Kendelse af 28-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018

Faktiske oplysninger

SKAT har fremlagt følgende beskrivelse af de faktiske forhold, hvilken er ubestridt af klageren:

”I forbindelse med Projekt Money Transfer III er der indhentet oplysninger fra en række pengeinstitutter om overførsler til og fra et antal lande.

Jf. de foreliggende oplysninger har du i 2015 og 2016 modtaget følgende overførsler fra udlandet:

07. januar 20151.200.000 kr.

06. januar 20161.500.000 kr.

15. januar 2016 500.000 kr.

I 2016 er der selvangivet en ”anden personlig indkomst” på 2.000.000 kr.

For blandt andet at kontrollere om de overførsler du har modtaget fra udlandet i 2015 og 2016 er skattepligtige, er du i brev af 11. oktober 2017 blevet bedt om at indsende:

Den 19. oktober 2017 mødte din repræsentant [person1] pr. telefon og oplyste at de ikke er i besiddelse af kontoudtog. SKAT bedes selv indhente kontoudskrifter i banken. Endvidere blev det oplyst, at du har oplyst til SKAT at du har modtaget en gave i 2015 eller 2016.

(...)

Den 2. november 2017 mødte [person1] pr. telefon for at høre om SKAT har modtaget kontoudskrifterne. Han oplyste at der i 2016 er selvangivet en gave på 2.000.000 kr. og at overførslen i 2015 på 1.200.000 kr. er et lån. Aftalt at der indsendes en kopi af låneaftalen.

(...)

Den 24. november 2017 er kopi af gældsbrev modtaget fra advokat [person1].

Kontoudskrifter fra [finans1] er modtaget henholdsvis den 30.11.2017 og den 06.12.2017.

(...)

Af det indsendte gældsbrev fremgår følgende:

Oprettet 11. februar 2016 og underskrevet 22. februar 2016.

Tekst:

”Mellem kreditor [person2], boende [adresse1], [by1], og debitor

[person3], boende [adresse2], [by2], bekræftes det herved, at debitor

pr. dags dato skylder kreditor et beløb på kr. 10.296.636, skriver ti millioner tohundrede seks- oghalvfemstusinde sekshundrede seksogtredive.

Beløbet forfalder pr. anfordring.

Det er aftalt, at gælden er rentefri mellem parterne.

Gældsbrevet og gælden er personlig for kreditor og kan ikke overgå til en anden kreditor.

Såfremt skattemyndighederne kritiserer gældens rentefrihed, er parterne enige om at genforhandle vilkårene således, at skattemyndighederne kan acceptere vilkårene.

Dette gældsbrev erstatter gældsbrev underskrevet af parterne den 15. december 2014 og den 20. december 2014 samt gældsbrev af 11. januar 2015 og 20. januar 2015.”

I efterstående ”fakta” indgår også oplysninger fra en tidligere sagsbehandling for årene 2005 – 2014, hvor der blev truffet afgørelse den 8, marts 2016. Den er påklaget til Skatteankestyrelsen.

Gældsudvikling

Udviklingen i din gæld til din søster kan ud fra den af advokaten indsendte specifikation og øvrige foreliggende oplysninger specificeres således:

Tilvækst til gældSamlet gæld

17.10.2000: Indsat på din konto i [finans2]1.000.000 kr. 1.000.000 kr.

22.02.2001: Indsat på din konto i [finans2] 200.000 kr. 1.200.000 kr.

2003: Overført 8 x 35.000 kr. 280.000 kr. 1.480.000 kr.

2004: Overført 12 x 35.000 kr. 420.000 kr. 1.900.000 kr.

2005: Overført 12 x 35.000 kr. 420.000 kr. 2.320.000 kr.

2006: Overført 12 x 35.000 kr. 420.000 kr. 2.740.000 kr.

2007: Overført 12 x 35.000 kr. 420.000 kr.

Restbeløb på [finans2] konto ”Betalt Tilbage” til søster-244.244 kr.

Udlagt for bil387.380 kr. 3.303.136 kr.

2008: Overført 12 x 40.000 kr. 480.000 kr.

Udlagt for bil210.000 kr. 3.993.136 kr.

2009: Overført 11 x 40.000 kr. 440.000 kr.

1 x 50.000 kr. 50.000 kr.

1 x 90.000 kr. 90.000 kr.

1 x 100.000 kr. 100.000 kr. 4.673.136 kr.

2010: Overført 11 x 50.000 kr. 550.000 kr.

1 x 150.000 kr. 150.000 kr. .

Indsatte checks270.000 kr. 5.643.136 kr.

2011: Overført 13 x 50.000 kr. 650.000 kr.

1 x 100.000 kr. 100.000 kr. .

Indsat check20.000 kr. 6.413.136 kr.

2012: Overført 12 x 50.000 kr. 600.000 kr.

Indsatte checks235.000 kr. 7.248.136 kr.

2013: Overført 12 x 50.000 kr. 600.000 kr.

1 x 100.000 kr. 100.000 kr. .

Indsat check75.000 kr. 8.023.136 kr.

2014: Overført 8 x 50.000 kr. (januar til august)400.000 kr.

30.09.14 1 x 273.500 kr.273.500 kr.

22.10.14 1 x 300.000 kr.300.000 kr.

29.10.14 1 x 50.000 kr. 50.000 kr.

26.11.14 1 x 50.000 kr. 50.000 kr. 9.096.636 kr.

Der en difference mellem de faktiske indsætninger 1.073.500 kr. på kontoen

og de indsætninger på 1.023.500 kr., der fremgår af den indsendte opgørelse.

I forbindelse med den tidligere sagsbehandling har din revisor i en erklæring fra februar 2016

bekræftet, at du den 31.12.2014 havde en samlet gæld til din søster på 9.096.636 kr.

2015: 07.01.15 1 x 1.200.000 kr.1.200.000 kr.10.296.636 kr.

I den tidligere sag foreligger et gældsbrev dateret henholdsvis 16. december 2014 og 20. december 2014. I dette gældsbrev var gælden opgjort til 6.423.500 kr. I dette gældsbeløb indgik alene overførsler fra 2006 og frem og uden overførsler i henholdsvis 2007 og 2008 vedrørende køb af bil.

Om din/din ægtefælles indkomstforhold/formue, jf. foreliggende årsopgørelser, kan der for perioden 2005 til 2016 oplyses følgende om løn/pension, skattepligtig indkomst og formue:

Ægtefælle Dig

2005:Løn171.052 kr. 0 kr.

Skattepligtig indkomst89.519 kr. 0 kr.

Formue inkl. ejendom 1.175.000 kr.339.694 kr. 347.186 kr.

2006:Løn192.532 kr. 0 kr.

Skattepligtig indkomst125.864 kr. 0 kr.

Formue inkl. ejendom 1.250.000 kr.470.461 kr. 482.708 kr.

2007:Løn220.480 kr. 0 kr.

Skattepligtig indkomst146.095 kr. 0 kr.

Formue inkl. ejendom 1.450.000 kr.701.722 kr. 715.313 kr.

2008:Løn225.910 kr. 0 kr.

Skattepligtig indkomst143.278 kr. 0 kr.

Formue inkl. ejendom 1.450.000 kr.753.898 kr. 747.554 kr.

2009:Løn240.349 kr. 0 kr.

Skattepligtig indkomst147.307 kr. 0 kr.

Formue inkl. ejendom 1.160.000 kr.510.901 kr. 502.979 kr.

2010:Løn245.249 kr. 0 kr.

Skattepligtig indkomst166.494 kr. 0 kr.

Formue inkl. ejendom 1.160.000 kr.611.791 kr. 598.400 kr.

2011:Løn240.784 kr. 0 kr.

Skattepligtig indkomst169.034 kr. 0 kr.

Formue inkl. ejendom 1.070.000 kr.568.580 kr. 551.346 kr.

2012:Løn240.853 kr. 0 kr.

Skattepligtig indkomst116.538 kr. 0 kr.

Formue inkl. ejendom 1.070.000 kr.620.684 kr. 609.991 kr.

2013:Løn / pension244.668 kr. 48.815 kr.

Skattepligtig indkomst163.127 kr. 24.831 kr.

Formue inkl. ejendom 1.030.000 kr.626.887 kr. 601.278 kr.

2014:Løn / pension246.346 kr. 146.891 kr.

Skattepligtig indkomst176.935 kr. 141.412 kr.

Formue inkl. ejendom 1.030.000 kr.681.675 kr. 669.864 kr.

2015:Løn / pension251.333 kr. 147.536 kr.

Skattepligtig indkomst180.705 kr. 150.705 kr.

Formue inkl. ejendom 1.025.000 kr.1.176.811 kr. 748.503 kr.

Hertil kommer udlån på 550.000 kr. til [person4] den 30. oktober 2015.

2016:Løn / pension252.683 kr. 202.864 kr.

Skattepligtig indkomst314.115 kr. 2.335.707 kr.

Formue inkl. ejendom 550.000 kr.1.505.675 kr. 1.490.708 kr.

Hertil kommer udlån på 550.000 kr. til [person4] den 30. oktober 2015.

Supplerende bemærkes, at selvom den tidligere sagsbehandling vedrørende indkomstårene 2005 til 2014 strakte sig ind i marts 2016, så blev ingen af de gældsbreve, der er underskrevet i henholdsvis januar 2015 og februar 2016 indsendt. ”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst for 2015 med 1.200.000 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Det er SKATs opfattelse at du i 2015 skal beskattes af overførslen fra din søster på 1.200.000 kr.

Indkomståret 2015 behandles, jf. efterstående afsnit 2, efter de ordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, det vil sige der skal være udsendt forslag senest den 1. maj 2019 vedrørende indkomståret 2015.

Tilsidesættelse af lån/skattepligt af modtagne overførsler.

Det er ud fra de foreliggende oplysninger, SKATs opfattelse, at alle overførsler til dig fra din søster helt tilbage fra år 2000 skal betragtes som en gave til dig, og at overførslerne skulle have været selvangivet som indkomst, jf. efterstående. SKAT anerkender således ikke, at der er tale om et lån fra din søster frem til og med 2015. I afgørelse af 8. marts 2016 har SKAT beskattet dig af 7.440.880 kr. vedrørende overførsler i årene 2005 til og med 2014, i det overførsler før 2005 ikke er medtaget på grund af forældelse.

Udgangspunkt er, at skatteretten følger civilretten, således, at hvis der er indgået en låneaftale respekteres aftalen ligeledes i skattemæssig henseende.

Dette udgangspunkt kan dog fraviges, såfremt der efter en konkret vurdering foreligger omstændigheder, som indikerer, at lånet ikke er reelt, men i stedet skal anses som en gave.

SKAT er af den opfattelse, at låneaftalen mellem dig og din søster skal tilsidesættes i skattemæssig henseende.

Efter foreliggende oplysninger er det SKATs opfattelse, at alle overførsler fra din søster til dig, skal anses som gave, der er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

Fra praksis henvises til TfS1996.870, hvor Byretten i [by3] fandt, at beløb overført gennem en årrække fra forældre til søn til hjælp for sønnens private udgifter skulle anses som gave og ikke et lån og til SKM2003.247.VLD, hvor Vestre Landsret fastslog, at overførsler af en række mindre beløb, gav overførslerne karakter af understøttelse og overførslerne blev derfor anset som skattepligtige gaver.

Begge afgørelser lægger således vægt på, at såfremt overførslerne har karakter af understøttelse vil lånet blive tilsidesat skattemæssigt og i stedet blive betragtet som gave. Da der i nærværende sag er tale om gaver mellem søskende er I ikke omfattet af fritagelsen i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b og gaverne er derfor skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Ved vurderingen af, at overførslerne ikke skal anses for at være lån men derimod for at være skattepligtig indkomst, har SKAT endvidere henset til, at

I den tidligere sagsbehandling (indkomstårene 2005 til 2014) har din repræsentant som indsigelse til SKATs bemærkning om, at du ikke ud fra de foreliggende oplysninger har udsigt til hverken at få en formue eller en løbende indkomst, der vil gøre dig i stand til at indfri anfordringslånet, fremført at, du har udsigt til at få en formue af ganske betydelig størrelse, da du er arving efter din søster.

Hertil skal SKAT bemærke, at det er SKATs opfattelse, at dette så kan sidestilles med at der er givet et forskud på arv, og da du og din søster er udenfor gavekredsen i Boafgiftslovens § 22, så skal de overførte beløb beskattes som personlig indkomst, jf. det overfor anførte uddrag af afsnit C.A.6.2. i Juridisk Vejledning.

Det er SKATs opfattelse, at det anførte på gældsbrevet om, at det ikke kan videreoverdrages til en anden kreditor, støtter, at der er tale om forskud på arv.

SKAT bemærker videre til det af repræsentanten anførte om, at du står til at arve en ganske betydelig formue, at der jo ikke på nogen måde ses at være nogen garanti derfor. Din søster kan efter SKATs opfattelse nå at give formuen væk til andre.

Ud fra de foreliggende oplysninger er det således SKATs opfattelse, at du, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, er skattepligtig af overførslen på 1.200.000 kr. fra din søster i 2015.

(...)

Selvom der ses på din repræsentants indsendte bemærkninger, er det fortsat SKATs opfattelse at du i 2015 skal beskattes af overførslen fra din søster på 1.200.000 kr.

For yderligere begrundelser henvises til ovenstående punkt 1.3.

Supplerende bemærkes derfor alene, at

Ud fra de foreliggende oplysninger er det således fortsat SKATs opfattelse, at du, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, er skattepligtig af overførslen på 1.200.000 kr. fra din søster i 2015.

Reglerne om skattemyndighedernes frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvaltningsloven.

Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel med ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4 år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal være foretaget senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort ligningsfrist. Denne korte ligningsfrist er reguleret i bekendtgørelse 1095 af 15. november 2005 (til og med 2012) og Bekendtgørelse nr. 434 af 22. maj 2013 (fra 2013) og gælder kun personer, der har enkle økonomiske forhold. Du har ikke enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelsernes § 1, stk. 1, da du har indkomst fra udlandet, og du er derfor ikke omfattet af den korte ligningsfrist.

Indkomståret 2015 behandles således efter de ordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, det vil sige at der skal være udsendt forslag senest den 1. maj 2019 vedrørende indkomståret 2015. Denne frist er overholdt, da der blev udsendt forslag den 14. december 2017.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst for indkomståret 2015 skal nedsættes med 1.200.000 kr.

Der er til støtte herfor anført:

”Sagen er identisk med anden sag vedrørende skatteyderen (Skatteankestyrelsens sagsnr. 16-0419146).

(...)

SKAT har omklassificeret en række lån fra skatteyderens søster [person2] til skatteyderen og gjort gældende, at der er tale om indkomstskattepligtige gaver.

[person2] og [person3] har betragtet mellemværendet som et lån og ikke en gave. Derfor har [person3] ikke selvangivet beløbene. [person2] har ikke haft gavehensigt.

SKAT har gjort gældende, at skatteyderen ikke har udsigt til at få en formue, der vil gøre ham i stand til at indfri anfordringslånet.

Til dette bemærkes, at skatteyderen har udsigt til at få en formue, idet han er arving efter sin søster [person2].

De tidligere fremførte anbringender vedrørende SKATs ometikettering af lån til gave fastholdes.”

Af klagen vedrørende indkomstårene 2004-2014 fremgår følgende:

”SKAT har omklassificeret en række lån fra skatteyderens søster [person2] til skatteyderen og gjort gældende, at der er tale om indkomstskattepligtige gaver.

[person2] og [person3] har betragtet mellemværendet som et lån og ikke en gave. Derfor har [person3] ikke selvangivet beløbene. [person2] har ikke haft gavehensigt.

SKAT har gjort gældende, at skatteyderen ikke har udsigt til at få en formue, der vil gøre ham i stand til at indfri anfordringslånet.

Til dette bemærkes, at skatteyderen har udsigt til at få en formue, idet han er arving efter sin søster [person2].

SKAT har gjort gældende, at det har betydning, at: ”Der ikke er indsendt kopi af andre gældsbreve, selvom SKAT har anmodet herom flere gange”.

Til dette bemærkes, at det er normalt for udstedelsen eller forhøjelsen af gældsbreve, at debitor får det gamle gældsbrev udleveret til annullering.”

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Med henvisning til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, gør jeg gældende, at SKAT ikke kan gå ud over den ordinære genoptagelsesfrist, da der ikke foreligger grov uagtsomhed.

Jeg gør endvidere gældende, at den absolutte 10-årsforældelsesfrist afskærer SKAT fra at opkræve skatter.

Jeg gør endvidere gældende, at der foreligger et lån til skatteyderen, og henviser til, at der udstedt gældsbrev. Parterne har betragtet forholdet som et lån, og SKAT er ikke berettiget til at omkvalificere lånet til gave.

Det gøres gældende, at skatteyderen har udsigt til at kunne tilbagebetale lånet, da han er arving efter kreditor.

For så vidt angår modregningen på kr. 244.244 i 2007 anfører SKAT, at tilbagebetalingen må følge "FIFU"-princippet, således at der først sker modregning i/tilbagebetaling af den først optagne gæld.

SKAT anfører ikke, hvor SKAT finder hjemmel til at anvende "FIFU"-princippet. Dette skyldes, at der ingen hjemmel er. Hvis der er tvivl om spørgsmål af denne karakter, er SKAT forpligtet at lægge den forståelse til grund, der er begunstigende for skatteyderen, og ikke den forståelse, der er bebyrdende for skatteyderen. Det gøres således gældende, at tilbagebetalingen på 244.244 kr. sker i 2007.

SKAT har endvidere anført, at der ikke foreligger oplysning om, at der hver måned er udarbejdet et nyt gældsbrev. SKAT bør have forståelse for, at der mellem bror og søster ikke optrædes på samme måde, som en bank eller et forsikringsselskab eller realkreditinstitution ville gøre. Det omtalte lån er rentefrit og uden sikkerhedsstillelse, hvilket er usædvanligt for professionelle lån, men ikke for lån mellem familiemedlemmer.

De tidligere fremførte påstande og ugyldighed af ansættelserne af formelle og materielle grunde fastholdes.”

Landsskatterettens afgørelse

Indledningsvis bemærkes, at afgørelsen for 2015 er foretaget indenfor den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvorfor repræsentantens påstande om ugyldighed alene anses at relatere sig til afgørelserne for de tidligere indkomstår.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens §§ 1 og 6 B.

Det er ubestridt, at klageren i 2015 har modtaget 1.200.000 kr. fra sin søster, samt at klageren i perioden 2000-2014 har modtaget i alt 9.096.636 kr. fra sin søster. I beløbet for perioden 2000-2014 er fratrukket 244.244 kr., som er ført tilbage til klagerens søster i 2007.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at beløbene vedrører et lån på i alt 10.296.636 kr., som klageren har optaget hos sin søster.

Efter praksis skal låneforhold kunne dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., jf. SKM2013.363.BR. Ved låneforhold mellem familiemedlemmer gælder en skærpet bevisbedømmelse.

Landsskatteretten finder ikke at klageren har godtgjort, at der er tale om lån. Der er lagt vægt på, at klageren ikke ud fra sine indkomst- og formueforhold har udsigt til at få indkomst eller formue, der vil gøre ham i stand til at tilbagebetale lånet. Der er endvidere lagt vægt på, at klageren samt klagerens ægtefælle, jf. husstandens samlede indkomst- og formueforhold, har brugt overførslerne i indkomstårene til husstandens løbende forbrug, hvilket skaber formodning for, at der er tale om løbende underhold frem for lån. Dette underbygges af, at gælden kun er forøget siden år 2000. Slutteligt er der lagt vægt på, at der ikke er indsendt gældsbreve fra tidligere år end 2015 og 2016, at gælden ifølge gældsbrevet af 22. februar 2016 er rentefri mellem parterne og uden sikkerhedsstillelse, hvilket må anses for usædvanligt for et lån i den størrelsesorden, at gælden ikke kan overgå til anden kreditor og at beløbet forfalder pr. anfordring, selvom klageren ikke har udsigt til at kunne tilbagebetale beløbet.

Landsskatteretten finder derfor at de overførte beløb har karakter af en gave. Da gaver mellem søskende ikke er omfattet af gavekredsen i boafgiftslovens § 22, er gaven underlagt indkomstbeskatning, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

Klagerens repræsentant har anført, at klageren har udsigt til at få en formue, idet han er arving efter sin søster.

Det fremgår af arvelovens § 43, at arveforskud foreligger, hvis en arving fra arveladeren har modtaget en ydelse af økonomisk værdi og det må anses for aftalt, at værdien af ydelsen senere skal fradrages i arvingens arv. Ifølge boafgiftslovens § 23, stk. 3, skal arveforskud anses som gaver, hvorfor det af repræsentanten anførte ikke kan føre til et andet resultat. Desuden bemærkes, at klagerens søster kan nå at bruge midlerne i levende live, ændre arvefordelingen eller overleve klageren.

Da det således ikke ses at være dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de omhandlede indsætninger stammer fra midler, der ikke skal undergives beskatning, anses det for værende med rette, at SKAT har henført indsætningen til den skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.