Kendelse af 18-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 21-11-2020

Journalnr. 18-0000480

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2014

Pengeoverførsler til Nepal anset for skattepligtig indkomst

61.655 kr.

0 kr.

61.655 kr.

Indsætninger på bankkonto anset for skattepligtig indkomst

18.600 kr.

0 kr.

18.600 kr.

Indkomståret 2015

Indsætninger på bankkonto anset for skattepligtig indkomst

53.593 kr.

0 kr.

53.593 kr.

Faktiske oplysninger

Ifølge oplysninger fra SKAT, er klageren indrejst fra Nepal den 18. september 2012 og klagerens ægtefælle er indrejst fra Nepal den 16. august 2007.

Klageren har i indkomstårene 2014 og 2015 været tilmeldt adressen [adresse1], [by1]. Ifølge oplysninger fra SKAT var 6 til 8 personer, inklusiv klageren og klagerens ægtefælle tilmeldt adressen.

Klageren har i indkomståret 2014 været ansat hos [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS, og i indkomståret 2015 har klageren været ansat hos [virksomhed2] ApS. Klagerens A-indkomst har i indkomståret 2014 udgjort 297.168 kr. og i indkomståret 2015 har A-indkomst udgjort 254.362 kr.

Af oplysninger fra pengeoverførselsvirksomheden [virksomhed3] ApS, [adresse2], [by1] fremgår, at klageren i indkomståret 2014 har overført 110.485,82 kr. til Nepal. Af de modtagne oplysninger fremgår følgende pengeoverførsler:

Dato

Modtager

Overført beløb

Klagerens forklaring

06-01-2014

[person1]

33.646,41

Penge hun havde med til Danmark eller lån fra venner

10-02-2014

[person1]

11.176,95

Penge hun havde med til Danmark eller lån fra venner

18-02-2014

[person2]

1.987,57

Fremgår af ægtefællens bankkonto

24-03-2014

[person3]

6.538,89

Via egen konto

24-03-2014

[person1]

8.483,33

Via egen konto

12-04-2014

[person1]

2.902,78

Via egen konto

22-04-2014

[person1]

16.832,51

Penge hun havde med til Danmark eller lån fra venner

02-08-2014

[person1]

28.917,38

Via egen konto

Pengeoverførsler i alt i 2014

110.485,82

Klageren har til SKAT oplyst, at de overførte beløb er hævet i banken eller stammer fra lån. Endvidere har klageren oplyst, at hun har haft nogle få tusind euro med sig til Danmark ved indrejse fra Finland. Klageren har herved oplyst til SKAT, at hun har boet i Finland i fire år, inden hun flyttede til Danmark.

Klagerens repræsentant har oplyst, at [person1] er et familiemedlem.

Klageren har til SKAT indsendt bankkontoudtog for indkomstårene 2014 og 2015 for konto [...49] i [finans1] og konto [...88] i [finans2], ligesom klageren har indsendt kontoudtog for to af ægtefællens bankkonti.

SKAT har ikke beskattet de beløb, som kan afstemmes til klagerens og ægtefællens bankkonto, i alt 48.829,95 kr.

SKAT har beskattet klageren af de beløb, som hun har forklaret er penge hun har haft med til Danmark eller lån fra venner. Det samlede beløb udgør 61.655,87 kr.

SKAT har efter modtagelsen af kontoudtog anmodet klageren om at redegøre for og dokumentere hvad følgende indsætninger på konto i [finans1] vedrører:

Indkomståret 2014

Dato

Tekst

Indbetaler

Beløb

SKATs behandling

A

23-06-2014

[person4]

[person4]

20.000,00

Ikke beskattet

B

25-08-2014

Hi

[person5]

4.000,00

Ikke beskattet

C

16-09-2014

Kundekort [...]

11.000,00

Beskattet

D

02-12-2014

[person6]

[person6]

5.000,00

Ikke beskattet

G

18-12-2014

Indbetalingsautomat

7.600,00

Beskattet

I alt

47.600,00

Indkomståret 2015

Dato

Tekst

Indbetaler

Beløb

SKATs behandling

H

20-02-2015

Valutahandel

7.343,70

Beskattet

I

26-02-2015

Return [person7]

[person7]

4.000,00

Ikke beskattet

J

10-03-2015

Indbetalingsautomat

13.000,00

Beskattet

K

11-05-2015

Indbetalingsautomat

16.200,00

Beskattet

L

12-05-2015

[person8]

[person8]

18.000,00

Ikke beskattet

M

05-06-2015

[person9]

[person10]

4.800,00

Beskattes hos ægtefælle

N

13-08-2015

Indbetalingsautomat

10.000,00

Beskattet

O

11-09-2015

[person11]

[person12]

50.100,00

Ikke beskattet

P

26-10-2015

Indbetalingsautomat

3.050,00

Beskattet

Q

18-12-2015

Indbetalingsautomat

4.000,00

Beskattet

I alt

130.493,70

Klageren har til SKAT oplyst følgende om indsætningerne:

”Indsætning A, B, D, L og O.

Du oplyser, at der er tale om tilbagebetaling af lån, som du har givet til venner.

Du henviser til posteringer i banken den 18.6.2014, 2.7.2014, 10.11.2014, 3.5.2015 og 10.9.2015.

Indsætning C, J, K og Q.

Du oplyser, at der er tale om tilbagebetaling af beløb, som du har lagt ud for dine venner. Du oplyser, at du har hjulpet dine venner på flere måder, f.eks. har du lagt ud for fly og hotel, hvis vennernes betalingskort ikke virkede.

Du henviser til bankkontoudtogene, hvor der fremgår mange udgifter, og du oplyser, at det ikke er penge, du har brugt på dig selv, men at du har lagt ud for vennerne. Nogle gange har du fået pengene tilbage i kontanter, andre gange er de indsat på kontoen.

Indsætning G.

Du oplyser, at beløbet er indsat af nogle venner med det formål at veksle til euro, og at der er hævet et beløb i euro samme dag.

Indsætning H.

Du oplyser, at der er tale om tilbagebetaling af lån fra venner. De havde lånt penge, og du havde betalt husleje for dem. Du henviser til, at der er trukket omkring 15.000 kr. fra kontoen.

Indsætning I.

Du oplyser, at [person7] er en ven af din ægtefælle. [person7] havde lånt penge af din ægtefælle, og beløbet blev betalt tilbage til din konto.

Indsætning M.

Du oplyser, at du og din ægtefælle deler lejlighed med [person10], og at der er tale om [person10]s andel af huslejen. Du oplyser, at du har betalt husleje den 3.6.2015.

Indsætning N.

Du oplyser, at der er tale om tilbagebetaling af et lån, som du havde givet til din ven [person10] den 13.8.2015. Du oplyser, at [person10] har tilbagebetalt beløbet kontant samme dag, og at du har sat pengene i banken.

Indsætning P.

Du oplyser, at du den 19.10.2015 har overført 3.000 kr., og at du har fået beløbet tilbage kontant og efterfølgende sat det ind på kontoen.”

Henset til klagerens forklaringer og SKATs kontrol heraf, har SKAT ikke beskattet klageren af indsætningerne benævnt A, B, D, I, L og O. Endvidere har SKAT ikke beskattet klageren af indsætningen benævnt M, idet klagerens ægtefælle er anset for skattepligtig af beløbet.

SKAT har herefter beskattet klageren af 18.600 kr. i indkomståret 2014 og 53.593 kr. i indkomståret 2015.

Til Skatteankestyrelsen har repræsentanten oplyst, at overførsler til klageren sker i forbindelse med en deleøkonomi, hvor klageren modtager beløb fra personer, som har boet sammen med klageren og har indbetalt beløb til dækning af den fælles husleje og fælles mad. Endvidere har repræsentanten oplyst, at der er tale om lån mellem venner.

Der er ikke fremlagt lånedokumenter vedrørende lån og udlån.

Skattestyrelsen har om modtagelse af kontroloplysninger oplyst:

”Den 11. november 2015 har vi bedt [virksomhed3] ApS om at indsende oplysninger om samtlige pengeoverførsler i 2014. [virksomhed3] ApS, der er agent for [virksomhed4] ApS, henviser os efterfølgende til at indhente oplysningerne hos [virksomhed4] ApS, idet pengeoverførslerne er registreret i deres online system.

Den 18. november 2015 har vi bedt [virksomhed4] ApS om at indsende oplysningerne til os.

Den 1. december 2015 modtager vi en betydelig mængde ubearbejdede data vedrørende 2014 i et regneark fra [virksomhed4] ApS efter henvisning fra [virksomhed3] ApS.”

SKAT har den 27. februar 2017 sendt en materialeindkaldelse til klageren vedrørende indkomstårene 2014 og 2015, hvorefter klageren indsendte oplysninger til SKAT hhv. den 10. marts 2017 og den 11. maj 2017.

Den 10. august 2017 anmodede SKAT klageren om kopi af lejekontrakt, som SKAT modtog den 31. august 2017.

SKATs forslag til afgørelse er dateret den 15. september 2017 og afgørelsen er sendt den 25. oktober 2017.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2014 med 61.655 kr. vedrørende pengeoverførsler til Nepal og indsætninger på klagerens bankkonto med 18.600 kr. I indkomståret 2015 har SKAT forhøjet klagerens indkomst med indsætninger på bankkonto med 53.593 kr.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”...

1. Pengeoverførsler til Nepal i 2014

...

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Du havde mulighed for at komme med bemærkninger til SKATs forslag indtil den 9. oktober 2017, hvilket du ikke har benyttet dig af. SKAT sender derfor en afgørelse i overensstemmelse med det sendte forslag.

Du har foretaget overførsel til Nepal med i alt 110.485,82 kr.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Du skal selvangive din indkomst og kunne dokumentere dine indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1 og § 6 B, stk. 1. Du har ikke pligt til at føre regnskab.

Det påhviler dig at godtgøre, at overførslerne er foretaget ved hjælp af midler, der allerede er beskattet eller som er undtaget fra beskatning, jf. SKM2008.905.H.

SKAT har anmodet dig om en redegørelse for, hvorledes du er kommet i besiddelse af det overførte beløb, således at du over for SKAT kan godtgøre, at overførslerne er foretaget ved beskattede eller skattefrie midler.

Du har oplyst, at følgende udlandsoverførsler er overført fra din bankkonto:

Den 24.3.2014 er der overført 6.538,89 kr. til [person3].

Den 24.3.2014 er der overført 8.483,33 kr. til [person1].

Den 12.4.2014 er der overført 2.902,78 kr. til [person1].

Den 2.8.2014 er der overført 28.917,38 kr. til [person1].

SKAT har sammenholdt dine oplysninger med dine bankkontoudtog, og din forklaring tages til efterretning.

Du har oplyst, at udlandsoverførslen den 18.2.2014 på 1.987,57 til [person2] er sket ved penge, du havde med, da du flyttede til Danmark eller ved lån fra dine venner.

Af bankkontoudtogene for din ægtefælles konto i [finans1] fremgår imidlertid en overførsel på 1.988 kr. med posteringsteksten ”[person13] [...72]”. Dette kontonummer tilhører [virksomhed3]. SKAT har herefter ingen bemærkninger til denne udlandsoverførsel.

Du har oplyst, at følgende udlandsoverførsler enten er sket ved penge, du havde med, da du flyttede til Danmark eller ved lån fra dine venner:

Den 6.1.2014 er der overført 33.646,41 kr. til [person1].

Den 10.2.2014 er der overført 11.176,95 kr. til [person1].

Den 22.4.2014 er der overført 16.832,51 kr. til [person1].

Du har ikke indsendt dokumentation.

Overførslerne fremgår ikke af dine eller din ægtefælles bankkontoudtog.

Det følger af fast retspraksis, at private lån skal dokumenteres på et objektivt grundlag for at kunne lægges til grund, jf. SKM2011.493.ØLR.

Af byretsdommen SKM2013.363.BR følger, at låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v.

Der foreligger ingen dokumentation, herunder f.eks. lånedokument, og der er ingen oplysninger om tilbagebetaling af eventuelt lån.

Dine oplysninger er således ikke tilstrækkelige til, at SKAT finder det dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om et lån.

Det er heller ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om penge, du havde med, da du flyttede til Danmark.

Det er ikke dokumenteret, at overførslerne er sket ved skattefrie eller allerede beskattede midler.

Overførslerne anses for at være foretaget med ubeskattede midler, og anses for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Dato

Modtager

Overført beløb

06-01-2014

[person1]

33.646,41

10-02-2014

[person1]

11.176,95

22-04-2014

[person1]

16.832,51

61.655,87

Beløbet på 61.655 kr. anses for skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 og beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2.

2. Indsætninger på bankkonto i 2014 og 2015

...

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Du havde mulighed for at komme med bemærkninger til SKATs forslag indtil den 9. oktober 2017, hvilket du ikke har benyttet dig af. SKAT sender derfor en afgørelse i overensstemmelse med det sendte forslag.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Du skal selvangive din indkomst og kunne dokumentere dine indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1 og § 6 B, stk. 1. Du har ikke pligt til at føre regnskab.

Det påhviler dig at godtgøre, at overførslerne er foretaget ved hjælp af midler, der allerede er beskattet eller som er undtaget fra beskatning, jf. SKM2008.905.H.

SKAT har anmodet dig om en redegørelse og dokumentation for, hvad udvalgte indsætninger på din bankkonto i [finans1] vedrører, således at du over for SKAT kan godtgøre, at indsætningerne vedrører beskattede eller skattefrie midler. Du blev endvidere bedt om at indsende lånedokumenter, dokumentation for udbetaling af lån samt dokumentation for betalte ydelser for eventuelle lån.

SKAT har sammenholdt dine oplysninger om indsætningerne med bankkontoudtogene for dig og din ægtefælle.

Din forklaring vedrørende indsætningerne A, B, D, I, L og O tages til efterretning.

SKAT har følgende bemærkninger til de øvrige indsætninger:

2014

Indsætning C.

Der er den 16.9.2014 indsat 11.000 kr. med posteringsteksten ”Kundekort [...]”.

Du har oplyst, at der er tale om tilbagebetaling af beløb, som du har lagt ud for dine venner, f.eks. for fly og hotel. Du har henvist til bankkontoudtogene, hvor der fremgår mange udgifter.

På bankkontoudtogene i perioden op til den 16.9.2014 ses ikke særligt store udgifter, der vurderes at have en sammenhæng med indsætningen. Derudover fremgår det ikke, hvem der har indbetalt beløbet. SKAT finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om udlæg som beskrevet.

Indsætning G.

Der er den 18.12.2014 indsat 7.600 kr. med posteringsteksten ”Indbetalingsautomat”.

Du har oplyst, at beløbet er indsat af nogle venner med det formål at veksle til euro, og at der er hævet et beløb i euro samme dag.

På bankkontoudtogene ses en hævning på 7.570,71 kr. samme dag med posteringsteksten ”Automatudb. [...] EUR1000 x757,070”. Det fremgår imidlertid ikke, hvem der har indsat beløbet på 7.600 kr. med posteringsteksten ”Indbetalingsautomat”.

SKAT finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en veksling som oplyst.

2015

Indsætning H.

Der er den 20.2.2015 indsat 7.343,70 kr. med posteringsteksten ”Valutahandel”.

Du har oplyst, at der er tale om tilbagebetaling af lån fra venner. De havde lånt penge, og du havde betalt husleje for dem. Du har henvist til, at der er trukket omkring 15.000 kr. fra kontoen.

Det fremgår ikke, hvilke hævninger på kontoen du henviser til.

Der er ikke indsendt lånedokument. Derudover fremgår det ikke, hvem der har indbetalt beløbet. Endelig indikerer posteringsteksten ikke, at der er tale om et lån.

SKAT finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om tilbagebetaling af lån.

Indsætning J.

Der er den 10.3.2015 indsat 13.000 kr. med posteringsteksten ”Indbetalingsautomat”.

Du har oplyst, at der er tale om tilbagebetaling af beløb, som du har lagt ud for dine venner, f.eks. for fly og hotel. Du har henvist til bankkontoudtogene, hvor der fremgår mange udgifter.

På bankkontoudtogene i perioden op til den 10.3.2015 ses ikke særligt store udgifter, der vurderes at have en sammenhæng med indsætningen. Derudover fremgår det ikke, hvem der har indbetalt beløbet. SKAT finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om udlæg som beskrevet.

Indsætning K.

Der er den 11.5.2015 indsat 16.200 kr. med posteringsteksten ”Indbetalingsautomat”.

Du har oplyst, at der er tale om tilbagebetaling af beløb, som du har lagt ud for dine venner, f.eks. for fly og hotel. Du har henvist til bankkontoudtogene, hvor der fremgår mange udgifter.

På bankkontoudtogene ses en hævning på 40.400 kr. den 6.5.2015 med posteringsteksten ”Ref nr. [...47]Den Flerfaglige FI-kreditor [...]”. Denne indsætning anses ikke for at have en sammenhæng med indsætningen på 16.200 kr. Der ses ikke andre større udgifter.

Derudover fremgår det ikke, hvem der har indbetalt beløbet. SKAT finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om udlæg som beskrevet.

Indsætning M.

Der er den 5.6.2015 indsat 4.800 kr. med posteringsteksten ”[person9]” indbetalt af [person10]. Du har oplyst, at du og din ægtefælle deler lejlighed med [person10], og at der er tale om [person10]s andel af huslejen.

Indsætningen medregnes hos din ægtefælle, idet han har indgået lejekontrakten med udlejer.

Indsætning N.

Der er den 13.8.2015 indsat 10.000 kr. med posteringsteksten ”Indbetalingsautomat”.

Du har oplyst, at der er tale om tilbagebetaling af et lån, som du havde givet til din ven [person10] den 13.8.2015. Du oplyser, at [person10] har tilbagebetalt beløbet kontant samme dag, og du har sat pengene i banken. Du har ikke indsendt lånedokument eller lignende.

På bankkontoudtogene ses en hævning den 13.8.2015 på 10.000 kr. med posteringsteksten ”[person10][...75]”. Dette kontonummer tilhører [person10].

Det fremgår imidlertid ikke, hvem der har indbetalt beløbet på 10.000 kr. SKAT finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om tilbagebetaling af lån som beskrevet.

Indsætning P.

Der er den 26.10.2015 indsat 3.050 kr. med posteringsteksten ”Indbetalingsautomat”.

Du har oplyst, at du den 19.10.2015 har overført 3.000 kr., og det er det beløb, som du har fået tilbage kontant, og efterfølgende sat det ind på kontoen.

På bankkontoudtogene ses en hævning den 19.10.2015 med posteringsteksten ”Transfer [...27]”. Dette kontonummer tilhører [person14].

Det fremgår imidlertid ikke, hvem der har indbetalt beløbet på 3.050 kr. SKAT finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om tilbagebetaling af lån som beskrevet.

Indsætning Q.

Der er den 18.12.2015 indsat 4.000 kr. med posteringsteksten ”Indbetalingsautomat”.

Du har oplyst, at der er tale om tilbagebetaling af beløb, som du har lagt ud for dine venner, f.eks. for fly og hotel. Du har henvist til bankkontoudtogene, hvor der fremgår mange udgifter.

På bankkontoudtogene i perioden op til den 18.12.2015 ses ikke udgifter, der vurderes at have e sammenhæng med indsætningen på 4.000 kr. Den 27.11.2015 er der en hævning på 13.376 kr. med posteringsteksten ”[person15] [...92]”, og den 18.12.2015 er der en hævning på 1.138,77 med posteringsteksten “ Automatudb. [...] EUR150 x 759,1771”. Disse indsætninger anses ikke for at have en sammenhæng med indsætningen på 4.000 kr.

Derudover fremgår det ikke, hvem der har indbetalt beløbet. SKAT finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om udlæg som beskrevet.

Vedr. lån.

Det følger af fast retspraksis, at private lån skal dokumenteres på et objektivt grundlag for at kunne lægges til grund, jf. SKM2011.493.ØLR.

Af byretsdommen SKM2013.363.BR følger, at låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v.

Du har oplyst, at flere af ovennævnte indsætninger vedrører lån, men der foreligger ingen dokumentation, herunder f.eks. lånedokument. Dine oplysninger er således ikke tilstrækkelige til, at SKAT finder det dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om et lån.

SKAT anser det ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbene er skattefrie og stammer fra beskattede eller skattefrie midler. Din indkomst skal vedrørende dette punkt forhøjes med i alt 18.600 kr. i 2014 og 53.593 kr. i 2015.

Beløbene fremkommer således:

2014

Dato

Tekst

Indbetaler

Beløb

C

16-09-2014

Kundekort [...]

11.000,00

G

18-12-2014

Indbetalingsautomat

7.600,00

I alt

18.600,00

2015

Dato

Tekst

Indbetaler

Beløb

H

20-02-2015

Valutahandel

7.343,70

F

10-03-2015

Indbetalingsautomat

13.000,00

K

11-05-2015

Indbetalingsautomat

16.200,00

N

13-08-2015

Indbetalingsautomat

10.000,00

P

26-10-2015

Indbetalingsautomat

3.050,00

Q

18-12-2015

Indbetalingsautomat

4.000,00

I alt

53.593,70

Beløbene er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 og beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2.

3. Ansættelsesfristen

3.1. De faktiske forhold

Du er lønmodtager og er som udgangspunkt omfattet af den forkortede ligningsfrist.

SKAT kan derfor normalt ikke afsende forslag til foretagelse eller ændring af en indkomstansættelse for fysiske personer med enkle økonomiske forhold senere end den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Ændringen skal være foretaget senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dette fremgår af § 1, stk. 1 i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Dette betyder, at den almindelige frist for at sende forslag til ændring af din skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015 var henholdsvis den 30. juni 2016 og den 30. juni 2017, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Fristen i bekendtgørelsens § 1 gælder ikke, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt f.eks., at den skattepligtige har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, der har betydet, at SKAT har foretaget en forkert skatteansættelse jf. bekendtgørelsens § 3.

...

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Du havde mulighed for at komme med bemærkninger til SKATs forslag indtil den 9. oktober 2017, hvilket du ikke har benyttet dig af. SKAT sender derfor en afgørelse i overensstemmelse med det sendte forslag.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 skal SKATs forslag om ændring af skatteansættelsen sendes inden 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

For fysiske personer med enkle økonomiske forhold gælder endvidere en forkortet ligningsfrist. Den forkortede ligningsfrist er således en undtagelse til den ordinære frist for skatteansættelser.

SKATs forslag om ændring af skatteansættelsen skal sendes senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Bestemmelsen om forkortet ligningsfrist fremgår af § 1, stk. 1,

1. pkt. i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Der henvises til den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.1.1.4 Kort frist.

Dette betyder, at den almindelige frist for at sende forslag til ændring af din skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015 var henholdsvis den 30. juni 2016 og 30. juni 2017, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Fristen i bekendtgørelsens § 1 gælder ikke, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, f.eks. af den skattepligtige har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, der har betydet, at SKAT har foretaget en forkert skatteansættelse, jf. bekendtgørelsens § 3.

Det fremgår af årsopgørelsen, at du har pligt til at underrette SKAT, hvis din ansættelse er for lav.

SKAT har ikke tidligere haft kendskab til, at du i 2014 har overført 110.485 kr. til Nepal samt at du i 2014 og 2015 har modtaget indbetalinger på din bankkonto i [finans1] med i alt henholdsvis 47.600 kr. og 130.493 kr.

Det er SKATs opfattelse, at der er tale om udeholdte indtægter, jf. SKATs sagsfremstilling og begrundelse i punkterne 1 og 2. I 2014 udgør de udeholdte indtægter 61.655 kr. vedrørende overførsler til Nepal samt 18.600 kr. vedrørende indbetalinger på din bankkonto. I 2015 udgør de udeholdte indtægter 53.593 kr. vedrørende indbetalinger på din bankkonto.

SKAT anser det som minimum for groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Indkomstansættelsen for 2014 og 2015 ændres derefter i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Af SKATs udtalelse til klagen fremgår:

”Indkomståret 2014- Pengeoverførsel til Nepal

[virksomhed5], der er repræsentant for [person13], anfører i klagen, at SKAT ikke blot kan sidestille de til Nepal overførte beløb med, at der er tale om skattepligtige beløb, fordi skatteyder ikke kan redegøre for, hvorfra beløbene kommer. Repræsentanten oplyser, at alle pengeoverførslerne er foretaget til et familiemedlem.

Skatteyders repræsentant mener, at de domme, som SKAT har henvist til, beror på andre forhold end dem, der gør sig gældende i skatteyders tilfælde, idet alle sager vedrører indtægtsforhold, her­ under privatforbrug.

SKAT skal præcisere følgende vedrørende dommene:

SKM2008.905.H:

SKAT har henvist til denne dom i forbindelse med, at det påhviler skatteyder at godtgøre, at overførslerne er foretaget ved hjælp af midler, der allerede er beskattet eller som er undtaget fra beskatning. Denne pligt påhviler skatteyder uanset indtægtsforholdene i øvrigt, som det f.eks. ses i SKM2016.505.BR om "indbetalinger på konti -pengeoverførsler til udlandet", der henviser til SKM2008.905.H.

SKM2011.493.ØLR og SKM2013.363.BR:

SKAT har henvist til disse to domme i forbindelse med dokumentation af lån. Det skal bemærkes, at kravene til at private lån, herunder låneforhold, skal kunne dokumenteres på et objektivt grundlag for at kunne lægges til grund gælder uanset indtægtsforholdene i øvrigt.

Privatforbrug

I forbindelse med indsigelserne vedrørende ovennævnte domme, oplyser repræsentanten, at det undrer, at SKAT ikke har gjort indsigelse overfor privatforbruget.

Repræsentanten henviser til afsnit A.B.5.3.3 i ligningsvejledningen (Den juridiske vejledning), hvoraf fremgår at det i forbindelse med skønsmæssige ansættelser er et hovedkrav, at SKAT påviser eller sandsynliggør at privatforbruget er for lavt.

Skatteyders repræsentant gør opmærksom på, at skatteyder havde en A-indkomst på 297.168 kr. i 2014 og et privatforbrug på 254.362 kr. i 2015. Det fremgår ikke, hvorfra repræsentanten har privatforbruget, men øverst på side to i SKATs afgørelse fremgår det, at skatteyder havde en A-indkomst, og ikke et privatforbrug, på 254.362 kr. i 2015. Til orientering kan det oplyses, at der i SKATs sagsnotat på side to fremgår et beregnet privatforbrug på 119.681 kr. i 2015. Sagsnotatet er vedlagt som en del af de dokumenter, der er givet aktindsigt i, jf. nedenfor.

SKAT skal præcisere, at SKAT ikke har anvendt en privatforbrugsopgørelse, idet der er truffet afgørelse på grundlag af faktiske oplysninger. Da SKAT træffer afgørelse på grundlag af faktiske oplysninger, er afsnit A.B.5.3.3 i Den juridiske vejledning, som vedrører skønsmæssige ansættelser, ikke er relevant.

Privatforbruget er derfor ikke kommenteret i afgørelsen. SKAT har i øvrigt heller ikke indkaldt oplysninger hos skatteyder til brug for opgørelsen af et privat forbrug.

Ligningsfrist

Skatteyders repræsentant henviser til, at skatteyder er omfattet af bekendtgørelsen om kort frist for skatteansættelsen af personer med enkle økonomiske forhold. Det er repræsentantens opfattelse, at det forhold, at skatteyder overfører penge til familie i Nepal, ikke ændrer herved.

Det er SKATs opfattelse, at den manglende selvangivelse af indtægter, som skatteyder har anvendt ved oversendelse til udlandet skal anses for minimum groft uagtsomt.

Indkomståret 2014 - Indsætninger på bankkonto

Skatteyders repræsentant anfører, at næsten alle beløb er foretaget med navns nævnelse, og at der er tale om et nært forhold mellem personer, der er indvandret fra Nepal. Kun to beløb på 7.600 kr. og 11.000 kr. indeholder ikke navnet på indbetaleren.

Skatteyders repræsentant anfører endvidere, at det drejer sig om tilbagebetaling af lån, og at det tydeligt fremgår, hvem der har indbetalt beløbene.

SKAT skal bemærke, at det er korrekt, at en del af indsætningerne på skatteyders bankkonto er foretaget med navns nævnelse. Det er imidlertid ikke relevant i forbindelse med SKATs afgørelse, som kun omhandler følgende indsætninger:

Dato

Tekst

Indbetaler

Beløb

C

16-09-2014

Kundekort [...]

11.000,00

G

18-12-2014

Indbetalingsautomat

7.600,00

Det fremgår ikke, hvad indsætningerne vedrører, og det er ikke er tilstrækkeligt, at repræsentanten oplyser- ligesom skatteyder har gjort i det tidligere sagsforløb - at der er tale om tilbagebetaling af lån/udlæg. Det er hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om lån/udlæg.

Ligningsfrist

Skatteyders repræsentant henviser til, at skatteyder er omfattet af bekendtgørelsen om kort frist for skatteansættelsen af personer med enkle økonomiske forhold. Det er repræsentantens opfattelse, at det ikke kan blive groft uagtsomt eller lignende, fordi skatteyder overfører beløb til udlandet, og at det ikke kan blive groft uagtsomt eller forsætligt, at skatteyder har modtaget tilbagebetaling af lån ydet til sine gode venner.

Det er SKATs opfattelse, at den manglende selvangivelse af indtægter, som skatteyder har anvendt ved oversendelse til udlandet, og de indbetalinger, der er indgået på skatteyders bankkonto, skal anses for minimum groft uagtsomt.

Der kan henvises til SKM2014.526.BR, hvor retten fandt, at skatteyderen i hvert fald havde handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet indsætningerne på sin konto, hvorfor SKATs krav ikke var forældet for nogen af indkomstårene, jf. skatteforvaltningslovens § 27.

Indkomståret 2015 - Indsætninger på bankkonto

Skatteyders repræsentant henviser til beskrivelsen af det stærke sammenhold, som beskrevet ovenfor vedrørende indkomståret 2014. Endvidere henvises til, at der er tale om meget små beløb.

SKAT skal henvise til bemærkningerne overfor vedrørende indkomståret 2014. For så vidt angår, at der er tale om små beløb, skal opmærksomheden henledes på det i alt drejer sig om 53.593,70 kr. i 2015, jf. side 10 i SKATs afgørelse.

Skatteyders repræsentant anfører endvidere, at størstedelen af indsætningerne på bankkontoen er foretaget med navns nævnelse, hvorfor den skattepligtige indkomst ikke forhøjes med disse indsætninger.

SKAT skal præcisere, at det ikke er angivelsen af navnene, der er årsagen til, at SKAT ikke har forhøjet den skattepligtige indkomst med disse indsætninger. Når SKAT ikke har anset disse indsætninger for skattepligtige, skyldes det, at skatteyder har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der tale om skattefrie eller allerede beskattede midler.

Det er SKATs opfattelse, at det hverken kan anses for dokumenteret eller sandsynliggjort, at der skulle være tale om et lån/udlæg for så vidt angår indsætningerne på i alt 53.593,70 kr.

Ligningsfrist

Skatteyders repræsentant henviser til, at skatteyder er omfattet af bekendtgørelsen om kort frist for skatteansættelsen af personer med enkle økonomiske forhold. Det er repræsentantens opfattelse, at skatteyder ikke er omfattet i § 2 eller § 3 i bekendtgørelsen om kort ligningsfrist, og at det ikke kan blive groft uforsvarligt eller forsætligt at have deleøkonomi eller dækning af fælles udgifter.

Det er SKATs opfattelse, at den manglende selvangivelse af indsætningerne, der er indgået på skatteyders bankkonto, skal anses for minimum groft uagtsomt.

Der kan henvises til SKM2014.526.BR, hvor retten fandt, at skatteyderen i hvert fald havde handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet indsætningerne på sin konto, hvorfor SKATs krav ikke var forældet for nogen af indkomstårene, jf. skatteforvaltningslovens § 27

Afsluttende bemærkninger

De øvrige oplysninger i klagen er tidligere oplyst af [person13], og SKAT har derfor taget stilling til oplysningerne i afgørelsen.

...”

Af Skattestyrelsens udtalelse af 6. november 2019 fremgår:

”I oplyser, at repræsentanten har stillet spørgsmål til SKATs kundskabstidspunkt.

Vi gør opmærksom på, at det er vores opfattelse, at kundskabstidspunktet først begynder at løbe, når vi har et tilstrækkeligt grundlag til at foretage en korrekt skatteansættelse.

Vi kan oplyse følgende:

Den 11. november 2015 har vi bedt [virksomhed3] ApS om at indsende oplysninger om samtlige pengeoverførsler i 2014. [virksomhed3] ApS, der er agent for [virksomhed4] ApS, henviser os efterfølgende til at indhente oplysningerne hos [virksomhed4] ApS, idet pengeoverførslerne er registreret i deres online system.

Den 18. november 2015 har vi bedt [virksomhed4] ApS om at indsende oplysningerne til os.

Den 1. december 2015 modtager vi en betydelig mængde ubearbejdede data vedrørende 2014 i et regneark fra [virksomhed4] ApS efter henvisning fra [virksomhed3] ApS.

Det bemærkes, at [person13]s repræsentant i forbindelse med sin anmodning om aktindsigt har modtaget kopi af de modtagne oplysninger vedrørende [person13]. Regnearket er vedlagt.

Den 27. januar 2017 har vi sendt materialeindkaldelse til [person13], jf. punkt 1.1. i vores afgørelse. Det bemærkes, at materialeindkaldelsen vedrører 2014 og 2015, men at der kun er modtaget oplysninger fra [virksomhed4] ApS for 2014.

På grundlag af yderligere oplysninger fra [person13] i form af bankudtog og forklaringer blev det vurderet, at de til udlandet overførte beløb var skattepligtige, idet [person13] ikke kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at beløbene stammede fra ikke-skattepligtige eller allerede beskattede beløb. Det bemærkes, at der ud over pengeoverførslerne også blevet konstateret skattepligtige bankindsætninger (afgørelsens punkt 2).

Oplysningerne fra [person13] blev modtaget den 10. marts 2017 og 11. maj 2017, jf. punkt 1.1 og 2.1 i vores afgørelse.

Idet der henvises til nedenstående uddrag fra Juridisk Vejledning samt eksempler på domme, skal vi bemærke, at vi anser kundskabstidspunktet for at være den 11. maj 2017, hvor vi modtog de sidste oplysninger fra [person13].

Uddrag fra Juridisk Vejledning 2019-2 i afsnit A.A.8.2.2.1.4 Reaktionsfristen:

"Store mængder ubearbejdede data

Reaktionsfristen løb ikke fra det tidspunkt, hvor SKAT som led i projektet modtog en stor mængde ubearbejdede data, ligesom fristen heller ikke løb fra tidspunktet for den første udsøgning på overførslen til borgeren. Derimod blev reaktionsfristen først anset for at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT havde fået tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt opgørelse. Se SKM2013.910.BR. Se også SKM2014.120.BR og SKM2014.464.BR."

Eksempler på domme:

SKM2013.910.BR-Af rettens begrundelse og afgørelse fremgår bl.a.:

"Oplysningerne om overførslen af bonusbeløbet til A har været indeholdt i en betydelig mængde ubearbejdede data, som SKAT i efteråret 2010 modtog i forbindelse med SKATs projekt Money Transfer. Efter det foreliggende har skat ikke forinden den 17. januar 2011 haft grundlag for at iværksætte nærmere undersøgelse af den konkrete overførsel. Det kan herunder lægges til grund, at SKAT efter den nærmere undersøgelse ikke forinden april 2011 havde sådanne tilstrækkelige oplysninger om karakteren af det overførte beløb, at der var grundlag for en korrekt ansættelse af As skattepligtige indkomst. "

SKM2014.120.BR-Afrettens begrundelse og afgørelse fremgår bl.a.:

"Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, findes endvidere at være overholdt, idet SKAT tidligst kan anses at være kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen den 17. oktober 2011, hvor S' frist til at fremsende relevant dokumentation udløb.

Den omstændighed, at SKAT i sit orienteringsbrev fra februar 2009 til S henviser til kontroloplysninger modtaget fra udlandet og vedlægger oversigt fra [finans2] i Luxembourg vedrørende diverse renteindtægter/afståelsessummer i 2007 kan ikke føre til, at fristen begynder at løbe fra et tidligere tidspunkt, idet SKAT ikke da kan anses at have haft et tilstrækkeligt grundlag for at varsle en ansættelsesændring. Fristenfindes endvidere ikke at kunne regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog rådata fra [finans2], henset til det oplyste om materialets omfang og ubearbejdede form."

SKM2014.464.BR-Af rettens begrundelse og afgørelse fremgår bl.a.:

"Det lægges herefter til grund, at SKAT i forbindelse med SKAT's projekt "Money Transfer" fik oplyst, at der i 2007 var blevet overført 2.415.898 kr. fra England til sagsøgers danske konto i [finans2], og at oplysningen om overførslen lå i database fra den 7. december 2010, hvorefter SKAT ved skrivelse af 14. juli 2011 anmodede om yderligere materiale fra sagsøger til brug for behandling af opgørelse af skat for 2007, og da dette ikke kom, på ny ved skrivelse af 9. september 2011 bad sagsøger om at fremsende materiale inden 24. september 2011. Da materialet ikke blev fremsendt, sendte Skat den 4. oktober 2011 et forslag til ændring af ansættelsen for 2007, hvorefter SKAT ved skrivelse af 17. november 2011 ændrede sagsøgers skat for 2007. Det fremgår af sidstnævnte afgørelse, at lovhjemmelen for denne er skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og ejendomsavancebeskatningslovens § 1, § 4 og § 5. Der er i afgørelsen givet en begrundelse for denne samt en redegørelse for sagsforløbet. Under de anførte omstændigheder finder retten, at skatteansættelsen ikke er ugyldig som følge af en manglende begrundelse. "

SKM2019.61.BR - Af rettens begrundelse og resultat fremgår bl.a.:

"Det lægges til grund, at SKAT modtog oplysningerne fra Projekt Money Transfer i marts 2014, men det kan ikke antages, at disse oplysninger i sig selv gav SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr.5. Dette grundlag forelå først efter sagsøgerens besvarelse den 17. februar 2015 af de spørgsmål som oplysningerne fra Projekt Money Transfer havde givet SKAT anledning til at stille. Varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk.2, 1.pkt. var derfor ikke overskredet, da SKAT sendte sin agterskrivelse den 20. maj 2015."

SKM2017.344.ØLR-Af landsrettens begrundelse og resultater fremgår bl.a.:

"Af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, og da det, der er fremkommet for landsretten, ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten de indankede domme." (tidl. dom SKM2016.266.BR)

Af rettens begrundelse og afgørelse i SKM2016.266.BR fremgår bl.a.: "Det findes endvidere godtgjort, at SKAT først efter modtagelsen af kontoudskrifterne fra [finans2] den 9. juni 2011 har haft mulighed for at foretage en korrekt skatte- og momsansættelse, hvorfor både skatte- og momsforhøjelserne er foretaget rettidigt, idet agterskrivelserne blev afsendt den 9. november 2011."

Af Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag fremgår:

”SKAT har i afgørelse af 25. oktober 2017 ændret klagers skattepligtige indkomst, da pengeoverførsler og indsætninger er anset for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Skatteankestyrelsen har indstillet, at SKATs afgørelse stadfæstes. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Materielt

Såfremt det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, kan indkomsten forhøjes efter praksis i SKM2011.208.HR. Det er skatteyderen, der skal godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. bl.a. SKM2008.905.HR, og dette skal kunne underbygges af objektive kendsgerninger.

Klager har i indkomståret 2014 overført i alt 110.485 kr. til Nepal, hvoraf det er dokumenteret, at 48.830 kr. er overført fra klagers konto. Klager har oplyst, at en del af pengene er medbragt ved indrejse til Danmark, og at de resterende stammer fra lån.

Klager har desuden i 2014 og 2015 modtaget indsætninger på sin bankkonto på hhv. 47.600,00 kr. og 130.493,70 kr. Klager er blevet beskattet af hhv. 18.600 kr. i indkomståret 2014 og 53.593 kr. i indkomståret 2015.

Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at de modtagne og overførte beløb stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette er henset til, at det ikke er dokumenteret eller underbygget af objektive kendsgerninger, hvor beløbene stammer fra. Det er således fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at beløbene er skattepligtig indkomst for klager.

Formalia

Klager anses at have enkle økonomiske forhold, hvorved den korte ligningsfrist i bekendtgørelse om kort ligningsfrist (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013), jf. bekendtgørelsens § 1. Således er ligningsfristen for indkomstårene 2014 og 2015 udløbet. Efter bekendtgørelsens § 3 gælder disse frister dog ikke, når betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Det forhold, at klager har undladt at oplyse om indtægterne, som er konstateret ved overførsler af væsentlige beløb, samt modtagelse af væsentlige beløb, må anses som mindst groft uagtsomt, hvorved ansættelsen for indkomstårene 2014 og 2015 kan genoptages, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er ligeledes overholdt. Efter praksis i bl.a. SKM2018.481.HR starter denne frist på det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1. nr. 5.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at fristen tidligst kan regnes fra 11. maj 2017, hvor SKAT modtog klagers sidste del af det efterspurgte materiale, hvorved fristen ses overholdt.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af beløb overført til Nepal og indsætninger på klagerens konto.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”...

Vor klient er indvandret fra Nepal den 18. september 2012 og i den forbindelse har vores klient stærke bånd og tilknytninger til andre, som er indvandret fra Nepal, både personer som er bosiddende i Danmark og personer som er bosiddende i andre dele af Europa.

Det er naturligt, at de personer som indvandre fra Nepal naturligvis holder stor kontakt med hinanden, specielt for at støtte og hjælpe hinanden mest muligt.

Det er også således, at personer fra Nepal naturligvis opretholder deres egen kultur i et vist omfang, hvilket betyder at man mødes på forskellige højtidsdage eller nærmere flere dage og det er naturligt, at alle som deltager i festlighederne også er med til at dele alle de udgifter, som der afholdes i forbindelse med festlighederne og lignende sammenkomster.

Det er derfor også naturligt, at når personer kommer til Danmark fra Nepal eller personer som man kender der er indvandre fra Nepal, pludselig står i en situation og mangler tag over hovedet, så hjælper man hinanden og det afstedkommer naturligvis "deleøkonomi", hvilket betyder at man er fælles til at dække dels husleje og dels mad og lignende fornødenheder

Det er naturligt og forståeligt, at der opstår tætte bånd imellem disse personer som indrejser fra andre lande og i dette tilfælde Nepal, og det er også naturligt, at man hjælper og støtter og låner hinanden penge, såfremt dette er nødvendigt.

I forbindelse med denne "deleøkonomi", har vores klient modtaget beløb fra personer, som har boet sammen med vores klient og på den måde har indbetalt et beløb til dækning af den fælles husleje og til fælles mad, altså fælles bespisning og dækning af andre private fornødenheder.

Vi kommer nærmere ind på dette punkt nedenfor, idet SKAT har ønsket at beskatte en del af denne "fælles økonomi".

Indkomståret 2014.

Pengeoverførsel til Nepal kr. 61.655,87

Vor klient har overført beløb til Nepal som følger:

Den 6. januar 2014

kr. 33.646,41

Den 10. februar 2014

kr. 11.176,95

Den 22. april 2014

kr. 16.832,51

I alt

kr. 61.6551,87

Det skal bemærkes at alle overførsler, anført ovenfor, er sendt til samme modtager som er et familiemedlem ved navn [person1], hvilket underbygger at der er tale om penge der er sendt til et familiemedlem.

Ifølge vor klients kultur, er det ikke unormalt at man som familiemedlemmer hjælper hinanden med økonomisk bistand.

Derfor står vi noget uforstående overfor, at SKAT i forbindelse med disse overførsler kommer frem til, at der er tale om skattepligtig indkomst.

SKAT har haft den opfattelse, at disse beløb er vores klient skattepligtig af, ud fra den betragtning, at vor klient nøje skal kunne forklare, hvorfra disse beløb nøjagtig stammer, idet SKAT ellers har den opfattelse, at når men overføre et beløb til Nepal, og ikke 100 % kan gøre rede for hvordan disse penge er tilvejebragt, så er man skattepligtig af beløbet.

Det er nu en gang således, at man aldrig kan blive skattepligtig, fordi man har overført forskellige beløb til familie i hjemlandet, blot fordi man ikke krone for krone kan forklare nøjagtig hvorfra beløbene stammer.

Der står ingen steder i Skattelovene, at man skal kunne dokumentere hver eneste krone man har forbrugt eller anvendt til et eller andet formål.

SKAT kan ikke blot sidestille overførte beløb til familie i Nepal med at dette skal være skattepligtige kroner.

Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at vor klient er ganske almindelig lønmodtager og er altså ikke omfattet af at være regnskabspligtig på nogen som helst måde, og kan derfor heller ikke blive stillet til regnskab for hver eneste krone, som han har anvendt igennem året.

Under praksis anfører SKAT en sag benævnt SKM 2008.905.H, vedrørende skønsmæssige forhøjelser i forbindelse med indsættelse på bankkonti. Når der læses nærmere på denne sag, er der tale om en situation, hvor indtægtsforholdene i de pågældende år ikke hænger sammen med de indsætninger, som der er på bankkontoen.

Endvidere henvises til en sag der hedder SKM2011.493.ØLR, ligeledes vedrørende skønsmæssig ansættelse, her særlig på baggrund af et negativt privatforbrug. I den pågældende sag var der tale om et negativt privatforbrug på kr. 2.273.933.

I den sidste sag er der tale om SKM 2013.363.BR, vedrørende indbetalinger på bankkonto, hvor der er tale om indsætninger, svarende til kr. 413.000 fra to selskaber, som er ejet af skatteyderens far.

Ovenstående henvisninger til sager, beror således alle på andre forhold, end dem som gør sig gældende i vor klients tilfælde, idet alle sager vedrører indtægtsforhold, herunder privatforbrug.

I den forbindelse kan det undre, at SKAT overfor vores klient ikke har gjort indsigelse overfor privatforbruget.

Dette skal særligt ses i lyset af ligningsvejledningens afsnit A.B.5.3.3, vedrørende lavt privatforbrug som støtte eller grundlag for forhøjelse.

Under dette afsnit, fremgår det således tydeligt at:

"Domspraksis igennem flere år viser, at SKAT skal opfylde visse hovedkrav for at varsle og gennemføre en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse:

Uanset om en skattepligtig fysisk person er selvstændig erhvervsdrivende, hovedaktionær, lønmodtager eller modtager af overførselsindkomst m.v.

Skal SKAT påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et større privatforbrug end det privatforbrug, som den skattepligtiges selvangivne skattepligtige indkomst samt eventuelt dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue giver plads til. "

Ovenstående viser således med alt tydelighed, at det i forbindelse med skønsmæssige forhøjelser, er et hovedkrav, at SKAT påviser eller sandsynliggøre, at privatforbruget er for lavt. På dette grundlag kan det således undre, at der ikke er anført noget vedrørende vores klients privatforbrug. Vi kan endvidere oplyse, at det af sagen fremgår, at vores klient havde en A-indkomst i 2014 op kr. 297.168 og i 2015 havde et privatforbrug på kr. 254.362.

Herudover må vi henvise til at vor klient er omfattet af bekendtgørelsen om kort frist for skatteansættelsen af personer med enkle økonomiske forhold jf. § 1, stk. 1, og der er ingen tvivl om, at vor klient er omfattet af enkle økonomiske forhold og det forhold, at vor klient sender penge (mindre beløb ad gangen) til familie i Nepal, ændre ikke ved, at det er enkle økonomiske forhold, som vor klient stadig er underlagt.

Indsætninger på bankkonto med i alt kr. 18.600.

SKAT har udarbejdet en specifikation på 10 over indsætninger på vores klients bankkonto, hvor det drejer sig om to beløb på kr. 7.600 og kr. 11.000. Disse to beløb er de eneste af samlede indbetalinger på kr. 47.600, som ikke indeholder oplysninger om navnet på indbetaleren.

Det skal således påpeges, at næsten alle indbetalingerne er foretaget med navns nævnelse og det er netop som vi har skitseret ovenfor, at der er et nært forhold mellem de personer som der er indvandret fra Nepal og man hjælper hinanden og når man har mulighed for det, så tilbagebetaler man også det lån, som man har fået af sine gode venner, og det siger sig selv, at det er ikke skattepligtig indkomst.

Det drejer sig ganske almindelig om tilbagebetaling af lån fra vores klients gode venner og der er også tale om, at de fleste af indbetalingerne bærer et navn, der tydeligt kan henføres til, hvem der har indbetalt beløbene.

Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at vor klient er en ganske almindelig lønmodtager, som ikke er omfattet af nogen som helst regnskabspligt eller bogføringspligt og dermed kan SKAT heller ikke forlange, at vor klient skal nøje redegøre for så små beløb som der her er tale om, som er indgået på vor klients bankkonto.

Det fremgår ingen steder, at skatteyderne i Danmark er omfattet af sådanne regler, at hver eneste økonomiske transaktion, som der er foretaget gennem året, skal der være nøje dokumentation for.

Så længe der ikke er tale om skattepligtige indkomster, så kan SKAT heller ikke beskatte vores klient af tilbagebetalinger af lån m.v.

Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at vor klient er omfattet af bekendtgørelsen om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold jf. §1, stk. 1.

Der er ingen tvivl om, at vor klient er omfattet af enkle økonomiske forhold og det betyder, at SKAT skulle have foretaget en ændring af vores klients skattepligtige indkomst senest den 30. juni 2016.

Det kan aldrig blive groft uagtsomt eller lignende, blot fordi man har overført enkelte mindre beløb til udlandet og det kan heller aldrig blive groft uagtsomt eller forsætligt, at vor klient har modtaget tilbagebetaling af ydet lån til sine gode venner og derfor kan SKAT ikke henføre sig til Skatteforvaltningslovens §26, eller for den sags skyld Skatteforvaltningslovens §27.

Vi må derfor fastholde, at SKAT ikke kan foretage ændringen, da det strider imod bekendtgørelsen om kort ligningsfrist.

Indkomståret 2015.

Indbetalinger på vores klients bankkonto kr. 53.593,70.

Som vi ovenfor har anført, så er sammenholdet for de personer som er indvandret fra Nepal meget stærkt, og de låner hinanden nødvendig kapital, når det er nødvendigt og så er det naturligvis også således, at disse beløb bliver tilbagebetalt, når de personer som har lånt har mulighed for at tilbagebetale.

Det fremgår af specifikationen som SKAT har udarbejdet, at det er relative små beløb fra kr. 3.050 op til kr. 16.200.

Ifølge SKATs opgørelse har de registreret indbetalinger for i alt kr. 130.493,70 på vores klients bankkonto. Men størstedelen svarende til kr. 76.900 (130.493,70 - 53.593,70) af indbetalingerne indeholder oplysninger om indbetaler, hvorfor vores klients indkomst ikke forhøjes med disse indbetalinger. Det forhold at størstedelen af indbetalingerne indeholder oplysninger om indbetaler underbygger vores klients oplysninger og bør derfor ikke give anledning til korrektion af vor klints indkomst.

Det har intet med skattepligt at gøre, at venner imellem hinanden har økonomiske udligninger af den ene eller af den anden art.

Vi vil ligeledes vedrørende disse punkter henvise til, at vor klient er omfattet af bekendtgørelsen af kort ligningsfrist for skatteansættelse for personer med enkelte økonomiske forhold.

Der er ingen tvivl om, at vor klient opfylder samtlige af de punkter, som der er nævnt i §1, stk. 1 til 4, derimod falder vores klient ikke ind under §2 eller §3 i bekendtgørelsen om kort ligningsfrist.

Det må fastslås, at alle de transaktioner som er foregået for vores klient, er klart omfattet af enkle økonomiske transaktioner og derfor falder vores klient ind under bekendtgørelsen om den korte ligningsfrist og det betyder, at SKAT skulle have foretaget en eventuel ændring senest den 30. juni 2016.

Da det aldrig kan blive groft uforsvarligt eller forsætligt, at have deleøkonomi, eller dækning af fælles udgifter, så kan vores klient aldrig blive skattepligtig af det og derfor falder vores klient ikke ind under Skatteforvaltningslovens §26 eller Skatteforvaltningslovens §27, men falder derimod ind under reglerne i henhold til bekendtgørelse om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, hvilket betyder, at SKAT skulle have foretaget en ansættelse af vores klient senest den 30. juni 2017.

Det er således ingen mulighed for, at SKAT kan foretage en ændring af vores klient skattepligtige indkomst, når dette foretages den 27. oktober 2017 for året 2015.

(..)”

Af repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse fremgår:

”Vi står meget uforstående overfor at SKAT fastholder, at sagerne der henvises til kan sidestilles med vores klients situation. Nedenfor har vi indsat de tre domme, som vi henviser til i vores indsigelse.

SKM 2008.905.H

Skønsmæssig ansættelse

Indsætninger hænger ikke sammen med indkomstforholdene

SKM2011.493.ØLR

Skønsmæssig ansættelse

Negativt privatforbrug

Skemaet viser at ovenstående skønsmæssige ansættelser ikke er relevante i forbindelse med vores klients sag, da der her er tale om negativt privat forbrug.

SKAT henviser herefter til at det ikke er nødvendigt at anvende SKAT juridiske vejledning afsnit A.B.5.3.3 når sagen baseres på faktiske omstændigheder.

Det er således SKATs opfattelse, at privatforbruget ikke er relevant i nærværende sag. Til trods herfor henviser SKAT under ”praksis” til to afgørelse, som omhandler negativt privatforbrug. Det forekommer meget misvisende.

Dertil undrer det, at der ikke forekommer henvisninger til love eller praksis for at foretage skønsmæssig ansættelse på baggrund af faktiske omstændigheder. Det er vores opfattelse at det er et krav at der foretages disse henvisninger, således at vores klient har mulighed for at forstå grundlaget for SKATs ændring af indkomsten.

I SKATs bemærkninger henvises til SKM2014.526.BR, som ligeledes handler om en sag vedrørende privatforbrug, herunder negativt privatforbrug.

Igen en henvisning til en sag som ikke kan sammenlignes med vores klients sag, idet de grundlæggende forudsætninger ikke er ens.

SKAT henviser derved til en flere sager, og forsøger derved at forekomme overbevisende i forbindelse med deres sag. Men faktum er at henvisningerne til praksis ikke kan anvendes i denne sag.

På baggrund af ovenstående finder vi således ikke at SKAT har grundlag for at ændre vores klients skatteansættelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Materielt

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, og § 6 B, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Beløbet beskattes som personlig indkomst. Det følger af personskattelovens § 3, stk.1.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, hvilket kan udledes af SKM2011.208H.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, hvilket kan udledes af SKM2013.274.BR.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, hvilket kan udledes af SKM2008.905H. Der lægges i denne forbindelse vægt på om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom i SKM2017.233.BR.

Det er klageren, der har bevisbyrden for, at de til udlandet overførte beløb stammer fra beskattede midler, da der er tale mange overførsler af ikke ubetydelig størrelse. Det kræves, at klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og Højesterets dom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.H.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR.

I Højesteretsdom offentliggjort i SKM2011.208.HR fandt retten det ikke bevist, at der forelå et reelt gældsforhold, idet låneforholdet ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.

Kravene til dokumentation gælder efter praksis uden hensyntagen til særlige kulturelle forhold. Det kan udledes af SKM2009.37.HR.

Klageren har i indkomståret 2014 overført 110.485 kr. til Nepal. Klageren har dokumenteret, at 48.830 kr. er overført fra klagerens private bankkonto. For så vidt 61.655 kr. har klageren ikke fremlagt dokumentation for pengestrømme, således at det er muligt at konstatere, hvor pengene stammer fra. Klageren har ikke godtgjort, at hun har medbragt et pengebeløb ved indrejse til Danmark ligesom hun ikke ved objektive kendsgerninger, herunder gældsbreve eller pengestrømme, har godtgjort, at de til Nepal overførte beløb stammer fra lån.

Det anses derfor med rette, at SKAT har beskattet klageren af de til Nepal overførte beløb.

SKAT har beskattet klageren af indsætninger på klagerens bankkonto med 18.600 kr. i indkomståret 2014 og 53.593 kr. i indkomståret 2015.

Klageren har, til SKAT, vedrørende indsætningen på 11.000 kr. i indkomståret 2014 forklaret, at der er tale om tilbagebetaling af beløb, som hun har lagt ud for venner til f.eks. fly og hotel. Af klagerens kontoudtog fremgår ikke, hvem der har indsat beløbet, ligesom det ikke er dokumenteret, at hun har afholdt udgifter på vegne af vennerne.

For så vidt indsætningen på 7.600 kr. har klageren forklaret, at beløbet er indsat af nogle venner med det formål at veksle til Euro. Af klagerens kontoudtog fremgår, at der samme dag er en hævning på 7.570,71 kr., med posteringsteksten ”Automatudb. [...] EUR1000 x757,070”. Det fremgår ikke, hvem der har indsat beløbet, ligesom det ikke er dokumenteret, at de hævede Euro er overdraget til samme person, som skulle have indsat pengene.

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen oplyst, at begge beløb hidrører fra lån fra venner. Klageren har ikke fremlagt lånedokumenter eller anden dokumentation for eventuelle lån og udlån.

Klageren har for så vidt indbetalingerne foretaget i indkomståret 2014 ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at de overførte beløb på i alt 18.600 kr. stammer fra midler der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Det anses derfor med rette, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømme, således at det er muligt at konstatere hvor pengene stammer fra. Der er endvidere henset til, at det ikke via objektive kendsgerninger er dokumenteret, at de indsatte beløb stammer fra lån.

Klageren har, til SKAT, vedrørende indsætningen på 7.343,70 kr. i indkomståret 2015 med posteringsteksten ”Valutahandel” forklaret, at der er tale om tilbagebetaling af lån fra venner.

For så vidt indbetalinger med posteringsteksten ”Indbetalingsautomat” har klageren for beløbene på 13.000 kr., 16.200 kr. og 4.000 kr. oplyst, at der er tale om refusion af udlæg for venner til f.eks. fly og hotel.

For beløbet på 10.000 kr. har klageren oplyst, at der er tale om tilbagebetaling af et lån, som hun har ydet til vennen [person10], af klagerens kontoudtog fremgår samme dag som indbetalingen en hævning på 10.000 kr. med posteringsteksten [person10].

For så vidt beløbet på 3.050 kr. har klageren oplyst, at der er tale om et beløb, som hun har fået tilbage kontant og efterfølgende indsat på kontoen.

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen oplyst, at der er tale om udlånte beløb som er blevet tilbagebetalt.

Klageren har for så vidt indbetalingerne foretaget i indkomståret 2015 ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at de overførte beløb på i alt 53.593 kr. stammer fra midler der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Det er anses derfor med rette, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømme, således at det er muligt at konstatere hvor pengene stammer fra, ligesom det ikke er dokumenteret, at klageren har haft udlæg på andres vegne. Selvom det af klagerens kontoudtog samt oplysninger fra SKAT fremgår, at klageren har overført 10.000 kr. til [person10] og 3.000 kr. til [person14], er det ikke via pengestrømme dokumenteret, at de af klageren indsatte tilsvarende beløb kommer fra samme personer. Der er endvidere henset til, at det ikke via objektive kendsgerninger er dokumenteret, at alle, de i indkomståret indsatte beløb, stammer fra lån.

Landsskatteretten bemærker, at SKAT i indkomstårene 2014 og 2015 har beskattet klageren af konkret konstaterede indsætninger og overførsler til udlandet. SKAT har således ikke skønsmæssig ansat klagerens indkomst. Landsskatteretten finder derfor ikke, at der er grundlag for, at tage hensyn til klagerens privatforbrug i de omhandlede indkomstår.

Formelt

Skattestyrelsen kan som udgangspunkt ikke varsle en ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

For personer med enkle økonomiske forhold kan Skattestyrelsen ikke varsle en ændring af skatteansættelsen senere end den 30. juni i det andet indkomstår efter indkomstårets udløb. Det følger af bekendtgørelse om kort ligningsfrist § 1 (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013). Det fremgår af samme bekendtgørelses § 3, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Klageren må vurderes til at have enkle økonomiske forhold og er dermed omfattet af den korte ligningsfrist. Den korte ligningsfrist er udløbet for indkomstårene 2014 og 2015.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at Skattestyrelsen uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan foretage eller ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder.

Det lægges til grund, at klageren i indkomstårene 2014 og 2015 har overført væsentlige beløb til Nepal, ligesom klageren har modtaget overførsler til private bankkonti. Klageren har ikke dokumenteret, at de overførte beløb stammer fra allerede beskattede midler, der dermed ikke skulle have været selvangivet.

Ved at undlade at oplyse om indtægterne og dermed hindre Skattestyrelsen i at foretage en korrekt skatteansættelse, må klageren anses at have handlet groft uagtsomt, hvorfor ansættelsen for indkomstårene 2014 og 2015 har kunnet foretages efter udløbet af den korte ligningsfrist jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Skatteansættelsen er herefter sket indenfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26.

Spørgsmålet er herefter, om fristen på 6 måneder i § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt. Efter denne bestemmelse kan en ekstraordinær ansættelse efter stk. 1 kun foretages, hvis den varsles af skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtig, hvilket kan udledes af Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR.

Det lægges til grund, at SKAT modtog råmateriale fra [virksomhed4] i december 2015, men det kan ikke antages, at disse oplysninger i sig selv gav SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse, hvilket kan udledes af byrets dom af 10. december 2018, offentliggjort i SKM2019.61.BR.

Ifølge sagens oplysninger har SKAT, den 27. februar 2017 anmodet klageren om oplysninger til sagen, hvorefter klageren af flere omgange sendte materiale til SKAT. Det sidste materiale blev modtaget den 11. maj 2017. Det var først på dette tidspunkt, at SKAT var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse. Varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. var derfor ikke overskredet, da SKAT den 15. september 2017 sendte forslag til klageren.

Det bemærkes, at 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. ligeledes er overholdt.

SKATs afgørelse anses således for at være gyldig.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for indkomstårene 2014 og 2015.