Kendelse af 27-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2011

Yderligere omsætning i virksomhed

43.840 kr.

Ugyldig

43.840 kr.

Generelle oplysninger

Klageren har i indkomståret 2011 drevet enkeltmandsvirksomheden "[virksomhed1]", cvr-nr. [...1], fra adressen [adresse1], kld., i [by1], som ejes af klageren. Der har ikke været registreret ansatte ud over klageren. Der var tale om en massageklinik af erotisk karakter. Klagerens repræsentant har oplyst, at der endvidere blev udført sportsmassage og healing.

Af Erhvervsstyrelsens oplysninger fremgår det, at virksomheden har været registreret med branchekode 869090 "Sundhedsvæsen i øvrigt i.a.n.".

SKAT har den 23. maj 2012 ændret virksomhedens indkomst for årene 2008-2010 og momstilsvar for årene 2009-2011. Da selvangivelsesfristen endnu ikke var overskredet for indkomståret 2011, sendte SKAT først forslag om ændring for dette år til klageren den 6. juli 2012. Herefter blev indkomsten ændret ved en afgørelse den 14. august 2012, hvor den skattepligtige indkomst blev forhøjet med 43.840 kr. for indkomståret 2011.

Landsskatteretten har vedrørende indkomstårene 2008 – 2010 stadfæstet SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst vedrørende samme problemstilling og opgørelsesmetode som i nærværende sag. Der henvises til journal nr. [...].

Landsskatteretten har desuden ved en tidligere sagsbehandling taget stilling til SKATs ændring af klagerens momstilsvar for afgiftsperioden 2011. Der henvises til journal nr. [...].

Faktiske oplysninger

SKAT har ved en gennemgang af det foreliggende materiale konstateret, at regnskabsgrundlaget i klagerens virksomhed er mangelfuldt, idet der ikke foreligger fakturaer eller underliggende dokumentation for virksomhedens indtægter, og der ikke har været foretaget daglig kasseafstemning.

Klagerens lokaler er på cirka 80 kvadratmeter, bestående af to entreer, køkken, bad, kontor/opholdsrum og to rum, som blev anvendt til forskellige aktiviteter og var indrettet forskelligt.

Det er desuden oplyst af klageren, at virksomheden bl.a. blev drevet via hjemmesiden ”[virksomhed2].dk”, hvoraf fremgår, at klageren var eneste ansatte i virksomheden. De kunder, klageren fik gennem denne hjemmeside, kendte hende som ”[...]”. Af hjemmesiden fremgår det, at klageren tog 1.500-2.000 kr. pr. time og 1.200 kr. for efterfølgende timer.

Af hjemmesiden ”[x1]” fremgår det, at de var beliggende på klagerens adresse, og der er desuden henvist til klagerens telefonnummer.

SKAT har i forbindelse med sin undersøgelse af klagerens virksomhed indhentet en liste over virksomhedens annoncer i [avis1], som ikke kan knyttes til klagerens eget navn. Af listen fremgår det, at virksomheden for indkomståret 2011 havde 137 af disse annoncer i [avis1].

Klageren har oplyst, at hun en sjælden gang har haft bekendte med i lokalerne, enten for at låne lokalerne ud til disse personer eller af sikkerhedsmæssige årsager. De få gange, hun har udlånt lokalerne, er det sket som lån og ikke leje.

Klageren har desuden oplyst, at hun først i sommeren 2011 blev gjort bekendt med, at hun skulle udstede kvitteringer til sine kunder. Dette har hun herefter gjort, også selvom der ikke var nogen af hendes kunder, der ønskede at modtage disse kvitteringer.

SKAT har ud fra annoncerne på [avis1]s hjemmeside ”[...dk]” opgjort, at klageren havde en yderligere omsætning i indkomståret 2011 på 43.840 kr. SKAT har ved beregning af klagerens yderligere omsætning taget udgangspunkt i, at klageren havde en huslejeindtægt på 500 kr. pr. annonce, hvor klagerens navn ikke fremgår, og herefter fratrukket 20 % som følge af aflyste eller ikke bookede tider.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2011 med 43.840 kr.

Som begrundelse for ændringerne har SKAT anført følgende:

”(...)

SKAT har ændret grundlaget for din skat og din virksomheds moms for 2011 sådan:

Din revisor har ved skrivelse af 1. juli 2012 bedt SKAT om at genoptage ansættelsen for 2011, da denne synes fejlbehæftet. Dette har din revisor ret i.

De annoncer der var grundlag for ændringen for 2011 var de forkerte.

De korrekte vedlægges ved denne skrivelse.

Beregningen er udeholdte huslejeindtægter bliver herefter således:

137 annoncer af kr. 500,- pr. vagt, hvilket giver samlet kr. 68.500. Heraf gives et fradrag for vagter, der ikke blev til noget på 20 % eller kr. 13.700, hvilket giver et nettooverskud på kr. 54.800.

Heraf udgør momsen 20 % eller kr. 10.960 og den manglende indkomst resten, kr. 43.840.

Det vil sige at den skattepligtige indkomst forhøjes med kr. 43.840 og momsen forhøjes med kr. 10.960. Ved SKAT's tidligere afgørelse var momsforhøjelsen ansat til kr. 24.240, hvorfor denne ansættelse nedsættes med kr. 13.280. (24.240 - 13.280 = 10.960).

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen skal nedsættes med 43.840 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at regnskabsgrundlaget i [person1]s virksomhed ikke kan tilsidesættes, hvorfor forudsætningen for at foretage en skønsmæssig forhøjelse ikke er til stede.

Endvidere gøres det til støtte for den nedlagte påstand helt overordnet gældende, at den foretagne skønsmæssige forhøjelse af [person1]s skatteansættelse er baseret på et urigtigt grundlag, der fører til et åbenbart urigtigt og urimeligt resultat for [person1].

Herudover gøres det gældende, at SKATs forhøjelse er baseret på fiktive lejeindtægter, som [person1] aldrig har modtaget, men som vil medføre, at [person1] vil blive sigtet efter straffelovens § 228.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har ved en afgørelse den 28. september 2017 stadfæstet SKATs ændringer af yderligere omsætning for klageren for indkomstårene 2008-2010 vedrørende samme problemstilling som i nærværende sag. Der henvises til journal nr. [...].

Landsskatteretten har ligeledes ved en tidligere afgørelse for afgiftsperioden 2011 afgjort, at ansættelsen vedrørende momstilsvar for denne periode var ugyldig, da SKATs sagsbehandling blev foretaget samtidig med, at ændringen af momstilsvaret var under behandling i Skatteankestyrelsen. Der henvises til journal nr. [...]. SKATs afgørelse vedrørende moms var oprindeligt foretaget den 23. maj 2012, påklaget den 18. juli 2012 og korrigeret af SKAT den 14. august 2012 mens afgørelsen vedrørende indkomst i nærværende sag er foretaget første gang den 14. august 2012, og dermed ikke er ugyldig på dette grundlag.

Realitet

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Erhvervsdrivende skal ligeledes ifølge skattekontrollovens § 3, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

SKAT har konstateret, at kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, hvorfor virksomhedens regnskabsmateriale ikke kan danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten.

Landsskatteretten finder, at regnskabsgrundlaget er mangelfuldt som følge af manglende udstedte fakturaer, regningskvitteringer, dokumentation for virksomhedens indtægter og daglig kasseafstemning. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte virksomhedens overskud skønsmæssigt.

SKAT har opgjort, at klageren i indkomståret 2011 har haft 137 annoncer på [avis1]s hjemmeside ”[...dk]”, som ikke kan knyttes til klagerens eget navn eller kunstnernavn.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at annoncerne vedrørte klageren selv eller andre piger, som alene lånte klagerens lokaler uden at betale for brugen heraf.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at virksomhedens telefonnummer er oplyst som kontaktnummer i alle annoncerne, og at ”[x1]” både har virksomhedens telefonnummer og adresse oplyst på deres hjemmeside. Der er i den forbindelse henset til, at der er tale om mange annoncer, hvor der er refereret til flere forskellige pigenavne, som ikke kan henføres til klageren selv.

Det må således formodes, at klageren ikke blot udlånte sine lokaler til andre uden at tjene på det, idet det derved ville hindre klageren i selv at drive sin virksomhed i de pågældende perioder, hvor lokalerne blev anvendt af andre piger.

Klageren anses således for at have udlejet sine lokaler og derved haft en yderligere omsætning i sin virksomhed i form af lejeindtægter.

SKAT har forhøjet klagerens indkomst som overskud af virksomhed med 43.840 kr. ekskl. moms for indkomståret 2011.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn, når der henses til, at SKAT ved beregning af klagerens yderligere indtægt har taget udgangspunkt i, at klageren har haft en huslejeindtægt på 500 kr. pr. annonce, som ikke kan knyttes til klagerens eget navn, og herefter fratrukket 20 % som følge af aflyste eller ikke bookede tider. Der er desuden henset til, at det af klagerens hjemmeside ”[virksomhed2]” fremgår, at hun for den første time har taget 1.500-2.000 kr. og for efterfølgende timer 1.200 kr. pr. kunde.

Landsskatteretten finder ikke, at de fremlagte privatforbrugsberegninger er relevante for sagen, da sagen omhandler en konstateret yderligere indtægt, som er skattepligtig.

Ud fra ovenstående er der således ikke grundlag for at ændre SKATs skønsmæssige forhøjelse af overskud af virksomhed, og SKATs afgørelse stadfæstes derfor.