Kendelse af 20-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2020

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om ændring af årsopgørelserne for indkomstårene 2014 og 2015.

Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at behandle anmodningen om genoptagelse og at træffe afgørelse vedrørende indkomstårene 2014 og 2015.

Faktiske oplysninger

Klageren har været ansat hos [virksomhed1], og hun er som følge heraf fritaget for beskatning af løn og anden godtgørelse i henhold til aftale af 13. maj 1987.

Ved indberetning af indtægten blev det samme indberetningsfelt anvendt som ved lempelse efter ligningslovens § 33A.

Den 23. december 2013 har SKAT udsendt styresignalet SKM 2013.920.SKAT, hvorefter det er i strid med den fri bevægelighed, at skatteydere hjemmehørende i Danmark med indkomst fra udlandet har fået fordelt en forholdsmæssig andel af personfradraget på den udenlandske indkomst. Dette er ændret med virkning fra indkomståret 2010, så de berørte skatteydere ikke mister en forholdsmæssig andel af personfradraget, som er fordelt på den udenlandske indkomst. Det uudnyttede personfradrag kan overføres til en ægtefælle.

SKAT har bl.a. undersøgt de skatteydere, der har anvendt indberetningsfeltet for indkomst omfattet af ligningslovens § 33A. Klageren og hendes ægtefælle modtog derfor nye årsopgørelser fra 2011, 2012 og 2013, hvorefter ægtefællen fik omkring 16.000 kr. tilbage i restskat for hvert indkomstår.

Den 18. december 2014 har SKAT sendt et brev til [virksomhed1], hvoraf det fremgår, at de nye årsopgørelser er fremsendt på grund af en udsøgningsfejl. Den 19. maj 2015 har klageren modtaget SKATs afgørelse, hvori klagerens og hendes ægtefælles årsopgørelser for 2011-2013 er ændret.

Afgørelsen blev påklaget, og Landsskatteretten fandt i en afgørelse af 7. november 2017, at der ikke var belæg for at fastslå, at klageren vidste eller burde have vidst, at det ikke var berettiget at det uudnyttede personfradrag blev overført til ægtefællen. Derudover fandt retten, at den begunstigende afgørelse ikke kunne karakteriseres som ulovlig, hvorfor SKAT ikke var berettiget til at tilbagekalde den begunstigende forvaltningsakt.

Afgørelsen vedrørte indkomstårene 2011 til 2013.

Klageren har efterfølgende den 10. november 2017 kontaktet SKAT med henblik på at få nye årsopgørelser for 2014 og 2015. Her har klageren bl.a. anført følgende:

”Imidlertid savner jeg nye opgørelser for 2014 og 2015.

Afgørelsen fra LSR fastslår, at SKAT ikke var berettiget til at tilbagekalde den bebyrdende afgørelse af 19. maj 2015, som LSR derfor har annulleret.

Det betyder, at den begunstigende afgørelse fra november 2014 står ved magt. Ansatte i [virksomhed1] er således omfattet af en praksisændring, der betyder at ægtefæller nyder godt af uudnyttet personfradrag i forbindelse med udenlandsk indkomst. Der er ingen udløbsdato på afgørelsen af november 2014.

Så vidt jeg kan læse præmisserne for kendelsen i LSR er der ikke noget i vejen for, at SKAT nu træffer den rigtige afgørelse, der burde være truffet fra begyndelsen: at den begunstigende afgørelse tilbagekaldes med fremtidig virkning. Hvis SKAT træffer den afgørelse nu kan den få virkning fra næste år.”

Som svar på henvendelsen har SKATs medarbejder indgået i en diskussion om udstrækningen og fortolkningen af Landsskatterettens afgørelse.

Klageren har efterfølgende været i kontakt med både Skattestyrelsens [...] samt [...]. I deres svar fremgår det, at medarbejderen i SKAT burde have behandlet henvendelsen fra klageren som en anmodning om genoptagelse, og at SKAT ikke har truffet afgørelse herom.

Af [...]s svar af 19. januar 2019 fremgår bl.a. følgende:

”Medarbejderen behandlede ikke din henvendelse som en anmodning om genoptagelse. I stedet opstod en korrespondance mellem dig og medarbejderen, omkring udstrækningen og fortolkning af Landsskatterettens afgørelse.

Jeg er enig med dig i, at SKAT burde have behandlet din henvendelse af 10. november 2017, som en anmodning om genoptagelse af indkomstårene 2014-2015, og i den forbindelse burde SKAT have truffet en afgørelse med begrundelse og klagevejledning.”

Af [...]s svar af 15. april 2019 fremgår bl.a. følgende:

”Jeg er enig med [...] i Skattestyrelsen, [...] i hendes beklagelse af behandlingsforløbet for din henvendelse til Skattestyrelsen den 10. november 2017.

Jeg vil endvidere fremhæve, at [...] i Skattestyrelsen [...] tilkendegiver, at såfremt Skatteankestyrelsen hjemsender sagen til behandling i Skattestyrelsen, eller at du frafalder klagen, vil Skattestyrelsen behandle din henvendelse af 10. november 2017, som en ordinær genoptagelse.”

SKATs afgørelse/brev

SKAT har ikke anset klageren for omfattet af den begunstigende afgørelse af 3. november 2014 i indkomstårene 2014 og 2015.

Som svar på klagerens anmodning om nye årsopgørelser for 2014 og 2015 har SKAT bl.a. anført følgende:

”Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 7. november 2017, at SKATs afgørelse af 19. maj 2015, skal annulleres. Afgørelsen vedrører indkomstårene 2011-2013.

Landsskatteretten begrunder afgørelsen med, at SKAT ikke var berettiget til at tilbagekalde den begunstigende forvaltningsakt, altså årsopgørelserne for 2011-2013.

Landsskatteretten oplyser ikke noget om, at dette også skulle gælde for årsopgørelserne 2014-2015.

I afgørelsen oplyser Landsskatteretten bl.a. følgende:

• SKATs afgørelse lider ikke af begrundelsesmangler der kan føre til at den skal tilsidesættes

• Styresignalet SKM2013.920.SKAT vedrører lempelse af udenlandsk indkomst

• Klager har ikke modtaget indkomst fra udlandet, det er således korrekt at klageren ikke er omfattet af styresignalet.

• Klageren er endvidere ikke omfattet af Ligningslovens § 33A, ikke erhvervet lønindkomst under ophold uden for riget i mindst 6 måneder

• Klagers personfradrag indgår herefter beregningsmæssigt i den fritagne indtægt fra Nordisk Ministerråd og SKATs afgørelse må derfor anses for materielt korrekt

• Ændringerne af årsopgørelserne og overførslen af personfradrag er sket på SKATs initiativ

• SKAT har efterfølgende bekræftet over for flere ansatte i [virksomhed1], at ændringerne var korrekte

• Overførsel af det uudnyttede personfradrag ses endvidere ikke at have være klart og gennemskueligt for klageren

• Der er ikke belæg for at fastslå at klageren vidste eller burde have vidst, at det ikke var berettiget, at det uudnyttede personfradrag blev overført til ægtefællen, ligesom den begunstigende afgørelse ikke kan karakteriseres som direkte ulovlig.

• SKAT var derfor ikke berettiget til at tilbage kalde den begunstigende forvaltningsakt, årsopgørelserne for 2011-2013.

På den baggrund finder jeg ikke at der i afgørelsen er lagt op til at afgørelsen også skulle gælde for årsopgørelserne for indkomstårene 2014-2015.”

Klagerens opfattelse

Klageren har anført, at hun er omfattet af SKATs begunstigende afgørelse af 3. november 2014 i de efterfølgende indkomstår. Til støtte herfor har klageren bl.a. anført følgende:

”Varigheden af den begunstigende afgørelse

Den begunstigende forvaltningsakt, der 3. november 2014 blev udsendt sammen med ændrede årsopgørelser for årene 2010-2013, lyder:

"På baggrund af en praksisændring har SKAT ændret beregningsmetoderne for modregning af personfradrag og lempelse for udenlandsk indkomst i skatteberegningen. Du kan læse mere om baggrunden for praksisændringen på skat.dk/styresignal - 2013 - SKM2013.920. Den nye beregningsmetode betyder, at den beregnede skat bliver mindre i genoptagelsesårene, eller at det personfradrag, du ikke har brugt, bliver overført til din ægtefælle. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010, og derfor får du denne nye årsopgørelse".

SKAT mener, at den begunstigende afgørelse kun vedrører indkomstårene 2011-2013. SKAT skriver:

”Landsskatteretten begrunder afgørelsen med, at SKAT ikke var berettiget til at tilbagekalde den begunstigende forvaltningsakt, altså årsopgørelserne for 2011-2013”.

Vi har spurgt SKAT, hvor i den begunstigende forvaltningsakt man kan læse, at den kun vedrører disse år. I svaret citerer SKAT fra et styresignal, der beskriver teknikken i, hvordan praksisændringen skal håndteres i de år, skatteansættelserne skal genoptages. Men det har ingen relevans for bedømmelsen af, om praksisændringen og meddelelsen herom har fremadrettet og varig betydning.

Efter vores opfattelse er SKAT's læsning forkert. Den begunstigende afgørelse er citeret i sin helhed ovenfor. Der står intet om, at praksisændringen er begrænset til indkomstårene 2011-2013. Tværtimod fremgår det udtrykkeligt, at praksisændringen har permanent virkning "fra og med indkomståret 2010".

At det skal læses sådan understreges af, at formålet med udsendelsen af den begunstigende afgørelse netop var at meddele en varig praksisændring til alle i Danmark, som har eller har haft udenlandsk indkomst og som derfor berøres. Det fremgår af SKAT's redegørelse for sagsforløbet i agterskrivelsen og igen af de ændrede årsopgørelser fra maj 2015, at ansatte i [virksomhed1] fik de samme afgørelser som alle andre skatteydere med udenlandsk indkomst, og at hensigten med disse afgørelser var at meddele en varig praksisændring.

Ved begge lejligheder skriver SKAT:

"Det fremgår af SKM2013.920.SKAT, at det er i strid med den frie bevægelighed, at skatteydere der er hjemmehørende i Danmark, men har udenlandsk indkomst, har fået fordelt en forholdsmæssig andel af personfradraget på den udenlandske indkomst, når der beregningsteknisk er sket lempelse af den udenlandske indkomst efter den såkaldte exemptionmetode. Dette er derfor ændret med virkning fra indkomståret 2010 (...)"

Både afgørelsens ordlyd og baggrunden for, at den blev sendt ud, gør det uomtvisteligt, at afgørelsen har vedvarende betydning. SKAT har da heller ikke fremlagt noget belæg for, at den begunstigende afgørelse er begrænset til indkomstårene 2011-2013.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT henviser desuden til, at Landsskatterettens afgørelse kun vedrører indkomstårene 2011-2013.

”Det fremgår af afgørelsen fra Landsskatteretten af 7. november 2017 at afgørelsen vedrøre indkomståren 2011-2013. Dette står på den første side øverst”.

”Jeg kan endvidere oplyse at jeg har talt med sagsbehandleren (...), som oplyste at afgørelsen kun vedrøre indkomståren 2011-2013”.

På det punkt vil vi give SKAT ret. Spørgsmålet er herefter, hvilken konsekvens der skal drages heraf for de følgende år. SKAT mener øjensynligt, at den tidsmæssige afgrænsning af Landsskatterettens afgørelse giver grønt lys til at foretage skatteansættelser på netop det grundlag, som Landsskatteretten har underkendt.

Den læsning er vi ikke enige i. Vores læsning er, at den begunstigende afgørelse står ved magt, eftersom den har vedvarende betydning og SKAT's forsøg på at tilbagekalde den er blevet annulleret.

Landsskatterettens kendelse fastslår, at der er tale om en begunstigende afgørelse jf. A.A.5.3 i den juridiske vejledning. Det indebærer, at SKAT ikke kan ændre afgørelsen i bebyrdende retning på det samme afgørelsesgrundlag, når afgørelsen er nået frem til modtageren, medmindre en af de i afsnittet nævnte undtagelser gør sig gældende.

Landsskatterettens fastslår videre, at den begunstigende afgørelse ikke blevet til ved svig eller vildfarelse, og at den er urigtig uden at være ulovlig. Dermed udelukker Landsskatteretten, at den begunstigende afgørelse kan tilbagekaldes med hjemmel i A.A.5.3 afsnit A og B. Det efterlader kun en mulighed for at tilbagekalde afgørelsen:

C Afgørelsen har vedvarende betydning

Afgørelsen har vedvarende betydning for borgeren/virksomheden og er urigtig uden at være ulovlig eller blevet til ved svig/vildfarelse.

I sådanne tilfælde kan afgørelsen ændres i bebyrdende retning med fremtidig virkning. Ændring forudsætter, at SKAT giver et passende varsel, der giver borgeren/virksomheden mulighed for at tilpasse sig ændringen.

Under sagen i Landsskatteretten foreslog vi i vores subsidiære påstand, at SKAT's afgørelse i maj 2015 kunne opfattes som en tilbagekaldelse jf. afsnit C. I bemærkningerne til Landsskatteretten skrev vi, at

”SKATs afgørelse af 19. maj 2015 tidligst kan få virkning fra det følgende indkomstår (2016). Det indebærer, at SKAT ikke kan tilbagekalde skatteansættelserne for 2011-2013 og at den lempeligere beregning af mit og min mands personfradrag også skal være gældende i indkomstårene 2014 og 2015”.

Landsskatteretten gav os imidlertid medhold i den principale og mere vidtgående påstand, at tilbagekaldelsen var ugyldig. Landsskatteretten annullerede afgørelsen fra maj 2015. Den begunstigende afgørelse er således ikke tilbagekaldt og står fortsat ved magt. Det indebærer efter vores opfattelse, at vi udover 2014 og 2015 også skal have genoptaget skatteansættelsen for 2016 (det sidste år, [person1] har haft indkomst fra [virksomhed1]).

Landsskatterettens afgørelse faldt som nævnt efter et forløb, hvor SKAT først har givet forkerte og uhjemlede begrundelser, som SKAT fastholdt gennem mere end to år, og først trak tilbage, umiddelbart før sagen skulle behandles i Landsskatteretten. Dernæst forsøgte SKAT at reparere på sagen med en påstand om ond tro, der var grebet ud af den blå luft og som vi gennem aktindsigter i SKAT's journaler kunne dokumentere var i lodret modstrid med de faktuelle forhold. SKAT har under hele sagen groft tilsidesat sin oplysningspligt og pligten til at søge den korrekte afgørelse af sagen.

Dette forløb har pådraget os en ganske betydelig arbejdsbyrde og voldt os store frustrationer, der udgør en væsentlig inspirationskilde i bestræbelsen på at få SKAT til at anerkende, at regler om borgernes rettigheder og officialprincippets bud om en objektiv og fair tilgang skal respekteres. Vi opfatter Landsskatterettens afgørelse som en støtte til den bestræbelse.

Men det gør SKAT åbenbart ikke. Hvis SKAT fra starten (i maj 2015) havde truffet den afgørelse, som Landsskatteretten klart peger på som den korrekte (med hjemmel i A.A.5.3 afsnit C), ville vi have fået gavn af den lempeligere beregningsmetode i 2014 og 2015. SKAT’s fortolkning af kendelsen indebærer altså, at vi stilles ringere, end hvis SKAT havde truffet den korrekte afgørelse. SKAT mener med andre ord, at det skal udløse en ”rabat” til SKAT, at SKAT gennem flere år har truffet og fastholdt forkerte, uhjemlede afgørelser, der i sidste øjeblik blev trukket tilbage til fordel for en beviseligt grundløs påstand om ond tro.

Kendelsen kan selvsagt ikke fortolkes sådan. Landsskatteretten har ikke begrænset eller tilsidesat de regler, der skal beskytte borgerne mod fejl i forvaltningen, i strid med den hjemmel, retten selv peger på. Det beder vi Landsskatteretten om at bekræfte.”

SKAT høringssvar

SKAT har bl.a. anført følgende til klagen:

”SKAT har ikke truffet afgørelse for indkomstårene 2014-2016.

SKAT har i forbindelse med LSR-afgørelse [...], annulleret årsopgørelserne for indkomstårene 2011-2013, som vi er blevet pålagt af LSR. Vi har meddelt skatteyder at det ikke fremgår af afgørelsen af der skal ske ændringer af årene 2014-2016, derfor foreligger der ikke en afgørelse for de pågældende år.

Såfremt der ønskes en afgørelse, skal SKAT genoptage skatteansættelserne for årene 2014-2016, men så skal vi vel vente til Skatteankestyrelsen annullere denne sag (18-0000181), før kan vi vel ikke genoptage skatteansættelserne for 2014-2016.”

Klagerens bemærkninger til SKATs høringssvar

Klageren har bl.a. anført følgende bemærkninger til SKATs høringssvar:

Har SKAT truffet en afgørelse vedr. indkomstårene 2014-16?

Spørgsmålet er vigtigt, eftersom Landsskatteretten kun kan tage stilling til afgørelser truffet af SKAT. Efter vores opfattelse er påstanden om, at der ikke er truffet afgørelse vedr. indkomstårene 2014-16, imidlertid ikke korrekt.

SKAT har afvist vores anmodning om, at årsopgørelserne for 2014-16 bliver genoptaget som følge af Landsskatterettens kendelse i den tidligere klagesag. Der kan efter vores opfattelse ikke herske tvivl om, at SKAT dermed har truffet en afgørelse, jf. SKAT's juridiske vejledning:

A.A.2.2 Afgørelsesbegrebet

Den forvaltningsretlige definition på en afgørelse er, at en myndighed i et konkret foreliggende tilfælde fastslår i forhold til en borger, hvad der er eller skal være gældende ret. (...) Som eksempler på afgørelser kan nævnes ansættelser om skat eller afgifter, herunder årsopgørelser,

Og videre:

Forskelle på afgørelser og andre tilkendegivelser

I tvivlstilfælde er udgangspunktet, at et svar fra en myndighed med den formelle kompetence til at træffe afgørelse om det pågældende spørgsmål er en afgørelse, når tilkendegivelsen er rettet direkte til borgeren/virksomheden.

Alle kriterier for en afgørelse er opfyldt i denne sag: Vi har anmodet om genoptagelse. SKAT svaret ved at afvise vores anmodning (endda skriftligt). SKAT har den formelle kompetence til at genoptage skatteansættelser. Svaret er rettet direkte til mig.

På den anden side må vi medgive, at SKAT’s afgørelse ikke lever op til de krav, der stilles til en afgørelse. Der mangler for eksempel en klagevejledning og der er ingen henvisning til den hjemmel, der ligger til grund for afgørelsen. Det sidste skyldes formentlig, at der ikke findes nogen hjemmel, jf. vores klage.

Overvej et øjeblik den tanke, at SKAT har ret: At SKAT uden videre kan afvise borgere, der mener at SKAT handler i strid med lovgivningen. Og at borgerne ikke kan klage over det, fordi SKAT mener, at der ikke er truffet en nogen afgørelse. Det er en overordentlig bekvem situation for SKAT. Men det må efter vores opfattelse stride mod princippet om, at vi har ret til at klage over myndigheders afgørelser.

Hvis SKAT vitterlig mener, at vores anmodning om genoptagelse ikke er blevet besvaret med en ordentlig afgørelse, vil vi opfordre til, at det sker hurtigst muligt.

Er klagesagen til hinder for, at SKAT kan træffe (en anden) afgørelse?

SKAT's udtalelse rejser tvivl om, hvorvidt SKAT kan tage stilling til sagen på ny, eller om det skal afvente, at Skatteankestyrelsen annullerer denne sag. SKAT skriver:

Såfremt der ønskes en afgørelse, skal SKAT genoptage skatteansættelserne for årene 2014-2016, men så skal vi vel vente til Skatteankestyrelsen annullere denne sag (18—0000181), før kan vi vel ikke genoptage skatteansættelserne for 2014-2016.

SKAT’s opfattelse i denne sag afviger radikalt fra de regler, SKAT ellers benytter sig af. Under vores tidligere klagesag fastslog SKAT, at kun frist- og forældelsesreglerne sætter en grænse for ændringer af skatteansættelsen, hvis det viser sig, at en skatteansættelse er forkert. Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten var enige – Landsskatteretten dog med det væsentlige forbehold, at der findes særlige regler om tilbagekaldelse af begunstigende afgørelser.

Her er der omvendt tale om en bebyrdende afgørelse. Der findes os bekendt ingen regler, der står i vejen for, at SKAT retter op på en forkert afgørelse, der bebyrder borgeren, og som borgeren har klaget over.

Det mener SKAT åbenbart. Hvor i alverden har SKAT fået den opfattelse fra? Der ses ingen begrundelse for eller hjemmel til denne overraskende udtalelse.

Spænder SKAT’s udtalelse ben for, at klagesagen kan gå sin gang?

Vi frygter, at SKAT’s udtalelse kan spænde ben for vores klagesag og forlænge sagsbehandlingstiden fra forventeligt to og et halvt år til omkring fem år - også selvom vi har ret i, at SKAT har truffet en (forkert) afgørelse, og at SKAT kan rette op på den, så snart SKAT indser, at afgørelsen er forkert.

Formodningen om, at SKAT ”vel” ikke har hjemmel til at korrigere forkerte, bebyrdende afgørelser, hvis borgeren har klaget, er tilsyneladende formuleret som et spørgsmål til sagsbehandleren i Skatteankestyrelsen.

Men en sådan er endnu ikke udpeget. Og med sin udtalelse kan SKAT have gjort det vanskeligt for den pågældende medarbejder at forberede sagen og foreslå en afgørelse. SKAT mener ikke selv at have truffet en afgørelse og har slet ikke kommenteret substansen i vores klage. Derfor kan sagen blive vanskelig at arbejde videre med for Skatteankestyrelsen.

Vi frygter således, at udtalelsen giver Skatteankestyrelsen et stærkt incitament til at sende sagen tilbage til fornyet behandling i SKAT, sådan som SKAT lægger op til. Ikke fordi SKAT har ret, men fordi udtalelsen er så fuld af mangler og misforståelser, at den er vanskelig at håndtere på anden måde.

Det vil forventeligt indebære følgende for sagens gang: Cirka to år efter vi har indbragt klagen, udpeger Skatteankestyrelsen en sagsbehandler, der begynder at se på sagen. Vedkommende annullerer vores klage og overlader til SKAT kan træffe en (ny) afgørelse. Sagen vender tilbage til den medarbejder i SKAT, der allerede har afgjort sagen en gang. Når han endnu engang har afgjort sagen, kan vi klage igen og der vil gå yderligere to og et halvt år. Det bringer den samlede sagsbehandlingstid op på fem år, afhængigt af, hvor længe SKAT er om at træffe (fornyet) afgørelse, og om sagsbehandlingstiden i Skatteankestyrelsen er vokset yderligere i mellemtiden.

At SKAT lægger op til et sådant forløb forekommer grundløst og urimeligt. Dette aspekt af udtalelsen agter vi at indbringe for Ombudsmanden.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Klageren er bl.a. fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Jeg er ikke enig. Jeg fastholder, at SKAT / Skattestyrelsen har truffet en afgørelse. Landsskatteretten kan og bør derfor tage stilling til, om rettens annullering af den bebyrdende afgørelse fra 2015 stadig står ved magt i 2014 og 2015.

Jeg fastholder begæring om retsmøde om sagen.

Subsidiært kan jeg støtte Skatteankestyrelsens forslag om, at Skattestyrelsen træffer en afgørelse, de kan stå ved, med en vigtig tilføjelse: at genbehandlingen af min anmodning om genoptagelse sker indenfor rammerne af den igangværende sag for Landsskatteretten. Med andre ord: At jeg ikke bliver slået helt tilbage til start med udsigt til yderligere to års ventetid på at få min ret plus den tid, det til vil tage for Skattestyrelsen at tage stilling til den anmodning, som de erkender, burde være ordentligt behandlet for to år siden.

Jeg har derudover to bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling.

1. Indstillingen støtter Skattestyrelsens synspunkt, der i realiteten indebærer, at myndighedernes fejl og sjusk er en tilstrækkelig begrundelse for at afskære borgernes mulighed for at klage. Det bør Landsskatteretten efter min opfattelse ikke bifalde.
2. Skattestyrelsen har misforstået Ombudsmanden: Selvfølgelig er det muligt at rette fejl, uden at skulle besvære Landsskatteretten. Det har LSR selv fået Ombudsmanden til at præcisere.

Myndighedernes fejl og sjusk bør ikke afskære klageadgang

Som det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, er det udelukkende dårlig sagsbehandling i SKAT / Skattestyrelsen, der har ført frem til den lidt underlige situation, vi står i, hvor Skattestyrelsen ikke vil stå på mål for den afgørelse, deres medarbejder har truffet. Sagsbehandlingen har sågar været så dårlig, at Skattestyrelsens chefer end ikke vil betegne det svar, der er kommet ud af det, som en afgørelse – selvom det er den kompetente myndighed, der har svaret på en konkret og begrundet anmodning direkte til mig.

Skatteankestyrelsens indstilling støtter Skattestyrelsen. Indstillingen må bero på en tolkning af den juridiske vejledning afsnit A.A.2.2., hvori det hedder:

”I tvivlstilfælde er udgangspunktet, at et svar fra en myndighed med den formelle kompetence til at træffe afgørelse om det pågældende spørgsmål er en afgørelse, når tilkendegivelsen er rettet direkte til borgeren/virksomheden”.

Det må umiddelbart læses sådan, at SKAT ikke selv kan bestemme, om der er truffet en afgørelse. Men både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen finder altså, at denne sag rummer specielle forhold, som gør det berettiget at fravige udgangspunktet. Den eneste begrundelse herfor er, ifølge Skattestyrelsens [...] og Borger- og retssikkerhedschef, at SKAT’s medarbejder misforstod min anmodning om genoptagelse derhen, at jeg blot var interesseret i en akademisk debat om udstrækningen af Landsskatterettens kendelse fra 2017. Derfor undlod sagsbehandleren fejlagtigt at sagsbehandle anmodningen, men i stedet – over en længere korrespondance – begrundede og fastholdt sit nej til at genoptage skatteansættelserne.

Jeg er helt enig i, at sagsbehandlingen har været sjusket og lemfældig. Men det kan efter min opfattelse ikke i sig selv være tilstrækkeligt stærkt argument for, at den deraf følgende afgørelse, pludselig ikke er nogen afgørelse alligevel – med den praktiske konsekvens, at jeg ikke kan klage over den. Tværtimod er det jo netop i den situation, klageadgangen er nyttig. Hvad kan vi som borgere gøre af vores retssikkerhed, hvis myndighedernes inkompetence bliver en gangbar begrundelse for at fralægge sig ansvaret for de afgørelser, der bliver sendt ud til borgerne, og spænde ben for, at der kan klages over afgørelserne?”

Landsskatterettens afgørelse

SKAT, nu Skattestyrelsen, har tilkendegivet, at der hverken er truffet afgørelse om det materielle spørgsmål eller om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015.

Af klagerens korrespondance med SKAT fremgår det, at klageren har henvist til Landsskatterettens afgørelse af 7. november 2017 og anført, at den begunstigende forvaltningsakt stadig må være gældende, indtil den er tilbagekaldt.

På den baggrund har klageren anmodet om at modtage nye årsopgørelser for de efterfølgende indkomstår. Som svar har SKAT tilkendegivet, at Landsskatterettens afgørelse kun vedrørte årsopgørelserne for 2011-2013.

En forvaltningsretlig afgørelse er en retsakt, hvor en myndighed i et konkret foreliggende tilfælde fastslår, hvad der er eller skal være gældende ret.

Landsskatteretten finder, at brevet af 15. november 2017 ikke har karakter af en afgørelse i forvaltningsretlig henseende. Brevet har efter Landsskatterettens opfattelse karakter af en tilkendegivelse af, hvorledes SKAT har opfattet Landsskatterettens afgørelse af 7. november 2017, og brevet må anses for en vejledning og ikke en egentlig afgørelse i forvaltningsretlig henseende.

Landsskatteretten finder således, at SKAT ikke har truffet en forvaltningsretlig afgørelse vedrørende genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015, men at SKAT burde have truffet en egentlig afgørelse.

Landsskatteretten skal herved tillige henvise til de to skrivelser fra henholdsvis [...] og [...].

Landsskatteretten pålægger derfor Skattestyrelsen at behandle genoptagelsesanmodningen og at træffe afgørelse om genoptagelsesspørgsmålet.