Kendelse af 11-12-2018 - indlagt i TaxCons database den 18-01-2019

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1] blev startet 29. juli 2010 under branchekoden 855900 Anden undervisning i.a.n.

Der fremgår følgende af CVR vedrørende selskabets formål:

”Selskabets formål er investering, handel og konsulentvirksomhed samt al virksomhed, som efter direktionens skøn har forbindelse hermed.”

Selskabets hovedanpartshaver er [virksomhed2] ApS, der ejer mellem 66,66 % og 89,99 % af både anparter og stemmeandele i [virksomhed1] ApS. [virksomhed2] ApS ejes af [person1] og [person2], der ejer 50 % hver. [person1] er direktør i [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS var i indkomståret 2014 frem til 23. november registreret på adressen [adresse1], [by1]. Selskabet har siden 24. november 2014 været registreret på adressen [adresse2], [by2]. Ifølge oplysninger fra SKAT har begge adresser været [person1] og [person2]s private bopæle.

[person1] og [person2] var de to eneste ansatte i selskabet i indkomståret 2014.

Ifølge CVR løber selskabets regnskabsår fra 1. januar til 31. december.

Udgifter til rejser

Selskabet har i indkomståret 2014 fratrukket udgifter til en rejse til [by3] i USA på i alt 101.140,15 kr.

[person1] og [person2]s søn, der på rejsetidspunktet var to år gammel, deltog på rejsen.

Det fremgår af det fremlagte ”Travel Expenses”-dokument, at formålet med rejsen var: ”Group Meeting + Partner meetings + Research Film/Tv”. Det fremgår desuden af bilaget, at der i alt blev afholdt udgifter på 101.140,15 kr. primært til transport, herunder fly og bil, samt til mad og drikke.

Det fremgår af den fremlagte rejsekvittering, at der blev afholdt udgifter til tre returflybilletter på i alt 14.241,33 kr. svarende til 4.747,11 kr. pr. person.

[person1] og [person2] har forklaret til SKAT, at det er en fejl, at sønnens andel af udgiften til flyrejsen er medtaget som en omkostning i selskabet.

Udgifter til kontorartikler m.m.

Selskabet har på bilag 14030 fratrukket udgifter til blomster og planter samt indkøb i [...] for i alt 3.713,18 kr. ekskl. moms. SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med ikke godkendt fradrag på 2.938 kr.

Som dokumentation for udgifterne er der fremlagt følgende fakturaer og kvitteringer:

SKAT har godkendt fradrag for 50 % af udgifterne til blomster svarende til 776,40 kr.

Selskabet har på bilag 14060 fratrukket udgifter til bøger, vandslange, vandkande, afstandsmåler, støvsugerposer, havemøbler, blomster og planter for i alt 5.691,08 kr. ekskl. moms. SKAT har ikke godkendt fradrag på 4.262 kr. og dermed forhøjet selskabets skattepligtige indkomst tilsvarende.

Som dokumentation for udgifterne er der fremlagt følgende fakturaer og kvitteringer:

SKAT har godkendt fradrag for 25 % af udgiften til [...] som repræsentation svarende til 129,97 kr. samt for 50 % af udgifterne til blomster svarende til 1.297,88 kr.

Selskabet har forklaret til SKAT om indkøbene, at det er en fejl, at bøger indkøbt hos [...] er bogført som kontorartikler. Der er tale om indkøbte gaver. Det er endvidere oplyst, at vandslangen og vandkanden oprindeligt var indkøbt privat og efterfølgende blev medtaget til en gårdhave ved kontorlokalerne. Afstandsmåleren blev indkøbt til opmåling på kontoret, men har siden været brugt i den private bolig. Køb af to planter fra [...] var indretningseffekter til brug i forbindelse med en udviklingsworkshop på kontoret. Havemøblerne blev indkøbt til gårdhaven ved kontorlokalerne, og møblerne blev efterladt ved fraflytningen.

Selskabet har på bilag 14143 fratrukket udgifter både til bl.a. bøger, blomster, gas, [...] og [...] på i alt 7.909,48 kr. SKAT har ikke godkendt fradrag på 5.634 kr. og dermed forhøjet selskabets skattepligtige indkomst tilsvarende.

Selskabet har fremlagt følgende bilag som dokumentation for de fratrukne udgifter:

SKAT har godkendt fradrag for 50 % af udgifterne til blomster på i alt 1.101 kr. og 50 % af udgifterne til købet i [...] i alt 1.172,00 kr.

Selskabet har forklaret til SKAT om indkøbene, at køb af gas er fratrukket ved en fejl. Bøger indkøbt i [...] (indretningsbøger og kriminalromaner) blev anvendt som inspiration og research til udvikling af programmer og projekter for [virksomhed3]. Indretningsbøgerne er siden blevet brugt til præsentationer og som en del af indretningen af kontorerne. Køb hos [...] vedrører print til et projekt og indretning på kontoret. Det har ikke været muligt at finde kvitteringen.

Selskabet har generelt forklaret til SKAT om indkøbene, at selskabet har haft skiftende lokaler, og at der altid gøres meget ud af, at lokalerne fremstår professionelle. Selskabet har indkøbt almindelige dagligvarer, herunder mad, rengøringsartikler, hygiejneartikler, pyntegenstande, planter og blomster til lokalerne.

Udgifter til intern fortæring

Selskabet har fra april 2014 til december 2014 indtægtsført 350 kr. pr. måned for hver af de to ansatte, i alt 6.300 kr., for fri kost.

Selskabet har afholdt udgifter til intern fortæring, der fordeler sig på 98.364,60 kr. til restaurationsbesøg, 97.160,81 kr. til køb i dagligvarebutikker m.m. samt 24.182,30 kr. til cafébesøg m.m.

SKAT har godkendt fradrag for udgifterne til cafébesøg m.m. som personaleudgifter. Derudover har SKAT godkendt en mindre andel af udgifterne til restaurationsbesøg, en tur i tivoli samt en skønsmæssig andel af køb af dagligvarer m.m. som repræsentation på henholdsvis 26.225 kr., 2.019 kr. og 21.836 kr. og godkendt fradrag på 25 % heraf svarende til et fradrag på i alt 12.521. De øvrige udgifter på 183.003 kr. har SKAT ikke godkendt fradrag for. Derudover har SKAT ikke anerkendt den indtægtsførte betaling af 6.300 kr. for fri kost og har dermed lavet en samlet forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst på 176.703 kr.

Der er fremlagt dokumentation i form af bonner, fakturaer og kvitteringer på de forskellige køb. Det fremgår ikke af bilagene, i hvilken anledning udgifterne er afholdt, eller hvem der har deltaget.

Der er i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt en oversigt over de udgifter, som selskabet anser som repræsentationsudgifter i alt 26.225 kr. til restaurationsbesøg og 2.019 kr. til en tur i [...]. Der er ud for hver udgift angivet, hvem der har deltaget og i hvilken anledning.

[person1] og [person2] har til SKAT forklaret, at udgifterne er afholdt i forbindelse med arbejdet, herunder i forbindelse med konkrete projekter. Der er endvidere forklaret følgende:

”...

Under vores gennemgang af repræsentanten fra SKATs oversigt, fandt vi desuden følgende fejl: Kvittering af 1.3.2014 fra [...] er i oversigten angivet som dagligvarebutik. Dette er faktisk en restaurant hvorpå [person1] og [person2] den pågældende aften først havde 2 telefonmøder og sparring med USA og derefter fejrede et veloverstået udarbejdelse af tilbud der blev godkendt og medførte et projekt vi kunne gå i gang med ugen efter.

Bilagene med indgang og udgifter i [...] var relaterede til at vi havde inviteret to af vores flittigste konsulenter med i [...]. Vi har ikke mulighed for at få vores søn passet, og var nødsaget til at tage ham med. Indgangen var gratis for [person4] på 2 år, hvilket fremgår af kvitteringen. Da vi valgte netop [...] som oplevelse, købte vi selvfølgelig tur-billetter, så vi og konsulenterne kunne prøve en eller to ture i ruchebanen. Hvilket ikke var med [person4], der lå og sov i klapvogn. Frokosten og turen generelt, havde til formål at fejre et godt stykke arbejder vores konsulenter havde gjort i tiden op til turen, samt udviklingen af to nye tilbyd med de var i byen.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling har [person1] og [person2] desuden forklaret følgende:

”Vi har posteret bespisning overfor potentielle nye kunder, herunder middage og bespisning under møder som repræsentation. Vi har ikke posteret bespisning af konsulenter m.v. der har arbejdet sammen med os på allerede eksisterende projekter som repræsentation – dette troede vi at vi kunne fratrække 100 % som en driftsomkostning eftersom det er direkte relateret til de projekter vi er

Ved SKATs 1. forslag til ændringer i regnskabet, blev vi gjort opmærksom på at bespisning af vores konsulenter ifm. Nye kunder og drøftelser om dette skulle konteres under repræsentation – dette opgjorde vi til 26.225 kr. – der herefter blev flyttet fra restaurantudgifter til repræsentation.

Nu har vi skrevet en kommentar ved alle bespisnings udgifter – således vi har beskrevet med hvilke(n) konsulent (er) og på hvilket projekt vi har arbejdet den pågældende dag og eller aften.

Vores rutiner har været, at vi handler ind (ofte [person2]) ifm. Afhentning af [person4] – dette gør vi, fordi vi om morgene, efter vi afleverer [person4] ofte har planlagte møder, workshops og andre aftaler. Dagen er booket op med aftaler – eftermiddagene & aftenerne bruges til at planlægge workshops (ofte med

Hvis vi har arbejdsdage hjemme (hvor konsulenter, samarbejdspartnere m.v. kommer hjem i vores hus, så er mden hjemme, ellers tager [person1] den med på kontoret dagen efter

Vi vælger at spise mange af arbejdsdagens måltider på kontoret eller i hjemmet – for at spare penge på sandwich og lign. og for at servere sunde og nærende måltider.

Vi har en blender og Juicer stående hjemme og på kontoret - og bruger dem flittigt i arbejdstiden.”

Selskabets repræsentant har i forbindelse med klagen oplyst, at bespisning er viderefaktureret til kunderne, og at et kvalificeret gæt vil være, at der er viderefaktureret bespisning for 75.000 kr. Der er ikke fremlagt dokumentation for viderefaktureringen.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets indkomst med henholdsvis 13.438 kr., 12.834 kr. og 176.703 kr., i alt 202.975 kr., vedr. ikke godkendte fradrag for udgifter til rejser, kontorartikler og intern fortæring.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1. Rejseudgifter i USA

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Selskabet har på rejsen til USA fratrukket udgifterne til [person1] og [person2]s barn [person4], men har ikke foretaget en reduktion for [person4]s andel af udgifterne.

Det er SKATs opfattelse, at når hovedanpartshavernes barn eller børn medtages på en rejse, kan det ikke udelukkes at der er et turistmæssigt islæt på rejsen.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at selskabet ikke har foretaget en tilstrækkelig vurdering af om udgifterne har haft en sådan konkret og direkte tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse at de kan anses for erhvervsmæssige udgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKAT anser rejseudgifterne til fly, ophold og forplejning ved ejernes barns deltagelse i rejser for selskabet, ikke er med til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, hvorfor der ikke kan anerkendes fradrag for [person4]s andel af udgifterne til fly/transport, ophold og forplejning i henhold til statsskattelovens § 6, stk.1, litra a. Da selskabet ikke har foretaget en vurdering af [person4]s andel af udgifterne, er SKAT berettiget til at foretage et skøn over udgifterne. Det er SKATs opfattelse, at det er forbundet med merudgifter at have hovedanpartshaverens søn med på rejse og henset til [person4]s alder på 2 år på rejsetidspunktet fastsættes [person4]s andels af de øvrige udgifter på denne rejse skønsmæssigt til 10 %. Dette skøn kan selskabet ikke anvende ved fremtidige vurderinger.

Selskabet skal foretaget en særskilt vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Udgifterne kan opgøres således:

Rejseudgifterne anses som [person1] og [person2]’s private udgifter og som maskeret udlodning til [person1] og [person2] i henhold til ligningslovens § 16 A.

(...)

2. Kontorartikler

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Selskabet har i forbindelse med SKATs gennemgang erkendt, at der er genstande som hovedanpartshaverene har taget med hjem til deres private bolig uden selskabet har foretaget regulering herfor.

SKAT har ikke haft mulighed for at besigtige selskabets lokaler og dermed kunne konstatere hvor de indkøbte genstande er placeret og kan derfor ikke vurdere om genstandene er indkøbt til erhvervsmæssig brug i selskabet eller til den private bolig. SKAT har heller ikke mulighed for at konstatere hvorledes selskabet har indrettet sig i hovedanpartshavernes private bolig og hvorvidt der er flere af de indkøbte genstande som er til stede i den private bolig.

Bilag 1430

Af bonerne fra [...] fremgår det, at der er indkøbt almindelige dagligvarer, bind og tandpasta og disse anses for almindelige indkøb som foretages i private husholdninger og anses for ikke fradragsberettigede udgifter, som ikke kan anerkendes fratrukket i henhold til momslovens § 37, stk. 1 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgifter til personlig hygiejne er udgifter som er selskabet uvedkommende og ikke kan anses for erhvervsmæssige udgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgifterne til indkøb af almindelige dagligvarer anses for at være hovedanpartshaverens private ikke fradragsberettigede udgifter i henhold til statsskattelovens 6, stk. 1, litra a og momslovens § 37, stk. 1.

Da SKAT ikke har kunnet konstatere om de indkøbte blomster/planter har været placeret i hovedanpartshaverens private bopæl eller på de to forskellige lånte lokaler i henholdsvis [by5] og på [by6], anser SKAT at halvdelen af udgifterne på 1.552,80 kr. ekskl. moms til planter og blomster vedrører [person1] og [person2]s private bolig og dermed ikke er selskabets erhvervsmæssige udgifter, men derimod hovedanpartshavernes private ikke fradragsberettigede udgifter i henhold til momslovens § 37, stk. 1 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifterne anses som [person1] og [person2]’s private udgifter og som maskeret udlodning til [person1] og [person2] i henhold til ligningslovens § 16 A.

Bilag 14060

Selskabet har købt en bog hos [...] og der fremgår af bilaget, at der er tale om en gave hvorfor udgiften alene kan fratrækkes som repræsentation i henhold til ligningslovens § 8, stk. 4.

Indkøb af vandslange og vandkande i [...] anses for genstande som forekommer i private hjem og som ikke udelukker privat anvendelse, hvorfor udgiften anses som en privat ikke fradragsberettiget udgift i henhold til momslovens § 37, stk. 1 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Da SKAT ikke har kunnet konstatere om de indkøbte blomster/planter har været placeret i hovedanpartshavenes private bopæl eller på de to forskellige lånte lokaler i henholdsvis [by5] og på [by6], anser SKAT at halvdelen af udgifterne på 2.595,76 kr. ekskl. moms til planter og blomster vedrører [person1] og [person2]s private bolig og dermed ikke er selskabets erhvervsmæssige udgifter, men derimod hovedanpartshavernes private ikke fradragsberettigede udgifter i henhold til momslovens § 37, stk. 1 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKAT har ikke haft mulighed for at besigtige selskabets lokaler og dermed kunne konstatere hvor havemøblerne er placeret og kan derfor ikke vurdere om havemøblerne er indkøbt til erhvervsmæssig brug i selskabet eller til den private bolig. SKAT har heller ikke mulighed for at konstatere hvorledes selskabet har indrettet sig i hovedanpartshavernes private bolig og hvorvidt det er flere af de indkøbte genstande som er til stede i den private bolig.

Selskabet har under sagens behandling erkendt af hovedanpartshaverne har udtaget dele af selskabets indkøbte effekter til privat benyttelse, uden af der er foretaget regulering herfor i selskabet moms- og skatteregnskab.

Selskabet er fraflyttet lokalerne på [by6] i 2015.

Indkøb af havemøbler i [...] for 1.327,92 kr. ekskl. moms anses for genstande som forekommer i private hjem og som ikke udelukker privat anvendelse og da SKAT ikke har haft mulighed for at besigtige selskabets lokaler for at hvor de er placeret, anses udgiften som privat ikke fradragsberettiget udgift i henhold til momslovens § 37, stk. 1 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifterne anses som [person1] og [person2]’s private udgifter og som maskeret udlodning til [person1] og [person2] i henhold til ligningslovens § 16 A.

Bilag 14143

Da SKAT ikke har kunnet konstatere om de indkøbte blomster/planter har været placeret i hovedanpartshavenes private bopæl eller på de to forskellige lånte lokaler i henholdsvis [by5] og på [by6], anser SKAT at halvdelen af udgifterne til planter og blomster vedrører [person1] og [person2]s private bolig og dermed ikke er selskabets erhvervsmæssige udgifter, men derimod hovedanpartshavernes private ikke fradragsberettigede udgifter i henhold til momslovens § 37, stk. 1 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Køb af glasflaske hos [...] i [by4] anses ikke for anskaffet for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, men for en privat ikke fradragsberettiget udgift i henhold til momslovens § 37, stk. 1 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabet har ifølge bonen hos [...] køb dekoration, gaveartikler, blomst, belysning og udsalg for i alt 2.930 kr. inkl. moms. Det fremgår ikke tydeligt hvad det er som der er indkøbt.

Ved opslag på internettet fremgår det, at butikken sælger blomster og brugskunst.

SKAT ikke har kunnet konstatere om de indkøbte dekoration, gaveartikler, blomst, belysning og udsalg har været placeret i hovedanpartshavernes private bopæl eller på de to forskellige lånte lokaler i henholdsvis [by5] og på [by6]. Der er tale om indkøb som kan forekomme i private hjem og som ikke udelukker privat anvendelse. SKAT anser derfor at halvdelen af udgifterne til dekoration, gaveartikler, blomst, belysning og udsalg vedrører [person1] og [person2]s private bolig og dermed ikke er selskabets erhvervsmæssige udgifter, men derimod hovedanpartshavernes private ikke fradragsberettigede udgifter i henhold til momslovens § 37, stk. 1 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifterne anses som [person1] og [person2]’s private udgifter og som maskeret udlodning til [person1] og [person2] i henhold til ligningslovens § 16 A.

(...)

3. Interne fortæring

(...)

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Selskabet har to ansatte, [person1] og [person2], som indirekte har bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner. Det er SKATs opfattelse, at udgifterne ikke udelukkende kan anses for personaleudgifter for selskabets ansatte.

De to medarbejdere i selskabet har i perioden april – december 2014 inkl. hver betalt 350 kr. for fri kost. Selskabet har i alt indtægtsført ni måneder af 2 x 350 kr. eller 6.300 kr. for fri kost.

Selskabet har i 2017 afholdt udgifter til intern fortæring for i alt 219.707,71 kr., heraf udgør indkøb af vin 23.559,71 kr.

Arbejdsgivers betaling for kost er som udgangspunkt skattepligtig i form af sparet privatforbrug. Værdien ansættes til den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige i almindelig fri handel, jævnfør ligningslovens § 16, stk. 1 og 3.

Ydes kost i overvejende grad af hensyn til den ansattes arbejde, skal kost kun beskattes, hvis den samlede værdi overstiger et grundbeløb på 5.900 kr.

Ansatte, der får gratis mad via en kantineordning, er skattepligtig af værdien heraf, jævnfør. Ligningslovens § 16. Værdien skal ansættes til et beløb, der svarer til den almindelige privatudgift, det vil sige skønsmæssigt med udgangspunkt i markedsværdien.

Yder arbejdsgiverne et tilskud af forholdsvis begrænset omfang til almindelige kantineordninger der kun er til rådighed på arbejdspladsen, og som er ydet som led i almindelig personalepleje, er dette tilskud ikke skattepligtig for de ansatte.

Forudsætningen for, at kantinegoder (-tilskud) ikke skal beskattes og værdiansættes efter ligningslovens § 16, er som nævnt, at godet ikke er af væsentlig værdi for den enkelte ansatte. Holder denne forudsætning ikke, må godet betragtes som omfattet af ligningslovens § 16 i stedet for af den ovenfor nævnte lempelige praksis, således at det skal beskattes med udgangspunkt i markedsværdien.

Hvis den enkelte medarbejder bestiller sin egen mad, er det ikke en kantineordning, og tilskuddet er i så tilfælde ikke skattefrit. Maden kan godt være leveret udefra en ekstern leverandør, forudsat at maden er indkøbt til kantineordningen og ikke til den enkelte medarbejder.

SKAT har fastlagt et niveau for, hvilken pris de ansatte mindst skal betale for almindelig gængs kantinemad for at kunne være sikker på at undgå at blive beskattet af det gode, tilskuddet til et standard måltid repræsenterer. Ved et standardmåltid forstås typisk tre almindelige stykker mad, for så vidt angår smørrebrød. Indtages der kun ét stykke almindeligt smørrebrød, skal den vejledende pris for maden reduceres skønsmæssigt. Almindelige varme retter betragtes normalt også som standardmåltider.

Betaler medarbejderne følgende for et standardmåltid under de beskrevne forudsætninger så er det ikke skattepligtigt:

Et standardmåltid eksklusive drikkevarer: 15 kr.

Et standardmåltid inklusive drikkevarer: 20 kr.

Medarbejderne er fortsat omfattet af de vejledende satser, hvis de betaler et fast månedligt beløb for maden i stedet for at betale dagligt. Det månedlige beløb kan reduceres med et beløb, der svarer til dokumenterede fraværsdage. Arbejdsgiveren skal i givet fald føre kontrol med, hvor mange hele arbejdsdage den enkelte medarbejder er til stede på arbejdspladsen, så betalingen svarer til det antal måltider, medarbejderen har fået.

Hvis der er tale om luksusmad, hvor de vejledende værdier ikke kan anvendes, er udgangspunktet markedsværdien af måltidet. Det er en konkret vurdering, om tilskuddet er af væsentlig værdi, så det er skattepligtigt for den ansatte, eller om det er af uvæsentlig værdi.

Både pris og kvalitet spiller ind, når SKAT definerer, hvad der er luksusmad. Arbejdsgiveren kan f.eks. ikke stille en buffet fra en gourmetrestaurant til rådighed. Desuden regner SKAT med, at der normalt er sammenhæng imellem kvalitet og pris.

Selskabets revisor har i revisionsprotokollatet for 2014 anført følgende om intern fortæring:

”Selskabet har i regnskabsåret 2014 afholdt andre personaleomkostninger for tkr. 264 hvoraf en væsentlig del vedrøre omkostninger til intern fortæring i alt 220 tkr.

Selskabets ledelse har overfor os bekræftet, at det er ledelsens vurdering at de afholdte omkostninger har direkte forbindelse med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter og interesser.

Da selskabets direktør tillige er hovedanpartshaver i selskabet, er selskabet underlagt skærpet bevisbyrde for at de afholdte omkostninger har direkte forbindelse med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. Hvis denne bevisbyrde ikke kan løftes ved SKATs gennemgang vil hovedaktionæren kunne blive beskattet af de afholdte udgifter.”

De to medarbejdere [person1] og [person2] er de eneste ansatte i selskabet og har bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner, det vil sige også på deres egen aflønning og goder. [person1] og [person2] har dermed den bestemmende indflydelse på hvilken mad og drikke som indkøbes.

Selskabets har afholdt udgifter til indkøb i dagligvarebutikker, specialbutikker, caféer, restauranter, vinbutikker m.m. Der er ifølge selskabet indkøbt økologiske varer og selskabet tilbyder sunde og lækre frokoster og vin.

Det er SKATs opfattelse, at den ordning som selskabet har ikke kan anses af reglerne for frokost-/kantineordning, hvor hovedanpartshaverne hver betaler 350 kr. om måneden. Der er tale om indkøb som strækker sig langt ud over rammerne for en frokost-/kantineordning for selskabets to ansatte.

Bespisning på restauranter kan ikke anses for omfattet af reglerne for frokost-/kantineordning. De indkøbte varer anses at være af en væsentlig værdi for de to ansatte, som tillige har den bestemmende indflydelse på hvilke varer som indkøbes. Indkøb af vin anses som et luksusgode og kan ikke omfattes af reglerne for kantineordning.

Det er SKATs opfattelse, at det er selskabet uvedkommende at der skal serveres sunde og nærende måltider til selskabets to ansatte.

Da SKAT ikke kan anerkende, at selskabet anvender reglerne for frokost-/kantineordning, nedsættes den skattepligtigt indkomst derfor med den indtægtsførte betaling på 6.300 kr. i henholdt til statsskattelovens § 4.

SKAT har opdelt de afholdte og fratrukne udgifter til ”Intern fortæring” i tre kategorier, Café m.m., Restauranter og indkøb i dagligvarebutikker.

Udgifterne til Café m.m. har SKAT anerkendt fratrukket som værende personaleudgifter.

Indkøbene i dagligvarebutikker er i langt overvejende grad foretaget i nærområdet for [person1] og [person2]’s private bopæl, det vil sige i [by1], [by7], [by8], [by9], [by10] og [by2]. [person1] og [person2] har boet i [by1] i perioden 1. januar – 13. november 2014 i [by10] fra den 14. november 2014.

[person1] og [person2] har ud fra private kontoudtog i netbank opgjort køb ved dagligvarebutikker til 241.145,56 kr. specialbutikker til 6.436,78 kr., Café og Bager m.v. til 7.845,25 kr. og restaurantbesøg til 21.562,50 kr. i alt 275.990,09 kr. hvoraf 42.696,22 kr. vedrører [virksomhed1] ApS.

SKAT har anmodet om at få de private kontoudtog som ligger til grund for opgørelsen tilsendt, men selskabets revisor har i stedet sendt en privatforbrugsopgørelse som han mener værende dækkende.

SKAT har således ikke haft mulighed for at gennemgå kontoudtogene og identificere hvilke køb der er tale om eller hvad der reelt er købt og dermed erfterprøve de opgjorte beløb.

Selskabet har oplyst, at der er afholdt udgifter til fejring af veloverstået tilbud og projekter. Der er efter SKATs opfattelse, at der er tale om en belønning som er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4 og som ikke kan anses for fradragsberettigede udgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

De foretagne indkøb af både dagligvarer og restaurantbesøg på selskabets vegne er i langt overvejende grad foretaget i nærområdet for [person1] og [person2]’s private bopæle, det vil sige i [by1], [by7], [by8], [by9], [by10] og [by2].

Selskabet anvender eksterne konsulenter og personer i deres netværk. Det er konsulenter som har faktureret deres arbejde direkte til selskabet. Konsulenterne kan efter SKATs opfattelse, ikke betragtes som ansatte i selskabet og eventuelle udgifter i den forbindelse vil eventuelt kunne blive om fattet af reglerne for repræsentation i henhold til ligningslovens § 8, stk. 4. Udgifter til forskellige folk i netværker kan ikke anses som værende selskabets personaleomkostninger og kan ikke anses for afholdt med den fornødne erhvervsmæssige begrundelse og kan ikke anses for afholdt at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

De indkøbte dagligvarer er indkøbt i hovedanpartshavernes nærområde og antages derfor fortrinsvis at være anvendt/indtaget på hovedanpartshaverens private bopæl. Det er ikke muligt at skelne om det alene har været selskabets to ansatte som har indtagets mad og drikke eller om det også har været nogle af de konsulenter som selskabet har haft tilknyttet. Selskabets to ansatte har med de foretagne indkøb haft et sparret privatforbrug til forplejning, både til frokost og aftensmad.

De indkøb som vedrører personlige fornødenheder og personlig pleje, kan ikke fratrækkes, da der for selskabet ikke er den fornødne erhvervsmæssige begrundelse og udgifterne ikke kan anses afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

De indkøbte dagligvarer er indkøbt i hovedanpartshaverne nærområde og antages derfor fortrinsvis at være anvendt/indtaget på hovedanpartshavernes private bopæl. Det er ikke muligt at skelne om det alene har været selskabets to ansatte som har indtaget mad og drikke eller om det også har været nogle af de konsulenter som selskabet har haft tilknyttet. Selskabets to ansatte har med de foretagne indkøb haft et sparet privatforbrug til forplejning, både til frokost og aftensmad.

De indkøb som vedrører personlige fornødenheder og personlig pleje, kan ikke fratrækkes, da der for selskabet ikke er den fornødne erhvervsmæssige begrundelse og udgifterne ikke anses afholdt for at erhverv, sikre og vedligeholde selskabets indkomst i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er selskabet uvedkommende, at de to hovedanpartshavere i deres tidligere job for andre end selskabet har haft andre ordninger.

De interne fortæringsudgifter er samlet i et et bilagsnummer for hver måned og består af 35 – 55 bilag. Det er enkelte bilag som ikke er i plasticomslagene og for andre bilag er der alene en dankortkvittering, hvoraf det ikke fremgår hvad der er købt.

Det er SKATs opfattelse, at udgifterne ikke udelukkende kan anses for personaleudgifter for selskabets ansatte.

Det er SKATs opfattelse, at de udgifter hvortil der ikke foreligger bilag eller alene foreligger en dankortkvittering, ikke kan anerkendes fratrukket, da det ikke kan dokumenteres hvad det er som er købt og om det er med til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften kan i henhold til vedlagte bilag opgøres til i alt 6.367 kr.

SKAT har gennemgået de modtagne bilag for intern fortæring for hver enkelt måned og udgifterne kan efter SKATs opfattelse opdeles i tre kategorier, 1) cafébesøg samt indkøb af kaffe og brød hos bager m.m., 2) bespisning på restauranter og 3) indkøb af dagligvarer og vin. Der vedlægges opgørelse over hvorledes SKAT har fordelt udgifterne.

Ad 2)

Det fremgår ikke på bilagene til bespisning på restauranter, i hvilken forbindelse udgifterne er afholdt eller hvem som har deltaget.

Selskabet har efterfølgende foretaget en gennemgang af udgifterne til bespisning på restaurationer og har opgjort udgiften til 26.225 kr., som selskabet anser for repræsentationsudgifter i henhold til ligningslovens § 8, stk. 4.

Det er på fire bilag fra den 24. maj 2014 – bilag 14056, fratrukket udgifter til indgang til [...] for fire voksne og et barn som to tourpas, tourbilletter, [...] isbod uden bilag og [...] med i alt 2.019 kr. Selskabet har oplyst, at turen var med to af selskabets tilknyttede konsulenter.

SKAT har efter en konkret vurdering anset udgifterne for repræsentationsudgifter omfattet af ligningslovens § 8, stk. 4,

Der på et bilag fra den 10. november 2014 – bilag 14140, fratrukket udgifter til [...] for to voksne og et barn. Det er SKATs opfattelse, at der udelukkende er tale om [person1] og [person2]s private ikke fradragsberettiget udgifter, jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

De samlede udgifter til restaurantionsbesøg er af SKAT opgjort til 98.364,60 kr. Udgifter afholdt på restauranter kan ikke anses som intern fortæring. Der er på bilagene ikke anført i hvilken forbindelse udgifterne er afholdt og hvem som har deltaget i bespisningen.

SKAT godkender selskabets opgørelse af restaurationsudgifter som kan anses som værende repræsentation på i alt 26.255 kr. i henhold til ligningslovens § 8, stk. 4. Fradraget udgør 6.556 kr. Det resterer herefter 72.139,60 kr. til restaurationsbesøg, jævnfør vedlagte opgørelser. Der vil ikke kunne anerkendes momsfradrag af repræsentationsudgifterne på 26.225 kr., da der ikke er anført anledning og deltagere på bilagene, jævnfør momslovens § 42, stk. 2.

Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som en virksomhed afholder med henblik på at afslutte en forretning eller for at tilknytte eller bevare kontakten til konkrete forretningsforbindelser. Derfor er der tale om udgifter, som afholdes over for personer, der ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere.

Det er SKATs opfattelse, at der fremkommer udgifter til restaurationsbesøg af privat karakter sammen med de udgifter som selskabet anser for fuldt fradragsberettiget, herunder dem som er afholdt som fejring/honorering af arbejdsindsats.

Det er SKATs opfattelse, at der er sket en sammenblanding af de erhvervsmæssige og de private udgifter til restaurationsbesøg, hvilket konkret er konstateret ved gennemgang af bilagene, jævnfør ovenfor. SKAT kan derfor ikke anerkende fuldt fradrag restaurationsudgifterne i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. De resterende udgifter på 72.139,60 kr. til restaurationsbesøg anses ikke udelukkende for afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse uanset at der kan være afholdt telefonmøde under bespisning. Det er alene hovedanpartshaverne som har deltaget i bespisningen og som har haft et væsentligt sparret privatforbrug og som ikke kan omfattes af den betalingsordning på 350 kr. om måneden.

SKAT anser derfor hele det resterende beløb som værende selskabet uvedkommende og ikke for afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgifterne anses derimod for værende hovedanpartshavernes private ikke fradragsberettiget og som maskeret udlodning til [person1] og [person2] i henhold til ligningslovens § 16.

Ad 3)

Der er lørdag den 29. marts 2014 – bilag 14028, i [...] indkøbt en kagemand til 16 personer, slik til kagemand, 15 teboller, 25 gulerodsboller og 20 stk. othello lagkage stykker for i alt 1.430 kr. Der er på bagsiden anført ”Fejl!! – betalt med firmakort”. Udgiften er fratrukket fuldt ud og der er ikke foretaget bogføring via mellemregningerne.

Det er SKATs opfattelse, at udgiften udelukkende er af privat karakter og ikke vedrører selskabet henset til at [person1] og [person2]’s søn [person4] har fødselsdag den 26. marts, jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Selskabet har efterfølgende erkendt at det er en fejl er udgiften medtaget.

SKAT har opgjort indkøb i dagligvarebutikker, vinkøb m.fl. til i alt 97.160,81 kr. Der er tale om almindelige indkøb til privat husholdning, mad, vin personlig pleje m.v. Indkøbene er overvejende foretaget i [by1] og omegn. Det er i øvrigt ikke dokumenteret, at husstanden har private indkøb ud over det fratrukne beløb.

Det er SKATs opfattelse, at indkøbene fratrukket i selskabet til den almindelige private husholdning, som indtages i [person1] og [person2]’s private hjem, ikke kan adskilles fra eventuelle andre private indkøb. Det er for SKAT vanskeligt at vurdere om de fratrukne udgifter er af erhvervsmæssig karakter og for erhvervsmæssigt begrundet. Det er SKATs opfattelse, at der mellem [person1] og [person2] som har bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner og selskabet, er en skærpet bevisbyrde for at udgifterne er afholdt i selskabets interesse.

Selskabet har oplyst, at selskabets konsulenter og netværk bespises af selskabet. SKAT har derfor skønsmæssigt anset 25 % af 87.344 kr. eller 21.836 kr. af indkøb i dagligvarebutikker som omfattet af reglerne for repræsentation i henhold til ligningslovens § 8, stk. 4, mens den resterende del af udgifterne på 65.508 kr. skal anses som udgifter, der ikke er afholdt i selskabets interesse og af erhvervsmæssig karakter, jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er derfor SKATs opfattelse, at de resterende udgifter på 65.508 kr. ikke anses for købt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, men alene for [person1] og [person2]’s almindelige indkøb til den private husholdning og for ikke fradragsberettigede udgifter jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det har endvidere ingen betydning, at der opkræves månedlig betaling for fri kost.

Udgifterne anses som [person1] og [person2]’s private udgifter og som maskeret udlodning til [person1] og [person2] i henhold til ligningslovens § 16 A.”

SKAT er 14. februar 2018 kommet med følgende udtalelse til klagen:

”Det er alene punkt 1, 2 og 3 i afgørelsen som er påklaget for indkomstskatten og punkt 2 som er påklaget for momsen. De øvrige punkter 4 – 8 er ikke påklaget.

For administrationsselskabet [virksomhed2] APS er det alene sambeskatningsindkomsten, det vil sige indkomstændringen for [virksomhed1] ApS som er påklaget.

Punkt 1 - Fastholdes

Der henvises til afgørelsen.

Punkt 2 - Fastholdes

Der henvises til afgørelsen

Punkt 3 - Fastholdes

[virksomhed1] ApS har kontoradresse i hovedanpartshavernes private bopæl, hvorfor der er skærpet bevisbyrde for at de fratrukne udgifter kan anses for erhvervsmæssige. Selskabet har ved sagens behandling erkendt, at der er fratrukket private udgifter som selskabet ikke har reguleret for i indkomsten og momsgrundlaget.

Selskabet har ikke tidligere anført kommentarer til de enkelte udgifter på de interne fortæringsudgifter, men først anført dem i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen. Vi har på det foreliggende ikke haft mulighed for at efterprøve det anførte.

Der er modtaget fire bilag, vedlagt, fra selskabet som er følgende:

Bilagene kan ikke anerkendes fratrukket fuldt ud. Bilag 1 og 2 anses fortsat som indkøb i dagligvarebutikker, mens bilag 3 og 4 anses for restauration.

Selskabet har to ansatte som er hovedanpartshaverne og derudover alene tilknyttet eksterne konsulenter, som må anses for samarbejdspartnere og afholdte udgifter hertil er dermed omfattet af reglerne for repræsentation i henhold til ligningslovens § 8, stk. Udgifterne til [...] anses derfor fortsat som afholdt overfor samarbejdspartnere og for omfattet af ligningslovens § 8, stk. 4.

Selskabet har ikke tidligere oplyst, at der er viderefaktureret ”rejse og øvrige projektomkostninger” til deres kunder. Det fremgår af klagen, at selskabet ikke selv har mulighed for at opgøre hvilke konkrete udgifter, som måtte være viderefaktureret til deres kunder, men alene fremkommer med nogle skønsmæssige overslag. SKAT fastholder punktet.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen af selskabets indkomst nedsættes til 42.402 kr. vedr. de påklagede punkter.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Punkt 1 – konto 2770 – rejser

[person1] og [person2] har medbragt deres 2-årige søn [person4] på rejse til USA. Skat har anset rejseomkostninger der vedrører [person4] som private og der er vi enige i.

Vi er dog ikke enige i opgørelsen af andel af private rejseudgifter for [person4]. [person4] har som to-årig naturligvis ikke belastet selskabet med rejseomkostninger udover selve flybiletten på 4,747 kr.

Selskabet kan derfor alene acceptere en forhøjelse på 4.747 kr.

Punkt 2 – konto 3600 – kontorartikler m.m.

Repræsentanten fra SKAT mener ikke at selskabet kan få fradrag for 2 x indkøb foretaget hos [...] i [by5]. Indkøbene vedrører stearinlys, batterier, rengøringsartikler, Påske-pap æg samt slik til brug for en workshop hos [virksomhed3] (workshop gimmick) og derfor et led i selskabets aktivitet og dermed fradragsberettiget.

Ligeledes mener SKAT ikke at selskabet kan få fuld fradrag for indkøb af blomster og planter, selvom det er oplyst og redegjort for hvordan selskabet har indrettet sig i lånte lokaler. Repræsentanten fra SKATs argument er at han ikke har haft mulighed for at konstatere hvor de indkøbte blomster og planter er placeret. Nej, det er jo selvsagt ikke muligt 3 år senere.

Køb af de to planter var indregningseffekter til brug i forbindelse med en udviklingsworkshop på kontoret på i [adresse5]. Resten af indkøbet fra [adresse6] den 27/4 kan godtages som privat udgift på 662 kr.

Selskabet har indkøbt et sæt (billige) havemøbler til brug i gårdhaven til det nye kontor på [by6], hvor selskabet flyttede ud i sommeren 2014. Det var aftalt at selskabet skulle flytte kontor, og derfor blev der indkøbt havemøbler på tilbud. Disse møbler forblev i gårdhaven på [by6] efter fraflytning af disse lokaler i 2015.

Selskabet arbejder med historier, mennesker og programmer, hvorfor [person2] og [person1] læser mange bøger til brug for eksisterende og evt. nye projekter, management relationer, TV udsendelser mm.

Vi har ved møder forklaret repræsentanten fra SKAT hvilke ting der blev købt hos [...]. Alle tingene vedrører indretning og dekoration af kontor på [by6] (lamper, lysestager, vaser, lanterner og nøglebakke).

Samlet set kan selskabet alene acceptere en forhøjelse på 662 kr. vedrørende dette punkt.

Punkt 3 - konto 3603 - Intern fortæring

Vi er ikke enige med repræsentanten fra SKAT i hans vurdering af selskabets omkostninger til bespisning af konsulenter og samarbejdspartnere og det beror formentlig på manglende forståelse af [virksomhed1] virke og aktivitet.

Selskabet havde oprindeligt posteret bespisning overfor potentielle nye kunder, herunder middage og bespisning under møder som repræsentation. Bespisning af konsulenter, samarbejdspartnere m.v. der har arbejdet sammen med [virksomhed1] på allerede eksisterende projekter er ikke repræsentation – det bør anses som en almindelig fuldt fradragsberettiget driftsomkostning, på lige fod med materialer/ansatte eftersom det er forhold der direkte er relateret til de projekter selskabet er hyret til at lave. Det er ikke omkostninger selskabet ville have uden virksomheden og virksomhedens projekter.

Ved SKATs 1. forslag til ændringer i regnskabet, blev selskabet gjort opmærksom på, at bespisning af tilknyttede konsulenter i forbindelse med nye kunder og drøftelser om dette skulle konteres under repræsentation – dette blev opgjort til 26.225 kr. – der således blev flyttet fra restaurantudgifter til repræsentation.

Repræsentanten fra SKAT har herefter anset resten af bespisningsudgifterne fra restauranter som private, samt fordelt alle indkøb fra dagligvarebutikker med 25 % som repræsentation og resten som privat.

Repræsentanten fra SKAT fastholder desuden en andel af udgifter på 6.367 kr. dette på trods af at SKAT har fået kopier af de fleste bilag – og derfor kun kan medgive at der mangler kvittering (der foreligger kun en dankort-bon) på 2.701 kr.

SKAT har vurderet at en [...]tur, hvor [virksomhed1] har inviteret to af sine faste konsulenter med, som repræsentation. Som udgangspunkt mener jeg at dette er en personaleomkostning, da [person5] & [person6] begge en del af [virksomhed1] og i de omkringliggende måneder arbejder det meste af deres tid på [virksomhed1] projekter ([virksomhed3], [finans1] m.v.)

Vi har endnu en gang gennemgået bespisningsudgifterne kritisk og har ud fra hver enkel kvittering, beskrevet med hvilke(n) konsulent(er) og på hvilke(t) projekt(er) selskabet har arbejdet den pågældende dag og eller aften. Herefter bør det være dokumenteret hvordan de faktiske forhold omkring bespisning har været relateret til erhvervsmæssige virksomhed.

Det er korrekt at indkøb i dagligvarebutikker primært har været foretaget nær [person2] og [person1]’s bopæl, fordi det har været det nemmeste, kontorernes centrale placering inde i byen taget i betragtning. Rutinerne har været, at der blev handlet ind i forbindelse med afhentning af sønnen [person4] om eftermiddagen, fordi arbejdsdagen ofte starter tidligt om morgenen med planlagte møder, workshops og andre aftaler. Hvis der har været arbejdet hjemme (hvor konsulenter, samarbejdspartnere m.v. kommer hjem til bopælen og arbejder), så forbliver maden hjemme, ellers tager [person1] den med på kontoret dagen efter. Indkøbene er alle relateret direkte til vores arbejdsdag og virksomhed, og ikke det private hushold som SKAT indikerer.

Fortæring – viderefakturering til kunderne

[virksomhed1] har viderefaktureret projektomkostninger til kunder for i alt 402.654 kr. i 2004. På fakturer er disse beskrevet som ”rejse og øvrige personaleomkostninger”. Det er svært at sige helt nøjagtigt hvor meget der vedrører rejseomkostninger, og hvor meget der vedrører andre udgifter, herunder driftsomkostninger, og dermed især mad og drikke til Louise/Nikolaj og konsulenterne på projekterne. Selskabet har i vedlagte oversigt opgjort et kvalificeret gæt ved gennemgang af hver faktura fra 2014, og estimerer at der er viderefaktureret bespisning for samlet ca. 75.000 kr. i løbet af 2014.

Da kunderne betaler for vores konsulenter, og for de udgifter selskabet har i forbindelse med forplejning på projekterne, og oven i købet har sparet penge på selv at stå for forplejning i lånte lokaler, er det opfattelsen at udgifter til dagligvarer bør være 100 % fradragsberettigede for selskabet.

Samlet har vi herefter opgjort private udgifter og udgifter uden bilag til 36.993, - kr., der således udgør dem forhøjelse selskabet kan acceptere under dette punkt, jf. vedlagte bilag.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Hvis en udgift har privat karakter, eller hvis der foreligger et interessesammenfald mellem parterne, skærpes bevisbyrden. [person1] og [person2] udøver den bestemmende indflydelse i [virksomhed1], [person1] er direktør i selskabet, og de er de eneste ansatte. De omtvistede udgifter har endvidere alle privat karakter. Bevisbyrden er som følge heraf skærpet.

Udgifter til rejse

SKAT har forhøjet selskabets indkomst med ikke godkendt fradrag for udgifter til rejse på i alt 13.438 kr.

Udgifter til rejser afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter til rejser, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1.

Rejserne skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

Det er klageren, der har bevisbyrden for, at der er tale om fradragsberettigede rejseudgifter. Dette følger af Højesterets dom af 12. oktober 2005, offentliggjort som SKM2005.409.HR.

Landsskatteretten lægger til grund, at [person1] og [person2] havde sønnen med på rejsen til USA, og at 1/3 af udgiften til flybilletter vedrører sønnen. Landsskatteretten finder endvidere, at en andel af de resterende udgifter skal henføres til sønnens deltagelse. Selskabet har som følge heraf ikke godtgjort, at de resterende udgifter i fuldt omfang har en direkte og umiddelbar tilknytning til driften, og udgifter afholdt i forbindelse med sønnens deltagelse kan dermed ikke anses som en fradragsberettiget udgift for selskabet efter ovenstående bestemmelser. Disse anses i stedet som private udgifter for [person1] og [person2].

Landsskatteretten er herefter enig med SKAT i, at der ikke kan godkendes fradrag for de udgifter, der vedrører sønnen, svarende til udgiften til flybilletten og et skønsmæssigt ansat beløb på 10 % af de resterende udgifter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt og forhøjer selskabets indkomst med i alt 13.438 kr.

Udgifter til kontorartikler

Bilag 14030

Selskabet har på bilag 14030 fratrukket udgifter til blomster og planter samt indkøb i [...] for i alt 3.713,18 kr. ekskl. moms. SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med ikke godkendt fradrag på 2.938 kr.

Køb af blomster for i alt 440 kr., ekskl. moms, hos [...] og [...] er foretaget 31. december 2013. Der gives fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, i det indkomstår, hvor der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb, og hvor beløbet kan gøres endeligt op. Beløbet kan derfor ikke fratrækkes i indkomståret 2014.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 440 kr.

Der er i øvrigt afholdt udgifter til blomster på i alt 1.113 kr., ekskl. moms. Landsskatteretten er enig med SKAT i, at klageren ikke har godtgjort, at udgifterne i fuldt omfang har en direkte og umiddelbar tilknytning til indkomsterhvervelsen, og at en del af udgifterne således ikke vedrører [person1] og [person2]s private bolig. Der er ved vurderingen bl.a. lagt vægt på, at selskabet har været registreret med adresse på den private bopæl, og at det derfor ikke kan udelukkes, at blomsterne også har været anvendt privat. Der godkendes derfor skønsmæssigt fradrag for 50 % af de afholdte udgifter til blomster.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 557 kr.

For så vidt angår indkøbene i [...] på i alt 2.160 kr., ekskl. moms, til bl.a. personlig pleje og forplejning finder Landsskatteretten, at der udelukkende er tale om private indkøb for [person1] og [person2]. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at der et tale om almindelige dagligvarer, og at det ikke er godtgjort, at disse varer er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Der er desuden lagt vægt på, at selskabet har haft adresse på [person1] og [person2]s private bopæl.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 2.160 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt, idet forhøjelsen ændres fra 2.938 kr. til 3.157 kr.

Bilag 14060

Selskabet har på bilag 14060 fratrukket udgifter til bøger, vandslange, vandkande, afstandsmåler, støvsugerposer, havemøbler, blomster og planter for i alt 5.691,08 kr., ekskl. moms. SKAT har ikke godkendt fradrag på 4.262 kr. og forhøjet selskabets indkomst tilsvarende.

På bilaget fra [...] på i alt 519,88 kr. er der med håndskrift påført ”Gave til [person3]”. Landsskatteretten finder, at der ikke er tale om en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, men at udgiften som udgangspunkt har karakter af at være en repræsentationsudgift.

Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Ifølge ligningslovens § 8, stk. 4, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation med et beløb svarende til 25 procent af de afholdte udgifter.

Der stilles betydelige krav til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter. Det er således normalt et krav, at sådanne udgifter er dokumenteret ved bilag, og at det på bilaget er noteret, hvem der har modtaget gaven, og i hvilken anledning udgiften er afholdt. Det fremgår ikke af bilaget i hvilken anledning udgiften er afholdt, og Landsskatteretten finder derfor, at betingelserne for fradrag ikke er opfyldt.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 520 kr.

For så vidt angår indkøb af blomster for i alt 2.596,56 kr., ekskl. moms, er Landsskatteretten enig med SKAT i, at klageren ikke har godtgjort, at udgifterne i fuldt omfang har en direkte og umiddelbar tilknytning til indkomsterhvervelsen, og at en del af udgifterne således ikke vedrører [person1] og [person2]s private bolig. Der er ved vurderingen bl.a. lagt vægt på, at selskabet har været registreret med adresse på den private bopæl, og at det derfor ikke kan udelukkes, at blomsterne også har været anvendt privat. Der godkendes derfor skønsmæssigt fradrag for 50 % af de afholdte udgifter til blomster.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 1.298 kr.

Udgifterne til jysk på i alt 1.327,92 kr., ekskl. moms, vedrører køb af havemøbler. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort, at der foreligger en direkte og umiddelbar sammenhæng mellem udgiften og selskabets indkomst. Der er lagt vægt på, at der er tale om et indkøb, der egner sig til privat brug, og at selskabet har haft adresse på [person1] og [person2]s privat bopæl. Der kan ikke godkendes fradrag for udgiften.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 1.328 kr.

Vedrørende indkøbene i [...] på i alt 1.246,72 kr. finder Landsskatteretten, at der er tale om private udgifter for [person1] og [person2], der er selskabet uvedkommende. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at de har forklaret til SKAT, at indkøbene er anvendt privat, og at der i øvrigt ikke ses at være en erhvervsmæssig sammenhæng med selskabets indkomst.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 1.247 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt, idet forhøjelsen ændres fra 4.262 kr. til 4.392 kr.

Bilag 14143

Selskabet har på bilag 14143 fratrukket udgifter både til bl.a. bøger, blomster, gas, [...] og [...] på i alt 7.909,48 kr. SKAT har ikke godkendt fradrag med 5.634 kr. og dermed forhøjet selskabets skattepligtige indkomst tilsvarende.

For så vidt angår indkøb af blomster samt indkøb af dekoration m.m. hos [...] for i alt 4.546,40 kr., ekskl. moms, finder Landsskatteretten, at selskabet ikke har godtgjort, at udgifterne i fuldt omfang har en direkte og umiddelbar tilknytning til indkomsterhvervelsen, og at en del af udgifterne således ikke vedrører [person1] og [person2]s private bolig. Der er ved vurderingen bl.a. lagt vægt på, at selskabet har været registreret med adresse på den private bopæl, og at det derfor ikke kan udelukkes, at blomsterne og øvrig dekoration også har været anvendt privat. Der godkendes derfor skønsmæssigt fradrag for 50 % af de afholdte udgifter til blomster og dekoration.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 2.273 kr.

Køb af bøger i [...] for i alt 2.459,08 kr. kan ikke anses som fradragsberettigede driftsudgifter for selskabet. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at der er tale om bøger af alment orienterende karakter, og at det således ikke er godtgjort, at der er en direkte og umiddelbar forbindelse til indkomsterhvervelsen.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 2.459 kr.

Der er fremlagt en dankort-kvittering fra [...] på i alt 712,80 kr. det fremgår ikke, hvad der er købt. Det anses derfor ikke som dokumenteret eller i øvrigt sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift, der er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 712 kr.

Vedrørende køb af gas for 191,20 kr. hos købmanden i [by4] 24. december 2014 finder Landsskatteretten, at der tale om en privat udgift for [person1] og [person2]. Der er ved vurderingen lagt vægt på forklaringen om, at udgiften ved en fejl er medtaget i selskabets regnskab.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 191 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse med den ændring, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst ændres fra 5.634 til 5.636 pga. en forskel i opgørelsen af beløbene vedr. køb af bøger i [...], der ikke kan identificeres.

Udgifter til intern fortæring

Repræsentation

Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Ifølge ligningslovens § 8, stk. 4, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation med et beløb svarende til 25 procent af de afholdte udgifter.

Der stilles betydelige krav til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter. Det er således normalt et krav, at sådanne udgifter er dokumenteret ved bilag, og at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt, jf. hermed Østre Landsrets dom SKM2003.559ØLR der omhandlede udgifter til repræsentation herunder restaurationsbesøg.

Landsskatteretten finder, at det af selskabet opgjorte beløb på 26.225 kr. til restaurationsbesøg samt udgiften på 2.019 kr. til [...] kan anses som repræsentationsudgifter, der er fradragsberettiget med 25 % af udgiften. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at der er fremlagt en oversigt, hvoraf det er anført ud for hver udgift, hvem der har deltaget og i hvilken anledning. Formålet med de skærpede krav til bilag der vedrører repræsentation må derfor anses som opfyldt, på trods af at oplysningerne ikke er påført de enkelte bilag.

Der godkendes fradrag for 25 % af udgifterne svarende til i alt 7.062 kr. Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med de ikke fradragsberettigede repræsentationsudgifter på i alt 21.183 kr.

Øvrige udgifter til intern fortæring

Landsskatterettens finder, at de øvrige udgifter til intern fortæring, herunder udgifter til restaurantionsbesøg samt indkøb af dagligvarer m.m., er private udgifter for [person1] og [person2]. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at beløbene væsentligt overstiger, hvad der kan anses som rimelige udgifter for en arbejdsgiver at afholde over for sine medarbejder med en erhvervsmæssig begrundelse. Der er desuden lagt vægt på, at [person1] og [person2] har den bestemmende indflydelse i selskabet via deres 100 % ejede selskab [virksomhed2] ApS, og at udgifterne må antages afholdt af denne grund. Det bemærkes desuden, at udgifter til egen fortæring må anses som en privat udgift, uanset om det indtages i hjemmet eller på arbejdet. Klageren har således ikke godtgjort, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.

Landsskatteretten finder desuden, at der ikke er grundlag for at godkende en skønsmæssig andel af udgifterne til indkøb af dagligvarer m.m. som repræsentation, da de fremlagte bilag ikke opfylder kravene til dokumentation for repræsentation, jf. ovenstående, og da der i øvrigt ikke er fremlagt specifikke opgørelser over, hvilke udgifter der er afholdt over for hvem og i hvilken anledning.

Der godkendes ikke fradrag for udgifterne til indkøb af dagligvarer m.m. på i alt 97.160,81 kr. samt den resterende del af udgifterne til restaurationsbesøg på 70.120,60 kr. Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 167.281 kr.

Det indtægtsførte betaling fra [person1] og [person2] for fri kost på i alt 6.300 kr. skal modregnes i forhøjelsen, således at selskabets skattepligtige indkomst nedsættes tilsvarende.

Landsskatteretten bemærker, at repræsentantens forklaring om, at selskabet har viderefaktureret omkostningerne for bespisning til kunderne, ikke kan føre til et andet resultat. Der er lagt vægt på, at der efter det oplyste er tale om et kvalificeret gæt på, hvor stort et beløb der er viderefaktureret, og at det fratrukne beløb væsentligt overstiger dette. Der er desuden lagt vægt på, at viderefaktureringen i øvrigt ikke er dokumenteret.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt, idet forhøjelsen af selskabets indkomst ændres fra 176.703 kr. til 182.164 pga. ikke godkendte fradrag for udgifter til intern fortæring.