Kendelse af 21-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 13-10-2022

Journalnr. 18-0000439

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2013	700.000 kr.	0 kr.	612.623 kr.
Skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2014	600.000 kr.	0 kr.	600.000 kr.
Skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2015	450.000 kr.	0 kr.	450.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden er registreret med branchekode 563000 Caféer, værtshuse, diskoteker m.v.

Af klagerens R75 kontroloplysninger fremgår, at klageren har selvangivet et overskud af virksomhed på

-47.854 kr. for 2013, -15.170 kr. for 2014 og 64.996 kr. for 2015.

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at virksomheden havde en omsætning på 1.117.637 kr. i 2013.

Der er ikke fremlagt årsrapport for 2014 og 2015.

Af de fremlagte resultatopgørelser og kontospecifikationer fremgår, at virksomheden havde en omsætning på 1.318.056,82 kr. i 2014 og 1.426.531 kr. i 2015.

Den 16. juni 2017 fremsendte klagerens repræsentant de sidste oplysninger, herunder kopier af en række indtægtsbilag fra cafeen samt redegørelse for, hvorfor virksomhedens bruttoavance var faldet, opgørelser over kostpriser, kontoudtog m.v.

SKAT har ved gennemgangen af klagerens private bankkonto med kontonummer [...68] konstateret, at der er overført betalinger på i alt 352.339 kr. fra [virksomhed2] A/S. Af posteringsteksten for de enkelte overførsler fremgår teksten ”Til dækning af fakturanr.” efterfulgt af et 6 cifret nummer.[virksomhed2] A/S har oplyst overfor SKAT, at overførslerne vedrører klagerens [virksomhed3] aftale vedrørende salg af værdibeviser til klagerens cafe:

Dato:	Afsender:	Referencetekst:	Beløb:
04-01-2013	[virksomhed2] A/S	Til dækning af fakturaer: 219192	67.783
05-04-2013	[virksomhed2] A/S	Til dækning af fakturaer: 229362	36.171
19-04-2013	[virksomhed2] A/S	Til dækning af fakturaer: 231241	35.882
12-07-2013	[virksomhed2] A/S	Til dækning af fakturaer: 241406	78.016
29-08-2013	[virksomhed2] A/S	Til dækning af fakturaer: 246968	29.823
15-11-2013	[virksomhed2] A/S	Til dækning af fakturaer: 250379	104.664
		I alt fra [virksomhed2] A/S	352.339

Af virksomhedens regnskabsmateriale fremgår, at virksomheden i perioder har haft en negativ kassebeholdning, at der har været 123 nulsalg på 26 dage og rettelser for 19.620 kr. på 26 dage samt, at kassen i perioder ikke fremgår at være bogført.

Klagerens husstand består af to voksne uden børn. SKAT har beregnet husstandens privatforbrug til

-460.032 kr. i 2013, 119.740 kr. i 2014 og 110.367 kr. i 2015.

Af Danmarks Statistik FU51 fremgår, at det gennemsnitlige forbrug for en husstand på 2 voksne under 60 år uden børn udgjorde henholdsvis 368.230 kr. i 2013 og 2014 og 344.640 kr. 2015.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klagerens budget var 117.006,84 kr. i henholdsvis 2014 og 2015.

SKAT har opgjort klagerens omsætning på baggrund af overførslerne til virksomhedskontoen samt overførslerne fra [virksomhed2] A/S til klagerens private konto til i alt 1.730.260 kr. ekskl. moms i 2013, 1.718.052 kr. ekskl. moms i 2014 og 1.575.595 kr. ekskl. moms i 2015, svarende til en bruttoavance på 69 % i 2013, 58 % i 2014 og 55 % i 2015.

Af Danmarks Statistik DB07 fremgår, at den gennemsnitlige bruttoavance for hoteller og restauranter, beregnet på hele Danmark, udgjorde 67 % i 2013, 66 % i 2014 og 65 % i 2015.

SKAT har på denne baggrund og med henvisning til, at der også anses at have været en vis kontantøkonomi i virksomheden, ligesom der i nogle af indkomstårene har været et fald i bruttoavancen, skønsmæssigt ansat virksomhedens samlede yderligere omsætning til 700.000 kr. i 2013, 600.000 kr. i 2014 og 450.000 kr. i 2015, svarende til en bruttoavance på 70 % i 2013 og 62 % i 2014 og 2015.

SKAT traf således afgørelse i sagen den 6. november 2017. i overensstemmelse med SKATs forslag af 10. august 2017.

I forbindelse med klagesagens behandling, har klagerens repræsentant oplyst, at restaurantens avance ikke kan sammenlignes med en gennemsnitlig bruttoavance for restauranter, fordi avancen på restaurantens mest solgte ret, en hel Chateaubriand, er mindre end den gennemsnitlige bruttoavance, da der er tale om dyrere kvalitetsråvarer.

Af restaurantens menukort fremgår, at der er tale om et tilbud for 2 personer til en samlet pris på 699 kr. Det inkluderer forret og så hovedret med chateaubriand med kartofler og sauce.

Af fakturaer fra [virksomhed4], udstedt til klagerens virksomhed i de påklagede indkomstår, fremgår, at indkøbsprisen på oksemørbrad var 139,50 kr. pr. kg. ekskl. moms.

Af den af klageren fremlagte beregning fremgår, at virksomhedens bruttoavance på retten er 46,50 %.

Af klagerens bilag 3 fremgår et udskrift fra Danmarks Statistik med nøgletal for private byerhverv efter regnskabsposter, branche og tid - ”restauranter 560000”, hvoraf fremgår en bruttoavance pct (median) på 59,1 % i 2014 og for 2015 en bruttoavance på 58 %.

Af klagerens bilag 4 fremgår udskrift af FOB90.197, der vedrører begrundelse for skønsmæssig ansættelse. Af udtalelsen fremgår blandt andet følgende:

”...

Ombudsmanden udtalte endvidere, at en skønsmæssig ansættelse skal foretages så virkelighedsnært som muligt og således efter en konkret vurdering af skatteyderens og dennes families forbrug...”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med henholdsvis 700.000 kr., 600.000 kr. og 450.000 kr. i indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

2.5 SKATs afgørelse

Virksomhedens regnskaber opfylder fortsat ikke kravene til skatte- og momsregnskab, jf. bogføringsloven, mindstekravsbekendtgørelse for mindre virksomheder og momsbekendtgørelsen, hvorfor indkomsten fastsættes efter skøn efter skattekontrolloven § 5, stk. 3, jf. skattekontrolloven § 3, stk. 4 og momsen ansættes skønsmæssigt efter opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Vi har konstateret yderligere omsætning, end den der er bogført, og har ikke nogen bemærkninger til virksomhedens varekøb og driftsudgifter i øvrigt, hvorfor skønnet udøves med udgangspunkt i bruttoavancen.

SKAT har opgjort virksomhedens bruttoavance på baggrund af indsættelser på bankkonto således:

	2013	2014	2015
Omsætning ekskl. moms indgået på bankkonto	1.730.260	1.718.052	1.575.595
Vareforbrug (regnskabstal/bogføring)	540.342	729.870	712.871
Beregnet bruttoavance (SKAT)	69 %	58 %	55 %

Beregningen indeholder ikke de kontante betalinger, og må anses for at være den bruttoavance der som minimum har været.

Uanset at der for en af jeres retter er beregnet en bruttoavance på 46,5 %, mener SKAT ikke, at det er dokumenteret, at den samlede avance er under den gennemsnitlige. Vi gør opmærksomme på, at de 62 % er en gennemsnitlig beregning, indeholdende både restaurationer med højere avancer som f.eks. din virksomhed i 2013, hvor den alene på baggrund af betalinger til din bankkonto udgjorde 69 %. Der er allerede i bruttoavancerne for 2014 og 2015 taget højde for et væsentligt fald fra 2013, som I har oplyst skyldes et ændret sortiment med varer af bedre kvalitet.

Vi finder det samlet set ikke dokumenteret, at din virksomheds bruttoavance skal afvige fra gennemsnittet.

SKAT fastholder derfor at den yderligere omsætning skal opgøres således:

	2013	2014	2015
Medregnet/bogført omsætning	1.117.637	1.318.056	1.426.531
Skønnet yderligere omsætning	700.000	600.000	450.000
	1.817.637	1.918.056	1.876.531
Vareforbrug	-540.342	-729.870	-712.871
Bruttoavance	1.277.295	1.188.186	1.163.660
Bruttoavanceprocent	70 %	62 %	62 %

Den yderligere omsætning er skattepligtig efter statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a, og beskattes som personlig indkomst efter personskatteloven § 3, stk. 1.

(...)

Derfor kan vi ændre din skattepligtige efter den almindelige frist

Den almindelige frist for at ændre din skattepligtige indkomst var den 1. maj 2017 for indkomståret 2013, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Vi fremsendte forslag til ændring af din skattepligtige indkomst for 2013 fordi, vi havde modtaget nye oplysninger der begrundede det fremsendte forslag. Vi mener, at det faktum, at du har udeholdt omsætning i virksomheden kan karakteriseres som groft uagtsomt, hvorfor forslaget blev fremsendt under henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal forslag fremsendes senest 6 måneder efter SKAT er blevet bekendt med de nye oplysninger og afgørelse skal træffes senest 3 måneder efter det fremsendte forslag.

SKAT er blevet bekendt med de sidste oplysninger til opgørelsen den 16. juni 2017, hvorfra fristen løber i 6 måneder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. SKAT fremsendte forslag den 10. august 2017, hvorfor fristen om 6 måneder er overholdt. Ligeledes er fristen om 3 måneder overholdt, idet denne afgørelse fremsendes før udløbet af de 3 måneder efter 10. august 2017.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen fremkommet med følgende udtalelse:

”...

Vi skal bemærke, at vi konkret har konstateret følgende yderligere omsætning og følgende bruttoavancer alene ved betalinger der indgår på bankkontoen:

	2013	2014	2015
Konkret yderligere omsætning	612.623	399.996	149.064
Beregnet bruttoavance (SKAT)	69 %	58 %	55 %

Vi finder det usandsynligt, at der ikke skulle være nogen kontant omsætning.

...”

Skattestyrelsen har den 28. januar 2022 fremsendt følgende udtalelse i sagen:

”(...)

Følgende er indstillet:

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagers opfattelse	Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse	Skattestyrelsens udtalelse
Indkomståret 2013 Skønsmæssig forhøjelse af klagers indkomst	700.000 kr.	0 kr.	490.000 kr.	490.000 kr.
Indkomståret 2014 Skønsmæssig forhøjelse af klagers indkomst	600.000 kr.,	0 kr.	520.001 kr.	520.001 kr.
Indkomståret 2015 Skønsmæssig forhøjelse af klagers indkomst	450.000 kr.	0 kr.	420.187 kr.	420.187 kr.

Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Da virksomhedens regnskaber ikke opfylder kravene til skatte- og momsregnskab, bogføringsloven har det tidligere SKAT tilsidesat regnskabsgrundlaget og har skønsmæssigt forhøjet overskuddet af klagers virksomhed på baggrund af indsætningerne på virksomhedens konto sammenholdt med den bogførte omsætning og indsætninger fra [virksomhed2] A/S på klagers private konto.

Ved skønnet har det tidligere SKAT taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks gennemsnitlige avance for cafeer og restauranter.

SKAT har, udover indsætningerne på klagers og virksomhedens konti, anset klager for også at have haft en vis kontantomsætning og har på denne baggrund skønsmæssigt forhøjet virksomhedens bruttoavance i 2013 med 1 %.

Det tidligere SKAT har genoptaget skatteansættelsen for 2013 ekstraordinært efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da SKAT har fundet, at klager har handlet groft uagtsomt ved at have udeholdt omsætning i virksomheden.

Det materielle

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at det tidligere SKAT har været berettiget til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget, da virksomhedens regnskaber ikke opfylder kravene til skatte- og momsregnskab, jf. bogføringsloven, mindstekravsbekendtgørelse for mindre virksomheder og momsbekendtgørelsen, hvorfor indkomsten kan fastsættes efter et skøn efter skattekontrolloven § 5, stk. 3, jf. skattekontrolloven § 3, stk. 4 og momsen ansættes skønsmæssigt efter opkrævningsloven § 5, stk. 2. Kravene til udarbejdelse af regnskaberne, herunder løbende bogføring og registrering af transaktioner er således ikke opfyldt.

Ved den bedømmelse er der lagt vægt på følgende:

•	At virksomheden i perioder har haft en negativ kassebeholdning.
•	At der har været 123 nulsalg på 26 dage og rettelser for 19.620 kr. på 26 dage.
•	At kassen i perioder ikke fremgår at være bogført, ligesom indsætningerne fra [virksomhed2] A/S på klagers private konto vedrører fakturaer på klagers virksomheds [virksomhed3]-aftale.

Da det må konstateres, at der har været uoverensstemmelse mellem virksomhedens bogføring af indtægter og transaktionssporene på virksomhedens og klagers konto, så er det Skattestyrelsens opfattelse, at det tidligere SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at forhøje virksomhedens bruttoavance i 2014 og 2015 således, at avancen er på højde med den gennemsnitlige avance for cafeer og restauranter ifølge Danmarks Statistik i de påklagede indkomstår. SKAT har derfor på baggrund af de konkrete indsætninger og sammenholdt dem med den gennemsnitlige bruttoavance for restauranter, skønsmæssigt ansat den yderligere indkomst i 2014 og 2015 svarende til en bruttoavance på henholdsvis 62 % for begge indkomstår.

Det følger af fast praksis, at såfremt der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det kan konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, så påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning, der kan henvises til Højesterets dom i SKM2008.905.HR.

Skattestyrelsen bemærker, at klager fortsat ikke har fremlagt nogen objektiv dokumentation for, at SKAT’s ansættelse af virksomhedens bruttoavance er forkert. De fremlagte nøgletal for restauranter i de påklagede indkomstår henviser til medianen i stedet for den gennemsnitlige bruttoavance, og kan derfor ikke lægges til grund for beregningen.

Skattestyrelsen kan tilslutte sig, at det tidligere SKAT ikke har været berettiget til at forhøje virksomhedens bruttoavance med yderligere 1 % i 2013, da virksomhedens bruttoavance allerede efter forhøjelsen af indkomsten med de beløb, der er konstateret indgået på virksomhedens og klagerens bankkonti, overstiger den gennemsnitlige bruttoavance for branchen. Der er derfor ikke grundlag for at foretage en yderligere forhøjelse af indkomsten med udgangspunkt i bruttoavancen.

Formalitet

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at det tidligere SKAT har været berettiget til at genoptagelse skatteansættelsen for 2013 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da klager må anses for at have mindst groft uagtsomt ved at have udeholdt omsætning i virksomheden, hvilket har medført at SKAT har foretaget skatteansættelsen på et forkert og urigtigt grundlag.

Det må endvidere konstateres at samtlige frister i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt.

Skattestyrelsen har den 2. februar 2022 fremsendt følgende reviderede udtalelse:

”(...)

Skattestyrelsen er efterfølgende, i forbindelse med udarbejdelse af en udtalelse i den sammenholdte sag i sagsnr. [sag1], blevet opmærksom på, at Skatteankestyrelsen i forbindelse med opgørelsen af virksomhedens omsætning i sit forslag til afgørelse har anvendt en momssats på 20 % i stedet for 25 %.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at virksomhedens omsætning skal opgøres med 25 %, da det tidligere SKAT i sin afgørelse har opgjort omsætningen eksklusive moms.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at virksomhedens skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2013 skal opgøres til 612.623 kr., for 2014 til 600.000 kr. og for 2015 til 450.000 kr.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at de skønsmæssige forhøjelser på henholdsvis 700.000 kr. 600.000 kr. og 450.000 kr. for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 skal nedsættes til 0 kr.

Subsidiært, at der skal ske hjemvisning af sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Ved retsmødet i Landsskatteretten har repræsentanten korrigeret sin påstand således, at klageren kan acceptere ændringerne vedrørende bankindsætningerne.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

SKAT finder ikke, at virksomhedens regnskaber opfylder kravene til skatte- og momsregnskab efter bogføringsloven, hvorfor SKAT har ansat indkomsten og momsen skønsmæssigt efter henholdsvis skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4 og opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Yderligere finder SKAT i sin afgørelse, at bruttoavancen ikke stemmer overens med det, virksomheden har omsat for.

Heroverfor skal det fremhæves, at fald i bruttoavancen skyldes, at virksomheden har ændret fokus i deres sortiment, hvor de har valgt at prioritere at købe kød af bedre kvalitet, bedre ingredienser til deres garniture og desuden er virksomheden gået fra at servere post mix sodavand og fadøl til at sælge flasker - ligeledes med henblik på at højne kvaliteten.

Klager har af ovennævnte grund haft en mindre bruttoavance i den relevante periode, idet han i sin virksomhed har afholdt flere udgifter end tidligere. Af samme grund, er det klagers opfattelse, at der i afgørelsen ikke skal ske sammenligning med den generelle bruttoavanceprocent, idet der ikke tages højde for restauranter, der har en lavere bruttoavanceprocent på grund af højere kostpris for deres råvarer.

Det er derfor klagers opfattelse, at der skal anvendes en bruttoavanceprocent, hvor der tages udgangspunkt i lignende restauranter, eller at der fastsættes en lavere bruttoavanceprocent, der tager højde for en bestemt restaurant.

Den generelle bruttoavanceprocent er i nærværende tilfælde for høj til, at der kan ske sammenligning af virksomhedens bruttoavance og denne.

Som bilag 2 fremlægges beregningen af den konkrete bruttoavanceprocent på restaurantens mest sælgende ret fra menuen.

--oo0oo--

Til støtte for den nedlagte påstande skal det således lægges til grund, at:

•	SKATs afgørelse af 6. november 2017 er ukorrekt, idet virksomheden ikke har haft den af SKAT skønnede omsætning,
•	Idet virksomheden ikke har haft den skønnede omsætning, skal momsen i perioden ikke forhøjes,
•	Den selvangivne indkomst er således overensstemmende med angivne omsætning, idet klager har haft flere udgifter som følge af, at kvaliteten på varerne i virksomheden er højnet,
•	Den anvendte gennemsnitlige bruttoavanceprocent for restaurationsbranchen er for høj, idet den ikke kan anvendes til sammenligning med nærværende restaurant, hvor man har valgt at prioritere kvalitetsvarer fremfor pris.

På baggrund af ovenstående skal det af Landsskatteretten lægges til grund, at SKATs afgørelse er ukorrekt, hvorfor der skal ske nedsættelse af klagers indkomst i indkomstårene 2013-2015 med i alt 1.750.000 kr. og 437.500 kr. for moms. Subsidiært skal afgørelsen hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

(...)"

I forbindelse med klagesagens behandling er repræsentanten den 1. juli 2021 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

Det fastholdes, at skattestyrelsens skøn er foretaget på et forkert grundlag og er åbenbart urimeligt.

Skattestyrelsens begrundelse for den skønsmæssige er følgende:

•	Skønnet yderligere omsætning, idet der må være kontantsalg og
•	Der tages udgangspunkt i bruttoavancen fra statistikbanken.

Skønnet yderligere omsætning, idet der må være kontantsalg

For så vidt angår den yderligere skønnede omsætning, skal det bestrides, at der er grundlag for at foretage et sådan skøn, idet skattestyrelsen ikke har konkret forhold eller faktiske omstændigheder.

I 2013, 2014 og 2015 har skattestyrelsen skønnet, at der må være kontantsalg for kr. 87.377, kr. 200.004 og i 2015 har man skønnet med en kontantomsætning med kr. 336.936 uden at der er faktiske dokumenter, beviser eller m.v., idet det er alene skattestyrelsens skøn. Der er ikke fundet nogle bonner m.v. som indikere, at der er kontantsalg i den størrelsesorden som skattestyrelsen anfører.

Det der er anført på side 7 i skattestyrelsens afgørende vedrørende ”Cursor rettet”, er ikke udtryk for at der er et salg der føres tilbage og ikke indtægtsføres. Det er rettere et udtryk for, at tjeneren/medarbejderen kan komme til at taste en fejl på selve kasseapparatet, som f.eks. en ekstra drikkevare eller at det er den forkerte menu der tastes. De store beløb er fejl, hvis der er et selskab på flere personer, hvor man først taster hele selskabets regning, men gæsterne ønsker at få delt regning op, hvilket er meget normalt. Disse forhold har skattestyrelsen ikke vurderet og taget højde for, hvorfor skønnet er forkert og åbenbart urimeligt.

Der tages udgangspunkt i bruttoavancen fra statistikbanken

Med hensyn til udgangspunktet i bruttoavancen fra statistikbanken, skal der i første omgang henvises til det tidligere anførte. Herudover fremlægges bilag 3 udskrift fra statistikbanken, hvor der tages udgangspunkt i mediantal i stedet for gennemsnitstal, idet medianbruttoavancen for 2014 er 59,1 % og 58 % for 2015. Disse forskelle er tillige et udtryk for, at skønnet foretaget af skattestyrelsen er forkert og åbenbart urimeligt.

Bruttoavancen vil alt andet lige være mindre, hvor kvalitetskødet i indkøbspris er højere end i forhold til et klassisk/standard pizzeria, idet statistikbankens bruttoavancen tager udgangspunkt i samtlige spisesteder uden at der tages højde for restaurantens størrelse, beliggenhed, indkøb m.v. Herudover skal det tillige bemærkes, at der er langt flere små spisesteder og pizzeria i antal – hvor avancen er 60 % og opefter – som påvirker gennemsnittet i den høje ende end i den lave. Derfor kan skattestyrelsens argumentation om, at opgørelsen også tager højde for restauranter ikke udtryk for den faktiske virkelighed/faktiske beregning og dermed er skønnet også af denne grund forkert og åbenbart urimeligt grundlag.

Afslutningsvis fremlægges som bilag 4, udtalelse fra Folketingets ombudsmand FOB nr. 90.197, hvor ombudsmanden anfører, at skattestyrelsen ikke uden videre kan skønne uanset at der i skatteyderens regnskab måtte indeholde afvigelser, idet ombudsmanden anfører, at der skal være direkte, konkrete og virkelighedsnært omstændigheder som dokumenterer skattestyrelsens grundlag for det foretagne skøn. I nærværende sag har skattestyrelsens blot foretaget et skøn, idet der ikke er anført konkrete omstændigheder for skønnet.

--oo0oo--

Til støtte for den nedlagte påstande skal det således lægges til grund, at:

?	SKATs afgørelse af 6. november 2017 er ukorrekt, idet virksomheden ikke har haft den af SKAT skønnede omsætning,

?	Idet virksomheden ikke har haft den skønnede omsætning, skal momsen i perioden ikke
?	Forhøjes,
?	Den selvangivne indkomst er således overensstemmende med angivne omsætning, idet Klager har haft flere udgifter som følge af, at kvaliteten på varerne i virksomheden er højnet,

?	Den anvendte gennemsnitlige bruttoavanceprocent for restaurationsbranchen er for høj,
?	Idet den ikke kan anvendes til sammenligning med nærværende restaurant, hvor man har valgt at prioritere kvalitetsvarer fremfor pris.

...”

Retsmøde

Ved retsmødet i Landsskatteretten anførte klageren og hans repræsentant blandt andet, at klageren nu kan acceptere ændringerne vedrørende bankindsætningerne. Klageren fastholder, at ansættelse af kontantomsætning er forkert. Der er ikke konstateret boner eller kvitteringer, som antyder kontant betaling. Klageren har også selv oplyst, at der ikke er betalt kontanter. Det er herefter alene skønnet, som klageren ikke er enig i. Der er forhøjet med høje skønnede tal, uden konkrete holdepunkter. Kontant omsætning skal være 0 kr.

Repræsentanten anførte desuden, at årsagen til forskellen i de beregnede bruttoavancer var, at virksomheden i 2013 startede med salg via [virksomhed3], hvilket indbragte omsætning, men ikke medførte vareforbrug før senere på året eller året efter, når disse deals blev indløst.

Hvis Landsskatteretten fastholder, at der har været kontant omsætning understregede repræsentanten, at dette ikke var tilfældet i denne størrelsesorden.

Skattestyrelsen understregede, at virksomhedens regnskabsgrundlag var tilsidesat, ligesom der i indkomståret 2013 var konstateret negativt privatforbrug. Endelig er der konstateret bankindsætninger, som ikke er medregnet i omsætningen. Der var således grundlag for at foretage ændringer af indkomsten og momstilsvaret.

Landsskatterettens afgørelse

Materielt

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).

Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt regnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006 og lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009).

Dokumentationspligten for selvstændige erhvervsdrivende fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 1, og heraf fremgår videre af § 6, stk. 6, at hvis en begæring efter stk. 1 ikke efterkommes, finder skattekontrollovens § 5, stk. 3, tilsvarende anvendelse med mulighed for at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

Skattekontrollovens bestemmelser suppleres af bogføringslovens § 6, hvoraf fremgår, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.

Alle transaktioner skal registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. Desuden skal registreringerne så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i, samt henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen. Det fremgår af bogføringslovens § 7, stk. 1-2.

Alle registreringer skal kunne dokumenteres ved bilag og kunne henføres til regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. Det fremgår af bogføringslovens §§ 8-9.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det kan konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, (nuværende § 74, stk. 1).

Landsskatteretten finder, at kravene til udarbejdelse af regnskaberne, herunder løbende bogføring og registrering af transaktioner, ikke er opfyldt.

Retten har lagt vægt på, at virksomheden i perioder har haft en negativ kassebeholdning, at der har været 123 nulsalg på 26 dage og rettelser for 19.620 kr. på 26 dage, at kassen i perioder ikke fremgår at være bogført, ligesom indsætningerne fra [virksomhed2] A/S på klagerens private konto med kontonummer [...68] vedrører fakturaer på klagerens virksomheds [virksomhed3]-aftale.

Retten finder, at det er med rette, at SKAT har tilsidesat regnskabsgrundlaget og skønsmæssigt har forhøjet klagerens overskud af virksomhed på baggrund af indsætningerne på virksomhedens konto sammenholdt med den bogførte omsætning og indsætningerne fra [virksomhed2] A/S på klagerens private konto. Der er lagt vægt på, at indsætningerne på klagerens konto henviser til fakturanumre, ligesom [virksomhed2] A/S har oplyst, at indsætningerne vedrører virksomhedens [virksomhed3]-aftale. Derudover har retten lagt vægt på, at klagerens husstand har haft et negativt privatforbrug i 2013 og i øvrigt et nødlidende privatforbrug betydeligt under det gennemsnitlige forbrug for en husstand af klagerens størrelse i indkomstårene 2014 og 2015.

SKAT har, udover indsætningerne på klagerens og virksomhedens konti, anset klageren for at have haft en vis kontantomsætning og har på denne baggrund skønsmæssigt forhøjet virksomhedens bruttoavance i 2013 med 1 %.

SKAT har desuden skønsmæssigt forhøjet virksomhedens bruttoavance i 2014 og 2015 således, at avancen er på højde med den gennemsnitlige avance for cafeer og restauranter ifølge Danmarks Statistik i de påklagede indkomstår:

	2013	2014	2015
Bogført omsætning	1.117.637 kr.	1.318.056 kr.	1.426.531 kr.
Skønnet yderligere omsætning ekskl. moms	700.000 kr.	600.000 kr.	450.000 kr.
	1.817.637 kr.	1.918.056 kr.	1.876.531 kr.
Vareforbrug	-540.342 kr.	-729.870 kr.	-712.871 kr.
Bruttoavance	1.277.295 kr.	1.188.186 kr.	1.163.660 kr.
Bruttoavanceprocent	70 %	62 %	62 %

På grund af uoverensstemmelserne mellem virksomhedens bogføring af indtægter og transaktionssporene på virksomhedens og klagerens konto finder retten, at oplysningerne i klagerens regnskab ikke kan lægges til grund for en beregning af virksomhedens præcise bruttoavance.

Klageren har desuden ikke fremlagt objektiv dokumentation for, at SKATs ansættelse af virksomhedens bruttoavance er forkert. Retten bemærker, at de af klagerens repræsentant fremlagte nøgletal for restauranter i de påklagede indkomstår henviser til medianen i stedet for den gennemsnitlige bruttoavance, og nøgletallene kan derfor ikke lægges til grund for beregningen.

Retten finder på denne baggrund, at det er korrekt, at SKAT, for at opnå et så virkelighedsnært resultat som muligt, har opgjort de konkrete indsætninger og sammenholdt dem med den gennemsnitlige bruttoavance for restauranter og på denne baggrund skønsmæssigt ansat den samlede yderligere indkomst i 2014 og 2015 svarende til en bruttoavance på henholdsvis 62 % i 2014 og 2015.

Retten finder, at SKAT ikke har været berettiget til at forhøje virksomhedens bruttoavance med yderligere 1 % i 2013, idet virksomhedens bruttoavance allerede efter forhøjelsen af indkomsten med de beløb, der er konstateret indgået på virksomhedens og klagerens bankkonti, overstiger den gennemsnitlige bruttoavance for branchen. Dermed anses der ikke at være grundlag for at foretage en yderligere forhøjelse af indkomsten med udgangspunkt i bruttoavancen.

Skattestyrelsen har i udtalelse af 2. februar 2022 anført, at de konkrete indsætninger på kontoen er opgjort eksklusive moms. Retten er enig med Skattestyrelsen heri.

Landsskatteretten opgør på denne baggrund den samlede forhøjelse:

Indkomstår	2013	2014	2015
Forhøjelse pga. konkrete indsætninger ekskl. moms	612.623 kr.	399.996 kr.	149.064 kr.
Forhøjelse af omsætning– bruttoavance ekskl. moms	0 kr.	200.004 kr.	300.936 kr.
Forhøjelse i alt ekskl. moms	612.623 kr.	600.000 kr.	450.000 kr.

Landsskatteretten ændrer på denne baggrund SKATs forhøjelse af indkomsten fra 700.000 kr. til 612.623 kr. ekskl. moms i 2013, og stadfæster SKATs ansættelser for så vidt angår indkomstårene 2014 og 2015.

Formalitet

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal SKAT afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fastslår, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af SKAT, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 3. pkt.

Varsling af ændringer af skatteansættelserne skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, foretages senest den 1. maj 2017 for indkomståret 2013, den 1. maj 2018 for indkomståret 2014 og den 1. maj 2019 for indkomståret 2015.

Skattestyrelsens forslag til ændring af klagerens skatteansættelse er sendt den 10. august 2017 og ligger for så vidt angår indkomståret 2013 uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og SKAT har behandlet ansættelsen af indkomståret 2013 efter reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Den 24. og 31. marts 2017 fik SKAT kundskab om de forhold, der ligger til grund for SKATs forslag og afgørelse af 10. august 2017. Betingelsen om, at SKAT skal varsle om ændringen indenfor 6 måneder fra kundskabstidspunktet, er dermed overholdt.

Retten finder, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive det korrekte overskud af virksomhed. SKAT har derfor været berettiget til at genoptage skatteansættelsen ekstraordinært jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKATs afgørelse er fremsendt den 6. november 2017 og dermed indenfor fristen på 3 måneder fra SKATs fremsendelse af forslag til afgørelse i sagen.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at SKAT har været berettiget til at gennemføre en ekstraordinær skatteansættelse for indkomståret 2013 i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2.