Kendelse af 28-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Fradrag for rejseudgifter

0 kr.

26.200 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er polsk statsborger og har været ansat hos pelsdyravler [person1] på midlertidige ansættelseskontrakter siden 2009. Arbejdsstedet har siden 2009 været [adresse1], [by1].

I 2015 og 2016 har klageren været ansat i de samme perioder af året.

I 2015 har klager været ansat i 214 dage.

I 2016 har klager ligeledes været ansat i 214 dage.

Klagerens arbejde har bestået af to selvstændige arbejdsopgaver, hvor han dels har arbejdet i hvalpe-sæsonen og dels arbejdet i pelsnings-sæsonen.

Klageren er bosiddende i Polen.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt rejsefradrag for rejseudgifter for indkomståret 2016 med 26.200 kr.

SKAT har som begrundelse anført:

” 1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi vurderer, at dit arbejdssted ikke længere kan anses for at være midlertidigt i relation til ligningsloven § 9 A, stk. 1 og 7. Vi mener, at dit arbejdssted har en fast og tilbagevendende karakter, fordi du har været ved din nuværende arbejdsgiver siden 2009, og i perioden 2015-2016 har du arbejdet for den nuværende arbejdsgiver i de samme perioder af året og 324 dage hvert år.

Dine bemærkninger

Vi har nu modtaget bemærkninger fra din rådgiver [person2]. Gennem din revisor oplyser du, at du er uenig i vores forslag og fortsat mener at du er berettiget til rejsefradrag. I bemærkningerne oplyser din rådgiver, at du har haft flere arbejdssteder. Arbejdsstederne er [adresse2], [adresse3] og [adresse4]. Arbejdsperioden er for 2016 opgjort til 1. februar til 15. juli og igen fra 4. november til 21. december. I alt opgør din revisor 214 skattepligtige dage.

Din revisor oplyser desuden, at du har en bolig i Polen på adressen [adresse5] [by2]. Din revisor henviser desuden til SKM2009.588.SR.

SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi bemærker, at vi godkender det opgjorte antal dage med skattepligt til Danmark for 2016. Der er derfor enighed på dette punkt.

Din revisor oplyser desuden at du har en bolig i Polen. Vi bemærker, at vores forslag ikke har taget stilling til hvor du har sædvanlig bopæl, da begrundelsen for nægtelsen af rejsefradrag ikke har omhandlet hvor din sædvanlige bopæl er.

I forhold til dine arbejdssteder mener vi fortsat ikke at arbejdsstederne kan anses for midlertidige i relation til ligningslovens § 9A. Begrundelsen er, at der i alle årene er tale om samme arbejdsgiver og de samme adresser. Arbejdsstederne er derfor i dit tilfælde forventelige fordi du vender tilbage til de samme arbejdssteder år efter år. Det er således uden betydning om der er tale om et eller flere arbejdssteder når arbejdsstederne ikke flytter sig og ikke efter deres karakter er midlertidige.

Din revisor henviser desuden til SKM2009.588.SR. Vi bemærker, at afgørelsen handler om hvorvidt Skatterådet i en konkret sag kunne omgøre en afgørelse fra Skatteankenævnet med den begrundelse, at afgørelsen var åbenbart ulovlig. Da der altid skal foretages en konkret vurdering fra sag til sag vurderede Skatterådet at afgørelsen ikke var åbenbart ulovlig. Sagen omhandler derfor ikke selve fradragsspørgsmålet.

Vi mener fortsat, en arbejdsplads hvor arbejdet kan udføres år efter år, ikke kan gøres midlertidigt, ved at ansætte folk på tidsbegrænsede kontrakter den ene gang efter den anden. Vi henviser til SKM2008.853.SKAT. Vi bemærker i den forbindelse at afgørelsen fra 2017 i SKM2017.123.SR lægger vægt på SKM2008.853.SKAT i forbindelse med en sag om rejsefradrag hvor personen havde flere kortvarige kontrakter.

Vi vurderer derfor fortsat, at du i din konkrete sag ikke længere er berettiget til rejsefradrag. ”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for rejseudgifter i indkomståret 2016 på i alt 26.200 kr.

Klageren har til støtte herfor anført:

” [person3] har rettet henvendelse til mig og bedt mig varetage sine interesser i forbindelse med den af SKAT trufne afgørelse af den 13. november 2017, som jeg herved på [person3]s vegne skal klage over.

Afgørelsen vedrører ændring af [person3]s skattepligtige indkomst med i alt kr. 26.200.
SKAT har i afgørelsen vurderet, at [person3] ikke opfylder betingelserne for fradrag efter ligningslovens § 9A for kost og logi under sine midlertidige arbejder her i landet. Jeg skal på [person3]s vegne fastholde, at han opfylder betingelserne for et sådan fradrag iht. ligningslovens § 9A.

Faktuelle forhold

[person3] er polsk statsborger, og har i indkomståret 2016 – og tidligere - været midlertidigt ansat hos [person1] på dennes minkfarme i følgende perioder:

- 01.02.16 – 15.07.16

- 04.11.16 – 21.12.16

Ansættelseskontrakterne er vedlagte som hhv. bilag 1 og 2. Som det fremgår heraf, er ansættelseskontrakterne separat indgået og uden mulighed for forlængelse.

Ansættelse og arbejdets art

I ansættelsesperioderne har arbejdsstederne været [adresse2], [adresse1], [adresse3] og [adresse4]. Efter afslutning på hver ansættelsesperiode er [person3] rejst hjem til sin faste bopæl i Polen. Der har ingen garanti været for en ny ansættelse i den efterfølgende sæson, og der er ej heller inden afrejse indgået en ny ansættelseskontrakt.

[person3] har været ansat på midlertidige ansættelsesaftaler sæsonvis siden 2009. Disse ansættelser er begrundet i arbejdets karakter af sæsonarbejde, idet [person3] har arbejdet på [person1]s minkfarm. [person3] har bistået under parrings- og hvalpesæson i første ansættelsesperiode og i sidste ansættelsesperiode bistået under pelssæsonen. Det kan oplyses, at arbejdet på minkfarmen i øvrige perioder varetages af [person1] samt faste medarbejdere, men at der i sæsoner er nødvendigt at ansætte medarbejdere midlertidig.

Der er behov for ekstra medarbejdere særligt i februar-juli, hvor farmen rengøres og desinficeres, parring, flytning af dyr. Som erhvervet påkræver har [person3] deltaget i de lovpligtige kurser, som også er af stor betydning for rette håndtering af dyrene. Det er altafgørende for kvaliteten af skindene og ligeledes udbyttet heraf, at der sker korrekt forberedelse samt korrekt parring og tillige håndtering af hvalpekuldene. For at mindske dødelighed kræves der meget opsyn med minkene under fødslerne og idet der fødes mange kuld, er der behov for at der holdes opsyn med, at hvalpene ”trives” og tillige om der er behov for ”støtte” såfremt hvalpene udstødes. Ydermere et opsyn med sygdom/baktier i kuldene.

I november - december foretages en kvalitetssortering af dyrene, vejning og pelsning. Herudover udtagning af blodprøver for solgte dyr.

Midlertidigt arbejdssted – sæsonarbejde

Ud fra ovenstående beskrivelse af det arbejde [person3] har været ansat til i perioderne, kan det lægges til grund, at der er tale om et arbejdssted, som for [person3] er midlertidigt.

Der er for det udførte arbejde tale om sæsonarbejde af kortvarig og begrænset tidsmæssig karakter. Det følger af arbejdets karakter, at det ophører, når den konkrete sæson (parring- såvel som pelsningssæson) er forbi. [person3] har alene deltaget i sæsonarbejdet, hvorefter ansættelsesforholdet er ophørt. Der er ikke tale om arbejde, der kan udføres dag ud og dag ind på et hvilket som helst tidspunkt på året. ”

Klagerens repræsentant har følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”Med henvisning til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse

af den 21. marts 2019 har jeg følgende bemærkninger.

Det tidligere anførte fastholdes naturligvis, ligesom jeg bemærker, at der i de angivne faktiske oplyser er anført, at klager i 2016 har været ansat i 324, hvilket ikke er korrekt. Som tidligere anført ved klage af den 1. november 2017 har [person1] alene i 2016 været ansat i 214 dage i de angivne perioder:

1. Februar 2016 til 15. juli 2016

4. november 2016 til 21. december 2016

[person3] har således været hjemme i sin bolig i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. januar 2016 og igen i perioden 16. juli til den 3. november 2016.

Dette er tilsvarende gældende for 2015. Ovenstående ønskes berigtiget i sagens oplysning.

Herudover skal jeg anmode om at sagen henvises til afgørelse ved Landsskatteretten.”

Landsskatterettens afgørelse

Rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, kan fratrækkes efter bestemmelserne i ligningslovens § 9A, jf. herved ligningslovens § 9A, stk. 7. Fradrag kan dog ikke ske i det omfang udgifterne er godtgjort af arbejdsgiveren eller overstiger 26.800 kr. i et indkomstår.

Det er en betingelse for rejsefradrag, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted og, at rejsen varer mindst 24 timer. Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 1 og stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Det er lagt til grund, at klageren har sin primære tilknytning til sin bopæl i Polen, og at klageren herved har haft en afstand mellem sin sædvanlige bopæl og sit arbejdssted, der har hindret klageren i at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

SKAT har i SKM2008.853.SKAT præciseret begrebet ”midlertidig arbejdssted” i relation til ligningslovens § 9A. Heraf fremgår, at en række arbejdspladser altid vil være midlertidige, f.eks. arbejdssteder, hvor der udføres bygge- og anlægsarbejder. Korterevarende sæsonarbejde som f.eks. plukning af æbler på en æbleplantage anses som udgangspunkt også som et midlertidigt arbejdssted.

Efter det oplyste har klageren siden 2009 periodevis arbejdet på pelsdyravler [person1]s minkfarm beliggende [adresse1], [by1]. Klagerens arbejde har bestået af to selvstændige arbejdsopgaver, hvor han dels har arbejdet i hvalpe-sæsonen og dels arbejdet i pelsnings-sæsonen.

Klageren har udført det samme arbejde for pelsdyravler [person1] hos dennes minkfarm år efter år, siden 2009. Han har således efter det oplyste arbejdet ved arbejdsgiveren i 214 dage i 2015 og 2016.
Landsskatteretten finder derfor, at arbejdet har en permanent og fast tilbagevendende karakter og at det således ikke længere kan anses for et midlertidigt arbejdssted.

Da arbejdsstederne ikke længere betragtes som midlertidige, er ligningslovens § 9A, stk. 6 ikke relevant i nærværende sag.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.