Kendelse af 16-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-02-2020

Faktiske oplysninger

Klageren har siden den 1. december 1987 drevet virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], branchekode 773200, udlejning og leasing af entreprenørmateriel, herunder bibrancher 477700, detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer og 433300, udførelse af gulvbelægninger og vægbeklædning.

I forbindelse med en kontrol af virksomheden, har SKAT ved en gennemgang af regnskab og bilag konstateret en kontant indsætning på klagerens erhvervskonto i [finans1] den 28. juli 2015 på 230.000 kr.

Den 25. september 2017 har SKAT fremsendt et forslag til afgørelse, hvor SKAT bl.a. har foreslået, at indsætningen anses for at være skattepligtig indkomst.

SKAT har den 10. oktober 2017 afholdt et møde med klageren og hendes repræsentant, hvor repræsentanten har oplyst, at de kun havde bemærkninger til forslagets punkt 4 vedrørende bankindsætningen, herunder salgsmomsen. Klageren fortalte, hun en morgen fik uanmeldt besøg af SKAT på deres adresse, og denne oplevelse skræmte hende. Klageren var bange for, at SKAT ville tage klagerens og dennes ægtefælles penge, så de ikke havde noget at leve for. Deres daværende revisor rådede derfor klageren til at lægge penge i klagerens bankboks, da SKAT ikke ville have mulighed for at tage pengene. Klageren oplyste endvidere, at hun lagde de hævede penge i en bankboks. I 2015 ville hun betale af på noget af sin og ægtefællens skattegæld og rette op på deres økonomi. Hun satte derfor pengene fra bankboksen ind i banken for at betale penge til SKAT.

Klageren har til SKAT fremvist og efterfølgende indsendt kopi af kontoudtog fra hvor det fremgår, at der er hævet penge fra bl.a. hæveautomater hen over årene 2013 og 2014:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 184.000 kr. for indkomståret 2015.

Som begrundelse har SKAT anført følgende:

”(...)

4.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har ved gennemgangen af virksomhedens regnskaber og bankkonti fundet en indsætning i banken på 230.000 kr. d. 28/7-15.

Ifølge oplysninger fra virksomheden stammer indsætningen fra tidligere hævninger i banken i 2013 og 2014 som er lagt i bankboks. Herefter er der taget 230.000 kr. fra bankboksen og sat i banken.

Til dokumentation for dette er der indsendt bankkontoudtog fra 2013 og 2014.

SKAT mener ikke at det er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningen stammer fra allerede beskattet midler.

SKAT anser beløbet som skattepligtig indkomst jf. Statsskattelovens § 4.

SKAT forhøjer derfor virksomhedens resultat af virksomhed med 184.000 kr. svarende til 230.000 kr. ekskl. moms.

SKATs bemærkninger efter indsigelse

SKAT kan ikke følge pengene når de bliver hævet kontant og lagt i bankboks. Endvidere kan SKAT heller ikke følge pengene når de tages fra bankboksen og bliver sat ind på bankkontoen. Når pengene bliver lagt i bankboks så mistes muligheden for at følge pengene via dokumentation, idet der ikke er nogen dokumentation vedrørende bankboksen. Ovenstående blev også forklaret på mødet. SKAT mener stadig at det ikke er dokumenteret hvorfra den kontante indsætning stammer. SKAT anser beløbet som skattepligtig indkomst jf. Statsskattelovens § 4

(...)”

SKAT har den 7. februar 2018 skrevet følgende i deres høringssvar til Skatteankestyrelsen:

”(...)

Revisor som deltager i mødet med SKAT og som har udarbejdet klagen, er ikke den samme revisor som har udarbejdet regnskabet og som jeg har haft kontakt til i starten af sagen.

Revisor skriver, at de på mødet medbragte bankkontoudskrifter fra tidligere år og, at SKAT ikke to imod dem.

Men SKAT har tidligere fået tilsendt bankkontoudtog fra [finans1] for 2013 og 2014, hvor skatteyder har lavet forklaringer til. Dette er tilsendt fra "den første revisor", som har lavet skatteyders regnskab.

SKAT har ikke foretaget selvstændig beregning af privatforbrug. Men blot iagttaget det elektronisk beregnede privatforbrug på R75.

SKAT er af den opfattelse, at privatforbruget ikke medfører en ændret vurdering, da den yderligere beskatning ikke udspringer af et skøn på baggrund af privatforbruget, men er baseret på konstaterede indsætning af midler i banken, som skatteyder ikke har kunnet dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre.

Ifølge skatteyders forklaring hæves der kontanter i pengeautomater jævnligt i årene 2013 og 2014. Dette fremgår også af de indsendte bankkontoudskrifter. Men hvad der sker med disse kontanter, er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, idet pengestrømmen bliver brudt, når de hæves i banken. Om pengene lægges i bankboks kan ikke dokumenteres, idet banken ikke er ansvarlig for indberetning af indestående i bankboks.

SKAT mener derfor, at beløbet der er indsat i banken ikke er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at det stammer fra tidligere beskattet midler.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens overskud af virksomhed for 2015 skal nedsættes med 184.000 kr. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Klagerens repræsentant har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

Med henvisning til Skats afgørelse af 23. oktober 2017 skal jeg herved på [person1]s vegne påklage skatteansættelsen, for så vidt angår punkt 4: Indsætning i banken på kr. 184.000, der er anset for skattepligtig tillige med beregnet tillagt moms af samme beløb på kr. 46.000.

Begrundelsen for klagen er, at der efter Skats opfattelse er tale om et ikke tidligere beskattet beløb. Ved møde med sagsbehandleren [person2] den 10. oktober 2017 på Skats kontor i [adresse1], [by1], hvori jeg deltog, redegjorde [person1] og jeg for det ønskede møde, idet vi ikke fandt at Skat i tilstrækkelig omfang ved gennemgang af skatteansættelserne i tidligere år og i 2015 havde iagttaget de faktiske forhold vedrørende pengeoverførsler (hævninger). Det er korrekt, at der er foretaget en samlet indsætning på kr. 230.000, som stammer fra en række hævninger på bankkonti af beløb, som herefter er lagt i kundens bankboks.

Ved mødet medbragte [person1] kontoudskrifter tilbage fra 2015 på bankkonti i [finans1] A/S. Sagsbehandleren blev bedt om at modtage det medbragte materiale, hvilket blev afvist. Ved gentagelse af at ville aflevere materialet, blev afvisningen begrundet med, at Skat havde gennemgået tilstrækkeligt materiale.

På spørgsmålet om Skat havde vurderet privatforbruget sammenholdt med forhøjelsen i det pågældende indkomstår, oplyste sagsbehandleren, at privatforbruget var meget højt, men at der ikke var foretaget en egentlig beregning til vurdering af det udøvede skøn om beskatning af den foretagende indsætning fra bankboksen. Der blev samtidig givet udtryk for, at Skat ikke ville foretage denne beregning.

Skat har ikke begrundet forhøjelsen med meget lavt privatforbrug eller tilsidesættelse a regnskabsmaterialet

Og på spørgsmålet om sagsbehandleren havde drøftet den konkrete skønsmæssige forhøjelse med andre i forvaltningen, blev der svaret, at det var der sket, men ikke med hvem.

En samlet vurdering af sagsforløbet tillige med Skats efter vores opfattelse manglende begrundelse for forhøjelsen - at man savnede et transaktionsspor for de foretagende pengebevægelser - påklages skatteansættelsen nedsat med kr. 186.000 og momsberegning med kr. 46.000.

Som dokumentation og sandsynliggørelse for at beløbet ikke er en del af et normalt privatforbrug, medsendes kapitalforklaring udvisende privatforbrug på kr. 630.000. Det skal bemærkes, at det indeholder meget store omkostninger vedrørende datters meget svære helbredsmæssige problemer.

(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1 (dagældende).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3 (dagældende).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905H.

SKAT har ved en gennemgang af virksomhedens regnskaber og bankkonti konstateret en indsætning på klagerens bankkonto på i alt 230.000 kr., som ikke kan afstemmes med den indtægtsførte omsætning i klagerens virksomhed.

Klageren har gjort gældende, at pengene stammer fra kontanthævninger, som klageren har hævet fra hendes private konti og erhvervskonto i årene 2013 og 2014, og som hun har opbevaret i en bankboks og efterfølgende indsat på virksomhedens erhvervskonto den 28. juli 2015.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at beløbet stammer fra midler, der allerede er beskattede eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren, jf. statsskattelovens § 4.

Retten finder, at det ikke er muligt at følge pengestrømmen. Retten har lagt vægt på, at det alene er muligt at konstatere, at der gentagne gange i perioden 2013 til 2014 bliver hævet penge på klagerens forskellige konti, samt at klageren har indsat 230.000 kr. på sin erhvervskonto den 28. juli 2015. Retten har endvidere lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at hævningerne ikke er indgået i det løbende forbrug. Det er således ikke muligt at henføre og følge de kontanthævede penge fra de bliver hævet på klagerens konti og lagt i bankboksen, til at klageren sætter beløbet på 230.000 kr. ind i banken.

Klagerens repræsentant har anført, at SKAT ikke har begrundet forhøjelsen med et meget lavt privatforbrug eller tilsidesættelse af regnskabsmateriale. Landsskatteretten skal bemærke, at da indkomsten er forhøjet som følge af konkret konstaterede indsætninger på klagerens konto, som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren, er det uden betydning, om klageren i øvrigt har haft et rimeligt privatforbrug. Der henvises for praksis herom til SKM2019.225.ØLR.

Endelig har repræsentanten anført, at SKAT på mødet den 10. oktober 2017 har afvist at modtage kontoudskrifter tilbage fra 2015 fra klageren med begrundelsen om, at SKAT har gennemgået tilstrækkeligt materiale. Retten skal hertil bemærke, at SKAT allerede på daværende tidspunkt var i besiddelse af kontoudtogene, da disse blev sendt til SKAT den 1. marts 2017 fra klagerens daværende revisor.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.