Kendelse af 03-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 23-06-2021

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 10. oktober 2001, og er ophørt den 31. december 2014. Virksomheden var registreret med branchekode ”900120-Selvstændigt udøvende scenekunstnere”.

Klageren og [person2] drev virksomheden [virksomhed2] I/S v/[person1] & [person2] med CVR-nr. [...2]. Virksomheden blev startet den 1. juni 2001, og er ophørt den 31. august 2010. Virksomheden var registreret med branchekode ”74424275-Tøjforretning”.

Klageren drev desuden virksomheden [virksomhed3] I/S med CVR-nr. [...3]. Virksomheden blev startet den 1. april 2008, og er ophørt den 30. juni 2010. Virksomheden var registreret med branchekode ”476010-Forhandlere af sports- og campingudstyr”.

Ovennævnte virksomheder blev hovedsageligt drevet fra lejemålet [adresse1], [by1].

Klageren har oplyst følgende til SKAT om lejemålet [adresse1], [by1]:

”...

Du oplyser, at du i 2001 lejer en gammel bunker af [by1] Kommune. Bunkeren ligger i [adresse2] i [by1] og har adressen [adresse1].

Du og [person2] driver i perioden fra 2001 til 2004 tøjbutik [virksomhed2] I/S fra bunkeren. I 2004 flytter tøjbutikken til en anden fysisk adresse, og I bruger bunkeren til lager. I februar måned 2010 lukker i tøjbutikken, men du bibeholder lejemålet på bunkeren. I perioden fra 2010 til 2012 driver du virksomhed indenfor musikbranchen samt du laver tryk på T-shirt. I 2012 har du til hensigt at etablere en vinbutik i bunkeren.

[by1] Kommune er i mellemtiden ved at opføre et nyt indkøbscenter på grunden hvor bunkeren befinder sig. [by1] Kommune har glemt at opsige lejemålet med dig. Der er ifølge lejekontrakten et opsigelsesvarsel på et år. Boligretten anser opsigelsen for lovligt, men opsigelsesvarslet er ikke overholdt. Du anlægger i den forbindelse et erstatningskrav mod [by1] Kommune. Der indgås forlig med [by1] Kommune hvor du modtager en erstatning på kr. 80.000.

...”

I forbindelse med opsigelsen af lejemålet har klagerens repræsentant den 5. april 2013 fremsendt følgende erstatningskrav til [by1] Kommunes advokat:

”...

Jeg kan på nuværende tidspunkt oplyse, at min klients tab som følge af opsigelsen - og med henvisning til lejelovgivningens erstatningsbestemmelser - foreløbig stiller sig således:

Udgifter afholdt til stålkonstruktioner10.000 kr.

Udgifter til el-installationer30.000 kr.

Udgifter til 15 lamper4.500 kr.

Udgifter til maling5.000 kr.

Udgifter til klinkegulv31.000 kr.

I alt 80.500 kr.

Samtlige disse omkostninger er afholdt til installationer i bunkeren, som ikke lader sig flytte og bruge andetsteds uden betydelige udgifter.

Hertil kommer min klients tab af værdien af goodwill, som jo i særlig grad hænger sammen med lejemålets helt specielle art og beliggenhed samt lejens størrelse.

Jeg vedlægger i den forbindelse udskrift af min klients driftsbudget, og som det fremgår, er der udsigt til et ikke ubetydeligt driftsoverskud i den af min klient planlagte og påbegyndte virksomhed.

Som det vil fremgå af den hidtidige korrespondance, må det anses for nærmest umuligt at finde et tilsvarende lejemål til en tilsvarende pris, og den realistiske løsning er formentlig, at den virksomhed, som min klient har opstartet, må afvikles fuldstændigt, da den ikke er realiserbar fra andre lokaler - hovedsagelig på grund af lejeniveauet.

...”

Erstatningskravet i forbindelse med kommunens opsigelse af lejemålet bliver afgjort ved et forlig. Følgende fremgår af udskrift af retsbogen den 19. maj 2014 fra Retten i [by1]:

”...

Det bemærkes, at sagen er forligt efter afholdelse af en deldomsforhandling.

Parterne har forligt sagen, således at sagsøgeren, [by1] kommune, til fuld og endelig afgørelse af erstatningskravet skal betale 80.000 kr. til sagsøgte, [person1].

...”

Klagerens advokat har i brev til SKAT den 6. oktober 2017 oplyst følgende om baggrunden for forliget:

”...

Spørgsmålet har været forhandlet mellem parterne, og er, som det fremgår, endt med et forlig, hvorefter kommunen betaler kr. 80.000,0 til [person1], men der er ikke i den forbindelse udfærdiget nogen specifikation af, hvilke omkostninger forligsbeløbet dækker - blot kan det konstateres, at det ligger meget tæt på de udgifter, der er afholdt til indretning af lokalerne i lejemålet.

I forbindelse med kravets opgørelse kan jeg se af mine notater, at der er tale om anslåede beløb for så vidt angår de poster, der er indeholdt i mit brev af 5. april 2013 til kommunens advokat.

Jeg spurgte flere gange [person1], om han kunne fremskaffe kvitteringer for disse beløb, da det kunne blive vanskeligt at få dem anerkendt uden kvitteringer.

Hertil oplyste han mig, at han ikke havde opbevaret kvitteringerne, idet der vare tale om en række indretningsudgifter foretaget i tidligere år - inden han havde påbegyndt driften af virksomheden - og at han derfor ikke havde fundet anledning til at opbevare kvitteringsmaterialet, da der ikke var et driftsregnskab, hvori de kunne indgå på det tidspunkt, hvor de blev afholdt.

Sagen måtte derfor færdigforhandles uden et egentligt dokumentationsgrundlag. I stedet blev der foretaget en fælles besigtigelse af lejemålet mhb. på at kommunens repræsentanter kunne konstatere tilstedeværelsen af de indretningstiltag der var foretaget i lejemålet.

...”

SKAT har bedt klageren om at fremlægge bilag vedrørende ovennævnte opgjorte tab på 80.500 kr. opstået som følge af opsigelsen. Følgende fremgår af SKATs afgørelse:

”...

Din advokat har oplyst, at der ikke forefindes bilag på ovenstående udgifter, trods det at du som selvstændig erhvervsdrivende har en opbevaringspligt på bilag og regnskabsmaterialer på 5 år efter regnskabsårets udgang, jf. bogføringslovens § 10.

...”

SKAT har oplyst følgende om klagerens tidligere foretagne afskrivninger vedrørende indretning af lejede lokaler:

”...

Af dine tidligere indsendte regnskaber fremgår det at der foretages afskrivning på indretning af lejede lokaler med kr. 101.120. Udgiften er afholdt i indkomståret 2001 og afskrives de efterfølgende 5 år. Afskrivningen er foretaget med kr. 20.224 pr. år svarende til 20 % af udgiften.

...”

SKAT har oplyst følgende om klagerens skattemæssige resultat for indkomståret 2014:

”...

Du har selvangivet et underskud af virksomhed i 2014 på kr. 32.000.

Af indsendt dokumentation fremgår det, at underskud af virksomhed udelukkende består at en advokatregning på 40.000 kr. minus moms på 8.000 kr. Advokatudgiften dækker advokatbistand i forbindelse med sagsanlæg mod [by1] Kommune i forbindelse med opsigelse af lejemålet.

...”

Den nævnte advokatudgift vedrørende sagsanlæg mod [by1] Kommune i forbindelse med opsigelse af lejemålet er specificeret således i advokatens afregning den 30. juni 2014:

”...

Afregning Nr.: 17653

Vedr. [by1] kommune

...

Tekst

Debet

Kredit

Modtaget fra [by1] kommune i henhold til indgået forlig

80.000,00

For mit arbejde med sagen siden efteråret 2012, som har omfattet ca. 42 timer, har jeg - efter omstændighederne - og i henhold til aftale - nedsat mit salær til

32.000,00

...”

SKAT har oplyst følgende om klagerens skattemæssige virksomhedsresultater for indkomstårene 2010-2014:

Indkomstår:

Skattemæssige virksomhedsresultater:

2014

Selvangivet underskud af virksomhed -32.000 kr.

2013

Der er ikke momstal eller resultat af virksomhed for dette indkomstår.

2012

Underskud af virksomhed -84.351 kr.

2011

Underskud af virksomhed -40.287 kr.

2010

Underskud af virksomhed -14.726 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har anset en erstatning på 80.000 kr. for skattepligtig i indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Din advokat har oplyst, at der ikke forefindes bilag på ovenstående udgifter, trods det at du som selvstændig erhvervsdrivende har en opbevaringspligt på bilag og regnskabsmaterialer på 5 år efter regnskabsårets udgang, jf. bogføringslovens § 10.

Under normale omstændigheder er ovenstående udgifter fradragsberettigede udgifter til indretning af lejede lokaler. Beløbet skal dog aktiveres og afskrives. Lejede lokaler kan afskrives med 20 % pr. år.

Af dine tidligere indsendte regnskaber fremgår det at der foretages afskrivning på indretning af lejede lokaler med kr. 101.120. Udgiften er afholdt i indkomståret 2001 og afskrives de efterfølgende 5 år. Afskrivningen er foretaget med kr. 20.224 pr. år svarende til 20 % af udgiften.

Du mener ikke, at erstatningen dækker ovenstående udgifter til indretning af lejede lokaler. Du oplyser, at erstatningen dækker udgifter til indretning af lejede lokaler som du har afholdt i perioden 2011 til 2014 jf. din advokats mail. Du kan dog ikke dokumentere udgiften.

Idet du ikke kan dokumentere de udgifter som erstatningen dækker, anser vi erstatningen som en erstatning for de udgifter som er afskrevet i de regnskaber for tidligere år, som indretning af lejede lokaler.

Erstatningssummen er derfor skattepligtig jf. afskrivningslovens § 39, stk. 6.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at SKATs forhøjelse af klagens indkomst med 80.000 kr. nedsættes til 0 kr. i indkomståret 2014.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Min klient kan selvsagt ikke dokumentere, at han ikke har foretaget afskrivning på de aktiver, i form af lokaleindretninger m.v., der er omtalt i sagen for mere end 10 år siden. SKATs synspunkt synes at være, at der må være foretaget en sådan afskrivning, hvilket SKAT imidlertid ikke har noget som helst dokumentationsgrundlag for.

Min klient gør endvidere gældende, at de aktiver som oprindeligt indgik i min klients erstatningskrav overfor [by1] Kommune, er anskaffet på et langt senere tidspunkt, jf. min redegørelse, som er vedlagt.

Endelig gør min klient gældende, at det erstatningskrav der oprindeligt er indtalt overfor kommunen - i størrelsesorden kr. 500.000,00 - hovedsagelig vedrørte erstatning for kommunens uberettigede opsigelse af en lejekontrakt, der på opsigelsestidspunktet var uopsigelig i en periode på yderligere 8 år, og min klient har derved mistet muligheden for at opretholde et fordelagtigt og billigt lejemål.

Den erstatning der er udbetalt fra kommunen, er ikke henført til nogen bestemt del af det erstatningskrav, min klient indtalte under den daværende retssag, men er udelukkende udtryk for et forhandlet samlet forligsresultat, idet kommunen har erkendt at have opsagt lejekontrakten i strid med den aftalte uopsigelighed.

...

Jeg vedlægger i samme forbindelse kopi af min indsigelsesmail af 13. november 2017 til SKAT, hvori jeg nærmere har redegjort for de synspunkter og indsigelser, som min klient gør gældende i relation til den erstatning, der blev udbetalt i 2014 til min klient fra [by1] Kommune stor kr. 80.000,00.

...”

Repræsentantens mail af 13. november 2017 til SKAT:

”...

Det er korrekt, at den ene af [person1]s virksomheder har været momsregistreret under CVR-nr. [...1] frem til den 31. december 2014, hvor virksomheden blev lukket i forbindelse med afslutningen af sagen mod [by1] Kommune.

Det er denne virksomhed, der har afholdt de udgifter til installationer m.v., som er opregnet i Deres brev på side 2, ligesom det er denne virksomhed, der har måtte bære det tab, der var forbundet med, at kommunen - uretmæssigt - har ophævet lejekontrakten med den effekt, at virksomheden måtte opgive den nyopstartede virksomhed med vinlager m.v. (tab af goodwill, beliggenhedsværdi m.v.)

De nævner nederst på side 2 i Deres brev, at det af min klients tidligere indsendte regnskaber fremgår, at der er foretaget afskrivning på ”indretning af lejede lokaler med kr. 101.120. Afskrivningerne er foretaget med kr. 20.224 pr. år, svarende til 20 %.”

De afskrivninger der omhandles i denne del af brevet, har ikke noget at gøre med den vinforretning, min klient var i færd med at opstarte i årene 2011-2014.

Så vidt min klient og dennes revisor har kunne finde frem til, er de afskrivninger De nævner på kr. 101.120,00 foretaget under et helt andet CVR-nr. nemlig CVR-nr. [...2], og har således intet at gøre med de investeringer, der er foretaget efter 2010. Jeg bemærker i den forbindelse, at CVR-nr. [...2] ophørte pr. 31.08.2010 efter at den butik, der på daværende tidspunkt var blevet drevet, var blevet lukket i februar 2010.

Såfremt SKAT fortsat agter at foretage ændringer i min klients moms og skat, skal jeg venligst anmode om at modtage kopi af det materiale, der danner grundlag for Deres oplysning om, at der er foretaget afskrivninger med i alt kr. 101.120,00 - herunder hvilken periode denne afskrivning er foretaget i, idet min klient er helt sikker på, at disse afskrivninger ikke har noget at gøre med de investeringer, der er foretaget i vinforretningen i perioden fra 2011-2014.

I øvrigt bemærker jeg for god ordens skyld, at de kr. 80.000,00 kommunen udbetalte i erstatning, ikke er henført til specifikke tabsposter, men i det hele vedrører både investeringer foretaget i lejemålet og tab af beliggenhed og goodwill i forbindelse med lejemålets ophør.

...”

Repræsentantens har fremsendt følgende indsigelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag:

”...

Styrelsen har i sin sagsfremstilling under rubrikken ”faktiske oplysninger” anført en række forhold, der vedrører en række virksomheder under forskellige CVR-nr., som [person1] i større eller mindre udstrækning har været deltager i, blandt andet en tøjforretning og en virksomhed vedrørende udøvende scenekunstnere m.v. og en virksomhed inden for forhandler af sports- og campingudstyr.

De investeringer som [person1] havde foretaget i det af [by1] Kommune lejede bunkersanlæg i [adresse2], [adresse1] i [by1], havde imidlertid intet med de omtalte virksomheder at gøre.

Som det rigtigt er anført, havde [person2] og [person1] indgået lejekontrakt om de omhandlede bunkersanlæg med [by1] Kommune, og i 2012/2013 blev det mellem [person2] og [person1] aftalt, at [person2] ville udtræde af lejemålet, således at [person1] fortsatte lejemålet alene med henblik på at etablere et vinhotel/vinbutik i de omhandlede bunkersanlæg, da de af klimamæssige årsager var særlig velegnede til dette formål.

Jeg vedhæfter i den forbindelse kopi af en transporterklæring af 18. november 2013, underskrevet af [person2] og [person1], hvoraf det fremgår, at [person1] har overtaget lejemålet alene, idet [person2] ikke havde nogen andel i den planlagte vinforretning.

De kr. 80.000,00 [person1] efterfølgende har modtaget i erstatning fra [by1] Kommune dækker udgifter, som [person1] personligt har afholdt med henblik på efterfølgende opstart af virksomhed i bunkersanlæggene, men virksomheden nåede aldrig at blive færdigetableret og sat i drift på grund af [by1] Kommunes opsigelse af lejemålet på det omhandlede bunkersanlæg.

Den endelige etablering af virksomheden blev således skrinlagt, og [person1] fik i den forbindelse kompensation for de udgifter, han i privat regi havde afholdt ved indgåelsen af retsforliget med [by1] Kommune.

Udgifterne har ikke på noget tidspunkt været bogført i nogen af de virksomheder [person1] i øvrigt har deltaget i driften af, og har således hverken været fradraget i de øvrige virksomheders skattepligtige indkomst eller dannet grundlag for skattemæssige afskrivninger i disse.

Udgiftsføringen og fradragsretten/afskrivningsretten skulle netop udnyttes i vinforretningen, når den endeligt blev etableret - hvilket som nævnt aldrig blev en realitet.

Det er derfor fortsat min klients og min opfattelse, at der ikke er grundlag for at beskatte [person1] for den erstatning han fik ved retsforliget, da den alene dækker forgæves afholdte udgifter, som ikke har været bragt til fradrag i noget skattemæssigt regnskab.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af statsskattelovens § 4, at den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående af penge eller formuegoder af pengeværdi, som udgangspunkt skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

En erstatning beskattes som det, den træder i stedet for. Erstatning for et indtægtstab behandles derfor ligesom den erstattede ydelse, således at erstatningen medregnes til den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4.

Hvis erstatningen dækker et ikke-fradragsberettiget formuetab eller tab af indkomstgrundlaget som efter princippet i statsskattelovens § 5 a er indkomstopgørelsen uvedkommende, er erstatningsbeløbet tilsvarende skattefrit.

Erstatninger som dækker skattepligtige indtægter, er skattepligtige uanset om de udbetales som løbende ydelser eller som engangsbeløb. Det følger af statsskattelovens § 4 og kan udledes af Landsskatterettens afgørelse i SKM2003.525.LSR.

Er der i stedet for en konkret erstatningsudmåling indgået aftale eller forlig mellem parterne, må det vurderes konkret, hvad aftalens eller forligets økonomiske rammer dækker over, af hensyn til den skattemæssige behandling heraf.

Det fremgår af afskrivningslovens § 39, stk. 6, at ved afståelse af lejede lokaler medregnes fortjeneste eller tab på ombygnings- og forbedringsudgifter, indretninger m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedring m.v. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger.

I nærværende sag har klageren og [by1] Kommune i indkomståret 2014 indgået et forlig vedrørende det opsagte lejemål på [adresse1], [by1]. Forliget indebærer, at kommunen betaler 80.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af det erstatningskrav, klageren har i anledning af lejemålets opsigelse. Det fremgår ikke af forligsteksten præcis, hvad det udbetalte beløb er en erstatning for. Det fremgår, at klageren forud for forliget har fremsendt et erstatningskrav på 80.500 kr. vedrørende installationer m.v., som klageren har bekostet i lejemålet.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for anskaffelserne af de nævnte installationer i lejemålet.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom i SKM2008.905.HR.

Retten finder, at klageren ikke har godtgjort, at nogen del af erstatningen skal henføres til et tab af indkomstgrundlaget, hvorfor erstatningsbeløbet ikke anses for skattefrit. For så vidt angår klagerens henvisning til, at erstatningen vedrører tab af goodwill, bemærker retten, at den omtalte vinforretning aldrig har haft indtægter. Retten finder derfor, at det ikke kan lægges til grund, at erstatningen helt eller delvis vedrører tab af goodwill.

På baggrund af de afgivne forklaringer og det fremlagte erstatningskrav, der vedrører installationer, som under normale omstændigheder må anses for at være afskrivningsberettigede udgifter, samt de foreliggende oplysninger om, at klageren for tidligere indkomstår har foretaget afskrivninger vedrørende indretning af lejede lokaler, finder retten, at en del af erstatningen dækker disse installationer. Retten finder desuden, at det må formodes, at en del af erstatningen herudover dækker tab i form af merudgifter til husleje og flytteudgifter, hvis klageren skulle flytte virksomheden til et nyt lejemål.

Retten har forholdt sig til indsigelsen af 15. april 2021. Retten finder ikke, at det af repræsentanten fremførte fører til et andet resultat.

På det grundlag anses erstatningssummen for at være skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4 og afskrivningslovens § 39, stk. 6. Det bemærkes, at det ikke har betydning for skattepligten, at de tidligere afskrevne udgifter til indretning af lejede lokaler ikke vedrører vinforretningen, som klageren ifølge det oplyste var i gang med at opstarte ved opsigelse af lejemålet.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.