Kendelse af 19-05-2021 - indlagt i TaxCons database den 12-06-2021

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] (herefter selskabet), er 100 % ejet af [person1]. Selskabets formål er at drive virksomhed ved investering og som holdingselskab for datterselskabet med transportvirksomhed.

Selskabet er moderselskab i en dansk sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, med datterselskabet [virksomhed2] A/S, CVR-nr. [...2] (herefter [virksomhed2]).

Selskabet ejer 80 % af aktierne i [virksomhed2]. De resterende 20 % af aktierne i [virksomhed2] ejes af [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3].

SKATs afgørelse

SKAT har ændret selskabets sambeskatningsindkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 med henholdsvis 19.733 kr., 21.628 kr. og 23.560 kr.

Som begrundelse er anført:

”Når 2 eller flere selskaber er sambeskattet, og den skattepligtige indkomst for det ene af selskaberne ændres, påvirker det sambeskatningsindkomsten, jf. selskabsskattelovens § 31.

Ved brev d.d. er der fremsendt afgørelse og sagsfremstilling til datterselskabet [virksomhed2] A/S. Der henvises til dette.

SKAT har ændret sambeskatningsindkomsten i overensstemmelse hermed”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at de foretagne skatteansættelser for indkomstårene 2014, 2015 og 2015 ændres i overensstemmelse med ændringerne af skatteansættelsen for datterselskabet [virksomhed2].

Af klagen til Skatteankestyrelsen fremgår:

”Påstand

Begrundelse

SKAT har nægtet betalingskorrektion efter LL § 2 stk. 5 med henvisning til, at deres afgørelse sker med hjemmel i ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4 og ikke efter ligningslovens § 2. SKAT har som begrundelse henvist til SKM2015.717HR.

Det skal her bemærkes, at SKM2015.717HR omhandlede rette indkomstmodtager og ikke en korrektion af husleje to selskaber imellem.

Højesterets bemærkninger:

"Højesteret har i dom af 2. februar 2012 (UfR 2012.1642) anført, at korrektionsadgangen efter ligningslovens § 2, stk. 1, omfatter alle økonomiske elementer og øvrige vilkår af relevans for beskatningen. Som anført af landsretten har Højesteret imidlertid hverken ved denne dom eller ved kendelsen af 23. marts 2012 (TfS 2012, 305) taget stilling til, om sager vedrørende rette indkomstmodtager er omfattet af ligningslovens § 2."

Da forholdet ikke omhandler rette indkomstmodtager men en husleje to selskaber imellem, vil SKATs henvisning til SKM2015.717 efter vores opfattelse ikke kunne anvendes.

Forholdet vil efter vores opfattelse være omfattet af LL § 2, herunder betalingskorrektion efter stk. 5, hvorfor interesseforbundne parter, hvor en indbyrdes betaling er bragt i overensstemmelse med armslængdeprisen, kan undgå skattemæssige følgeændringer ved at efterbetale prisforskellen, så den skattemæssige indkomstfordeling bringes i overensstemmelse med de vilkår, der er på armslængde, altså den aftalte markedsleje. Afgørende for adgangen til betalingskorrektion er, om der er foretaget en primær korrektion, der har resulteret i en korresponderende korrektion, og som kan korrigeres ved en sekundær justering.

SKAT har forhøjet lejen hos [virksomhed4] ApS og nedsat leje hos [virksomhed2] A/S og som sekundær justering anset, at beløbet skal

tilskudsbeskattes hos [virksomhed2] A/S.

Efter ligningslovens § 2, stk. 5, er det en betingelse for at opnå betalingskorrektion, at skattemyndighederne har foretaget en primær korrektion efter § 2, stk. 1, og at denne har resulteret i yderligere sekundære følgeændringer, hvilket netop er sket i dette tilfælde.

Bestemmelsen i ligningslovens § 2 regulerer alene forholdet mellem de to interesseforbundne parter, hvis kontrollerede transaktion SKAT undersøger. Betalingskorrektion sker efter bestemmelsen i anledning af ændringer af den kontrollerede transaktion og omfatter således alene den kontrollerede transaktions to parter.

Der er således kun mulighed for at undgå sekundære følgevirkninger hos en af de to aftaleparter, som er genstand for den primære korrektion, altså hos [virksomhed2] A/S.

Efter ordlyden af § 2, stk. 1, er der to betingelser. Det første krav er, at der er tale om en kontrolleret transaktion, hvilket SKAT ikke har anset foreligger, idet der ikke er tale om "medejerskab" eller "fælles ledelse". Det andet krav er, at priser og vilkår ikke er på armslængdevilkår, hvilket er opfyldt på grund af manglende pristalsregulering fra 2002.

Det første krav om kontrolleret transaktion:

Betingelsen om kontrollerende transaktioner fremgår af LL § 2, stk. 2:

"Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold."

LL § 16H, stk. 6

"Stk. 1 finder anvendelse, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller trusts stiftet af disse kontrollerer et udenlandsk selskab som nævnt i stk. 1. Den skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Ejerandele og stemme rettigheder, som indehaves af selskabsdeltagere, med hvem den skattepligtige har en aftale om udøvelse af kontrol, eller som indehaves af et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparent enhed), hvori den skattepligtige deltager, medregnes ved opgørelsen i 2. pkt."

[person2]s selskab og hans to børns selskaber er således omfattet af LL § 2, herunder betalingskorrektion i LL§ 2, stk. 5. "eller dennes nærtstående", "direkte eller indirekte", "Som nærtstående anses..."

Der kan endvidere henvises til følgende afgørelse fra Landsskatteretten:

SKM2016.275.LSR LSR2016. 15-1423761

"Den påtænkte overdragelse er omfattet af ligningsloven § 2, da der er tale om handel mellem parter med interessesammenfald. Der er tale om et salg af Ejendommen fra [virksomhed5] ApS (som sælger) til B og C (som købere). B og Cs far har, via [virksomhed6] ApS hvor han er hovedanpartshaver, den bestemmende indflydelse i [virksomhed5] ApS."

Landsskatterettens afgørelse:

"Skattepligtige, der foretager handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med en nærmere angivet kreds af interesseforbundne parter (kontrollerede transaktioner), skal ved opgørelsen af skatte- og udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktioner var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet), jf. ligningslovens§ 2."

...

"Det lægges til grund, at selskabet og B samt C er omfattet af den kreds af interesseforbundne parter, der efter ligningslovens § 2 skal anvende priser og vilkår på armslængde ved transaktioner med hinanden."

Det andet krav om, at priser og vilkår ikke er på armslængdevilkår.

SKAT har foretaget en kontrol af selskabernes lejeforhold, og i denne forbindelse har SKAT kunnet konstatere, at der ikke løbende er foretaget en prisregulering af lejeforholdet, hvorfor SKAT har ændret i overensstemmelse med de vilkår som selskaberne har indgået, altså at leje løbende skal reguleres ud fra de indgåede vilkår, altså armslængdevilkår.

SKAT har forhøjet [virksomhed4] ApS' skattepligtige indkomst og har nedsat [virksomhed2] A/S' skattepligtige indkomst. For at undgå en tilskudsbetragtning for [virksomhed2] A/S er der søgt om betalingskorrektion, idet SKAT netop har forhøjet ud fra de priser og vilkår, som ikke var på armslængdevilkår.

Vi skal således fastholde, at forholdet er omfattet af LL § 2, herunder betalingskorrektion efter LL § 2 stk. 5”

Repræsentanten har den 30. januar 2018 sendt bemærkninger til SKATs høringssvar. Repræsentanten har i det væsentligste gentaget klagen og har desuden anført:

”SKAT har nægtet betalingskorrektion efter LL § 2 stk. 5 med henvisning til, at deres afgørelse sker med hjemmel i ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4 og ikke efter ligningslovens § 2. SKAT har som begrundelse henvist til SKM2015.717HR.

Det skal her bemærkes, at SKM2015.717HR omhandlede rette indkomstmodtager og ikke en korrektion af husleje to selskaber imellem. Højesteret fandt at rette indkomstmodtager ikke var omfattet LL § 2, stk. 1, idet der ikke var tale om ændring af "priser og vilkår" men rette indkomstmodtager.

SKAT har anset at der skal ske en regulering af huslejen, hvorfor SKAT har ændret på den pris som er afregnet mellem selskaberne, hvorfor forholdet er omfattet af LL § 2, stk. 5.

Efter ordlyden af § 2, stk. 1, er der to betingelser. Det første krav er, at der er tale om en kontrolleret transaktion, hvilket SKAT ikke har anset foreligger, idet der ikke er tale om "medejerskab" eller "fælles ledelse". Det andet krav er, at priser og vilkår ikke er på armslængdevilkår, hvilket er opfyldt på grund af manglende pristalsregulering fra 2002.

(...)”

Til møde mellem selskabets repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 21. januar 2020 fremlagde selskabets repræsentant et supplerende bilag.

Det fremgår bl.a. heraf:

”C.D.11.1.2.3.1 Koncernforbundne juridiske personer

Dette eksempel viser, at selskaber, der ejes af nærtstående, er koncernforbundne. Se LL § 16 H, stk. 6, om hvem der er nærtstående.

[Figur udeladt]

En person P1 har et selskab D1, og hans søn P2 har et selskab D2. D1 er koncernforbundet med D2 og transaktioner mellem D1 og D2 er derfor omfattet af armslængdeprincippet i LL § 2. Det skyldes, at nærtstående skal betragtes som en og samme person i relation til koncernforbundne parter. Transaktioner mellem personerne (P1 og P2) og deres selskaber (D1 og D2) er også omfattet af armslængdeprincippet i LL § 2 på grund af reglen om bestemmende indflydelse.

[Repræsentantens figur udeladt]

Manglende korrektion til markedslejen jf. indgået kontrakt er således omfattet af LL § 2 og ikke SL § 4.”

SKATs høringssvar

Af SKATs høringssvar af 25. januar 2018 fremgår:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

SKAT bemærker dog, at SKAT ikke har "ændret på priser og vilkår" som forudsat i Ligningslovens

§ 2, men blot har fulgt de af parterne aftalte vilkår.

SKAT bemærker desuden, at det tydeligt og klart fremgår af LL § 2, at bestemmelsens adgang til betalingskorrektion forudsætter, at de parter, som der er handlet mellem, har bestemmende indflydelse på hinanden ENTEN pga. ejerskab, ELLER pga. stemmer/bestemmende indflydelse.

Dette er ikke tilfældet imellem de her omhandlede selskaber, hvor [person2] 100 % ejer og dominerer [virksomhed4] (ejer af ejendommen) og [person1] og [person3] 100 % ejer og dominerer [virksomhed2] (lejer af ejendommen).

Det interessefællesskab som har muliggjort den uændrede huslejefastsættelse i mange år, er ene og alene båret at parternes familierelationer - ikke af bestemmende indflydelse.

SKAT's henvisning til SKM2015.717 (H) fastholdes. Højesteret skulle ikke tage stilling til spørgsmålet om rette indkomstmodtager - det havde Landsretten gjort - men derimod til, om der kunne ske betalingskorrektion, hvilket retten afviste, med henvisning til, at den foretagne regulering (ligesom i [virksomhed2] sagerne) var sket med hjemmel i Statsskatteloven, og ikke med hjemmel i Ligningslovens § 2.

Såfremt [virksomhed7]' fortolkning af Ligningslovens § 16 H stk. 6 skulle bringe alle familierelaterede handler ind under Ligningslovens § 2, som ville alle familierelaterede retshandler jo også blive grebet af Skattekontrollovens § 3B, som også henviser til LL § 16 H stk. 6, og dermed også blive grebet af Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5, om en forlænget ligningsfrist, og det ses der i praksis så vidt vides endnu ikke at være gjort forsøg på.”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 8. juni 2020 sendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling.

Skattestyrelsen har anført følgende:

”Klager har klaget over ændringen til sambeskatningsindkomsten for indkomstårene 2014, 2015 og for 2016. Ændringerne er foretaget i selskabet [virksomhed2] A/S, Cvr.nr: [...2].

Klager er sambeskattet med selskabet [virksomhed2] A/S, Cvr.nr: [...2] for alle indkomstårene. Klager er administrationsselskab i sambeskatningen.

I henhold til selskabsskattelovens § 31, stk. 2 opgøres en samlet sambeskatningsindkomst for de selskaber, der indgår i sambeskatningen.

Skatteankestyrelsen har afgivet indstilling og udtalelse i denne sag (sagsnr.:[...]), der indstiller stadfæstelse af SKATs forhøjelse af Klagers sambeskatnings indkomst. Skattestyrelsen har dags dato tiltrådt denne indstilling.

Som følge af Skattestyrelsens udtalelse i ovennævnte sag, tiltræder vi også Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse i denne sag.”

Retsmøde

På retsmødet fastholdt repræsentanten de nedlagte påstande og anførte anbringender, der er fremkommet under den skriftlige sagsbehandling. Det blev fremhævet at sagerne var omfattet af ligningslovens § 2, idet far og søn, som ejer selskaberne, er nærtstående, jf. stk. 2, og at betalingskorrektionen i stk. 5 derfor finder anvendelse.

Repræsentanten gjorde endvidere gældende, at SKAT ikke har behandlet sagen efter ligningslovens § 2, og at det er dette forhold, der er klaget over. Herudover bekræftede repræsentanten, at der foreligger en fordring, men at denne fordring ikke er eftergivet, og at [person2] ikke har modtaget pengene personligt. Repræsentanten anførte hertil, at det ikke har været muligt at indfri fordringen, men at der er et ønske herom.

Endeligt anmodede repræsentanten om, at Skattestyrelsen udsender et styresignal vedrørende forståelsen af ligningslovens § 2, såfremt afgørelsen fastholdes.

Skattestyrelsen fastholdt indstilling om stadfæstelse.

Landsskatterettens afgørelse

Af selskabsskattelovens § 31, stk. 2, fremgår, at for sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab, som er omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber.

Som konsekvens af Landsskatterettens afgørelse af dags dato i sagen med sagsnr. [...] for selskabet [virksomhed2] A/S stadfæstes SKATs forhøjelse af sambeskatningsindkomsten i 2014, 2015 og 2016.

Landsskatteretten stadfæster i overensstemmelse med datterselskabets sag SKATs afgørelse.