Kendelse af 10-07-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed2] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 1. juni 2006 under branchekoden ”561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.”. Virksomheden er registreret på adressen [adresse1], [by1]

Ifølge årsrapporten havde virksomheden i indkomståret 2015 en omsætning på 617.947 kr. og et skattepligtigt resultat på 120.201 kr.

Udgifter til husleje

Virksomheden havde ifølge noterne til årsrapporten for indkomståret 2015 udgifter til husleje på 84.156 kr.

Som dokumentation for udgifterne har klageren fremlagt en oversigt fra klagerens bankkonto hvoraf der fremgår følgende posteringer vedrørende husleje:

Derudover har klageren i forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen fremlagt udskrifter fra Betalingsservice hvoraf der fremgår følgende betalinger vedr. erhvervslejemålet [adresse1]:

Der er fremlagt dokumentation for i alt 84.156 kr.

Udgifter til el

Virksomheden havde ifølge noterne til årsrapporten for indkomståret 2015 udgifter til el på 62.967 kr., og der er reguleret for el-afgift på 29.076 kr. Der er således fratrukket udgifter til el på 33.891 kr.

Som dokumentation for udgifterne har klageren i forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen fremlagt udskrifter fra Betalingsservice, hvoraf der fremgår følgende beløb, ekskl. moms og elafgift:

Derudover er der fremlagt en elregning vedr. 2. kvartal af 2015. Regningen svarer til den fremlagte oversigt fra Betalingsservice fra 7. april 2015.

Der er desuden fremlagt en rykker af 19. februar 2015 på 19.207,04 kr. Det fremgår ikke af rykkeren hvilken periode den dækker over. Det fremgår af skrivelsen, at der tidligere er rykket for betalingen i november 2014 og i januar 2015.

Udgifter uden grundbilag

I den påklagede afgørelse har SKAT ikke godkendt fradrag på i alt 14.057 kr. på grund af manglende bilag nr. 3, 58, 98, 115, 198, 315, 318, 599 og 1270.

I forbindelse med sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen har klageren indsendt følgende bilag som dokumentation for udgifterne:

Klageren har forklaret følgende om bilagene:

”Bilag 115 på 200 kr. er en gebyr som banken har opkravet vdr. Forretnings kort gebyr har ingen bilag til de.

Bilag 58 er for Koda (radio afspilning i butikken) vedhæftes her til.

Bilag nr. 315 og 599 var en arbejdscomputer, som jeg købte med afbetaling til butikken i [virksomhed4]. Jeg havde svært ved at finde kvitteringen mellem fakturaen i mappen, men kan nok få en kopi tilsendt.

Bilag 1270 er en regning til revisor vedhæftes hertil.

Bilagene 3,98,198,318 er alle sammen fastnet samt internet regninger til dk maskinen som vedhæftes hertil.”

Del af udgifter til vedligeholdelse og reparation

Virksomheden havde ifølge noterne til årsrapporten for indkomståret 2015 udgifter til reparation og vedligeholdelse på 50.195 kr. SKAT har i den påklagede afgørelse afvist at godkende fradrag på 29.400 kr.

Som dokumentaion for udgiften har klageren fremlagt en faktura af 18. august 2015 på 29.440 kr., ekskl. moms, for udførsel af gulv- og malearbejde. Fakturaen er udstedt af [virksomhed1] med CVR-nr. [...2].

Ifølge CVR-registreret ophørte virksomheden [virksomhed1] den 30. april 2013.

Det fremgår ikke af den fremlagte kontooversigt, at fakturaen blev betalt med midler fra klagerens bankkonto og det fremgår af fakturaen, at der blev afregnet kontant.

Ifølge oplysninger fra SKAT har klageren ikke registreret betalingen i Tast-Selv Erhvev.

Klageren har fremlagt billeder af håndværkernes arbejdsprocess som dokumentation for det udførte arbejde.

Eget vareforbrug

Klageren har ifølge noterne til virksomhedens årsrapport for indkomståret 2015 medregnet eget vareforbrug på 4.800 kr.

Der er ikke løbende bogført for eget vareforbrug, men der er bogført et samlet beløb på 4.800 kr. 31. december 2015.

Klageren boede i perioden 13. december 2011 til 1. januar 2018 på adressen [adresse1], [by1] Ifølge CPR-registret flyttede der 18. august 2015 yderligere to personer ind på adressen. De to personer bor fortsat på adressen, efter klageren flyttede.

Klageren har forklaret følgende om eget vareforbrug:

”Der er ingen forhold mellem os udover at hun er en ung kinesisk studerende der bor i et af værelser sammen med sit barn. Og betaler en del ad el og varme regningen. Det er ikke nogen jeg er i familie med. Hvorfor skulle min forbrug stige. Jeg har en sandwich bar med kolde sandwichs og ikke en restaurant. Og jeg spiser næsten aldrig selv den mad jeg sælger på grund af den følsomhed jeg har over nogen grupper”

Ifølge oplysninger fra BBR er der tale om en 4-værelses lejlighed på 73 m².

Skatteankestyrelsen har i skrivelse af 6. april anmodet klageren om at indsende dokumentation for lejeforholdt f.eks. en lejekontrakt. Klageren har ikke indsendt dette.

Ifølge oplysninger fra SKAT boede klagerens ægtefælle på en anden adresse.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for huslejeudgifter, eludgifter, udgifter med manglende grundbilag samt udgifter til vedligeholdelse og raparation på henholdsvis 35.065 kr., 38.150 kr., 14.057 kr. og 29.400 kr.

SKAT har desuden forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med yderligere eget vareforbrug på 14.950 kr.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”2. Husleje

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Når du køber løbende ydelser i din virksomhed, og mindst betaler 10.000 kr. inden for samme år er fradrag for udgifterne betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, det fremgår af ligningslovens § 8 Y.

SKAT kan derfor kun godkende husleje, som kan ses overført via din bankkonto med i alt 49.091 kr.

3. El

(...)

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der alene fratrækkes udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

(...)

I henhold til bogføringslovens § 9 og momsbekendtgørelsen § 82, skal enhver registrering/postering dokumenteres ved faktura/grundbilag.

Der kan kun godkendes fradrag for udgifter i virksomheden, når der foreligger en købsfaktura.

Du kan ikke bruge betalingsserviceoversigt uden specifikationer af udgiften, kontoudtog, dankortkvitteringer, bankudskrifter og rykker som dokumentation for dine udgifter.

Fradragsberettigede driftsudgifter kan som udgangspunkt fratrækkes i den skattepligtige indkomst når der foreligger en faktura. Det er som udgangspunkt ikke en betingelse, at beløbet er betalt eller er forfaldent til betaling.

(...)

Da den bogførte udgift ved bilag 160 anses at vedrøre levering af ydelser i indkomståret 2014, kan fradrag ikke godkendes i indkomståret 2015.

(...)

Der kan således ikke godkendes fradrag for udgifter som ikke er dokumenteret ved en faktura og beløb som ikke er dokumenteret, at vedrøre indkomståret 2015 (bilag 160).

(...)

SKAT foreslår at forhøje indkomsten med 6.434 kr. + 15.914 kr. + 15.802 kr. – elafgift (7.260 kr. + 7.252 kr.) = 23.638 kr.

(...)

4. Udgifter med manglende grundbilag

(...)

4.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der alene fratrækkes udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

(...)

I henhold til bogføringslovens § 9 og momsbekendtgørelsen § 83, skal enhver registrering/postering dokumenteres ved et grundbilag.

Der kan kun godkendes fradrag for udgifter i virksomheden, når der foreligger en købsfaktura.

SKAT har forhøjet indkomsten med 200 kr. + 2.925 kr. + 1.600 kr. + 3.132 kr. + 4.000 kr. + 559 kr. + 516 kr. + 551 kr. + 574 kr. = 14.057 kr.

(...)

5. Reparation og vedligeholdelse

(...)

5.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Da leverandørs cvr-nr. ikke er validt (aktivt), kan der ikke godkendes fradrag for

(...)

Da der ikke foreligger dokumentation for elektronisk betaling og du har ikke sendt besked om, at du har betalt mindst 10.000 kr. inklusive moms kontant via Tast-Selv Erhverv, kan der ikke godkendes fradrag for 29.400 kr., med henvisning til ligningslovens § 8 Y.

(...)

SKAT har forhøjet indkomsten med 29.400 kr.

6. Eget varforbrug

(...)

6.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT vurderer skønsmæssigt dit forbrug ud fra SKAM2014.853.KSAT med følgende satser:

”

SKAT er 6. februar 2018 kommet med følgende udtalelse til klagen:

”Husleje, SKATs punkt 2:

Der foreligger nu dokumentation for betalt husleje, hvorfor SKAT foreslår, at indkomsten nedsættes med 5 x 7.013 kr. = 35.065 kr.

EL, SKATs punkt 3:

Der foreligger nu dokumentation herfor, hvorfor SKAT foreslår, at indkomsten nedsættes med 23.638 kr., at købsmomsen forhøjes med 9.036 kr. og elafgiften forhøjes med 14.512 kr.

Udgifter med manglende grundbilag, SKATs punkt 4:

Der foreligger nu dokumentation for følgende bilag:

SKAT foreslår at nedsætte indkomsten med 9.125 kr. og forhøje købsmomsen med 548 kr.

Reparation og vedligeholdelse, SKATs punkt 5

SKAT fastholder, at der ikke kan godkendes fradrag, hverken skattemæssigt eller momsmæssigt.

Eget vareforbrug, SKATs punkt 6.

SKAT foreslår at nedsætte indkomsten med beskattet vareforbrug udover for [person1], 19.750 kr. – 14.850 = 4.900 kr. og nedsættes salgsmomsen med 25 % af 4.900 = 1.225 kr.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at den skattepligtige indkomst fastsættes i overensstemmelse med det selvangivne.

Som begrundelse for påstanden har klageren anført følgende:

”Sagsfremstilling og begrundelse

Husleje:

Der fremgår af min sags behandling at jeg har kun betalt 7 x 7013 kr. i husleje i de anførte datoer I har sendt til mig

Ud over de 7 gange som I har nævnt i afgørelsen. Er der bevis med bilag og konto udskriften for de andre 5 gange som jeg har betalt huslejen som ikke frem går i jeres regnskab. Jeg vedhæfter bilag.

Ved bilag 15 har min revisor lavet en fejl ved at notere det telefon regning som der fremgår af de materiale jeg havde sendt til skat, men hun havde rettet det i bilag 307 til at være husleje.

Ellers kan jeg ikke se hvorfor man ikke kunne se det på den konto udskrift de datoer der er blevet betalt husleje.

El:

Bilag nr. 106 og 341 med henholdsvis 8043,16 kr. og 19.892,59 kr. er begge to el regninger som er betalt PBS som jeg vedhæfter her til.

Der er også blevet spøget om hvad bilag 160 er?

Det er en el regning fra 1. Kvartal som på grund af minus på kontoen er der blevet aftalt med [virksomhed5] at jeg betalte det senere 18.2.2015 beløber er 19.753,18 kr.

bilag 308 er El afgifte på 7260 kr. for den elregning med bilag nr. 160

Bilag 342 er el afgift på 7252 kr. for den elregning med bilag nr. 341

Som alle vedhæftes her til.

Udgifter med manglende grundbilag:

Bilag 115 på 200 kr. er en gebyr som banken har opkravet vdr. Forretnings kort gebyr har ingen bilag til de.

Bilag 58 er for Koda (radio afspilning i butikken) vedhæftes her til.

Bilag nr. 315 og 599 var en arbejdscomputer, som jeg købte med afbetaling til butikken i [virksomhed4]. Jeg havde svært med at finde kvitteringen mellem fakturaen i mappen, men kan nok få en kopi tilsendt.

Bilag 1270 er en regning til revisor vedhæftes hertil.

Bilagene 3,98,198,318 er alle sammen fastnet samt internet regninger til dk maskinen som vedhæftes hertil.

Reparation og vedligeholdelse

Jeg har en regning som vedrør reparation af butikken.

Dengang i 2013 de startede med arbejde var deres cvr, nr. gyldig og vi blev enige om det de skulle udføre, men desværre efter påbegyndt arbejde, hvor de fik noget depositum var de hele tiden one og of, de havde fået nogle kontanter og ville ikke udføre arbejdet, det tog så lang tid for mig at få fat på dem, og da de var udenlandske firma havde jeg ikke mulighed at kunne få min penge tilbage. Det eneste jeg har nogle billeder fra dengang de arbejdede og selvfølgelig den faktura jeg fik efter så lang tid Men jeg kan ikke forstå at hvordan manden kunne igen få lov til at åbne en anden cvr, nr. som jeg har fundet frem til. Det er følgende:

(...)

Jeg mener at deres påbegyndelse på arbejde var meget lang tid før de gik konkurs eller lukkede butikken selv om jeg fik min regning senere og det kan jeg påvise med de billeder fra dengang de arbejdede. De vedhæftes hermed.

Jeg håber at for en forståelse på min situation når man stå med nogen håndværker der har ikke andet end at snyde folk. Og jeg har været en af dem.

Eget vareforbrug:

Der bliver forhøjet på min moms for 4. Kvartal fordi der bor en anden person med sit barn i min lejlighed.

Der er ingen forhold mellem os udover at hun er en ung kinesisk studerende der bor i et af værelser sammen med sit barn. Og betaler en del ad el og varme regningen. Det er ikke nogen jeg er i familie med.

Hvorfor skulle min forbrug stige. Jeg har en sandwich bar med kolde sandwichs og ikke en restaurant. Og jeg spiser næsten aldrig selv den mad jeg sælger på grund af den følsomhed jeg har over nogen mad grupper.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Udgifter til husleje

Virksomheden havde ifølge noterne til årsrapporten for indkomståret 2015 udgifter til husleje på 84.156 kr. SKAT har godkendt fradrag på 49.091 kr. og har således forhøjet indkomsten med 35.065 kr.

Klageren har fremlagt kontoudskrift, hvoraf der fremgår betaling af husleje på i alt 49.091 kr., samt udskrifter fra betalingsservice, hvor der fremgår en samlet betaling på 35.065 kr. til erhvervslejemålet [adresse1]. Der er samlet fremlagt dokumentation for huslejeudgifter på 84.156 kr.

Landsskatterettens finder, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at der har været afholdt udgifter i virksomheden til husleje på i alt 84.156 kr.

SKATs afgørelse ændres på dette punkt, idet fradraget ændres fra 49.091 kr. til 84.156 kr.

Udgifter til el

Virksomheden har fratrukket udgifter til el på 33.891 kr. SKAT har ikke godkendt fradrag for dette beløb.

Som dokumentation for udgifterne har klageren fremlagt udskrifter fra Betalingsservice, hvoraf der fremgår et samlet beløb, ekskl. moms og elafgift, på i alt 24.359,26 kr.

Landsskatteretten finder, at der kan godkendes fradrag for udgifter til el på 24.359 kr. i henhold til de fremlagte betalingsserviceudskrifter.

Landsskatteretten finder, at der ikke kan godkendes fradrag for den fremlagte rykker af 19. februar 2015. Der gives fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, i det indkomstår, hvor der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb, og hvor beløbet kan gøres endeligt op. Det fremgår af rykkeren, at der tidligere er rykket for beløbet i november 2014 og i januar 2015. Udgiften må derfor vedrører tidligere indkomstår og kan ikke godkendes fratrukket i indkomståret 2015. Landsskatteretten bemærker, at det ikke kan føre til et andet resultat, om beløbet er betalt eller forfaldent til betaling i 2015. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. maj 1991 offentliggjort i TfS 1991, 400.

SKATs afgørelse ændres på dette punkt, idet fradraget ændres fra 0 kr. til 24.359 kr.

Udgifter uden grundbilag

I den påklagede afgørelse har SKAT ikke godkendt fradrag på i alt 14.057 kr. på grund af manglende bilag nr. 3, 58, 98, 115, 198, 315, 318, 599 og 1270.

Klageren har fremlagt bilag 3, 58, 98, 198, 315/599, 318 og 1270. Klageren har oplyst, at han ikke er i besiddelse af bilag 115.

Landsskatteretten finder, at det må anses som tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren har afholdt erhvervsmæssige udgifter til telefon, Koda og regnskabsmæssig assistance. Der kan godkendes fradrag på i alt 8.557 kr. svarende til de fremlagte bilag 3, 58, 98, 198, 318 1270.

I henhold til bogføringslovens § 9 skal enhver udgift være dokumenteret ved et bilag, hvoraf der fremgår oplysninger om henholdsvis sælgers og købers navn og adresse, varens eller ydelsens art, mængde og pris. Der kan derfor ikke godkendes fradrag i henhold til bilag 115.

Bilag 315/599 er en kreditaftale fra [finans1] vedr. køb af en computer hos [virksomhed4]. Kreditaftalen er udstedt til klageren. Det er Landsskatterettens vurdering, at den pågældende udgift må anses som en privat udgift for klageren. Der er i vurderingen lagt vægt på, at kreditaftalen er udstedt til klageren personligt, og at det i øvrigt ikke er sandsynliggjort, at udgiften er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der kan ikke godkendes fradrag for udgiften.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt, idet fradraget ændres fra 0 kr. til 8.557 kr.

Udgifter til vedligeholdelse og reparation

SKAT har ikke godkendt fradrag på 29.400 kr.

Som dokumentation for udgiften har klageren fremlagt en faktura af 18. august 2015 på 29.440 kr. fra [virksomhed1]. Ifølge CVR-registreret ophørte virksomheden [virksomhed1] den 30. april 2013.

Det fremgår ikke af den fremlagte kontooversigt, at fakturaen blev betalt med midler fra klagerens bankkonto, og det fremgår af fakturaen, at der blev afregnet kontant.

Ifølge oplysninger fra SKAT har klageren ikke registreret betalingen i Tast-Selv Erhverv.

Landsskatteretten finder, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren har afholdt erhvervsmæssige udgifter til [virksomhed1]. Der er i vurderingen lagt vægt på, at den fremlagte fakturaer er udstedt efter virksomheden er ophørt i 2013, og at det dermed ikke kan anses som sandsynligt, at den er udstedt på baggrund af udført arbejde af virksomheden.

Det følger desuden af ligningsloven § 8 Y, at fradrag for betalinger på over 10.000 kr., inkl. moms, er betinget af, at betalingen sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler.

Landsskatteretten finder, at det ikke er dokumenteret, at udgiften er betalt via et pengeinstitut eller betalingsinstitut.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt, idet der ikke godkendes fradrag for udgiften på 29.400 kr.

Eget vareforbrug

Forbrug af egne varer er i henhold til bestemmelsen i statsskattelovens § 4 skattepligtig som personlig indkomst

Klageren har ikke bogført varer udtaget fra virksomheden til eget forbrug i overensstemmelse med reglerne herfor, jf. reglerne i bogføringsloven § 1 og mindstekravsbekendtgørelsen nr. 594 af 12. juni 2006 med senere ændringer § 4. SKAT har derfor været berettiget til at skønne over værdien af eget vareforbrug. Der henvises til Landsrettens dom af 9. april 2003 offentliggjort i SKM2003.255VLR.

I skønnet over værdien af eget vareforbrug skal der tages hensyn til størrelsen af den private husstand samt varesortimentet i virksomheden.

Landsskatteretten finder, at det er tilstrækkeligt sandynliggjort, at klagerens husstand kun bestod af ham selv. Der er i vurderingen lagt vægt på, at lejligheden havde en størrelse, der egnede sig til udlejning af værelse, og at de to personer, der flyttede ind på adressen i august 2015, blev boende efter klageren flyttede ud. Det er således Landsskatterettens vurdering, at klageren ikke skal beskattes af vareforbrug for yderligere to personer.

Landsskatteretten er imidlertid enig med SKAT i, at opgørelsen af klagerens eget vareforbrug skal opgøres skønsmæssigt efter taksterne i SKM2014.853.SKAT, og at beløbet derfor kan sættes til 14.850 kr.

Klageren har selv medregnet eget vareforbrug på 4.800 kr. i regnskabet for 2015. Klagerens eget vareforbrug forhøjes dermed med differencen mellem det skønnede vareforbrug og det af klageren selvangivede vareforbrug.

SKATs afgørelse ændres på dette punkt, idet yderligere eget vareforbrug ændres fra 14.950 kr. til 10.050 kr.