyldt- hverken ifht. kravene i stk. 1 eller i stk. 2, jf. nedenfor.

Ad skattestyrelseslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Det bestrides således, at [person8] har handlet groft uagtsomt ved at låne penge, ved at mod­ tage gaver fra familiemedlemmer i det opgjorte omfang eller modtage tilbagebetaling af lån/udlæg fra venner m.v. Bevisbyrden for, at der foreligger grov uagtsomhed, påhviler SKAT, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Det gøres videre gældende, at den subjektive tilregnelse skal have været til stede på selvangivelsestidspunkterne i 2015 og 2016, for at betingelserne i skatteforvaltningslovens§ 27 er opfyldt - ikke i 2017. Det fastholdes derfor også af denne grund, at SKAT har godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

Fristovertrædelse af 6-måneders varslingsfrist medfører ugyldighed

SKAT modtog 17. marts 2017 kontoudtog fra [person8]s bank, jf. bilag 1, side 2n.

Som det fremgår af§ 27, stk. 2, skal SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, fremsende varsel til skatteyderen.

Formålet bag frist reglerne er et beskyttelseshensyn - en værnsreglen for borgerne i Danmark. Så­ ledes fremgår det af lovmotiverne til 1989-skattestyrelsesloven:

"Formålet med den foreslåede regel er at beskytte skatteyderne mod efter længere tids forløb at blive stillet over for yderligere skattekrav."

Bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinært at kunne genoptage [person8]s skatteansættelse for 2014 og 2015, jf. bek. 534/2013 § 3, påhviler SKAT. Henset til det af lovgiver udtalte beskyttelseshensyn bag fristreglerne, er der tale om en skærpet bevisbyrde.

Det bestrides, at SKAT har godtgjort, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, herunder overholdelse af 6-månedersfristen i stk. 2, er overholdt.

Starttidspunktet for 6-månedersfristen løb senest fra 17. marts 2017, jf. f.eks. SKM2011.162V og SKM2016.444Ø.

6-månedersfristen udløb derfor 1. september 2017. Da SKATs forslag til afgørelse er dateret 11. oktober 2017, er der tale om en fristoverskridelse, og SKATs afgørelse for indkomstårene 2014 og 2015 er derfor også af denne grund ugyldig, og de foretagne forhøjelser af [person8]s indkomst for indkomstårene2014 og 2015 skal derfor (også) af denne grund nedsættes til 0 kr.

Når det er anført, at 6-månedersfristen senest begyndte at løbe 17. marts 2017, så skyldes det, at SKAT har anført, at afgørelsen bygger på SKATs forudgående kontrol af [virksomhed1], hvor de i afgørelsen omhandlede bankoverførsler blev konstateret. SKAT har i sin afgørelse ikke løftet sløret for, hvornår SKAT kom i besiddelse af disse oplysninger - men det må i sagens natur være et tidligere tidspunkt, end SKATs henvendelse til [person8] 1. december 2016. Det gøres derfor ex tuto gældende, at SKATs afgørelse også af den grund er ugyldig.

SKAT har i agterskrivelsen eller afgørelsen intet anført om 6-månedersvarslingsfristen, hvorfor afgørelsen for 2014 og 2015 derfor også af denne grund er ugyldig, jf. f.eks. LSR2015.13-5456580.

Ombudsmanden har tidligere fastslået, at det påhviler den administrative klageinstans ex officio at påse, at fristreglerne er overholdt, jf. FOB2014-6. Det forventes derfor, at Skatteankestyrelsen vil indhente nærmere oplysninger om, hvilken viden SKAT havde på hvilket tidspunkt i sagen.”

Repræsentanten har den 21. juni 2018 fremsendt følgende supplerende indlæg:

”SKATs udtalelse af 13. februar 2018 giver [person8] anledning til at fremkomme med nedenstående bemærkninger, idet det i klagen 6. februar 2018 fastholdes uændret.

Således fastholdes det i klagen anførte vedrørende sagens materielle punkter.

[person8] skal om sagens formelle del og SKATs manglende overholdelse af fristreglerne

supplerende til det i klagen anførte fremkomme med det nedenfor anførte.

[person8] har som led i aktindsigt modtaget materiale til brug for sagen. Af dette materiale

fremgår følgende:

Ad Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Ad manglende begrundelse ifht. skatteforvaltningsloven

SKAT har hverken i afgørelse 8. november 2017 (bilag 1) eller i forslag til afgørelse 11. oktober 2017 (bilag 2) redegjort for at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, efter SKATs opfattelse var opfyldte, da afgørelsen blev truffet.

SKATs manglende begrundelse for, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. bek. nr. 1095/2005 efter SKATs opfattelse var opfyldt fører i sig selv til afgørelserne for indkomstårene 2014 og 2015s ugyldighed i medfør af skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, jf. bek. nr. 1095/2005, jf. f.eks. SKM2016.625.LSR

Ad manglende overholdelse af 6-måneders varslingsfristen – hvad følger af loven

SKAT har vedrørende 6-måneders varslingsfristen i § 27, stk. 2, anført, at fristen først løber fra 6. oktober 2017, hvor SKAT modtog oplysninger fra [finans2] A/S om en leaset BMW, hvorfor SKAT først på det tidspunkt havde tilstrækkeligt grundlag for at foretage en korrekt skattemæssig ansættelse.

Hertil bemærkes, at det af SKAT anførte er i modstrid med skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og bestemmelsens ordlyd og at fristen ikke først løb fra 6. oktober 2017.

Det bestrides således, at starttidspunktet for beregning af 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Det af Skatteankestyrelsen side 5 mf anførte tidspunkt henfører sig til 1989-skattestyrelsesloven § 35, stk. 3, der lød:

”Stk. 3. Hvis nogen forsætligt eller uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, regnes fristen i stk. 1 fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse.”

Bestemmelsen i § 35 blev ændret ved lov nr. 381/1999, hvor bestemmelsen fik følgende formulering:

”Stk. 3. En ansættelse kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige inden rimelig tid efter, at den skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. § 34, stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.”

Lovgiver ændrede derfor eksplicit, at fristen skulle løbe fra

”det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse.”

til det tidspunkt, hvor

”den skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34.”

Det bestrides derfor, at varslingsfristen efter § 27, stk. 2, i skatteforvaltningsloven er afhængig af,

om SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt skatteansættelse, herunder med hensyn til at foretage en vurdering af, om skatteyderen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt og give en begrundelse herfor, der opfylder forvaltningslovens bestemmelser.

Begyndelsestidspunkt for SKATs reaktionsfrist i dagældende § 35, stk. 3 i skattestyrelsesloven svarende til § 27, stk. 2 i skatteforvaltningsloven med lovændringen i 1999 begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Formålet bag fristreglerne er et beskyttelseshensyn – en værnsreglen for borgerne i Danmark. Således fremgår det af lovmotiverne til 1989-skattestyrelsesloven:

”Formålet med den foreslåede regel er at beskytte skatteyderne mod efter længere tids forløb at blive stillet over for yderligere skattekrav.”

Det gøres henset til lovgivers ændring af fristreglerne i 1999 og henset til beskyttelseshensynet bag fristreglerne gældende, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26 og ikke først på det senere tidspunkt, hvor SKAT havde tilstrækkeligt grundlag for at foretage en korrekt skattemæssig ansættelse.

Bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinært at kunne genoptage [person8]s skatteansættelse for 2014-2015, jf. bek. 1095/2005 § 3, påhviler SKAT. Henset til det af lovgiver udtalte beskyttelseshensyn bag fristreglerne er der tale om en skærpet bevisbyrde.

Det er åbenbart, at oplysningerne, der skal tillægges betydning er de oplysninger, der begrunder fravigelsen af fristreglerne. Oplysninger, der ikke er relevante eller ikke fører til fristgennembrud, er i sagens natur ikke relevante i vurderingen af fristreglen.

Ad manglende overholdelse af 6-måneders varslingsfristen – hvornår fik SKAT kundskab SKAT har vedrørende 6-måneders varslingsfristen i § 27, stk. 2, anført, at fristen først løber fra 6.

oktober 2017, hvor SKAT modtog oplysninger fra [finans2] A/S om en leaset BMW.

Det bestrider [person8].

[person8] har, som anført ovenfor, fået aktindsigt i det materiale, sagen er afgjort ud fra.

SKAT har forhøjet [person8]s indkomst ud fra oplysninger om indsætninger på hans bankkonto i [finans1] med 385.500 kr. i 2014 og 305.340 kr. i 2015 samt ud fra oplysninger fra svigerdatteren, [person5]s bankkonto i [finans4] med 18.600 kr. i 2014 og 43.400 kr. og 51.931,81 kr.

i 2015. Således er der i alt foretaget forhøjelse med følgende beløb:

Der er for indkomstårene 2014 og 2015 ikke truffet afgørelse om andre forhøjelser end de ovenfor anførte. Således er indkomsten for 2014 forhøjet med 404.100 kr. og for 2015 med 400.672 kr.

Det gøres derfor gældende, at SKAT med modtagelse af kontoudtogene fra [finans4] i maj 2016 og fra [finans1] 16. februar 2017 samt de oplysninger SKAT havde i eget system havde kundskab til de forhold, der i afgørelsen begrundede fravigelsen af fristen i § 26.

Som følge heraf udløb 6-måneders varslingsfristen 16. august 2017 og som følge heraf var fristen sprunget, da SKAT 11. oktober 2017 fremsendte agterskrivelse til [person8].

Sagen ”lå død” i perioden 16. februar 2017 til SKAT 18. september 2017, hvor SKAT anmodede [finans2] og [finans3] om oplysninger om to leasing biler, jf. bilag 13, side 2.

Det gøres til det af SKAT i udtalelsen anførte gældende, at SKAT indhentelse af oplysninger fra de to leasingselskaber ikke fører til at der alligevel ikke foreligger en overskridelse af 6-måneders varslingsfristen.

Det er der flere grunde til.

For det første er fristen absolut og kan ikke ændres af SKAT.

For det andet kan SKAT ikke reparerer 6-månedersfristen ved efter dens udløb at indhente supplerende oplysninger til sagen, jf. f.eks. SKM2016.625.LSR. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT kom til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den almindelige frist i § 26.

Hertil kommer for det tredje, at SKAT i februar 2017 havde de oplysninger fra bankerne og biloplysningerne, jf. bilag 8 og 9, som afgørelsen er truffet ud fra. Selv hvis SKAT kunne have repareret fristoverskridelsen af 6-måneders varslingsfristen ved at indhente oplysninger om leasingbilerne, så fik SKAT med fremkomsten af disse oplysninger i bilag 16 og 17 ikke kundskab om de forhold, der begrundede fravigelsen af fristen i § 26, som SKAT ikke allerede havde på forhånd.

Det påhviler Skatteankestyrelsen at påse, om SKAT har godtgjort, at betingelserne er opfyldt, jf. FOB2014.6. Og det må af official maximen og Ombudsmandens udtalelse fastslås, at det påhviler Skatteankestyrelsen/ Landsskatteretten at oplyse sagen på dette område.

Skatteankestyrelsen må på det foreliggende grundlag lægge til grund, at SKAT har overtrådt 6- måneders varslingsfristen og må på den baggrund træffe afgørelse om, at SKATs afgørelse for indkomstårene 2014 og 2015 er ugyldige, jf. f.eks. Landsskatterettens kendelse af 4. april 2016 i sag nr. 13-5524421.

Kan Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten fra SKAT ikke opnå et sikkert grundlag for at konkludere, hvornår SKAT fra politiet havde kendskab til hvilke oplysninger, så foreligger der ikke den fornødne dokumentation for, at SKAT har overholdt fristreglerne.

(...)

Ad manglende overholdes af forvaltningslovens §§ 22 og 24

Videre fører den manglende begrundelse om fristreglerne til ugyldighed efter forvaltningslovens §§ 22 og 24.”

Repræsentanten fremsendte den 15. marts 2019 følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens referat i forbindelse med kontormødet:

”Skatteankestyrelsens referat af kontorforhandlingen giver [person8] anledning til at fremkomme med nedenstående supplerende bemærkninger, idet i klagen og efterfølgende indlæg anførte fastholdes.

Ad manglende overholdelse af 6-måneders varslingsfristen

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at

”En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.”

Højesteret har i Højesteretsdom fra august 2018 om forståelsen af 6-måneders varslingsfristen (SKM2018.481 HRD) fastslået følgende:

”Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Højesteret finder herefter, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Højesteret lægger efter bevisførelsen til grund, at SKAT den 7. december 2010, hvor de modtagne oplysninger fra [finans1] forelå i læsbar form, alene havde kundskab om, at A havde fået indsat de omhandlede to beløb på sin konto, og at beløbene var betalt af selskabet X. Disse oplysninger gav efter Højesterets opfattelse ikke i sig selv SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Kundskab herom fik SKAT først ved i forlængelse heraf at have indhentet yderligere oplysninger fra A og hans ægtefælle i perioden fra marts til maj 2011. Højesteret finder derfor, at varslingsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke var overskredet, da SKAT sendte sin agterskrivelse af 13. juli 2011 til A.”

Højesteret har med dommen underkendt SKATs praksis, hvorefter varslingsfristen først løb fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet i besiddelse af det fornødne grundlag til at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen.

Varslingsfristen på 6 måneder i § 27, stk. 2, 2. pkt. er absolut. Og som det fremgår af lovmotiverne til bestemmelsen (L175 2002/2003, svar på spm 28, SAU bilag 10), vil overskridelse af fristreglerne føre til materielt forkerte afgørelser:

”Formålet med ansættelsesfristerne i skattestyrelsesloven er at opstille tidsmæssige rammer for, hvor længe skatteansættelsen kan ændres for derved at skabe klarhed for såvel borgerne som myndighederne. Indbygget i fristreglerne er dog samtidig, at krav, der kunne være fremsat, hvis der bortses fra fristreglerne, ikke uden for fristerne kan gøres gældende. Fristerne kan med andre ord medføre, at ansættelsen bliver materielt forkert.”

Varslingsfristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT er blevet opmærksom på de forhold, der begrunder fristforlængelsen, jf. lovmotiverne til lov nr. 381/1999.

Derfor påhviler det SKAT, nu Skattestyrelsen, at godtgøre, at 6-måneders varslingsfristen er overholdt, herunder at godtgøre hvornår SKAT blev opmærksom på de forhold, der begrunder fristforlængelsen.

Der er, som det også fremgår af Højesterets prøvelse, i hver sag og for hvert ansættelsespunkt tale om en konkret afvejning af, hvornår skattemyndighederne var i besiddelse af oplysninger, der objektivt bevirkede, at SKAT blev – eller burde være blevet - opmærksom på de forhold, der begrunder fristforlængelsen.

Det påhviler Skatteankestyrelsen at påse, om SKAT, Skattestyrelsen har godtgjort, at betingelserne er opfyldt, jf. FOB2014.6. Og det må af official maximen og Ombudsmandens udtalelse fastslås, at det påhviler Skatteankestyrelsen/ Landsskatteretten at oplyse sagen på dette område.

Det fastholdes af de i indlægget af 21. juni 2018 anførte grunde, at betingelserne for fristgennembrud ikke er opfyldt.

Der bedes bortset fra det i indlæg af 21. juni 2018, side 5, 2. og 3. sidste afsnit, der starter med

”Kan Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten ... ” og slutter med ” af denne grund nedsættes til 0 kr.”, skal der ses bort fra.

Det er under kontorforhandlingen aftalt, at nærværende indlæg samt indlægget 21. juni 2018 skal forelægges Skattestyrelsen til udtalelse, hvorefter klageren vil udarbejde supplerende indlæg vedrørende de materielle punkter - alt efter indholdet af Skattestyrelsens høringssvar – inden Skatteankestyrelsen udarbejder sagsfremstilling/forslag til afgørelse.”

Repræsentanten fremsendte den 30. april 2019 følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”Skattestyrelsens høringssvar af 25. marts 2019 giver [person8] anledning til at fremkomme med nedenstående supplerende bemærkninger, idet det i klage og indlæg af 21. juni 2018 og 15. marts 2019 anførte fastholdes.

Høringssvaret omhandler indkomstårene 2014 og 2015 – svarende til mit indlæg af 15. marts 2019.

Der er enighed mellem Skattestyrelsen og [person8] om, at [person8] var omfattet af reglerne om kort ligningsfrist. Ligesom der er enighed om, at afgørelse for indkomstårene 2014 og 2015 alene har kunnet foretages lovligt, såfremt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27.

Og der er af den grund videre enighed om, at SKATs afgørelse for punkt 2 for indkomståret 2014 om forhøjelse af indkomsten med 79.000 kr. og punkt for indkomståret 2015 om forhøjelse af indkomsten med 47.050 kr. er ugyldige. Derfor skal [person8] have medhold på disse to klagepunkter.

Derimod er der uenighed om, hvorvidt SKATs afgørelse for punkt 1 for indkomståret 2014 om forhøjelse af indkomsten med 404.100 kr. og punkt for indkomståret 2015 om forhøjelse af indkomsten med 400.672 kr. er er truffet i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 27.

Det er for punkt 1 for de 2 år Skattestyrelsen opfattelse, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er overholdt.

Det er [person8] ikke i.

Der henvises til det i klage og indlæggene af 21. juni 2018 og 15. marts 2019 anført og der skal supplerende anføres nedenstående.

Det fremgår af SKATs Jur. Vejl. A.A.8.2.2.1.2.5, at:

”Vedrørende samtlige fristgennembrudsgrunde i SFL § 27, stk. 1, gælder endvidere, at hvis der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse, kan ansættelsen kun ændres angående det spørgsmål, der har været årsag til genoptagelsen. Den ekstraordinære genoptagelse åbner ikke mulighed for andre ændringer i ansættelsen.”

Således vedrører fristreglen alene det enkelte ansættelsespunkt, der måtte være grundlag for at ansætte ekstraordinært. Derfor skal hvert forhøjelsespunkt vurderes hver for sig, ligesom 6-måneders fristreglen gælder individuelt for hvert enkelt forhøjelsespunkt.

Skattestyrelsens sondring mellem forhøjelsespunkterne nr. 2 og nr. 1 viser, at der er enighed om at hvert enkelt ansættelsespunkt skal vurderes for sig selv.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at

”En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.”

Det påhviler SKAT, nu Skattestyrelsen, at godtgøre, at 6-måneders varslingsfristen er overholdt, herunder at godtgøre hvornår SKAT blev opmærksom på de forhold, der begrunder fristforlængelsen.

[person8] har som led i aktindsigt modtaget materiale til brug for sagen. Af dette materiale fremgår følgende:

Skattestyrelsen har i sit høringsbrev henvist til at SKAT først ved modtagelsen af oplysningerne fra leasingselskaberne i september/oktober 2017 havde tilstrækkelige oplysninger om den samlede overførsel fra [virksomhed1].

Dette bestrides.

Således havde SKAT i februar 2017 havde de oplysninger fra bankerne og biloplysningerne, jf. bilag 8 og 9, som afgørelsen er truffet ud fra. Selv hvis SKAT kunne have repareret fristoverskridelsen af 6-måneders varslingsfristen ved at indhente oplysninger om leasingbilerne, så fik SKAT med fremkomsten af disse oplysninger i bilag 16 og 17 ikke kundskab om de forhold, der begrundede fravigelsen af fristen i § 26, som SKAT ikke allerede havde på forhånd.

Hertil kommer, at det er åbenbart, at de overførsler vedrørende bilerne allerede efter sit indhold kan udskilles fra resten af overførslerne. Derfor skal 6-måneders fristen beregnes individuelt for hvert enkelte del af indkomstforhøjelsen.

Kun i den situation hvor Skattestyrelsen kan godtgøre, at der er grundlag for at beregne 6-månedersfristen for alle overførslerne ens – og vel at mærke hvis grundlaget holder - vil dette kunne føre til at der foretages samme fristberegning for de to tilfældegrupper. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Det gøres derfor gældende, at SKAT med modtagelse af kontoudtogene fra [finans4] i maj 2016 og fra [finans1] 16. februar 2017 samt de oplysninger SKAT havde i eget system havde kundskab til de forhold, der i afgørelsen begrundede fravigelsen af fristen i § 26.

SKATs afgørelse afsav. punkt nr. 1 for 2014 og 2015 er derfor ugyldig, subsidiært er den ugyldig bortset fra den del af afgørelsen, der vedrører leasingbilerne – dvs. BMW afgift på 5.200 kr. 10. oktober 2014 og overførslerne på [person5]s bankkonto med 18.600 i 2014 og 43.400 kr. i 2015.

Videre har Skattestyrelsen i sit forsvar for overholdelse af 6-måneders fristreglen fastholdt det synspunkt, som SKAT har indtaget i praksis i en årrække – nemlig, at 6-måneders varslingsfristen i § 27, stk. 2,

”begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring, jf. officialprincippet.”

Den juridiske tvist i Højesteretssagen gengivet i SKM2018.481.HRD) omhandlede netop, om fristen skulle løbe det tidspunkt, hvor SKAT var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse, således at der kunne sendes en agterskrivelse, som opfyldte forvaltningslovens krav eller – svarende til den praksis SKAT påbegyndte i 2010 eller om fristen – i overensstemmelse med ordlyden og forarbejderne - skulle løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet til kundskab om det forhold, der begrundede fravigelsen af fristerne i § 26.

Således gjorde Skatteministeriet for Vestre Landsret gældende, at

”Fristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse, således at der kan sendes en agterskrivelse, som opfylder forvaltningslovens krav, jf. i øvrigt skatteforvaltningslovens § 20.”

Og for Højesteret, at

”Skatteministeriet har supplerende anført, at varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, som anført af landsretten må regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen (en agterskrivelse).”

Heroverfor gjorde skatteyderen gældende, at fristen skulle forstås efter ordlyden (som gengivet ovenfor).

Højesteret fulgte skatteyderens synspunkt og fastslog følgende:

”Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Højesteret finder herefter, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Højesteret lægger efter bevisførelsen til grund, at SKAT den 7. december 2010, hvor de modtagne oplysninger fra [finans1] forelå i læsbar form, alene havde kundskab om, at A hav de fået indsat de omhandlede to beløb på sin konto, og at beløbene var betalt af selskabet X. Disse oplysninger gav efter Højesterets opfattelse ikke i sig selv SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Kundskab herom fik SKAT først ved i forlængelse heraf at have indhentet yderligere oplysninger fra A og hans ægtefælle i perioden fra marts til maj 2011. Højesteret finder derfor, at varslingsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke var overskredet, da SKAT sendte sin agterskrivelse af 13. juli 2011 til A.”

Det er derfor irrelevant for vurderingen af fristens begyndelsestidspunkt om skattemyndighederne har de fornødne oplysninger til at kunne udsende agterskrivelse i sagen eller ej. Skattestyrelsens anførte retsopfattelse er direkte i modstrid med gældende ret. Det giver med henvisning til legalitetsprincippet anledning til undren, at Skattestyrelsen ikke anerkender bestemmelsens ordlyd i lyset af Højesteretsdommen.

Varslingsfristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristreglerne. Varslingsfristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT er blevet opmærksom på de forhold, der begrunder fristforlængelsen, jf. lovmotiverne til lov nr. 381/1999.

Skattestyrelsens henvisning til SKM2017.344.ØLR og SKM2014.335.VLR vedrører SKATs tidligere og nu underkendte praksis og er for så vidt ikke længere relevante. Der skal i stedet for hvert enkelt forhøjelsespunkt – som normeret af Højesteret – foretages en individuel og konkret vurdering af kundskabstidspunktet. I den foreliggende sag kan denne test begrænses til en vurdering, om SKAT efter 16. februar 2017 havde kundskab, dvs. var opmærksomme på de forhold, der begrundede fristforlængelsen. Hvis det var tilfældet – og det gøres det gældende, at det var – så er det uden betydning, hvad der måtte være kommet at efterfølgende oplysninger.

Fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27 er derfor i det hele ikke blevet overholdt for indkomstårene 2014 og 2015.

For så vidt angår klagepunktet vedrørende 2016 henvises til det tidligere i sagen anførte.”

Repræsentanten fremsendte den 1. maj 2019 følgende supplerende indlæg:

”I fortsættelse af indlæg g.d. skal tilføjes, at det påhviler Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten at påse, om SKAT har godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af punkt 1 for 2014 og 2014 er opfyldt, jf. FOB2014.6. Og det må af officialmaximen og Ombudsmandens udtalelse fastslås, at det påhviler Skatteankestyrelsen/ Landsskatteretten at oplyse sagen på dette område.

Kan Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten fra SKAT ikke opnå et sikkert grundlag for at konkludere, hvornår SKAT – i forhold til hvert enkelt ansættelsespunkt – blev opmærksom på de forhold, der efter SKATs opfattelse begrunder fristforlængelsen, så foreligger der ikke den fornødne dokumentation for, at SKAT har overholdt fristreglerne. I den situation må Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten ikke opretholde den foretagne beskatning – igen vurderet for hvert enkelt ansættelsespunkt.”

Repræsentanten fremsendte den 9. oktober 2020 følgende supplerende indlæg:

”Skattestyrelsen har fremsendt uddrag af email fra [virksomhed3] A/S 21. september 2017 (bilag 16) med påtegninger til Skatteankestyrelsen. Skatteankestyrelsen har lavet indstregninger af, hvilke beløb, der indgår i den påklagede afgørelse.

[person8] er enig i, at de posteringer, der er markeret med blå cirkler svarer til opgørelsen i afgørelsen side 5. Det skal dog hertil nævnes, at det af selve kvitteringen for overførslen i bilag 16 fremgår, at betalingen 1.6.2016 er foretaget af [person8]. Dertil kommer, at alene de første fire opregnede leasingbetalinger i 2016 er medtaget i forhøjelsen af indkomsten, jf. afgørelsen side 8, næstsidste afsnit.

Det gøres videre gældende, at i det omfang betalinger vedrørende leasing ydelser findes at vedrøre [person8] og ikke sønnerne, der brugte bilerne og i det tilfælde, at der ikke foreligger ugyldighed som følge af manglende iagttagelse af fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, så skal overførslerne fra børn og svigerbørn anses for gaver, således som SKAT har omtalt i afgørelsen side 8.”

Repræsentanten fremsendte den 5. marts 2021 følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Skatteankestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse 4. marts 2021.

Som advokat for [person8] kan jeg tilslutte mig de foreslåede nedsættelser af de foretagne forhøjelser til 0 kr.

For så vidt angår de resterende ansættelsespunkter for 2016 fastholdes påstanden om, at der skal ske nedsættelse til 0 kr. og der henvises til det i klagen over efterfølgende indlæg anførte.

Anmodningen om retsmøde fastholdes.”

Repræsentanten er den 22. april 2021 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtales i forbindelse med erklæring:

”Skattestyrelsens høringssvar giver [person8] anledning til at fremkomme med nedenstående bemærkninger, idet det i klagen og efterfølgende indlæg anførte fastholdes uændret.

[person8] kan ikke tilslutte sig Skattestyrelsens høringsudtalelse, men kan fsva 2014 og 2015 tilslutte sig Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Således bestrides det, at [person8] for 2014 og 2015 ikke skulle være omfattet af den korte ligningsfrist, jf. bak. 534/2013. Det bestrides, at undtagelsesbestemmelsen i stk. 1, nr. 4 kan finde anvendelse.

Videre bestrides det, at der foreligger udlejning af de to leasingbiler fra [person8] til hans to sønner, men derimod at det – som det også fremgår af forslaget til afgørelse side 28, 4. afsnit – at det var sønnerne og ikke [person8] der var bruger af bilerne.

Videre bestrides det af Skattestyrelsen anførte om øvrige overførsler, lån og gaver, idet der henvises til det i de tidligere indlæg herom anførte.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, herunder arbejdsindkomst og formuegode, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Hvis der konstateres yderligere indtægtskilder, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det kan udledes af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208.HR. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Det følger af Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR.

Den skattepligtige har i øvrigt pligt til at selvangive sine indtægter, jf. skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer). I selvangivelseskravet ligger også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 1 i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104).

Efter praksis skal den formelle ejer af en bil kunne godtgøre, at det reelle ejerskab over bilen tilkommer en anden, hvis ikke den formelle ejer skal anses for ejer af bilen i skatteretlig henseende. Dette kan udledes af [by2] byrets dom af 30. september 2014, offentliggjort som SKM2014.840.BR.

Skattestyrelsens mulighed for at genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære frist fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

”§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

For personer der har enkle økonomiske forhold, kan SKAT ikke udsende varsel om en ansættelsesændring senere end den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Den forkortede ligningsfrist gælder ikke for personer, der ikke har enkle økonomiske forhold, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse om forkortet ligningsfrist.

Den forkortede ligningsfrist gælder ikke for forhold hvor betingelserne for suspension af den ordinære ansættelsesfrist er opfyldt, jf. § 3 i bekendtgørelse om forkortet ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 27.

Af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 fremgår, at uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ændring af skatteansættelsen foretages, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ved ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er det ikke et krav, at told- og skatteforvaltningen selvstændigt begrunder de subjektive forhold, der begrunder anvendelse af bestemmelsen, når afgørelsen ikke beror på et administrativt skøn. Dette kan udledes af Vestre Landsrets dom af 28. oktober 2015, offentliggjort som SKM2015.689.VLR.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, kan en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, regnes fra kundskabstidspunktet. Kundskabstidspunktet er det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse, hvilket fremgår af Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort som SKM2018.481.HR og Højesterets dom af 28. september 2018, offentliggjort som SKM 2018.520.HR.

Overførsler til konto (Indkomstårene 2014 og 2015)

Suspension af ligningsfrist

Skattestyrelsen har udsendt forslag den 11. oktober 2017 og afgørelsen er dateret den 8. november 2017.

Klageren drev ikke erhvervsvirksomhed og ejede ikke udenlandske aktiver i det påklagede indkomstår. Af klagerens skatteoplysninger for 2014 og 2015 fremgår, at klageren var omfattet af årsopgørelsesordningen.

Det lægges herefter til grund, at klageren i indkomstårene 2014 og 2015 var omfattet af den forkortede ligningsfrist.

Vedrørende de påklagede forhold i indkomstårene 2014 og 2015 er den forkortede ligningsfrist overskredet. Den forkortede ligningsfrist udløb henholdsvis den 1. juli 2016 for indkomståret 2014 og 1. juli 2017 for indkomståret 2015.

Der er i indkomstårene 2014 og 2015 modtaget indsætninger af betydelige beløb på klagerens bankkonto, og klageren har ikke kunnet godtgøre, at disse overførsler har været skatteansættelsen uvedkommende.

Når klageren herved ikke med føje har kunnet antage, at overførslerne og indsætningerne var skatteansættelsen uvedkommende, og dette til trods har undladt at selvangive de pågældende indtægter, må undladelsen tilregnes klageren som groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Reaktionsfrist

Klagerens frist for at fremlægge bankoplysninger og for at fremkomme med redegørelse vedrørende overførslerne udløb den 20. januar 2017. Klageren fremkom ikke med materiale eller redegørelse indenfor denne frist.

Skattestyrelsen modtog kontoudskrifter fra klagerens bank den 17. februar 2017. Af kontoudskrifterne fra klagerens bank fremgår de omhandlende indsætninger, som Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med. Forholdet vedrørende indsætninger på klagerens bankkonto var herefter fuldt oplyst, således at Skattestyrelsen den 17. februar 2017 havde kundskab om, at klageren havde undladt selvangivelse, og at undladelsen måtte tilregnes klageren som udslag af grov uagtsomhed.

For så vidt angår indsætningerne på klagerens konto i indkomstårene 2014 og 2015 skal kundskabstidspunktet regnes fra den 17. februar 2017, hvorefter varslingsfristen udløb den 17. august 2017.

Varslings- og kendelsesfristerne er herved ikke overholdt for forholdet vedrørende indsætninger på klagerens bankkonto.

Landsskatteretten finder det heller ikke godtgjort, at der er tale om tilsvarende forhold i indkomstårene 2014 og 2015 som i 2016, hvorfor betingelsen i bekendtgørelse om forkortet ligningsfrist, § 1, stk. 1, nr. 4, ikke er opfyldt.

Skattestyrelsens afgørelse, hvad angår indsætningerne i indkomstårene 2014 og 2015, er som følge heraf ugyldig.

Betalinger af leasingydelser (Indkomstårene 2014-2016)

Klageren var fra den 22. september 2014 – 15. juli 2015 registreret bruger af en BMW M5 og fra den 15. juli 2015 – 12. august 2016 registreret bruger af en Mercedes-Benz E63. Begge biler var leaset af klageren.

Klageren anskaffede og afhændede i samme periode biler mrk. VW Bora, Peugeot 306, Kia Rio og Opel Astra. Klageren var registreret som ejer af de pågældende biler, og foruden en periode på 14 dage, ejede klageren på intet tidspunkt mere end to biler ad gangen.

Det fremgår ikke af klagerens kontoudskrifter, at klageren har afholdt udgifter til leasingydelser på bilerne. Repræsentanten har forklaret, at bilernes reelle brugere var klagerens børn, [person3] og [person1].

Der er fremlagt kontoudskrifter fra klagerens svigerdatter, [person5], hvoraf det fremgår at hun har afholdt samtlige leasingydelser på bilerne i indkomstårene 2014 og 2015, samt betaling af fem leasingydelser i indkomståret 2016. Eneste leasingydelser som ikke fremgår af kontoudskrifterne, men som fremgår af bilag fra [finans3], er betalingerne den 9. maj 2016, 1. juni 2016, 16. august 2016 og 9. december 2016.

Landsskatteretten finder i den konkrete sag, at det er tilstrækkelig godtgjort, at klageren ikke var reel bruger af leasingbilerne. Hertil har retten lagt vægt på, at det af de fremlagte kontoudskrifter fremgår at klagerens svigerdatter har afholdt leasingydelser på bilerne, samt klageren i indkomstårene 2014-2016 var ejer og bruger af andre biler, som anses for at have dækket klagerens kørselsbehov. Klageren har således ikke oppebåret nogen økonomisk fordel, ved svigerdøtrenes betalinger af leasingudgifter.

Landsskatteretten nedsætter herefter SKATs afgørelse for dette punkt til 0 kr.

Overførsler til konto (Indkomståret 2016)

Det er konstateret at klageren har modtaget 167.250 kr. som overførsler i indkomståret 2016, bestående af i alt tre overførsler. Overførslerne stammer fra klagerens svigerdatter, [person2]. Ved to af overførslerne er anført teksten ”[person3]” og ved den tredje ”[person1]”.

Landsskatteretten finder at klageren er skattepligtig af overførslerne, som han har modtaget i indkomståret 2016. Hertil her retten lagt vægt på, at klageren har modtaget beløb af ikke uvæsentlig størrelse. Retten finder det ikke godtgjort, at overførslerne til klageren har været skatteansættelsen uvedkommende, hvorfor SKAT med rette har beskattet klageren af overførslerne. Retten bemærker, at påstanden om at overførslen af 5. januar 2016 hidrører fra en afgiftsfri gave fra klagerens børn, ses ikke at være underbygget af objektivt konstaterbare momenter. Retten bemærker desuden, at påstanden om fem overførsler på samlet 100.000 kr. er tilbagebetaling af lån, ses ligeledes ikke at være underbygget af objektive momenter.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse for overførslerne på 167.250 kr. i indkomståret 2016.

Andre indsætninger (Indkomståret 2016)

Det er konstateret, at klageren har modtaget indsætninger for samlet 26.000 kr. på sin konto i indkomståret 2016. Indsætningerne er foretaget af tre gange, hvor henholdsvis 10.000 kr. og to gange 8.000 kr. er indsat.

Landsskatteretten finder, at klageren er skattepligtige af indsætningerne, som han har modtaget i indkomståret 2016. Hertil er der lagt vægt på, at klageren har modtaget beløb af ikke uvæsentlig størrelse. Retten finder det ikke godtgjort, at indsætningerne på klagerens konto har været skatteansættelsen uvedkommende, hvorfor SKAT med rette har beskattet klageren af indsætningerne.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse for indsætningerne på 26.000 kr. i indkomståret 2016.