Kendelse af 29-07-2020 - indlagt i TaxCons database den 12-09-2020

SKAT har tilbagekaldt bindende svar af 23. oktober 2017.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Nu afdøde klager anmodede den 15. september 2017 SKAT om bindende svar på overdragelse af ejendommen [adresse1], [by1].

Følgende fremgik af anmodningen:

”[...]

Spørgsmål

Baggrund og faktiske forhold

[person2] ejer ejendommen beliggende [adresse1], [by1], Matr. Nr. [...1]. Ejendommen ønskes overdraget til [person2]s datter [person1].

Ejendommen er en landbrugsejendom bestående af 3 bygninger. Ejendommens grundareal udgør 30.400 m2.

Der er 3 bygninger på ejendommen:

Ifølge den seneste offentlige vurdering er ejendommen vurderet som en beboelsesejendom, og ejendomsvurderingen for ejendommen udgør:

Ejendomsværdi 9.750.000 kr.

Grundværdi 4.214.900 kr.

Der er ikke i de senere år afholdt væsentlige vedligeholdelses- og forbedringsudgifter på ejendommen.

Vores vurdering

Skatteministeriets ”værdiansættelsescirkulære” fra 1982 foreskriver vejledende for skattemyndighederne, at fast ejendom - uden indhentelse af en egentlig sagkyndig vurdering, der fastslår ejendommens handelsværdi – skal godkendes overdraget til en værdi, som højst er 15 % højere eller 15 % lavere end den omregnede kontantværdi af den seneste offentlige ejendomsvurdering.

Anvendelse af 15 %-reglen forudsætter dog, at parterne ikke har indhentet en vurdering og dermed ikke kender handelsværdien. Reglen finder heller ikke anvendelse, hvis der er indtruffet væsentlige faktiske eller retlige ændringer ved ejendommen siden den senest offentliggjorde ejendomsvurdering, f.eks. bygningsforandringer, udstykninger eller ændret zonestatus.

15 %-reglen kan anvendes ved gaveoverdragelser inden for den personkreds, som er omfattet af gaveafgiftsreglerne, dvs. typisk mellem forældre og børn, og ved udlodning af en fast ejendom fra et dødsbo.

Da ejendommen i dette tilfælde ønskes overdraget fra far til datter kan værdiansættelsescirkulæret efter vores vurdering anvendes. Endvidere er ejendomsvurderingen for ejendommen beliggende [adresse1], [by1] efter vores vurdering ikke fejlbehæftet, ligesom der ikke siden den seneste ejendomsvurdering er foretaget ombygning eller modernisering af ejendommen, som giver sig udtryk i ejendommens handelsværdi.

Vi finder på denne baggrund, at spørgsmålet kan besvares med et ”ja”, og at ejendommen således kan overdrages fra [person2] til [person1] for en pris på 8.287.500 kr., svarende til en den senest ejendomsvurdering minus 15 %.

[...]”

Den 23. oktober 2017 afgav SKAT følgende bindende svar vedrørende spørgsmålet af 22. september 2017:

”[...]

Svar:

JA, på betingelse af at der ikke er indtruffet faktiske eller retlige ændringer ved ejendommen siden sidste ordinære vurdering.

[...]”

Som begrundelse for det bindende svar, blev følgende anført:

”[...]

SKATs begrundelse for svaret

Generelt:

Kredsen af nært beslægtede fremgår af boafgiftsloven § 22, herunder § 22, stk. 1 litra a og c, som omfatter børn og deres forældre.

Ved overdragelse af fast ejendom mellem parter omfattet af boafgiftslovens § 22, finder reglerne i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 anvendelse (værdiansættelsescirkulæret) ved bedømmelsen af, om overdragelsen indeholder gave, herunder størrelsen heraf, jf. boafgiftsloven § 27.

Efter pkt. 4 i værdiansættelsescirkulæret skal overdragelse af fast ejendom ske til værdien i handel og vandel. Den mellem parterne aftalte værdi er undergivet skattemyndighedernes prøvelse.

Efter pkt. 6 kan skattemyndighederne som udgangspunkt godkende en kontantomregnet handelsværdi for en fast ejendom, såfremt den ligger inden for intervallet senest kendte ejendomsvurdering +/- 15 % forud for aftaletidspunktet, medmindre parterne har oplyst særlige omstændigheder, som begrunder, at man ikke følger denne fremgangsmåde. Som eksempel herpå kan nævnes en stærkt faldende prisudvikling for fast ejendom siden den seneste bekendtgjorte ansættelse af kontantejendomsværdien.

Efter pkt. 8 må der ved skattemyndighedernes efterprøvelse af værdiansættelsen tages hensyn til faktiske og retlige ændringer, der måtte være indtruffet ved ejendommen, såsom bygningsforandringer, som endnu ikke har givet sig udslag i ejendomsværdien.

Konkret:

Ejendommen beliggende [adresse1], [by1] er ved den seneste offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2015 vurderet til 9.750.000 kr., hvorfor man ved anvendelse af værdiansættelsescirkulæret som udgangspunkt kan godkende en overdragelsessum for ejendommen, hvis den ligger inden for intervallet +/- 15 % af denne værdi.

SKAT kan herefter godkende, at [person2] kan overdrage ejendommen til hans datter [person1] for 8.287.500 kr. uden gaveafgiftsmæssige konsekvenser for parterne, på betingelse af at der ikke er indtruffet faktiske eller retlige ændringer ved ejendommen siden sidste ordinære vurdering.

Det stillede spørgsmål besvares således med ’JA’, på ovennævnte betingelse.

Vær opmærksom på

Det bindende svar er bindende for SKAT i 6 måneder fra modtagelsen af dette brev, dog ikke længere end frem til næste offentliggjorte ejendomsvurdering, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.

Svaret gælder kun for spørgernes skattemæssige forhold.

Svaret er ikke bindende, hvis der er sket ændringer i de forudsætninger eller regler, der ligger til grund for svaret, eller hvis svaret er givet på grundlag af ukorrekte oplysninger. Se skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2.

[...]”

Den 24. oktober 2017 fremsendte SKAT forslag til afgørelse om tilbagekaldelse af det bindende svar af 23. oktober 2017.

Om det tidligere bindende svar - næringsejendom

Nu afdøde klager modtog den 25. oktober 2016 et bindende svar afgivet af SKAT, hvori det bekræftes, at ejendommen beliggende [adresse1], [by1] tilhører klagerens næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom.

SKATs afgørelse

SKAT har ved den påklagede afgørelse af 8. november 2017 tilbagekaldt det bindende svar af 23. oktober 2017.

Følgende fremgår af afgørelsen:

”Afgørelse vedrørende tilbagekaldelse af afgivet bindende svar den 23. oktober 2017 til [person2] og [person1]

SKAT er blevet opmærksom på, at der den 25. oktober 2016 er afgivet bindende svar til [person2], hvor det bekræftes at ejendommen beliggende [adresse1], [by1] er omfattet af [person2]s næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom.

SKAT skal oplyse, at det bindende svar, som er sendt til jer den 23. oktober 2017, som repræsentant for [person2] og [person1], er afgivet på baggrund af de i jeres anmodning afgivne oplysninger. I har ikke i anmodningen oplyst, at [person2] driver næringsvirksomhed med fast ejendom og at den omhandlede ejendom beliggende [adresse1], [by1] er omfattet af næringsvirksomheden med køb og salg af fast ejendom.

Det bemærkes, at en anmodning om bindende svar skal indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1.

Det er vores vurdering, at en oplysning om, at ejendommen er anskaffet i næring, er en så væsentlig ny oplysning til sagens faktum, at der efter vores opfattelse foreligger bristede forudsætninger for det bindende svar af den 23. oktober 2017.

I kan derfor ikke støtte ret på det afgivne bindende svar af den 23. oktober 2017, som SKAT anser afgivet på grundlag af mangelfulde oplysninger, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2. Der kan henvises til afsnittet ” Vær opmærksom på” i det bindende svar og til Den Juridiske Vejledning 2017-2, afsnit A.A.3.11.

Vi har den 24. oktober 2017 sendt forslag til jer om, at det afgivne bindende svar af den 23. oktober 2017 til [person2] og [person1] ikke kan tillægges retsvirkning. [virksomhed1] har den 27. oktober 2017 indsendt bemærkninger til forslaget. De indsendte bemærkninger giver ikke anledning til en ændret opfattelse.

Hvis I ønsker et nyt bindende svar, som medtager det faktum, at ejendommen beliggende [adresse1], [by1] er omfattet af [person2]s næringsvirksomheden med køb og salg af fast ejendom bedes dette meddelt. I givet fald bedes meddelelsen herom suppleret med eventuelle øvrige fakta, som vi skal lægge til grund for svaret.

[...]”

Nu afdøde klagers opfattelse

Nu afdøde klagers repræsentant har fremsat påstand om, at SKAT ikke har hjemmel til at tilbagekalde det bindende svar af 23. oktober 2017.

Repræsentanten har til støtte for påstanden anført følgende:

”[...]

Formalia

Der er her tale om, at SKAT har truffet en afgørelse i form af et bindende svar. Det bindende svar, som SKAT har afgivet, kan betragtes som en begunstigende forvaltningsakt. En sådan begunstigende forvaltningsakt kan alene af skattemyndigheden trækkes tilbage, hvis der foreligger svig fra spørgers side.

Det er vores opfattelse, at det forhold, at det ikke ved anmodningen om det bindende svar er anført, at ejendommen er en del af [person2]s næringsportefølje, kan medføre, at der er tale om svig. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at SKAT allerede var bekendt med, at ejendommen er en næringsejendom. SKAT har således selv positivt ved bindende svar af 25. oktober 2016 meddelt, at den pågældende ejendom anses for at tilhøre [person2]s næringsvirksomhed med køb og salg af ejendomme. Der er således ikke tale om, at man bevidst har undladt at oplyse SKAT om noget, som SKAT ikke allerede var bekendt med for derved at opnå et andet svar, end der ellers kunne opnås. Det er jo i den forbindelse værd at bemærke, at ejendommens værdi jo er den samme for køber, uanset om ejendommen tilhører sælgers næringsvirksomhed med køb og salg af ejendomme.

Det virker også i den forbindelse mærkværdigt, at man den 23. oktober 2017 afgiver et bindende svar for dagen efter at indstille, at svaret skal trækkes tilbage.

Faktum

Vi er helt uenige med SKAT i, at en ejendom omfattet af næring skulle være omfattet af pkt. 21 i gaveafgiftscirkulæret fra 1982. Det er således vores opfattelse, at pkt. 21 alene omfatter varelager, der kan anses for løsøre, hvilket jo ikke gælder fast ejendom. Det er dermed også vores opfattelse, at ejendommen, uanset at det er en næringsejendom, er omfattet af cirkulærets pkt. 4 og 6. Det fremgår da heller ikke af cirkulæret, at næringsejendomme ikke skulle være omfattet af pkt. 4 og 6. Der står i cirkulæret, at disse punkter vedrører fast ejendom. Her udgør ejendommen en fast ejendom, uanset om den er omfattet af næringsbeskatning eller ej. I øvrigt ændrer det jo ikke på en ejendoms værdi, om den bliver EBL-beskattet, næringsbeskattet eller er helt skattefri.

Det er derfor vores opfattelse, at SKATs indgangsvinkel er forkert. Vi har bl.a. lagt vægt på afsnit C.C.2.3.1.4 i Juridisk vejledning, jf. nedenstående.

"C. C.2. 3. 1. 4 Aktiver, der aldrig er varelager

Indhold

Dette afsnit handler om fast ejendom, fordringer, immaterielle rettigheder samt igangværende arbejder for fremmed regning, som alle falder helt uden for varelagerbegrebet, der kunomfatter løsøre.

Afsnittet indeholder:

Fast ejendom

Fast ejendom eller dele af fast ejendom er ikke omfattet af varelagerloven."

Så efter SKATs egen vejledning er ejendomme altså aldrig varelager og kan derfor ikke efter vores opfattelse blive omfattet af pkt. 21 i gaveafgiftscirkulæret.

Vi har endvidere bemærket, at SKAT i forslaget ikke har henvist til nogen form for praksis eller nogen henvisninger til Juridisk Vejledning, som kunne støtte SKATs synspunkt om, at ejendommen skulle betragtes som varelager og dermed være omfattet af pkt. 21 i gaveafgiftscirkulæret.

Vi skal endvidere henvise til TfS 1984,418, som er Skattedepartementets svar til en kommunal skattemyndighed vedrørende spørgsmål, som de har stillet i relation til forståelsen af gaveafgiftscirkulæret fra 1982. Som svar på spørgsmål 1 anføres:

"Der er ved udfærdigelsen af det nævnte cirkulære bevidst foretaget en indskrænkning i den adgang, som skatte- og afgiftsmyndighederne i henhold til kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4, har til at lade en fast ejendom vurdere af personer udmeldt af skifteretten. Man har for at gøre reglerne om værdiansættelse af faste ejendomme lettere at praktisere både for boet eller parterne i en gaveoverdragelse og for skatte- og afgiftsmyndighederne valgt at anvende den relevante kontantejendomsværdi (jf. herom ad spørgsmål 3) direkte ved efterprøvelse af værdiansættelsen. Det bemærkes herved, at kontantejendomsværdien antages at være udtryk for ejendommens værdi i handel og vandel ved kontant betaling på det for vurderingen afgørende tidspunkt (vurderingsterminen), jf. vurderingslovens § 6, jf. § 10 og § 6 A.

Da det offentlige må anses for at være nærmest til at bære risikoen for, at den af vurderingsmyndighederne fastsatte kontantejendomsværdi eventuelt er for lav, finder skattedepartementet, at skatte- og afgiftsmyndighederne må være afskåret fra at lade en ejendom vurdere af personer udmeldt af skifteretten, hvis værdiansættelsen omregnet til kontantværdi efter reglerne i cirkulærets punkt 5 højst er 15 pct. højere eller lavere end den relevante kontantejendomsværdi, jf. cirkulærets pkt. 6, 2.afsnit. "

Man valgte altså at etablere et regelsæt, som skulle være nemt at håndtere. Der skulle være enkelthed. Dette peger i retning af, at alle faste ejendomme omfattes af cirkulærets pkt. 6, medmindre andet er anført.

I værdiansættelsescirkulærets pkt. 8 og 9 er nævnt specifikke undtagelser, hvor 15 %-reglen ikke kan anvendes. Pkt. 8 omhandler tilfælde, hvor ejendommen er undergået faktiske og retlige ændringer, som endnu ikke har påvirket ejendomsvurderingen, mens pkt. 9 omhandler ejerlejligheder, der er vurderet som udlejet, men som ved overdragelsen enten er fri eller bliver fri for lejemål. Der findes ikke andre undtagelser, og det er derfor vanskeligt at forstille sig, at fast ejendom skulle kunne placeres i pkt. 21. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at ejendommen ikke nødvendigvis bliver en næringsejendom for erhververen, og cirkulæret anvendes jo til at værdifastsætte den gave, erhververen har fået.

[...]”

I forbindelse med det afholdte kontormøde gjorde repræsentanten gældende, at adgangen til at tilbagekalde en begunstigende forvaltningsakt ikke er fri. Til støtte for dette henviste repræsentanten til den juridiske litteratur vedrørende emnet samt Landsskatterettens kendelse af 10. marts 1989, offentliggjort i TfS.1989.556 LSR, Østre Landsrets dom af 3. marts 1986, offentliggjort i TfS.1986.161 ØL, Højesterets dom af 19. oktober 1988, offentliggjort i U.1988.1017 H, og Højesterets dom af 7. september 2017, offentliggjort i UfR 2018.26 H.

SKATs høringssvar til klagesagen

SKAT har i forbindelse med høring af klagen udtalt følgende:

”[...]

SKAT har følgende bemærkninger til klagen:

SKATs forslag til afgørelse om tilbagekaldelse af det afgivne bindende, er sendt i høring den 24. oktober 2017 til statsautoriseret revisor [person3], [virksomhed2], men bemærkningerne til det udsendte forslag, er indsendt til SKAT af adm. direktør, cand.jur. [person4], [virksomhed1] i brev dateret den 27. oktober 2017.

Eftersom SKAT ikke har modtaget tilkendegivelse om skift af repræsentant er afgørelsen om tilbagekaldelse af det afgivne bindende sendt til statsautoriseret revisor [person3], [virksomhed2] den 8. november 2017.

I SKATs afgørelse om tilbagekaldelse af det afgivne bindende, er der ikke taget stilling til det materielle indhold omkring besvarelsen af anmodningen om bindende svar af den 15. september 2017. Det er SKATs opfattelse, at forholdet om hvorvidt en ejendom er omfattet af spørgers næringsvirksomhed eller ej, er af væsentlig betydning for besvarelsen.

I forslag til afgørelse om tilbagekaldelse skrev vi, at næringsejendomme ikke er omfattet af 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulærets (cir. nr. 185 af 17/11 1982) punkt 4 – 6. Dette er udeladt i afgørelsen om tilbagekaldelse af den 8. november 2017, så der ikke bør være tvivl om, at SKAT ikke træffer afgørelse herom ved tilbagekaldelsen af det bindende svar.

Spørgsmålet om, hvorvidt næringsejendomme er omfattet af 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret, er efter SKATs opfattelse et spørgsmål af principiel karakter, som ved anmodning om bindende svar herom vil blive søgt forelagt for Skatterådet, jf. SFL § 21, stk. 4.

[...]”

Repræsentantens bemærkninger til sagsfremstilling

I forbindelse med, at sagen har været sendt i sagsfremstilling, har repræsentanten fremsat følgende bemærkninger:

”[...]

Hermed indsigelse i forhold til sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 14. oktober 2019.

Der anmodes fortsat om retsmøde.

Forslaget til afgørelse tager ikke stilling til sagens retlige problem. Der er her tale om, at SKAT har truffet en afgørelse i form af et bindende svar. Det bindende svar, som SKAT har afgivet, er en begunstigende forvaltningsakt.

En sådan begunstigende forvaltningsakt kan alene af SKAT - nu Skattestyrelsen - trækkes tilbage, hvis der foreligger svig fra spørgers side.

Det er voresbestemte opfattelse, at det forhold, at det ikke vedanmodningen om det bindende svarer anført, at ejendommen er en del af [person2]s næringsportefølje, ikke kan medføre, at derer tale om svig. Der er tale om en retlig kvalifikation foretaget af SKAT selv.

Forslaget til afgørelse behandler alene spørgsmålet, i hvilket omfang der kan støtte ret på et bindende svar. Dette er en anden retlig problemstilling.

Vi imødeser herefter en korrigeret sagsfremstilling og hermed forbundet forslag til afgørelse.

[...]”

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har anført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens erklæringsskrivelse:

”[...]

I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev af 6. november 2019 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af SKAT (nu Skattestyrelsen) stadfæstes.

Vi kan tiltræde forslaget med følgende begrundelse:

SKAT har ved afgørelse af 8. november 2017 tilbagekaldt bindende svar af 23. oktober 2017 om overdragelsessummen for en ejendom, der ønskes solgt af [person2] til hans datter.

I det bindende svar bekræftede SKAT, at parterne kunne handle til den værdi, der fremgik af den seneste offentlige ejendomsvurdering minus 15 procent, uden at overdragelsen ville få gaveafgiftsmæssige konsekvenser, idet vi fandt, at forholdet var omfattet af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse.

Det bindende svar er tilbagekaldt under henvisning til, at det er afgivet, uden at oplysningen om, at den omhandlede ejendom var omfattet af spørgers næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom, indgik i sagsbehandlingen, og at dette efter SKATs vurdering er en så væsentlig ny oplysning til sagens faktum, at der efter vores opfattelse foreligger bristede forudsætninger.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2, at et svar ikke er bindende, i det omfang der er sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af svaret, og af lovens § 24, at en anmodning om et bindende svar skal indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren.

Der henvises herved til Den Juridiske Vejledning 2017-2, afsnit A.A.3.11 og til Landsskatterettens afgørelse af 9. maj 2014 med journalnummer 12-0217733.

Det er gjort gældende, at SKAT ved afgivelsen af det bindende svar allerede var i besiddelse af den manglende oplysning om, at den omhandlede ejendom var en næringsejendom, idet vi havde afgivet et andet bindende svar herom året før.

Dette forhold fritager dog efter vores opfattelse ikke spørger for forpligtelsen efter skatteforvaltningsloven til at fremlægge alle relevante oplysninger til brug for behandlingen af en indsendt anmodning om bindende svar. Denne forpligtelse fremgår som nævnt direkte af skatteforvaltningslovens § 24, ligesom SKAT udtrykkeligt har anført i det bindende svar, der er tilbagekaldt, at det ikke er bindende, hvis det er givet på grundlag af ukorrekte oplysninger.

[...]”

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

Repræsentanten har anført følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse vedrørende Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”[...]

Supplerende bemærkninger – bestridelse af indstilling i sagen

Skatteankestyrelsens indstilling kan ikke tiltrædes.

Skatteankestyrelsen anfører, at det forhold at SKAT tidligere har afgivet bindende svar vedrørende ejendommen, ikke ændrer på, at det er klageren, der har ansvaret for, at de faktiske forhold er tilstrækkeligt oplyst, ved anmodningen om bindende svar.

Skatteankestyrelsen misforstår fortsat sagens retlige problem.

Sagen drejer sig ikke om betingelserne for at kunne støtte ret på et bindende svar. Sagen drejer sig derimod om betingelserne for, at en myndighed kan tilbagekalde en begunstigende forvaltningsakt. Spørgsmålet er i den konkrete situation ikke lovreguleret. Det er herefter en nødvendig – men ikke tilstrækkelig - betingelse for tilbagekaldelse i bebyrdende retning, at der ligger saglige hensyn til grund for tilbagekaldelsen. Det vil, selv hvis grundbetingelsen herom er opfyldt, kun undtagelsesvist være berettiget at tilbagekalde en begunstigende forvaltningsakt på ulovbestemt grundlag, jf. f.eks. Forvaltningsret, Almindelige emner, DJØF, 2009, p. 501. Det er ikke borgeren, der bærer ansvaret for ethvert svigt i sagsoplysningsgrundlaget. Der skal ligefrem være tale om et svigagtigt forhold.

Der kan henvises til Landsskatterettens kendelse i 2018.9 LSR, hvori det er anført:

” (...) Begunstigende forvaltningsakter kan som hovedregel ikke ændres i bebyrdende retning på samme afgørelsesgrundlag, selvom ansættelsesfristen ikke er udløbet. Det fremgår af SKATs juridiske vejledning, afsnit A.A.5.3.

Der vil dog være grundlag for at foretage en bebyrdende ændring af en afgørelse, hvis der er tale om urigtige eller bristende forudsætninger, herunder bl.a. hvis skatteyderen har handlet svigagtigt eller har burdet indse, at myndigheden var i en vildfarelse, da afgørelsen blev truffet, eller hvis den begunstigende afgørelse er direkte ulovlig (...)

I den her foreliggende konkrete er der hverken tale om, at det pågældende bindende svar er ulovligt eller at vores klient på nogen måde har handlet svigagtigt, jf. tidligere indlæg i sagen.

Skattestyrelsen har derfor ikke været berettiget til at tilbagekalde det bindende svar.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om SKAT (nu Skattestyrelsen) har været berettiget til at tilbagekalde det bindende svar af 23. oktober 2017.

Indledningsvis bemærker Landsskatteretten, at SKAT har hjemmel i skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2, til at tilbagekalde et bindende svar, såfremt det bindende svar som følge af ændrede forudsætninger ikke længere er bindende, jf. Landsskatterettens afgørelser offentliggjort som SKM2018.452.LSR og SKM2018.453.LSR samt Ombudsmandens udtalelse offentliggjort i FOB2012-12.

En anmodning om bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt.

Et bindende svar er ikke bindende, i det omfang der er sket ændringer i de forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af svaret, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2, 1. pkt.

Det er i henhold til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1, spørgeren, der har ansvaret for at oplyse faktiske forhold af betydning for det bindende svar. Nu afdøde klager har ikke i anmodningen om det bindende svar af 15. september 2017 anført, at ejendommen [adresse1], [by1] tilhørte hans næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom.

Oplysningen om, at der er tale om en næringsejendom, må anses for en oplysning, der er afgørende for indholdet af svaret, idet det er omdiskuteret, om næringsejendomme er omfattet af værdiansættelsescirkulæret (cirkulære nr. 195 af 17. november 1982), og da oplysningen under alle omstændigheder har afgørende betydning for svaret på det stillede spørgsmål ”Kan det med skattemæssig virkning accepteres, at ejendommen beliggende [adresse1], [by1] overdrages til [person1] for en pris svarende til 8.287.500 kr.?”.

Det bindende svar er derfor afgivet på baggrund af mangelfulde faktiske oplysninger. Da der er tale om ændringer i de forudsætninger, der blev lagt til grund for svaret, og da disse forudsætninger har været afgørende for indholdet af svaret, er det afgivne bindende svar af 23. oktober 2017 derfor ikke længere bindende, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2. SKAT har derfor været berettiget til at tilbagekalde det bindende svar ved den påklagede afgørelse.

Det forhold, at SKAT tidligere har afgivet bindende svar vedrørende ejendommen, ændrer efter Landsskatterettens opfattelse ikke på, at det er nu afdøde klager, der efter skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1, havde ansvaret for, at de faktiske forhold var tilstrækkeligt oplyst ved anmodningen om det bindende svar.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.