Kendelse af 09-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 08-11-2020

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) blev stiftet den 12. maj 2000. [person1] er hovedanpartshaver og direktør i selskabet. Selskabets formål er at eje kapitalandele i associerede virksomheder samt drive investerings- og finansieringsvirksomhed.

Det fremgår af årsrapporten for regnskabsperioden 1. juli 2013 til 30. juni 2014, at årets resultat var 30.150.114 kr. i regnskabsåret 2013/2014. Selskabet havde pr. 30. juni 2014 en balancesum på 72.053.516 kr. og en egenkapital på 63.383.998 kr.

Herudover fremgår det af årsrapporten, at selskabet ejede kapitalandele i 11 tilknyttede og associerede virksomheder med en værdi på samlet 16.829.604 kr., andre værdipapirer og kapitalandele på 21.776.472 kr. Det fremgår, at selskabet havde et tilgodehavende med teksten ”andre tilgodehavender” på i alt 12.469.145 kr.

Selskabet har i indkomstårene 2013 og 2014 overført i alt henholdsvis 2.000.000 kr. og 1.830.000 kr. til [person2].

Den 29. november 2013 overførte selskabet 1.000.000 kr. til [person2]s private konto. På overførselsmeddelelsen fremgår teksten ”lån [virksomhed1]”. Der er med håndskrift påført teksten ”lån privat”.

Der er fremlagt gældsbrev mellem selskabet som kreditor og [person2] som debitor. Gældsbrevet er dateret den 29. november 2013, og er underskrevet af [person1] på vegne af selskabet, af [person2] samt et vitterlighedsvidne.

Der fremgår blandt følgende af gældsbrevet:

”(..)

1 GENSTAND

1.1 Ved underskrivelse af nærværende gældsbrev anerkender Debitor at være Kreditor Skyldig DKK 1.000,000,00 skriver danske kroner Enmillion 00/100.

2 VILKÅR

2.1 Det til enhver tid skyldige beløb forrentes med 4,00 % p.a. Renten tilskrives årligt, første gang 30. juni 2014

2.2 Gælden, renter og afdrag. afdrages til fulde inden 31. december 2015

2.3 Kreditor kan skriftligt meddele Debitor yderligere afdragsfrihed, hvilket skal ske senest 14 dage før afdrag og renter forfalder til betaling.

2.4 Renter og afdrag indbetales på Kreditors konto reg.nr. [...], kontonr. [...73] i [finans1].

2.5 Den til enhver tid værende gæld forfalder til betaling i tilfælde af Kreditors konkurs eller opløsning, uanset årsagen hertil.

2.6 Debitor kan til enhver tid indfri lånet helt eller delvist.

2.7 Kreditor kan til hver en tid opsige nærværende gældsbrev med tre (3) måneders forudgående, skriftligt varsel.

2.8 Såfremt en af de følgende begivenheder indtræffer og ikke er afhjulpet indenfor fem (5) bankdage efter, at Kreditor har givet Debitor skriftlig meddelelse herom, forfalder det af Debitor til enhver tid skyldige beløb samt påløbne renter til fuld og endelig indfrielse.

(i) Kreditor har ikke modtaget Debitors betaling af forfaldent beløb på Forfaldsdagen, og Debitor har ikke indbetalt det forfaldne beløb indenfor Fem (5) bankdage efter, at Kreditor har afgivet påkrav om betaling heraf, eller

(ii) Debitor kommer under konkursbehandling, går i betalingsstandsning, indleder forhandling om akkord, likvidation eller anden gældsordning, eller i øvrigt er ude af stand til at betale gæld efterhånden som den forfalder.

2.9 Dette gældsbrev kan ikke af Kreditor overdrages til eje eller anden sikkerhed uden Debitors forudgående samtykke.

2.10 Dette gældsbrev kan tjene som tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, jf. retsplejelovens§ 478, stk. I, nr. 5.

Som sikkerhed for lånet afleveres håndpant i form af sølv, afmærke Georg Jensen. Værdi ca. 1.000.000 kr. Håndpant afleveres til kreditor.

Pantet tjener til sikkerhed for lånet og udleveres til debitor, når lånet er indfriet.

(..)

Den 17. december 2013 overførte selskabet 1.000.000 kr. til [person2]s private konto. På overførselsmeddelelsen fremgår teksten ”[person1]”. Der er med håndskrift påført teksten ”lån”.

Der er fremlagt gældsbrev mellem selskabet som kreditor og [person2] som debitor. Gældsbrevet er dateret den 17. december 2013, og er underskrevet af [person1] på vegne af selskabet, af [person2] samt et vitterlighedsvidne. Gældsbrevet har tilsvarende ordlyd som det ovenfor citerede gældsbrev.

Repræsentanten har forklaret, at lånene den 29. november 2013 og 17. december 2013 til [person2], blev anvendt til stiftelse af [person2]s selskab [virksomhed2] ApS og til køb af forretning.

Den 14. januar 2014 stiftede [person2] selskabet [virksomhed2] ApS. Der er fremlagt årsrapport for [virksomhed2] ApS for indkomståret 2014. Af årsrapporten fremgår det, at årets resultat, for perioden fra 29. januar 2014 til 31. december 2014, var i alt 424.116 kr. Det fremgår herudover af årsrapporten, at [virksomhed2] ApS den 31. december 2014, havde en egenkapital på i alt 1.651.480 kr. [person2] udtrådte af direktionen i [virksomhed2] ApS den 16. februar 2015. [virksomhed2] ApS blev opløst efter konkurs den 24. maj 2018.

Repræsentanten har vedrørende de pantsatte effekter anført følgende:

”(..)

Vi kan i den forbindelse oplyse, at [person2] har erkendt, at de pantsatte effekter var falske (Rolex-ure m.v). [person1] var ikke bekendt med, at effekterne var falske og havde ingen grund til at tro dette, da [person2] var branchekendt, hvorfor [person1] anså pantet for fuldgyldigt.

(..)”

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har repræsentanten oplyst, at værdien af de pantsatte effekter var ca. 40.000 kr., samt at dette beløb blev modregnet samt realiseret i forbindelse med fogedretsafgørelse af 13. juni 2016.

Der er i den forbindelse fremlagt vurderingsrapport fra [virksomhed3] ApS af 10. juni 2016, hvoraf fremgår at diverse sølvtøj er vurderet til i alt 10.000 kr.

Herudover er der fremlagt en erklæring af 20. september 2016 underskrevet af [person2], hvoraf følgende fremgår:

”(..)

Undertegnede accepterer hermed at sølvtøjet der blev lagt som pant for lånet i [virksomhed1] har en værdi på 10.000 kr. if.. Vurdering og at dette beløb modregnes det total skyldige beløb. Derudover at de 3 indleverede ure var kopier og derfor værdiløse. (..)”

Den 28. juli 2014 overførte selskabet 300.000 kr. til [person2]s private konto. På overførselsmeddelelsen fremgår teksten ”lån [virksomhed1]”. Der er med håndskrift påført teksten ”lån af [virksomhed1] privat”.

Den 18. august 2014 overførte selskabet 1.500.000 kr. fra selskabet til [person2] private konto. På overførselsmeddelelsen fremgår teksten ”lån”. Der er med håndskrift påført teksten ”lån af [virksomhed1] privat”.

Der er i den forbindelse fremlagt et gældsbrev, dateret 4. september 2015. Selskabet fremgår som kreditor og [person2] som debitor. Gældsbrevet er underskrevet af [person2] samt et vitterlighedsvidne. Der fremgår følgende af gældsbrevet:

”(..)

1 GENSTAND

1.1 Ved underskrivelse af nærværende gældsbrev anerkender Debitor at være Kreditor Skyldig DKK 1.830,500,00 skriver danske kroner enmillionottehundredetretitusindefemhundrede 00/100.

2 VILKÅR

2.1 Det til enhver tid skyldige beløb forrentes med 1,00 % p.a Renten tilskrives halvårligti, første gang 31. december 2015

2.2 Gælden, renter og afdrag, afdrages til fulde inden 31. december 2018

2.3 Kreditor kan skriftligt meddele Debitor yderligere afdragsfrihed, hvilket skal ske senest 14 dage før afdrag og renter forfalder til betaling.

2.4 Renter og afdrag indbetales på Kreditors konto reg.nr.[...], kontonr. [...73] i [finans1].

2.5 Den til enhver tid værende gæld forfalder til betaling i tilfælde af Kreditors konkurs eller opløsning, uanset årsagen hertil.

2.6 Debitor kan til enhver tid indfri lånet helt eller delvist.

2.7 Kreditor kan til hver en tid opsige nærværende gældsbrev med tre (3) måneders forudgående, skriftligt varsel.

2.8 Såfremt en af de følgende begivenheder indtræffer og ikke er afhjulpet indenfor fem (5) bankdage efter, at Kreditor har givet Debitor skriftlig meddelelse herom, forfalder det af Debitor til enhver tid skyldige beløb samt påløbne renter til fuld og endelig indfrielse.

2.9 Kreditor har ikke modtaget Debitors betaling af forfaldent beløb på Forfaldsdagen, og Debitor har ikke indbetalt det forfaldne beløb indenfor Fem (5) bankdage efter, at Kreditor har afgivet påkrav om betaling heraf, eller

2.10 Debitor kommer under konkursbehandling, går i betalingsstandsning, indleder forhandling om akkord, likvidation eller anden gældsordning, eller i øvrigt er ude af stand til at betale gæld efterhånden som den forfalder.

2.11 Dette gældsbrev kan ikke af Kreditor overdrages til eje eller anden sikkerhed uden Debitors forudgående samtykke.

2.12 Dette gældsbrev kan tjene som tvangsfuldbyrdelsesgrundlag,jf. retsplejelovens§ 478, stk. l, nr. 5.

Som sikkerhed for lånet Tages der pant i:

- Pantet tinglyses og tjener til sikkerhed for lånet og udleveres til debitor, når lånet er indfriet.

(..)”

Repræsentanten har forklaret, at lånet var ydet med henblik på køb af ny forretning.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er sket tinglysning af pantet, jf. gældsbrev af 4. september 2015. På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har repræsentanten anført, at årsagen til at gældsbrevet blev oprettet et år efter selve overførslen af pengene var, at der var drøftelser imellem klageren og [person2] vedrørende sikkerhedsstillelser. Repræsentanten har forklaret, at [person2] oplyste til [person1], at det ikke var muligt at tage håndpant i 47 spillemaskiner samt to stk. toptavler.

Der er fremlagt dokumentation for, at selskabet den 19. april 2016 har stævnet [person2] ved fogedretten i [by1]. Af stævningen fremgår det, at selskabet ønsker udlæg foretaget på grundlag af kopi af gældsbrev på kr. 1.000.000 kr. og kopi af gældsbrev på 1.830.500 kr. Det skyldige beløb er af advokaten opgjort til i alt 2.937.336, 26 kr. Af stævningen fremgår med stempel, at der er afsagt insolvenserklæring over [person2] den 13. juni 2016, samt at retten har opgjort det skyldige beløb til i alt 101.340 kr.

Der er endvidere fremlagt kopi af selskabets saldobalance samt kopi af kontospecifikationer for to bogføringskonti, hvor udlån til [person2] er bogført i selskabet med tillæg af renter.

SKATs afgørelse

SKAT har i indkomstårene 2013 samt 2014 foretaget en nedsættelse af selskabets tilgodehavende med henholdsvis 2.000.000 kr. og 1.830.000 kr. Ændringerne har ingen skattemæssig betydning for selskabets skattepligtige indkomst.

Af SKATs begrundelse fremgår:

”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Der er udbetalt flg. lån til [person2]:

Det er SKATs vurdering, at [virksomhed1] ApS´ udlån af 3.830.000 kr. til [person2] ikke er foretaget på normale forretningsvilkår i selskabets interesse.

Der er tale om lån udstedt til [person2], som er insolvent på udlånstidstidspunktet, og ikke til selskabet [virksomhed2] ApS.

Sikkerheden på gældsbrevene udstedt i 2013 pålydende i alt 2.000.000 kr. er håndpant i sølvtøj fra Georg Jensen, som ifølge revisor [person3] har en reel værdi på ca. 100.000 – 150.000 kr.

Sikkerheden på gældsbrevet på 1.830.500 kr. udgør pant i 47 spillemaskiner og 2 toptavler, som aldrig er blevet tinglyst, og som ejes af [virksomhed2] ApS. Derudover pant i 10 spillemaskiner som [person2] ejer privat, men hvor pantet heller ikke er tinglyst.

Revisor anfører, at lånene er udstedt med den hensigt, at [virksomhed1] ApS skulle være anpartshaver i [virksomhed2] ApS. Lånets størrelse harmonerer dog ikke med det kapitalbehov, som [virksomhed2] ApS har haft. Ifølge årsrapporten udgør aktiver i selskabet den 31.december.2014 i alt 2.070.150 kr., hvoraf anlægsaktiver udgør 182.602 kr. og goodwill udgør 1.440.000 kr. Selskabets gældsforpligtelse udgør ifølge regnskabet 418.670 kr.

[virksomhed2] ApS er lukket den 3. maj 2016 ved et konkursdekret. [person2] er udtrådt af direktionen den 16. februar 2015. Gældsbrevet på 1.830.500 kr. er således udstedt, efter at [person2] er udtrådt af direktionen hos [virksomhed2] ApS.

På bankoverførselsbilagene har [person1] håndskrevet: Lån af [virksomhed1] privat, Lån privat og Lån.

Det er SKATs vurdering, at der er tale om en besked til revisor om, at lånene er udstedt af private årsager.

Revisor anfører, at retten i [by1] i 2016 har anerkendt lånedokumenternes gyldighed.

Det er SKATs vurdering, at retten i [by1] alene har taget stilling til, at [person2] er erklæret insolvent på daværende tidspunkt.

Det er SKATs vurdering, at lånene på anses for maskeret udlodning til [person1], jf. ligningsloven

§ 16 A, da der ikke er stillet sikkerhed for lånene og [person1] har bestemmende indflydelse på selskabet.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om at selskabets tilgodehavende ikke skal nedsættes med henholdsvis 2.000.000 kr. og 1.830.000 kr.

Til støtte herfor er det anført:

”[virksomhed1] ApS' aktiviteter består som tidligere nævnt af ejerskab af kapitalinteresser i tilknyttede og associerede virksomheder samt anden investering, herunder udlån.

[virksomhed1] ApS havde pr. 30. juni 2014 en betydelig balancesum på 72 mio. DKK og en egenkapital på 63,3 mio. DKK. Selskabet ejede kapitalandele i 11 tilknyttede og associerede virksomheder med værdi på 16,8 mio. DKK, andre værdipapirer på 21,8 mio. DKK og udlån på 12,5 mio. DKK.

Der er i [virksomhed1] ApS alene foretaget investeringer i nye virksomheder og udlån ud fra en klar forretningsmæssig begrundelse, idet selskabet derved kunne opnå et fornuftigt afkast i forhold til at have pengene stående i banken uden afkast.

[virksomhed1] ApS har i kraft af sine investeringer i andre virksomheder, værdipapirer og udlån formået at udvikle sig til en virksomhed med en balancesum på 72 mio. DKK og en egenkapital på 63,3 mio. DKK pr. 30. juni 2014.

Låneaftalerne mellem [virksomhed1] ApS og [person2] afviger på ingen måde fra, hvad uafhængige parter vil have aftalt. Udlånene falder helt naturligt inden for rammerne af selskabets aktiviteter og er eller var rent forretningsmæssige dispositioner på almindelige kreditvilkår.

Hovedanparts haver [person1] og [person2] har kendt hinanden igennem flere år. De er ikke nærtstående eller nære venner, men kan mere anses for bekendte eller forretnings partnere.

Der var forud for udlånene drøftelser mellem [virksomhed1] ApS og [person2] om, at udlånene på et tidspunkt skulle konverteres til anparter i [person2]s selskab [virksomhed2] ApS - forstået på den måde, at lånene skulle indfries helt eller delvist ved overdragelse af anparter fra [person2] til [virksomhed1] ApS.

På udlånstidspunkterne var der intet, der indikerede økonomiske udfordringer for [person2] eller virksomheden [virksomhed2] ApS. Der henvises til vedlagte årsrapport 2014 for selskabet [virksomhed2] ApS, der viser en positiv indtjening og egenkapital på 1,65 mio. DKK.

Der er efter vores opfattelse ingen tvivl om, at [virksomhed1] ApS har udlånt beløbene til [person2] i forretningsmæssigt øjemed.

SKAT har under vores drøftelser af sagen tilkendegivet, at låneaftalerne ikke kunne anerkendes skattemæssigt. SKAT var i første omgang af den opfattelse, at lånene måtte anses for at være ydet af [person1] privat og ikke af selskabet [virksomhed1] ApS.

Vi stod meget uforstående over for SKATs opfattelse, og da vi gjorde SKAT opmærksom på, at en "overførsel" af lånene fra [virksomhed1] ApS til [person1] privat blot vil afstedkomme et fradragsberettigede kurstab for [person1] privat, tilkendegav SKAT, at udlånene måtte betragtes som en gave fra [person1] til [person2].

SKATs betragtning om, at [person1] (personligt) skulle have ydet [person2] en gave, er en fuldstændig ubegrundet påstand. SKAT havde på mødet da heller ikke nogen nær­ mere forklaring, der kunne understøtte gavebetragtningen. Vi kan se, at SKAT bemærkelses­ værdigt ikke har nævnt noget om gavebetragtning i deres afgørelse.

Det fremgår endvidere af låneaftalernes pkt. 2,9, at gældsbrevene ikke kan overdrages til anden kreditor uden debitors samtykke. Dette forhold har SKAT tilsidesat uden nærmere begrundelse ved at "overføre" lånene til [person1] personligt i stedet for [virksomhed1] ApS.

Vi gør endnu engang opmærksom på, at [virksomhed1] ApS anmodede - som en hvilken som helst anden långiver ville have gjort - sin advokat om at stævne [person2], da afbetalingsvilkårene ikke blev overholdt. Låneaftalerne blev herefter anvendt som gyldige rets­ dokumenter ved Fogedretten i [by1]. Den 13. juni 2016 blev der afsagt insolvenserklæring over [person2].

Det er derfor meget overraskende, at SKAT har tilsidesat lånedokumenterne uden nogen form for nærmere begrundelse for omstødelse, når Fogedretten i [by1] har anerkendt lånedokumenternes gyldighed.

I bagklogskabens klare lys er der ingen tvivl om, at [person2]/[virksomhed2] ApS har ført [person1] og [virksomhed1] ApS bag lyset, men der er ikke belæg for at fastslå, at ud­ lånene fra [virksomhed1] ApS ikke er foretaget ud fra et forretningsmæssigt synspunkt.

At [person1] og [person2] har et nærmere bekendtskab kan på ingen måde udstrækkes til, at udlånene fra [virksomhed1] ApS alene skulle være sket i [person1]s personlige interesse.

SKAT har ikke fremlagt dokumentation for, at [person1] har haft personlige fordele ud af, at selskabet [virksomhed1] ApS har foretaget udlån til [person2].

Tab på udlånene kan på ingen måde i sig selv begrunde, at udlånene udelukkende er sket i [person1]s personlige interesse.

Vi står derfor fuldstændig uforstående over for SKATs opfattelse af fakta, ligesom vi på ingen måde kan anerkende, at bestemmelserne i ligningslovens § 16A indeholder hjemmel til beskatning af [person1], når selskabets dispositioner på ingen måde kan anses for at være afholdt i [person1]s personlige interesser. [person1] har på ingen måde opnået nogen form for benefit af dispositionerne.

Vi står endvidere uforstående over for SKATs (tidligere) betragtning om, at [person1] (personligt) skulle have ydet [person2] en gave eftersom, [person1] og [person2] ikke er i gavemiljø.

Der er flere forhold, som anses for kritisable i forbindelse til SKATs sagsbehandling og den efterfølgende afgørelse.

SKAT Jura har modtaget oplysninger fra SØIK omkring [person2] økonomiske forhold og ikke [person1]s eller [virksomhed1] ApS' økonomiske forhold. SKAT Jura har i forbindelse med fremsendelse af oplysningerne til [Skattecentret] kort skrevet "

Den bedste mulighed er nok at sige - såfremt det kan sandsynliggøres, at [person2] på udlånstidspunkterne var klart insolvent/illikvid - at da udlånene fra [virksomhed1] ApS, ikke kan anses for forretningsmæssigt begrundet, men alene er udlånt til [person2], fordi [person1] og [person2] var gode venner, så må udlånene fra [virksomhed1] ApS til [person2] anses for at være maskeret udlodning fra [virksomhed1] ApS til [person1].

Det vil betyde, at [virksomhed1] ikke kan fratrække tabene, som tab på en fordring efter kursgevinstloven, og da beløbene skal anses for udbytte, har selskabet ikke fradrag. [person1] skal beskattes af samme beløb, som maskeret udbytte.

Indsats, Person og Datakontrol 8, må selv vurdere om [person2]

Udlånene må herefter skattemæssigt anses for en gave fra [person1] til [person2].

Såfremt man gør som foreslået, vil det betyde, at [person1] skal beskattes af det maskerede udbytte i de år, hvor selskabet har "udlånt" pengene til [person2]. Selskabet har ikke fradrag og [person2]

[Skattecentret] har på baggrund af brev/sagsnotat fra SKAT Jura ukritisk nedsat selskabets udlån med de omhandlende beløb og har herefter beskattet [person1] af beløbene som udbytte fra selskabet. [Skattecentret]s sagsbehandling bærer tydeligt præg af, at sagens udfald var afgjort på forhånd på baggrund af indstillingen fra SKAT Jura. Sagsbehandler har ikke foretaget en konkret vurdering af de faktiske forhold, herunder at investering i nye virksomheder og udlån udgør en del af [virksomhed1] ApS' normale forretningsområde.

[Skattecentret] undlader også at kommentere, at udlånene er foretaget på helt almindelige lånevilkår, og at [virksomhed1] ApS har ageret, som en hvilken som helst anden långiver vil have gjort ved misligholdelse af tilbagebetalingsvilkårene.

Vi finder det betænkeligt, at SKAT alene begrunder afgørelsen med "Det er SKATs vurdering, at [virksomhed1] ApS' udlån af DKK 3.830.000 til [person2] ikke er foretaget på normale forretningsvilkår i selskabets interesse", men har undladt at begrunde, hvilke for­ hold der er lagt vægt på i forbindelse med SKATs vurdering.

SKAT har ikke i afgørelsen belyst eller nærmere redegjort for, hvilke forhold der gør sig gældende i vurderingen af [person2]s og [person1]s venskab. At SKAT afgør sagen uden at oplyse de faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning, medfører, at SKATs afgørelse ikke opfylder skatteforvaltningslovens §§ 22 og 24.

[person1] har gentagne gange oplyst, at der blot har været et forretningsmæssigt forhold mellem [person2] og [person1]. At [person1] og [person2] har et nærmere forretningsmæssigt bekendtskab kan på ingen måde udstrækkes til, at udlånene fra [virksomhed1] ApS alene skulle være sket i [person1]s personlige interesse.

SKAT har dog tilkendegivet, at der er lagt vægt på, at [person2] var insolvent eller illikvid på udlånstidspunktet.

På udlånstidspunkterne var der som tidligere nævnt intet, der indikerede økonomiske udfordringer for [person2] eller virksomheden [virksomhed2] ApS. Årsrapporten 2014 for [virksomhed2] ApS viser en positiv indtjening og egenkapital på 1,65 mio. DKK.

Lånene blev givet med henblik på, at [virksomhed1] ApS på sigt skulle blive anpartshaver i [virksomhed2] ApS. [virksomhed2] ApS havde et fornuftigt regnskab for 2014, aktiverne var i alt DKK 2.070.150, hvoraf anlægsaktiverne udgjorde DKK 182.602, og goodwill udgjorde DKK 1.440.000.

SKAT har anført, at lånenes størrelser ikke harmonerer med det kapitalbehov, som [virksomhed2] ApS har haft i opstartsfasen. Vi kan ikke tilslutte os SKATs opfattelse, og os bekendt har SKAT ingen indsigt i selskabet [virksomhed2] ApS' investerings- og forretningsforhold. Vi har fået oplyst, at [virksomhed2] ApS havde yderligere kapitalbehov i 2014/2015, da man forsøgte at åbne endnu en forretning, men at selskabet herefter løb ind i økonomiske udfordringer.

Illustration af tidsforløb:

De to første lån til [person2] blev anvendt til stiftelse af [virksomhed2] ApS og til køb af forretning, og det sidste lån blev ydet med henblik på køb af ny forretning. Selskabet [virksomhed2] ApS aflagde i foråret 2015 årsrapport for 2014, som udviste positiv indtjening. Der var derfor ingen indikationer på økonomiske udfordringer. Tidsforløbet bekræfter, at [virksomhed1] ApS har ageret som hvilken som helst anden långiver.

Der er ingen tvivl om, at [person2]/[virksomhed2] ApS har ført [person1] og [virksomhed1] ApS bag lyset, men der er ikke belæg for at fastslå, at udlånene fra [virksomhed1] ApS ikke er foretaget ud fra et forretningsmæssigt synspunkt.

Endvidere har SKAT anfægtet pantet i de 47 spillemaskiner og 2 toptavler, da pantet ikke er tinglyst. Det skal bemærkes, at civilretligt er pantsætter bundet af aftalen om pant fra aftalens indgåelse. En sikringsakt som tinglysning er blot en beskyttelse mod pantsætterens kreditorer og godtroende aftaleerhververe. En manglende sikringsakt medfører ikke automatisk, at aftalen kan anfægtes i henhold til aftaleloven.

SKAT har i øvrigt bemærket, at de pantsatte effekter ikke repræsenterer de oplyste værdier. Vi kan i den forbindelse oplyse, at [person2] har erkendt, at de pantsatte effekter var falske (Rolex-ure m.v). [person1] var ikke bekendt med, at effekterne var falske og havde ingen grund til at tro dette, da [person2] var branchekendt, hvorfor [person1] anså pantet for fuldgyldigt.

5. Konklusion

De almindelige bevisbyrdebetragtninger fører som udgangspunkt til, at SKAT i denne situation skal føre bevis for, at der for [virksomhed1] ApS ikke er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Denne bevisbyrde har SKAT efter vores opfattelse ikke løftet. SKATs begrundelse om, at [person1] og [person2] er gode venner, og at det i sig selv gør, at lånene må anses for ydet i [person1]s private interesse, kan vi ikke tilslutte os.

At [person1] og [person2] har et nærmere forretningsmæssigt bekendtskab kan på ingen måde udstrækkes til, at udlånene fra [virksomhed1] ApS alene skulle være sket i [person1]s personlige interesse.

SKAT har som tidligere nævnt truffet afgørelse, uden at se til de konkrete omstændigheder og har umiddelbart lagt afgørende vægt på, at [person2] ikke har betalt lånene tilbage.

Der er efter vores opfattelse ingen tvivl om, at SKAT ikke ville have rejst denne sag, hvis lånene blot var blevet tilbagebetalt.

Tab på udlånene kan på ingen måde i sig selv begrunde, at udlånene udelukkende er sket i [person1]s personlige interesse.

Vi står derfor fuldstændig uforstående over for SKATs opfattelse af fakta, ligesom vi på ingen måde kan anerkende, at bestemmelserne i ligningslovens§16A indeholder hjemmel til beskatning af [person1], når selskabets dispositioner ikke kan anses for at være afholdt i [person1]s personlige interesser. [person1] har på ingen måde opnået nogen form for benefit af dispositionerne.

[virksomhed1] ApS har alene foretaget udlånene ud fra en forretningsmæssig begrundelse og har på det tidspunkt, hvor tilbagebetalingsaftalerne ikke blev overholdt, sendt lånene til inkasso.

[virksomhed1] ApS' advokat har efterfølgende stævnet [person2] ved Foged­ retten i [by1]. Den 13. juni 2016 blev der afsagt insolvenserklæring over [person2].

[virksomhed1] ApS har altså ageret som en fuldstændig anden kreditor ville have gjort i en tilsvarende sag, og lang tid før SKAT har rettet henvendelse til selskabet om de pågældende udlån.

Vi påstår på den baggrund, at [virksomhed1] ApS' "andre tilgodehavender" forhøjes til det selvangivne, og at udbyttebeskatningen af [person1] personligt frafaldes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har i en samtidig hermed truffen afgørelse nedsat forhøjelsen af hovedanpartshaverens aktieindkomst vedrørende maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16A, da der ved overførsler fra selskabet til [person2] anses at være tale om reelle lån fra selskabet med tilbagebetalingspligt.

Der er henset til, at selskabets formål blandt andet er at drive finansierings- og investeringsvirksomhed, samt at der er udarbejdet gældsbreve. Herudover er der henset til, at gældsbrevene er anvendt til tvangsfuldbyrdelse ved fogedretten, samt at udlånene til [person2] er korrekt bogført i selskabet i henhold til ligningslovens § 5, stk. 1. Det bemærkes, at hovedanpartshaveren og [person2] ikke er nærtstående.

Det regnskabsmæssige tilgodehavende i indkomstårene 2014 og 2015, jf. selskabets årsrapporter, anses derfor at være udtryk for reelle udlån. Der er således ikke grundlag for at nedsætte selskabets tilgodehavender.

SKATs afgørelse ændres.