|
|
Kendelse af 12-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 03-11-2022
Journalnr. 18-0000233
2009-2010
SKAT (nu Skattestyrelsen) har foretaget ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010. SKAT har ansat klagerens lønindkomst til henholdsvis 708.365 kr. og 184.300 kr. og anset lønnen som skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
2013-2015
SKAT har foretaget ordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelserne for indkomstårene 2013-2015. SKAT har ansat klagerens lønindkomst til henholdsvis 486.646 kr., 612.335 kr. og 809.712 kr. og anset lønnen som skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
SKAT har ved skatteberegningen for indkomstårene 2013-2015 ikke godkendt lempelse for betalt skat til Schweiz.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at klageren er berettiget til creditlempelse for skat betalt til Schweiz for arbejde udført i Schweiz. Klageren anses for at have udført 80 % af arbejdet i Schweiz.
Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse.
Faktiske oplysninger
Klageren er tysk statsborger. Han indrejste i Danmark den 4. juni 1998 og blev registreret med dansk adresse. Det fremgår af SKATs afgørelse, at klageren ved indrejsen blev fuldt skattepligtig til Danmark. Den 15. november 1999 købte klageren og hans ægtefælle ejendommen beliggende [adresse1] i [by1].
Det fremgår af klagerens CV, at han har arbejdet på [by1] Universitetshospital og [by1] Universitet, at han afsluttede sin uddannelse som gastroenterolog i 2005, og at han i 2006 tilsluttede sig Institut [...] med et projekt om metadata og LEAN. I perioden fra 2005 til 2008 modtog klageren uddannelse i klinisk biokemi og blev en [...] assessor og modtog uddannelse i Storbritannien. I perioden fra 2008 til 2010 arbejdede klageren ved Institut [...] i [by2].
Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren ikke havde et arbejde i udlandet eller indkomst fra udlandet i indkomstårene 2009 og 2010.
Det fremgår videre af klagerens CV, at han i 2011 på fuldtid startede projekterne ”[projekt1]” og ”[projekt2] = [...]”. Projektet ”[projekt2]” blev nationalt i december 2011 og indgik et samarbejde med Sundhedsministeriet i Danmark.
Ansættelse i Schweiz – 2013-2015
Den 12. april 2013 blev klageren ansat hos [virksomhed1] Sagl. Selskabet er hjemmehørende i [by3], Schweiz.
Klageren blev den 1. maj 2013 registreret som udrejst til Schweiz. Klagerens ægtefælle og ægteparrets to fælles børn blev boende i familiens bolig i [by1].
Klageren har forklaret, at han blev udsendt af [region1] til at udføre arbejde på [universitet1] i Schweiz, og at han var ansat af rekrutteringsfirmaet [virksomhed1] Sagl. Han skulle viderebringe dansk viden og erfaring inden for digitalisering, henset til at Schweiz var ca. 20 år bagefter Danmark inden for det område. Klageren skulle holde kurser for studerende på universitet i [by3] og lede et projekt for universitetet vedrørende udvikling af IT-løsninger. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren var ansat hos [virksomhed1] Sagl indtil 2016.
Ophold i Schweiz
I henhold til erklæring fra kantonen [...] indrejste klageren i Schweiz den 11. juni 2013, og hans adresse i [...] var [by3], [adresse2]. Der er hertil fremlagt et ID-kort, hvoraf de samme oplysninger om adresse og indrejse fremgår.
Der er endvidere fremlagt en ”Certificato di dimora” dateret 24. oktober 2017, der kan oversættes til ”opholdsattest”. Attesten er udstedt af ”[...], [...]”, der kan oversættes til ”[by3] by, indbyggerkontrol”.
Af attesten fremgår, at klageren havde tilladelse til ophold, og at han var bosat i [by3], [adresse2] med postadresse [by3] [adresse2].
Der er fremlagt kontoudskrifter med hævninger foretaget i Schweiz, ligesom der er fremlagt fysiske kvitteringer fra forretninger i Schweiz.
For så vidt angår udførelsen af klagerens arbejde har repræsentanten henvist til [person1], der dengang var ansat i [region1]. Hun har udtalt følgende:
”Jeg kan hermed bevidne, at [person2] har arbejdet for [region1] i omtalte periode fra 2013 til 2015 med bopæl i [by3], Schweiz.
[person2] har arbejdet på Universita [...] ([...]) med tilknytning til professor [person3], som på daværende tidspunkt også var bosiddende de i [by3].
Opgaven for [person2] var, at arbejde på projektet [projekt2], som var en kobling mellem sundhedsdata og GIS og danne oversigt over sundhedsdata på tværs af organisationer og fagområder. Grunden til [person2] arbejdede med projektet på [...] var, at datamængden er kolossal og opgaven derfor krævede stor datakraft, som [...] var i besiddelse af i kraft af deres samarbejde med [virksomhed2] ([virksomhed2]).”
Klagerens ægtefælle har udtalt følgende om klagerens arbejde:
”Jeg, [person4]([...], nu bosat i Norge), var gift med [person2] fra 1997 til 2018. I perioden 2013-2015 kan jeg godt bekreæfte, at hverken jeg, eller vores to børn ([person5] og [person6]) så særligt meget til [person2]. Han kunne være hjemme i enkelte weekender, men det var ikke engang en selvfølge, at kunne få se ham, eller være sammen med ham til højtider eller ferier, da han opholdt sig i Schweiz. Det er helt utænkeligt at han opholdt sig 6 måneder om året i Danmark. Venner, naboer og øvrig familie kan bekræfte det samme.”
Ophold uden for Schweiz
I mail af 4. januar 2017 har klagerens tidligere repræsentant forklaret, at klageren hovedsageligt udførte sit arbejde ved ’University of [...]’ i [by3]. Klagerens nuværende repræsentant har hertil forklaret, at klagerens arbejde var af international karakter, som ud over arbejdet på universitetet medførte en ikke ubetydelig rejseaktivitet af kortere varighed.
Klageren har fremlagt kontoudskrift fra [virksomhed3] vedrørende perioderne fra 15. januar 2014 til 30. januar 2014, fra 31. januar 2014 til 11. februar 2014, fra 14. juni 2014 til 17. juni 2014, fra 11. juli 2014 til 30. juli 2014 og fra 14. marts 2015 til 24. marts 2015.
Klageren har endvidere fremlagt kontoudskrift fra [virksomhed3] vedrørende perioderne fra 15. december 2015 til 9. januar 2016, fra 1. januar 2016 til 11. februar 2016 og fra 18. februar 2016 til 14. marts 2016.
Ifølge disse kontoudskrifter er der foretaget hævninger fra bl.a. Schweiz, Italien, Danmark, Belgien, Holland, Luxembourg, Spanien og Tyskland.
Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren i indkomstårene 2013-2015 udførte arbejde uden for Schweiz i henholdsvis 16, 8 og 15 dage. Repræsentanten har hertil fremlagt en kalenderoversigt fra 2014 og to kalenderoversigter uden årstal.
I henhold til repræsentantens opgørelse har klageren arbejdet uden for Schweiz i de følgende dage:
2013
- 14/5 Møde i [by4]
- 15/5 Møde i [by4]
- 29/5 Møde i [Belgien]
- 5/6 Møde i [by2]
- 7/8 Møde i [Holland]
- 4/9 møde i [by4]
- 5/9 møde i [by4]
- 6/9 Møde i [by2]
- 9/10 møde i [by4]
- 18//9 Konference i [England]
- 19/9 Konference i [England]
- 20/9 Konference i [England]
- 3/10 Møde i [Belgien]
- 20/11 møde i [by4]
- 21/11 møde i [by4]
- 25/11 Møde i [Belgien]
2014
- 13/1 møde i [Holland]
- 14/1 møde i [Holland]
- 26/2 møde i [by4]
- 31/3 møde i [Belgien]
- 13/5 møde i [Sverige]
- 14/5 møde i [Sverige]
- 11/8 Møde i [by2]
- 2/12 møde i [Belgien]
2015
- 14/1 møde i [Belgien]
- 15/1 møde i [Belgien]
- 22/1 møde i [Spanien]
- 23/1 møde i [Spanien]
- 6/3 møde i [by2]
- 9/3 konference i [Spanien]
- 10/3 konference i [Spanien]
- 11/3 konference i [Spanien]
- 12/3 konference i [Spanien]
- 13/7 konference i [Italien]
- 14/7 konference i [Italien]
- 15/7 konference i [Italien]
- 16/7 konference i [Italien]
- 17/7 konference i [Italien]
- 21/9 møde i [by2]
Klageren har endvidere fremlagt kvitteringer, hotelkvitteringer og flybilletter fra bl.a. Schweiz, Danmark, Sverige, Holland, Tyskland, Belgien og Italien fra 2013, 2014 og 2015.
Repræsentanten har ovenfor anført, at klageren havde møde i [Holland] den 13. og 14. januar 2014. I henhold til hotelkvittering fra [virksomhed4] i [Holland] ankom klageren den 12. januar 2014 og rejste den 15. januar 2014, ligesom der den 15. januar 2014 er foretaget hævninger i Holland.
I henhold til kontoudskrifterne foretog klageren hævninger i Italien den 4. februar 2014, hævninger i Danmark den 5. februar 2014 og hævninger i Danmark og Belgien den 11. februar 2014, herunder vedrørende et hotel i Belgien. Disse datoer fremgår ikke af klagerens opgørelse.
Repræsentanten har ovenfor anført, at klageren havde møde i Sverige den 13. og 14. maj 2014. Der er fremlagt en kvittering fra [virksomhed5] den 10. maj 2014, og i henhold til togbillet kørte klageren fra Danmark til Sverige den 12. maj 2014. Det fremgår af en kvittering fra en bed and breakfast i Sverige, at klageren ankom den 12. maj 2014 og rejste den 14. maj 2014.
I henhold til kontoudskrifterne foretog klageren hævninger i Danmark den 17. juni 2014 og den 31. juli 2014, ligesom der er fremlagt en kvittering fra [virksomhed6] i [by4] den 3. juli 2014.
Der er fremlagt en togbillet fra [by3] til [Italien] den 11. januar 2015 og en billet fra [...] i [Italien] fra 11. januar 2015, ligesom der er fremlagt en hotel- og spakvittering fra [Italien]. Disse datoer fremgår ikke af klagerens opgørelse.
Repræsentanten har ovenfor anført, at klageren havde møde i [Belgien] den 14. og 15. januar 2015. I henhold til hotelkvittering fra [virksomhed7] i [Tyskland] ankom klageren den 15. januar 2015 og rejste den 16. januar 2015. Denne dato fremgår ikke af klagerens opgørelse.
Det fremgår af kontoudskrifterne, at klageren foretog en hævning i Italien den 24. marts 2015.
I henhold til et boardingpas fra [virksomhed8] fløj klageren fra [Spanien] til [Italien] den 4. september 2015 og fra [Belgien] til [Italien] den 17. september 2015. Disse datoer fremgår ikke af klagerens opgørelse.
For så vidt angår indkomstårene 2014-2015, har klagerens repræsentant den 8. april 2022 korrigerende gjort gældende, at klageren udførte arbejde uden for Schweiz i henholdsvis 14 og 18 dage.
Indkomst – 2013-2015
Klageren har fremlagt en opgørelse fra sin arbejdsgiver for perioden fra 1. juli 2013 til 31. december 2013, hvoraf fremgår, at klageren i denne periode tjente 37.500 CHF, svarende til ca. 228.210 DKK. Der er anført et beløb på 2.345 CHF i ”Beiträge”, som kan oversættes til ”bidrag”. Det fremgår ikke af opgørelsen, om dette bidrag indeholder kildeskat og i givet fald hvor meget.
Der er for indkomstårene 2014 og 2015 fremlagt opgørelser på italiensk fra klagerens arbejdsgiver, hvor fremgår, at han tjente henholdsvis 88.215 CHF, svarende til ca. 545.927 DKK, og 93.180,90 CHF, svarende til ca. 647.370 DKK.
Det fremgår endvidere af opgørelsen for indkomståret 2014, at klageren betalte imposta alla fonte (kildeskat) med 2,50 % af 88.215 CHF, svarende til 2.205,40 CHF. Den betalte kildeskat svarer til 13.648 DKK.
Det fremgår herefter af opgørelsen for indkomståret 2015, at klageren betalte imposta alla fonte (kildeskat) med 2.908,15 CHF, svarende til 3,10 % af 93.180,90 CHF. Den betalte kildeskat svarer til 20.069 DKK.
Overførsler fra udlandet
SKAT har til brug for afgørelsen indhentet oplysninger fra flere pengeinstitutter om pengeoverførsler til og fra et antal lande. I den forbindelse modtog SKAT oplysning om, at klageren havde transaktioner til og fra udlandet, hvoraf én af transaktionerne var til udlandet i form af betaling af en faktura.
SKAT modtog i henhold til skattekontrollovens § 8 D klagerens kontoudskrift fra [finans1]. Heraf fremgår 46 pengeoverførsler til klageren i perioden fra den 12. marts 2009 til den 29. december 2015. På overførslerne er anført [virksomhed1] Sagl, [person2] [adresse3][by1], Avocato [person7] - [virksomhed1] Sagl, Universiteta [...], udenlandsk overførsel, valutahandel og if. separat advis.
I perioden fra den 15. oktober 2009 til den 20. januar 2010 foretog klageren 6 overførsler fra sin udenlandske konto.
SKAT har anført, at nogle af transaktionerne vedrører pengeoverførsler fra klagerens egen konto i udlandet med kontonummer DE[...23] og fra hans konto i Schweiz. SKAT har ikke fundet, at klageren har dokumenteret, at overførslerne til den danske konto vedrører allerede beskattede midler, hvorved de overførte beløb er anset som løn modtaget fra udlandet.
Klagerens repræsentant oplyste til SKAT, at klageren i indkomstårene 2013-2016 modtog udenlandsk indkomst på henholdsvis 48.643 kr., 613.724 kr., 574.630 kr., og 655.503 kr.
Repræsentanten oplyste endvidere til SKAT, at klageren i 2013 modtog 91.025 kr. fra Universiteta [...] og henholdsvis 211.581 kr. og 76.782 kr. fra Advance Salary via advokat [person7]. Den 13. februar 2015 modtog han 119.104 kr. fra AUFTRAG von [virksomhed1], og i 2016 modtog han 20.430 kr. vedrørende expences for office.
Klageren har oplyst, at overførslen fra Universiteta [...] og fra AUFTRAG von [virksomhed1] vedrørte udgifter til rejser og ophold, og at beløbene modtaget fra advokat [person7] vedrører lån i forbindelse med opstart af arbejdet i Schweiz. Lånet udgjorde 80.000 euro, svarende til ca. 595.936 kr., og blev udbetalt ad flere omgange.
Repræsentanten har endvidere forklaret, at overførsler benævnt med rate efterfulgt af et nummer er en refusion fra de tyske myndigheder for betalinger, som klageren har lagt ud for i forbindelse med behandling af sin nu afdøde far.
Overførslerne modtaget den 18. december 2009 på 10.00 euro, den 19. januar 2010 på 9.000 euro, den 5. februar 2010 på 9.000 euro og den 14. august 2009 på 6.000 euro vedrører ifølge klageren salg af private effekter fra forældrenes bo.
Klagerens repræsentant har fremlagt et testamente oprettet den 10. april 1996 og en dødsattest dateret 27. november 2017, hvoraf fremgår, at klagerens far afgik ved døden den 31. marts 2005.
Repræsentanten har forklaret, at behandlingen af forældrenes bo tog 4 år og først blev afsluttet i 2009. Efter betaling af diverse regninger på vegne af forældrene var der ca. 1 mio. kr. tilbage af arven. Der er fremlagt en oversigt over klagerens udgifter til sygdomsbehandling.
Der er fremlagt en boopgørelse ved klagerens mors død dateret 2. juli 2004, hvoraf fremgår, at forældrenes bolig blev købt i 1991 til 360.000 Deutsche Mark og indgik i boet med en værdi på 185.000 euro, svarende til ca. 1.376.048 kr.
Formalitet
I henhold til sagsnotat fra SKAT blev klageren den 25. januar 2016 anmodet om materiale i sagen, som ikke blev fremsendt.
Den 9. december 2016 modtog SKAT kontoudskrift fra [finans1], som blev indhentet i henhold til dagældende § 8 D i skattekontrolloven.
Den 2. februar 2017 blev en opgørelse over beløb til beskatning sendt til klagerens tidligere repræsentant.
Det fremgår af SKATs afgørelse, at fristen for besvarelse af SKATs seneste skrivelse udløb den 20. februar 2017.
SKAT udsendte den 18. april 2017 forslag til afgørelse vedrørende ændring af klagerens personlige indkomst med i alt 2.801.358 kr. Revisor har i mail af 6. juli 2017 anmodet om, at 3 måneders fristen, jf. § 27, stk. 2, bliver udsat. Revisor har bedt om udsættelse med indsendelse af materiale til d. 1. september og at fristdagen så sættes til den 13. oktober 2017.
SKAT traf afgørelse den 10. oktober 2017.
SKATs afgørelse
SKAT (nu Skattestyrelsen) har ekstraordinært genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010 og ordinært genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2013-2015.
SKAT har for indkomstårene 2009 og 2010 ansat klagerens lønindkomst til henholdsvis 708.365 kr. og 184.300 kr. og anset lønnen som skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.
SKAT har for indkomstårene 2013-2015 ansat klagerens lønindkomst til henholdsvis 486.646 kr., 612.335 kr. og 809.712 kr. og anset lønnen som skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.
SKAT har ikke godkendt lempelse for betalt skat til Schweiz for indkomstårene 2013-2015.
Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:
”Indkomståret 2009:
Beløb overført til konto i [finans1] er anset som løn. Lønnen er skattepligtig,
i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. 708.365 kr.
Der henvises til sagsfremstillingens punkt 2, hvor der fremgår yderligere begrundelse
og lovhenvisning.
Indkomståret 2010:
Beløb overført til konto i [finans1] er anset som løn. Lønnen er skattepligtig,
i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. 184.300 kr.
Der henvises til sagsfremstillingens punkt 2, hvor der fremgår yderligere begrundelse
og lovhenvisning.
Indkomståret 2013:
Beløb overført til konto i [finans1] er anset som løn. Lønnen er skattepligtig,
i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. 486.646 kr.
Der henvises til sagsfremstillingens punkt 1 omkring skattepligtsforhold samt
punkt 2, hvor der fremgår yderligere begrundelse og lovhenvisning omkring
beskatning.
Indkomståret 2014:
Beløb overført til konto i [finans1] er anset som løn. Lønnen er skattepligtig,
i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. 612.335 kr.
Der henvises til sagsfremstillingens punkt 1 omkring skattepligtsforhold samt
punkt 2, hvor der fremgår yderligere begrundelse og lovhenvisning omkring
beskatning.
Indkomståret 2015:
Beløb overført til konto i [finans1] er anset som løn. Lønnen er skattepligtig,
i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. 809.712 kr.
Der henvises til sagsfremstillingens punkt 1 omkring skattepligtsforhold samt
punkt 2, hvor der fremgår yderligere begrundelse og lovhenvisning omkring
beskatning.
Der foretages ingen ændring af indkomsten for indkomstårene 2011 og 2012.
Modtaget indsigelse har ikke givet anledning til ændring af ansættelsen.
Indkomståret 2016 behandles i et sagsforløb for sig.
Sagsfremstilling og begrundelse
1. Skattepligt til Danmark/ Dobbeltdomicil
1.1. De faktiske forhold
[person2] er udsøgt i Projekt Money Transfer. I forbindelse med Projekt Money Transfer har SKAT, efter tilladelse fra Skatterådet, indhentet oplysninger fra en række pengeinstitutter om pengeoverførsler til og fra et antal udvalgte lande.
SKAT har i den forbindelse modtaget oplysning om, at [person2] har transaktioner til og fra udlandet.
[person2] er tysk statsborger. Han indrejste til Danmark den 4. juni 1998. [person2] bliver ved indrejse fuld skattepligtig til Danmark.
[person2] er gift og har to børn, som er født i 1997 og 2001.
[person2] og hans ægtefælle køber ejendommen [adresse1], [by1], den 15. november 1999 og har haft bopæl på adressen siden overtagelse af ejendommen. Den 1. maj 2013
udrejser [person2] til Schweiz. Ægtefælle og børn bliver boende på adressen [adresse1], [by1].
1.2. Retsregler og praksis
(...)
1.3. SKATs bemærkninger og begrundelse
Der er ikke modtaget nogen reaktion på de skrivelser SKAT har fremsendt til [person2].
Men da [person2] er medejer af ejendommen [adresse1], [by1], hvor hans familie fortsat bor, må [person2] anses for fortsat at være fuld skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Hvorvidt der er tale om dobbeltdomicil foreligger der ikke dokumentation for. Såfremt indkomsten er skattepligtig i andet land, skal der eventuelt ske lempelse i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomst.
(...)
2. Money Tranfer oplysninger - løn
2.1. De faktiske forhold
Som nævnt ovenfor, er [person2] udsøgt i Projekt Money Transfer. I forbindelse med
Projekt Money Transfer har SKAT, efter tilladelse fra Skatterådet, indhentet oplysninger fra en række pengeinstitutter om pengeoverførsler til og fra et antal udvalgte lande.
SKAT har i den forbindelse modtaget oplysning om, at [person2] har transaktioner til og fra udlandet. Der ses dog kun en transaktion til udlandet, her er det tale om betaling af en faktura.
På baggrund af disse oplysninger, har SKAT tilskrevet [person2] om diverse redegørelser, dokumentation m.v.
[person2] har ikke reageret og fremsendt den ønskede dokumentation. Dog har der været begrænset respons fra advokat [person7], Schweiz, men der er ikke modtaget noget materiale eller redegørelser i øvrigt fra ham.
SKAT har i henhold til skattekontrollovens § 8 D fremskaffet kontoudskrift i [finans1].
Efter en gennemgang af tilgængeligt materiale, ses følgende pengeoverførsler, hvor SKAT har anmodet om en redegørelse samt dokumentation for:
(...)
Yderligere ses, at [person2] fra sin udenlandske konto har foretaget følgende betalinger:
(...)
[person2] har ikke oplyst overfor SKAT, at han har ejet/ejer konto i udlandet. Det ses, at nogle af transaktionerne er pengeoverførsel fra egen konto i udlandet - konto nr. DE[...23].
[person2] er, i den seneste anmodning om materiale, gjort bekendt med ovenstående transaktioner samt at SKAT vil fortage ansættelsen efter et skøn, såfremt der ikke modtages det ønskede materiale.
2.2. Retsregler og praksis
(...)
2.3. SKATs bemærkninger og begrundelse
[person2] er anmodet om dokumentation for pengeoverførsler fra udlandet ad flere omgange. Der er ikke modtaget noget dokumentation.
Det ses, at nogle af pengeoverførslerne er fra egen konto i udlandet. [person2] har ikke overfor SKAT oplyst, at han ejer konto/konti i udlandet. Det er således ikke dokumenteret om der er tale om tidligere beskattet midler, som er overført til danske konti.
Yderligere er der sket overførsler fra advokat [person7] samt World W(H)ealth Sagl til egen konto i Danmark.
Endelig ses, at [person2] foretager overførsler fra egen konto i Schweiz til andres konto/konti i Danmark.
På grund af manglende dokumentation, er samtlige overførte beløb anset som modtaget løn fra udlandet.
Ikke selvangivet løn kan herefter opgøres således:
Indkomståret 2009:
Overførsler til egen konto 646.718 kr.
Overførsler til andres konti 61.647 kr.
Ansat løn i alt for indkomståret 2009 708.365 kr.
Indkomståret 2010:
Overførsler til egen konto 133.725 kr.
Overførsler til andres konti 50.575 kr.
Ansat løn i alt for indkomståret 2010 184.300 kr.
Indkomståret 2013:
Overførsler til egen konto 486.646 kr.
Indkomståret 2014:
Overførsler til egen konto 612.335 kr.
Indkomståret 2015:
Overførsler til egen konto 809.712 kr.
Der foretages ingen korrektion af indkomstårene 2011 og 2012.
Indkomsten er forhøjet i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c - de opgjorte beløb er anset som løn.
Der foreligger ikke dokumentation for indtægter fra udlandet, hvorfor der foretages forhøjelse af indkomsten med de faktiske overførte beløb.
Der foreligger ikke oplysninger om betalt skat til udlandet, hvorfor der ikke kan gives lempelse herfor.
Ved forhøjelse af indkomsten er der ligeledes set til, at [person2] og hans hustand har et ikke ubetydeligt privatforbrug, når der ses til de hævninger, som foretages i henhold til kontoudskrifterne fra [finans1].
2.4. Modtaget indsigelse
(...)
2.5. SKATs endelige afgørelse samt bemærkninger og begrundelse
Der er modtaget indsigelse til tidligere fremsendte forslag til ændring af indkomsten. Indsigelsen er fremsendt af revisor [person8] pr. mail den 20. september 2017. Indsigelsen indeholder alene en redegørelse samt specifikationer. Indsigelsen indeholder ingen dokumentation eller sandsynliggørelse.
På baggrund af modtaget indsigelser har SKAT følgende bemærkninger.
Bemærkninger til indkomstårene 2009 og 2010:
| • | [person2] er anmodet om dokumentation for pengeoverførsler fra udlandet ad flere omgange. Der er ikke modtaget noget dokumentation. |
| • | Det ses, at nogle af pengeoverførslerne er fra egen konto i udlandet. [person2] har ikke overfor SKAT oplyst, at han ejer konto/konti i udlandet. Det er således ikke dokumenteret om der er tale om tidligere beskattet midler, som er overført til danske konti. |
| • | Der er forelagt påstand om, at midlerne stammer fra arv. Denne påstand er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort. Der er tidligere anmodet om kontoudskrifter fra udenlandsk konto, men der er ikke modtaget noget. |
Der er ved forhøjelse af indkomsten ligeledes set til, at [person2] og hans hustand har et ikke ubetydeligt privatforbrug, når der ses til de hævninger, som foretages i henhold til kontoudskrifterne fra [finans1].
SKAT fastholder tidligere fremførte beskatning af de beløb, som er indgået på [person2]s konto i [finans1], og forhøjer indkomsten med faktiske overførsler med følgende beløb:
Indkomståret 2009:
Overførsler til egen konto 646.718 kr.
Overførsler til andres konti 61.647 kr.
Ansat løn i alt for indkomståret 2009 708.365 kr.
Indkomståret 2010:
Overførsler til egen konto 133.725 kr.
Overførsler til andres konti 50.575 kr.
Ansat løn i alt for indkomståret 2010 184.300 kr.
Lønindkomsten er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.
Der er ikke foretaget korrektion af indkomstårene 2011 og 2012.
Bemærkninger til indkomstårene 2013 og frem:
| • | [person2] er fuld skattepligtig til Danmark (bopæl) og er således omfattet af globalindkomstprincippet. (meldt fraflytning til Schweiz 1/5 - 2013) |
| • | [person2] har ikke fremsendt dokumentation for de pengeoverførsler der er foretaget til hans konto i [finans1]. |
| • | [person2] har ikke fremsendt ansættelseskontrakt m.v., som kan dokumentere under hvilke forhold og aftaler han arbejder, herunder hvor arbejdsopgaven udføres – der foreligger således ikke dokumentation, der kan ligge til grund for en korrekt opgørelse af indkomst til beskatning såvel i Danmark som i Schweiz. |
| • | [person2] har ikke fremsendt lønsedler, som dokumenter den faktiske lønudbetaling. |
| • | [person2] har ikke fremsendt øvrige bilag, som kan dokumentere andre overførsler. |
| • | Det ses kun ganske få hævninger foretaget i Schweiz ved gennemgang af kontoudskrift fra [finans1]. |
| • | Det ses ikke, at der sker betaling for bolig i Schweiz |
| • | Der er ikke modtaget kontoudskrifter for konti i udlandet, hvorved opholdets omfanget og dermed sandsynliggørelse for, hvor arbejdet er udført |
Revisor [person8] har fremsendt en opgørelse over løn modtaget fra [virksomhed1] Sagl, men denne er ikke bilagt med dokumentation.
Det ses, at størstedelen af de overførsler der er foretaget primært er fra [virksomhed1] Sagl eller på vegne af [virksomhed1] Sagl.
Revisor [person8] skriver, at det fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, at indkomsten kun kan beskattes i Danmark, hvis [person2] har opholdt sig under 183 dage i Schweiz.
Dette er ikke korrekt. [person2] er fuld skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. [person2] har bopæl i Danmark. [person2] er således omfattet af globalindkomstprincippet, jf. statsskattelovens § 4.
Revisor [person8] skriver, at han har vedhæftet de indberetninger, som [virksomhed1] Sagl har foretaget - blanket 3A. Det skal hertil bemærkes at det ses, at blanketterne for indkomstårene 2013 - 2015 inkl. alle er underskrevet 17. marts 2016. Der foreligger ikke nogen opgørelse fra de schweiziske skattemyndigheder omkring skattepligtsforhold, betalt skat m.v.
Da der ikke foreligger dokumentation for faktisk lønudbetalinger samt udbetalinger i øvrigt fastholder SKAT beskatning af de beløb, som er overført til [person2]s konto.
De overførte beløb anses skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.
Beløbene anses umiddelbart omfattet af artikel 15 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz.
Da [person2] er fuld skattepligtig til Danmark medregnes de opgjort beløb i den danske indkomst (globalindkomstprincippet).
Der foreligger ikke dokumentation for, hvor arbejdsopgaven er udført. Lempelsen i den danske skat anses således for at være omfattet af artikel 23, stk. 1 litra a og b credit lempelse.
Såfremt arbejdsopgaven er udført i Schweiz, kan der gives lempelse efter artikel 23, stk. 1, litra c - exemption lempelse.
Indkomst til beskatning for indkomstårene 2013 -2015 kan opgøres således:
Indkomståret 2013:
Overførsler til egen konto 486.646 kr.
Indkomståret 2014:
Overførsler til egen konto 612.335 kr.
Indkomståret 2015:
Overførsler til egen konto 809.712 kr.
Der foreligger ikke dokumentation for betalt skal til Schweiz. Der lempes således med 0 i skat.
SKAT vil via kompetent myndighed fremsende oplysninger til de schweiziske myndigheder, herunder modtaget 3A blanketter.
Indkomståret 2016 vil blive behandlet i et særskilt sagsforløb.
3. Ekstraordinær ansættelse og ligningsfrist
3.1. Retsregler og begrundelse
[person2] anses ikke for at være omfattet af den korte ligningsfrist, jf. Bekendtgørelse 1095 af 15. november 2005 § 1, stk. 1 (indkomstårene 2009- 2012 inkl.) og Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1 (indkomstårene 2013 - 2015 inkl.), idet [person2] modtager løn fra udlandet.
[person2] er således omfattet af skatteforvaltningslovens § 26 omkring ordinær ansættelse.
Det vil sige, at ændring af ansættelsen skal være varslet senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb og ansættelsen skal senest være foretaget den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Dog er denne ligningsfrist suspenderet når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Ændring af ansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27 har ingen tidsmæssig begrænsning for, hvor langt tilbage SKAT kan genoptage en ansættelse, dog er der jf. skatteforvaltningslovens § 34a, stk. 4 forældelse af skattekravet - 10 års forældelse. Således kan SKAT i praksis genoptage skatteansættelser 10 år tilbage fra skattekravets forfald, såfremt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er til stede.
Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 fremgår, at uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 omkring ordinær ansættelse, kan en ansættelse af indkomst ændres såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
SKAT er af den opfattelse, at ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, suspenderes da [person2] mindst groft uagtsomt har bevirket at skatteansættelserne for årene 2009 - 2012 inkl. er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. [person2] har ikke selvangivet modtaget løn fra udlandet.
Skatteansættelsen for indkomstårene 2013 - 2015 inkl. foretages som ordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Skatteansættelsen for indkomstårene 2009- 2012 inkl. foretages som ekstraordinær ansættelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan en ansættelse dog kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde såfremt de varsles senest 6 måneder efter SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26.
Denne 6 måneders frist begynder tidligst den 20. februar 2017. På dette tidspunkt udløb svarfristen på SKATs seneste udsendte skrivelse til [person2].
3-måneders frist:
Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 skal der foreligge en afgørelse inden 3 måneder fra forslag til ændring af ansættelse. Forslag til ændring af ansættelsen er dateret den 18. april 2017, men der foreligger erklæring, hvor fristen, jf. skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2, for afsigelse af afgørelse er fastsat til den 13. oktober 2017. Fristen anses for at være overholdt.
4. Genoptagelse af ansættelsen
4.1. Retsregler og begrundelse
Ansættelsen er lavet på det foreliggende grundlag. Såfremt der fremsedes dokumentation og redegørelser i henhold til SKATs tidligere fremsendte anmodninger vil der være mulighed for genoptagelse af sagen.
Genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.:
Der fremgår følgende af lovteksten: En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.
Der kan således ske genoptagelse som følge:
2009: forældet
2010: forældet
2013: forældet
2014: senest 1. maj 2018
2015: senest 1. maj 2019
Genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.:
Der fremgår følgende af lovteksten: En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde,hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af denskattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26 ...
Det vil sige, at en anmodning om genoptagelse af de forhold, hvor der er sket forhøjelse i, skal fremsendes senest 6 måneder fra afgørelsesdatoen.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har for indkomstårene 2009-2010 nedlagt påstand om, at overførslerne fra Tyskland alene stammer fra boet efter klagerens forældre. Der er nedlagt subsidiær påstand om, at bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 ikke finder anvendelse i den konkrete sag.
Repræsentanten har for indkomstårene 2013-2015 nedlagt påstand om, at klageren havde bopæl, opholdt sig og udførte arbejde i [by3], Schweiz, og at Schweiz i den konkrete sag er tillagt beskatningsretten efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. anført følgende:
”Vores påstand:
2009-2010
Vi skal gøre gældende at alle overførsler fra Tyskland for 2009 og 2010 alene stammer fra boet efter [person2]s forældre og at [person2] ikke, som Skat påstår, kunne have mulighed for at have udført arbejde i Tyskland, og dermed have indkomst herfra.
Subsidiært gøres gældende at bestemmelserne i bekendtgørelse 1095 af 15. november 2005 ikke kan tages i anvendelse i denne sag
2013-2015
Vi skal gøre gældende at [person2] har og havde bopæl og opholder og har opholdt sig og udført arbejdet i [by3], hvor dobbeltbeskatningsoverenskomsten alene tillægger Schweiz beskatningsretten under disse forudsætninger
Baggrund
Ikke som egentlig dokumentation i sig selv, men for at give Skatteankestyrelsen et overblik over [person2] arbejdssituation og opgaver, sat tidsforløb og opholdssteder vedhæfter vi hans internationale CV, hvor tidsforløb og opholdssteder også fremgår.
Det giver som udgangspunkt et overblik over at [person2] i alle årene har været lønmodtager og har et omfattende og arbejdstungt arbejde inde for sundhedssektoren. Den eneste afvigelse fra normale forhold som jo ikke er så unormalt i en global verden er at gagen fra 2013 har været indtjent i Schweiz med bopæl der og pengene naturligt send hjem til dækning af familiens fornødenheder.
2009 og 2010
I 2009 og 2010 har [person2] været ansat i [region1] på fuld tid. Såfremt [person2] havde udført nogen for lægelig gerning i Tyskland ville der være en registrering heraf. Dette er ikke tilfældet. Det skulle dog også være bemærkelsesværdigt at der ved siden at sygehusjobbet skulle have været mulighed for at oppebære lønindkomst i Tyskland på 708 TDKK og 184 TDKK uden nogen form for registrering heraf i Tyskland som der jo problemfrit kan udveksles oplysninger med [person2] har forklaret at overførslerne alene stammer fra hans forældres dødsbo hvor han er enearving. Skat burde have oplysninger herom forud herfor jf. senere
[person2] var i 2009 meget involveret i lokale initiativer i [by1] og fik den ide at han af arven gerne vil bidrage til nogle af disse aktiviteter og der afholdes endog møde med Skat i [by1] for at sikre sig at der ikke gøres noget forkert i den anledning. Ved denne lejlighed er også forevist en dødsattest.
Skat opfordrer til at bruge egne midler og [person2] går i gang med at støtte idrætsklubber, oprettelse med DIF gennemføres, kurser om korrekt gennemførelse introduceres.
Advokat og revisor bistår.
[person2]s skrevne kommentarer til dette punkt indeholder blandt andet følgende:
“With the situation of two severely sick parents, I had numerous visits to SKAT what would happen, if I had declared everything, if I would be unable to pay bills coming from Germany. Tax told me that as long as I was still paying bills and there was no monthly INCOME, STOCK funds or other, the small amount of the interest would not matter. THEY WOULD KEEP THIS ON THEIR RECORDS AND AWAIT THE NEXT DEVELOPMENTS.
Boxes of documentation were made and delivered, including full print out of the [finans1] accounts. And they fooled me to beleave, giving some part back to the public would be a great idea. If SKAT does not have any documentation any more, I can get witnesses up to 2012 including [virksomhed9] and my former colleagues and the bank employes that we tried to get statements rectified.
It is of the uttermost importance, that rumors or statements I worked in 2009 and 2010 without permit in Germany stop. This would be a criminal act, the Medical Association of Nordrhein Westfalia would revoke my license, I would permanently loose my approbation. My wife is now collecting here own health in 2009, 2010 and we can prove that she was incapable of working or even functioning as a housewife then.
Asking the TAX office in 2009 to help me, distribute and use the money in the best possible way, have [virksomhed10], [virksomhed9] and lawyers witness it, and then let 10 years pass by to start again is just pervert.”
Det forekommer besynderligt og bekymrende at Skat i [by1] ikke har nogen optegnelser herpå. Det bør vel ikke lægges skatteyder til last at Skat ikke opfylder et helt almindeligt procedure om at tage et referat eller gøre et notat?
Det er de 6 poster der fremgår af Skats skrivelse af 10. oktober 2017 side 4 og udgør ca. 112 TDKK Det ville dog være mærkeligt at henvende sig til Skat og forespørge hvis man ikke havde rent mel i posen.
Når det ikke uden videre har været muligt at skaffe dokumentationen om boet skyldes det både at det er mere end 10 år siden og at det heller ikke var forstået hvad Skat i virkeligheden spurgte om når det var forhold som tidligere har været drøftet. [person2] forstod at det måtte være oplysninger om hvad pengene var anvendt til. Det kan jo i sig selv være vanskeligt at forstå når skatteyderen på eget initiativ tidligere har henvendt sig til myndigheden i 2009.
Det vor opfattelse at 10 års reglen ikke kan anvendes jf. senere Skat [by1] har uden videre betvivlet at der overhovedet har været et dødsbo.
Efter betydelig tidsanvendelse og omkostninger er det lykkedes at fremskaffe dokumentation
Testamente vedhæftes som bilag 2.
Dødsattest vedhæftes som bilag 3.
Som det fremgår af dødsattesten indtræffer døden i 2005.
Dette er efter lang tids sygdom hvor der har været afholdt udgifter, større beløb til kræftbehandling.
[person2] har forklaret at han modtager arven efter det der på dansk kaldes at vedgå arv og gæld.
Der udvælges en bobestyrer og behandlingen af boet tager 4 år. Det er først i 2009. forklarer [person2] at det der nu er tilbage i boet efter at indbo, lejlighed m.v. er solgt og at de store regninger fra operationer er betalt udleveres, og at der nok ca. 1 mio. DKK tilbage
Skatteyderen har bedt [finans2] til at udstede saldoopgørelser over bankkontiene.
Jeg ønskede en opgørelse forud for 2009 så man kunne se hvor de opstår.
[person2] har forklaret mig at, man kun ved fremmøde kan få disse udskrifter forud for 2010, og hvis Skatteankestyrelsen efter den øvrige dokumentation mener at der måtte være behov herfor kan de formentlig skaffes. Bilag 4
Skriftlig kommentar om fremskaffelsen fra [person2]:
“The statement made 1.1.2010 covers the amount, that would be delivered to the German tax asdocumentation for 2009. So friendly the bank director was, delivering additional years to the Danish tax office made him furious. The last 3 times these demands were made the bank faced these charges from Denmark additional years with letter exchange started and let to nothing.
No the bank has a strict policy and I paid for every single A4 page. Older than 2009 would mean I would have to travel to [Tyskland], get the statements remade from the archive and wait for that.
So the bank knew what we were asking, but after 3 personal trips to [finans2], they did not support me further, pointing towards principal difficulties with Denmark as the only country with such extra+ordinary wishes.”
Dokumentation for at der var penge i boet og at beløbene kunne stamme herfra
Det er dog lykkedes ved direkte henvendelse til den lokale ret at få dem til at sende en opgørelse der viser at ejendommen (lejlighed) ved såvel moderen og faderens død indgår i Boopgørelsen med 185.000 €. Altså et beløb der overstiger de samlede overførsler der er i 2009 og 2010. Bilag 7 vedhæftet
Hertil kommer indbo bil m.v., samt afholdelse af omkostninger og afgifter. Forud herfor har [person2] udlagt en række udgifter til sygdomsbehandling. Et eksempel herpå er bilag 8
Der er også en forklaring herom i bilag 9 mail fra [person2]
Ekstraordinær ansættelse og Ligningsfrist
Uanset ovennævnte er det vor subsidiære påstand at skatteforvaltningslovens § 27 ikke kan anvendes for 2009 og 2010 i dette tilfælde.
(...)
Han opfattede samtidig at der efter møderne med Skat i [by1] ikke var behov for at oplyse mere.
Lovbekendtgørelse 1095 af 15. november 2005 §1 stk. 1 for så vidt angår 2009 og 2010.
Når den skattepligtige ikke har enkle økonomiske forhold jf. § 2
Skatteyder har modtaget en hel normal årsopgørelse for 2009 og 2010. Skatteyder har været ansat i fast stilling i [region1] som læge se bilag 5 og 6 årsopgørelser for 2009 og 2010. Mere simpel økonomi er vist vanskelig at finde Aktiver af betydning for skatteansættelsen. Arv fra Tyskland har ingen betydning for skatteansættelsen og arven sker i realiteten allerede i 2005 uanset at pengene først kan begynde at blive overført i 2009 og 2010.
Konklusion for 2009 og 2010
Det er vor opfattelse at der på intet tidspunkt i 2009 og 2010 er nogen form for indkomst fra udlandet og derfor heller ikke bortset fra en eventuel beskeden rente er noget at beskatte, da alle pengene stammer fra af arv fra Tyskland og at man derudover heller ikke kan gå tilbage til 2009 og 2010 da forudsætninger herfor ikke er tilstede jf. lovgrundlaget.
2013-2015
Lad os begynde med Skats væsentligste antagelser.
Fremgår af Skats skrivelse side 11
- ”[person2] er fuld skattepligtig til Damnark (bopæll) og er således omfattet af globalindkomstprincippet. (meldt fraflytning til Schweiz 1/5 - 2013)
- [person2] har ikke fremsendt dokumentation for de pengeoverførsler der er foretaget til hans konto i [finans1].
- [person2] har ikke fremsendt ansættelseskontrakt m.v., som kan dokumentere under hvilke forhold og aftaler han arbejder, herunder hvor arbejdsopgaven udfores - der foreligger således ikke dokumentation, der kan ligge til grund for en korrekt opgørelse af indkomst til beskatning såvel i Danmark som i Schweiz.
- [person2] har ikke fremsendt lønsedler, som dokumenter den faktiske lønudbetaling.
- [person2] har ikke fremsendt øvrige bilag, som kan dokumentere andre overførsler.
- Det ses kun ganske få hævninger foretaget i Schweiz ved gennemgang af kontoudskrift fra [finans1].
- Det ses ikke, at der sker betaling for bolig i Schweiz
- Der er ikke modtaget kontoudskrifter for konti i udlandet, hvorved opholdets omfanget og derned sandsynliggørelse for, hvor arbejdet er udført.
1 Første punkt bare en konstatering, men dobbeltbeskatningsoverenskomsten tillægger Schweiz beskatningsretten fuldt ud i modsætning til mange andre overenskomster, hvis forskellige for er opfyldt herunder at arbejdet faktisk udføres der og at ophold er opfyldt
2 Selve pengeoverførslerne fremgår direkte at bankkontiene som både Skat og Skatteyder er i besiddelse af og pengene stammer jo helt åbenbart fra indkomst tjent i Schweiz og sendt hjem til Danmark til familiens underhold
3 Ansættelseskontrakt vedhæftet som bilag 10 og dokumentation for bopæl bilag nr. 11 Bilag 12 og 13 er lønopgørelser der også viser hvor meget der er betalt i skat for 2014 og 2015. Umiddelbart kan man ikke se af opgørelsen for 2013 hvor meget der er betalt i skat af de 37.500 CHF, men da det ikke har nogen indflydelse på beregningen af den danske skat har vi ikke forfulgt dette forhold yderligere Af dr. [person7] mail til mig af 4.1 2017 fremgår: The work performed by Dr. [person2] wasmainly at the University of [...] in [by3], where he researched in thearea of health management issues in collaboration with outside academic, governmentaland industrial partners. Se bilag 14 A
4 Det er muligt at det er vanskeligt at forstå, at alle andre lande ikke nødvendigvis bruger et system med månedlige lønsedler, men der er forskellige måder at håndtere dette på. Det fremgår af mail fra Dr. [person7] at der ikke udstedes månedlige lønsedler “The salary slips do not exist in Switzerland: the employee receives once a year a tax formindicating his gross salary for tax purposes and this is all there is.” Se Bilag 14 a.
5 Er en noget general påstand som er svær at forholde sig til, men dokumentation fo punkt 6 vil formentlig opfylde dokumentation for dette punkt, hvad så end Skat måtte mene med det
6 Når der kun ses beskedne hævninger foretaget i Schweiz hænger det sammen med at arbejdsgiver administrerede et credit card hvor de fleste daglige udgifter og fornødenheder hæves fra. Jeg har fra Dr. [person7] modtaget eksempler på dette og vedhæfter bilag 14-16. Herudover har [person2] nu fremfundet en række af disse kvitteringer og bilag som stammer herfra for 2013, 2014 og 2015.
[person2]s arbejde er af meget international karakter, som medfører at ud over arbejdet, som udføres på kontoret og Universitetet er nødvendigt med en ikke ubetydelig rejseaktivitet af kortere varighed for at præsentere og drøfte resultaterne af arbejdet. Af denne grund har arbejdsskiver [virksomhed1] valgt at føre konti over brug af Credit Card, som også i et vist omfang kan indeholde private udgifter, som således efterfølgende reguleres.
På baggrund af udleveret materiale fra arbejdsgiver kan vi give en række eksempler på disse konti fra arbejdsgiver, udskrifter fra Credit Cards, samt en betydelig mængde af bilag som ligger til grund for denne bogføring og Credit Card hævningerne
Det fremgår i en række tilfælde direkte at teksten på kontokortet hvor en udgift nødvendigvis er afholdt. [person2] er på kontokortene forkortelse af [person2], men alle bevægelserne vedrører [person2] aktiviteter.
Bilag 18 viser eksempler herpå hvoraf fremgår daglige transaktioner
Herudover har vi som nævnt efter anmodning til [virksomhed1] modtaget kopier af de afregningsbilag som [person2] har afleveret eller som der er kommet via Credit Cards.
Disse bilag viser overlængere perioder indkøb i [by3], omkostninger til forretningsrejserne og det fremgår helt klart heraf af opholdsstedet er [by3] afbrudt af en betydelig forretningsrejseaktivitet.
Uanset de mange forretningsrejser er det klart at arbejdet udføres i Schweiz, men at det på grund at dets karakter må præsenteres og drøftes i et internationalt forum som det fremgår af rejseaktiviteten.
Rejseaktiviteten ændrer ikke på det faktum at arbejdet udføres i [by3].
Vi har vedhæftet bilag 19 som indeholder 44 sider med 3-4 kvitteringer på hver så nok 150-200 bilag og kvitteringer på omkostninger som dokumenterer at [person2] umuligt kan have været i stand til at udføre arbejdet i Danmark som Skat [by1] ud af den blå luft postulerer.
Det fremgår her af den betydelige mængde af udgiftsbilag til både rejser i forbindelse med arbejdet og indkøb af daglige fornødenheder i [by3] at [person2] faktisk bor og arbejder i [by3]
7 Der efterlyses dokumentation for husleje etc. Der vedhæftes bilag 17, som indeholder opholdstilladelse, huslejekontrakt, og forsikringsoversigt, en forsikring som stadig er gældende. Benyttelsen er forklaret i Dr. [person7]s mail af 4.1 2018 se bilag 14 a. særligt om lejligheden står der: ” Regarding housing: Dr. [person2] lived in a large apartment leased by the company on his behalf and was used for both office and living. There was no separate lease in Dr. [person2]’s name. However, Dr. [person2] was officially registered with the authorities at this address and the fact that the lease was under the name of the employer is not an issue.”
8 Den store bilagsmængde som vedhæftes og som der henvises til under punkt 6 synes rigeligt at kunne bekræfte at arbejdet nødvendigvis må være udført i Schweiz. Se bilag 18 og 19. Af Dr. [person7]s mail er oplyst: “The work performed by Dr. [person2] was mainly at the University of [...] in [by3], where he researched in the area ofhealth management issues in collaboration with outside academic, governmental andindustrial partners.” Se bilag 14 a
(...)
Sådan som artikel 15 er udformet giver det ikke mening i denne situation at overveje hvorvidt artikel 4 om skattemæssigt hjemsted ville føre til det ene eller andet, da det for lønindkomsten ikke ville føre til andet resultat end at Schweiz alene har beskatningsretten under forudsætning af at arbejdet er udført i Schweiz og at [person2] ikke opholder sig I Danmark i mere end 183 dage om året.
Det fremgår klart af de eksempler på bilag de er indsendt at det er en umulighed at han opholder sig i Danmark i mere end 183dage om året på grund at arbejdets beskaffenhed. [person2] opholder sig kun i meget beskedent opfang i Danmark selv om kone og børn bor her.
Det følger af lovgivningen at uanset at der er fuld exemption skal indkomsten fra Schweiz medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst til beregning af progressionsforholdet og det har også påvirkning på, at der ikke bliver nogen negativ indkomst at overføre til efterfølgende år.
Dette forhold har vi også skrevet til Skat [by1], at vi er enige i at indkomsten medregnes på denne måde.
Korrektion af tidligere selvangivne beløb
Vi kan se af den dokumentation der nu er fremkommet at indkomsten for 2015 skal være 93.810 CHF i stedet for 88.215 CHF, hvilket også jf. Dr. [person7]s mail er tilkendegivet rettet i Schweiz se bilag 14 a.
Ikke tidligere selvangivne beløb
[person2] har ikke været klar over at indkomst beskattet i Schweiz uanset af fuld exemption skulle selvangives i Danmark også, idet han havde fået at vide at kun Schweiz kunne beskatte denne indkomst.
Denne manglende viden har dog ikke medført at Skat har tabt noget egentligt provenu da indkomsten kun skal medregnes af hensyn til progressionsforholdet, og indregning af beløbene ændrer ikke den skat, der skal betales.
Vores opfattelse og konklusion.
Vi skal gøre gælden at indkomsten for 2013, 2014 og 2015 kun kan medregnes i den danske skattepligtige indkomst i respekt for dobbeltbeskatningsoverenskomsten, som i dette tilfælde medfører at der skal gives fuld exemption for indkomst indtjent i Schweiz både i henhold til art 4, art 15 og art 23. stk. 1 litra c.
Vi mener også med den nu fremsendte dokumentation at vi har dokumenteret
- [person2] bor i [by3], jf. fremsendt huslejekontrakt og forsikringsoplysninger
- At han har dokumenteret at han tillige har ret til at opholde sig og arbejde der, at han ved de
fremsendte forsikringsoversigter også viser at der er behov for særskilt at forsikre sig med sin tilstedeværelse der
3. At Dr. [person7]s beskrivelse af hvor arbejdet udføres ligeledes er en bekræftelse af forholdet
4. At både kontoudskrifter fra arbejdsgiver og Credit Card oplysninger tydeligt viser at skatteyderen opholder sig I Schweiz kun afbrudt af en række forretningsrejser for at præsentere arbejdet
5. At den store mængde af enkeltkvitteringer viser at skatteyderen faktisk opholder sig og arbejder i [by3]
Vi skal på denne baggrund anmode om at de skattepligtige indkomster ansættes i overensstemmelse hermed, således at der gives fuld exemption i overensstemmelse med art 23. stk. 1 litra c for indkomst indtjent som lønindkomst i Schweiz. Art 4 kunne naturligvis komme i spil her, men det accepteres at bruge art 23 stk. 1 litra c. Litra a og b kan ikke finde anvendelse
For så vidt 2009 og 2010 skal vi bede om at forhøjelsen fjernes helt, idet der ikke er nogen indkomst ud over gage i Danmark, og det er dokumenteret at der faktisk var et bo i Tyskland, som er skiftet der og at boets midler har været tilstrækkelige til at kunne overføre de beløb, som det fremgår af Skat [by1]s oversigter og at der derfor ikke er grundlag for at forhøje indkomst med henholdsvis 708 TDKK og 184 TDKK.
Herudover er det vor opfattelse at betingelserne for anvendelse af Skatteforvaltningslovens §27 og BK 1095 af 15. november 2005 ikke er tilstede.
(...)”
Høringssvar fra SKAT
SKAT har bl.a. udtalt følgende i anledning af klagen:
”Indledningsvis skal det oplyses, at [person2] alene i meget begrænset omfang har bidraget med materiale til sagen, hvorfor sagen er afgjort ud fra det foreliggende materiale.
Det ses ikke, at punktet omkring skattepligtsforhold er påklaget, hvorfor det må antages at [person2] er enige i, at han er fuld skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Indkomstårene 2009 og 2010:
SKAT har af flere omgange anmodet [person2] om dokumentation for de pengeoverførsler, som han har modtaget. Der er ikke modtaget nogen dokumentation.
SKAT har ligeledes anmodet [person2] om kontoudskrifter af konti i udlandet. Der er ikke modtaget nogen dokumentation.
Det ses af de oplysninger, som SKAT har modtaget i Projekt Money Transfer, at [person2] ejer en konto i Tyskland med kontonr. DE[...23] samt at der sker overførsler fra denne konto til hans danske konto i [finans1].
SKAT har ikke fremkommet med en påstand om, at der er tale om indkomst modtaget fra Tyskland, men SKAT har fremkommet med påstand om, at beløbene er overført fra en konto i Tyskland, hvor [person2] står som ejer.
Her for uden har SKAT fremkommet med en påstand om, at de overførsler, der er foretaget, ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om beskattede midler.
[person2] har oplyst, at han har modtaget en arv fra sine tyske forældre. Det ses af det materiale, som er indgået i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen, at forældrene er døde i henholdsvis 2004 og 2005.
Der foreligger ikke en opgørelse af boet, hvoraf boets aktiver og passiver fremgår. Det ses således ikke hvad [person2] har arvet og hvornår.
I henhold til de modtagne oplysninger, er [person2]s forældre afgået ved døden i henholdsvis 2004 og 2005. Det ses ikke hvor stor en andel af arven [person2] har anvendt i tidrummet 2004/2005 og frem til 2009, hvor SKAT begynder at modtage Money Transfer oplysninger.
Det fremgår heller ikke om [person2] har foretaget hævninger i udlandet eller om arven stadig står på en konto i Tyskland.
[person2] har ikke fremsendt kontoudskrift fra den tyske konto eller andre udenlandske konti. Såfremt SKAT havde kontoudskrifter til rådighed, ville det kunne af- eller bekræfte alle påstande.
SKAT indstiller til at ansættelsen for indkomstårene 2009 og 2010 fastholdes.
Indkomstårene 2013 - 2015:
For indkomstårene 2013 - 2015 inkl. har SKAT foretaget beskatning af de beløb som ses, at være
overført, primært fra [virksomhed1] SAGL, men bl.a. også Universita [...] Italiana (Geahlt april 2013) samt en valutahandel, til [person2]s konto i [finans1]. Beløbene er specificeret i sagsfremstillingen, men udgør følgende sumbeløb for hvert enkelt år:
Indkomståret 2013: 486.646 kr.
Indkomståret 2014: 612.335 kr.
Indkomståret 2015: 809.712 kr.
Pengeoverførslerne sker primært i valutaen CHF, men også enkelte gange i EUR. Der henvises til specifikation i sagsfremstillingen. Det skal hertil nævnes at de overførte beløb må være foretaget efter et evt. skattetræk, det vil sige nettobeløb.
Der er ved sagsbehandlingen modtaget " Conteggio della trattenuta dellimposta alla fonte sui salari e proventi compensativi" (selvangivelser), som alle er underskrevet af Adv. [person7] den 17.03.2016 (sagen er påbegyndt 25-01-2016). Det ses dog ikke, at der er påført noget myndighedsstempel eller lignede. Af disse blanketter fremgår følgende indkomst og skat:
Indkomståret 2013: Indkomst 37.500 CHF Kildeskat 556,90 CHF.
Indkomståret 2014: Indkomst 88.215 CHF Kildeskat 2.183,35 CHF.
Indkomståret 2015: Indkomst 88.215 CHF Kildeskat 2.183,35 CHF.
I henhold til lønoplysningssedler modtaget i forbindelse med klage til Skatteankestyrelsen, ses opgørelse af følgende bruttoløn modtaget fra [virksomhed1] SAGL:
Indkomståret 2013: 37.500 CHF kurs 608,56 228.210 kr.
Indkomståret 2014: 88.215 CHF kurs 618,86 545.927 kr.
Indkomståret 2015: 93.811 CHF kurs 690,08 647.370 kr.
Kursen er fundet på Internettet og er kursen pr. 31/12 det enkelte år, hvorfor de opgjorte beløb alene kan være vejledende.
Det skal hertil bemærkes, at det fremgår af ansættelsesbrevet, at [person2] har fri bolig til rådighed i Schweiz.
De tal, som fremgår af modtagende oplysningssedler ses ikke, at stemme overens med de faktiske pengeoverførsler, som [virksomhed1] SAGL har foretaget til [person2]s danske konto.
Differencen kan ikke være udtryk for udbetaling af udlæg, da det ses, at samtlige udlægs-udgifter bliver betalt over en konto tilhørende [virksomhed1] SAGL.
Der er foretaget en gennemgang af de indsendte bilag. De fremsendte bilag indikerer, at [person2] opholder sig i udlandet i et ikke ubetydeligt omfang, men der ses også perioder, hvor der ikke foreligger dokumentation for ophold i Schweiz.
I henhold til tidligere anført, er [person2] omfattet af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og dermed fuld skattepligtig til Danmark, hvilket ikke er påklaget.
I henhold til Dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Schweiz fremgår, at løn for personligt arbejde oppebåret af en person, som er hjemmehørende i Danmark, kun beskattes i Danmark, medmindre arbejdet udføres i Schweiz. Udføres arbejdet der, kan lønnen beskattes i Schweiz.
Stk. 2. Uanset stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer for tjenesteydelser, udført i Schweiz, kun beskattes i Danmark i tilfælde, hvor
- modtageren ikke opholder sig i den anden stat i mere end i alt 183 dage inden for vedkommende skatteår, og
- vederlaget betales af en arbejdsgiver eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og
- vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.
Lempelse skal ske i henhold til dobbeltbeskatningsaftales artikel 23.
Det ses ikke, at der foreligger et fyldestgørende materiale til opgørelse af [person2]s løn for indkomstårene 2013 - 2015 inkl.
Det ses, at [person2] har modtaget indkomst fra Universita [...] ltaliana i 2013. Hvor beløbet er optjent vides ikke og om han har modtaget yderligere indkomster foreligger der heller ikke oplysninger om.
Punktet ses således ikke at være belyst tilstrækkeligt.”
Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling
Klagerens repræsentant er bl.a. fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:
”Skatteankestyrelsen henviser til art 15 stk. 2 at Danmark ikke har beskatningsretten. Det er jo hvad vi har henvist til hele tiden.
Skatteankestyrelsen henviser så til art 15 stk. 1 jf. art 4 hvor Danmark har beskatningsretten.
Art 15 stk. 2 sætter jo netop stk. 1 ud af kraft hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Art 15 stk. 2 starter jo med: Uanset stk. 1. dvs. at hvis betingelserne er opfyldt skal stk. 1 ikke anvendes.
Uanset stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, oppebærer for tjenesteydelser, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat i tilfælde, hvor
- modtageren opholder ikke sig i den anden stat i mere end i alt 183 dage inden for vedkommende skatteår, og
- vederlaget betales af en arbejdsgiver eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og
- vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat
For at vederlaget kan beskattes i Danmark skal følgende være opfyldt [person2]ikkeopholdt sig i den anden stat mere end 183 dage indenfor vedkommende skatteår og vederlaget betales af en arbejdsgiver der ikkeer hjemmehørende i Schweiz og Vederlagetikke udredes af et fast driftssted eller fast sted som arbejdsgiveren som arbejdsgiveren har i Schweiz.
[person2] har jo netop opholdt sig i Schweiz mere end 183 dage indenfor skatteåret
Vederlaget er betalt af en arbejdsgiver i Schweiz Vederlaget er jo netop fra et fast driftssted i Schweiz Da betingelserne er opfyldt skal stk. 1 jo slet ikke anvendes er det Schweiz alene der har beskatningsretten.
Så jeg går ud fra at der ikke er tvivl om de to sidste betingelser.
Hvorvidt de danske myndigheder kan forstå skattebeløbene der er betalt i Schweiz, er jo egentlig sagen uvedkommende da Schweiz har beskatningsretten og ikke Danmark.
Striden synes således at gå på at Skatteankestyrelsen ikke finder at skatteyderen i tilstrækkelig grad har fremlagt dokumentation for at arbejdet er udført i Schweiz osv.
For at vi kunne forstå situationen omkring opholdet bad vi dr. [person7] om at sende os eksempler på bogføringen at [person2] omkostninger som dokumentation og som forklaring på hvordan det faktisk blev administreret.
Her kan man se at alle udlæg bogføres ud fra et credit card og at det også er herfra at der sendes runde beløb hjem.
Vi bad blot om eksempler herpå og har så til Skat fremlagt disse bilag samt eksempler på forbrug fra credit card i forskellige perioder.
Til sagen kan man se at vi har fremsendt ca. 20 bilag med et betydeligt antal kvitteringer. Vi tog ikke hele perioden, men anså at det var tilstrækkeligt at vise eksempler herpå således at myndigheder kunne forstå hvordan det foregik og her kunne se dokumentation på [person2]s privatforbrug i [by3] som dokumentation på at han opholdt sig der. Lige så opholdstilladelse husleje kontrakt ansættelses kontrakt og meget andet er blevet fremlagt.
Skat eller Skatteankestyrelsen har på intet tidspunkt anmodet om at man ville have mere dokumentation eller for flere perioder. Hvis der var behov for mere dokumentation eller yderligere forklaring måtte man vel kunne forvente at der var blevet bedt om det.
Vederlaget ikkeudredes af et fast driftssted eller fast sted som arbejdsgiveren som arbejdsgiveren har i Schweiz.
[person2] har jo netop opholdt sig i Schweiz mere end 183 dage indenfor skatteåret
Vederlaget er betalt af en arbejdsgiver i Schweiz Vederlaget er jo netop fra et fast driftssted i Schweiz Da betingelserne er opfyldt skal stk. 1 jo slet ikke anvendes er det Schweiz alene der har beskatningsretten.
Så jeg går ud fra at der ikke er tvivl om de to sidste betingelser.
Hvorvidt de danske myndigheder kan forstå skattebeløbene der er betalt i Schweiz, er jo egentlig sagen uvedkommende da Schweiz har beskatningsretten og ikke Danmark.
Striden synes således at gå på at Skatteankestyrelsen ikke finder at skatteyderen i tilstrækkelig grad har fremlagt dokumentation for at arbejdet er udført i Schweiz osv.
For at vi kunne forstå situationen omkring opholdet bad vi dr. [person7] om at sende os eksempler på bogføringen at [person2] omkostninger som dokumentation og som forklaring på hvordan det faktisk blev administreret.
Her kan man se at alle udlæg bogføres ud fra et credit card og at det også er herfra at der sendes runde beløb hjem.
Vi bad blot om eksempler herpå og har så til Skat fremlagt disse bilag samt eksempler på forbrug fra credit card i forskellige perioder.
Til sagen kan man se at vi har fremsendt ca. 20 bilag med et betydeligt antal kvitteringer. Vi tog ikke hele perioden, men anså at det var tilstrækkeligt at vise eksempler herpå således at myndigheder kunne forstå hvordan det foregik og her kunne se dokumentation på [person2]s privatforbrug i [by3] som dokumentation på at han opholdt sig der. Lige så opholdstilladelse husleje kontrakt ansættelses kontrakt og meget andet er blevet fremlagt.
Skat eller Skatteankestyrelsen har på intet tidspunkt anmodet om at man ville have mere dokumentation eller for flere perioder. Hvis der var behov for mere dokumentation eller yderligere forklaring måtte man vel kunne forvente at der var blevet bedt om det.
førte bogholderi som både indeholdt private kvitteringer og kvitteringer som skulle afholdes af arbejdsgiver.
Det var også i denne bogføring/konto at gagen blev bogført ligesom beløb som på [person2] vegne blev sendt hjem til familien.
Herud over er der fremsendt dokumentation for, lejekontrakt, opholdstilladelse udtalelse fra arbejdsgiver.
Man kan spørge hvordan man lakonisk kan udtale at det ikke i tilstrækkelig grad osv. når man slet ikke har spurgt ind til at taget stilling til den fremsendte dokumentation.
Hvilken dokumentation vil Skatteankestyresen have ud over det fremsendte ??
Jeg har i forbindelse med udarbejdelse af kommentarer til Skatteankestyrelsen indstilling forespurgt tidligere ægtefælle om hvordan forholdet var i perioden 2013-2015.
Jeg vedlægger også denne udtalelse.
At arbejdet blev udført i Schweiz, understøttes tillige af en udtalelse fra [person1] som i perioden arbejdede for [region1]. Mail vedlagt.
[person2] er hårdt ramt af Corona og har været det i lang tid og han læge udtaler at han formentlig ikke vil blive raskmeldt foreløbig og vi skal derfor anmode om at sagen ikke afgøres før efter april 2022 i det vi fortsat vil anmode deltagelse i retsmøde i Landsskatteretten, hvis Skatteankestyrelsen fortsat fastholder skattepligt til Danmark i perioden 2013-2015.
Da proceduren jo normalt er at vore bemærkninger blot indgår i det materiale der forelægges Landsskatteretten må vi således fastholde ønske om fremmøde, men anmode om at retsmøde af hensyn til [person2]s tilstand ikke fastsættes før til april 2022 eller senere.
Jeg har modtaget følgende mail fra [person2] den 13/12 2021
”Kære Dere,
på mandag har min egen læge, Dr. [person9], sendt igen en erklæring, at min LONG COVID er uændret, jeg er istand at følge møder maksimalt 45 minutter, kan ikke reise, ikke arbejde og tilbuddet er, at udsætte sagen til april 2022. Skulle jeg være i livet, er håbet stort at min sygdom er på vej til bedring.
Lige nu kan jeg hverken reise til Schweiz, Tyskland eller Danmark eller forsvare mig selv. Dr. [person9] har sendt en lægeerklæring elektronisk og kan svare på spørgsmål.
Prof. [person3], den pensionerede Vice Direktør [person10] og den tidligere medarbejder i [region1], [person1] er alle istand at bevidne mine tider i Schweiz og anføre alle dokumenter og registreringer af tider, rejser og ophold i deres arkiver.
Jeg kan kun be om at tage min tilstand i betrakning, man har anklaget mig uden bevis i talrike år, kostet mig mange EU midler og stillinger og nu siden maj, hvor jeg lider under LONG COVID og har hukommelses problemer og kan ikke deltage i fysiske møder vil man fremtvinge sagen?
Jeg beder om hjælp med fremførelsen,
Fra sygesengen i [Belgien],
[person2].”
Klagerens repræsentant er den 9. januar 2022 bl.a. fremkommet med følgende bemærkninger om stedet for arbejdets udførelse:
Dansk beskatning i henhold til art 15. 1 vil kun være opfyldt for et antal dage hvor [person2] har været på rejse uden for Schweiz med at præsentere de opnåede resultater og kun hvis man kan tillægge denne del at være en del af det udført arbejdede hvis det egentlige kun kunne skabes i [by3] og kun hvis dette skulle medføre ophold i Schweiz under 183 dage jf. beskrevet nedenfor.
Det egentlige arbejde er jo som både beskrevet af Dr [person7] udført i [by3] som beskrevet i mail af 4/1 2017 og af [person1]
”The work performed by Dr. [person2] was mainly at the University of [...] in [by3] where he researched in the area of health management issues in collaboration with outside academic, governmental and industrial partners.
[person1] som dengang var ansat i [region1]
”Jeg kan hermed bevidne, at [person2] har arbejdet for [region1] i omtalte periode fra 2013 til 2015 med bopæl i [by3], Schweiz.
[person2] har arbejdet på Universita [...] ([...]) med tilknytning til professor [person3], som på daværende tidspunkt også var bosiddende de i [by3].
Opgaven for [person2] var, at arbejde på projektet [projekt2], som var en kobling mellem sundhedsdata og GIS og danne oversigt over sundhedsdata på tværs af organisationer og fagområder. Grunden til [person2] arbejdede med projektet på [...] var, at datamængden er kolossal og opgaven derfor krævede stor datakraft, som [...] var i besiddelse af i kraft af deres samarbejde med [virksomhed2] ([virksomhed11]).
Samtidig er der tale om personfølsomme data, som [virksomhed11] også havde styr på.”
Dette stemmer helt overens med vore forklaringer om at arbejdet blev udført i [by3], Schweiz.
Udtalelserne fra [person1] og Dr. [person7] bekræfter jo blot at der er en særlig grund til at arbejdet nødvendigvis måtte forgå der fordi det var her der var den nødvendige datakraft og sikkerhed til stede med det arbejder skulle udføres.
Når vi har anført at der udover det arbejde der blev udført i [by3], også var rejseaktivitet af kortere varighed for at præsentere og drøfte resultaterne af arbejdet er det jo rejseaktivitet fra [by3] og til forskellige hovedstæder af kort varighed ofte 1 eller 2 dage.
Man kan så overveje og undersøge hvorvidt det er en del af det udførte arbejde, og hvis det kan betragtes som en del af det udførte arbejde hvilket vi ikke har gjort, kan Danmark eventuelt kan have beskatningsretten forholdsmæssigt af den periode hvor [person2] har opholdt sig uden for Schweiz såfremt der under opholdet er udført lønnet arbejde.
Det ændrer jo ikke den omstændighed at Schweiz har beskatningsretten efter art 15. stk. 2 for det arbejde der er udført der, hvilket som vi har forstået det er det reelle udførte arbejde er udført i [by3].
Som vi har opfattet Skats bemærkninger, har vi opfattet det som Skat hele tiden har påstået det ikke er dokumenteret at hverken arbejdet eller ophold har været i Schweiz selv om der er fremlagt omfattende dokumentation for at det er tilfældet Jeg synes her at det bør gentages at vi bad om dokumentation for forskellige perioder for at få et overblik over hvorledes det foregik, eksempel på hvordan bogføringen at credit card foregik for at forstå hvorfor Skat ikke i første omgang kunne se at [person2] ikke havde noget privatforbrug i [by3].
Med den fremsendte dokumentation og de medsendte udtalelser og forklaringer var det jo indlysende at [person2] både havde bolig og privatforbrug der dokumenterede at han boede og arbejdede i [by3].
Skat har på intet tidspunkt kommenteret eller sat spørgsmålstegn eller bedt om flere perioder, men blot lakonisk svaret vel nærmest uden at læse det omfattende fremsendte som er ganske omfattende at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for opholdet eller arbejdet i [by3].
At der nu ikke er redegjort for det arbejde som eventuelt kunne være udført uden for Schweiz hvis det skal betragtes som arbejde har ikke før været drøftet eller overvejet og det kan måske være en fejl.
Jeg kan nu forstå at det som drøftes nu, er hvorvidt noget af arbejdet er udført uden for Schweiz i forbindelse med rejserne ud af [by3] og om denne forholdsmæssige del så skal beskattes i Danmark Dette er første gang at dette tages konkret op som er særskilt punkt om fordeling af arbejdet mellem [by3] og andre steder i Europa elles har det jo som nævnt været vores opfattelse nærmest været en påstand om at [person2] ikke skulle have opholdt sig i [by3] Hvis vi læser bemærkningerne rigtigt, så skulle dansk beskatning kunne begrænses til hvorvidt en del af arbejdet på de kortvarige rejser skulle kunne komme under dansk beskatning.
Vi må indrømme at da vi skrev sætningen om at [person2] arbejde er af meget international karakter og rejseaktiviteten af kortere varighed for at præsentere og drøfte resultaterne af arbejdet, havde vi egentlig ikke i tankerne at noget arbejde eventuelt var udført udenfor Schweiz, men mere en forklaring til at selv om [person2] arbejdede og boede i Schweiz var det nødvendigt også at bevæge sig uden for [by3] til andre steder i Europa som forklaring på omkostninger på flybilletter hotelophold m.v. hvor det ikke var i Schweiz.
Vi har derfor i hvert fald ikke opfattet at det var den oplysning der ikke var redegjort for i sagen.
(...)”
Klagerens repræsentant er endvidere den 19. januar 2022 fremkommet med følgende bemærkninger til stedet for arbejdets udførelse:
”Vi har nu fra [person1] modtaget kalenderne fra 2013, 2014 og 2015 som viser hvornår det var planlagt at [person2] skulle deltage i møder m.v. hvor en del er uden for [by3].
Vi har nedenfor med udgangspunkt i kalenderne som [person1] har forsynet os med opgjort hvor mange dage der har været udført arbejde uden for Schweiz.
I den tid hvor [person2] har boet og arbejdet i [by3] er der udført arbejde uden for Schweiz i 2013, 16 arbejdsdage. 2014, 8 arbejdsdage og 2015, 15 arbejdsdage Det kan opgøres således ifølge kalenderne.
2013
21/1 Møde i [by4]
23/1 Møde i [by2]
24/1 Møde i [by4]
25/1 Møde i [by4]
13/3 møde i [by4]
14/3 Møde i [by4]
20/3 Møde i [by5]
- 14/5 Møde i [by4]
- 15/5 Møde i [by4]
- 29/5 Møde i [Belgien]
- 5/6 Møde i [by2]
- 7/8 Møde i [Holland]
26-30/8 [virksomhed12]
- 4/9 møde i [by4]
- 5/9 møde i [by4]
- 6/9 Møde i [by2]
- 9/10 møde i [by4]
- 18//9 Konference I [England]
- 19/9 Konference I [England]
- 20/9 Konference I [England]
- 3/10 Møde I [Belgien]
- 20/11 møde i [by4]
- 21/11 møde i [by4]
- 25/11 Møde I [Belgien]
9/12 Møde I [by3]
10/12 Møde I [by3]
2014
- 13/1 møde I [Holland]
- 14/1 møde I [Holland]
- 26/2 møde I [by4]
- 31/3 møde I [Belgien]
- 13/5 møde I [Sverige]
- 14/5 møde I [Sverige]
26-28 /5 Workshop I Schweiz
- 11/8 Møde I [by2]
25-29/8 [virksomhed12]
- 2/12 møde I [Belgien]
2015
- 14/1 møde I [Belgien]
- 15/1 møde I [Belgien]
- 22/1 møde I [Spanien]
- 23/1 møde I [Spanien]
- 6/3 møde I [by2]
- 9/3 konference i [Spanien]
- 10/3 konference i [Spanien]
- 11/3 konference i [Spanien]
- 12/3 konference i [Spanien]
- 13/7 konference I [Italien]
- 14/7 konference I [Italien]
- 15/7 konference I [Italien]
- 16/7 konference I [Italien]
- 17/7 konference I [Italien]
- 21/9 møde I [by2].
Vi vedlægger endvidere de modtagne kalendere for de 3 år.
Vi anerkender således at en del af indkomsten kan beskattes i Danmark nemlig den del af den udenlandske indkomst som forholdsmæssigt falder på antal arbejdsdage i forhold til årets samlede arbejdsdage i perioden og hvor arbejdet således ikke er udført i Schweiz
Del som kan gå direkte ind i den danske skattepligtige indkomst kunne umiddelbart e opgøres således:
2013, 228.210 DKK (37.500 CHF) X 16 /220 /12 x 9 = 12.448 DKK
2014, 545.927 DKK (88.215 CHF) X 8/220 = 19.852 DKK
2015, 608.754 DKK (88.215 CHF) X 15/220 = 41.506 DKK
Medens resten så kun kan indgå i progressionsforholdet jf. art 23 stk. 1 c)”
Under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler nedlagde klageren og repræsentanten påstand samt forklarede i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. For så vidt angår indkomstårene 2009 og 2010, forklarede klageren, at overførslerne til hans konto vedrørte arven fra hans forældre, at hans forældre ikke havde tegnet en sygeforsikring, hvorfor alle regninger, herunder sygehusregninger, skulle betales af arven. Det blev hertil forklaret, at de penge, klageren har modtaget i forbindelse med forældrenes død, er en forsikringssum og penge, der er opnået ved salg af forældrenes ejendele og hus. Der blev henvist til de i sagen fremlagte bilag.
For så vidt angår indkomstopgørelsen for indkomstårene 2013-2015, oplyste repræsentanten, at SKATs ansættelser ikke er korrekte med henvisning til årsopgørelserne for 2013-2015, og at der ikke er fuldstændig sammenhæng mellem overførslerne og klagerens lønindkomst. Klageren havde endvidere optaget et lån hos advokat [person7] fra Schweiz på ca. 80.000 euro, som blev udbetalt ad flere omgange. Noget af lånet er betalt tilbage, men ikke det hele. Klageren betaler fortsat af på lånet.
Klageren forklarede, at han blev udsendt af [region1] til at udføre arbejde på [universitet1] i
Schweiz, og at han var ansat af rekrutteringsfirmaet [virksomhed1] Sagl. Han skulle viderebringe dansk viden og erfaring inden for digitalisering. Han skulle holde kurser for studerende på universitet i [by3] og lede et projekt for universitetet vedrørende udvikling af IT-løsninger. Arbejdet foregik i Schweiz.
Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling og forslag til afgørelse og har bl.a. udtalt følgende hertil:
”Det tidligere SKAT har i afgørelse af 10. oktober 2017 anset klager for fuld skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da han fortsat havde rådighed over en helårsbolig i Danmark, hvor ægtefællen og klagers 2 børn boede.
Via Money Transfer projektet har det tidligere SKAT modtaget oplysninger om at klager har haft transaktioner til og fra udlandet, som klager ikke har ønsket at dokumenterer eller redegøre for. Nogle af overførslerne er foretaget fra egen konto i udlandet, som klager, ikke til SKAT har oplyst at være ejer af.
Derudover er der sket overførsler fra advokat [person7] samt [virksomhed1] Sagl til klagers konto i Danmark.
Det tidligere SKAT har ekstraordinært genoptaget klagers skatteansættelser for indkomstårene 2009 og 2010 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og ansat lønindkomsten for indkomstårene 2009 og 2010 til henholdsvis 708.365 kr. og 184.300 kr.
Skatteansættelserne for indkomstårene 2013-2015 er genoptaget ordinært efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og det tidligere SKAT har for indkomstårene 2013-2015 ansat klagers lønindkomst til henholdsvis 486.646 kr., 612.335 kr. og 809.712 kr.
SKAT har ikke godkendt lempelse for betalt skat til Schweiz for indkomstårene 2013-2015, da der ikke foreligger tilstrækkeligt materiale til at opgøre hans lønindkomst.
Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.
Arv i indkomstårene 2009 til 2010
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at beløbene indgået på klagers konto i indkomstårene 2009 og 2010 er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, og de forhøjede indkomster skal beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1, jf. §§ 4 og 4 a.
Vedrørende de fremlagte oplysninger om, at klager var ene om at arve sine forældre, at forældrenes hus indgik i boet, og at klager har afholdt udgifter vedrørende forældrenes sygdom til de tyske myndigheder, så er det Skattestyrelsens opfattelse, at de ikke dokumenterer hvilket beløb han modtog i arv efter han havde afholdt udgifterne samt at alle de beløb, som han modtog i indkomstårene 2009 og 2010 vedrørte penge fra arv, som ikke var afgiftspligtige til Danmark efter boafgiftsloven.
Forkortet ligningsfrist
Det er Skattestyrelsens opfattelse af den forkortede ligningsfrist ikke finder anvendelse i den foreliggende sag, da klager har modtaget overførsler fra udlandet, som han ikke har dokumenteret ikke at skulle være lønindkomst, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.
Lønindkomst i indkomstårene 2013 til 2015
Det følger af fast praksis og kan udledes af Højesterets dom i SKM2011.208.HR, at hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Dette gælder dog ikke indtægter, der hidrører fra optagelse af lån, jf. statsskattelovens § 5, litra c.
Det fremgår retspraksis, at forklaringer og erklæringer om lån skal bestyrkes af objektive kendsgerninger ved form af kontoudskrifter eller andet, jf. således Højesterets dom i SKM2009.37.HR.
Klager har til sagen oplyst, at han har lånt ca. 80.000 euro, svarende til ca. 595.936 kr. af advokat [person7] fra Schweiz. Lånet blev udbetalt ad flere omgange, og noget af lånet er i henhold til klagers forklaringer betalt tilbage til advokat [person7], men ikke det hele.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har dokumenteret, at indsætningerne på hans konto fra advokat [person7] udgør et låneforhold, og Styrelsen finder heller ikke, at klager er blevet pålagt en reel, retlig forpligtigelse til at betale de overførte beløb tilbage. Ved den vurdering er der lagt vægt på, at der i sagen ikke er fremlagt et lånedokument eller kontoudskrifter, der dokumenterer, hvornår og meget af lånet klager har tilbagebetalt.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det tidligere SKAT’s ansættelse af klagers skattepligtige indkomst bør fastholdes, da beløbet på 595.936 kr. fra advokat [person7] også skal medregnes til den skattepligtige indkomst.
Lempelse for indkomstårene 2013 til 2015
Skattestyrelsen kan tilslutte sig, at klager på baggrund af det nu fremlagte materiale, har godtgjort, at hans arbejde hovedsageligt blev udført i Schweiz samt at han også havde arbejdsaktivitet udenfor Schweiz.
Da der imidlertid ikke foreligger fuldstændig overensstemmelse mellem de af repræsentanten opgjorte dage for arbejde uden for Schweiz og det fremlagte materiale, finder Skattestyrelsen i lighed med Skatteankestyrelsen, at det ikke er muligt af beregne en korrekt lempelse i henhold til artikel 23, stk. 1, litra a (i), jf. artikel 15, stk. 1, sidste pkt. i den dansk/schweiziske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2009 og 2010
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det tidligere SKAT har været berettiget til at genoptage skatteansættelserne for 2009 og 2010 ekstraordinært efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da klager må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved at have undladt, at selvangive lønindkomsten fra udlandet, hvilket har medført at skatteansættelserne er blevet foretaget på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.
Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at samtlige frister i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt og at der ikke er indtrådt forældelse efter skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, jf. stk. 2. Det tidligere SKAT modtog således den 9. december 2016 kontoudskrift fra [finans1], og sendte forslag til afgørelse den 18. april 2017. Fristen for indsendelse af materiale i forbindelse med forslag til afgørelse blev forlænget til den 13. oktober 2017 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt., og det tidligere SKAT traf endelig afgørelse den 10. oktober 2017.”
Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant er bl.a. fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse og Skatteankestyrelsens indstilling og forslag til afgørelse:
”(...)
Det første som falder i øjnene, er at der på områder hvor der ikke er tilkommet nye oplysninger eller spørgsmål nu er en helt anden indstilling til 2009 og 2010 end i Skatteankestyrelsen indstilling fra 25/10 2021.
Det er for os uforståeligt
(...)
Det er helt uforstående at der i bemærkninger til en sag kan komme en fuldstændig ændret forslag til afgørelse på et punkt hvor der ikke er giver kommentarer til.
Hvad kan man regne med at Skatteankestyrelsen indstiller det i brev af 14/2 2022 eller det i forslag til afgørelse fra 21/10 2021. Det er meget lidt betryggende for retssikkerheden at Skatteankestyrelsen fra et brev til at andet fuldstændig ændrer holdning uden så meget at forklare hvorfor.
Det er jo helt åbenlyst at det er dokumenteret at der har været et bo, at [person2] i den omtalte periode havde fast job i [region1], at han ikke samtidig kunne have et job som læge i Tyskland uden at være registret her for i Tyskland, at der alene ved salg af boets ejendom kom et provenu der oversteg de hævninger der var i 2009 og 2010
(...)
Skatteankestyrelsen skriver at der ikke foreligger fuldstændig overensstemmelse mellem de at repræsentanten opgjorte dage opgjorte dage for arbejde uden for Schweiz og det fremlagte materiale.
Det må jo betyde at der overvejende er overensstemmelse. Vi finder at det må være Skatteankestyrelsen opgave at se objektivet på tingene og ikke forsøge at finde en eller anden ubetydelig fejl for der ved at se en mulighed for at fælde skatteyderen på en lille detalje og sidde her 10 år efter og bede om en egentlig bogføring for en privatperson der overhovedet ikke er bogføringspligtig.
Når der ikke er fuldstændig overensstemmelse og det er det som lægges til grund for og man alene af den grund tilsidesætter hele 3 år må man vel kunne forlange en præcis angivelse af hvor i materialet der ikke er fuldstændig overensstemmelse. Det kan jo være at der er en forklaring. Det er jo før set i historien at et møde er blevet flyttet.
Man anerkender således at arbejdet er udført i Schweiz hvorfor det må forventes at man også må respektere dobbeltbeskatningsoverenskomsten bestemmelser om at beskatning kun kan ske i Schweiz efter overenskomsten og ikke henvise til 15.stk 1.
Ved gennemgang af de bilag som vi er i besiddelse af har vi ikke fundet bilag på de datoer som er i kalenderne hvor der er arbejdet uden for [by3] der angiver at [person2] skulle være andetsteds.
Skat eller Skatteankestyrelsen kan ikke forvente at det fremsendte materielle indeholder alle bilag. For at forstå hvorledes systemet virkede bad vi Dr [person7] [virksomhed1] om eksempler på den bogføring firmaet foretog med at sætte løn ind på kontoen afholde udgifter, fordele dem i private og refunderbare udgifter sende penge hjem til familien.
Vi fik nogle udvalgte perioder med tilhørende bilag så vi kunne forstå hvorledes det foregik. Derfor indeholder materialet ikke alle bilag for hele perioden.
Vi er aldrig efter forelæggelse af dokumentation om hvordan det foregik og indsendelse af eksempler på en privatpersons bogholderi over privatforbrug og løn m.v. som de færreste kun har på noget tidspunkt blevet bedt om at skaffe yderligere materiale, men kun blevet mødt med lakoniske bemærkninger om at man ikke kunne forstå den Schweiziske skat, som i virkeligheden ikke er relevant for sagen og eller at man skulle beskattes i Danmark uanset bestemmelserne i overenskomsten eller at det ikke var dokumenteret at arbejdet var udført i Schweiz.
Vi vil gerne bede om hvori den ikke fuldstændige overensstemmelse består som kan begrunde en fuldstændig tilsidesættelse af overenskomstens art. 15 stk. 2.
Har Skatteankestyrelsen viden om andre dage der skulle være udført lønnet arbejde uden for [by3] end de i kalenderne angivne datoer.
Hvad skulle begrundelsen være for at udføre arbejde uden for [by3] bortset fra konferencerne ?.
Må jeg gøre opmærksom på hvad arbejdet gik ud på forklaret af [person1]
(...)
Der var jo en særlig årsag til at arbejdet skulle foregå i [by3]
Er det fordi Skatteankestyrelsen vil påstå at den af [region1] udarbejdede kalender ikke indeholder sandheden om hvad [person2] skulle deltage i eller er det fordi Skatteankestyrelsen har set bilag som vi ikke har set at [person2] på dage der er angivet i kalenderen skulle opholde sig et andet sted end angivet i kalenderen.
Hvis det er tilfældet, bedes dette fremlagt, hvis vi skulle have taget fejl eller der kan være en logisk forklaring herpå f.eks. at et møde er flyttet?
Vi ser frem til en kommentar.
I materialet er der en del bilag på datoer for de afholdte møder på hotelophold de relevante steder og togbillet etc.
Der er også en del af møderne hvor vi ikke er i besiddelse af bilag. Det kan være fordi vi ikke har bedt om den periode eller det kan også være fordi at andre har betalt for ophold osv. og at det ikke er gået over [virksomhed1]..
Der kan også i materialet være bilag på rejser som er af privat karakter og hvor der ikke er arbejdet og som [person2] selv er blevet belastet for
(...)
Det er helt uforståeligt at det ikke kan forstås at art. 15 stk. 2 starter med ordet UANSET og indeholder KUN BESKATTES I FØRSTNÆVNTE STAT HVIS, osv. Uanset og kun ville jo så ikke have nogen betydning hvis art 15 stk. 1 allivel jf. art 4 skulle gælde. 15 artiklerne er jo en helt detaljeret specifik bestemmelse som jo bruges at utallige situationer på tværs af landegrænser. Denne overenskomst har så dog den undtagelse at der står KUN hvilket er i de færreste. Det gør vel ikke at den ikke skal respekteres.
Jeg finder anledning til at henlede opmærksomheden på vore bemærkninger i brev af 15/12 2021 idet Skatteankestyrelsen hele tiden udelader den faktum at Art 15 stk. 2 sætter jo netop stk. 1 ud af kraft hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Det betyder jo at den del af arbejdet som er udført i Schweiz ikke kan beskattes i Danmark under forudsætning af at [person2] ikke har opholdt sig i DK mere end 183 dage om året.
Der synes fremlagt så rigeligt dokumentation om at det på ingen måde at været tilfældet, så derfor findes det besynderligt at man så nu hvor dette må erkendes hele tiden prøver at se bort fra 15 stk. 2, og hvis det så ikke kan lade sig gøre så må det vel være muligt a t finde en lille fejl så man med den begrundelse så skulle tilsidesætte hele dobbeltbeskatningsoverenskomststems bestemmelser.
(...)
Det virker ikke som om myndigheden har den mindste interesse i at beskatte denne skatteyder ud fra et objektivt grundlag i overensstemmelse med den dobbeltbeskatningsoverenskomst som er indgået.
(...)
For at vederlaget kan beskattes i Danmark skal følgende være opfyldt
[person2] ikkeopholdt sig i den anden stat mere end 183 dage indenfor vedkommende skatteår og vederlaget betales af en arbejdsgiver der ikkeer hjemmehørende i Schweiz.
Det anføres også i brev af 372 2022 Danmark har beskatningsret t en som følge af, at klageren i de påklagede indkomstår var hjemme hørende i Danmark, jf. artikel 15, stk. 1, jf. artikel 4.
Art 4 bestemmer jo kun skattemæssigt hjemsted og det er der jo ikke uenighed om. Uanset hjemsted kan der være indkomst der ud fra en særbestemmelse i overenskomsten kun kan beskattes i en af staterne uanset hjemsted.
Det viser art 23 c) jo netop kan være tilfældet som i art 15 stk. 2.
(...)
23. c) i tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i
Schweiz, kan Danmark medregne denne indkomst eller formue i beskatningsgrundlaget,
men skal i skatten af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten,
henholdsvis formueskatten, som kan henføres til den indkomst, der hidrører fra
Schweiz , eller den formue, der ejes i Schweiz.
Så det er rigtigt at Danmark kan medregne indkomsten i progressionsforholdet for del af indkomsten som vedrører arbejde udført i Schweiz og som kan medføre topskat etc., men hele skatten der beregnes af indkomsten, skal forholdsmæssigt reduceres. Den del af indkomsten som kan henføres til arbejde udenfor Schweiz kan beskattes i DK.
En ubetydelig usikkerhed fra Skats side som end ikke er dokumenteret, kan ikke begrunde at hele overenskomsten sættes ud af kraft.
Det forekommer besynderligt at Skatteankestyrelsen ikke respekterer Dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser.
Nemlig at [person2] har skattemæssigt hjemsted i Danmark og som følge af situationen kan han så beskattes efter art 15. stk. 2, samt art 23 c. situationen sætter jo netop art. 15 stk. 1 ud af kraft og 15 stk. 2 finder anvendelse.”
Klagerens bemærkninger til fornyet udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling
Klagerens repræsentant har i forbindelse til spørgsmålet om klagerens arbejde udført uden for Schweiz bl.a. følgende bemærkninger:
”Som udgangspunkt forventede vi at kalenderne fra [region1] var fyldestgørende, men må erkende at der har været aktivitet udover og det beklager vi naturligvis at vi ikke har været opmærksomme på. Heller ikke da du skrev at der ikke var fuldstændig overensstemmelse. Her checkede vi datoerne fra kalenderen for at se om der skulle være uoverensstemmelser med de bilag som vi havde og her fandt vi ikke uoverensstemmelser.
Jeg skal kommentere de enkelte datoer.
Holland 12-15 januar 2014.
Her ser vi ikke at der er uoverensstemmelse med det som vi har anført.
Det er korrekt at ankomst er søndag den 12. januar. Det bliver der ikke noget arbejde af da selve arbejdet starter den 13. om morgenen. På samme måde er der jo heller ikke mulighed for at tage af sted før dagen efter. Det er heller ikke arbejde der udføres. I overenskomsten lægges der vægt på om arbejdet er udført der (Schweiz). Det er ikke ophold som sådan der tæller. Så her vil vi fastholde at det er den 13 og 14 hvor der udføres arbejde hverken den 12 eller 15.
4-5. og 11. februar
Ud fra [person2]s forklaring er der 3 dage som skal medregnes til dansk beskatning
10., 12-14. maj 2014
Vi har allerede medregnet 13 og 14 maj hvor der er udført arbejde i Sverige. At tage afsted med tog den 12. maj for at være på arbejde den 13. er der ikke noget mærkeligt i, og heller ikke at komme til Danmark den 10. maj 2014. Både hustru og børn boede jo i Danmark. Så vi mener at det er korrekt at anføre at der har været udført arbejde uden for Danmark i to dage som anført.
17. juni, 3. juli og 31. juli 2014
[person2] har beskrevet dette og ud fra min bedømmelse må der være 3 dage der skal tælle med til dansk beskatning, da der er udført undersøgende arbejde.
11. januar 2015
Forklaring medfører at 1 dag bør medregnes
15-16. januar
Den 15. januar er allerede medregnet så pga. den åbenbart opståede mulighed for at kombinere er her også 1 dag yderligere
24. marts 2015
1 dag yderligere
4. september 2015 og 17. september 2015
Se forklaring 2 dage mere.
Konklusion
Efter denne gennemgang og forklaring kan vi se at der til de af os tidligere anførte for 2014 bør tillægges 6 dage yderligere of for 2015 4 dage yderligere.
Det vil sige at der i skatteberegningen for 2014 bør tillægges Danmark beskatningsretten for 14 arbejdsdage i stedet for 8 og for 2015 18 arbejdsdage i stedet for de 15 opgjorte”
Retsmøde i Landsskatteretten
Under retsmødet fastholdt repræsentanten de tidligere fremsatte påstande og anbringender, herunder bl.a. at klageren har dokumenteret, at han i indkomstårene 2009 og 2010 modtog skattefri arv efter sine forældre, og at klageren derved heller ikke har handlet groft uagtsomt ved manglende selvangivelse af beløb overført fra Tyskland. Repræsentanten gjorde endvidere særligt gældende, at klageren er berettiget til fuld exemptionslempelse ved skatteberegningen for indkomstårene 2013-2015.
Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse.
Landsskatterettens afgørelse
Det lægges til grund, at klageren i indkomstårene 2009-2010 og 2013-2015 var fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og at han var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter artikel 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. november 1973 mellem Danmark og Schweiz.
Arv - 2009-2010
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig til Danmark efter statsskattelovens § 4, og skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 1 og § 3.
I henhold til statsskattelovens § 5, litra b, henregnes formueforøgelse, som hidrører fra gaver og arv, dog ikke til den skattepligtige indkomst.
Klageren har fremlagt et testamente oprettet den 10. april 1996 og en dødsattest dateret 27. november 2017, hvoraf fremgår, at klagerens far afgik ved døden den 31. marts 2005. Repræsentanten har forklaret, at behandlingen af forældrenes bo tog 4 år og først blev afsluttet i 2009, og at der var ca. 1 mio. kr. tilbage af arven efter betaling af diverse regninger på vegne af forældrene. Der er fremlagt en oversigt over klagerens udgifter til sygdomsbehandling.
Der er fremlagt en boopgørelse ved klagerens mors død dateret 2. juli 2004, hvoraf fremgår, at forældrenes bolig blev købt i 1991 til 360.000 Deutsche Mark og indgik i boet med en værdi på 185.000 euro, svarende til ca. 1.376.048 kr.
De til sagen fremlagte oplysninger viser, at klageren var ene om at arve sine forældre, at forældrenes hus indgik i boet, og at klageren har afholdt udgifter vedrørende forældrenes sygdom til de tyske myndigheder.
Henset til at der ikke er fremlagt dokumentation for selve overførslen af pengene fra boet efter forældrene til klagerens konto, finder retten, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at overførslerne til klagerens danske konto fra udlandet i indkomstårene 2009 og 2010 vedrørte skattefri arv.
Beløbene indgået på klagerens konto i indkomstårene 2009 og 2010 er derfor skattepligtige efter statsskattelovens § 4, og de forhøjede indkomster beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1, jf. §§ 4 og 4 a.
Henset til, at klageren har modtaget overførsler fra udlandet, og til at klageren ikke på det foreliggende grundlag har dokumenteret, at der ikke er tale om lønindkomst eller anden skattepligtig indkomst, finder retten, at den korte ligningsfrist ikke finder anvendelse, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.
Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse på dette punkt.
Lønindkomst – 2013-2015
I henhold til statsskattelovens § 4 er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig til Danmark. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1.
Den skattepligtige indkomst kan forhøjes, hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, jf. højesteretsdom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208.HR. Til indkomsten henregnes imidlertid ikke indtægter, der hidrører fra optagelse af lån, jf. statsskattelovens § 5, litra c.
Forklaringer og erklæringer om lån skal bestyrkes af objektive kendsgerninger ved form af kontoudskrifter eller andet, jf. højesteretsdom af 27. november 2008, offentliggjort som SKM2009.37.HR.
Klageren har oplyst, at han har lånt ca. 80.000 euro, svarende til ca. 595.936 kr., af advokat [person7] fra Schweiz. Lånet blev udbetalt ad flere omgange, og noget af lånet er i henhold til klagerens forklaringer betalt tilbage til advokat [person7], men ikke det hele. Klageren har oplyst, at han fortsat betaler af på lånet.
Retten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at indsætningerne på hans konto fra advokat [person7] udgør et låneforhold, og finder ikke, at han er pålagt en reel, retlig forpligtigelse til at betale de overførte beløb tilbage. Der er lagt vægt på, at der i sagen ikke er fremlagt en låneerklæring eller kontoudskrifter, der dokumenterer, hvornår og meget af lånet klageren har betalt tilbage.
De modtagne beløb er derfor skattepligtige efter statsskattelovens § 4, og den forhøjede indkomst beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1, jf. §§ 4 og 4 a.
SKAT har for indkomstårene 2013-2015 ansat klagerens skattepligtige indkomst til henholdsvis 486.646 kr., 612.335 kr. og 809.712 kr.
Klageren har fremlagt en opgørelse fra sin arbejdsgiver for perioden fra 1. juli 2013 til 31. december 2013, hvoraf fremgår, at klageren i denne periode tjente 37.500 CHF, svarende til ca. 228.210 DKK. For indkomstårene 2014 og 2015 er der fremlagt opgørelser, hvoraf fremgår, at klageren tjente henholdsvis 88.215 CHF, svarende til ca. 545.927 DKK, og 93.180,90 CHF, svarende til ca. 647.370 DKK.
Retten finder, at der ikke er grundlag for at nedsætte de af SKAT ansatte indkomstopgørelser, henset til at beløbet modtaget af advokat [person7] skal medregnes i klagerens skattepligtige indkomst.
Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse på dette punkt.
Lempelse – 2013-2015
Det fremgår af artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. november 1997 mellem Danmark og Schweiz, at gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde, oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kun kan beskattes i denne stat, medmindre arbejdet udføres i den anden kontraherende stat. Udføres arbejdet der, kan det derfor opnåede vederlag beskattes i denne anden stat.
Det følger herefter af artikel 15, stk. 2, at beskatningsretten kun tilfalder Danmark, såfremt klageren ikke har opholdt sig i Schweiz i mere end i alt 183 dage inden for vedkommende skatteår, at vederlaget betales af en arbejdsgiver eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i Schweiz, og hvis vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat. Henset til, at klagerens vederlag blev betalt af en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i Schweiz, har Danmark ikke beskatningsretten i henhold til artikel 15, stk. 2, litra b, modsætningsvis.
Danmark har derfor beskatningsretten som følge af, at klageren i de påklagede indkomstår var hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 15, stk. 1, jf. artikel 4.
Klageren er dog som udgangspunkt berettiget til creditlempelse i henhold til artikel 23, stk. 1, litra a (i), jf. artikel 15, stk. 1, sidste pkt., i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. november 1997 mellem Danmark og Schweiz, for skat betalt til Schweiz for arbejde udført i Schweiz. Overenskomstens artikel 23 er senest ændret ved protokol af 21. august 2009.
Klageren har fremlagt en opgørelse fra arbejdsgiveren for perioden fra 1. juli 2013 til 31. december 2013, hvoraf fremgår, at klageren i denne periode tjente 37.500 CHF, ca. svarende til 228.210 DKK. Der er anført et beløb på 2.345 CHF i ”Beiträge”, som kan oversættes til ”bidrag”. Det fremgår ikke af opgørelsen, om dette bidrag indeholder kildeskat og i givet fald hvor meget.
Klageren har endvidere fremlagt opgørelser fra arbejdsgiveren for indkomstårene 2014 og 2015, hvoraf fremgår, at klageren betalte imposta alla fonte (kildeskat) med henholdsvis 2.205,40 CHF, svarende til 13.648 DKK, og 2.908,15 CHF, svarende til 20.069 DKK.
Klagerens repræsentant har forklaret, at klageren boede i [by3], Schweiz, og at arbejdet for universitetet i [by3] foregik i Schweiz bestående bl.a. af at holde kurser for studerende på universitet og lede et projekt for universitetet vedrørende udvikling af IT-løsninger.
Der er fremlagt en erklæring fra kantonen [...], hvoraf fremgår, at klageren indrejste i Schweiz den 11. juni 2013, og at hans adresse i [...] var [by3], [adresse2]. Der er hertil fremlagt et ID-kort, hvoraf de samme oplysninger om adresse og indrejse fremgår. Der er endvidere fremlagt en opholdsattest af 24. oktober 2017, af hvilken fremgår, at klageren havde tilladelse til ophold, og at han var bosat i [by3], [adresse2] med postadresse [by3] [adresse2].
Der er fremlagt kontoudskrifter med hævninger foretaget i Schweiz og fysiske kvitteringer fra forretninger i Schweiz, ligesom klagerens repræsentant har henvist til en udtalelse fra en tidligere ansat i [region1], der har oplyst, at klageren arbejdede på Universita [...] med tilknytning til professor [person3], der på daværende tidspunkt også var bosiddende i [by3].
Klagerens repræsentant har forklaret, at klagerens arbejde var af international karakter, som ud over arbejdet på universitetet medførte en ikke ubetydelig rejseaktivitet af kortere varighed. Det er gjort gældende, at klageren i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 udførte arbejde uden for Schweiz i henholdsvis 16, 14 og 18 dage. Der er hertil fremlagt en kalenderoversigt fra 2014 og to kalenderoversigter uden årstal, ligesom repræsentanten har forholdt sig til yderligere arbejdsdage og ophold uden for Schweiz.
Der er fremlagt kvitteringer, hotelkvitteringer og flybilletter fra bl.a. Schweiz, Danmark, Sverige, Tyskland, Belgien og Italien fra 2013, 2014 og 2015, ligesom der er fremlagt kontoudskrifter, hvoraf fremgår hævninger fra bl.a. Schweiz, Italien, Danmark, Belgien, Holland, Luxembourg, Spanien og Tyskland.
Retten finder på baggrund af det fremlagte materiale, at klageren har godtgjort, at hans arbejde hovedsageligt blev udført i Schweiz. Det må dog ud fra det oplyste lægges til grund, at en del af arbejdet er udført uden for Schweiz.
Ud fra de foreliggende oplysninger finder retten, at den del af arbejdet, der i indkomstårene 2013-2015 er udført i Schweiz, kan sættes til 80 %. Den del af arbejdet, der er udført uden for Schweiz, kan sættes til 20 %. Klageren er herefter berettiget til creditlempelse i overensstemmelse hermed, jf. artikel 23, stk. 1, litra a (i), jf. artikel 15, stk. 1, sidste pkt., i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. november 1997 mellem Danmark og Schweiz.
Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse på dette punkt, og Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse.
Ekstraordinær genoptagelse – 2009 og 2010
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Det fremgår af dagældende skattekontrollovens § 1, at enhver, der er skattepligtig her til landet, hvert år skal selvangive sin indkomst til told- og skatteforvaltningen, og det fremgår af statsskattelovens § 4, at alle indtægter er skattepligtige, hvad enten de hidrører fra Danmark eller udlandet.
Retten finder på baggrund af de omstændigheder, der har ført til, at overførslerne fra Tyskland er skattepligtige, at klageren må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene, jf. højesteretsdom af 30. august 2018, som offentliggjort i SKM2018.481.HR.
Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan en ansættelse kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis told- og skatteforvaltningen varsler ansættelsen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.
SKAT modtog den 9. december 2016 kontoudskrift fra [finans1], og SKAT udsendte forslag til afgørelse den 18. april 2017. Efter anmodning fra klagerens repræsentant blev ansættelsesfristen forlænget til den 13. oktober 2017, og SKAT traf den påklagede afgørelse den 10. oktober 2017.
SKATs varsling og ansættelse er derfor afsendt rettidigt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. og 2. pkt., og der ikke er indtrådt forældelse efter skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, jf. stk. 2, hvorved der kan ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2009 og 2010.
Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse på dette punkt.