Kendelse af 04-07-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018

Faktiske oplysninger

Klagerens daværende ægtefælle anmodede Statsforvaltningen om separation den 2. februar 2017. Klageren har oplyst, at de ophævede det reelle samliv fra denne dato. Datoen for anmodningen om separation har endvidere tjent som ophørsdag i forbindelse med bodelingen.

Klageren og hans tidligere ægtefælle blev skilt ved bevilling af 13. juli 2017. De boede på samme folkeregisteradresse frem til 1. november 2017. Klageren var eneejer af den bolig, som de boede i. Klagerens repræsentant har oplyst, at årsagen til at de boede sammen udelukkende var økonomisk.

Klageren og hans tidligere ægtefælle har den 4. juli 2017 indgået aftale om ægtefællebidrag. Ifølge denne aftale fastsættes bidraget størrelse af Statsforvaltningen. Første betaling af bidraget skulle betales for perioden fra 2. februar 2017 og frem til udløbet af den måned, hvor Statsforvaltningen fastsatte bidraget størrelse.

Ifølge aftalen skulle der ved udbetalingen af beløbet fratrækkes de udgifter, som klageren har afholdt på vegne af sin tidligere ægtefælle samt fratrækkes hustruens andel af de fælles udgifter.

Statsforvaltningen traf afgørelse om ægtefællebidrag den 4. oktober 2017, hvorefter bidraget fastsættes til 15.000 kr. per måned med virkning fra 2. februar 2017.

Herefter indgik klageren og hans tidligere ægtefælle den 1. september 2017 aftale om, at klageren snarest skulle indbetale 52.874 kr. til sin tidligere ægtefælle. Beløbet udgjorde 8 måneders bidrag af 15.000 kr. fratrukket udgifter, som klageren har afholdt for sin tidligere ægtefælle, herunder udgifter til forsikring, registreringsafgift, osteopati behandlinger samt udgifter til betaling til benzin, hvoraf det ene beløb et anslået til 1.000 kr. Derudover er den tidligere ægtefælles andel af udgiften til tv- og telefonabonnement fratrukket. Der er endvidere udbetalt 7 beløb kontant på 6.500 kr. eller 6.800 kr. per gang, som også er fratrukket inden underholdsbidraget er overført fra klageren til hans tidligere ægtefælle.

Klageren overførte de 52.874 kr. den 1. september 2017.

Bidraget på 15.000 kr. for oktober 2017 blev ligeledes reguleret for udgifter, som klageren havde afholdt for sin tidligere ægtefælle til benzin og forsikring. Klageren overførte derfor 9.352,51 kr. til sin tidligere ægtefælle den 29. september 2017.

I relation til boligomkostninger fremgår følgende af klageren og hans tidligere ægtefælles bodelingsoverenskomst, som er underskrevet af parterne den 4. juli 2017:

”Manden afholder udgifterne til ejendommen, herunder ejerudgifter, drifts-/forbrugsudgifter og udgifter til uopsættelige reparationer i salgsperioden. Såfremt den ene part fraflytter ejendommen, skal den anden svare vederlag/markedsleje for sin anvendelse af ejendommen til fællesboet. Lejen betales fra det tidspunkt den anden part fraflytter ejendommen, dvs. ændring af folkeregisteradresse, og fastsættes af den til enhver tid værende ejendomsmægler, p.t. [virksomhed1]. Såvel leje som de af manden afholdte udgifter til ejendommen, jf. ovenfor indgår i driftsregnskab vedrørende ejendommen, som udarbejdes i forbindelse med salget af ejendommen og fordeling af provenuet. Ved den ene parts frafytning aflæses diverse målere og drifts-/forbrugsudgifter vedrørende perioden fra den ene parts fraflytning til overtagelse af nye ejere afholdes af den tilbageværende part alene.

Fraflytter den tilbageværende part ligeledes ejendommen inden denne overtages af nye ejere, foretages aflæsning af målere på ny, og drifts-/forbrugsudgifter afholdes af begge parter, ligesom ingen af parterne skal svare husleje/markedsleje, når ingen af dem anvender ejendommen som bolig. På tilsvarende vis kan hver af ejerne flytte ind i ejendommen på ny, forudsat at ejendommen ikke er beboet af den anden part.”

Klagerens hus blev solgt ved underskrivelse af salsgaftale den 5. oktober 2017 og med overtagelse den 1. februar 2018.

Det endelige boopgørelsesregnskab, er udarbejdet i overensstemmelse med bodelingsoverenskomsten. Klageren er derfor blevet kompenseret for de udgifte, som han har afholdt i relation til huset, herunder udgifter til forsikringer, nyt køleskab, rapporter som er udarbejdet i forbindelse med salget, forbrug af vand, gas og el m.v.. Derudvoer er forbrugsmålerne aflæst i forbindelse med klagerens tidligere ægtefælles fraflytning. Parterne har endvidere fået en ejendomsmægler til at fastsætte den markedsleje, som klageren har betalt til fællesboet for perioden, hvor han har boet alene i ejendommen.

SKATs afgørelse

SKAT har vedrørende forskudsopgørelsen for indkomståret 2017 truffet afgørelse om, at nedsætte klagerens fradrag for underholdsbidrag til klagerens tidligere ægtefælle til 30.000 kr.

SKAT har begrundet afgørelsen som følger:

”Vi har ændret din forskudsopgørelse for 2017 på disse punkter:

SKAT har gennemgået dine bemærkninger til det forslag, vi tidligere har sendt til dig. Der ses ikke at være indkommet nye oplysninger, der kan begrunde en ændring af tidligere fremsendt forslag.

Underholdsbidrag 30.000 kr.

Fradrag for underholdsbidrag for perioden

1/11-31/12-2017

2 x 15.000

Du kan ikke få fradrag for bidrag til din tidligere ægtefælle.

Det skyldes, at I ifølge her foreliggende oplysninger har samme adresse og at din tidligere ægtefælle først ifølge det af dig oplyste fraflytter adressen pr. 1. november 2017

Reglerne står i ligningslovens § 10

Juridisk Vejledning afsnit C.A. 8.5.2.1

Fradrag for beløbet er i øvrigt betinget af følgende:

a) Beløbet skal være forfaldent og betalt.

b) Bidraget skal være fastsat af en offentlig myndighed eller aftalt mellem parterne ved en dokumenterbar aftale.

c) Parterne må ikke bo sammen”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for den af SKAT foretagne nedsættelse af fradrag for underholdsbidrag til klagerens tidligere ægtefælle.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

”Hermed påklages Skats afgørelse af 6. november 2017 stilet til min klient [person1].

Afgørelsen vedhæftes til orientering. På vegne af min klient anmodes om tilkendelse af fradragsret pr. 2.2.2017 svarende til den dag parterne ophævede det reelle samliv.

Det fremgår af afgørelsen, at min klient ikke kan få fradrag for den periode, hvor parterne boede på samme folkeregisteradresse og der henvises i den sammenhæng til Juridisk Vejledning afsnit C.A. 8.5.2.1, hvoraf det fremgår, at en betingelse for fradrag er, at parterne ikke må bo sammen.

Det fremgår imidlertid af praksis, at man skelner mellem reelt og faktisk samliv og at der, når det anses for dokumenteret, kan tilkende bidragsgiver fradrag, såfremt man ud fra en konkret vurdering anerkender, at parterne ikke har noget reelt samliv på trods af fælles folkeregisteradresse. Ifølge præmisserne lægges der især vægt på, om der mellem parterne er fælles husførelse og fælles økonomi. Jeg henviser i den sammenhæng til følgende afgørelser: LSRM 1974.177.LSR, U.1982.260.Ø, TfS 1995.400.VLR og LSRM 1976.157.LSR. Kun i sidstnævnte tilkendes fradrag, da det kun i denne afgørelse findes tilstrækkeligt bevist, at der ikke er etableret et reelt samliv.

I min klients sag er forholdene som følger:

Parterne ophævede det reelle samliv den 2. februar 2017 og med dette blandt andet den fælles husførelse og fælles økonomi. Bidragsmodtager ([person2]) anmodede Statsforvaltningen om separation denne dag og denne dato har derfor tjent som ophørsdag i forbindelse med bodelingen. Referat af møde hos advokat [person3] vedhæftes som bilag 1. Parterne blev skilt ved bevilling den 13.7.2017, som vedhæftes som bilag 2. Årsagen til, at bevilling først gives den 13.7.2017 er, at parterne ønskede at indgå en samlet aftale om ægtefællebidrag og bodeling og dette skete først den 4.7.2017.

(Enighed om ægtefællebidrag er en forudsætning for separation/skilsmisse ved bevilling)

Parterne har indgået aftale om betaling af ægtefællebidrag pr. 2.2.2017 uden tidsbegrænsning. Aftalen vedhæftes som bilag 3. Beløbet er fastsat af Statsforvaltningen ved afgørelse af 4.10.2017 til kr. 15.000 pr. måned pr. 2.2.2017. Afgørelse vedhæftes som bilag 4. Parternes hus er solgt ved købsaftale underskrevet den 5.10.2017 og med overtagelse pr. 1.2.2018. [person2] fraflyttede den fælles ejendom den 1.11.2017. Fra denne dato har Skat tilkendt min klient fradragsret. Årsagen til, at [person2] først fraflytter den 1.11.2017 er udelukkende økonomisk, da det gav anledning til mange og store konflikter fortsat at bo på samme bopæl.”

Klagerens repræsentant har endvidere fremsendt følgende nye oplysninger:

”Under henvisning til Skatteankestyrelsens skrivelse af 4. maj fremsendes vedhæftet dokumentation for betaling af bidrag i perioden 2.2.2017 til 1.11.2017.

Det følger af Aftale om ægtefællebidrag § 5 (bilag 3), at bidraget udbetales, når størrelsen fastsættes af

Statsforvaltningen - og at dette beløb reguleres med det beløb [person1] allerede havde overført til [person2] samt udgifter tilhørende [person2], men foreløbigt udlagt af [person1]. Da Statsforvaltningens sagsbehandling trak ud og hustruen havde stort behov for likvider, blev der ved emails af 1. september 2017 mellem parternes advokater aftalt, at [person1] allerede i september skulle betale svarende til kr. 15.000 pr. måned (det af advokaterne skønnede bidrag) med virkning fra 2.2.2018 og reguleret som anført. Vedlagte bilag 5 består af korrespondancen mellem advokaterne vedrørende betaling og regulering samt dokumentation for [person1] overførsel af beløbet kr. 52.874. Vedlagte bilag 6 består af advokaternes regulering af bidrag for oktober 2017 og dokumentation for efterfølgende betaling af beløbet kr. 9.352,51.”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen til Skatteankestyrelsen:

”Det fremsendte forslag til afgørelse giver anledning til følgende bemærkninger:

Side 4, midt skriver SAS:

Klageren har dokumenteret, at beløbet er betalt og at bidrages størrelse i første omgang er aftalt mellem klageren og hans tidligere ægtefælle og efterfølgende fastsat af Statsforvaltning.

Grundet den tidligere ægtefælles akutte mangel på likvider, fastsatte de to advokater en foreløbig størrelse af bidraget. Bidraget skulle efterfølgende reguleres med tilbagevirkende kraft, når parterne modtog Statsforvaltningens fastsættelse af bidraget.

Dette fremgår af bilag 5, side 2.

Side 4, nederst skriver SAS:

Derudover er der hverken i i opgørelsen for oktober 2017 eller i opgørelsen for februar til august 2017 fratrukket udgifter til beboelse forinden bidragsbeløbet er overført til klagerens tidligere ægtefælle. Klager er eneejer af huset og må antages at have afholdt udgifter forbundet med boligen. Det er endvidere oplyst, at årsagen til at klageren og hans tidligere ægtefælle boede sammen frem til 1. november 2017 udelukkende var økonomisk. Det må forstås således, at den tidligere ægtefælle først fraflyttede bopælen i november for at undgå at skulle afholde boligudgifter frem til dette tidspunkt, da klageren frem til dette tidspunkt dermed afholdte alle boligudgifter for dem begge. Dette udgør dermed ligeledes en sammenblanding af deres økonomi.

Udgifter til boligen blev frem til salg afholdt af klager, men med efterfølgende regulering parterne imellem i forbindelse med driftsregnskab og fordeling af provenu ved salg.

Begge parter betaler således hver halvdelen af alle udgifter til ejendommen. Årsagen til, at denne ordning aftales er, at den tidligere ægtefælle ikke havde tilstrækkeligt likvide midler til løbende at afholde sin andel. Dette fremgår af bodelingsoverenskomstens § 2 (side 2 nederst og side 3 øverst). Bodelingsoverenskomsten fremlægges som bilag 7. Det er således ikke korrekt, når det antages, at den tidligere ægtefælle først fraflyttede bopælen i november for at undgå at skulle afholde boligudgifter frem til dette tidspunkt.

Når jeg tidligere har nævnt, at årsagen til at de boede sammen frem til 1. november 2017, udelukkende var økonomisk, mente jeg hermed, at den tidligere ægtefælle ikke havde likvider til køb/leje af ny bolig og derfor ikke kunne flytte, selv om det var et stort ønske for begge parter. Jeg kan supplerende oplyse, at den tidligere ægtefælle i perioden februar til november boede en stor del af ugen inklusiv overnatninger hos forskellige veninder for at undgå at opholde sig under fælles tag med klager. Forholdet mellem parterne var yderst konfliktfuldt – jeg har e-mailkorrespondance, der dokumentere dette, såfremt

Skatteankestyrelsen måtte have behov for dokumentation herfor, men har valgt ikke at fremlægge dette som bilag, da korrespondancen er meget personlig og formentlig ikke af stor værdi til belysning af sagen.

At tv- og telefonabonnement ikke er fratrukket opgørelsen for oktober, skyldes udelukkende, at både jeg og min klient har overset denne post, hvorfor den ikke er medtaget.”

Landsskatterettens afgørelse

Bidrag som betales i anledning af skilsmisse fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælles underhold, kan fradrages i bidragsyderens skattepligtige indkomst. Det følger af ligningslovens § 10, stk. 1.

Fradraget er betinget af, at:

Klageren har dokumenteret, at beløbet er betalt og at bidragets størrelse i første omgang er aftalt mellem klageren og hans tidligere ægtefælle og efterfølgende fastsat af Statsforvaltningen.

I Østre Landsrets afgørelse af 12. november 1981 offentliggjort i U.1982.260/2Ø fandt Landsretten, at parterne havde haft en sådan fællesøkonomi, at de betalte hustrubidrag ikke var fradragsberettigede. I den pågældende sag betalte parterne hver halvdelen af fællesudgifter til blandt andet el, varme, telefon m.v. Den ene part betalte ejendommens udgifter og udgifter til almindelige dagligdagsindkøb. Den anden part betalte et vederlag for at bo i den tidligere ægtefælles bolig.

Klageren og hans tidligere ægtefælle, har ført regnskab over hvilke udgifter klageren har afholdt på vegne af sin tidligere ægtefælle. Beløbene i regnskabet fremstår som de eksakte beløb, da der ikke er tale om afrundede beløb. En enkelt udgift til benzin er dog alene estimeret til 1.000 kr.

De udgifter som klageren har afholdt på vegne af sin tidligere ægtefælle er fratrukket i bidraget inden det er udbetalt til hende, ligesom hendes andel af udgifter til tv- og telefonabonnement er også fratrukket i et vidst omfang.

Landsskatteretten finder ud fra en samlet vurdering, at betingelserne for fradrag for udgifter til underholdsbidrag er opfyldt. Der er i denne forbindelse henset til, at klageren har ført et præcist regnskab over, hvilke udgifter han har afholdt på vegne af hans tidligere ægtefælle, hvor han alene har glemt at medtage få mindre udgifter i regnskabet, herunder udgifter til tv- og telefonabonnement for enkelte måneder. Klager er eneejer af huset og har i første omgang afholdt udgifter forbundet med boligen, men bodelingsoverenskomsten indeholder en bestemmelse om udarbejdelse af et driftsregnskab i forbindelse med fordeling af provenuet ved salget af ejendommen, hvor disse udgifter skal indgå. Derudover skal drifts- og forbrugsudgifter ifølge bodelingsoverenskomsten afholdes af begge parter i den periode, hvor de begge bor i ejendommen. Det efterfølgende boopgørelsesregnskab er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bodelingsoverenskomsten.

Grundet den skarpe opdeling mellem klageren og hans tidligere ægtefælles økonomi i perioden fra separationen 2. februar 2017 og frem til den tidligere ægtefælles fraflytning af den fælles bolig 1. november 2017 må det af klageren betalte underholdsbidrag for perioden dermed anses for fradragsberettiget.

Det bemærkes, at en forskudsopgørelse alene er en foreløbig afgørelse vedrørende skatteansættelsen for indkomståret. Den endelige skatteansættelse for indkomståret 2017 vil foreligge i form af årsopgørelsen for indkomståret 2017, som kan påklages.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.