Kendelse af 13-09-2023 - indlagt i TaxCons database den 12-10-2023

Journalnr. 18-0000546

Korrigeret afgørelse

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for

Indkomståret 2014

700.000 kr.

0 kr.

368.500 kr.

Kapitalafkast i virksomhedsordning

0 kr.

3.935 kr.

Ugyldig

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2014 virksomhed med bogføring og revision. Det fremgår af virksomhedens regnskab for indkomståret 2014, at virksomheden havde en omsætning på 1.481.429 kr. Virksomheden havde i året et driftsresultat før renter på 404.612 kr. Klageren indberettede fejlagtigt virksomhedens overskud som et underskud.

Klageren har drevet virksomheden fra to adresser, henholdsvis privatadressen [adresse1], [by1], og [adresse2], [by1]. Der er indrettet kontorer og andre former for kontorfaciliteter med arkiver, printer, pc’ere, kopimaskiner og reoler på privatadressen

På adressen [adresse2] er der ifølge klageren ansat personale.

Klageren var endvidere eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS. Ifølge Virksomhedsregisteret blev selskabet stiftet den 3. oktober 2012, og selskabets regnskabsår er kalenderåret. Selskabet formål er at besidde ejerandele i ejendomsadministrationsvirksomheder samt aktiviteter i tilknytning hertil.

SKAT har for indkomståret 2014 opgjort klagerens husstands privatforbrug til -449.275 kr.

Klageren har for indkomståret 2014 opgjort sit eget privatforbrug til 485.717 kr. Husstandens samlede privatforbrug er af klageren opgjort til 283.131 kr.

Repræsentanten oplyser, at der ved indgangen af 2014 var en kontantbeholdning på 425.000 kr.

Derudover har Skattestyrelsen i formueopgørelsen ultimo 2013 ikke foretaget en korrekt opgørelse af gældsposterne, som efter klagerens opfattelse har været opgjort 256.905 kr. for højt. Klageren har indsendt kontoudtog fra skattekontoen, hvoraf fremgår, at revisionsfirmaets restancer til AM-bidrag, A-skatter, moms m.v., pr. 31. december 2013 udgjorde 69.366,93 kr.

På kontoudtoget har klageren påført ikke registreret efterangivelse 2012 med 66.740,00, hvorefter restancerne udgør 136.106,93 kr.

Ifølge virksomhedens regnskab pr. 31. december 2013 udgjorde gælden 364.184 kr.

I forbindelse med sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen har klageren fremsendt en korrigeret opgørelse af privatforbruget, hvor privatforbruget er opgjort til 306.684 kr. I dette beløb er indeholdt ejendomsskat betalt med 50.421 kr. i 2014.

Klageren og dennes ægtefælle har i indkomståret 2014 været registreret som ejere af [adresse1], [by1], og et sommerhus beliggende [adresse3] i [by2] samt [adresse4] fra den 11. juni 2014

[adresse1] har ifølge BBR et boligareal på 213 m2.

Det fremgår af Centralregisteret for Motorkøretøjer, at klageren i indkomståret 2014 har været registreret som ejer af en SAAB 9-3 indregistreret første gang den 14. december 1998, og klagerens ægtefælle har været registreret som ejer af en Suzuki Liana fra den 1. april 2014.

Det fremgår af R75 oplysninger, at klageren har en gæld til det offentlige på 120.328 kr. ved udgangen af 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2014 forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med 700.000 kr. Endvidere har SKAT nægtet fradrag for udgift til el-arbejde fratrukket med 3.516 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Vi har ændret din skat

Du har bedt om at få ændret grundlaget for din skat for 2014.

SKAT kan ikke ændre opgørelsen helt, som du ønsker og har derfor ændret grundlaget for din skat sådan:

(...)

Resultat af virksomhed

Underskud af selvstændig virksomhed før renter er selvangivet med 404.612 kr.

Overskud af selvstændig virksomhed kan opgøres til 1.108.128 kr.

Se note 3 nedenfor. 1.108.128 kr.

(...)

Note 3

Overskud af selvstændig virksomhed

Ved indsendelse af din selvangivelse har du selvangivet et underskud af selvstændig virksomhed med 404.612 kr. Du oplyser, at beløbet fejlagtigt er anført i rubrik 112 på selvangivelsen, og at det i stedet for skal anføres i rubrik 111, som et overskud.

Resultatet af virksomheden [virksomhed2] kan opgøres således:

Resultat ifølge regnskab 404.612 kr.

+Ikke godkendt el-regning, jf. nedenfor 3.516 kr.

+Skønsmæssig forhøjelse 700.000 kr.

Resultat af virksomhed herefter 1.108.128 kr.

(...)

Ad Korrektion 1.

Korrektionen af mellemregningen med virksomheden primo vedrører modtagen overskydende personlige skatter, som er modregnet i skyldig moms, a-skat mm. i årene forud for indkomståret 2014. Denne korrektion skal foretages enten ved at formuen primo forøges med kr. 256.905 eller ved at medtage beløbet som en kreditpost i kapitalforklaringen.

Ad Korrektion 2 og 3.

Jeg har tidligere oplyst, at vi ved indgangen til indkomståret 2014 rådede over kontant kr. 425.000 og ved udgangen af året var dette beløb reduceret til kr. 25.000. SKAT's formueopgørelse primo og ultimo skal korrigeres for disse forhold, hvilket giver en effekt på kapitalforklaring på netto kr. 400.000.

Ad Korrektion 4.

SKAT har ikke medregnet en kursgevinst på kr. 8.615 i privatforbrugsopgørelsen.

Ad Korrektion 5.

SKAT har ikke medregnet kreditering af beregnet, men ikke betalt AM bidrag på kr. 37.862. Dette AM beløb har reduceret (debiteret) konto for skattepligtig indkomst, hvorfor beløbet også skal modposteres, hvis det dobbelte bogholderis principper skal overholdes. Kapitalkontoen skal derfor krediteres med kr. 37.862.

Ad Korrektion 7-9

Disse korrektioner skal foretages for at de to opgørelsers reguleringer for kursregulering af prioritetsgæld blev ens.

Ad Korrektion 10

Betalt ejendomsskat betragtes som en privatforbrugspost og tilbageføres derfor

Bemærkninger til dine kommentarer vedrørende privatforbruget:

Ad 1

Det er SKATs opfattelse, at der allerede er taget højde for overskydende personlige skatter, som er modregnet i skyldig moms, a-skat m.m. i årene forud for indkomståret 2014. Den 14. juni 2013 fremkommer overskydende skat for indkomståret 2011 på 437.176 kr. Den 25. juli 2013 fremkommer overskydende skat for indkomståret 2010 på 11.257 kr. Den 2. december 2013 fremkommer overskydende skat for indkomståret 2012 på 102.566 kr. Disse udbetalinger er sket inden årsskiftet, og der bør derfor være taget højde for udbetalingerne i mellemregningen med virksomheden.

Ad 2 og 3

Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at du og din ægtefælle har haft råderet over 425.000 kr. i kontanter, og at dette beløb var reduceret til 25.000 kr., i slutningen af året. Der er derfor ikke lagt vægt på denne oplysning.

Ad 4

Privatforbrugsopgørelsen er korrigeret for kursgevinst på 8.615 kr.

Ad 5

Privatforbrugsopgørelsen er korriget for arbejdsmarkedsbidrag vedrørende virksomheden.

Ad 7-9

Privatforbrugsopgørelsen er korrigeret for kursreguleringer.

Ad 10

Der er ikke korrigeret for ejendomsskat, idet beløbet indgår i privatforbrugsopgørelsen, og der derfor er taget højde for, at der ikke skal reguleres for dette i rådighedsbeløbet.

Bemærkninger til dit regnskab

Igangværende arbejder

I regnskabet er der optaget værdi af igangværende arbejder på 185.000 kr. både primo og ultimo. Du har på møde den 16. januar 2017 oplyst, at beløbet vedrører en henvendelse fra en virksomhed i Belgien, men som aldrig blev til mere. I henhold til bogføringen for indkomståret 2013, er der helt korrekt indtægtsført 185.000 kr. i omsætningen. SKAT er uforstående overfor, at beløbet ikke er nedskrevet i balancen, og det forudsættes, at dette er foretaget i indkomståret 2015. I modsat fald bedes dette korrigeret hurtigst muligt.

Udlæg

Du oplyser følgende i mail af 12. december 2016:

"Beløbet kr. 900.174 vedrører udlæg for klienter, som er opstået for mange år siden. Beløbet har igennem årene, hverken formuemæssigt eller skattemæssigt være afskrevet. Gælden til Investeringsselskabet af 24/11-1992 ApS er fejlagtigt i de foregående år blevet modregnet på denne konto. I 2014 har denne gældspost fået din egen konto i firmaregnskabet, idet provenuet i 2006 blev udbetalt til firmaet og indsat på firmabankkontoen. Ydelserne på lånet er igennem alle årene trukket på firmaets bankkonto. Renteudgifterne er fejlagtigt fratrukket som fradrag i kapitalindkomsten, men burde rettelig have være fratrukket som renteudgifter i virksomheden. Dette sker fra indkomståret 2014. Angående en specifikation af beregning af posteringen kr. 414.847 henvises til vedhæftede notat om gældsbrev og amortiseringsplan.”

På mødet den 16. januar 2017 oplyser du, at udlægget er et kommercielt udlån til [virksomhed3] ApS, og at selskabet gik konkurs den 20. november 2000.

Udlægget er et privat formuetab, som ikke vedrører din virksomhed. På tidspunktet for konkursen den 20. november 2000, er der ikke fradragsret for tab på private fordringer i henhold til Kursgevinstloven § 17.

Tilgodehavendet eksisterer ikke på nuværende tidspunkt, idet tilgodehavendet er tabt i forbindelse med selskabets konkurs den 20. november 2000. Udlånet er et privat udlån, som ikke vedrører din virksomhed, og beløbet skal ikke fremgå i dit virksomhedsregnskab. Det forudsættes, at der korrigeres for dette i indkomståret 2015. Såfremt dette ikke allerede er korrigeret, bedes det korrigeret hurtigst muligt.

I dit brev af 15. marts 2017 anfører du følgende:

Forslagets formelle indhold og form

Jeg afviser forslaget, da fremstillingen er i strid med retspraksis og processuelle regler på skatte området.

Forslaget opfylder ikke reglerne i Skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2 respektive Forvaltningsloven § 24.

Det er processuelt ikke tilstrækkeligt at henvis til lovregler generelt uden specifikt at anføre hvilke bestemmelser der lægges til grund for en afgørelse eller hvilke forhold der lægges til grund for udøvelse af skøn.

Talmæssige fejl

SKAT anfører i forslagsskrivelsen af 20. februar 201, at mit virksomhedsoverskud er selvangivet med kr. 404.612. Dette er ukorrekt, idet resultatet før renter skal reduceres med kr. 32.953, hvorefter overskuddet udgør kr. 371.659.

SKAT har udarbejdet følgende privatforbrugsberegninger:

11/8 2016

17/11 2016

16/1 2017 og senest

9/2 2017.

Alle de foreliggende beregningerne er faktuelt fejlagtige på trods af, at SKAT siden den 13. november 2016 har haft alle relevant oplysninger, jf. min fremsendte formueopgørelse og kapitalforklaring.

I den seneste opgørelse af 3/2-2017 har SKAT uden yderligere bemærkninger indsneget en post benævnt "Købe af Suzuki Liana, skønnet købspris kr. 50.000". Denne post har ikke tidligere været medtaget i SKATs opgørelse og SKAT har på intet tidspunkt skrevet eller omtalt den pågældende post og jeg må på det kraftigste afvise at anvende den slags metoder, at indføre poster, som der ikke tidligere har været redegjort for. Der er efter min bedste overbevisning sket en beklagelig postering fra SKATs side som naturligvis ikke kan tillægges betydning. Jeg har taget højde for køb og salg af biler i min formueopgørelse og kapitalforklaring.

Idet jeg henviser til tidligere oplysning om korrektion til formuen primo 2014 med kr. 256.898, henviser jeg til juridisk vejledning A.B.5.3.6. Øvrige statusposter, hvoraf fremgår at SKAT skal ændre datagrundlaget for privatforbrugsopgørelsen, hvis den pågældende korrektion ikke har betydning for resultatopgørelsen. Jeg skal derfor opfordre SKAT til at foretage den ønskede korrektion, idet en vægring vil være i strid med juridisk vejledning og dermed retsstridig.

Jeg har som anført den 13. november 2016 indleveret den ønskede formueopgørelse og kapitalforklaring for indkomståret 2014 og fastholder at denne opgørels er korrekt.

Møde den 4. januar 2017

SKAT oplyser, at jeg har deltaget i et møde den 4. januar 2017. Det er ukorrekt. Jeg har ikke deltaget i noget møde den 4. januar 2017.

Ændring af grundlaget for din SKAT

(...)

Skønsmæssigforhøjelse

SKAT foretager en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsresultatet på kr. 700.000. Denne forhøjelse skal afvises, idet den hviler på en af SKAT foretaget forkert formueopgørelse for 2014.

Forhøjelse afvises da regnskabsgrundlaget for min virksomhed for 2014 ikke er tilsidesat og det af mig opgjorte privatforbrug på kr. 283.131 ikke er uantageligt lavt endsige negativt."

SKATs bemærkninger til dit brev af 15. marts 2017

Forslagets formelle indhold og form

Skatteforvaltningsloven § 19, stk. 2:

"Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der skal endvidere oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger efter forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse, der opfylder de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven."

Forvaltningsloven § 24:

"En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 gælder ikke i de sager, der er nævnt i § 11, stk. 2. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori oplysninger kan undtages fra aktindsigt, jf. §§ 15-15 b. "

Det er SKATs opfattelse, at forslag til ændring af skatteansættelsen indeholder redegørelse for oplysninger om sagens forhold, som der er lagt til grund ved afgørelsen. Endvidere er der henvist til relevante retsregler samt det er begrundet, hvad der er lagt vægt på ved den skønsmæssig ansættelse af skatteansættelsen.

Talmæssige fejl

I den indsendte selvangivelse for indkomståret 2014 er der selvangivet 404.612 kr. i rubrik 112. SKAT er uforstående overfor, at beløbet skal reduceres med 32.953 i renteudgifter i rubrik 111. Renteudgifter i virksomheden er fratrukket i felt 488 /rubrik 117.

Det kan oplyses, at det er privatforbrugsberegningen af 3. februar 2017 opgjort af SKAT, som der lægges vægt på. Der er delvist lagt vægt på din indsendte opgørelse, idet det ikke er alle posteringer, som SKAT er enig i. Endvidere kan det oplyses, at der er mulighed for, at bidrage med de eventuelle korrektioner du har til privatforbrugsopgørelsen.

SKAT har i privatforbrugsopgørelse af ovennævnte dato anført køb af Suzuki Liana, som skønsmæssigt er vurderet til 50.000 kr. ud fra oplysninger på [...dk]. Du anfører, at du i din egen opgørelse har taget højde for køb og salg af biler. SKAT er uforstående overfor, at biler står opført med 25.000 kr. både primo og ultimo, når der erhverves en ny bil i indkomståret. Det er SKATs opfattelse, at posteringen er nødvendig for et retvisende billede af opgørelsen af dit og din ægtefælles privatforbrug. Såfremt værdien for købet af Suzuki Liana ikke er korrekt, bedes du dokumentere dette via en købskontrakt.

SKAT har fortsat ikke lagt vægt på din indsendte opgørelse, idet det er SKATs opfattelse, at den ikke er fyldestgørende.

Juridisk Vejledning, afsnit A.B.5.3.6.:

"Fejl i en statuspost, der har direkte betydning for resultatopgørelsen i et virksomhedsregnskab (varelagre, varedebitorer samt vare- og omkostningskreditorer) angår som oftest spørgsmål om den korrekte periodeafgrænsning. Fejl af denne karakter giver ikke SKAT grundlag for at foretage skønsmæssige ændringer af den skattepligtiges indkomstansættelse. SKAT skal i stedet regulere statusposten, der afledt medfører ændringer af indkomstansættelsen. Den skattepligtiges selvangivne privatforbrug påvirkes ikke en sådan regulering.

Hvis den skattepligtige har opgjort en statuspost efter et skøn, og SKAT ikke finder størrelsen af den skønnede statuspost retvisende og i øvrigt kan påvise, at bruttoavancen forekommer unormalt lav, kan SKAT foretage en skønsmæssig ændring af statusposten med afledt virkning for indkomstansættelsen. Heller ikke en sådan regulering påvirker den skattepligtiges selvangivne privatforbrug.

En tredje tilgang kan være, at den skattepligtige ikke opfylder kravene til opgørelse og visning af statusposter i det skattemæssige årsregnskab efter mindstekravsbek. for mindre virksomheder BEK nr. 594 af 12. juni 2006 , henholdsvis mindrekravsbek. for større virksomheder BEK nr. 593 af 12. juni 2006 . I denne situation vil SKAT typisk også kunne konstatere manglende eller mangelfulde effektive kasseafstemninger, og SKAT kan tilsidesætte den skattepligtiges bogføring og regnskab som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Hvis SKAT finder, at den skattepligtige i det hele har opgjort statusposter på et usikkert grundlag, og SKAT af den grund ikke kan foretage en nøjagtig opgørelse af den skattepligtiges privatforbrug for de enkelte indkomstår, kan SKAT foretage et direkte skøn over indkomstens størrelse på grundlag af virksomhedens omfang og formodede indtjening. SKAT skal dog kun foretage ændringer af aktiver og passiver i et virksomhedsregnskab, der kan begrundes med, at ændringerne vil få afledt virkning for den skattepligtiges indkomstansættelse for de efterfølgende indkomstår."

SKATs reaktion på fejl i en statuspost, der umiddelbart ikke har betydning for resultatopgørelsen i et virksomhedsregnskab, afhænger af om det er en statuspost,

der kun har betydning for den skattepligtiges kapitalforklaring/privatforbrugsopgørelse?

indgår statusposten i virksomhedens bogføring?

Hvis statusposten kun har betydning for kapitalforklaringen eller opgørelsen af privatforbruget, som den skattepligtige har selvangivet, eller som SKAT har indhentet fra den skattepligtige efter SKL § 6 B, skal SKAT ændre datagrundlaget for privatforbrugsopgørelsen i form af formue primo og formue ultimo for det eller de aktuelle indkomstår.

Hvis disse ændringer får som afledt virkning,

at der ikke er plads til differencen efter den skattepligtiges opgørelse af eget privatforbrug,

at SKAT i øvrigt har konstateret et mangelfuldt regnskabsgrundlag,

skal SKAT foretage ændring af den skattepligtiges indkomstansættelsen med differencen eller en del af differencen.

Hvis statusposten indgår i virksomhedens bogføring, skal SKAT ændre den skattepligtiges indkomstansættelse af hensyn til den afledte virkning.

Hvis SKAT i øvrigt har konstateret et mangelfuldt regnskabsgrundlag, eller SKAT kan rejse tvivl, om der er fradrag for en eller flere udgifter, skal SKAT vurdere, om der er grundlag for en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse under hensyn til et eventuelt lavt privatforbrug."

SKAT foretager ikke ændringer i din virksomheds statusposter som ovenfor beskrevet, der henstilles blot til, at der foretages korrektioner af statusposter i indkomståret 2015.

Som ovenfor beskrevet foretager SKAT en skønsmæssig forhøjelse på 700.000 kr. på baggrund af, at dit og din ægtefælles privatforbrug kan opgøres negativt til 449.275 kr. hvilket ikke anses for det faktiske privatforbrug.

I forbindelse med gennemgangen af dit regnskab er der ikke fundet formelle eller reelle mangler, der kan begrunde en tilsidesættelse af regnskabet, der vil dog alligevel kunne foretages en skønsmæssig ansættelse af indkomsten. Der henvises til Højesteretsdom af 21. juni 1967, refereret i ugeskrift for retsvæsen 1967,365H, at levnes der i et regnskab ikke plads til et efter forholdene rimeligt privatforbrug, kan regnskabet ikke danne grundlag for skatteansættelsen.

Møde den 4. januar 2017

Det er korrekt, at SKAT ikke har afholdt møde med dig den 4. januar 2017 - mødet blev afholdt den 16. januar 2017. Det var den oprindelige mødedato for afholdelse af møde der var anført.

SKAT beklager den skete fejl.

(...)

Resultat af virksomhed

I forbindelse med indsendelse af min selvangivelse for 2014 på papir, får jeg fejlagtig anført overskuddet kr. 404.612 af virksomheden i felt 112(underskudsfelt) og virksomhedens renteudgifter kr. 32.953 korrekt i felt 117. Det fremgå dog af selvangivelsens virksomhedsoplysninger, at jeg angiver de korrekte oplysninger i felt 325 og 327. Jeg kan ikke i samme blanket angive over og underskud for samme beløb forskelligt. Begge oplysninger kan ikke være korrekte. Altså er der tale om en banal og let verificerbar og undskyldelig tastefejl i felt 112. Jeg har med andre ord ikke selvangivet et underskud.

SKAT tillægger det selvangivne virksomhedsoverskud to poster, dels en post på kr. 3.516 som vedrører ikke godkendt udgift til elregning i mit hjemmekontor og dels kr. 700.000, som vedrører en skønsmæssig forhøjelse.

(...)

Ad Skønsmæssig forhøjelse korrektion 1.

Jeg fastholder, at der skal ske den af mig foretagne korrektion af min formue primo 2014. SKAT anerkender, at jeg i 2011 og 2013 har modtaget endog betydelige overskydende skatter, hvor skyldig moms, a - skat og AM bidrag er modregnet. Jeg har ikke i bogføring og regnskaber for 2012 og 2013 foretaget en præcis afstemning til Skattekontoen for disse modregninger, men blot ladet de bogførte skyldige poster stå. Denne afstemning er foretaget i 2014 og medfører en korrektion af betalt moms, a-skat og AM - bidrag på i alt kr. 256.905. Denne korrektion er derfor bogført på min mellemregningskonto med virksomheden som en primo korrektion. Jeg kan til anskueliggørelse af dispositionen oplyse, at samlet bogført gæld i henhold til regnskabet for 2013 udgør kr. 363.184. Den tilsvarende gæld i henhold til skattekontoen udgør pr. 31/12 2013 kr. 136.106. Difference udgør kr. 227.078, som udgør den væsentlige del af korrektionen af virksomhedsformuen primo. Jeg har hermed sandsynliggjort differencen på kr. 256.905.

Jeg kan derfor oplyse, at selvom der burde have været foretaget afstemning af skyldig moms, a - skat og AM bidrag ultimo 2013, så er det ikke sket. Der skal derfor foretages den anførte korrektion.

Der er ikke hjemmel hverken i juridiske vejledning, forvaltningsloven(officialmaximen) eller efter fast praksis til at afvise at foretage en sådan korrektion.

Enten skal min formue primo opskrives med kr. 256.905 eller også skal beløbet være en del af kapitalforklaringen.

Ad Skønsmæssig forhøjelse korrektion 2 og 3.

SKAT anlægger den betragtning, at man ikke anerkender, at jeg og min hustru havde opsparet det oplyste kontantbeløb på kr. 425.000 efter sammenlagt 85 år på arbejdsmarkedet, hvilket giver en årlig opsparing på kr. 5.000. SKAT anfører, at det ikke er sandsynliggjort eller dokumenteret, at et beløb i den størrelsesorden har været til vores rådighed, hvorefter SKAT forhøjer min virksomhedsindkomst med kr. 700.000, da vores privatforbrug ellers er uantageligt lavt.

Uden i øvrigt at anerkende SKAT hovedsynspunkt om, at vi ikke har haft det anførte beløb til vores rådighed, må jeg afvise, at denne indkomstforhøjelse skulle vedrøre min indkomstopgørelse. I henhold til Bek. 2016 - 01 - 29 nr. 117, Kildeskattelovens

§ 4

Ægtefæller beskattes hver af deres indkomst.

Stk. 2. For samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige her i landet efter § 1, foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og beregningen af deres indkomstskat efter reglerne i denne lovs afsnit III, personskatteloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Da ægtefæller således beskattes hver af deres indkomst og da mit opgjorte privatforbrug, når bortses fra den kontante formue primo 2014, udgør kr. 273.000, så kan jeg ikke blive beskattet af noget beløb, idet mit privatforbrug ikke er uantageligt lavt, heller ikke efter SKAT's egen opfattelse.

Jeg henviser til den af mig tidligere fremsendte formueopgørelse og kapitalforklaring.

Den af SKAT påberåbte afgørelse fra Højesteret har ingen præjudicatsværdi i denne sag, da mit privatforbrug har en antagelig størrelse.

Jeg må af disse grunde afvise SKAT's forslag til skønsmæssige forhøjelse af mit virksomhedsover skud med kr. 700.000 Forhøjelsen er ikke hjemlet hverken i lovgivning eller praksis.

Jeg fastholder endvidere, at jeg og min hustru har haft det anførte kontante beløb til vor rådighed.

SKAT's bemærkninger til mit årsregnskab

(...)

Ad Suzuki Liana

Såvel den afhændede bil som den erhvervede bil var og er ejet af min hustru. Hun oplyser, at provenuet ved afståelse af den tidligere bil svarede til prisen på den erhvervede brugte Suzuki, hvorfor der ikke er anført nogen beløbsmæssig forskel på værdi af biler primo og ultimo 2014 i formueopgørelsen for 2014. Hun har ikke længere nogle bilag på køb og salg af bilerne.

Vi afviser af disse grunde, at indkomstforhøjelsen skal forøges/ underbygges med kr. 50.000.

SKATs bemærkninger til dit brev af 16. juni 2017

(...)

Resultat af virksomhed

Det er fortsat SKATS opfattelse, at du har selvangivet et underskud af virksomhed med 404.612 kr. i rubrik 112. Der er ikke fremkommet nye yderligere oplysninger, som kan begrunde en ændring.

(...)

Skønsmæssig forhøjelse

Du anfører, at der i bogføring og regnskaber for indkomstårene 2012 og 2013 ikke er foretaget præcis afstemning til skattekontoen for skyldig moms, A-skat og Am-bidrag - men blot ladet de bogførte skyldige poster stå. Afstemningen er foretaget i indkomståret 2014 og medfører en korrektion på 256.905 kr., og er bogført på mellemregningskontoen.

Det har ikke været muligt for SKAT, at afstemme beløbene i henhold til regnskab og kontospecifikationer. På det foreliggende grundlag er det fortsat SKATs opfattelse, at formuen primo 2014 ikkeskal korrigeres som anmodet. Såfremt SKAT skal lægge vægt på korrektionen primo bedes dette dokumenteret.

Ad skønsmæssig forhøjelse korrektion 2 og 3.

Ad 2

Der er ikke fremkommet nye yderligere oplysninger, som kan begrunde en ændring.

Ad 3

SKAT fastholder den skønsmæssige forhøjelse på 700.000 kr. af din virksomheds overskud. Det er ud fra det oplyste af SKAT vurderet, at du og din ægtefælle har haft fælles økonomi, delt bopæl og været sambeskattet. Privatforbruget er derfor vurderet samlet for dig og din ægtefælle. Idet din hustru modtager pension, og at du driver selvstændig virksomhed, er det af SKAT vurderet, at den skønsmæssige forhøjelse vedkommer din virksomhed.

(...)

Ad Suzuki Liana

Du anfører, at din hustru har afhændet en bil, og erhverver en ny bil (Suzuki Liana), og at prisen på den afhændet bil svarer til den nye bils pris. Ifølge SKATs oplysninger, har din hustru ikke afhændet en bil, hverken i indkomståret 2013 eller 2014. Endvidere er der ikke indsendt dokumentation på køb og salg af bilerne.

Der er derfor ikke fremkommet nye yderligere oplysninger, som kan begrunde en ændring.

SKATs bemærkninger til dit brev af 3. oktober 2017

Virksomhedsskatteordningen

SKAT er enig i, at lånet til [virksomhed4] ikke skal beskattes som en hævning i virksomhedsskatteordningen, da beløbet er bogført på virksomhedens bankkonto.

Hævninger er på ny opgjort i note 2 på side 2, og imødekommer dine betragtninger. Hævningerne kan herefter opgøres til 1.151.396 kr.

Note 3

Det fastholdes af SKAT, at du har selvangivet et underskud i felt 112 på selvangivelsen. Du anfører, at du i virksomhedsoplysningerne har angivet et overskud af selvstændig virksomhed. Det kan oplyses, at det er angivelser i selvangivelsens felt 111 (overskud af selvstændig virksomhed) og felt 112 (underskud af selvstændig virksomhed), som danner grundlag for årsopgørelsens resultat.

(...)

Ad skønsmæssig forhøjelse korrektion 2 og 3.

Ad 2

Der er ikke fremkommet nye yderligere oplysninger, som kan begrunde en ændring.

Ad 3

Værdi af igangværende arbejder kr. 185.000

Der er ikke fremkommet nye yderligere oplysninger, som kan begrunde en ændring.

(...)

Ad Suzuki Liana

Der er derfor ikke fremkommet nye yderligere oplysninger, som kan begrunde en ændring.

SKATs bemærkninger til dit brev af 3. oktober 2017

Virksomhedsskatteordningen

SKAT er enig i, at lånet til [virksomhed4] ikke skal beskattes som en hævning i virksomhedsskatte ordningen, da beløbet er bogført på virksomhedens bankkonto.

Hævninger er på ny opgjort i note 2 på side 2, og imødekommer dine betragtninger. Hævningerne kan herefter opgøres til 1.151.396 kr.

Note 3

Vedrørende fradrag for udgift til el-regning er der ingen nye oplysninger som kan begrunde en ændring

Ad skønsmæssig forhøjelse korrektion 1

Der er ikke fremkommet nye yderligere oplysninger, som kan begrunde en ændring.

Ad skønsmæssig forhøjelse korrektion 2 og 3

Der er ikke fremkommet nye yderligere oplysninger, som kan begrunde en ændring.

(...)

Ad suzuki Liana

Der er ikke fremkommet nye yderligere oplysninger, som kan begrunde en ændring.

SKATs mulighed for at foretage skønsmæssige ansættelser fremgår af statsskattelovens § 3, stk. 4 og § 6, stk. 7.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger til den foreløbige klage:

”(...)

Klager er statsautoriseret revisor.

Der anmodes om genoptagelse af skatteansættelsen, hvor klager selvangiver et underskud af virksomhed på 404.612 kr. (bilag 1). Efterfølgende anfører klager, at han fejlagtigt har anført beløbet i en forkert rubrik på selvangivelsen. Privatforbruget kan ud fra de selvangivne beløb sammenholdt med formuebevægelserne opgøres til negativt 1.081.264 kr.

Herefter indkaldes diverse materiale samt redegørelser.

Sagen har været i gang i en længere periode, som i høj grad skyldes, at klager anmoder om udsættelse hver gang der skal indsendes materiale.

Det fremgår af klagers klage af 25. januar 2018 til Skatteankestyrelsen, at det er en foreløbig klage. Det fremgår udelukkende hvilke punkter klagen vedrører, og det har derfor ikke været muligt for SKAT, at tage stilling til, om der er nye oplysninger i sagen.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT endvidere fremkommet med følgende bemærkninger til den endelige klage:

”(...)

Det skal endnu en gang bemærkes, at sagen har været i gang i en længere periode, som i høj grad skyldes, at klager anmoder om udsættelse hver gang der skal indsendes materiale. Dette underbygges ligeledes af, at der først fremsendes en foreløbig klage - og herefter en endelig klage.

Herudover kan det oplyses, at sagen er sendt til vurdering for muligt strafansvar.

Der er i den fremsendte klage ikke anført nye yderligere oplysninger som kan begrunde en æn dring. Klager har tidligere fremsendt oplysningerne til SKAT i forbindelse med sagsbehandlingen for indkomståret 2014. Der henvises til tidligere fremsendte materiale af klager, og til afgørelse fra SKAT af 23. oktober 2017. Heri er samtlige af de påklagede punkter behandlet og fyldestgørende beskrevet.

Dog skal det bemærkes, at klager igen anfører, at SKAT ikke anerkender, at klager og klagers hu stru har opsparet et kontantbeløb på 425.000 kr. efter sammenlagt 85 år på arbejdsmarkedet. Det er fortsat SKATs opfattelse, at det ikke er sandsynliggjort eller dokumenteret, at der har været dette beløb til rådighed for klager og klagers ægtefælle. Endvidere er det SKATs opfattelse, at klager i sit erhverv som statsautoriseret revisor er vidende om, at det ikke er tilstrækkeligt dokumentation at anføre, at man har en kontantbeholdning i hjemmet.

(...)”

Sagsfremstillingen har været sendt i erklæring hos Skattestyrelsen, som herefter har fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Skattestyrelsen er delvist enig med Skatteankestyrelsens indstilling til forslag til afgørelse, der beløbsmæssigt ændrer Skattestyrelsens oprindelige opgjorte forhøjelse af klagers indkomst og indstiller at punktet kapitalafkast i virksomhedsordningen er ugyldigt.

Skattestyrelsens begrundelse

Faktiske forhold

SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagers skattepligtige indkomst på baggrund af et af SKAT negativt beregnet privatforbrug og har nægtet fradrag for 3.935 kr. i klagers virksomhed som en fradragsberettiget udgift jf. statsskattelovens § 6 a, stk. 1.

Skønsmæssig forhøjelse af klagers indkomst for indkomståret 2014

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. jf. skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H.

Ved skønsmæssige forhøjelser skal der udøves et konkret skøn ud fra de foreliggende oplysninger, hvilket kan udledes af Landsskatterettens afgørelse af 24. juli 2019 offentliggjort i SKM2019.473.LSR.

Ved skønsmæssige forhøjelser påhviler det skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser - set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 5, stk. 3 i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104).

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse som SKAT har udarbejdet, at klagers husstands privatforbrug i indkomståret 2014 er opgjort til -449.275 kr., hvor klageren selv har opgjort husstandens privatforbrug til 306.684 kr., svarende til en forskel på 755.959 kr.

SKAT har i afgørelsen af 23. oktober 2014 har på baggrund af den opgjorte privatforbrugsopgørelse skønsmæssigt forhøjet klagers indkomst med 700.000 kr.

Klager har b.la. gjort gældende og lagt til grund i sin egen udarbejdede privatforbrugsopgørelse, at have rådighed over en kontantbeholdning på samlet 450.000 kr. ultimo 2013. Skattestyrelen finder forsat, at klager ikke har dokumenteret at have haft en samlet kontantbeholdning på 450.000 kr. til rådighed ultimo 2013.

Skatteankestyrelsen har b.la. på baggrund af dokumentation for udbetaling fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond, regulering af gæld ændret SKATs beregnede privatforbrugsopgørelse beløbsmæssigt.

Skatteankestyrelsen indstiller på baggrund af den fremlagte dokumentation, at klagers skønsmæssige beskatning af overskud af virksomhed reduceres fra 700.000 kr. til 419.000 kr.

På trods af den fremlagte dokumentation, opgøres klagers privatforbrug stadig til at være negativt af Skatteankestyrelsen, hvorfor Skattestyrelsen fastholder at være berettiget til skønsmæssigt fastsætte klagerens indkomst. Der henvises til UfR.1967.635H og SKM2002.70.HR.

Skattestyrelsen fastholder på baggrund af ovenstående, at på det foreliggende oplyste grundlag er det af Skatteankestyrelsen foretagende skøn det mest retvisende skøn der kunne foretages af opgørelsen af klagers privatforbrug.

Kapitalafkast i virksomhedsordningen - Fradrag for driftsudgift

I medfør af forvaltningslovens § 22 skal en bebyrdende, skriftlig forvaltningsafgørelse være ledsaget af en begrundelse. En begrundelse skal efter forvaltningslovens § 24, stk. 1, indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke der er truffet afgørelse. I det omfang afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal afgørelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fratrækkes den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det fremgår af retspraksis, at bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, som udgangspunkt påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR

Det fremgår af SKATs afgørelse af 23. oktober 2017, side 2, 3. afsnit under punktet ”El-regning” at udgiften på 3.516 kr. ikke anses som fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6 a, stk. 1.

Skattestyrelsen er derfor ikke enig med Skatteankestyrelsen i, at der ikke er en henvisning til retsregel og begrundelse for, hvorfor SKAT har skønnet at udgiften ikke er fradragsberettiget.

SKAT har i den oprindelige afgørelse henvist til, at udgiften er en privatudgift, hvorfor den ikke er fradragsberettiget i klagers virksomhed.

Skattestyrelsen fastholder at klager forsat ikke har dokumenteret at udgiften til elektriker på 3.516 kr. er en fradragsberettiget udgift i klagers virksomhed og derfor ikke er fradragsberettiget jf. statsskattelovens § 6 a, stk. 1.

Skattestyrelsen finder efter fornyet gennemgang, at beløbet for kapitalafkast i virksomhedsordningen skal reduceres med, 3.516 kr. som ikke anerkendes som en fradragsberettiget udgift, til 434 kr.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2014 på 700.000 kr. nedsættes til 0 kr. Klageren har endvidere fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgift til el-reparation af strømforsyningen til hjemmekontoret fratrukket med 3.935 kr. Repræsentanten har i forbindelse med sagsbehandlingen ændret påstanden for så vidt angår fradrag for udgift til el-reparation af strømforsyningen til, at der skal godkendes kapitalafkast i virksomhedsordningen med 3.935 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Sagsfremstilling.

Min selvangivelse for indkomståret 2014 blev indleveret senere end afleveringsfristen 1. juli 2015. Selvangivelsen blev indleveret i en papirudgave medio 2016, bilag 1. Ved en beklagelig fejl får jeg anført overskud af virksomhed før renter kr. 404.612 i felt 112 (som skal anvendes, når der er underskud i virksomheden). Renteudgift kr. 32.953 i virksomheden anføres korrekt i felt 117. I selvangivelsens virksomhedsfelter nr. 320 til 335 anføres beløbene korrekt. Jeg har således aldrig selvangivet et underskud, men derimod et overskud, som det fremgår korrekt af virksomhedsfelterne 320 til 335. Man kan ikke logisk med skattemæssig konsekvens angive virksomheds overskud som underskud og overskud på samme selvangivelsesblanket. En sådan påstand giver ingen mening.

Der er derfor ikke korrekt, at SKAT i sagsfremstillingen anfører, at jeg har selvangivet et underskud på kr. 404.612.

Den fejlagtige placering af virksomhedsoverskud giver SKAT anledning til at gennemgå min selvangivelse, regnskabsforhold mm.

Konklusionen fra SKAT efter den foretagne gennemgang er derfor, at der hverken er formelle eller reelle fejl i mit regnskab ligesom det ubetinget opfylder betingelserne for at anvende virksomhedsordningen.

SKATs gennemgang af materialet har i overvejende grad været båret af medarbejderens ønske om at finde fejl. Jeg har i mine besvarelser gang på gang tilbagevist antagelser og påstande og sagsforløbet bærer præg af en medarbejder som ikke er tilstrækkelig kompetent.

Regnskabsmæssige grundlag

Der er enighed om, at det regnskabsmæssige grundlag for opgørelse af virksomhedsresultatet formelt og reelt er korrekt og at betingelserne for anvendelse af virksomhedsordningen er tilstede.

Talmæssige opgørelser

Selvangivet virksomhedsresultatet og hævning

Virksomhedsresultat

Virksomhedsordningen

Resultat ifl. godkendt regnskab før renter................

404.612

Renteudgifter............

•

32.953

Selvangivet overskud:

371.659

Selvangivet hævning.........

•

497.880

Selvangivet overført fra mellemregningskonto............

50.000

Selvang. overskud og hævning i virksomhedsordningen:

76.221

Skat af hævning udover virksomhedsoverskud, 25 %..........

25.407

Selvangivet hævet opsparet virksomhedsoverskud:

101.628

SKAT’s opgørelse af virksomhedsresultat og hævning

Virksomhedsresultat

Virksomhedsordningen

Resultat ifl. godkendt regnskab før renter................

404.612

Renteudgifter............

•

32.953

Overskud før korrektioner:

404.612

Ikke godkendt fradrag for udgift til el reparation i hjemmekontor......

3.516

Skønsmæssig forhøjelse

700.000

Ansat overskud af virksomhed:

1.108.128

Selvangivet hævning.........

•

497.880

Selvangivet overført fra mellemregningskonto............

50.000

Skønsmæssig forhøjelse betragtes som hævet...............

•

700.000

Ikke godkendt fradrag for udgift til el reparation i hjemmekontor, betragtes som hævning............

•

3.516

Ansat overskud og hævning i virksomhedsordningen:

76.221

Skat af hævning udover virksomhedsoverskud, 32 %..........

35.869

Ansat virksomhedsresultat/ hævet opsparet virksomhedsoverskud:

1.108.128

112.090

SKAT's nægtelse af anerkendelse af, at korrektion til virksomhedsformuen primo kr. 256.905 ikke skal påvirke privatforbrugsopgørelsen og dermed indkomstopgørelsen.

Jeg fastholder, at der skal ske den af mig foretagne korrektion af min formue primo 2014. SKAT anerkender, at jeg i 2011 og 2013 har modtaget endog betydelige overskydende skatter, hvor skyldig moms, a - skat og AM bidrag er modregnet. Jeg har ikke i bogføring og regnskaber for 2012 og 2013 foretaget en præcis afstemning til Skattekontoen for disse modregninger, men blot ladet de bogførte skyldige poster stå. Denne afstemning er foretaget i 2014 og medfører en korrektion afbetalt moms, a-skat og AM - bidrag på i alt kr. 256.905. Denne korrektion er derfor bogført i på min mellemregningskonto med virksomheden som en primo korrektion for regnskabsåret 2014. Jeg kan til anskueliggørelse af dispositionen oplyse, at samlet bogført gæld til moms, a-skat og AM bidrag i henhold til regnskabet for 2013 udgør kr. 363.184. Den tilsvarende gæld i henhold til skattekontoen udgør pr. 31/12 2013 kr. 136.106. Differencen udgør kr. 227.078, som udgør den væsentlige del af korrektionen af virksomhedsformuen primo. Jeg har hermed sandsynliggjort differencen på kr. 256.905.

Jeg kan derfor oplyse, at selvom der burde have været foretaget afstemning af skyldig moms, a - skat og AM bidrag ultimo 2013, så er det ikke sket. Der skal derfor for 2014 foretages den anførte korrektion.

Der er ikke hjemmel hverken i Juridiske Vejledning, forvaltningsloven (officialmaximen) eller efter fast praksis til at afvise at foretage en sådan korrektion.

Enten skal min formue primo 2014 opskrives med kr.256.905 eller også skal beløbet være en del af kapitalforklaringen for 2014 uden skattemæssige konsekvenser.

Det er min opfattelse, at SKAT foretager en ansættelse direkte i strid med Juridisk Vejledning. Der er tale om, at den foretagne regulering primo 2014 af skattekontoen og mellemregningskontoen med indehaver, netop bevirker, at de pågældende statusposter for 2014 bliver korrekt.

Det er slået fast af SKAT, at regnskabet for 2014 formelt og reelt er korrekt, hvorfor SKAT også anerkender, at den pågældende korrektion primo er skete med rette, idet beløbet indgår i mit regnskab for 2014. Jeg fastholder derfor, at denne korrektion af formuen med kr. 256.898 primo er sket korrekt såvel efter almindelige anerkendte bogføringsprincipper, som efter skattelovgivningen. Det er derfor med rette, at jeg i min kapitalforklaring for 2014 har anført denne post, som en korrektion til formuen primo 2014.

Der er tale om modtagne overskydende skatter for 2010, 2012 og 2013, som er afskrevet på skattekontoen, som betaling af moms, a- skat og AM bidrag og som i 2014 indarbejdes i regnskabet.

Jeg har over for SKAT redegjort for den beløbsmæssige sammenhæng imellem skattekontoens udvisende primo 2014 og bogholderiets saldo ultimo 2013.

Såfremt man skulle følge SKAT's argument om, at denne formuestigning primo skulle være skattepligtig, ville det betyde, at landets skatteydere blev skattepligtige af modtagen overskydende skat. Det kan vist ikke være korrekt.

Jeg vedhæfter som bilag 2 Skattekontoens udvisende pr. 31. december 2013 og som bilag 3 mit virksomhedsregnskab for 2013.

Skønsmæssigt forhøjelse af virksomhedsresultat med kr. 700.000

Uden i øvrigt at anerkende SKAT's hovedsynspunkt om, at vi ikke har haft det anførte beløb til vores rådighed, må jeg afvise, at denne indkomstforhøjelse skulle vedrøre min indkomstopgørelse. I henhold til Bek. 2016 - 01 -29 nr. 117, Kildeskattelovens

§ 4

Ægtefæller beskattes hver af deres indkomst.

Stk. 2. For samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige her i landet efter § 1, foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og beregningen af deres indkomstskat efter reglerne i denne lovs afsnit III, personskatteloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Skat anfører i forslagsskriveisen af 5. september 2017, at ægtefæller er sambeskattet. Dette er ikke korrekt. Denne regel blev afskaffet med Kildeskattens indførelse i 1969. Der er stadig visse beregningsregler for skatteberegningen, som er opretholdt, men hovedprincippet er, at ægtefæller beskattes af hver deres indkomst.

Da ægtefæller således beskattes hver af deres indkomst og da mit opgjorte privatforbrug udgør

kr. 485.717, så er der ikke hjemmel til at beskatte mig af noget beløb, idet mit privatforbrug ikke er uantageligt lavt, heller ikke efter SKAT's egen opfattelse. Jeg henviser til bilag 4 og bilag 5.

Den af SKAT påberåbte afgørelse fra Højesteret har ingen præjudicatsværdi i denne sag, da mit privatforbrug efter mit eget regnskab har en antagelig størrelse.

Dommen fra Højesteret, kan ikke anvendes i det foreliggende tilfælde af følgende grunde:

Dels er Kildeskatteloven indført efterfølgende, hvilket betyder, at ægtefæller ufravigeligt beskattes af hver deres indkomst,

Dels hjemler dommen fra Højesteret af 21. juni 1967 ingen adgang til at overføre privatforbrugsposter fra en ikke erhvervsdrivende ægtefælle til en erhvervsdrivende ægtefælle, når den erhvervsdrivende ægtefælle har et antageligt privatforbrug,

Jeg må af disse grunde gentage min afvisning af SKAT's forhøjelse af mit virksomhedsoverskud med kr. 700.000 Forhøjelsen er ikke hjemlet hverken i lovgivning, domme eller praksis.

Det fremgå ganske klart af den ledende dom på dette område, nemlig Højesteretsdom af 21. juni 1967:

"at skatteyderens regnskab ikke levnede plads til et efter forholdene antagelig privatforbrug" der er dermed udtrykt, at der skal være sammenfald mellem skatteyders privatforbrug og dennes regnskab.

Mit regnskab udviser, at jeg har hævet kr. 497.880 kontant og formueforklaringen viser, at mit privatforbrug udgør kr. 485.717. Denne hævning og det opgjorte privatforbrug på kr.485.717 kan næppe betragtes som uantageligt lavt.

Jeg fastholder endvidere, at jeg og min hustru har haft det anførte kontante opsparede beløb til vor rådighed.

SKAT's manglende godkendelse af udgift til el- reparation på kr. 3.935.

Jeg driver min virksomhed fra 2 adresser, nemlig [adresse1], [by1] og [adresse2], [by1]. Jeg har også privat bopæl på adressen [adresse1], [by1], men på denne adresse har jeg p- nr. [...1] og branchekode 692000 og haft virksomhedsadresse her siden 1/1 1979. Der er indrettet særlige kontorer og andre former for kontorfaciliteter med arkiver printer, pc' ere kopimaskiner og reoler. På adressen [adresse2], [by1] har jeg p-nr. [...2] og branchekode 692000. Her er der personale ansat.

Der er således virksomhedsaktivitet på begge adresser. Pågældende el regning dækker en nødvendig reparation af elforsyning til mit kontor på adressen [adresse1], og er derfor en fradragsberettiget omkostning efter Skatteskatteloven.

Sammenfatning

•	Jeg mener jeg, at det er med urette og ganske uhjemlet, at SKAT har forhøjet min indkomst med kr.700.000, hvorfor denne indkomstforhøjelse påklages.

•

Jeg mener, at jeg er berettiget til fradrag for udgift til en nødvendig el - reparation som sikrer strømforsyning til mit hjemmekontor på adressen [adresse1]. [by1], subsidiært er jeg berettiget til at forholdsmæssig fradrag for udgiften svarende til mit hjemmekontors arealanvendelse. Hjemmekontor med arkiv etc. udgør 20 % af beboelsesarealet. Hjemmel til fradrag for udgiften følger af Statsskatteloven.

•	Jeg er enig i SKAT 's beregning af hævet opsparet overskud kr. 112.090, idet acontoskatten rettelig skal rettes til 32 %.

Jeg fastholder derfor, at den af mig selvangivne indkomst er korrekt, bortset fra at acontoskatten af hævet opsparet overskud skal udgøre kr. 35.869, svarende til 32 % af det hævede opsparede overskud.

Forinden der træffes afgørelse i sagen ønsker jeg kontormøde med sagsbehandler, dersom mine synspunkter ikke imødekommes i indstillingen til Skatteankenævnet.

Jeg forbeholder mig at fremsende yderligere dokumentationer til underbyggelse af mine synspunkter.

...”

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen er klageren fremkommet med følgende bemærkninger:

”...

Jeg skal hermed fremkomme med mine bemærkninger til SKAT’S udtalelse af 9. marts 2018.05.14.

SKAT ’sagsbehandler bruger et helt skriftafsnit i udtalelsen til at bemærke, at jeg har forhalet eller obstrueret svarprocessen i denne sag. Det er ganske enkelt ikke korrekt. Jeg har med de ressourcer, som jeg har til rådighed og med fornøden hastighed besvaret alle spørgsmål, som SKAT s medarbejder har stillet. Det er derimod SKAT’s medarbejder som gang på gang har begået dels forvaltningsmæssige mangler dels har anvendt skatteregler på et forkert grundlag. Jeg viser blot til SKAT s renoncering af påstanden om, at jeg ikke kan anvende virksomhedsordningen. Denne form for ufaglig sagsbehandling, som er båret af medarbejderens usaglige sagsbehandling må imødegås. En medarbejder i offentlig forvaltning skal agere inden for rammerne af forvaltningsloven.

Jeg vil gerne understrege, at det er min klare opfattelse,

at SKAT træffer afgørelse i strid Kildeskatteloven om særbeskatning af ægtefæller

at SKAT anvender retskilder forkert in casu Højesterets dom af 21. juni 1967,

at SKAT ikke anerkender en i historisk og i skattemæssig henseende fast anerkendt praksis om at korrektioner til status vedrørende tidligere indkomstår, kan ske som korrektion til status primo.

I øvrigt fastholder jeg den endelige klage af 30. januar 2018.

(...)^”

Klagerens repræsentant har i forbindelse med sagsbehandlingen fremkommet med yderligere bemærkninger:

”(...)

[person1]s påstand vedrørende indkomståret 2014 er (som præciseret i den endelige klage side 6):

?	Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten med 700.000 kr. skal nedsættes til 0 kr.
?	Nedsættelse af kapitalafkast i VSO med 3.935 kr. skal ændres til 0 kr.

Ad skønsmæssig forhøjelse med 700.000 kr.

Der henvises til det i den endelige klage anførte, der fastholdes.

Videre skal der påpeges, at Skattestyrelsens opgørelse af privatforbruget er fejlbehæftet på en række punkter.

Der vedlægges som bilag revideret kapitalforklaring og privatforbrugsforklaring pr. 6. juni 2022, jf. bilag A.

Ad formueopgørelse for ægtefælle 1, [person1]

1. Gæld til pengeinstitut m.v.

Gæld til pengeinstitut m.v. er medtaget med: primo: 1.808.958 kr. og ultimo: 1.800.422 kr. Som det fremgår af R75 for 2014, jf. Skattestyrelsens bilag 6/ mit bilag B, på side 2, så udgjorde gælden til pengeinstitut m.v. primo: 1.909.634 kr. og ultimo: 2.012.932 kr.

Denne fejl bevirker, at det af Skattestyrelsen opgjorte privatforbrug er 111.834 kr. for lavt.

2. Virksomhedsregnskabsposter uden likviditetsværdi

Skattestyrelsen har medtaget udlæg en række regnskabsposter fra virksomhedsregnskabet, der ikke har nogen likviditetsværdi og som der derfor skal ske korrektion for. Der henvises til korrektion af regnskabsposten" Mellemregning med indehaver", hvor der skal ske en regulering primo på 256.905 kr., jf. bilag A.

Denne fejl bevirker, at det af Skattestyrelsen opgjorte privatforbrug er 256.905 kr. for lavt.

Ad formueopgørelse for ægtefælle 2, [person2]

[person2] erhvervede med overtagelse 11. juni 2014 ejendommen beliggende [adresse4], [by3], jf. bilag C. Som oplyst overfor Skattestyrelsen, og som det fremgår af korrespondancen i sagen, så blev ejendommen erhvervet kontant med betaling fra den kontante beholdning, som ægtefællerne havde oparbejdet igennem 2 lange arbejdsliv. Der blev så ledes da heller ikke hævet 450.000 kr. i købesum i banken. Det forhold, at købesummen blev erlagt kontant, sandsynliggør - som krævet af Skattestyrelsen i afgørelsen side 3n - at ægteparret netop rådede over en kontant beholdning til køb af huset - ellers ville handlen jo ikke have været blevet gennemført.

Det opgjorte privatforbrug er derfor af denne grund 450.000 kr. for lavt.

Ad privatforbrugsberegning

[person1]

Der er udarbejdet revideret privatforbrugsberegning 6. juni 2022, jf. bilag A, hvortil der henvises. Det kan på den baggrund lægges til grund, at [person1]s privatforbrug udgjorde 498.153 kr.

Måtte Skatteankestyrelsen - eller Skattestyrelsen - ikke være enig i denne opgørelse, der i mod sætning til SKATs opgørelser ikke er fejlbehæftet, så anmodesom, at det påpeges på hvilke punkter i opgørelsen, der er uenighed om.

[person2]

[person2] fik 20. august 2014 udbetalt 74.562,40 kr. fra LD, jf. bilag D. Det opgjorte privatforbrug er derfor af denne grund 74.562,40 kr. for lavt

Det gøres derfor overordnet gældende, at på grund af de mange og beløbsmæssige omfattende fejl, der er påvist, så er Skattestyrelsens privatforbrugsberegning så fejlbehæftet, at der ikke kan fæstes lid hertil, og at den må tilsidesættes.

Grundlaget for tilsidesættelse af den selvangivne indkomst er således ændret fra at være et beregnet negativt privatforbrug i Skattestyrelsens beregning, hvilket alt andet lige må antages i sig selv at bevirke, at der er grundlag for tilsidesættelse heraf, jf. SKM2002.70HRD, til at være et beregnet betydeligt positivt privatforbrug.

For at Skattestyrelsen skønsmæssigt kan ansætte indkomsten for et indkomstår og dermed tilsidesætte den selvangivne indkomst, påhviler det skattemyndighederne at godtgøre, at der er grundlag for at tilsidesætte den selvangivne indkomst.

Dette kan Skattestyrelsen gøre i medfør af Højesterets dom gengivet i UfR 1967.635H, såfremt skattemyndighederne kan godtgøre, at der foreligger et helt ekstraordinært lavt privatforbrug, jf. UfR 1967.635H samt lovmotiverne til skattekontrolloven fra 2017, alm. bemærkninger, 3.8.4.1. Gældende ret.

I den situation, hvor virksomhedens regnskab opretholdes, hvilket er tilfældet i nærværende sag, vil der i tilfælde af et beløbsmæssigt meget ringe beregnet privatforbrug ikke kunne ske tilsidesættelse af det selvangivne indkomstgrundlag, jf. UfR 1977.66H.

Der stilles i den situation meget høje krav, for at det selvangivne grundlag kan tilsidesættes. Således kan f.eks. henvises til præmisserne i Landsskatterettens kendelse af 9. august 2011, jnr. 10- 02450, hvor det fremgår:

"Det er SKAT der har bevisbyrden for, at klageren har haft ikke selvangivne skattepligtige indtægter i 2006 og 2008. Regnskabsgrund/aget for selskabet [virksomhed1] ApS er ikke konkret tilsidesat af SKAT. Desuden er det ikke godtgjort , at klagerens privatforbrug har været negative i 2006 og 2008. En skønsmæssig forhøjelse af en lønmodtager forudsætter normalt en påviselig yderligere indtægtskilde. Bortset fra tilfælde, som Højesterets dom fra 1967 U.1967.635 H, hvor det selvangivne privatforbrug ligger væsentligt lavere, end hvad der må antages at medgå til en sædvanlig beskeden livsførelse, skal der normalt ske en tilsidesættelse af regnskabet, forinden der kan foretages en skønsmæssig ansættelse på baggrund af en privatforbrugsopgøre/se. "

Tilsvarende synspunkter kan genfindes i f.eks. LSR2011.10-01096.

Bevisbyrden for, at der foreligger et sådant grundlag for at tilsidesætte det selvangivne, påhviler al tid skattemyndighederne, jf. f.eks. UfR 1967.635H og SKM2002.70H, jf. SKATs Jur. Vejl.

A.C.2.1.4.4.2.2.

Landsskatteretten skal derfor foretage en vurdering af, om Skattestyrelsen har godtgjort, at [person1]s privatforbrug i indkomståret 2014 var usandsynligt lavt. Dette er en forudsætning for, at der overhovedet kan foretages en skønsmæssig ansættelse.

Landsskatterettens prøvelse af om, der overhovedet er grundlag for at tilsidesætte den selvangivne indkomst, skal foretages uden nogen form for reservation eller tilbageholdenhed. Tilsvarende foretager domstolene en tilbundsgående prøvelse af, om der er grundlag for at tilsidesætte den selvangivne indkomst

Vurderingen af, om [person1]s nu korrigerede privatforbrug var så ekstraordinært lavt, at indkomstgrundlaget kan tilsidesættes, skal foretages ud fra en vurdering af [person1]s konkrete forhold. Det bemærkes, at der i dette opgjorte beløb allerede er medgået de afholdte boligudgifter.

Ad nedsættelse af kapitalafkast i VSO med 3.935 kr.

Det fastholdes, at der ikke er grundlag for nedsættelse af kapitalafkastet i VSO med 3.935 kr., idet udgiften vedrører arbejdsværelset på bopælen. Virksomheden er registreret på adressen.

(...)”

Klageren og dennes repræsentant har udtalt sig på et møde med Skatteankestyrelsen over teams.

”(...)

Mødet tog afsæt i de spørgsmål som Skatteankestyrelsen havde stillet forud for kontormødet, og som klageren havde besvaret skriftligt forud for mødet.

Ad 1. Ejendomsskatter

Klageren oplyste, at samtlige ejendomsskatter på i alt 50.421 kr. er indeholdt i det af klager opgjorte privatforbrug på 306.750 kr.

Ad. 2 Anskaffelse af Suzuki Liana

Repræsentanten oplyste, at bilen indgår i formueopgørelsen med 50.000 kr. Ultimo 2013 indgik værdien af private biler i formueopgørelsen med 25.000 kr. I formueopgørelsen ultimo 2014 blev værdien nedskrevet til 0 kr. og der er foretaget en regulering på 25.000 kr. svarende til nedskrivningen i kapitalforklaringen, hvilket også fremgår af kapitalforklaringen.

Ad 3. Udbetaling fra LD –

Der er indsendt dokumentation i form af bankkontoudtog for at klagerens ægtefælle har modtaget beløbet.

Ad 4. Mellemregningskonto med virksomheden m.v.

Klageren har indsendt dokumentation for, at skattekontoen ultimo 2013 ikke er reguleret for beløb indbetalt i 2013. Der er således ikke tale om at klageren har indbetalt beløbet i 2014 men i 2013. Der skal derfor korrigeres herfor i formueopgørelsen primo 2014.

Klageren udlånte i 2006 et beløb i forbindelse med investering i et ejendomsprojekt. Lånet blev i 2014 overført til virksomheden. Da klageren i perioden 2006 til 2013 har afdraget 75.887,08 kr. på lånet, har han ført dette beløb på mellemregningskontoen. Der er ikke tale om, at klageren har udlånt penge til virksomheden i 2014. Der skal derfor korrigeres for beløbet.

Ad. 5 Kontantbeholdning

Klageren fastholder, at der ved udgangen af 2013 var en kontantbeholdning på 450.000 kr., som er anvendt i forbindelse med køb af [adresse4]. Vi drøftede problemstillingen og forskellen mellem pengeindsætningssager, hvor det fremgår af bankkontoudtog, at der er indsætninger på kontoen, hvor der ikke er dokumentation for at der er tale om skattefrie indtægter eller allerede beskattede midler, contra en situation som denne, hvor der er tale om opsparede midler, som har ligget hjemme/bankdepot, hvor alene et negativt eller et uantageligt lavt privatforbrug kan begrunde en forhøjelse af indkomsten.

Ad. 6 – Kursregulering af prioritetsgæld og skyldig skat

Klageren oplyste at beløbet på 24.872 kr. vedrørte kursregulering af prioritetsgæld ultimo 2014 og de 1.094 kr. vedrørte skyldig personlig skat for klagerens ægtefælle.

(...)”

Forud for mødet havde repræsentanten indsendt talepapir samt yderligere materiale, som underbyggede repræsentantens påstande.

”(...)

Ad 1. Bullit

Samtlige udgifter til ejendomsskatter er indeholdt i det opgjorte privatforbrug kr.306.750 jvf, opgørelse fra [person1]. Korrigeret udgave af Skattestyrelsens opgørelse tilsendt (PS) udviser kr. 306.689. Jeg henviser til min formueopgørelse pr. 31. december 2014, min kapitalforklaring for 2014 og min korrektion af Skattestyrelsens kapitalforklaring af 18. maj 2017.

Ad 2. Bullit

Anskaffelse af Suzuki Liana i 2014 er indarbebejde i såvel formueopgørelse som kapitalforklaring med beløbet kr. 50.000.

Det har været en erindringsfejl fra min side, at jeg har oplyst, at der samtidig blev solgt et andet køretøj.

Ad 3. Bullit

Udbetaling fra LD ses der at være enighed om at anerkende.

Ad 4. Bullit

Mellemregningskontoen primo reguleres med kr. 256.905, som vedrører regnskabsposter, som [person1] har afholdt.

Det drejer sig om betaling af moms, A-Skat, AM, som [person1] især i året forinden altså 2013 har betalt på vegne af virksomheden i form af modregning i modtagen overskydende personlig skat.

Da Skattekontoen ikke er afstemt med virksomhedsbogholderiet pr. 31. december 2013 fremgår disse nedskrivninger ikke i virksomhedsbogholderiet, men med pr. 31. december 2014 foretages en præcis afstemning mellem Skattekontoen og virksomhedsbogholderiet. Jeg henviser til bilag

I 2006 optager jeg i virksomheden et lån på opr. 425.000. Jeg har indtil 2013 afholdt ydelserne personligt, men da lånet retteligt vedrører virksomheden, overføres lånet ultimo 2014 til virksomheden. De af mig i årene 2006 til 2013 betalte afdrag udgør kr.75.887,08.

Jeg henviser til amortiseringsplan.

Ad 5. Bullit

Jeg henviser til skødet vedrørende køb af ejendommen [adresse4], hvoraf det fremgå at købesummen er kontant kr. 450.000. Vi har altså rådet over købesummen kr. 450.000 kontant.

Den kontante beholdning ultimo 2014 kr. 25.000 svarer til det beløb vores familie som et minimum har kontant til rådighed.

Ad 6. Bullit

Beløbet kr. 24.872 vedrører kursregulering af prioritetsgæld ultimo 2014 og beløbet kr. 1.094 vedrører skyldig personlig skat for [person2], sidstnævnte beløb fremgår af R75. Se endvidere [person1]´s kapitalforklaring for 2022.

(...)”

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

[person1]s privatforbrug for 2014

Skattestyrelsen har alene tilsidesat [person1]s indkomst på grundlag af det hævdede negative/ nødlidende privatforbrug. Dvs. at der er tale om tilsidesættelse af en ikke-erhvervsdrivende skatteyders selvangivelse alene på grundlag af det af Skattestyrelsen beregnede privatforbrug.

For at Skattestyrelsen skønsmæssigt kan ansætte indkomsten for et indkomstår og dermed tilsidesætte den selvangivne indkomst, påhviler det Skattestyrelsen at godtgøre, at der er grundlag for at tilsidesætte den selvangivne indkomst. Bevisbyrden for, at der foreligger et sådant grundlag for at tilsidesætte det selvangivne, påhviler altid skattemyndighederne, jf. f.eks. UfR 1967.635H og SKM2002.70H.

Grundlaget for at Skattestyrelsen kan tilsidesætte den selvangivne indkomst beskrives ofte således, at en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten normalt forudsætter, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt, jf. f.eks. LSR2011.10.01096.

Landsskatteretten skal derfor foretage en vurdering af, om [person1]s privatforbrug i indkomståret 2014 var usandsynligt lavt.

Det følger af kildeskattelovens § 4, at hver ægtefælle skal opgøre den skattepligtige indkomst, den personlige indkomst og kapitalindkomsten efter de samme regler som ugifte, medmindre der i lovgivningen er gjort specielle undtagelser. Ægtefællernes indkomst opgøres således hver for sig. Derfor skal privatforbruget for [person1] opgøres ud fra hans indkomst og beregnede privatforbrug og ikke i samspil med ægtefællens indkomst/formueforhold. [person1]s privatforbrug var i 2014 positivt med 298.153 kr., jf. skema, hvorfor der ikke er noget grundlag for at ansætte hans indkomst skønsmæssigt.

Fordeling af privatforbrug 2014
	[person1] Privatforbrug	[person2] Privatforbrug	Fælles privatforbrug
Privatforbrug	498.153	-191.403	306.750

Ej anerkendelse af likvide beholdninger primo	-212.500	-212.500	-425.000
Ej anerkendelse af primo beholdning ultimo	12.500	12.500	25.000

Ny opgørelse af privatforbrug	298.153	-391.403	-93.250

Idet der henvises til revideret privatforbrugsopgørelse for 2014 af 6. juni 2022 udgør [person1]s privatforbrug 498.153 kr. Ægtefællens privatforbrug udgør - 191.403 kr. og husstandens samlede privatforbrug udgør således 306.750 kr. Dette samlede beløb afviger minimalt fra den af [person1] foretagne korrektion af Skattestyrelsens opgjorte privatforbrug, som korrigeret udgør 306.684 kr.

Det kan således lægges til grund, at [person1]s privatforbrug udgør 298.153 kr. Såfremt dette opgjorte privatforbrug skal korrigeres for [person1]s ikke anerkendte andel af likvide beholdning.

Ad Skatteankestyrelsens opgørelse i forslag til afgørelse

Gæld til pengeinstitut m.v. Som det fremgår af R75 for 2014, jf. bilag B, side 2n så udgjorde gælden til pengeinstitut m.v. primo: 1.909.634 kr. og ultimo: 2.012.932 kr.

Heroverfor er i Skattestyrelsens formueopgørelse medtaget gæld til pengeinstitut m.v. med: primo: 1.808.958 kr. og ultimo: 1.800.422 kr.

Skattestyrelsen har i høringsudtalelse af 4. juli 2022 erkendt dette og har korrigerende oplyst, at 92.142 kr. heraf er medregnet som bankgæld i egenkapital i virksomheden. Videre har Skattestyrelsen oplyst, at der efter indregning af beløbet på 92.142 kr. er et restbeløb på 120.368 kr.

Til restbeløbet på 120.368 kr. bemærker Skattestyrelsen, at der ikke foreligger oplysninger om offentlig gæld primo, så Skattestyrelsen derfor har bortset fra restbeløbet i formueopgørelsen.

Det gøres hertil gældende, at der ikke er noget juridisk grundlag for at bortse fra enkelte dele i formueopgørelsen, og det fastholdes derfor, at det beregnede privatforbrug skal forøges med 120.368 kr.

Skatteankestyrelsen har ikke taget højde herfor i forslaget til afgørelse – det skal rettes.

Virksomhedsregnskabsposter uden likviditetsværdi

Skattestyrelsen har medtaget en række regnskabsposter fra virksomhedsregnskabet, der ikke har nogen likviditetsværdi, og som der derfor skal ske korrektion for. Der henvises til korrektion af regnskabsposten ” Mellemregning med indehaver”, hvor der skal ske en regulering primo på 256.905 kr., jf. bilag A.

Denne fejl bevirker, at det af Skattestyrelsen opgjorte privatforbrug er 256.905 kr. for lavt.

Skatteankestyrelsen har ikke taget højde herfor i forslaget til afgørelse – det skal rettes.

Skatteankestyrelsens privatforbrugsberegning i forslag til afgørelse

Skatteankestyrelsen har i sin opgørelse af det af Skatteankestyrelsen beregnede privatforbrug medregnet ejendomsskatter med 50.420 kr. Udgiften til ejendomsskatter med 50.420 kr. er imidlertid allerede indregnet i det af Skattestyrelsen beregnede privatforbrug på -449.275 kr. Derfor, hvis der korrigeres herfor – som gjort i skemaet – så vil der efter Skatteankestyrelsens opgørelse i forslaget til afgørelse alene være grundlag for en forhøjelse med 344.106 kr. – og dette vel at mærke uden, der er sket korrektion for de øvrige påviste korrektioner i nærværende indlæg.

Afstemning af privatforbrug [person1] – Forslag Skatteankestyrelsen af 26. oktober 2022
	Iflg. Skattestyrelsen	Iflg. [person1]
Side 23/26
Husstandens privatforbrug if. SKAT. OBS inkl. ejendomsskat, jf. opg. af 18. maj 2017	-449.275
Anerkendt regulering af gæld til SKAt m.fl. primo	256.889
Ej tidligere oplyst modtaget fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond	74.562
Ejendomsskatter	-50.420
Husstandens privatforbrug ifølge [person1]		306.684
Ej anerkendt kontant beholdning primo og ultimo		-400.000
Afstemningsdifference		-34
	-168.244	-93.350
Ejendomsskat medtaget 2x	50.420
Ej medtaget kursregulering af prioritetslån ultimo	24.872
Nødvendig indkomstforhøjelse	344.106	344.106
Afstemningsdifference	-398
LSR skøn af acceptabelt privatforbrug, jf. forslag side 25	250.756	250.756

Formueopgørelse for ægtefælle 2, [person2] erhvervede med overtagelse 11. juni 2014 ejendommen beliggende [adresse4], [by3], jf. bilag C. Som oplyst overfor Skattestyrelsen, og som det fremgår af korrespondancen i sagen, så blev ejendommen erhvervet kontant med betaling fra den kontante beholdning, som ægtefællerne havde oparbejdet igennem 2 lange arbejdsliv. Der blev således da heller ikke hævet 450.000 kr. i købesum i banken. Det forhold, at købesummen blev erlagt kontant, sandsynliggør, at ægteparret netop rådede over en kontant beholdning til køb af huset – ellers ville handlen jo ikke have været blevet gennemført. Det opgjorte privatforbrug er derfor af denne grund 450.000 kr. for lavt.

(...)”

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens erklæring:

Skatteankestyrelsen har fremsendt Skatteankestyrelsen indstilling af 8. december 2022 samt Skattestyrelsens høringsudtalelse af 17. januar 2023. [person1] har nedenstående bemærkninger hertil, idet det i klagen og efterfølgende indlæg – senest indlægget af 30. november 2022 – anførte fastholdes.

[person1] er naturligvis glad for, at Skatteankestyrelsen har foretaget korrektion for ejendomsskatterne og nedsat den foreslåede ansættelse fra 419.000 kr. til 368.500 kr. Skattestyrelsen er tilsyneladende ikke klar over, at der er foreslået nedsættelse fra 700.000 kr. til 368.500 kr.

Der er dog punkter, hvor [person1] og Skatteankestyrelsen ikke er kommet til enighed, og disse punkter vil blive kommenteret nedenfor.

[person1]s privatforbrug for 2014 Skattestyrelsen har alene tilsidesat [person1]s indkomst på grundlag af det hævdede negative/ nødlidende privatforbrug. Dvs. at der er tale om tilsidesættelse af en ikke-erhvervsdrivende skatteyders selvangivelse alene på grundlag af det af Skattestyrelsen beregnede privatforbrug.

Grundlaget, for at Skattestyrelsen kan tilsidesætte den selvangivne indkomst, beskrives ofte således, at en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten normalt forudsætter, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt, jf. f.eks. LSR2011.10.01096. Landsskatteretten skal derfor foretage en vurdering af, om [person1]s privatforbrug i indkomståret 2014 var usandsynligt lavt.

[person1] er enig med Skattestyrelsen i, at måtte der være grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse, så

”påhviler det skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser - set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 5, stk. 3 i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104).”

Og Landsskatteretten prøver – i modsætning til domstolene - udøvelsen af skønnet uden nogen form for reservation.

[person1]s privatforbrug

Derfor skal privatforbruget for [person1] opgøres ud fra hans indkomst og beregnede privatforbrug og ikke i samspil med ægtefællens indkomst/formueforhold.

Dette synspunkt har hverken Skatteankestyrelsen eller Skattestyrelsen forholdt sig til i forslag til afgørelse, indstilling eller høringssvar. Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen anmodes derfor om at komme med sin stillingtagen hertil samt – såfremt Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen fastholder, at privatforbrugsberegningen skal foretages for begge ægtefæller samlet - at oplyse hjemmelsgrundlaget for en sådan retsanvendelse.

[person1]s privatforbrug var i 2014 positivt med 298.153 kr., jf. skema, hvorfor der ikke er noget grundlag for at ansætte hans indkomst skønsmæssigt.

Fordeling af privatforbrug 2014
	[person1] Privatforbrug	[person2] Privatforbrug	Fælles privatforbrug
Privatforbrug	498.153	-191.403	306.750

Ej anerkendelse af likvide beholdninger primo	-212.500	-212.500	-425.000
Ej anerkendelse af primo beholdning ultimo	12.500	12.500	25.000

Ny opgørelse af privatforbrug	298.153	-391.403	-93.250

Det kan således lægges til grund, at [person1]s privatforbrug udgør 298.153 kr., såfremt dette opgjorte privatforbrug skal korrigeres for [person1]s ikke anerkendte andel af likvide beholdning.

Ad Skatteankestyrelsens opgørelse i forslag til afgørelse med korrektioner i indstilling af 8. december 2022

Gæld til pengeinstitut m.v.

Som det fremgår af R75 for 2014, jf. bilag B, side 2n, så udgjorde gælden til pengeinstitut m.v. primo: 1.909.634 kr. og ultimo: 2.012.932 kr.

Heroverfor er i Skattestyrelsens formueopgørelse medtaget gæld til pengeinstitut m.v. med: primo: 1.808.958 kr. og ultimo: 1.800.422 kr.

Til restbeløbet på 120.368 kr. bemærker Skattestyrelsen, at der ikke foreligger oplysninger om offentlig gæld primo, så Skattestyrelsen derfor har bortset fra restbeløbet i formueopgørelsen.

Hertil har Skatteankestyrelsen i høringsudtalelsen af 8. december 2022 side 4n indstillet, at der skal bortset fra offentlig gæld, da Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten ikke finder, at der er tale om ny gæld, der er opstået i 2014. Dette er ikke korrekt, idet der – som det fremgår af R75 for 2013 – ikke var nogen offentlig gæld ultimo 2013, jf. bilag J, dermed har der i sagens natur heller ikke været nogen offentlig gæld primo 2014.

Udover, at det med R75 for 2013 i bilag J er dokumenteret, at der ikke var nogen offentlig gæld ultimo 2013, så er det i strid med forvaltningsretlige grundprincipper, når Skatteankestyrelsen bygger sin indstilling på sådanne antagelser eller formodninger om det modsatte, jf. Fenger, Forvaltningsret, 2018, side 488-489.

Der ikke er noget juridisk grundlag for at bortse fra enkelte dele i formueopgørelsen til skade for borgeren. Og det fastholdes, at det beregnede privatforbrug skal forøges med 120.368 kr.

Virksomhedsregnskabsposter uden likviditetsværdi

Denne fejl bevirker, at det af Skattestyrelsen opgjorte privatforbrug er 256.905 kr. for lavt.

Skatteankestyrelsen har ikke taget højde herfor i forslaget til afgørelse eller indstillingen – det skal rettes.

Formueopgørelse for ægtefællen, [person2]

Dette afsnit er medtaget for det tilfælde, at Landsskatteretten måtte finde, at privatforbruget skal opgøres samlet for begge ægtefæller.

[person2] erhvervede med overtagelse 11. juni 2014 ejendommen beliggende [adresse4], [by3], jf. bilag C. Som oplyst overfor Skattestyrelsen, og som det fremgår af korrespondancen i sagen, så blev ejendommen erhvervet kontant med betaling fra den kontante beholdning, som ægtefællerne havde oparbejdet igennem 2 lange arbejdsliv. Der blev således da heller ikke hævet 450.000 kr. i købesum i banken. Det forhold, at købesummen blev erlagt kontant, sandsynliggør, at ægteparret netop rådede over en kontant beholdning til køb af huset – ellers ville handlen jo ikke have været blevet gennemført.

Det opgjorte privatforbrug er derfor af denne grund 450.000 kr. for lavt.

Ad kapitalafkast i VSO

[person1] kan tilslutte sig Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse/indstilling af 8. december 2022, hvorefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt er ugyldig.

Skattestyrelsen har i sin høringsudtalelse nr. 2 af 17. januar 2023 ændret sin opfattelse på dette punkt, idet det her er indstillet, at der gives reduktion med 434 kr.

(...)”

Retsmøde

Selskabets repræsentant fastholdt de nedlagte påstande og uddybede sine anbringender til støtte herfor.

Skattestyrelsen indstillede den påklagede afgørelse for så vidt angår skønnet overskud af virksomhed ændret i henhold til Skatteankestyrelsens indstilling, mens styrelsen indstillede afgørelsen stadfæstet for så vidt angår kapitalafkast på 3.935 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, hvorvidt SKAT har været berettiget til at forhøje klagerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt med 700.000 kr. med udgangspunkt i et af SKAT beregnet negativt privatforbrug.

Endvidere handler sagen, om SKAT har været berettiget til at nægte, at en del af overskud af virksomhed på 3.935 kr. beskattes som kapitalindkomst, jf. reglerne i virksomhedsskatteloven.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Ved skønsmæssige forhøjelser påhviler det skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser – set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 5, stk. 3, i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104).

SKAT kan inddrage statistiske data i deres skøn, i det omfang der ikke foreligger nærmere dokumentation fra skatteyderen. Dette kan udledes af byretsdommen af 12. januar 2018 offentliggjort i SKM2018.59.BR og Østre Landsrets dom af 21. marts 2019 offentliggjort i SKM2019.225.ØLR.

Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som SKAT har udarbejdet, at klagerens husstands privatforbrug i indkomståret 2014 er opgjort til -449.275 kr., hvor klageren har opgjort husstandens privatforbrug til 306.684 kr. svarende til er forskel på 755.959 kr.

Forskellen i privatforbrugsberegningerne udgør:

Klageren har oplyst, at der er en kontant pengebeholdning ultimo 2013 på 425.000 kr.

Klageren har oplyst en gældspost for højt ansat ultimo 2013 med 256.908 kr.

Udbetaling fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond 74.562 kr.

Ejendomsskatter 50.470 kr.

Kursregulering af gæld - 24.872 kr.

Kontantbeholdning ultimo -25.000 kr.

Ægtefælles skyldige personlige skatter -1.096 kr.

I alt 755.972 kr.

Der er difference på 13 kr., som ikke er undersøgt nærmere.

Kontant pengebeholdning ultimo 2013:

Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner. Pengebeholdninger, der påstås opbevaret i bankboks, eller opbevaret privat kræves normalt dokumenteret.

Retten finder det ikke dokumenteret, at klageren og dennes ægtefælle har haft et beløb på 425.000 kr. liggende i bankboks eller i privatboligen ved udgangen af 2013. Klagerens påstand er ikke underbygget af objektive kendsgerninger som bankkontoudtog eller andet, som kan dokumentere påstanden.

Der henvises til afgørelse refereret i SKM2018.622.BR og SKM2017.534.ØLR

Gældspost A-skat, AM-bidrag og moms for højt medregnet med 181.002 kr. kr. ultimo 2013

Klageren har indsendt dokumentation for, at virksomhedens gæld i form af skyldige A-skatter, AM-bidrag, moms m.v. alene udgjorde 144.953 kr. pr. 31. december 2013, hvilket er 211.015 kr. mindre end, hvad der fremgår af balancen for virksomheden. Der er foretaget en regulering på mellemregningskontoen med 181.002 kr. i regnskabet for 2014, hvor gælden er nedsat med 181.002 kr. Da gælden er afdraget forud for indkomståret 2014, finder retten, at der skal tages hensyn hertil ved opgørelsen af privatforbruget, da formuen primo 2014 er 181.002 kr. for lavt opgjort vedrørende dette forhold.

Regulering af mellemregningskontoen vedrørende afdrag på gældsbrev i virksomheden.

Klageren har dokumenteret, at der er overført et lån fra privat regi til virksomheden. Lånet er oprindeligt på 425.000 kr.

Lånet er optaget i 2006, og klageren har betalt afdragene på lånet med private midler. Ved indgangen til 2014 overføres lånet til virksomheden, hvor gælden pr. 1. januar 2014 udgjorde 338.960 kr. Klageren har opgjort afdragene i perioden fra lånets optagelse til det tidspunkt, hvor lånet overføres til virksomheden til 75.887 kr., som er konteret på klagerens mellemregning med virksomheden.

Retten finder, at der skal tages hensyn til dette ved opgørelse af privatforbruget, da klageren ikke har foretaget indbetaling i virksomheden med 75.886 kr. i 2014.

Der er herefter i privatforbrugsberegningen taget hensyn til de i alt 256.905 kr., som mellemregningen mellem virksomheden og klageren er steget med i 2014. Beløbet er opgjort som 181.002 kr. + 75.886 kr. eller i alt 256.888 kr. Der er en difference på 17 kr.

Offentlig gæld

I forhold til offentlig gæld finder Landsskatteretten, at denne gæld ikke skal indgå ved opgørelse af privatforbrugets størrelse. Der er henset til, at gæld til det offentlige ikke er indberettet for indkomståret 2013. Landsskatteretten finder, at der ikke er tale om ny gæld til det offentlige opstået i 2014.

Retten bemærker, at det fremgår af klagerens opgørelse af privatforbruget, at der er tale om skyldig skat. Det er alene den faktisk betalte skat, der påvirker privatforbrugsopgørelsen.

Retten finder derfor, at det er med rette, at den offentlige gæld ultimo 2014 ikke skal indgå i privatforbrugsopgørelsen.

Udbetaling fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Retten konstaterer, at klageren har indsendt dokumentation for, at klagerens ægtefælle har modtaget 74.562 kr. fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond i 2014. Der skal tages hensyn hertil ved opgørelsen af klagerens privatforbrug.

Retten finder, at klagerens privatforbrug på dette grundlag kan opgøres til:

Privatforbrug opgjort af Skattestyrelsen -449.275 kr.

For meget optaget gæld i balancen ultimo 2013:

Skat, AM-bidrag og moms 181.002 kr.

Regulering af gæld overført til virksomheden 75.887 kr.

Dokumenteret udbetaling fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond 74.562 kr.

Reguleret privatforbrug -117.824 kr.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han har disponeret over en kontantbeholdning på 425.000 kr. af beskattede midler ved indgangen af indkomståret 2014.

Da klagerens husstands privatforbrug herefter er opgjort til et negativt beløb på 117.824 kr. klageren/klagerens husstand , har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst.

Klageren og dennes ægtefælle har i indkomståret 2014 været registreret som ejer af [adresse1], [by1], og et sommerhus beliggende [adresse3] i [by2] samt [adresse4] fra den 11. juni 2014.

[adresse1] har ifølge BBR et boligareal på 213 m2.

Det fremgår af Centralregisteret for Motorkøretøjer, at klageren i indkomståret 2014 har været registreret som ejer af en SAAB 9-3 indregistreret første gang den 14. december 1998, og at klagerens ægtefælle har været registreret som ejer af en Suzuki Liana fra den 1. april 2014.

Landsskatteretten finder, at den skønsmæssige forhøjelse af overskud af virksomhed vedrørende dette punkt alene skal udgøre 368.500 kr., således at klagerens husstands samlede beregnede privatforbrug kan opgøres til 250.670 kr., hvilket retten anser for passende under hensyn til klagerens forhold. Beløbet beskattes hos klageren, jf. reglerne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, og beskattes som overskud af virksomhed jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Det fremgår af Højesterets dom offentliggjort som SKM2002.70.HR, at en forhøjelse af indkomsten blev foretaget med udgangspunkt i ægtefællernes samlede privatforbrug. Det forhold, at den ene ægtefælles privatforbrug er positivt, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten finder, at den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten, som foretages med udgangspunkt i et uantageligt lavt eller negativt privatforbrug, skal anses som yderligere overskud af virksomhed, og at beskatningen skal ske hos klageren, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1., da det var klageren, som har drevet virksomheden. Landsskatteretten nedsætter den skønsmæssige forhøjelse af overskud af virksomhed fra 700.000 kr. til 368.500 kr. vedrørende dette punkt.

Kapitalafkast i virksomhedsskatteordningen.

SKAT har ikke godkendt kapitalafkast i virksomheden opgjort i skatteregnskabet til 3.935 kr. ved fordelingen af virksomhedens skattepligtige overskud.

Kapitalafkast i virksomhedsordningen beregnes som afkastgrundlaget gange afkastsatsen, jf. virksomhedsskattelovens § 7.

Det forhold, at SKAT ikke har godkendt fradrag for udgift til el-reparation i hjemmekontor, påvirker ikke beregningen af kapitalafkast i virksomheden.

Det fremgår således ikke af SKATs afgørelse, med hvilken begrundelse fradrag for kapitalafkast ikke er godkendt.

SKATs afgørelse indeholder ikke henvisninger til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, eller en nærmere redegørelse for de forhold, der er tillagt vægt ved afgørelsen.

Landsskatteretten finder derfor, at SKATs afgørelse vedrørende dette punkt er ugyldig.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt, og godkender kapitalafkast som selvangivet.